Forskere har udviklet en metode til at opdage hallucinationer i AI-modeller, mens disse genererer tekst. Hallucinationer opstår, når en model opfinder information, fx navne, datoer eller kilder, der ikke eksisterer. Dette er et voksende problem, især i længere tekster, hvor AI ofte genererer mange detaljer.

Den nye metode fokuserer på entitetsniveau snarere end på hele påstande. Det betyder, at systemet kan markere enkelte tokens (ord eller tal), der ser ud til at være opdigtede, fremfor at kontrollere hele sætninger. Til dette har forskerne udviklet et datasæt, hvor en stor model med adgang til websøgning har markeret, hvilke dele af AI-genereret tekst der var korrekte eller opdigtede. Disse data blev brugt til at træne letvægtsklassifikatorer, kaldet linear probes, der kan opdage hallucinationer effektivt og billigt i realtid.

Real-Time Detection of Hallucinated Entities in Long-Form Generation

Detecting hallucinated entities in real-time using token-level probes.

Real-Time Detection of Hallucinated Entities in Long-Form GenerationOscar Obeso, Andy Arditi, Javier Ferrando, Joshua Freeman, Cameron Holmes, Neel Nanda

Brian W. Stone, kognitiv psykolog, fremhæver i en artikel i The Conversation, at AI både kan være en hjælp og en hæmsko i læring, alt efter hvordan den anvendes. Når AI overtager for meget af det kognitive arbejde, risikerer eleverne at miste den mentale træning, der er nødvendig for at opbygge dyb forståelse og færdigheder. Enkelt sagt fungerer hjernen som en muskel, der kun udvikler sig, når den anstrenges.

Forskning viser eksempelvis, at studerende, der benytter ChatGPT til informationssøgning, ofte udviser mindre kritisk tænkning end dem, der søger viden gennem mere traditionelle metoder. Dermed kan AI fungere som en genvej, der reducerer indsatsen, men samtidig også læringsudbyttet.

På den anden side rummer AI et stort potentiale som læringsstøtte. Brugt som en personlig træner kan teknologien understøtte sokratisk dialog, stille spørgsmål og udfordre eleverne til selv at tænke og reflektere. Derfor er det afgørende at udvikle AI-værktøjer, der ikke overtager arbejdet, men i stedet stilladserer læringen og styrker elevernes egen kognitive indsats. Samtidig må eleverne lære at anvende AI bevidst og disciplineret, ikke som en erstatning, men som en ramme for udvikling.

How does AI affect how we learn? A cognitive psychologist explains why you learn when the work is hard

Chatbots can facilitate ‘cognitive offloading,’ or taking shortcuts when learning. But emerging research on AI and cognitive science shows that learning is like a workout.

The ConversationBrian W. Stone

Aarhus Universitet har bortvist ti studerende for at have brugt AI-værktøjer som ChatGPT til at snyde ved forårets eksamener. Antallet kan stige yderligere, da 60 sager stadig er under behandling. Til sammenligning blev blot fire studerende bortvist sidste år.

I alt blev der indberettet 97 sager om mistanke om eksamenssnyd. Størstedelen af dem handlede om ulovlig brug af generativ AI og plagiat. Af de 37 sager, der allerede er afsluttet, resulterede 32 i sanktioner, der spændte fra advarsler til bortvisninger.

Knaldet for eksamenssnyd: AU bortviser 10 studerende

Kunstig intelligens er blevet allemandseje, og værktøjer som ChatGPT kan være en ven i nøden, når du har allermest brug for det. Men grænsen til plagiat er hårfin, hvis du som studerende i en eksamenssituation ikke farer med lempe, når du beder AI om hjælp.

MigogAarhusMarie-Louise Kjær

Mikkel Aslak Andersen, lærer, pædagogisk konsulent og forfatter, har modtaget Stinusprisen i 2025. Prisen uddeles af Danmarks Lærerforening hvert andet år til en person, der har ydet en særlig indsats for folkeskolen. Han modtager den for sit mangeårige arbejde med at udforske, udvikle og formidle, hvordan ny teknologi kan styrke kvaliteten i undervisningen.

