# Viden.AI > Viden.ai: Site for AI, uddannelse, artikler, ressourcer, nyheder om AI's udvikling og brug i undervisningssektoren. Public Ghost content for AI and LLM tooling. This file includes a bounded export of public pages first, then recent public posts. Append `.md` to any post or page URL to get the content in Markdown (for example, `/example-post.md`). ## Pages ### Om Viden.AI: Mennesker og AI i samspil URL: https://viden.ai/om-viden-ai/ Last updated: 2025-12-07T15:44:42.000Z Alle indlæg på denne side er skrevet af mennesker til mennesker. De holdninger og pædagogiske erfaringer, du møder, er derfor vores egne. En vigtig pointe ved vores indhold er, at vi aldrig lader kunstig intelligens skrive vores tekster. Det menneskelige perspektiv er nemlig afgørende for troværdigheden. Vi bruger dog gerne AI som et praktisk arbejdsredskab. Det kan for eksempel hjælpe os med at læse korrektur eller forbedre sproget. Vi bruger det også til at opsummere lange og komplekse rapporter, som ellers kan være vanskelige at overskue i en travl hverdag. Kernen i indholdet og alle konklusioner er og bliver altid vores egne. ### Uafhængighed og åbenhed Vores redaktionelle uafhængighed er en grundlæggende værdi på denne side. Vi takker altid nej til direkte sponsoreret indhold og modtager ikke betaling for positive anmeldelser. Hvis vi omtaler produkter eller tjenester, skyldes det udelukkende vores egen faglige nysgerrighed og begejstring. Driften af hjemmesiden finansieres primært gennem honorarer fra de oplæg, vi holder rundt omkring i landet. For at hjælpe med at dække sidens øvrige omkostninger benytter vi indimellem kommercielle links. Disse vil altid være tydeligt markeret, så du klart kan se vores rolle. Vi arbejder blandt andet på at samle relevante bøger om AI i uddannelse, og links til disse bøger kan være det, der kaldes affiliationslinks. Det betyder ganske enkelt, at vi modtager et mindre beløb fra den pågældende webshop, hvis du vælger at købe en bog via vores link. ### Pædagogik før teknik Vores indhold tager afsæt i, at vi både er teknologinørder og har en solid forankring i undervisningsverdenen. Vi har begge mange års praktisk erfaring med, hvordan teknologien påvirker hverdagen på skolerne. Det er netop kombinationen af teknisk indsigt og pædagogisk erfaring, der udgør kernen i vores indhold. Vi har valgt at møde den nye teknologi med nysgerrighed, men vi forholder os samtidig kritisk til anvendelsen. Vores grundprincip er, at teknologien kun skal inddrages i undervisningen, når den tilfører en værdi, som ellers ikke ville være mulig. Diskussionen om kunstig intelligens i undervisningen fylder meget. Mange undervisere og ledere har naturlige bekymringer om teknologiens rolle, men vi ser det som en uundgåelig udvikling. For os handler det om at forstå AI som et værktøj, der kan løse opgaver og understøtte læring, uden at det ændrer på behovet for den kompetente lærer. ### AI i undervisningen På Viden.AI tror vi på, at teknologien kan løfte undervisningen, hvis både ledelse og lærere er klædt ordentligt på til opgaven. Uden den rette viden risikerer vi, at eleverne bruger værktøjerne ukritisk eller til snyd ved eksamener. Med de rette digitale hjælpemidler kan eleverne få øjeblikkelig feedback og støtte, uanset hvornår på døgnet de har brug for det. Det kan være en stor hjælp i en travl skolehverdag, hvor tiden til den enkelte elev ofte er knap. Vores fokus ligger på de faglige muligheder, da udviklingen allerede er i fuld gang og ikke kan rulles tilbage. Formålet med denne side er at samle konkrete eksempler på, hvordan teknologien kan bruges på en didaktisk funderet måde. Når værktøjerne bruges rigtigt, kan de have en positiv effekt på elevernes læring. Det er dog vigtigt at understrege, at kunstig intelligens aldrig kan erstatte læreren. ### Sidens opbygning Siden består af et åbent område og et lukket medlemsunivers. I den åbne del skriver vi generelt om anvendelsen af AI i undervisningen, uden at gå dybt ned i de tekniske detaljer. De tekniske vejledninger og mere dybdegående guides findes i medlemsområdet, da vi ønsker at sikre lærernes kompetencer, før eleverne selv tager styringen. Vi beder om, at indholdet fra den lukkede del forbliver på siden til intern brug. Vi vægter uafhængighed højt og fokuserer ikke på søgemaskineoptimering eller kliktal. Det vigtigste for os er at skabe en kanal med troværdig og markedsuafhængig information til undervisningssektoren. ### Viden.AI udvikles og drives af: Per Størup Lauridsen *IT- og kommunikationschef på TietgenSkolen* Mail: pers@tietgen.dk Tlf: 22821358 Claus Scheuer-Larsen *Lektor og it-ansvarlig på Odense Tekniske Gymnasium* Mail: csl@otg.dk Tlf: 40165179 --- *Opdateret november 2025* --- ### Book et foredrag og bliv klædt på til den nye virkelighed URL: https://viden.ai/foredrag/ Last updated: 2026-09-10T21:02:54.000Z Kunstig intelligens er et spændende felt, som giver undervisere nye og effektive værktøjer til at styrke læringen. Vi tilbyder foredrag med en konkret introduktion til AI og viser, hvordan teknologien kan blive en meningsfuld del af hverdagen på alle uddannelsesniveauer. Vores foredrag tilpasses jeres konkrete behov. Vi henvender os til lærere, pædagogiske ledere, ledelsesteams samt undervisere på professionshøjskoler og universiteter. ### **Til lærere og ledere** I dette foredrag gennemgår vi både fordele og udfordringer ved at bruge kunstig intelligens i undervisningen. Vi forklarer, hvordan teknologien kan bidrage til at forbedre elevernes læring og samtidig understøtte lærerens arbejde. Foredraget henvender sig til lærere, pædagogiske ledere og skoleledere, der ønsker at blive klogere på mulighederne med AI i skolen. Vi tilpasser altid indholdet til målgruppen, uanset om det er grundskolen eller gymnasieskolen. Du er garanteret et foredrag, der bygger på den nyeste viden og de seneste erfaringer. ### Til elev**er** Vi holder også engagerende og interaktive foredrag for elever. Her er fokus på at skabe teknologiforståelse og kritisk refleksion. Vi sætter blandt andet spot på emner som misinformation, disinformation og digital dannelse. Foredraget indeholder quizzer og underholdende eksempler, men lægger samtidig op til eftertanke. Målet er at gøre eleverne nysgerrige og bevidste om både muligheder og faldgruber i mødet med kunstig intelligens. **Vi kan også bookes til møder, som fx kan give jer:** - overblik over, hvordan kunstig intelligens kan anvendes på forskellige områder i HHX, HTX, STX, HF eller på Universitet. - vurdering af, hvor effektiv