I en længere Q&A-session på DR besvarer tre danske AI-eksperter læsernes spørgsmål om, hvordan ChatGPT bedst kan bruges i dagligdagen – fra at skrive jobansøgninger og forstå matematik til at navigere i familiekonflikter og løse kreative opgaver.

Panelet, bestående af Anders Bæk (AI Revolutionen), psykolog Stine Helding Rand og forsker Sine Zambach, giver konkrete råd om at bruge AI som sparringspartner frem for erstatning, om at bevare sin kritiske sans og om at undgå typiske faldgruber.

Særligt værdifulde er deres tips til forældre om at lære teenagere en ansvarlig brug af AI, samt diskussionen om teknologiens fremtidige rolle på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

LÆS SVARENE: Hvordan er ChatGPT smart at bruge og til hvilke opgaver? | Nyheder | DR

Hvordan indretter jeg børneværelset? Hvilke pointer er de vigtigste at folde ud i konfirmationstalen til min nevø? Og hvordan forbereder jeg mig bedst til lægesamtalen inden den store knæoperation? Brugen af kunstig intelligens er blevet en fast del af hverdagen for mange danskere, som spørger de såkaldte ChatGPT’er til råds om alt fra sygdom til gør-det-selv-opgaver. Det vurderer flere eksperter på området. Hvordan kan jeg bruge ChatGPT som kreativ sparringspartner uden at gøre mig afhængig af den? Hvad gør brugen af ChatGPT ved vores hjerner? Og kan ChatGPT risikere at ensrette den måde, vi tænker kreativt på? Det svarede et panel af eksperter på fredag middag. Panelet var Anders Bæk, civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling og manden bag podcasten ‘AI Revolutionen’, Stine Helding Rand, der er psykolog med speciale i identitetsdannelse og fagkonsulent på Center for Digital Pædagogik samt Sine Zambach, adjunkt på Copenhagen Business School hvor hun forsker i AI og data science særligt inden for uddannelse. Læs svarene nedenfor.

DR

I Jyllands-Posten udfordrer Rasmus Vind den fremherskende pessimisme omkring kunstig intelligens’ indvirkning på samfundet. I stedet for at se kunstig intelligens som en trussel mod kreativitet og arbejde, argumenterer han for, at teknologien kan befri os for trivielle rutineopgaver og skabe plads til det, der virkelig kræver menneskelig dømmekraft.

Rasmus Vind ser en fremtid, hvor vi bruger mindre tid på meningsløse opgaver og i stedet kan fokusere på kreativitet, relationer og ægte værdiskabelse. Han peger på, at vores børn måske ikke vil spørge: “Hvorfor gjorde I ikke noget?”, men snarere: “Hvorfor gad I arbejde så meget?”

Det er en interessant vinkel på, hvordan vi kan omfavne den teknologiske udvikling uden at miste det, der gør os menneskelige.

Vores børn vil ikke spørge: »Hvorfor gjorde I ikke noget?« – men »hvorfor gad I arbejde så meget?«

Man kan se AI som verdens ende. Men også som begyndelsen på et samfund, hvor vi sættes fri fra endeløse trivialiteter og bruger tiden på det svære, nyskabende og værdifulde. Valget er ikke naiv begejstring eller total nedlukning.

Jyllands-PostenRasmus Vind

Jacob Witt-Larsen fra Byskolen i Nakskov forklarede til Folkeskolen, hvordan han har skabt en AI-sparringspartner, der hjælper ham med at planlægge idrætstimer. Han bruger chatbotten Le Chat til at udvikle cirkeltræningsprogrammer og få inspiration til nye øvelser, der er tilpasset elevernes forudsætninger.

Det interessante ved hans tilgang er, at han ser idrætsfaget som ideelt til at lære eleverne at bruge AI på en ansvarlig måde. Som han siger: “Man kan ikke få en AI til at lave armstrækninger for en” – den fysiske dimension eliminerer risikoen for snyd og skaber et naturligt læringsrum.

Jacob Witt-Larsen planlægger at inddrage AI direkte i undervisningen, hvor eleverne selv skal udvikle øvelser med hjælp fra chatbotten.

Idrætslærer: Derfor er det oplagt at bruge kunstig intelligens i idræt

Jacob Witt-Larsen planlægger sine idrætstimer med sparring fra en chatbot. Han har planer om, at kunstig intelligens også skal inddrages i selve undervisningen.