Danmarks Lærerforening fremhæver, at digitalisering i skolen både rummer muligheder og udfordringer, og at Mikkel Aslak Andersens tilgang udgør et vigtigt bidrag til arbejdet med at navigere i dette felt. Han har desuden arbejdet med it-strategier på flere niveauer og var i 2024 medlem af den ekspertgruppe, der rådgav ministeriet om nye prøveformer i en tid præget af AI. Hans arbejde spiller dermed en central rolle i at vise, hvordan ny teknologi kan anvendes med omtanke i undervisningen.

Mikkel Aslak modtager lærerpris for sit arbejde med ny teknologi i undervisningen

Lærer, pædagogisk konsulent og forfatter Mikkel Aslak Andersen modtager Stinusprisen for sit store arbejde med at udforske, hvordan ny teknologi kan bidrage til kvalitet i undervisningen i folkeskolen.

DLF.org

Den britisk-canadiske datalog Geoffrey Hinton, kendt som "AI’s gudfar" og Nobelprisvinder, advarer om omfattende forandringer på arbejdsmarkedet som følge af AI. Ifølge Geoffrey Hinton vil teknologien føre til øget profit for de rigeste og stigende arbejdsløshed, fordi virksomheder erstatter ansatte med AI. Han understreger dog, at problemet ikke er AI i sig selv, men det kapitalistiske system, der driver denne udvikling.

Geoffrey Hinton påpeger, at især job med rutineprægede opgaver vil forsvinde, mens mere komplekse stillinger i højere grad vil kunne bevares. Han fremhæver sundhedsvæsenet som en undtagelse, hvor AI kan gøre læger markant mere effektive, uden at efterspørgslen på sundhedsydelser falder. Derimod vurderer han, at universitetsuddannede og nyuddannede i entry-level-stillinger er særligt udsatte.

‘Godfather of AI’ says the technology will create massive unemployment and send profits soaring — ‘that is the capitalist system’ | Fortune

“We are at a point in history where something amazing is happening, and it may be amazingly good, and it may be amazingly bad.”

FortuneJason Ma

Den Danske Ordbog, danskernes mest anvendte betydningsordbog, står til at lukke i 2026. Regeringens finanslovsforslag afsætter ikke de nødvendige 8 millioner kroner årligt til at fortsætte arbejdet, og de første opsigelser udsendes allerede i september.

For undervisningssektoren rammer denne trussel på et særligt kritisk tidspunkt. Mens AI-værktøjer som ChatGPT og andre sprogmodeller vinder frem i undervisningen, mister vi samtidig det væsentligste danske modspil til algoritmisk sprogbehandling. Som professor i sprogteknologi Bolette Pedersen understreger, udgør Den Danske Ordbog “selve essensen af et bolværk mod den ensretning og homogenisering, som chatbotterne fremskynder.”

DEN DANSKE ORDBOG ER LUKNINGSTRUET

Med regeringens finanslovsforslag kan arbejdet med Den Danske Ordbog ikke videreføres.

DSL - Det Danske Sprog- og LitteraturselskabArkiveret under Den Danske Ordbog

På Handelsgymnasiet Ikast-Brande har man valgt en pragmatisk tilgang til brugen af AI i undervisningen. Tysklærer Line Mortensen udtrykker det præcist: ChatGPT skal være elevernes makker med to k’er, ikke deres “maker”. Altså et værktøj, der støtter læringen, og ikke et, der erstatter den selvstændige tænkning.

Diskussionen på det midtjyske gymnasium er højaktuel for undervisere i hele landet. Mens ministeriet genindfører prøver med pen og papir i sprogfag, peger gymnasiets uddannelsesleder, Lene Borg, på, at vi i stedet bør gentænke prøveformerne og lære eleverne at anvende AI ansvarligt. Det handler om at ruste eleverne til en digital virkelighed, hvor kunstig intelligens er uundgåelig.

Gymnasielærer: »Chatten« skal være din makker ikke din maker | Herning Folkeblad

På Handelsgymnasiet Ikast-Brande diskuterer man, hvordan ChatGPT kan bruges som hjælp - men ikke som erstatning til selvstændig tænkning

Herning FolkebladJohann Marti

Mens debatten om kunstig intelligens i undervisningen ofte handler om risikoen for snyd og manglende læring, peger ny forskning fra Københavns Universitet på en alternativ tilgang. Professor Guido Makransky og hans team har udviklet ChatTutor, et AI værktøj der ikke blot giver svar, men også stiller opklarende spørgsmål og fremmer refleksion hos de studerende.