kunstig intelligens kan være til at løse problemer eller udfordringer i dagligdagen. - nyeste viden om brugen af kunstig intelligens på ledelses- og undervisningsniveau. ## Referencer Vi har holdt oplæg og foredrag for en række organisationer og uddannelsesinstitutioner. #### Skoler og uddannelsesinstitutioner - [Aalborg handelsgymnasium](https://www.ah.dk/hhx.html?ref=viden.ai) - [Aalborg Katedralskole](https://katedralskolen.dk/?ref=viden.ai) - [Aarhus Gymnasium](https://www.aarhusgym.dk/?ref=viden.ai) - [Aarhus Katedralskole](https://akat.dk/?ref=viden.ai) - [Aarhus statsgymnasium - oplæg for alle 2.g elever](https://www.aarhusstatsgymnasium.dk/?ref=viden.ai) - [Erhvervsgymnasiernes Engelsklærerforening - landskursus 2023](https://www.engelsklaererforeningen.dk/?ref=viden.ai) - [Faaborg Gymnasium](https://faaborg-gym.dk/?ref=viden.ai) - [Frederikssund Gymnasium](https://frsgym.dk/?ref=viden.ai) - [Glasir - Tórshavn College (pædagogisk dag)](https://www.glasir.fo/?ref=viden.ai) - [Hansenberg](https://www.hansenberg.dk/?ref=viden.ai) - [Helsingør gymnasium](https://hels-gym.dk/?ref=viden.ai) - [Herlufsholm skole](https://herlufsholm.dk/?ref=viden.ai) - Herning HF & VUC - [Hillerød tekniske gymnasium, UNORD](https://unord.dk/uddannelser/htx?ref=viden.ai) - [Maribo Gymnasium](https://maribo-gym.dk/?ref=viden.ai) - [Mercantec](https://www.mercantec.dk/?ref=viden.ai) - [Niels Brock](https://nielsbrock.dk/handelsgymnasier?ref=viden.ai) - [Nærum gymnasium](https://nagym.dk/?ref=viden.ai) - [Næstved gymnasium og HF (oplæg i Berlin)](https://www.naestved-gym.dk/?ref=viden.ai) - [Odense Katedralskole](https://odensekatedralskole.dk/?ref=viden.ai) - [Odense Tekniske Gymnasium](https://otg.dk/?ref=viden.ai) - [Odense Tekniske Gymnasium - Kunstig intelligens i demokrati og medborgerskab](https://otg.dk/?ref=viden.ai) - [Ordrup gymnasium](https://www.ordrup-gym.dk/?ref=viden.ai) - [Randers Statsskole](https://randersstatsskole.dk/?ref=viden.ai) - [Rybners](https://rybners.dk/?ref=viden.ai) - [Rybners handelsgymnasium](https://rybners.dk/vores-uddannelser/hhx-handelsgymnasium/velkommen?ref=viden.ai) - [Rysensteen gymnasium](https://www.rysensteen.dk/?ref=viden.ai) - [Rødkilde gymnasium](https://www.roedkilde-gym.dk/?ref=viden.ai) - [Skive college - HHX og HTX](https://skivecollege.dk/?ref=viden.ai) - [Slotshaven gymnasium](https://slotshaven.dk/?ref=viden.ai) - [SOSU Østjylland](https://www.sosuoj.dk/?ref=viden.ai) - Studienævnsseminar for de 4 medicinuddannelser (KU, SDU, AU og AAU) - [Svendborg erhvervsskole og gymnasier](https://sesg.dk/?ref=viden.ai) - [Svendborg gymnasium](https://www.svendborg-gym.dk/?ref=viden.ai) - [Syddansk Erhversskole - oplæg på lederseminar](https://sde.dk/?ref=viden.ai) - [Sønderborg Statsskole](https://statsskolen.dk/?ref=viden.ai) - [Tietgenskolen HHX](https://tietgenskolen.dk/hhx/?ref=viden.ai) - [Tradium](https://tradium.dk/?ref=viden.ai) - [UC Holstebro HHX og HTX](https://ucholstebro.dk/?ref=viden.ai) - [UC Holstebro: UCH-dagen for alle ansatte](https://ucholstebro.dk/?ref=viden.ai) - [Vejle Tekniske Gymnasium](https://vtg.dk/?ref=viden.ai) - [Viden Djurs](https://videndjurs.dk/?ref=viden.ai) ### Universiteter og professionshøjskoler - [IBA Erhvervsakademi Kolding](https://www.iba.dk/fuldtidsuddannelser?ref=viden.ai) - [Købehavns professionshøjskole og CFU - konference](https://cfu.kp.dk/events/mellem-kunstig-intelligens-og-skaermforbud-it-laering-og-trivsel-paa-ungdomsuddannelser/?ref=viden.ai) - [Syddansk universitet - Det Humanistiske Fakultet](https://www.sdu.dk/da/om%5Fsdu/fakulteterne/humaniora?ref=viden.ai) - [Syddansk universitet - International virksomhedskommunikation](https://www.sdu.dk/da/uddannelse/kandidat/ivk?ref=viden.ai) - [Syddansk Universitetsbibliotek](https://www.sdu.dk/da/bibliotek?ref=viden.ai) - [UCL](https://www.ucl.dk/?ref=viden.ai) - UC-forskernetværk i teknologiforståelse - [VIA Ingeniør og Businessuddannelserne](https://www.via.dk/uddannelser/global-business-og-teknologi?ref=viden.ai) ### Virksomheder og organisationer - Acer - North Region Kick-off 2024 - Bruxelles - [Altingets uddannelsespolitiske netværk](https://www.altinget.dk/arena/netvaerk/uddannelse?ref=viden.ai) - [ATEA & Apple: Fra digital til didaktik (København)](https://www.atea.dk/events/2024/kobenhavn-fra-digital-til-didaktik/?ref=viden.ai) - [ATEA & Apple: Fra digital til didaktik (Aarhus)](https://www.atea.dk/events/2024/aarhus-fra-digital-til-didaktik/?ref=viden.ai) - [CIU (Center for IT i Undervisningen)](https://videnscenterportalen.dk/ciu/?ref=viden.ai) - Dansk Journalistforbund - [Danske gymnasier](https://danskegymnasier.dk/?ref=viden.ai) - Det almenpædagogiske samarbejde på fyn - [Erhvervsskolernes IT-samarbejde, ESIS](https://esis.dk/?ref=viden.ai) - [Folketingets bibliotek](https://www.ft.dk/da/haandbog-i-folketingsarbejdet/indholdsfortegnelse/kapitel-10/afsnit-10-4?ref=viden.ai) - [Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening, GAEB](https://sites.google.com/view/gaeb/start?ref=viden.ai) - [Gyldendal](https://www.gyldendal.dk/?ref=viden.ai) - [Rigspolitiet](https://politi.dk/om-politiet/virksomheden/rigspolitiet?ref=viden.ai) - [Industriens Uddannelser](https://iu.dk/?ref=viden.ai) - [IT-Center Fyn](https://itcfyn.dk/?ref=viden.ai) - [Uddannelsesforbundet - TR-kursus for foreningsområdet](https://uddannelsesforbundet.dk/arrangement/tr-kursus-foreningsomraadet-0?ref=viden.ai) ### Konferencer og events - [AI i et undervisningsperspektiv - Konference i IT-Fællesskabet, DGI-Byen](https://sites.google.com/gladgym.dk/ai-i-undervisningen/start?ref=viden.ai&authuser=1) - [Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) - Hvad gør AI ved vores uddannelser? (2026)](https://www.atv.dk/konferencer-events/hvad-goer-ai-ved-vores-uddannelser?ref=viden.ai) - BUVM - Fagligt Forum Konference 2023: Digital og teknologisk dannelse - [Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - årsmøde 2023 og 2024](https://deg.dk/?ref=viden.ai) - [DEG: Lederkonference HHX OG HTX 2023](https://deg.dk/arrangementer/lederkonference-hhxhtx-2023?ref=viden.ai) - DEG: Bestyrelsesseminar for DEG-Bestyrelserne og DEG-Lederne (2026) - [Den Digitale Erhvervsskole (2023)](https://praxis.dk/dde-110?ref=viden.ai) - [Den Digitale Erhvervsskole - AI – next level (2025)](https://videnscenterportalen.dk/ciu/dde25/?ref=viden.ai) - Digitaliseringsdage - Fremtidsværksted: Hvordan skal fremtidens prøver se ud i gymnasiet? - DLF og GL Konference: Kvalitet i en undervisningspraksis med digitalisering og kunstig intelligens - Fagdidaktisk kursus i kommunikation og it 2024 - FIP-kursus i engelsk 2024 - FIP-kursus i kommunikation og it 2024 - FIP-kursus i mediefag 2024 - [GL-E](https://www.gl.org/GLE/nyt/Sider/default.aspx?ref=viden.ai) og [STUK](https://www.stukuvm.dk/?ref=viden.ai): Generativ AI i studieretningsopgaven i 2.g på stx (2025) - [Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasiers arbejdsmiljøseminar 2025 - Oplæg og paneldebat](https://danskegymnasier.dk/arrangement/arbejdsmiljoeseminar-2024-171/?ref=viden.ai) - [Høring på Christiansborg: AI's betydning for vores arbejde og faglighed](https://viden.ai/horing-pa-christiansborg-ais-betydning-for-vores-arbejde-og-faglighed/) - [Konference om AI i gymnasier – Nye digitale metoder til fagfornyelse](https://tekforstaa.dk/arrangement/ai-i-gymnasier/?ref=viden.ai) - Medlemskonference - Kvalitet i en undervisningspraksis med digitalisering og kunstig intelligens - 2024 ([GL](https://www.gl.org/?ref=viden.ai) og [DLF](https://www.dlf.org/?ref=viden.ai)) - [Mellem kunstig intelligens og skærmforbud - It, læring og trivsel på ungdomsuddannelser - 2024 (CFU og IKV-SDU)](https://book2learn.kp.dk/katalog/kursus/486?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR3cEi0xhZQAw6QN6KnKAnMThQqrWLa1bWnstUiPXhhvk1Qs7h-ROdqCmCM%5Faem%5FAd6EuQrFcqhIozhYphCrGm8ttXCNGWZPmzaM2mpK3A8ZPsrOC4NDE2ojlNP4SQf01ekRw8u5Ocr2TyS5k-4CHuzo&ref=viden.ai) - [TekForstå25 - Workshop om mis- og disinformation](https://konference.tekforstaa.dk/?ref=viden.ai) - [Uddannelsesdebatten 2024 - et folkemøde om uddannelse](https://uddannelsesdebatten.dk/?ref=viden.ai) - [UVMs AI-initiativ 4: **Én standpunktskarakter i biologi B, fysik B, kemi B og naturgeografi B på stx og htx**.](https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2025/maj/250513-nye-initiativer-skal-give-viden-om-kunstig-intelligens-i-undervisningen-i-gymnasiet/?ref=viden.ai) ### Paneldebat - Fremtidens uddannelsessystem – hvad skal bevares/udvikles/nedtones? (Panel: Camilla Mehlsen, Per Størup Lauridsen og Ove Christensen) - [Projekt AI til uddannelse og job: Det AI-kompetente menneske](https://regionsyddanmark.dk/regional-udvikling/uddannelse/uddannelsespuljen/projektbanken/digitalisering-ai/ai-til-uddannelse-og-job?ref=viden.ai) (Panel: David Guldager, Per Størup Lauridsen og Ida Ebbensgaard) ### Artikler - Gymnasieskolen: [AI i studievejledning: En kritisk analyse af Alex Ahrendtsens forslag](https://gymnasieskolen.dk/ai-i-studievejledning-en-kritisk-analyse-af-alex-ahrendtsens-forslag/?ref=viden.ai) (2\. april 2025) - Gymnasieskolen: [AI ændrer gymnasiet: Stor forskel på lærernes viden om AI ](https://gymnasieskolen.dk/articles/ai-aendrer-gymnasiet-stor-forskel-paa-laerernes-viden-om-ai/?ref=viden.ai)(15\. september 2025) - Uddannelsesbladet: [Gør faglig sorg til et fælles anliggende](https://uddannelsesbladet.dk/artikel/goer-faglig-sorg-til-et-faelles-anliggende?ref=viden.ai) (6\. januar 2026) - Gymnasieskolen: [Gymnasieelever er allerede ‘superbrugere’ – men hvordan lærer de med AI?](https://gymnasieskolen.dk/articles/gymnasieelever-er-allerede-superbrugere-men-hvordan-laerer-de-med-ai/?ref=viden.ai) (4\. juni 2026) ### Podcasts og Webinarer - [AI Denmark: AI-studenter i Odense](https://aidenmark.transistor.fm/episodes/ai-studenter-i-odense?ref=viden.ai) - [IIT-Vest: SIG webinar: AI-forordningen](https://www.it-vest.dk/events/sig-webinar-26-oktober-om-ai-forordningen-og-uddannelsessystemet?ref=viden.ai) - [IT-Vest: SIG webinar: AI-genereret websøgning](https://www.it-vest.dk/arrangementer/sig-webinar-28-april-ai-genereret-websoegning-i-undervisningen?ref=viden.ai) - [Lærerværelset (Spotify)](https://open.spotify.com/episode/2wanEF8GH5pZeQ5teSFDrv?ref=viden.ai) - [Mig og AI (Radio4)](https://r4dio.page.link/?link=https%3A%2F%2Fwww.radio4.dk%2Fprogram%2Fmig-og-ai%2F%3FprogramId%3Da885df37-f4fd-4a76-a886-b09600d3c53b%26episodeId%3D6d9d2a82-3f12-417b-aca1-b16d00b847cb&apn=com.rocoding.r4dio&isi=1484815273&ibi=com.rocoding.r4dio&ref=viden.ai) - [Podcast - Når undervisere møder ny teknologi (Spotify)](https://open.spotify.com/episode/2LbtUwiDqPmRO3VNNL2ttE?si=jGtxmsJ8R%5F6xoFOQSJA7qQ&ref=viden.ai) ## Kontakt os på: Claus Scheuer-Larsen *Lektor og it-ansvarlig på Odense Tekniske Gymnasium* Mail: csl@otg.dk Tlf: 40165179 --- ### Alle artikler URL: https://viden.ai/archive/ Last updated: 2025-08-03T17:58:31.000Z _No content available._ ### Forfattere på Viden.AI URL: https://viden.ai/authors/ Last updated: 2025-12-07T17:12:44.000Z _No content available._ ### Temaer og fokusområder URL: https://viden.ai/tags/ Last updated: 2025-12-07T16:50:02.000Z _No content available._ ### (Untitled) URL: https://viden.ai/vojsnorszzbb1m12nsagrxexkstdgrshrnynz0d7wjndtwhkyiet6lxmyqgfxke8gzudtlx2gcuiti1ic67m1ppnkdtpnrdww7t/ Last updated: 2023-12-25T08:49:18.000Z _This page is for subscribers only._ ### Stable Diffusion URL: https://viden.ai/sd/ Last updated: 2024-03-13T08:05:20.000Z ## ThinkDiffusion [ThinkDiffusion - Stable Diffusion in the CloudUse the most powerful Stable Diffusion UI in under 90 seconds. No code. No setup. Results now.![](https://www.thinkdiffusion.com/favicon.ico)![](https://www.thinkdiffusion.com/socialshare-1200x628.jpg)](https://www.thinkdiffusion.com/?ref=viden.ai) ## Links [Arthub.ai: Discover, Upload and Share AI Generated ArtArthub.ai is a creative community for showcasing, discovering and creating AI generated art.![](https://arthub.ai/favicon.ico)ArtHub.ai![](https://img3.arthub.ai/496395c2-14f3-44dd-ca26-0b92ebe9b600/default)](https://arthub.ai/?ref=viden.ai) [Civitai | Share your models![](https://civitai.com/favicon.ico)Share your models](https://civitai.com/models?ref=viden.ai) [Stable Diffusion 1.5 - Cheat Sheet![](https://supagruen.github.io/StableDiffusion-CheatSheet/img/other/favicon.ico)Cheat Sheet](https://supagruen.github.io/StableDiffusion-CheatSheet/?ref=viden.ai) [Stable Diffusion Style Cheat Sheet![](https://andygock.github.io/stable-diffusion-style-cheatsheet/favicon.svg)![](https://andygock.github.io/stable-diffusion-style-cheatsheet/images/spinner.svg)](https://andygock.github.io/stable-diffusion-style-cheatsheet/?ref=viden.ai#/female) [Stable Diffusion Prompt GeneratorGenerate prompts for Stable Diffusion using ChatGPT.![](https://www.thomas.io/assets/favicon.png)thomas.io![](https://www.gravatar.com/avatar/3c89a0cb984e005d70bab3e1d6cb5061?s=256)](https://www.thomas.io/projects/stable-diffusion-prompt-generator?ref=viden.ai) [Prompter – Prompter GuidePrompt Design Resources For MidJourney