FolkeskolenAndreas Brøns Riise

Andreas Thorsager, politisk næstformand i Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, beskriver en voksende tendens, hvor elever på gymnasier og erhvervsuddannelser bevidst skriver dårligere for ikke at blive mistænkt for at bruge AI.

Mistanken opstår, når en opgave fremstår for professionelt udført uden konkrete beviser, hvilket får nogle til at lade stavefejl stå, undgå faglige vendinger og generelt skrue ned for den sproglige kvalitet.

Læs hele debatindlægget her:

Handelsskoleelever: Dygtige elever bliver anklaget for at bruge AI. Det får unge til at lade stavefejlene stå - Altinget

Unge på landets ungdomsuddannelser risikerer i dag at blive mistænkt for at snyde, hvis de skriver for godt. Det skaber en absurd situation, hvor faglighed bliver en belastning frem for en styrke, skriver Andreas Thorsager.

Altinget

Mens vi i Danmark diskuterer AI’s pædagogiske potentiale, rejser en ny artikel fra Truthout nogle ubehagelige spørgsmål, som også er relevante for os.

I Danmark har vi en tradition for decentraliseret undervisning og lærerautonomi, men med den stigende brug af internationale AI-platforme fra Google, Microsoft og OpenAI i danske klasseværelser er vi måske ikke immune over for disse risici. Når de samme tech-giganter leverer værktøjerne til både amerikanske og danske skoler, bliver spørgsmålet, hvordan vi sikrer, at vores uddannelsesdemokrati ikke undergraves.

Forfatteren Nicholas Rabb argumenterer for, at mens AI-værktøjer markedsføres som demokratiserende løsninger i klasseværelset, rummer de samtidig en langt mere bekymrende mulighed. De kan blive en perfekt infrastruktur til centraliseret kontrol med, hvad og hvordan eleverne lærer. I modsætning til traditionel uddannelse, hvor tusindvis af lærere har autonomi og kan modstå problematisk uddannelsespolitik, samler AI-baseret undervisning magten på hænderne af få virksomheder.

Hans budskab er klart: Vi har lige nu en mulighed for at forme, hvordan AI integreres i uddannelsessystemet, før det bliver for sent at vende tilbage.

Læs hele artiklen her:

Educational AI Risks Becoming an Authoritarian Vehicle for Thought Control

These systems are a dictator’s dream: the perfect infrastructure for the imposition of totalitarianism.

TruthoutNegin Owliaei

Peter Skat-Rørdam fra Kata Fonden advarer mod at uddanne børn til at blive “andenrangs robotter” i en fremtid domineret af AI. Han understreger, at skolen bør styrke menneskelige kompetencer som kreativitet, kritisk tænkning, empati og samarbejde gennem tværfaglig og projektbaseret undervisning.

Erfaringer fra ni LEAPS-skoler viser, at denne tilgang både løfter fagligheden og styrker de evner, maskiner ikke kan overtage – noget, der kræver mod, lederskab og investering i at gentænke skolen.

Læs hele kronikken i Dagbladet Børsen.

“Uddanner vi førsteklassesmennesker – eller andenklassesrobotter?”

“Uddanner vi førsteklassesmennesker – eller andenklassesrobotter?”I disse dage træder endnu en generation af børn ind i det danske skolesystem. De vil – hvis alt går som planlagt – forlade det igen og

Dagbladet BørsenPeter Skat-Rørdam, ph.d. og adm. direktør, Kata Fonden

Martin Johannessen, lærer og skoledebattør, udtrykker i et LinkedIn-indlæg en markant bekymring over brugen af ChatGPT-5 i skriveundervisningen. Han har tidligere været positivt indstillet over for teknologi i skolen – også AI – så længe den blev brugt med omtanke. Men efter at have set ChatGPT-5’s kapaciteter, vurderer han, at teknologien ikke længere fungerer som et læringsværktøj, men som en direkte erstatning for elevernes egen tænkning.

Han argumenterer derfor for, at større skriftlige hjemmeopgaver ikke længere giver mening. I stedet bør al væsentlig skrivning foregå i klassen, under lærernes tilsyn og opdeles i små, gennemsigtige trin. For ham handler det ikke om at afvise teknologi generelt, men om at beskytte elevernes evne til selvstændig refleksion og kritisk tænkning. Hvis skolen overlader tænkningen til maskiner, risikerer man ifølge Martin Johannessen at opdrage en generation, som stoler mere på algoritmer end på egne evner.

