Ugens nyheder: AI forbedrer læreres produktivitet, men ikke alle er med

I denne uge har vi samlet nogle af de nyeste nyheder om kunstig intelligens og undervisning. Lad os starte med en ny undersøgelse, der viser, at AI kan forbedre lærernes produktivitet, men at ikke alle udnytter potentialet fuldt ud. Studiet peger på, at de største gevinster opnås, når AI bruges til strategisk planlægning fremfor blot til at automatisere opgaver. I forlængelse heraf afslører en anden undersøgelse, at hele 94% af AI-genererede eksamensbesvarelser forbliver uopdagede, selv når de evalueres af erfarne undervisere. Dette rejser naturligvis spørgsmål om integriteten i vores nuværende evalueringssystemer.

På Viden.AI har vi udgivet de første tre dele af vores artikelserie om faglig sorg, og i sidste uge udgav vi artiklen, der har fokus på den magtesløshed, der kan opstå, når eleverne bruger generativ AI i undervisningen.

For et bredere perspektiv på AI’s indflydelse på samfundet anbefaler vi den nye dokumentar “AI på liv och död” på SVT Play. Dokumentaren giver et ret godt indblik i, hvordan AI påvirker forskellige områder, fra militæret til sundhedsvæsenet og sociale medier. Håber, den kommer på dansk tv på et tidspunkt.

AI-forsker Serge Belongie fra Københavns Universitet advarer om, at populære AI-værktøjer som ChatGPT kan udvande dansk kultur ved at favorisere amerikanske værdier og fortællingstraditioner. Samtidig viser en undersøgelse fra MIT, at brugen af kunstig intelligens kan hæmme læring, hvis den bruges som en genvej til problemløsning.

Når det kommer til brugen af ChatGPT på arbejdspladsen, fører mænd an, mens kvinder og ældre medarbejdere halter bagefter, ofte på grund af manglende oplæring. Forskere opfordrer arbejdsgivere til at tilbyde målrettet AI-træning for at mindske kønsskævheden.

Endelig er det værd at bemærke, at AI’s miljømæssige fodaftryk stadig er meget stort, og det ser ikke ud til at blive mindre. AI-modeller kræver enorme mængder energi, og beregninger viser, at en enkelt ChatGPT-forespørgsel bruger lige så meget strøm som 40 opladninger af en mobiltelefon. Med en forventet fordobling af energiforbruget i datacentre frem mod 2026 står techgiganterne over for en betydelig udfordring i forhold til deres klimamål.

Beklager, at nyhedsbrevet blev så langt, men god læselyst!

AI kan forbedre lærernes produktivitet, men ikke alle udnytter potentialet fuldt ud

En ny undersøgelse om brugen af generativ AI blandt amerikanske K-12-lærere viser, at AI-værktøjer som ChatGPT kan forbedre både arbejdsgange og produktivitet. Undersøgelsen fulgte 24 lærere gennem skoleåret 2023-2024 og identificerede tre grupper af lærere:

1. Lærere, der brugte ChatGPT både til at generere undervisningsmaterialer og til at få idéer til undervisningsplaner.
2. Lærere, der primært brugte ChatGPT til at få hjælp til konkrete opgaver som at lave quizzer, men ikke til planlægning.
3. Lærere, der slet ikke anvendte ChatGPT eller anden AI i undervisningen, ofte på grund af etiske bekymringer eller mangel på tid til at sætte sig ind i det.

Forskningens resultater peger på, at de lærere, der brugte AI til at få idéer og input til planlægning, oplevede den største produktivitet og højere arbejdskvalitet. De lærere, der primært brugte AI til at skabe materialer, rapporterede derimod ikke de samme produktivitetsforbedringer. De lærere, der opnåede de største gevinster, integrerede AI som en del af deres “backward planning”, hvor de starter med læringsmålene og arbejder baglæns for at identificere relevante opgaver.

Samtidig viser undersøgelsen, at et betydeligt antal lærere enten undgår at bruge generativ AI på grund af etiske betænkeligheder eller fordi de er usikre på teknologiens rolle i deres undervisning. Nogle lærere var bekymrede for, at AI ville fremme snyd blandt eleverne, mens andre manglede tid til at sætte sig ind i de nye værktøjer.

Læs undersøgelsen her:

Backwards Planning with Generative AI: Case Study Evidence from US K12 Teachers

Backward planning is an effective and efficient operational process when working towards a goal: work backward from the desired outcome to figure out the steps

See all articles by Samantha Keppler

AI i universitetsprøver: 94% af AI-genererede besvarelser forbliver uopdagede

I en anden videnskabelig undersøgelse viser det sig, at 94% af AI-genererede eksamensbesvarelser forblev uopdagede, selv når de blev evalueret af erfarne undervisere. Forskningen, der blev udført på et anerkendt britisk universitet, testede AI i uddannelsessystemet ved at indsende 100% AI-skrevne besvarelser i fem bachelormoduler på tværs af alle studieår i et psykologistudie. Resultaterne viste, at AI-besvarelserne i gennemsnit opnåede karakterer omkring et halvt karakterniveau højere end rigtige studerende. I 83,4% af tilfældene overgik AI-besvarelserne et tilfældigt udvalg af det samme antal rigtige studenterbesvarelser.