AI![](https://t2.gstatic.com/faviconV2?client=SOCIAL&type=FAVICON&fallback_opts=TYPE,SIZE,URL&url=https://prompterguide.com/prompter/&size=128)Prompter Guide - Prompter![](https://prompterguide.com/wp-content/uploads/2022/09/PrompterIcon.png)](https://prompterguide.com/prompter/?ref=viden.ai) ## Guides [Bring Sketches to Life with ControlNet - ScribbleTransfer your rough sketches to awesome images, using controlNet scribble![](https://learn.thinkdiffusion.com/content/images/size/w256h256/2023/06/ghost-profile-transparent.png)Think DiffusionJohn Cox![](https://learn.thinkdiffusion.com/content/images/size/w1200/2023/06/scribble-hero-1.jpg)](https://learn.thinkdiffusion.com/controlnet-scribble/?ref=viden.ai) [ControlNet OpenPoseA guide on how to use the ControlNet OpenPose pre-processors![](https://learn.thinkdiffusion.com/content/images/size/w256h256/2023/06/ghost-profile-transparent.png)Think DiffusionJohn Cox![](https://learn.thinkdiffusion.com/content/images/size/w1200/2023/06/openpose-headerV2-1.jpg)](https://learn.thinkdiffusion.com/controlnet-openpose/?ref=viden.ai) ### Fagdidaktisk kursus URL: https://viden.ai/fk/ Last updated: 2024-09-24T15:13:12.000Z ## Præsentation: ## Tekst-til-billede modeller [ThinkDiffusion - Stable Diffusion in the CloudUse the most powerful Stable Diffusion UI in under 90 seconds. No code. No setup. Results now.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon.ico)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/socialshare-1200x628.jpg)](https://www.thinkdiffusion.com/?ref=viden.ai) [Adobe Firefly![](https://viden.ai/content/images/icon/firefly_touch_icon_180.png)](https://firefly.adobe.com/?ref=viden.ai) [Flux Pro AIFlux AI Online Free! Experience the power of Flux AI, the cutting-edge AI image generator. Create stunning visuals faster and easier than ever before. Compare with Stable Diffusion 3 and see the difference!![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon.png)Flux Pro AIFlux Pro AI![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/opengraph-image.png)](http://fluxpro.ai/?ref=viden.ai) - [https://www.midjourney.com/home](https://www.midjourney.com/home?ref=viden.ai) - [https://ideogram.ai/t/explore](https://ideogram.ai/t/explore?ref=viden.ai) ## Tekst-til-video og billede-til-video modeller [Runway | Tools for human imagination.Runway is an applied AI research company shaping the next era of art, entertainment and human creativity.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon.png)Tools for human imagination.![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/opengraph-image.jpg)](https://runwayml.com/?ref=viden.ai) ## Tekst-til-musik [SunoSuno is building a future where anyone can make great music.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon.ico)Suno Logo![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/preview.jpg)](https://suno.com/?ref=viden.ai) [Udio | AI Music Generator - Official WebsiteDiscover, create, and share music with the world. Use the latest technology to create AI music in seconds.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon.ico)Udio![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/og-image.png)](https://www.udio.com/home?ref=viden.ai) ## Analyseværktøj til grafiske produktioner [3M VAS3M VAS - Visual Attention Software![](https://viden.ai/content/images/icon/256x256.png)VAS](https://vas.3m.com/?ref=viden.ai) ## Podcast - lyd-til-tekst eller tekst-til-lyd [NotebookLM | Note Taking & Research Assistant Powered by AIUse the power of AI for quick summarization and note taking, NotebookLM is your powerful virtual research assistant rooted in information you can trust.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon.png)NotebookLM![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Thumbnail-MarketingSite.png)](https://notebooklm.google/?ref=viden.ai) [Anypod.io | Podcasts on demand![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)Podcasts on demand![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/6f590fa2-a99b-13fb-ecc0-acae3b4d8547.jpg)](https://www.anypod.io/?ref=viden.ai) [Good Tape — Secure and automatic transcriptionGood Tape is an automatic transcription service that makes it easy for journalists (and others) to turn audio recordings into text, regardless of language or sound quality. We save you time and effort so you can focus on what really matters.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/og-image.png)](https://goodtape.io/?ref=viden.ai) [ElevenLabs: Free Text to Speech & AI Voice Generator | ElevenLabsCreate the most realistic speech with our AI audio in 1000s of voices and 32 languages. Pioneering research in Text to Speech and AI Voice Generation![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)ElevenLabs![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/cover.png)](http://elevenlabs.io/?ref=viden.ai) ## Sprogmodeller - Copilot ([copilot.microsoft.com](http://copilot.microsoft.com/?ref=viden.ai)) - Antropic Claude 3,5 ([https://claude.ai](https://claude.ai/?ref=viden.ai)) - ChatGPT ([chat.openai.com](http://chat.openai.com/?ref=viden.ai)) - Google Gemini ([gemini.google.com](http://gemini.google.com/?ref=viden.ai)) - PI ([https://pi.ai/talk](https://pi.ai/talk?ref=viden.ai)) - SkoleGPT ([skolegpt.dk](http://skolegpt.dk/?ref=viden.ai)) - DanskGPT ([https://chat.danskgpt.dk/](https://chat.danskgpt.dk/?ref=viden.ai)) - Lokalt hostede modeller (Llama, Mistral, osv.) - [Danish Foundation Models](https://www.foundationmodels.dk/?ref=viden.ai) (Munin) - Qwen2.5 - [https://huggingface.co/spaces/Qwen/Qwen2.5](https://huggingface.co/spaces/Qwen/Qwen2.5?ref=viden.ai) ## Nyhedsbreve [Nyhedsbrev | stricker.ai![](https://viden.ai/content/images/icon/321cfc_d1dd88ddb0e142218c5956158c038fa9~mv2.png)stricker.ai![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/11062b_d6ea2422bae844ea8476a116f7e1a8eaf000.jpg)](https://www.stricker.ai/blog?ref=viden.ai) ### Viden.AI på YouTube URL: https://viden.ai/viden-ai-pa-youtube/ Last updated: 2024-10-23T05:59:25.000Z Vi laver en gang imellem nogle videoer, som vi lægger på YouTube. Herunder kan du følge med på vores kanal. [Viden AIVideo’s delen met vrienden, familie en de rest van de wereld![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon_144x144.png)YouTube![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/4wFVdTfGapKZKM-0lBCy6nzLL2gzbsk-13RzkmfEPuQBrwZe6PsD1ngo1xY5M_VjefXy400c=s900-c-k-c0x00ffffff-no-rj)](https://www.youtube.com/channel/UCtor1CPLyExBWe1mk%5FC0Feg?ref=viden.ai) ### AI-dag på Glasir URL: https://viden.ai/glasir/ Last updated: 2024-11-04T10:32:40.000Z Tak for en god dag om AI. Herunder har vi samlet vores præsentationer fra dagen samt andet materiale, som vi tænker er relevant. I er velkomne til at skrive, tilmelde jer nyhedsbrevet eller connecte med os på LinkedIn. ## Keynote Download præsentationen her: [Keynote2024-10-31 - Keynote-Færøerne.pdf6 MBdownload-circle](https://viden.ai/content/files/2024/10/2024-10-31---Keynote-F-r-erne.pdf "Download") ![audio-thumbnail](https://viden.ai/content/media/2024/10/ElevenLabs_2024-10-28T19_05_14_DM_ivc_s50_sb75_se0_b_m2_thumb.png) Dronningens nytårstale (satire og AI-genreret) 0:00 /40.672625 1× --- ## Kom væl í gongd við at brúka VITLÍKI Tóri Slættalíð - Tori@tori.fo LinkedIn: [https://www.linkedin.com/in/t%C3%B3ri-sl%C3%A6ttal%C3%AD%C3%B0-20a19968/](https://www.linkedin.com/in/t%C3%B3ri-sl%C3%A6ttal%C3%AD%C3%B0-20a19968/?ref=viden.ai) Námslektari í kt-didaktikki og støddfrøði á Námsvísindadeildini á Fróðskaparsetri Føroya Í hesi verkstovuni, sum varð ætlað teimum, sum ikki høvdu so nógvar royndir við vitlíki, fingu luttakararnir eina grundleggjandi fatan av, hvussu vitlíki riggar og hvørji amboð eru til taks at nýta. Luttakararnir fingu møguleika at royna ymiskar uppgávur og at seta orð á, hvat riggaði væl og hvat ikki riggaði so væl. Download præsentationen her: [Vitlíki\_Glasir\_verkstova\_31.10.2024Vitlíki\_Glasir\_verkstova\_31.10.2024.pdf4 MBdownload-circle](https://viden.ai/content/files/2024/11/Vitli-ki%5FGlasir%5Fverkstova%5F31.10.2024.pdf "Download") --- ## Muligheder og udfordringer med AI i de sproglige og humanistiske fag Lars Ulrik Tambjerg-Ravn - [lut@otg.dk](mailto:lut@otg.dk) I denne workshop gav Lars Ulrik deltagerne indsigt i både muligheder og udfordringer ved at inddrage AI i undervisningen. Workshoppen startede med et oplæg om AI’s indflydelse på læring, herunder hvordan AI kan skabe udfordringer som snyd, nedsat koncentrationsevne og risikoen for at mindske elevernes selvstændige tænkning. Efter oplægget fik deltagerne mulighed for at prøve kræfter med konkrete øvelser og opgaver, som kan anvendes i undervisningssammenhæng. Dette inkluderede, hvordan AI kan bruges til at skabe engagerende simuleringer og rollespil, samt forslag til undervisningsformater, der kombinerer AI og traditionelle metoder. Afslutningsvis delte deltagerne erfaringer og ideer til at integrere AI med fokus på at bevare vigtige pædagogiske dyder og kompetencer. Download præsentationen her: [Muligheder og udfordringer med AI i de sproglige og humanistiske fagLars Ulrik Tambjerg-Rav.pdf9 MBdownload-circle](https://viden.ai/content/files/2024/10/Lars-Ulrik-Tambjerg-Rav-1.pdf "Download") --- ## Scenariedidaktik og AI Per Størup Lauridsen - [psl@otg.dk](mailto:psl@otg.dk) LinkedIn: [https://www.linkedin.com/in/perst%C3%B8ruplauridsen/](https://www.linkedin.com/in/perst%C3%B8ruplauridsen/?ref=viden.ai) I denne workshop undersøgte Per, hvordan AI-drevne simuleringer via ChatGPT kan skabe nye og spændende læringsoplevelser i scenariebaseret undervisning. Han præsenterede konkrete eksempler på anvendelse og diskuterede både fordele og ulemper ved at inddrage AI i det scenariedidaktiske rum. Workshoppen viste, hvordan generativ AI kan bruges til at skabe detaljerede og engagerende AI-avatarer, såsom en klon af Mette Frederiksen (er lukket igen) eller en samtalepartner i rollen som miljøspecialist, der reagerer på elevernes input – både tekst og tale. Download præsentationen her: [Scenariedidaktik og AI2024-10-31 - Scenariedidaktik.pdf24 MBdownload-circle](https://viden.ai/content/files/2024/10/2024-10-31---Scenariedidaktik.pdf "Download") Jeg arbejder stadig på at bygge chatbots på siden gpt.viden.ai (kodeord: sommer). Man må gerne bruge dem selv, men helst ikke i undervisningen, da de endnu ikke er helt klar til at blive taget i brug. [Viden.AI - Chatbots![](https://viden.ai/content/images/icon/logo_viden_center-300x300.png)Chatbots](https://gpt.viden.ai/?ref=viden.ai) Hvis man selv vil i gang med at bygge sprogmodeller, kræver det lidt teknisk viden om webservere, men man kan med fordel tage udgangspunkt i Randabergskolens arbejde. [Lage kopi - Lage en kopi av KI i RandabergskolenOpprette webhotell og Wordpress hos Domeneshop, installere en kopi av KI i Randabergskolen, lage konto hos OpenAI og lene seg tilbake godt fornøyd.![](https://viden.ai/content/images/icon/Mitt-prosjekt-4-2-300x300.png)KI i Randabergskolen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/MyOnlyEye_an_icon_of_a_casual_happy_teacher_studying_pixar_styl_da49104e-657f-42d5-b8a7-b543ac507a4d.png)](https://ai.randabergskolen.no/lage-kopi-lage-en-kopi-av-ki-i-randabergskolen/?ref=viden.ai) --- ## Bagom sprogmodellerne Claus Scheuer-Larsen - csl@otg.dk LinkedIn: [https://www.linkedin.com/in/clauss2/](https://www.linkedin.com/in/clauss2/?ref=viden.ai) I denne workshop gav Claus en introduktion til, hvordan sprogmodeller som ChatGPT fungerer, hvordan de lærer og håndterer sprog, samt hvilke data de er trænet på. Workshoppen berørte også udfordringer som bias og hallucinationer samt, hvordan modellerne kan anvendes i undervisningen. Download præsentationen her: [Bagom sprogmodellerneClaus Scheuer-Larsen.pdf7 MBdownload-circle](https://viden.ai/content/files/2024/10/Claus-Scheuer-Larsen.pdf "Download") ### Nyheder om kunstig intelligens i undervisningen URL: https://viden.ai/nyheder/ Last updated: 2025-08-10T18:56:42.000Z _No content available._ ### Bøger om kunstig intellignes og undervisning URL: https://viden.ai/books/ Last updated: 2026-02-28T16:00:08.000Z Her har vi samlet en række bøger, som vi selv synes er interessante, og som omhandler AI og undervisning. Indeholder reklamelinks, som støtter Viden.AI. ### Søg på Viden.AI URL: https://viden.ai/search/ Last updated: 2025-12-08T19:25:10.000Z _No content available._ ### Kommende arrangementer URL: https://viden.ai/bog-arrangementer/ Last updated: 2026-07-18T08:05:01.000Z ### [Uddannelsesdebatten 2026](https://uddannelsesdebatten.dk/tilmeld-og-tilkoeb?ref=viden.ai) **24\. - 25\. september 2026 -** *Tema: Magt og afmagt – i ønsket om at uddannelse gør en forskel for børn og unge.* Deltager: [Per Størup Lauridsen](https://viden.ai/author/psl/) og [Claus Scheuer-Larsen](https://viden.ai/author/claus/) --- ### [**AI i skolen og ungdomsuddannelserne 2.0**](https://dafolo.dk/efteruddannelse/ai-i-skolen-og-ungdomsuddannelserne-20-fra-ny-forskning-til-konkret-undervisning-%281%29.aspx?ref=viden.ai) – Fra ny forskning til konkret undervisning **29\. oktober 2026 - Brøndby** *\- Nu er AI for alvor rykket op på den uddannelsespolitiske dagsorden. Få den nyeste viden om, hvordan skoler, kommuner og uddannelsesinstitutioner kan arbejde med AI allerede nu.