Hvem skal tenke i klasserommet: elevene eller ChatGPT?

Det handler om å beskytte elevenes evne til å tenke selv. Generativ KI er maskiner som suger ut hjerneaktiviteten fra læringsprosessen, polerer skallene og leverer dem tilbake blanke, men tomme.

LinkedInMartin Johannessen

Historielæreren David Cutler skriver på Medium, at han fremover vil forbyde brugen af AI i sine klasser, efter at han har set, hvordan ChatGPT-5 kan efterligne elevers skrivestil så præcist, at forskellen til menneskeskrevne tekster næsten forsvinder. Han betragter dette som en trussel mod elevernes kritiske tænkning, fordi AI kan overtage hele skriveprocessen og fjerne den “sunde kamp” med sproget.

Fremover skal større opgaver skrives i klassen, enten på papir eller i låste systemer, og han vil styrke de mundtlige aktiviteter, selvom det betyder mindre pensum. Han advarer mod at betragte AI som en styrke, når det kan erstatte hele tankeprocessen, og han frygter, at en hel generation vil komme til at stole mere på algoritmer end på deres egen dømmekraft.

Læs blogindlægget her:

ChatGPT-5 Just Changed My Mind — AI Has No Place in My Classroom

I’ve never been anti-technology. I’ve even written about ways AI can help students when it’s used with care. But my first real encounter…

MediumDavid Cutler

På flere gymnasier, herunder Roskilde Gymnasium og Roskilde Katedralskole, oplever lærere og rektorer store udfordringer med, hvordan elever anvender AI i deres skriftlige opgaver. Teknologien gør det næsten umuligt at vurdere elevernes egne faglige evner, da AI kan levere næsten fejlfri besvarelser. Det har skabt en voksende mistillid mellem lærere og elever, fordi lærerne ofte ikke kan gennemskue, hvem der faktisk har skrevet opgaverne.

Rektor Henrik Nevers og gymnasielærer Jonas Paludan har derfor opfordret Børne- og Undervisningsministeriet til at afskaffe de skriftlige årskarakterer, der i dag fremgår af elevernes eksamensbeviser.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye har dog afvist forslaget. Udfordringen er, at AI både anvendes til at generere hele opgaver og til sproglig forbedring – men uden mulighed for at opdage og sanktionere brugen bliver vurderingsgrundlaget usikkert og ujævnt.

Læs mere hos Sjællandske Nyheder.

Mistillid vokser mellem lærere og elever - men ministeriet har sovet i timen

Teknologien har ændret virkeligheden på gymnasierne 📖🤖 Det har lokale rektorer opdaget, men hvad med ministeriet?

Sjællandske NyhederSimon Rasmussen

I en artikel beskriver Ingeniøren, hvordan OpenAI forsøger at imødegå den stigende bekymring for snyd i uddannelsessystemet ved at lancere en ny funktion i ChatGPT kaldet “studiehjælp” (“study mode”). Formålet er at støtte elever i at tænke selv frem for blot at få serveret færdige svar. I stedet for at give løsninger direkte arbejder ChatGPT i dette format med ledetråde, vejledende spørgsmål og interaktive quizzer. Funktionaliteten er udviklet i samarbejde med lærere og pædagogiske eksperter, og den tilpasses brugerens niveau for at fremme en mere aktiv og refleksiv læringsproces.

Over for Ingeniøren fremhæver formanden for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, at AI har ændret vilkårene for opgaveløsning markant, og at det derfor er nødvendigt at lære elever at bruge teknologien med omtanke. Tidligere generationer havde ikke adgang til AI og lærte derfor grundlæggende kildekritik og selvstændig tænkning – kompetencer, som undervisningen nu målrettet må fokusere på at overføre til nye generationer.

Samtidig understreger Hanne Leth Andersen, rektor ved Roskilde Universitet, at AI skal integreres i undervisningen som et værktøj, som elever lærer at forstå og kontrollere – ikke et redskab, de ukritisk overlader deres læring til.

Læs mere hos Ingeniøren.

AI har gjort det historisk let at snyde i skolen: Her er ChatGPTs egen løsning | Ingeniøren

Med funktionen studiehjælp kan studerende nu indstille ChatGPT, så de ikke længere bare får svaret, men i stedet bliver vejledt, så de er tvunget til selv at tænke sig frem til løsningerne, hævder OpenAI.