Forskningen udfordrer tidligere MIT studier som viste reduceret hjerneaktivitet ved brug af ChatGPT. KU forskerne dokumenterer derimod, at deres specialudviklede AI tutor faktisk øger læringsudbyttet, både i forhold til traditionel undervisning og til generiske AI værktøjer. Nøglen er at værktøjet bygger på læringsteorier og fungerer som en personlig underviser der kan være til stede for alle elever på én gang.

Resultaterne er relevante for hele uddannelsessektoren, fra folkeskolen til universiteterne. De viser, at vi ikke bør frygte AI, men i stedet designe den med læring for øje. Det handler om at udvikle værktøjer der understøtter den aktive læringsproces i stedet for at overtage den.

Specialiseret AI-værktøj understøtter læring | Københavns Universitet

Kunstig intelligens hjælper ikke nødvendigvis studerende med at lære mere, hvis den blot bliver brugt til at give svar eller skrive halvfærdige tekster. Men forskning fra KU viser, hvordan AI-værktøjer, udviklet med læring for øje, kan hjælpe studerende.

Home

ChatTutor - The future of AI-assisted learning

ChatTutor is AI-powered tutoring that unlocks the power of your knowledge, reduces costs, and improves learning outcomes. Read about here.

ChatTutor

Peter Svarre stiller et provokerende spørgsmål i sin seneste kronik i Copenhagen Review of Communication. Hvis industrialiseringen gav os biler, men fratog os vores fysik, hvad sker der så med vores hjerner, når AI automatiserer vores vidensarbejde?

Han anvender begrebet “mental atrofi” til at beskrive, hvordan AI-teknologier på samme måde som industrialiseringens maskiner kan føre til, at vi mister kompetencer, vi tidligere var afhængige af. Hvor vi i dag går til fitness for at modvirke industrialiseringens fysiske konsekvenser, spekulerer han på, om vi i fremtiden skal dyrke “mental fitness” for at holde vores hjerner i form.

Læs kronikken her:

Du bliver hvad du tænker – men hvad når AI tænker for dig?

Industrialiseringen gav os biler, men stjal vores fysik. Nu automatiserer AI vores vidensarbejde – hvad sker der så med vores hjerner? Mental atrofi er navnet.

copenhagen review of communicationPeter Svarre

Jonas M. Hoeck rejser i en kronik i Information et centralt spørgsmål for hele uddannelsessektoren om, hvordan vi skal forholde os til AI, når teknologien både truer med at effektivisere os væk og samtidig giver nye muligheder.

Han peger på to vidt forskellige veje, som universiteterne går lige nu. Mens nogle skærer ned på de humanistiske fag i effektiviseringens navn, satser andre, fx Karlstad Universitet i Sverige, på at styrke netop de menneskelige færdigheder gennem nye uddannelser i skrivehåndværk. Det er et bevidst valg af, hvilken rolle mennesket skal spille i en AI-drevet fremtid.

For undervisere på alle niveauer er hans pointe vigtig. I stedet for at se AI som en trussel kan vi vælge at styrke det, teknologien ikke kan, nemlig fordybelse, tålmodighed og glæden ved at mestre et håndværk. Det handler om at uddanne elever og studerende til at være skabere frem for blot forbrugere af teknologi.

Håndværk, fordybelse og mening bliver humanioras sidste forsvar mod kunstig intelligens

Universiteterne står over for et valg: Skal kunstig intelligens føre til afvikling og nedskæringer – eller skal man holde fast i de områder, som fokuserer på menneskeligt håndværk og indsigt?

Dagbladet InformationJonas M. Hoeck

En amerikansk high school-elev beskriver i The Atlantic hvordan kunstig intelligens har forvandlet hendes skolegang, og hun oplever det ikke som en forbedring. Ashanty Rosario fra en offentlig high school i New York tegner et bekymrende billede af hvordan ChatGPT og lignende værktøjer er blevet allestedsnærværende i klasseværelset og grundlæggende har ændret elevernes forhold til læring.