Læs undersøgelsen her:

A real-world test of artificial intelligence infiltration of a university examinations system: A “Turing Test” case study

The recent rise in artificial intelligence systems, such as ChatGPT, poses a fundamental problem for the educational sector. In universities and schools, many forms of assessment, such as coursework, are completed without invigilation. Therefore, students could hand in work as their own which is in fact completed by AI. Since the COVID pandemic, the sector has additionally accelerated its reliance on unsupervised ‘take home exams’. If students cheat using AI and this is undetected, the integrity of the way in which students are assessed is threatened. We report a rigorous, blind study in which we injected 100% AI written submissions into the examinations system in five undergraduate modules, across all years of study, for a BSc degree in Psychology at a reputable UK university. We found that 94% of our AI submissions were undetected. The grades awarded to our AI submissions were on average half a grade boundary higher than that achieved by real students. Across modules there was an 83.4% chance that the AI submissions on a module would outperform a random selection of the same number of real student submissions.

PLOS ONEPeter Scarfe ,

Artikelserie om faglig sorg

På Viden.AI er vi i fuld gang med at udgive en artikelserie om faglig sorg, og i sidste uge udgav vi en artikel, der handler om magtesløsheden, der kan opstå, når eleverne spørger ind til eller (mis)bruger generativ AI i undervisningen. Vi har fået ret mange positive tilkendegivelser om, at mange kan genkende sig selv i alle de situationer, der nævnes. Næste artikel udkommer d. 29. august 2024.

Artikler i serien om faglig sorg:

• Artikel 1: Når kunstig intelligens forandrer underviserens virkelighed
• Artikel 2: AI's indflydelse på underviserens faglige identitet
• Artikel 3: Når generativ AI skaber følelser af magtesløshed
• Artikel 4: udkommer d. 29. august 2024

Ny dokumentar: AI på liv och död

Inga Strümke er vært i en ny dokumentar på SVT Play, der giver et aktuelt og nuanceret indblik i, hvordan AI påvirker alt fra militæret til sundhedsvæsenet og sociale medier. Gennem en række eksempler og interviews med eksperter belyser dokumentaren de muligheder og udfordringer, vi står over for som samfund.

Dokumentaren sætter fokus på en række vigtige spørgsmål: Hvad betyder den stigende brug af AI for os som individer og samfund? Hvordan kan vi udnytte potentialet i AI og samtidig håndtere de etiske dilemmaer, der følger med?

Man kan streame udsendelsen i Danmark, men der er desværre ikke danske undertekster.

AI på liv och död

Vi får följa med den norska AI-forskaren Inga Strümke in i AI-världen, bakom kulisserna hos militären och till Facebooks robotlabb. I krigen i Ukraina och Gaza avgör ibland AI-program vilka människor som ska attackeras och i sociala medier visas otäcka bilder för barn som inte kan sluta scrolla. Samtidigt kan AI rädda liv i vården och i tunnelbanan. Men forskare vill nu sätta gränser för hur IT-jättarna använder den nya tekniken.

SVT PlaySveriges Television AB, Stockholm, Sweden

Kunstig intelligens kan udvande dansk kultur

Videnskab.dk har udgivet en interessant artikel, der diskuterer udfordringerne ved generativ AI, når sprogmodellerne primært bygger på amerikanske data.

Serge Belongie fra Københavns Universitet påpeger, at populære AI-værktøjer som ChatGPT ofte favoriserer amerikansk kultur og værdier. For eksempel kan ChatGPT’s fortællinger afspejle amerikanske moralske værdier frem for danske eller nordiske fortællingstraditioner. Dette kan med tiden føre til en udvanding af kulturelle nuancer, som ellers er afgørende for vores identitetsfølelse og fælles forståelse.

Søren Hauberg fra DTU bemærker, at frygten for amerikansk kulturel dominans ikke er ny, men at AI-teknologien forstærker denne udfordring ved at skræddersy indhold og anbefalinger til den enkelte bruger, hvilket kan føre til kulturelle ekkokamre. Belongie arbejder på en model, der skal bevare kulturelle forskelle ved at tilbyde AI-brugere et globalt perspektiv på værdier og holdninger.

Læs artiklen her:

Disney eller H.C. Andersen? Kunstig intelligens risikerer at udvande dansk kultur

Vores kultur er truet af kunstig intelligens, fordi teknologien primært bygger på amerikanske data, lyder det fra AI-forsker.