* Deltager: [Malte von Sehested](https://viden.ai/author/malte/) --- ### [**AI i skolen og ungdomsuddannelserne 2.0**](https://dafolo.dk/efteruddannelse/ai-i-skolen-og-ungdomsuddannelserne-20-fra-ny-forskning-til-konkret-undervisning-%282%29.aspx?ref=viden.ai) – Fra ny forskning til konkret undervisning **18\. november 2026** \- **Aarhus** *\- Nu er AI for alvor rykket op på den uddannelsespolitiske dagsorden. Få den nyeste viden om, hvordan skoler, kommuner og uddannelsesinstitutioner kan arbejde med AI allerede nu.* Deltager: [Malte von Sehested](https://viden.ai/author/malte/) ## Posts ### Snyd eller kompetence? URL: https://viden.ai/snyd-eller-kompetence/ Last updated: 2026-09-11T18:05:01.000Z [Snyd eller kompetence?Spurgt. Ny viceprorektor med et budget på 110 millioner kroner skal ruste Københavns Universitet til at bruge kunstig intelligens. »Det handler om dannelse,« siger Morten Axel Pedersen.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-78af84ec-7b00-4ca3-af87-ddcedcacbfa2.png)WeekendavisenEmil Jørgensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/161430679-7c817aa6-1985-466c-9b05-bb8d2b0b9772.webp)](https://www.weekendavisen.dk/kultur/snyd-eller-kompetence?ref=viden.ai) ### Seks ud af ti elever i 9. klasse snyder med AI. Læreren fra Nordsjælland så det ramme skolen som en »tsunami« URL: https://viden.ai/seks-ud-af-ti-elever-i-9-klasse-snyder-med-ai-laereren-fra-nordsjaelland-sa-det-ramme-skolen-som-en-tsunami/ Last updated: 2026-09-11T18:30:01.000Z [Seks ud af ti elever i 9\. klasse snyder med AI. Læreren fra Nordsjælland så det ramme skolen som en »tsunami«Stor undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at snyd med AI bugner i grundskolen. En lærer forklarer, at nogle elever udfordrer, hvorfor de overhovedet skal lære at løse en opgave – mens andre formår at tæmme teknologien. Minister varsler nye initiativer.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-12e31361-0f9c-4683-b4e7-47c51585e42c.png)BerlingskeKristoffer Kræn Sørensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/161345481-14002a7a-c5a3-480b-bd41-d08170f65bc1.webp)](https://www.berlingske.dk/samfund/seks-ud-af-ti-elever-i-9-klasse-snyder-med-ai-laereren-fra-nordsjaelland-saa-det-ramme-skolen-som-en-tsunami?ref=viden.ai) ### 'Hjælp mig, chat': Mange elever i folkeskolen siger, de bruger AI til at snyde URL: https://viden.ai/hjaelp-mig-chat-mange-elever-i-folkeskolen-siger-de-bruger-ai-til-at-snyde/ Last updated: 2026-09-11T18:28:01.000Z [‘Hjælp mig, chat’: Mange elever i folkeskolen siger, de bruger AI til at snydeNationale retningslinjer for brugen af kunstig intelligens i folkeskolen er på vej, lyder det nu fra undervisningsminister Magnus Heunicke.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-1000e4f6-ba47-4d54-8182-9ae79a190ae9.ico)DRLaura Marie Knudsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20130828-131413-3-3ed6cd0e-0bfd-4ba7-a4a2-6fe4e7d50f14.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/indland/hjaelp-mig-chat-mange-elever-i-folkeskolen-siger-de-bruger-ai-til-snyde?ref=viden.ai) ### “Eleverne sidder ikke tilbagelænet og tænker: Fedt, det kan jeg snyde med. De har et ønske om at lære” URL: https://viden.ai/eleverne-sidder-ikke-tilbagelaenet-og-taenker-fedt-det-kan-jeg-snyde-med-de-har-et-onske-om-at-laere/ Last updated: 2026-09-11T18:26:01.000Z [“Eleverne sidder ikke tilbagelænet og tænker: Fedt, det kan jeg snyde med. De har et ønske om at lære”Det er svært at finde en lærer, der ikke savner viden om, hvordan elever bruger AI. Nu giver to nye undersøgelser et indblik i netop det.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-bad008f1-2df0-4120-9076-aceaf7c2d86e.png)FolkeskolenKatrine Rosenbæk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/brug-af-ai-78e4affa-0e74-4cf5-ba7d-e9663c2a65de.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/eleverne-sidder-ikke-tilbagelaenet-og-taenker-fedt-det-kan-jeg-snyde-med-de-har-et-oenske-om-at-laere/?ref=viden.ai) ### Danske elever klarer sig historisk dårligt. 12 politikere, forskere og debattører kommer med deres bud på en løsning URL: https://viden.ai/danske-elever-klarer-sig-historisk-darligt-12-politikere-forskere-og-debattorer-kommer-med-deres-bud-pa-en-losning/ Last updated: 2026-09-12T07:07:13.000Z [Danske elever klarer sig historisk dårligt. 12 politikere, forskere og debattører kommer med deres bud på en løsningEn ny international Pisa-måling viser, at danske skoleelevers evne til at læse og regne styrtdykker. Men hvad er løsningen? Det giver 12 aktører her deres bud på![](https://viden.ai/content/images/icon/mstile-310x310-f44120b2-6e94-4ae3-838b-db1a747b2cfa.png)Kristeligt DagbladElisa Norgaard Mortensen and Tine Maria Winther and Britta Søndergaard and Henrik Hoffmann-Hansen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20180914-142907-4-397fb583-41d9-4436-acf7-4f23866b1e97.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/danske-elever-klarer-sig-historisk-daarligt-12-politikere-forskere-og-debattoerer-kommer?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Stefan Hermann: Skolekrisen er grænseoverskridende, men netop Danmark burde klare sig langt bedre URL: https://viden.ai/stefan-hermann-skolekrisen-er-graenseoverskridende-men-netop-danmark-burde-klare-sig-langt-bedre/ Last updated: 2026-09-12T06:58:01.000Z [Stefan Hermann: Skolekrisen er grænseoverskridende, men netop Danmark burde klare sig langt bedrePISA-chokket har igen ramt hele den vestlige verden, men Stefan Hermann insisterer på, at vi har ingredienserne til at løse udfordringerne![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-f1bfd58a-27ee-4842-8d65-b7d46290b17e.png)Dagbladet InformationLouise Schou Drivsholm![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/9ac90ffc081afb804896abe3e2912c0b-3d2746ac-aa26-49cf-8b91-9501a5f6a709)](https://www.information.dk/indland/2026/09/stefan-hermann-skolekrisen-graenseoverskridende-netop-danmark-burde-klare-langt-bedre?ref=viden.ai) ### Hver 4. gymnasielærer overvejer at forlade jobbet på grund af AI URL: https://viden.ai/hver-4-gymnasielaerer-overvejer-at-forlade-jobbet-pa-grund-af-ai/ Last updated: 2026-09-12T06:50:01.000Z [Hver 4\. gymnasielærer overvejer at forlade jobbet på grund af AI![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-bd2798d5-5ce9-48a4-bfd6-b40ba60d5040.ico)Elever-ser-paa-computerskaerm-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Tina Rasmussen Foto\_ Creative ZOO (Modelfoto)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/gs_ai_banner_laerer_r2-22475aa8-8682-4413-b3f6-1dcf96d7bbfb.