Hun beskriver konkrete eksempler fra sin hverdag, blandt andet klassekammerater der lader AI analysere hele kapitler af Frederick Douglass’ selvbiografi i stedet for selv at reflektere over teksten, eller elever der fotograferer matematikopgaver og lader ChatGPT løse dem på få sekunder. Det mest bekymrende er ifølge hende ikke kun snyd men hvordan disse genveje er blevet så udbredte at de har ødelagt det fællesskab og den disciplin der tidligere opstod når elever skulle kæmpe med svære opgaver under tidspres.

I’m a High Schooler. AI Is Demolishing My Education.

The end of critical thinking in the classroom

The AtlanticAshanty Rosario

Ingeniøren har fået aktindsigt i en hidtil ikke offentliggjort analyse fra konsulenthuset Boston Consulting Group, som har samarbejdet med regeringens Digitale Taskforce for kunstig intelligens i arbejdet op til AI planen. Analysen afslører regeringens konkrete planer om at spare 30.000 fuldtidsstillinger i den offentlige sektor inden 2035 gennem AI løsninger på tre fokusområder.

Analysen peger på uddannelse som et af de tre hovedområder, hvor kunstig intelligens vurderes at have størst potentiale. Her skal AI hjælpe lærerne i folkeskolen med at tilrettelægge undervisningen, rette opgaver og opdage snyd. Derudover skal en virtuel mentor støtte eleverne med lektier og svare på spørgsmål.

På forskningsområdet skal AI programmer hjælpe med ansøgninger og med at strukturere store datasæt. Ifølge planen kan det samlet spare den offentlige sektor for 3.000 årsværk i undervisning og yderligere 3.900 årsværk i forskning.

Sygeplejersker, lærere og HK’ere: Her skal regeringens AI-fantasi spare 30.000 stillinger | DigiTech

Kunstig intelligens skal spare det offentlige for 30.000 fuldtidsstillinger i 2035, lyder det fra regeringen. Nu afslører en aktindsigt de tre udvalgte sektorer, regeringen vil fokusere arbejdet på. Men flere barrierer spænder ben.

DigiTechNatacha Houlind Petersen

Inden for få år vil danske skoleelever have en digital tvilling, et datasæt der hele tiden opdateres med alt fra faglig udvikling til dagsform. Det forudser fremtidsforskeren Louise Fredbo-Nielsen i et nyt blogindlæg på minlæring.dk, hvor hun ser kunstig intelligens som en mulig forandring i dansk undervisning, hvis vi bruger teknologien med sund skepsis og samtidig bevarer fokus på de menneskelige værdier.

Rundt om i verden eksperimenterer skoler allerede med AI styrede læringsplatforme og personlige undervisningsassistenter. I USA har konceptet “2 Hour Learning” komprimeret den akademiske undervisning til kun to timer dagligt ved hjælp af adaptive apps, som tilpasser sig den enkelte elevs niveau og tempo. Algoritmer vil også vinde frem i Danmark, hvor en del af undervisningen vil blive styret af, hvordan den enkelte elev klarer sig bedst.

Lærerens rolle bliver ikke mindre vigtig, men ændrer sig til at være mere som facilitator og mentor. AI assistenter kan tage sig af personlig feedback og sprogsimulationer. Det giver lærere mere tid til at fokusere på empati, kreativitet og andre menneskelige egenskaber, som bliver endnu vigtigere i en fremtid præget af teknologi.

Fremtidsforsker: Om få år har alle skoleelever en digital tvilling

Kunstig intelligens er ved at blive en integreret…

I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor argumenterer Allan Kortnum og Rikke Christoffersen fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier-Lederne for en mere nuanceret tilgang til kunstig intelligens i uddannelsessystemet. De afviser den amerikanske Alpha School-model, hvor AI har overtaget undervisningen, men opfordrer samtidig til, at vi ser nysgerrigt på teknologiens potentiale.

Forfatterne fremhæver, at gymnasieundervisningen i dag ofte følger en klassisk “ét fag, én lærer, ét lokale”-model, som ikke tager højde for elevernes forskellige forudsætninger. Her ser de et potentiale i AI-baserede støttefunktioner, som kan tilpasse sværhedsgraden til den enkelte elev og samtidig frigive tid til lærernes styrker, relationer og fællesskaber.