Videnskab.dkSe Idas profil

Kan kunstig intelligens hæmme læring?

En undersøgelse på MIT illustrerer, hvordan brugen af kunstig intelligens kan påvirke læring negativt. Studerende blev opdelt i tre grupper for at løse en opgave i et ukendt programmeringssprog. Én gruppe brugte ChatGPT, en anden Metas Code Llama, og den tredje gruppe brugte kun Google. Gruppen med ChatGPT klarede opgaven hurtigst, mens Google-gruppen var langsommere, da de skulle analysere opgaven i mindre dele.

Da studerende efterfølgende blev testet uden hjælpemidler, blev resultaterne vendt på hovedet. De, der havde brugt ChatGPT, huskede stort set ingenting og dumpede. Halvdelen af dem, der havde brugt Code Llama, bestod, mens alle, der kun brugte Google, klarede sig godt. Studiet peger på, at hurtig problemløsning ved hjælp af AI kan underminere dybere læring og forståelse.

AI kan dog også bruges produktivt i læringssammenhænge, hvis det bruges som et værktøj, der stimulerer refleksion og giver hurtig feedback. Udfordringen ligger i at finde en balance, så AI ikke bliver en genvej, der hæmmer dybere forståelse, men i stedet fungerer som en katalysator for læring.

Debatt: Gjør kunstig intelligens oss dummere?

Kunstig intelligens i form av store språkmodeller, som Chat GPT, kan virke som en superkraft og hjelpe deg med å levere et bedre produkt. Men du må vokte deg så du ikke blir dummere i prosessen.

DNAnders Malthe-Sørenssen

The Impact of AI on Computer Science Education – Communications of the ACM

Esther Shein

Mænd dominerer brugen af ChatGPT på arbejdspladsen

Ifølge en stor dansk undersøgelse blandt 100.000 lønmodtagere tøver kvinder med at bruge AI-værktøjer som ChatGPT i deres arbejde. Specielt yngre mænd fører an, mens kvinder og ældre medarbejdere halter efter, ofte på grund af manglende oplæring. Kvinderne udtrykker dog et ønske om at anvende teknologien, men peger på manglende træning som en barriere.

Forskere bag undersøgelsen, Anders Humlum og Emilie Vestergaard, fremhæver, at arbejdsgivere kan spille en central rolle i at mindske kønsskævheden ved at tilbyde målrettet oplæring i AI. De advarer samtidig om, at teknologiske fremskridt som ChatGPT historisk har forstærket uligheder, medmindre der aktivt tages initiativ til at inkludere alle medarbejdere.

Foruden kønsforskellene viser undersøgelsen, at brugen af ChatGPT kan øge både løn og effektivitet, men at dette kræver, at virksomheder og medarbejdere gentænker arbejdsgange for at udnytte AI-teknologiens potentiale fuldt ud.

Læs mere herunder

Flere mænd end kvinder bruger ChatGPT på arbejdspladsen

Mænd er overrepræsenteret, når det gælder brugen af AI-chatbotten ChatGPT i arbejdsmæssig sammenhæng. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt 100.000 lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, som adjunkt ved University of Chicago Anders Humlum og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Emilie Vestergaard står bag. Se også: OpenAI er bekymret: Folk udvikler følelser for ChatGPT 20 procentpoint mere tilbøjelige [...]Læs mere…

Mobilsiden.dkJohan Landler Janning, Lasse Olsen

Han har undersøgt 100.000 danskeres brug af ChatGPT og opdaget en markant ulighed: “Det var noget, som vi ikke lige havde set komme”

Interview: En ny stor dansk undersøgelse viser, at kvinder tøver med at tage ChatGPT til sig i arbejdslivet. Det betyder, at det især er mænd, der høster produktivitetsgevinster, og det kan få store store konsekvenser, advarer en af forskerne bag undersøgelsen.

ComputerworldJacob Ø. Wittorff Redaktør for digital forretningsudvikling og innovation

Chatbots belaster stadig klimaet

Hver gang en AI-model besvarer en forespørgsel, kræver det store mængder energi, fordi opgaven sendes til massive datacentre. Disse centre, som drives af tusindvis af kraftfulde computere, bruger enorme mængder strøm og vand til nedkøling. Beregninger viser, at én enkel forespørgsel til ChatGPT bruger lige så meget energi som 40 opladninger af en mobiltelefon, eller svarende til en times streaming på Netflix.

Det anslås, at energiforbruget i datacentre kan fordobles frem mod 2026 og nærme sig det nuværende forbrug i hele Japan. Samtidig udskyder store teknologivirksomheder som Microsoft og Google deres klimamål, da den intensive udvikling af AI kræver betydelige ressourcer. Træningen af AI-modeller som Metas Llama3 har allerede resulteret i store CO2-udledninger, og techgiganterne holder generelt kortene tæt til kroppen, når det kommer til deres klimapåvirkning.