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/hver-4-gymnasielaerer-overvejer-at-forlade-jobbet-paa-grund-af-ai/?ref=viden.ai) ### Seks ud af ti elever i 9. klasse snyder med AI. Læreren fra Nordsjælland så det ramme skolen som en »tsunami« URL: https://viden.ai/seks-ud-af-ti-elever-i-9-klasse-snyder-med-ai-laereren-fra-nordsjaelland-sa-det-ramme-skolen-som-en-tsunami-2/ Last updated: 2026-09-12T06:46:01.000Z [Seks ud af ti elever i 9\. klasse snyder med AI. Læreren fra Nordsjælland så det ramme skolen som en »tsunami«Stor undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at snyd med AI bugner i grundskolen. En lærer forklarer, at nogle elever udfordrer, hvorfor de overhovedet skal lære at løse en opgave – mens andre formår at tæmme teknologien. Minister varsler nye initiativer.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-4c19731b-9a38-4745-be79-2d033c68b7b4.png)BerlingskeKristoffer Kræn Sørensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/161345481-6fe65660-48b8-4382-8d26-78c2deb1a296.webp)](https://www.berlingske.dk/samfund/seks-ud-af-ti-elever-i-9-klasse-snyder-med-ai-laereren-fra-nordsjaelland-saa-det-ramme-skolen-som-en-tsunami?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Stor undersøgelse viser alarmerende niveau blandt vores børn. AI, pjæk og politiske fejlskud får skylden URL: https://viden.ai/stor-undersogelse-viser-alarmerende-niveau-blandt-vores-born-ai-pjaek-og-politiske-fejlskud-far-skylden/ Last updated: 2026-09-12T07:04:01.000Z [Stor undersøgelse viser alarmerende niveau blandt vores børn. AI, pjæk og politiske fejlskud får skyldenDanske folkeskoleelever præsterer dårligere end nogensinde før i matematik, læsning og naturfag, viser ny PISA-rapport. Forklaringen skal findes i både skolen – men også i hjemmet.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-67313e8d-5238-40b2-8a77-fde18075fbec.png)BerlingskeAnna Westphal Emborg![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/161195321-e51e6aef-c12d-4122-bd24-fc15899d43d6.webp)](https://www.berlingske.dk/indland/stor-undersoegelse-viser-alarmerende-niveau-blandt-vores-boern-ai-pjaek-og-politiske-fejlskud-faar-skylden?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=AXbw80So5YGOtawedFN-%5F2eFzZcTxblgdj2LvQHJdymc5rqQ3HuGGLCPwHC%5FMYAbvaA%3D&gaa%5Fts=6aa4fc13&gaa%5Fsig=i-xhljmMcptWaEhFX0f2vQRxkre5pq9urpdZZnTmjNxcrItAABtJrXhsVhCqNHu2yYQXR%5FREcLVpN9eQP1lRSQ%3D%3D&ref=viden.ai) ### Gymnasielærer: »Nu bliver gulvtæppet trukket væk under os. Vi er på gyngende grund« URL: https://viden.ai/gymnasielaerer-nu-bliver-gulvtaeppet-trukket-vaek-under-os-vi-er-pa-gyngende-grund/ Last updated: 2026-09-07T16:59:02.000Z [Gymnasielærer: »Nu bliver gulvtæppet trukket væk under os. VDen teknologiske udvikling og elevernes brug af ai har gjort gymnasielærer Bodil-Marie Gade bekymret. Gymnasieelev savner en nuanceret debat. For lærerne bruger selv ai.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-5e802803-6638-4998-8328-6effef17e908.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Bodil-Marie-20Ellerup-20Gade-47218223-bdd4-4b24-b6d7-a1f07954dcba)](https://politiken.dk/danmark/uddannelse/undervisningsprisen/art10953587/Gymnasiel%C3%A6rer-%C2%BBNu-bliver-gulvt%C3%A6ppet-trukket-v%C3%A6k-under-os.-Vi-er-p%C3%A5-gyngende-grund%C2%AB?shareToken=MOUm8MAHTZfA&ref=viden.ai) ### ”Vi er efterladt på perronen”: Sådan forsøger skolerne at forhindre AI-snyd URL: https://viden.ai/vi-er-efterladt-pa-perronen-sadan-forsoger-skolerne-at-forhindre-ai-snyd/ Last updated: 2026-09-12T07:24:45.000Z [”Vi er efterladt på perronen”: Sådan forsøger skolerne at forhindre AI-snydVores forsøg på at undgå snyd er en bekostelig omgang, lyder det fra en skoleleder i Folkeskolens rundspørge.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-ddde16a0-a778-4581-9f8f-bb26ad061e37.png)FolkeskolenKaren Ravn![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/jane-eksamen-snyd2-4e41f90c-58cf-4585-ad32-c563c1edf0ed.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/saadan-forsoeger-skolerne-at-forhindre-ai-snyd-vi-er-efterladt-paa-perronen/?ref=viden.ai) ### Forskere: Her er tre ai-argumenter, som ledere bør diskutere med undervisere, elever og studerende URL: https://viden.ai/forskere-her-er-tre-ai-argumenter-som-ledere-bor-diskutere-med-undervisere-elever-og-studerende/ Last updated: 2026-09-05T07:43:02.000Z [Forskere: Her er tre ai-argumenter, som ledere bør diskutere med undervisere, elever og studerendeLommesykofanten frister alle med en digital tilstedeværelse, men særligt for unge på landets uddannelsesinstitutioner stiller brugen af kunstig intelligens os med bekymrende udsigter.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-be619196-4c7b-4d3b-997e-655fdc01f776.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aHR0cHM6Ly9waG90b3MubW9uaXRvcm1lZGllci5kay9JbWFnZXMvMTk2MTAwNzMvMm9xMncvQUxURVJOQVRFUy9zY2hlbWEtMTZfOS91bnRpdGxlZC1kZXNpZ24tcG5n-427c2d23-b6d9-47e2-b8ac-8bf5a8283ea8)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19610068.ece?ref=viden.ai) ### Professor: AI forstærker uddannelsernes kendte udfordringer efter mange års besparelser URL: https://viden.ai/professor-ai-forstaerker-uddannelsernes-kendte-udfordringer-efter-mange-ars-besparelser/ Last updated: 2026-09-05T07:41:01.000Z [Professor: AI forstærker uddannelsernes kendte udfordringer efter mange års besparelser - Altinget ForskningOmfattende brug af chatbots og sprogmodeller får de basale færdigheder, studerende skal lære på videregående uddannelser, til at smuldre. Sådan lyder advarslen fra uddannelsesprofessor Maja Hojer Bruun. Regeringen forventes at komme med en strategi for AI ifølge regeringsgrundlaget.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-48x48-3ad6b2c4-18d9-4fb2-a19c-c97c78376204.png)Altinget ForskningChris Lehmann![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/160238-4f790116-b85b-4c7a-a60f-95caec51c1d9.jpg)](https://www.altinget.dk/forskning/artikel/professor-ai-forstaerker-uddannelsernes-kendte-udfordringer-efter-mange-aars-besparelser?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Den kunstige videnslabyrint URL: https://viden.ai/den-kunstige-videnslabyrint/ Last updated: 2026-09-05T07:32:01.000Z [Den kunstige videnslabyrintEt AI-program anklagede fejlagtigt Tor Hernes for både AI-brug og plagiering. Oplevelsen rejser et større spørgsmål: Hvad sker der med forskning, undervisning og offentlig debat, når AI-aktører skaber forvirrende labyrinter, der sætter forfattere, studerende og forskere i situationer, hvor de føler sig magtesløse?