Hermed ugens udgave af de vigtigste nyheder om kunstig intelligens i undervisningen.

Til dem, der ventede på mandagsnyhedsbrevet, endte det med at blive et fredagsnyhedsbrev, da jeg har haft travlt med flere andre projekter. Jeg har lige været på Færøerne sammen med Claus og Lars Ulrik, og derefter i London til Meta Educators Community Summit for at tale om både XR og AI med Meta og er ved at lancere en ny hjemmeside om HTX-uddannelsen. Samtidig dukker der nogle gange nyheder op, som er lidt sjovere at dykke ned i, såsom lanceringen af OpenAIs search.

Men, bedre sent end aldrig - her er de vigtigste nyheder:

I starten af ugen undersøgte vi i en artikel de udfordringer, der er ved at bruge ChatGPT som søgemaskine i uddannelsessektoren.

Læs artiklen her:

Udfordringerne ved ChatGPT som søgemaskine i uddannelsessektoren
OpenAI har for nylig lanceret ChatGPT search, hvilket har vakt stor opmærksomhed, da man nu kan søge direkte i sprogmodellen. Funktionen fungerer som et alternativ til Google Search og Microsoft Bing. Men mens tech-giganterne kæmper om, hvor og hvordan vi søger efter informationer på nettet, mener jeg, at vi bør

Faldende it-kompetencer blandt danske elever

En ny rapport fra den internationale ICILS-undersøgelse viser, at danske 8.-klasseelevers IT-kompetencer er blevet markant ringere siden 2018. Undersøgelsen, som DPU ved Aarhus Universitet står for i Danmark, viser, at eleverne har større udfordringer med at navigere i software, vurdere troværdigheden af online kilder og skelne mellem fakta og fake news. Trods den markante nedgang i IT-færdigheder er Danmark stadig placeret som nummer tre blandt de 34 deltagende lande, med Sydkorea og Tjekkiet i toppen.

Rapporten understreger, at piger generelt klarer sig bedre end drenge, selvom de ofte undervurderer deres egne evner, mens drenge har en tendens til at overvurdere deres færdigheder. Data viser også, at socioøkonomisk baggrund spiller en afgørende rolle, hvor elever med lavere socioøkonomisk status har markant dårligere IT-kompetencer end deres ressourcestærkere jævnaldrende. Kløften er blevet bredere siden 2018.

Undersøgelsen påpeger også, at danske elever bruger store mængder tid foran skærmen, både i og uden for skolen, hvilket rejser spørgsmål om skærmtidens indflydelse på læring.

Brugen af generativ AI i skolen er inkluderet i ICILS 2023 gennem et særskilt spørgeskema til skolelederne. Resultaterne herfra præsenteres og diskuteres i en særskilt udgivelse.

Herunder har vi samlet de vigtigste informationer om ICILS, og man kan hente hele rapporten her:

Danske elevers teknologiforståelse og skærmbrug Aarhus Universitetsforlag
8. klasseelevers manglende it-evner er en udfordring for samfundet, siger professor
Tidligere på året afsatte Folketinget 160 millioner kroner til at sætte teknologiforståelse på skoleskemaet.
»Overraskende og virkelig problematisk«: International rapport viser betydeligt fald i elevers teknologiforståelse
De danske 8. klasseelever er i dag væsentligt mindre kompetente indenfor teknologiforståelse end i 2018, viser ny undersøgelse. Professor bag den danske del af undersøgelsen ærgrer sig derfor over, at folkeskoleaftale ikke gør teknologiforståelse til sit eget fag.
Danske elever har fået markant dårligere it-kompetencer, men ligger stadig i top internationalt
Hver fjerde elev i 8. klasse bruger it til andet end skolearbejde i en time i løbet af en skoledag. Det viser en ny international undersøgelse, hvor Danmark indtager en topplacering - både hvad angår skærmtid og it-kompetencer.
Hun frygter, at pigerne kommer på et digitalt b-hold
Undervisningen i teknologiforståelse skal tages mere alvorligt politisk, mener Regitze Flannov, DLF, oven på nedslående rapport om danske elevers it-kompetencer.

AI erstatter lærere i britisk skole

David Game College i London har igangsat et pilotprojekt, hvor kunstig intelligens supplerer den traditionelle lærerrolle i klasseværelset. Elever i 10. klasse undervises gennem AI-programmet “The Sabrewing Programme”, der tilpasser læringsplanerne til den enkelte elevs styrker og svagheder. Selvom generativ AI står for undervisningen, er der tilknyttet en række læreruddannede læringscoaches, der overvåger eleverne samt støtter og hjælper dem med tekniske udfordringer.

Projektet kombinerer de AI-baserede timer med eftermiddagsundervisning, hvor lærere underviser i mere praktiske fag. Formålet med projektet er at effektivisere læringen og skabe en mere engageret og selvstændig elevgruppe.