Denne udvikling betyder, at der nu er fokus på, hvordan man kan gøre både AI-teknologi og datacentre mere bæredygtige. En løsning kunne være at skabe mindre energikrævende AI-modeller, men dette kræver en balance mellem effektivitet og præcision.

Chatbots sviner klimaet: Kæmpe datacentre kan om få år sluge hele Japans strømforbrug

Virksomheder som Microsoft og Google har udskudt deres klimamål på grund af AI. Danske eksperter vil gøre forbrugere bevidste om aftryk.

DRAnna Danielsen Gille

For fem år siden skrev jeg om internettets enorme CO2-udledning. Så kom AI og ændrede alt

Kunstig intelligens vil få verdens CO2-udledning til at stige. Men en ung dansk studerende kan have fundet (en del af) løsningen.

ZetlandTheis Ehler Molin

AI vil sluge lige så meget strøm som hele Sverige. Nu har københavnske forskere en løsning

Fremtidens kunstige intelligens (AI) vil kræve store mængder energi. Det kalder på et mere klimavenligt alternativ, påpeger forskere i nyt studie.

Videnskab.dkSe Tanyas profil

Datacentres vandforbrug eksploderer - nu advarer miljøgrupper

Udbredelsen af kunstig intelligens resulterer i øget vandforbrug i mange af de datacentre, der er med til at drive de store sprogmodeller, og som i flere tilfælde er placeret i tørkeramte områder.

ComputerworldJacob Ø. Wittorff Redaktør for digital forretningsudvikling og innovation

Debat: Er kunstig intelligens en miljøsynder eller en bæredygtig løsning?

Udforsk AI’s miljøpåvirkning og potentiale for CO2-reduktion. Viden.AI dykker ned i AI’s energiforbrug og bæredygtighedsaspekter.

Viden.AIClaus Scheuer-Larsen

Ugens øvrige nyheder

Firma med vildt produkt: Læreren får en ny rolle, når kunstig intelligens retter elevernes stile

For en dansklærer, der skal hjem og rette 25 stile, kan det nyeste produkt fra Ordbogen.com måske godt lyde attraktiv.

Fyens.dkLouise Holmgaard Nielsen loniefyens.dk

– Universitetene må omfavne teknologien

Flere studenter ved UiO er urolige for KI-utviklingen, men viserektor avviser bekymringene: – Jeg synes man skal være forsiktig med å rope ulv, ulv.

universitasPeder Reitbakken

Kunstig intelligens som værktøj i engelskundervisningen

Anton Tinghøj Honoré og Jacob Stochholm Wæhrens er indstillet til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt om hvordan man ved hjælp af kunstig intelligens kan udvikle både elevers skriftlige kompetencer, men også lærerens undervisning i engelsk.

folkeskolenNiels Chr. Sauer

5 gode råd: Sådan bruger du AI som studerende uden at snyde

Vær åben, ærlig og eksperimenterende, hvis du vil have mest muligt ud af chatbots som ChatGPT og Claude på universitetet.

Akademikerbladet

Forskere ønsker klare retningslinjer for bruk av ChatGPT i høyere utdanning

Universiteter og høyskoler må veilede studenter i å bruke dette nye verktøyet på en etterprøvbar og etisk måte, mener forskere som har gjennomgått temaet.

Forskning.noLeif Tore Sædberg

AI pioneers want bots to replace human teachers – here’s why that’s unlikely

Artificial intelligence ‘bots’ may be widely available to teach in the coming years. But will they be effective? An expert on technology in education weighs in.

The ConversationAnnette Vee

The Future is Analog (If You Can Afford It) | TechPolicy.Press

Maroussia Lévesque considers “analog privilege” and what understanding it can tell us about the detrimental effects of AI systems.

Tech Policy PressMaroussia Lévesque

Professor: »Jeg har længe ventet på, at Trump fortæller en løgn, der er så stor, at det får konsekvenser«

Ny AI-teknologi har gjort det lettere at sprede troværdige løgne. Det ved enhver. Netop derfor er det også blevet lettere at benægte fakta.

PolitikenJens Bostrup Journalist

Dansk Universitetspædagogisk Netværk - SIG Webinar: Subjektivering, pædagogik og GAI: Eller hvad siger til humanister til ChatGPT?

SIG Webinar: Subjektivering, pædagogik og GAI: Eller hvad siger til humanister til ChatGPT?

Er det snart slut med Google? Ny AI-søgemaskine kan være en seriøs konkurrent

Værterne på DR’s AI-podcast Prompt har talt med forretningschefen bag Perplexity, der vil forsøge at råde bod på chatbots største problem - at de sommetider lyver.

DRFrederikke Nyborg