Flere nyere studier peger på, at brugen af AI kan reducere vores hjerneaktivitet, især i områder, der er knyttet til kreativitet og koncentration. Et MIT-studie med 54 deltagere viste, at personer, der skrev opgaver med hjælp fra ChatGPT, havde markant lavere hjerneaktivitet end dem, der anvendte en søgemaskine eller slet ingen hjælpemidler. Deltagere, der først anvendte AI og derefter skulle arbejde uden den, præsterede også ringere. Forskerne betegner dette som en “kognitiv gæld”.
Andre undersøgelser, blandt andet fra Microsoft og den schweiziske handelshøjskole SBS, peger på en negativ sammenhæng mellem hyppig AI-brug og kritisk tænkning – især blandt yngre brugere. Historien viser dog, at teknologi ofte både kan gøre os mindre skarpe på nogle områder og klogere på andre. Eksempler som skriftsproget, lommeregneren og GPS’en viser, at vi mister visse færdigheder, men samtidig frigør mental kapacitet til andre opgaver.
Professor Anders Søgaard fra Københavns Universitet opfordrer til at udvikle en “pædagogik for AI-brug”, hvor elever fortsat træner færdigheder, der ellers kunne udliciteres til AI. Han sammenligner det med fysisk aktivitet som kompensation for stillesiddende teknologi. Hvis vi bruger AI ukritisk, risikerer vi at miste både kreativitet og selvstændig problemløsningsevne – men med klog og bevidst brug kan AI også styrke vores intellektuelle muligheder.
Lars Henrik Aagaard Videnskabsjournalist
Bag betalingsmur