Projektet har vist positive resultater, især fordi AI-programmet tilpasser sig elevernes individuelle behov. Mange elever oplever, at AI-undervisningen giver dem mulighed for at lære i deres eget tempo og stille spørgsmål gentagne gange, indtil de forstår materialet, hvilket skaber en følelse af tryghed og reducerer præstationspres. Dog frygter skeptikere, at teknologien bidrager til at dehumanisere undervisningen, og de mener, at eleverne mister den menneskelige interaktion med lærere og andre elever.

Britisk skole erstatter lærere med kunstig intelligens

Censorformandskabet efterlyser klarere regler for AI-brug ved lærereksamen

Censorformandskabet ved læreruddannelsen opfordrer til fælles retningslinjer for brug af kunstig intelligens ved eksamener. Censorerne oplever udfordringer med at identificere, hvornår studerende bruger AI, hvilket gør det vanskeligt at vurdere opgaverne retfærdigt. I årsrapporten fremhæves, at AI typisk anvendes sporadisk, men brugen kan være mere udbredt, end hvad censorerne umiddelbart kan se.

Forperson Benedikte Vilslev Petersen mener, at AI kan blive et positivt redskab, men advarer mod ukritisk brug, som kan undergrave de studerendes faglige ansvarlighed. Særligt bachelorprojekter og skriftlige prøver er udfordrende for censorerne, fordi der ofte mangler tid til at undersøge, om der er anvendt AI. Nogle censorer har haft mistanke om opgaver, hvor AI er brugt til f.eks. interviews, uden mulighed for bevisførelse.

Der mangler ensrettede regler på tværs af professionshøjskolerne, og de eksisterende retningslinjer er uklare med hensyn til, hvornår AI er eksamenssnyd. Flere censorer fremhæver, at kombinationen af skriftlige og mundtlige prøver giver en bedre mulighed for at vurdere de studerendes reelle niveau. Eksempler fra bl.a. tyskfaget viser, at AI-baserede oversættelsesværktøjer kan komplicere bedømmelsen, mens mundtlige eksamener i højere grad afslører det reelle kompetenceniveau.

Lærereksamen: ”Brugen af AI kan være langt mere udbredt, end vi umiddelbart kan se”
Censorformandskabet ved læreruddannelsen efterspørger klarere fælles retningslinjer for brugen af kunstig intelligens ved eksamen og håber på, det kan blive et inspirerende værktøj for de studerende.

Effektiv prompting i lærerforberedelsen

Martin Kongshave fra Tankespirerne har udgivet en række konkrete værktøjer til at anvende AI effektivt i lærerforberedelsen. Manualen tilbyder ni centrale promptingteknikker, 27 eksempler på prompts og vejledning i at skabe CustomGPTs.

Fokus er også på udvikling og kvalitetssikring af systemprompts til fagundervisningen samt integration af chatbot-aktiviteter med eleverne.

Materialet henvender sig til 0.-10. klassetrin og kan hentes her:

Prompting i lærerforberedelsen - vejledning til at lave gode prompts
2xbooklet til underviseren. Lær kunsten at bruge chatbots i lærerforberedelsen og med elever i fagundervisningen.

Google lancerer en interaktiv AI-læringsassistent (endnu ikke tilgængelig i Danmark)

Google har lanceret en ny eksperimentel AI-læringsassistent ved navn “Learn About”, som er designet til at forbedre læring ved hjælp af visuelle og interaktive elementer. I modsætning til tidligere AI-værktøjer som Gemini og ChatGPT bygger Learn About på modellen LearnLM, der blev præsenteret tidligere i år, og som er designet med et fokus på pædagogisk forskning.

Værktøjet er endnu ikke tilgængeligt i Danmark, men man kan bruge en VPN-forbindelse til USA, hvis man ønsker at teste Learn About.

Google’s AI ‘learning companion’ takes chatbot answers a step further
Can an AI chatbot stimulate curiosity?

The Washington Post lancerer AI-bot for læserspørgsmål – uden abonnement

The Washington Post har introduceret et nyt, eksperimentelt, generativt AI-værktøj kaldet “Ask The Post AI”. Formålet er at give brugerne mulighed for at stille spørgsmål til avisens artikler fra 2016 og frem. AI-værktøjet leverer samtalebaserede svar og henviser til kilderne, mens avisen hævder at minimere risikoen for fejlagtige svar ved at træne AI’en på egne artikler.

Brugerne kan få svar uden abonnement, men adgang til de refererede artikler kræver et abonnement, hvilket kan begrænse mulighederne for fuld kildeverifikation. Avisen understreger vigtigheden af, at læserne selv krydstjekker AI’ens svar med de citerede artikler.

