Hermed får du endnu et indblik i det seneste inden for kunstig intelligens og undervisningssektoren. Mange holder lige nu efterårsferie, men der er alligevel et par nyheder, som vi synes er interessante, og tech-verdenen står ikke stille – tværtimod udtaler vores nye digitaliseringsminister til Børsen, at vi skal have endnu mere fart på det teknologiske lyntog, for at Danmark og Europa ikke sakker bagud.
Imens sker der noget med vores måde at skrive og kommunikere på, når generativ AI blander sig i vores tekstkultur. Derfor skal et nyt grundforskningscenter på Aarhus Universitet undersøge denne påvirkning – både muligheder og udfordringer.
En anden nyhed, som har vakt vores interesse, er, at videokonferencesystemet Zoom arbejder på, at vores digitale avatar skal deltage i onlinemøder eller svare på en e-mail. Dermed spares der tid, som kan bruges til andet.
I vores nyhedsbreve har vi ret meget fokus på miljøpåvirkningen af kunstig intelligens, især fordi det er en meget energitung teknologi. Men måske behøver det ikke at være sådan, og en ny videnskabelig artikel forklarer, hvordan man i sprogmodellerne kan erstatte multiplikationer med decimaltal med simple additioner. Deres konklusion er at man kan reducerer energiforbruget med op til 95%. I mellemtiden har tech-giganterne fokus på atomkraft for at få strøm til at drive deres datacentre.
Derudover kan du læse om:
- Podcasten “Læreværelset”, der diskuterer AI i undervisningen
- Nobelprisen i fysik, tildelt AI-pionererne Geoffrey Hinton og John Hopfield
- Jeffrey R. Young, der diskuterer, hvordan smarte briller kan ændre undervisningen
God læsning og god efterårsferie – det er smukt ude i den virkelige verden, så nyd efterårets flotte farver.
Danmark skal styrke AI-udviklingen for at forblive konkurrencedygtigt
Danmarks nye digitaliseringsminister, Caroline Stage (M), understreger vigtigheden af at komme med på det teknologiske “lyntog” inden for kunstig intelligens og digitalisering. Hun mener, at Danmark og resten af Europa skal vågne op fra deres “tornerosesøvn” og tage AI seriøst for at kunne konkurrere globalt. For at fremme dette vil ministeren lancere det nye Dansk Data Space Forum, som skal fremme datadeling mellem virksomheder, forskere og offentlige myndigheder. Derudover skal Danmark tilslutte sig den europæiske Gaia-X-organisation for at øge datadelingen.
Ministeren ser AI som en afgørende faktor for Danmarks fremtidige konkurrenceevne og påpeger, at både private og offentlige sektorer skal deltage i udviklingen, hvis Danmark skal holde trit med de globale aktører. Dette kan også påvirke, hvordan teknologi integreres i uddannelsessystemet.
Bag betalingsmur
Nyt grundforskningscenter skal forske i kunstig intelligens og tekstkultur
Aarhus Universitet er på vej til at etablere TEXT: Center for Contemporary Cultures of Text, et nyt grundforskningscenter med støtte fra Danmarks Grundforskningsfond. Centret, der forventes at modtage 38 millioner kroner i støtte over de næste seks år, skal undersøge, hvordan kunstig intelligens, især generativ AI, påvirker vores tekstkultur. Professor Mads Rosendahl Thomsen bliver leder af centret, som skal samle forskere fra forskellige discipliner som computerlingvistik, litteraturvidenskab og uddannelsesforskning.
Forskningen skal blandt andet fokusere på de muligheder og udfordringer, som generativ AI skaber, herunder effektiv informationssøgning og risikoen for misinformation. Derudover skal centret arbejde på at udvikle værktøjer til at minimere disse risici.
TEXT skal fremme interdisciplinært samarbejde mellem forskere fra både ind- og udland for at forstå forholdet mellem AI og tekst, herunder hvordan sprogmodeller kan påvirke kreativitet og professionel skrivning. Mads Rosendahl Thomsen understreger, at AI har skabt et markant før og efter i vores tekstkultur, som centret skal udforske dybere.
Zoom introducerer AI-avatarer, der kan tale for dig
Videokonferenceplatformen Zoom tager endnu et skridt mod en fremtid, hvor du kan sende en AI-avatar til møder i stedet for selv at deltage. Som en del af Zooms udvidelse med nye AI-funktioner vil brugere inden længe kunne oprette en digital avatar, der både ligner og lyder som dem selv. For at oprette en avatar skal brugeren optage en video, som Zooms AI bruger til at skabe avataren. Herefter kan man skrive den besked, man vil have avataren til at levere, og lade AI’en tale på ens vegne.
Denne funktion vil fungere via Zooms Clips-funktion, hvor brugere kan sende korte videoopdateringer til deres kolleger. Zoom er opmærksom på potentielle risici som deepfakes og har implementeret avanceret autentificering og vandmærke-teknologi for at sikre ansvarlig brug.
AI-avatarerne lanceres i starten af næste år som en del af Zooms AI Companion-add-on, som vil koste 12 dollars om måneden. Bruger du Zoom uden dette add-on, kan du stadig benytte forudindstillede AI-avatarer og stemmer, men ikke oprette dine egne.
Zooms administrerende direktør, Eric Yuan, har tidligere talt om en fremtid, hvor AI kan overtage møder og besvare e-mails på vegne af brugerne, hvilket frigør tid til andre opgaver.
Ny algoritme reducerer energiforbruget markant i store sprogmodeller
I artiklen “Addition Is All You Need for Energy-Efficient Language Models” præsenterer Hongyin Luo og Wei Sun en ny algoritme kaldet L-Mul, som markant reducerer energiforbruget for store sprogmodeller. Algoritmen kan spare op til 95 % energi under både træning og brug ved at erstatte multiplikationer med decimaltal med simple additioner.
Forskerne bag metoden påpeger, at den kan anvendes bredt i AI-modeller og potentielt forbedre energieffektiviteten i datacentre, hvor energikravene til AI-processering er høje. De næste skridt vil være at udvikle dedikeret hardware, der yderligere kan optimere L-Mul og træne AI-modeller, der er specifikt designet til at bruge denne nye algoritme.
Tech-giganter satser på atomkraft for at reducere CO2-aftryk
Store tech-virksomheder som Amazon, Microsoft og Google vender sig i stigende grad mod atomkraft for at forsyne deres energikrævende datacentre med strøm. Microsoft og Amazon har allerede indgået aftaler med amerikanske atomkraftværker, mens Google overvejer at følge efter. Atomkraft, som leverer stabil energi døgnet rundt, passer godt til datacentre, der har et konstant behov for strøm.
Tech-virksomhederne ser atomkraft som en måde at reducere deres CO2-udledning på, da deres øgede strømforbrug, især drevet af kunstig intelligens, gør det sværere for dem at nå deres klimamål.
Podcasten "Læreværelset" diskuterer AI i undervisningen: Muligheder og faldgruber
I den nyeste episode af Læreværelset taler Morten Gundel med gymnasielærerne Laura, Sune og Simon om deres erfaringer med at bruge kunstig intelligens i undervisningen. Udgangspunktet er en artikel fra Magasinet Gymnasieforskning, som omhandler erfaringer fra seks østjyske gymnasier, der har undersøgt både muligheder og faldgruber ved AI. Lærerne deler deres egne erfaringer og refleksioner, inspireret af artiklen.
Matematiklæreren, Sune, fremhæver hvordan stærke elever kan bruge AI til at fordybe sig, mens svagere elever ofte mangler de nødvendige færdigheder til at få det fulde udbytte af AI. Laura, der underviser i dansk og engelsk, ser, at elever nogle gange bruger AI som en genvej i stedet for at udvikle deres egne sproglige færdigheder, hvilket kan hæmme deres læring. Hun har derfor indført kladehæfter for at få et bedre indblik i elevernes egne evner uden hjælp fra AI.
De tre gymnasielærere fortæller at AI kan være et nyttigt værktøj i undervisningen, men også at det kan skaber udfordringer, især i forhold til at opretholde elevernes kritiske tænkning og engagement. Lærerne diskuterer også, hvordan AI kan påvirke vurderingen af elevernes præstationer, og hvorvidt undervisningen fremover skal fokusere mere på processen end på det endelige produkt.
Lyt til Lærerværelset her:
Nobelpris tildelt AI-pionerer
Geoffrey Hinton, ofte kaldet “The Godfather of AI”, og John Hopfield, begge anerkendte forskere, er blevet tildelt Nobelprisen i fysik for deres banebrydende arbejde med kunstige neurale netværk, som har lagt grundlaget for nutidens AI-teknologier. Deres opdagelser har siden 1980’erne gjort det muligt at udvikle maskinlæring, hvor neurale netværk efterligner hjernens måde at skabe forbindelser på. Dette har revolutioneret områder som billedgenkendelse og sprogmodeller.
Hinton, der udviklede Boltzmann-maskinen, og Hopfield, der står bag Hopfield-netværket, har haft en enorm indflydelse på AI’s fremmarch. Hinton har dog udtrykt bekymring over AI’s potentielle farer og forlod sin stilling hos Google i 2023 for at kunne advare mod teknologien, som han selv har været med til at udvikle.
Samtidig modtog Demis Hassabis og hans kollega John Jumper fra Google DeepMind kemiprisen for deres gennembrud med AlphaFold, et program der forudser proteiners struktur, en af videnskabens store udfordringer.
Smarte briller og AI: Jeffrey R. Youngs tanker om fremtidens klasseværelser
I en artikel skrevet af Jeffrey R. Young fra EdSurge diskuterer han, hvad smarte briller kan betyde for undervisningen. Meta præsenterede for nylig deres prototype af Orion-brillen, som kombinerer den fysiske verden med digitale hologrammer, hvilket ifølge Young kan ændre, hvordan vi i fremtiden bruger teknologi i klasseværelserne.
Young peger på, at der allerede er en tendens til at forbyde mobiltelefoner i skolerne, da de ofte forstyrrer elevernes koncentration. Indførelsen af smarte briller, som kan være endnu sværere at regulere, rejser helt nye udfordringer. Der er allerede rapporter om, at studerende bruger smarte briller til at snyde, hvor AI og indbyggede kameraer hjælper dem med at finde svar på eksamensspørgsmål.
Selvom teknologien ikke er klar til offentligheden endnu, ser Young også potentiale for positive anvendelser. Han fremhæver, at smarte briller kombineret med AI kan skabe nye læringsmuligheder. Brillerne kan give realtidsfeedback ved at bruge AI til at analysere og reagere på opgaver som laboratorieøvelser. Augmented reality kan også skabe mere interaktive og kollaborative læringsmiljøer, hvilket kan forbedre elevernes engagement og læringsudbytte.
Young understreger dog, at uddannelsesinstitutioner skal finde måder at navigere mellem teknologiske fremskridt og de etiske udfordringer, der følger med, især i forhold til akademisk integritet og potentiel snyd.