Her er en oversigt over nogle af de vigtigste nyheder og perspektiver på kunstig intelligens i undervisningen.
Først og fremmest viser en ny undersøgelse fra Lunds Universitet, at elever med kognitive udfordringer som koncentrationsbesvær og impulsivitet har særlig stor gavn af AI-værktøjer i deres skolearbejde. Disse værktøjer hjælper dem med at færdiggøre opgaver, som de ellers ville have haft svært ved.
Samtidig viser en undersøgelse fra Voxmeter, at 7 ud af 10 unge danskere anser AI-kompetencer som vigtige for fremtiden, men mange mangler viden om, hvordan de bedst kan udnytte teknologien. Google har sammen med tech-eksperten David Guldager i den forbindelse besøgt gymnasier for at lære eleverne at bruge AI effektivt.
Vi har tidligere skrevet om DR’s artikel, der i høj grad har sat fokus på AI-teknologiens høje klimaomkostninger. Dog er der en del eksperter, der sår tvivl om disse tal, og hele spørgsmålet om AI-modellernes energiforbrug er meget komplekst.
I en kronik i Politiken understreger cheferne bag Danmarks nationalleksikon, Lex.dk, betydningen af at sikre adgang til pålidelig viden på dansk i en digital tidsalder præget af misinformation.
Gymnasielærere, der er i pædagogikum, får nu mulighed for at skrive om og bruge generativ AI i den teoretiske opgave.
En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at ChatGPT præsterer godt på dansk, men stadig har udfordringer med sproglige nuancer.
Under ugens anbefaling linker vi til Ethan Mollicks nye artikel, hvor han skriver om, hvordan AI allerede nu kan udføre de fleste lektier og tests for eleverne - den såkaldte “Homework Apocalypse”.
I vores artikelserie om faglig sorg er jeg blevet lidt forsinket. Det var meningen, at den 4. artikel skulle have været udgivet i torsdags, men i sidste øjeblik kom der et ret interessant perspektiv ind, som jeg ikke havde tænkt over. Derfor udkommer den først på torsdag.
God læselyst med nyhedsbrevet!
AI-værktøjer er særligt populære blandt elever med kognitive udfordringer
I en ny artikel, offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Artificial Intelligence, undersøger forskere fra Lunds Universitet sammenhængen mellem kognitive udfordringer og brugen af AI-værktøjer til skolearbejde. De har undersøgt 750 elever i alderen 12-19 år.
Undersøgelsen viser, at elever med kognitive udfordringer som koncentrationsbesvær, impulsivitet og vanskeligheder med planlægning, oplever stor gavn af AI-værktøjer som ChatGPT i deres skolearbejde. Disse værktøjer hjælper især eleverne med at færdiggøre opgaver, som de ellers ville have haft svært ved at klare på egen hånd.
Forskerne bag undersøgelsen fremhæver dog, at der er behov for at udvikle klare retningslinjer for brugen af AI i skolen, da der er usikkerhed om, hvorvidt disse teknologier kan hæmme udviklingen af elevernes kognitive evner. De opfordrer til, at lærere bliver bedre rustet til at vejlede eleverne i en balanceret brug af AI-værktøjer, så disse kan understøtte læring uden at forringe elevernes selvstændige kognitive udvikling.
Gymnasieelever lærer at udnytte kunstig intelligens med hjælp fra Google
Voxmeter har foretaget en undersøgelse for Google, som viser, at 7 ud af 10 unge danskere anser evnen til at bruge kunstig intelligens (AI) som en vigtig fremtidig kompetence. Dog mangler mange viden om, hvordan de bedst kan udnytte teknologien. For at imødekomme dette behov besøger Googles danske kommunikationschef Jesper Vangkilde og tech-eksperten David Guldager gymnasier over hele landet for at lære eleverne at bruge AI effektivt. Eleverne får praktisk erfaring med at skrive effektive kommandoer til AI-systemer og præsenteres for forskellige AI-værktøjer.
Det er ikke længere nok for gymnasieelever kun at kunne ‘google’ – de skal også kunne ‘prompte’, siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark, til Sjællandske Nyheder.
Arrangementet inkluderer også diskussioner om de etiske udfordringer og potentielle skyggesider ved AI, hvilket understøtter elevernes forståelse af teknologiens kompleksitet.
Læs mere om arrangementerne herunder:
AI-teknologiens høje klimaomkostninger bekymrer eksperter
Brugen af AI-chatbots som ChatGPT og lignende teknologier, har et betydeligt klimaaftryk. Datacentre, der håndterer disse AI-opgaver, kræver enorme mængder energi og vand til både drift og nedkøling. I en artikel på DR nævnes beregninger, der viser, at en enkelt forespørgsel til en chatbot kan bruge lige så meget energi som 40 mobilopladninger.
Selvom det fulde klimaaftryk endnu er uklart, viser fremskrivninger, at datacentrenes energiforbrug kan nå op på niveau med hele Japans elforbrug inden 2026. De store tech-virksomheder som Microsoft og Google har allerede udskudt deres klimamål på grund af dette, da AI-udviklingen udfordrer deres bæredygtighedsinitiativer. Der er også stigende opmærksomhed på det enorme vandforbrug, hvilket skaber lokale udfordringer, især i områder med vandmangel.
Flere eksperter slår tvivl om disse data
Igennem vores netværk på Viden.AI hører vi dog en del tvivl om disse data, og her er det tydeligt, at spørgsmålet om AI-modellers energiforbrug er meget komplekst.