Man kan chatte med Ask The Post AI på avisens hjemmeside: https://www.washingtonpost.com/ask-the-post-ai/

The Washington Post’s AI bot answers your questions now - no subscription required
‘Ask The Post AI’ delivers conversational responses, cites its sources, and, the newspaper says, is not vulnerable to hallucinating.
The Washington Post has an AI newsboy to answer all your questions
Like an interactive AI news anchor for Washington Post reporting
Peder Hammerskov on LinkedIn: Ask The Post AI | The Washington Post | 13 comments
Kan medierne tillade sig at lade AI-drevne chatbots spytte indhold ud til brugerne - uden at der har været menneskeøjne på? “Der skal altid være human in the… | 13 comments on LinkedIn

Kunstig intelligens i skolen: Et nødvendigt etisk opgør med læringens nye rammer

I Altinget Uddannelse fremhæver Johan Busse, formand for Dataetisk Råd, behovet for en grundlæggende debat om samspillet mellem kunstig intelligens og læring i skolen. Med øget brug af værktøjer som ChatGPT blandt elever opstår der komplekse spørgsmål om, hvornår interaktion med AI kan siges at være læring, og hvilken brug af AI der fremmer eller hæmmer elevernes forståelse og motivation. Mange elever tvivler på relevansen af at tilegne sig færdigheder, når AI kan levere færdige svar, mens lærere oplever, at teknologien kan svække elevernes engagement.

Johan Busse argumenterer for, at AI bør integreres i undervisningen med klare rammer og dataetiske overvejelser. Elever og lærere skal lære at reflektere over AI’s betydning, anvendelse og begrænsninger. Det kræver fokus på gennemsigtighed og ansvarlighed i brugen af AI, både som værktøj og som en del af læringsprocessen. Sammenligningen med lommeregnerens indtog i matematikfaget illustrerer, hvordan nye teknologier kan finde en plads i undervisningen uden at overtage læringens essens. Debatten om AI i skolen bør derfor tage højde for de værdier og mål, fremtidens undervisning bygger på.

Læs hele indlægget her:

Vi skylder eleverne en debat om, hvordan kunstig intelligens og læring kan sameksistere
I skolen lærer man at læse, skrive og regne. Og nu også at chatte med kunstig intelligens. Det kan i sig selv virke uproblematisk, men vi bliver nødt til at diskutere, hvornår interaktion med kunstig intelligens kan siges at være læring, skriver Johan Busse.

Digitaliseringsministeren: Innovation og regulering af AI skal balanceres

Caroline Stage (M), Danmarks nye digitaliseringsminister, ønsker at styrke landets AI-indsats ved at skabe rammer for innovation, som samtidig tager højde for nødvendig regulering. Hun afviser at være den tekniske ekspert, men ser sin rolle som skaber af lovgivning og strukturer, som understøtter både private investeringer og samfundets behov.

Som digitaliseringens nye frontfigur lover hun en balanceret strategi, som skal sikre Danmark en førerposition inden for kunstig intelligens – blandt andet gennem samarbejde med internationale tech-virksomheder, men med blik for nationale interesser og sikkerhed. Hun understreger vigtigheden af en hurtig implementering af EU’s AI Act for at give kommuner og erhvervslivet klarhed, samtidig med at hun arbejder på at finde en balance mellem regulering og frihed til innovation. Hendes fokus er også på at skabe etisk funderede rammer, som understøtter ansvarlig brug af AI uden at bremse udviklingen.

Caroline Stage erkender, at området er komplekst og kræver løbende dialog med erhvervslivet, og at Danmark skal tage aktiv del i internationale projekter, som kan give erfaringer til videre regulering.

Digitaliseringsministeren: Jeg skal ikke være ekspert – men skabe rammerne for innovation
Som digitaliseringsminister vil Caroline Stage styrke Danmarks AI-indsats. Hun står over for både kritik og store forventninger – og lover en erhvervsvenlig balance mellem innovation og lovgivning.

Kort nyhedsoverblik

GitHub Next | GitHub Spark
GitHub Next Project: Can we enable anyone to create or adapt software for themselves, using AI and a fully-managed runtime?
Ny hvidbog om AI-assistenter
AI
Google DeepMind releases AlphaFold 3 for scientific use
Google DeepMind and its AI medicine spin-off Isomorphic Labs have introduced AlphaFold 3, the latest version of their protein prediction model.
OpenAI’s ChatGPT election query redirects highlight concerns over AI’s factual reliability
OpenAI sent two million ChatGPT requests about US election results to verified news sources rather than letting its AI system answer directly. This decision raises broader questions about AI systems’ ability to provide reliable information across all topics.
Should Students Chat With AI Versions of Historical Figures? - EdSurge News
Can a filmmaker’s AI chatbot version of Sacagawea bring the historical figure who guided the Lewis and Clark expedition alive for students, or are…