IngeniørenCaroline Augustine

OpenAI har officielt lanceret GPT-5, som de beskriver som deres “smarteste, hurtigste og mest nyttige model nogensinde”. Den nye model er tilgængelig for brugere af den gratis version af ChatGPT.

Modellen er forbedret på en række områder, og deres egne undersøgelser viser, at GPT-5 giver 26 % færre forkerte svar sammenlignet med GPT-4o.

GPT-5 kan nu arbejde med lange dokumenter på op til 256.000 tokens (svarende til ca. 500–550 A4-sider), og den er samtidig forbedret inden for matematik, videnskab, finans og jura.

GPT-5 udbydes i tre varianter:

• GPT-5 Standard: Til avancerede opgaver
• GPT-5 Mini: En lettere version med hurtigere respons
• GPT-5 Nano: En ultrahurtig version (kun tilgængelig via API for udviklere)

OpenAI har også introduceret “Study Mode”, der fungerer som en personlig sparringspartner frem for blot at levere færdige svar. Funktionen er specielt designet til at guide elever gennem læringsprocesser ved at stille spørgsmål og foreslå fremgangsmåder i stedet for at give direkte løsninger.

At så avanceret AI nu er gratis tilgængelig, rejser både muligheder og udfordringer for uddannelsessektoren. På den ene side får alle elever adgang til det, CEO Sam Altman beskriver som “ph.d.-niveauekspertise i ethvert emne”. På den anden side bliver spørgsmålet om balancen mellem AI-støtte og autentisk læring endnu mere presserende for skoler og universiteter.

Læs mere her: https://openai.com/da-DK/gpt-5/

OpenAI Finally Launched GPT-5. Here’s Everything You Need to Know

OpenAI released GPT-5 on Thursday to both free users of ChatGPT and paying subscribers.

WIREDKylie Robison

OpenAI launches new GPT-5 model for all ChatGPT users

OpenAI announced GPT-5, its latest and most advanced AI model.

CNBCAshley Capoot

GPT-5: It Just Does Stuff

Putting the AI in Charge

One Useful ThingEthan Mollick

I en tankevækkende kronik i Altinget argumenterer psykolog og filosof Svend Brinkmann for, at AI-genereret kunst og indhold truer vores dybe forbindelse til verden. Med udgangspunkt i det mystiske band The Velvet Sundown, hvis musik muligvis er 100 % AI-genereret, rejser han fundamentale spørgsmål om kunstens væsen og betydning.

Gennem filosofiske tankeeksperimenter illustrerer Brinkmann, hvorfor kontekst og oprindelse betyder alt: Ligesom en myres tilfældige streg i sandet ikke kan være et portræt af Churchill, kan AI’s output ikke være ægte kunst, selvom det lyder perfekt. Kunst kræver menneskelig intention, erfaring og følelser. Det skal komme ”fra et sted, en person, et hjerte”.

For undervisningssektoren er budskabet særligt relevant: I en tid, hvor AI kan producere tilsyneladende perfekte essays, musikstykker og billeder, bliver det afgørende at lære eleverne forskellen mellem overflade og dybde, og hvorfor autentisk menneskelig skaben stadig har uerstattelig værdi.

Svend Brinkmanns pointe er klar: Vi må værne om de dybe, autentiske forbindelser til verden, før vi drukner i en overflade af algoritmisk indhold.

Svend Brinkmann: I en verden invaderet af kunstig intelligens betyder virkelige mennesker stadig noget - Altinget

Jo mere vi fodrer os selv med AI-genererede billeder, sange og tekster, desto mere mister vi forbindelsen til den dybde, verden rummer. Vi ender med en verden af overflader, som måske nok kan have en umiddelbar appel, men som er langt fattigere, flad og dum, skriver Svend Brinkmann.

Altinget

I en omfattende artikel på Zetland dykker Torben Sangild ned i den omdiskuterede MIT-forskningsrapport “Your Brain on ChatGPT”, der har skabt røre verden over. Rapporten viser, at personer, der bruger ChatGPT til essayskrivning, udviser lavere hjerneaktivitet og mindre kreativt sprog – og tilsyneladende bliver mere “dovne” over tid. Men som Sangild påpeger, handler det ikke om at undgå AI, men om at bruge den rigtigt.