Eksempelvis bliver det påpeget i Jesper Andersens tråd på LinkedIn, at vi simpelthen ikke har præcise nok data til at konkludere noget definitivt om ChatGPT’s energiforbrug, og at de beregninger, der findes, muligvis ikke er direkte sammenlignelige med virkelighedens scenarier.
Samtidig bliver der spekuleret i, hvorvidt de nævnte tal baserer sig på eksperimenter med GPT-J på forældet forbrugerhardware, hvilket ville være en dårlig proxy til at vurdere energiforbruget for moderne, kommercielle AI-modeller som dem fra OpenAI. Uden åbne og præcise data fra aktører som OpenAI er vi tvunget til at basere os på estimater og proxies, der kan være misvisende.
Eksempelvis udleder træningen af Metas LLaMA3 det, der svarer til 7,2 tons CO2 om året, hvilket svarer til 405 danskeres årlige CO2-forbrug (træningen udleder 1.900 tons CO2, og hver dansker bruger i gennemsnit 4,69 tons CO2 om året i 2020).
På baggrund af ovenstående er vi meget i tvivl om, hvorvidt DR’s tal er rigtige. Vi mangler både grundlaget for deres beregninger og konkrete informationer fra nogle af de store tech-giganter, før vi kan foretage disse beregninger.
Vi anbefaler, at man læser kommentarsporet til Jesper Andersens opslag på LinkedIn, hvor disse tal bliver heftigt diskuteret.
Fælles viden skal sikres i en digital tidsalder
Cheferne bag Lex – Danmarks nationalleksikon – understreger i en kronik i Politiken, vigtigheden af at sikre adgang til pålidelig og forskningsbaseret viden på dansk i en tid, hvor internettet er præget af misinformation og manipulation.
De fremhæver, at demokratiet og den offentlige debat er truet, når fælles viden erstattes af ekkokamre og algoritmebaserede faktaforvrængninger. De påpeger, at nye AI-teknologier forstørrer disse problemer, da de let kan producere indhold, som ligner sandheden, men ofte ikke er det. Derfor argumenterer de for, at vi som samfund må genopfinde leksikonet som en moderne oplysningskilde, der kan danne grundlag for en fælles demokratisk samtale.
I Danmark har initiativet Lex.dk vist sig at være en succes med millioner af opslag og et stærkt forskningsmæssigt fundament. For at sikre en fælles virkelighed fremover, opfordrer de til samarbejde mellem politikere, forskere og uddannelsessektoren om at prioritere og beskytte denne fælles vidensressource.
Generativ AI bliver tema i teoretisk pædagogikum 2024-25
Temaerne for årets pædagogikumkandidater er nu offentliggjort, og et af de nye temaer er "Læring gennem generativ kunstig intelligens". Dette giver kandidaterne mulighed for at udforske og afprøve generativ AI i en uddannelseskontekst. Som led i opgaven kan kandidaterne implementere AI i deres undervisning og indsamle empiri, som de efterfølgende skal bearbejde teoretisk.
I oplægget til Tema 2 er der flere henvisninger til Viden.AI, hvilket vi er meget beærede over ☺️
Ud over AI-temaet handler Tema 1 om faglig læsning, og som noget nyt er der også tilføjet et valgfrit tema. Samtidig er det nu også muligt at anvende generativ AI til selve besvarelsen, så længe man følger god akademisk praksis.
Man kan læse om de tre temaer her:
ChatGPT klarer sig godt på dansk, men nuancer går tabt
En ny undersøgelse fra sprogforskere ved Københavns Universitet og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab viser, at ChatGPT præsterer godt på dansk, men stadig har udfordringer med at forstå sproglige nuancer som flertydige ord og overført sprog. Dette skyldes blandt andet, at ChatGPT primært er trænet på engelske tekster og derefter oversætter til dansk, hvilket kan resultere i sproglige fejl og bias. Selvom ChatGPT 4.0 klarer mange opgaver godt, er der stadig udfordringer, især når det kommer til abstrakt og kulturelt specifikt sprog. Undersøgelsen peger på behovet for yderligere træning af modellerne på dansk materiale for at sikre, at de kan håndtere komplekse sproglige opgaver præcist.
Ugens anbefaling
Homework Apocalypse: AI’s Indflydelse på lektier
Ethan Mollick beskriver i en ny artikel, hvordan den såkaldte “Homework Apocalypse” er blevet en realitet, hvor AI kan udføre stort set alle typer af lektier og tests for eleverne. AI’s udbredelse er sket med forbløffende hast, og undersøgelser viser, at en stor del af både universitets- og skoleelever allerede benytter AI som hjælp til skolearbejde. Selvom mange lærere stadig opfatter AI-brug som snyd, er der en række illusioner, der hindrer en effektiv håndtering af problemet.
Den første illusion, “Detection Illusion”, består i lærernes fejlagtige tro på, at de nemt kan opdage AI-genereret arbejde, hvilket i virkeligheden er blevet meget vanskeligt. Den anden illusion, “Illusory Knowledge”, rammer eleverne, der ikke indser, at AI-hjælp faktisk kan svække deres indlæring, selvom det giver dem højere karakterer i lektierne.
Mollick argumenterer for, at AI bør integreres i undervisningen på en måde, der fremmer tænkning snarere end blot at blive en genvej for eleverne. Undersøgelser viser, at AI kan være gavnligt, hvis det bruges klogt, fx som et undervisningsværktøj, der skubber eleverne til at reflektere over deres egen viden. Lærernes rolle bliver derfor central i at guide AI’s anvendelse i undervisningen, så det bliver et middel til dybere læring snarere end blot en erstatning for elevernes egen indsats.
Læs hele Ethan Mollicks indlæg her: