Hermed ugens udgave af de vigtigste nyheder om kunstig intelligens i undervisningen.
Til dem, der ventede på mandagsnyhedsbrevet, endte det med at blive et fredagsnyhedsbrev, da jeg har haft travlt med flere andre projekter. Jeg har lige været på Færøerne sammen med Claus og Lars Ulrik, og derefter i London til Meta Educators Community Summit for at tale om både XR og AI med Meta og er ved at lancere en ny hjemmeside om HTX-uddannelsen. Samtidig dukker der nogle gange nyheder op, som er lidt sjovere at dykke ned i, såsom lanceringen af OpenAIs search.
Men, bedre sent end aldrig - her er de vigtigste nyheder:
- Den netop offentliggjorte ICILS-undersøgelse viser en markant forværring af IT-kompetencerne hos elever i 8. klasse siden 2018.
- Lærere på David Game College i London bliver erstattet af AI-programmer.
- Censorer ved lærereksamen har svært ved at identificere AI-brug i opgaver, og der efterspørges fælles retningslinjer på tværs af professionshøjskoler.
- Tankespirerne udgiver en manual med centrale promptingteknikker til folkeskolelærere.
- Google lancerer interaktiv AI-læringsassistent "Learn About" baseret på LearnLM-modellen.
- The Washington Post lancerer en AI-bot, som giver brugere mulighed for at stille spørgsmål til artikler fra 2016 og frem.
- Formanden for Dataetisk Råd, Johan Busse, efterlyser en debat om samspillet mellem AI og læring i skolen.
- Innovation og regulering af AI skal balanceres: Caroline Stage (M) ønsker at styrke Danmarks AI-indsats ved at skabe rammer for innovation og nødvendig regulering.
- + et kort nyhedsoverblik.
I starten af ugen undersøgte vi i en artikel de udfordringer, der er ved at bruge ChatGPT som søgemaskine i uddannelsessektoren.
Læs artiklen her:
Faldende it-kompetencer blandt danske elever
En ny rapport fra den internationale ICILS-undersøgelse viser, at danske 8.-klasseelevers IT-kompetencer er blevet markant ringere siden 2018. Undersøgelsen, som DPU ved Aarhus Universitet står for i Danmark, viser, at eleverne har større udfordringer med at navigere i software, vurdere troværdigheden af online kilder og skelne mellem fakta og fake news. Trods den markante nedgang i IT-færdigheder er Danmark stadig placeret som nummer tre blandt de 34 deltagende lande, med Sydkorea og Tjekkiet i toppen.
Rapporten understreger, at piger generelt klarer sig bedre end drenge, selvom de ofte undervurderer deres egne evner, mens drenge har en tendens til at overvurdere deres færdigheder. Data viser også, at socioøkonomisk baggrund spiller en afgørende rolle, hvor elever med lavere socioøkonomisk status har markant dårligere IT-kompetencer end deres ressourcestærkere jævnaldrende. Kløften er blevet bredere siden 2018.
Undersøgelsen påpeger også, at danske elever bruger store mængder tid foran skærmen, både i og uden for skolen, hvilket rejser spørgsmål om skærmtidens indflydelse på læring.
Brugen af generativ AI i skolen er inkluderet i ICILS 2023 gennem et særskilt spørgeskema til skolelederne. Resultaterne herfra præsenteres og diskuteres i en særskilt udgivelse.
Herunder har vi samlet de vigtigste informationer om ICILS, og man kan hente hele rapporten her:
AI erstatter lærere i britisk skole
David Game College i London har igangsat et pilotprojekt, hvor kunstig intelligens supplerer den traditionelle lærerrolle i klasseværelset. Elever i 10. klasse undervises gennem AI-programmet “The Sabrewing Programme”, der tilpasser læringsplanerne til den enkelte elevs styrker og svagheder. Selvom generativ AI står for undervisningen, er der tilknyttet en række læreruddannede læringscoaches, der overvåger eleverne samt støtter og hjælper dem med tekniske udfordringer.
Projektet kombinerer de AI-baserede timer med eftermiddagsundervisning, hvor lærere underviser i mere praktiske fag. Formålet med projektet er at effektivisere læringen og skabe en mere engageret og selvstændig elevgruppe.
Projektet har vist positive resultater, især fordi AI-programmet tilpasser sig elevernes individuelle behov. Mange elever oplever, at AI-undervisningen giver dem mulighed for at lære i deres eget tempo og stille spørgsmål gentagne gange, indtil de forstår materialet, hvilket skaber en følelse af tryghed og reducerer præstationspres. Dog frygter skeptikere, at teknologien bidrager til at dehumanisere undervisningen, og de mener, at eleverne mister den menneskelige interaktion med lærere og andre elever.
Censorformandskabet efterlyser klarere regler for AI-brug ved lærereksamen
Censorformandskabet ved læreruddannelsen opfordrer til fælles retningslinjer for brug af kunstig intelligens ved eksamener. Censorerne oplever udfordringer med at identificere, hvornår studerende bruger AI, hvilket gør det vanskeligt at vurdere opgaverne retfærdigt. I årsrapporten fremhæves, at AI typisk anvendes sporadisk, men brugen kan være mere udbredt, end hvad censorerne umiddelbart kan se.