Artiklen undersøger balancen mellem at udnytte AI’s potentiale og samtidig bevare vores egen tænkeevne. Som AI-ekspert Ida Ebbensgaard formulerer det: Vi skal se ChatGPT som “en arbejdsom assistent, der en gang imellem er en lille smule fuld” – ikke som en erstatning for vores egen kreative og kritiske tænkning.

For undervisningssektoren er budskabet klart: AI kan være et værdifuldt værktøj, men kun hvis vi lærer eleverne at bruge det som sparringspartner frem for som en genvej, der springer de vigtige læringsprocesser over.

Læs hele artiklen her:

Gør ChatGPT os dårligere til at tænke? Måske, men kun hvis vi bruger den forkert

Ny forskning i, hvad ChatGPT gør ved vores egen kreativitet, kritiske tænkning og hukommelse, har vakt røre viden om. Men hvad ved vi egentlig om, hvad ChatGPT gør ved vores hjerner?

ZetlandTorben Sangild

OpenAI har lanceret Studiehjælp – en ny læringsfunktion, der guider elever og studerende gennem opgaver med vejledende spørgsmål. Funktionen er gratis for alle brugere på Free-, Plus-, Pro- og Team-planerne og introduceres snart i ChatGPT Edu. Målet er at fremme reel læring frem for kun at levere færdige svar.

Studiehjælp er udviklet i samarbejde med lærere, forskere og pædagogiske eksperter og styres af brugerdefinerede systeminstruktioner.

Studiehjælp tilpasser feedback til brugerens mål og færdighedsniveau via indledende spørgsmål. Interaktive forespørgsler kombinerer sokratiske spørgsmål, spor og reflekterende opfordringer. Strukturerede svar præsenterer information i klare og overskuelige afsnit med relevant kontekst. Funktionen er særligt målrettet universitetsstuderende.

Indledende testforløb med studerende har vist, at Studiehjælp fungerer som en virtuel, døgnåben tutor. Udviklingsplanen omfatter klarere visualiseringer af komplekse emner og en mere detaljeret overvågning af fremskridt.

Da funktionen i øjeblikket styres af systeminstruktioner fremfor direkte træning, kan adfærden variere på tværs af samtaler. Målet er at integrere funktionens adfærd direkte i de primære modeller for at sikre øget konsistens. OpenAI udforsker individuel personalisering af den studerendes læringsoplevelse og målstyret læring. Samtidig samarbejder OpenAI gennem initiativet NextGenAI om forskning i AI og læringsudbytte.

Partnerskabet med Stanford Universitys SCALE Initiative skal levere evidensbaserede indsigter.

Læs mere om studiehjælp hos OpenAI: https://openai.com/da-DK/index/chatgpt-study-mode/

Mange ChatGPT-brugere vågnede op til at opdage, at deres private samtaler med AI pludselig var frit tilgængelige via Google-søgninger. Fast Company afslørede, at en eksperimentel “Gør denne chat søgbar”-funktion havde indekseret tusindvis af samtaler med følsomme oplysninger – fra parforholdsproblemer til mentale udfordringer – fordi advarslen om risikoen ved offentlig deling stod i lille, lysegråt skrift. OpenAI erkendte hurtigt fejlen og deaktiverede straks funktionen.

Sikkerhedschef Dane Stuckey kalder det et “kortlivet eksperiment”, der skulle hjælpe brugere med at finde nyttige diskussioner, men som i praksis gjorde det alt for nemt at dele følsomme oplysninger ved et enkelt forkert klik. Virksomheden arbejder nu aktivt på at få fjernet alle indekserede chats fra Google og andre søgemaskiner.

Kritikere som AI-etikeksperten Carissa Véliz fra Oxford betegner situationen som “dybt foruroligende” og advarer om, at teknologivirksomheder alt for ofte tester nye funktioner på brugerne i stedet for at sikre ordentlig datasikkerhed på forhånd. Samtidig har OpenAI besluttet at bevare slettede samtaler som led i en igangværende retssag, hvilket har øget bekymringen om, hvorvidt slettede chats overhovedet forsvinder for godt.