Med over 45.000 unge uden for job og uddannelse argumenterer de for målrettede forsøg med AI i ungdomsuddannelserne – ikke for at erstatte lærerne, men for at understøtte undervisningen og ruste de unge til et arbejdsmarked, hvor AI allerede spiller en central rolle.

Erhvervsskoler: Skal AI redde skolen? Nej. Men det kan hjælpe

Teknologien forsvinder ikke. Spørgsmålet er, om vi vil tage ansvar for at styre den eller lade andre gøre det for os.

Mens debatten om AI i undervisningen ofte fokuserer på elevernes og de studerendes brug, viser ny amerikansk forskning fra Anthropic, at også underviserne i stigende grad benytter kunstig intelligens. En analyse af 74.000 samtaler med internationale professorer viser, at AI bruges til både undervisningsmaterialer og administration. Ifølge en Gallup-undersøgelse sparer amerikanske lærere i gennemsnit 5,9 timer om ugen ved hjælp af AI-værktøjer.

Undersøgelsen viser, at undervisere i udlandet primært bruger AI til at udvikle undervisningsplaner (57%), gennemføre akademisk forskning (13%) og vurdere studerendes præstationer (7%). Særligt interessant er det, at mange internationale undervisere udvikler deres egne interaktive værktøjer – fra kemisimulatorer til automatiske bedømmelsesskemaer – ved at udnytte AI’s muligheder for at skabe funktionelle ressourcer.

Anthropic education report: How educators use Claude

Research on 74,000 educator conversations shows how faculty use Claude for teaching, research, and building interactive learning tools.

Ingeniøren beskriver, hvordan alle danske universiteter har været nødt til at ændre deres tilgang til kunstig intelligens i undervisningen. Hvor ChatGPT og lignende værktøjer tidligere var forbudt, er de nu tilladt til skriftlige eksamener, medmindre andet er angivet. Begrundelsen er, at eksamensspørgsmål i dag ofte kan besvares fyldestgørende af en chatbot, hvilket udfordrer den traditionelle eksamensform.

DTU og Aarhus Universitet var de første til at eksperimentere med AI i undervisningen og har oprettet arbejdsgrupper, der undersøger, hvordan AI kan integreres i både læring og evaluering. Her skelnes mellem to typer fag: I grundfag, hvor studerende skal tilegne sig basale færdigheder som matematik og programmering, er AI som udgangspunkt ikke ønsket. I problemløsningsfag anses AI derimod som et naturligt redskab på linje med andre hjælpemidler.

Universiteterne har samtidig tilpasset deres eksamensformer for at imødekomme udviklingen. Flere hjemmeeksamener er blevet omlagt til mundtlige forsvar eller korte, skriftlige prøver uden internetadgang. Desuden kræves det, at de studerende kan forklare, hvordan de har brugt AI, samt vurdere kvaliteten af de svar, værktøjerne leverer.

Universiteter kaster håndklædet i ringen: »En chatbot får 10 eller 12 i mit bachelorfag« | Ingeniøren

Med et værktøj, der kan løse eksamensopgaver på et splitsekund og få topkarakterer, er der kommet nye boller på suppen hos de danske universiteter. Alt fra undervisning til eksamensformer skal gentænkes, lyder det.

IngeniørenJohanne Hanghøj Jørgensen

En ny norsk undersøgelse fra Høgskulen på Vestlandet og Universitetet i Bergen peger på et bemærkelsesværdigt paradoks: 58 procent af de studerende er bekymrede for, hvordan AI kan påvirke deres læring fremover. Samtidig oplever to ud af tre studerende, at AI gør dem mere effektive og øger deres forståelse af faget.

Det interessante er de studerendes egen selvindsigt. "Jeg er redd for at jeg kanskje ikke må tænke lige så meget," skriver en studerende, mens en anden bemærker: "En slutter næsten at tænke selv, da KI tænker for dig." Professor Sten Ludvigsen fra UiO understreger, at al læring bygger på kognitiv anstrengelse – en indsats, der risikerer at forsvinde, når AI overtager det tunge mentale arbejde.

For undervisere bliver udfordringen at tilrettelægge undervisning, der fastholder den nødvendige kognitive anstrengelse, samtidig med at AI anvendes konstruktivt som læringsværktøj i stedet for som en “krykke”, der hæmmer dyb læring.