Forperson Benedikte Vilslev Petersen mener, at AI kan blive et positivt redskab, men advarer mod ukritisk brug, som kan undergrave de studerendes faglige ansvarlighed. Særligt bachelorprojekter og skriftlige prøver er udfordrende for censorerne, fordi der ofte mangler tid til at undersøge, om der er anvendt AI. Nogle censorer har haft mistanke om opgaver, hvor AI er brugt til f.eks. interviews, uden mulighed for bevisførelse.
Der mangler ensrettede regler på tværs af professionshøjskolerne, og de eksisterende retningslinjer er uklare med hensyn til, hvornår AI er eksamenssnyd. Flere censorer fremhæver, at kombinationen af skriftlige og mundtlige prøver giver en bedre mulighed for at vurdere de studerendes reelle niveau. Eksempler fra bl.a. tyskfaget viser, at AI-baserede oversættelsesværktøjer kan komplicere bedømmelsen, mens mundtlige eksamener i højere grad afslører det reelle kompetenceniveau.
Effektiv prompting i lærerforberedelsen
Martin Kongshave fra Tankespirerne har udgivet en række konkrete værktøjer til at anvende AI effektivt i lærerforberedelsen. Manualen tilbyder ni centrale promptingteknikker, 27 eksempler på prompts og vejledning i at skabe CustomGPTs.
Fokus er også på udvikling og kvalitetssikring af systemprompts til fagundervisningen samt integration af chatbot-aktiviteter med eleverne.
Materialet henvender sig til 0.-10. klassetrin og kan hentes her:
Google lancerer en interaktiv AI-læringsassistent (endnu ikke tilgængelig i Danmark)
Google har lanceret en ny eksperimentel AI-læringsassistent ved navn “Learn About”, som er designet til at forbedre læring ved hjælp af visuelle og interaktive elementer. I modsætning til tidligere AI-værktøjer som Gemini og ChatGPT bygger Learn About på modellen LearnLM, der blev præsenteret tidligere i år, og som er designet med et fokus på pædagogisk forskning.
Værktøjet er endnu ikke tilgængeligt i Danmark, men man kan bruge en VPN-forbindelse til USA, hvis man ønsker at teste Learn About.
The Washington Post lancerer AI-bot for læserspørgsmål – uden abonnement
The Washington Post har introduceret et nyt, eksperimentelt, generativt AI-værktøj kaldet “Ask The Post AI”. Formålet er at give brugerne mulighed for at stille spørgsmål til avisens artikler fra 2016 og frem. AI-værktøjet leverer samtalebaserede svar og henviser til kilderne, mens avisen hævder at minimere risikoen for fejlagtige svar ved at træne AI’en på egne artikler.
Brugerne kan få svar uden abonnement, men adgang til de refererede artikler kræver et abonnement, hvilket kan begrænse mulighederne for fuld kildeverifikation. Avisen understreger vigtigheden af, at læserne selv krydstjekker AI’ens svar med de citerede artikler.
Man kan chatte med Ask The Post AI på avisens hjemmeside: https://www.washingtonpost.com/ask-the-post-ai/
Kunstig intelligens i skolen: Et nødvendigt etisk opgør med læringens nye rammer
I Altinget Uddannelse fremhæver Johan Busse, formand for Dataetisk Råd, behovet for en grundlæggende debat om samspillet mellem kunstig intelligens og læring i skolen. Med øget brug af værktøjer som ChatGPT blandt elever opstår der komplekse spørgsmål om, hvornår interaktion med AI kan siges at være læring, og hvilken brug af AI der fremmer eller hæmmer elevernes forståelse og motivation. Mange elever tvivler på relevansen af at tilegne sig færdigheder, når AI kan levere færdige svar, mens lærere oplever, at teknologien kan svække elevernes engagement.
Johan Busse argumenterer for, at AI bør integreres i undervisningen med klare rammer og dataetiske overvejelser. Elever og lærere skal lære at reflektere over AI’s betydning, anvendelse og begrænsninger. Det kræver fokus på gennemsigtighed og ansvarlighed i brugen af AI, både som værktøj og som en del af læringsprocessen. Sammenligningen med lommeregnerens indtog i matematikfaget illustrerer, hvordan nye teknologier kan finde en plads i undervisningen uden at overtage læringens essens. Debatten om AI i skolen bør derfor tage højde for de værdier og mål, fremtidens undervisning bygger på.
Læs hele indlægget her:
Digitaliseringsministeren: Innovation og regulering af AI skal balanceres
Caroline Stage (M), Danmarks nye digitaliseringsminister, ønsker at styrke landets AI-indsats ved at skabe rammer for innovation, som samtidig tager højde for nødvendig regulering. Hun afviser at være den tekniske ekspert, men ser sin rolle som skaber af lovgivning og strukturer, som understøtter både private investeringer og samfundets behov.
Som digitaliseringens nye frontfigur lover hun en balanceret strategi, som skal sikre Danmark en førerposition inden for kunstig intelligens – blandt andet gennem samarbejde med internationale tech-virksomheder, men med blik for nationale interesser og sikkerhed. Hun understreger vigtigheden af en hurtig implementering af EU’s AI Act for at give kommuner og erhvervslivet klarhed, samtidig med at hun arbejder på at finde en balance mellem regulering og frihed til innovation. Hendes fokus er også på at skabe etisk funderede rammer, som understøtter ansvarlig brug af AI uden at bremse udviklingen.
Caroline Stage erkender, at området er komplekst og kræver løbende dialog med erhvervslivet, og at Danmark skal tage aktiv del i internationale projekter, som kan give erfaringer til videre regulering.