🩸ChatGPT Privacy Leak: Thousands of Conversations Now Publicly Indexed by Google

Google has indexed thousands of ChatGPT conversations — exposing sensitive prompts, private data, and…

DEV CommunityAli Farhat

ChatGPT chats are showing up in Google Search — how to find and delete yours [Update]

Google may have indexed your chats

Tom's GuideAmanda Caswell

Google Labs introducerer Video Overviews i NotebookLM, så brugerne får en visuelt kommenteret slide-præsentation skabt af AI. Værktøjet henter automatisk billeder, diagrammer, citater og tal fra dine dokumenter for at illustrere komplekse data og processer. Du kan tilpasse videoerne ved at angive emner, læringsmål og målgruppe — både til begyndere (“Hjælp mig med diagrammerne”) og eksperter (“Fokusér på Z”).

Video Overviews bliver nu rullet ud til alle engelsksprogede brugere, og understøttelse af flere sprog kommer snart.

What’s new in NotebookLM: Video Overviews and an upgraded Studio

NotebookLM launches Video Overviews and upgrades to the Studio panel.

GoogleShan Wang

Flere nyere studier peger på, at brugen af AI kan reducere vores hjerneaktivitet, især i områder, der er knyttet til kreativitet og koncentration. Et MIT-studie med 54 deltagere viste, at personer, der skrev opgaver med hjælp fra ChatGPT, havde markant lavere hjerneaktivitet end dem, der anvendte en søgemaskine eller slet ingen hjælpemidler. Deltagere, der først anvendte AI og derefter skulle arbejde uden den, præsterede også ringere. Forskerne betegner dette som en “kognitiv gæld”.

Andre undersøgelser, blandt andet fra Microsoft og den schweiziske handelshøjskole SBS, peger på en negativ sammenhæng mellem hyppig AI-brug og kritisk tænkning – især blandt yngre brugere. Historien viser dog, at teknologi ofte både kan gøre os mindre skarpe på nogle områder og klogere på andre. Eksempler som skriftsproget, lommeregneren og GPS’en viser, at vi mister visse færdigheder, men samtidig frigør mental kapacitet til andre opgaver.

Professor Anders Søgaard fra Københavns Universitet opfordrer til at udvikle en “pædagogik for AI-brug”, hvor elever fortsat træner færdigheder, der ellers kunne udliciteres til AI. Han sammenligner det med fysisk aktivitet som kompensation for stillesiddende teknologi. Hvis vi bruger AI ukritisk, risikerer vi at miste både kreativitet og selvstændig problemløsningsevne – men med klog og bevidst brug kan AI også styrke vores intellektuelle muligheder.

Forvandler kunstig intelligens os til lallende idioter? Forskere slår alarm

Læs mere her.

Berlingske.dkLars Henrik Aagaard Videnskabsjournalist

En ny Gallup-undersøgelse viser, at lærere, der bruger AI ugentligt, sparer 5,9 timer om ugen – svarende til seks uger pr. skoleår. Dette “AI-udbytte” stammer fra opgaver som lektionsplanlægning, opgaveudarbejdelse og administrativt arbejde. Kun 32 % af lærerne bruger AI ugentligt, mens 40 % slet ikke anvender det.

Lærerne rapporterer ikke kun tidsbesparelser, men også kvalitetsforbedringer i deres arbejde. 57 % ser AI’ens største potentiale i at forbedre tilgængeligheden for elever med handicap. Skoler med AI-politikker oplever 26 % større tidsbesparelser pr. lærer. Undersøgelsen viser et tydeligt gab mellem AI’ens potentiale og den nuværende anvendelse blandt lærerne.

Walton Family Foundation-Gallup K-12 Teacher Research

Exploring the K-12 teacher experience in America.

GallupGallup, Inc.

Elsie McDowell forsvarer sin generation af studerende mod kritik af deres brug af AI i uddannelsen. Hun argumenterer for, at brugen af AI ikke skyldes dovenskab, men derimod systemiske problemer i uddannelsessystemet.

Covid-19-forstyrrelser af eksamener, inkonsistente vurderingsformer og et øget økonomisk pres på studerende har skabt et miljø, hvor AI er blevet et nødvendigt værktøj. McDowell påpeger, at 70 % af universiteterne stadig bruger online vurdering, og at de studerende arbejder mere end nogensinde før for at klare sig økonomisk.

Hun efterlyser klarhed om eksamensformater og retningslinjer for AI-brug i stedet for generelle forbud.

It’s true that my fellow students are embracing AI – but this is what the critics aren’t seeing | Elsie McDowell

Those turning to ChatGPT aren’t lazy. My generation has found itself stranded in a rapidly changing and, since Covid, badly mishandled education system, says student Elsie McDowell

The GuardianElsie McDowell