Eksperter frykter at KI gjør studentene dummere

Flere studier tyder på at bruk av kunstig intelligens (KI) svekker studentenes læring. — For meg blir det dumt å ikke bruke det, sier student Francesca Savalli.

Khrono.noJørgen Svarstad

Lex har netop lanceret en tidlig testversion af Danmarks første chatbot bygget på dansk forskningsindhold. Chatbotten giver brugerne adgang til viden fra Lex’ omfattende samling af artikler skrevet af mere end 6.000 danske forskere og fagfolk. Den skal fungere som et pålideligt alternativ til internationale AI tjenester.

Chatbotten er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet og giver svar med tydelige kildehenvisninger. Det adresserer særligt den nuværende informationskrise, hvor AI ofte spreder kildeløse og fejlagtige oplysninger. Med funktioner, der kan tilpasse svar til forskellige brugergrupper, fra børn til forskere, repræsenterer løsningen en ny tilgang til vidensformidling.

Ønsker man at blive testbruger, kan man registrere sig her.

Pressemeddelelse: Lex lancerer første testversion af Danmarks nye chatbot - mere.lex.dk

24. august 2025

mere.lex.dkDavid Kristiansen

Jeppe Klitgaard Stricker beskriver i en ny artikel, hvordan generativ AI kan skabe en “optimiseringsfælde” for elever. De øjeblikkelige belønningssystemer i AI-værktøjer vænner brugere til at forvente hurtige svar i stedet for at udvikle tålmodighed til kompleks tænkning.

Interaktionen med ChatGPT følger et mønster, der minder om spilleafhængighed – hver forbedring af prompten giver tilfredsstillelse og fastholder brugeren. Dette iterative system erstatter gradvist den dybere kognitive proces, hvor man arbejder sig gennem komplekse problemer uden teknologisk hjælp.

For undervisere rejser dette spørgsmålet: Hvordan kan vi designe læring, der styrker elevernes intellektuelle modstandskraft? Artiklen foreslår konkrete tiltag som “AI-fri zoner” samt undervisning i de psykologiske mekanismer bag AI-interaktioner.

The Optimization Trap

How Generative AI is Training Students to Avoid Deep Thinking

The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker

I en kronik i Berlingske skriver Nicolai J. Foss, professor ved CBS, og Thorbjørn Knudsen, professor ved Frankfurt School of Finance and Management, om, hvordan AI grundlæggende ændrer vilkårene for universiteterne. Hvor det tidligere var manuelle job, der blev automatiseret, er det nu i stigende grad akademiske professioner, eksempelvis jurister, konsulenter, revisorer og medarbejdere i finanssektoren, der udfordres af AI. Dermed trues masseuniversitetets forretningsmodel, hvor store hold af studerende uddannes gennem standardiserede forløb, da AI allerede kan udføre mange af de opgaver, kandidaterne traditionelt varetager.

Forfatterne argumenterer for, at universiteterne må satse på en ny model, hvor færre, men stærkere kandidater uddannes. Kernen skal være T-formede kompetencer: dyb faglighed kombineret med bred metodisk og begrebslig forståelse. Det kræver solide kundskaber i matematik, statistik og modellering, så de studerende kan forstå, udvikle og anvende AI på et reflekteret niveau. Metakognitive færdigheder bliver helt centrale, da de gør det muligt at tænke på tværs af fag og træffe kvalificerede beslutninger i samspil med AI.

I en dansk kontekst kan dette betyde færre masseuddannelser og et større fokus på eliteprogrammer som Pionercenter for Kunstig Intelligens. Ifølge forfatterne er det denne type satsning, der kan sikre, at Danmark leverer kandidater og forskning, der matcher fremtidens arbejdsmarked og det internationale forskningsfællesskab.

Kunstig intelligens nødvendiggør mere elite i universitetsverdenen | Berlingske

Den hastige fremvækst af kunstig intelligens udfordrer fremtidens arbejdsmarked og stiller nye krav til de videregående uddannelser. De skal mødes med klassiske universitetsidealer, nye karrierespor og elitesatsninger.

Berlingske | Læs nyheder på berlingske.dkNicolai J. Foss