> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://viden.ai/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Ophavsret er en blind vinkel på danske arbejdspladser
- URL: https://viden.ai/ophavsret-er-en-blind-vinkel-pa-danske-arbejdspladser/
- Published: 2026-04-19T07:37:33.000Z
- Updated: 2026-04-25T17:53:40.000Z
- Description: En ny undersøgelse fra Tekst & Node viser, at 43 procent af danske kontormedarbejdere bruger andres ophavsretligt beskyttede materiale, når de prompter AI-værktøjer.
- Author: Per Størup Lauridsen
- Tags: #nyheder

En ny rapport fra Tekst & Node, baseret på en Norstat-undersøgelse blandt 1.020 kontormedarbejdere fra efteråret 2025, viser, at AI for alvor har flyttet ind på de danske skriveborde. To ud af tre medarbejdere bruger AI-værktøjer i deres arbejde, 72 procent bruger ChatGPT, og 81 procent oplever, at teknologien gør en positiv forskel i deres arbejdsdag. Samtidig deler mere end ni ud af ti det genererede indhold videre med andre, hvilket betyder, at AI-indhold i stigende grad cirkulerer i virksomhedernes daglige kommunikation.

43 procent af de medarbejdere, som bruger AI-værktøjer, har inden for den seneste måned brugt andres materiale i deres prompts. Det drejer sig især om tekstuddrag fra hjemmesider og nyhedsbreve, rapporter, undersøgelser, artikler samt bogmateriale og noder, som udgangspunkt er beskyttet af ophavsretten. Alligevel er det kun 18 procent, der bekymrer sig om at bryde loven, og blot 30 procent mener, at rettighedshaverne bør modtage betaling, når deres materiale bruges i et AI-værktøj.

[Ny undersøgelse om brug af AI på danske arbejdspladser - Tekst & NodeAI er blevet en del af arbejdsdagen i Danmark. Med denne undersøgelse sætter Tekst & Node fokus på de ophavsretlige aspekter i brugen af AI-værktøjer.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-large-270x270-1.png)Tekst & Node![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ny-undersoegelse-1.jpg)](https://www.tekstognode.dk/2026/04/17/ny-undersoegelse-om-brug-af-ai-paa-danske-arbejdspladser/?ref=viden.ai)