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-dmpng-5ddd0e48-8e01-45a6-a6c1-d5e2e2f892a0.png)DM Fagforening (Forskerforum)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/tor-photo-ioa-copy-ed6a6497-3bfd-4ffb-a2b7-25f2a5963365.jpg)](https://dm.dk/forskerforum/debat/den-kunstige-videnslabyrint/?ref=viden.ai) ### Hvis en elev har snydt, er det skolelederen Mia, som beslutter konsekvenserne URL: https://viden.ai/hvis-en-elev-har-snydt-er-det-skolelederen-mia-som-beslutter-konsekvenserne/ Last updated: 2026-09-12T07:26:23.000Z [Hvis en elev har snydt, er det skolelederen Mia, som beslutter konsekvenserneHvad skal der ske med en elev, som har snydt med AI? Det er op til skolelederen at afgøre. En ny rundspørge fortæller, hvad lederne mener om det.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-f9aa6f86-b001-4747-9ab3-7bc782b4f9b9.png)FolkeskolenKaren Ravn![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/mia-eksamen-snyd-e8a18697-bcc4-4815-b1ce-e5036d654f5a.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/hvis-en-elev-har-snydt-er-det-skolelederen-mia-som-beslutter-konsekvenserne/?ref=viden.ai) ### Nu også i folkeskolen: Flere elever bortvist fra eksamen for AI-snyd URL: https://viden.ai/nu-ogsa-i-folkeskolen-flere-elever-bortvist-fra-eksamen-for-ai-snyd/ Last updated: 2026-09-11T18:26:14.000Z [Nu også i folkeskolen: Flere elever bortvist fra eksamen for AI-snydPå mindst 25 folkeskoler blev elever bortvist ved en af sommerens afgangsprøver for at bruge kunstig intelligens, viser en rundspørge foretaget af Folkeskolen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-b12f9391-37a5-4cc1-aa92-348355082551.png)FolkeskolenKaren Ravn![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nyhedsbillede-ai-og-eksamen2-274cc6ee-4992-43e4-ac04-bbadf5d6988f.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/nu-ogsaa-i-folkeskolen-elever-bortvises-fra-eksamen-paa-grund-af-ai-snyd/?ref=viden.ai) ### Fire debattører: AI skal begrænses i skolen, da brugen kan virke fordummende på børn og unge URL: https://viden.ai/fire-debattorer-ai-skal-begraenses-i-skolen-da-brugen-kan-virke-fordummende-pa-born-og-unge/ Last updated: 2026-09-05T07:59:01.000Z [Fire debattører: AI skal begrænses i skolen, da brugen kan virke fordummende på børn og unge - Altinget DigitalAI gør det ekstremt let at springe over de mentale processer, der gør os dygtigere. Eleverne skal først lære at tænke og skabe selv, før de kan bruge AI klogt, skriver Anya Eskildsen, Imran Rashid, Chris MacDonald og Dorte Ågaard.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-48x48-bff16372-717e-4ff5-8b8d-c129522068eb.png)Altinget DigitalAnya Eskildsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/159889-f97ab509-208a-496e-a00e-93371096589d.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/fire-debattoerer-skolen-skal-turde-gaa-amish-naar-det-gaelder-ai?ref=viden.ai) ### Ai-ekspertgruppe: Regeringen behøver slet ikke starte forfra – blot tag et kig på vores anbefalinger URL: https://viden.ai/ai-ekspertgruppe-regeringen-behover-slet-ikke-starte-forfra-blot-tag-et-kig-pa-vores-anbefalinger/ Last updated: 2026-09-02T06:58:02.000Z [Ai-ekspertgruppe: Regeringen behøver slet ikke starte forfra – blot tag et kig på vores anbefalingerDen kommende ai-strategi skal hverken gå fuld amish eller fuld Musk. I stedet skal man finde balancen og sikre, at eleverne både lærer at bruge ai og tænke selv, mener tidligere ai-ekspertgruppe.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-29d9b2db-6bb5-444f-b59d-e12a6166887f.png)Flere afsendere, se faktaboks2\. september 2026kl. 04.30![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aHR0cHM6Ly9waG90b3MubW9uaXRvcm1lZGllci5kay9JbWFnZXMvMTk1ODg4ODQvaXZ0MzM0L0FMVEVSTkFURVMvc2NoZW1hLTE2XzkvcmVwLWZyYS1mZWVkYmFjay1mb3Jzb2VnLXBhYS1neW1uYXNpZXItdGlsLXNrb2xlc2lkZW4-51eb7e0d-d77b-42c4-b1da-1504caab3f69)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19588759.ece?ref=viden.ai) ### Gymnasieelev: Kan det virkelig passe, at min lærer kan dumpe mig på en mavefornemmelse? URL: https://viden.ai/gymnasieelev-kan-det-virkelig-passe-at-min-laerer-kan-dumpe-mig-pa-en-mavefornemmelse/ Last updated: 2026-09-02T10:47:52.000Z [Gymnasieelev:Kan det virkelig passe, at min lærer kan dumpeMistanke om snyd med kunstig intelligens behøver intet bevis. Alene en fornemmelse er nok til at dumpe en elev.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-ecbdbba3-fd2d-4cd9-9202-5e3ae52471a9.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Gymnasie-20gen-C3-A5bner-f46ae50c-ef84-4fb1-9853-e0c2a2158a7f)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10957645/Kan-det-virkelig-passe-at-min-l%C3%A6rer-kan-dumpe-mig-p%C3%A5-en-mavefornemmelse?utm%5Fterm=Autofeed&utm%5Fmedium=Social&utm%5Fcontent=Image&utm%5Fsource=Facebook&fbclid=IwY2xjawUE3fpwZG9mBWV4dG4DYWVtAjEwAGJyaWQRMTFoWTlIRkcwV3lHbnVaYVZzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEeMg-yQLgchpATH1SSYdyowagnSVIWpEDVzpHSvFquoILvjIJa7TxuckNg0CY%5Faem%5FEXwgd8mwiRUe9IAGxeL97g#Echobox=1788302245) ### Flere skoler har endnu ikke retningslinjer for AI URL: https://viden.ai/flere-skoler-har-endnu-ikke-retningslinjer-for-ai/ Last updated: 2026-09-01T13:15:01.000Z [Flere skoler har endnu ikke retningslinjer for AI![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-1bfe586b-b95e-4ee8-907e-d475900c85a7.ico)ai\_tema\_banner\_2Tekst\_ Johan Rasmussen Foto\_ Shutterstock (Arkiv)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Elever-ser-paa-computerskaerm-scaled-aspect-ratio-348-234-scaled-ba7091a1-ef1a-4c74-bfb5-ef989a7782fc.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/flere-skoler-har-endnu-ikke-retningslinjer-for-ai/?fbclid=IwY2xjawUDrr1wZG9mBWV4dG4DYWVtAjExAGJyaWQRMTFoWTlIRkcwV3lHbnVaYVZzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEeB91pTOD3nuMcRA7yqblsB1NuHc%5FoJUnA1BZLj4uXyMCY3RmxMbdIREMraBU%5Faem%5FMfuzVq3peNLNBz24zGaT7w&ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Eleverne snyder sig selv uden at vide det URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-eleverne-snyder-sig-selv-uden-at-vide-det/ Last updated: 2026-09-01T06:00:02.000Z Her er ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse. Nyhedsbrevet har ændret lidt karakter, så jeg nu fremhæver de vigtigste nyheder og linker til de øvrige i bunden. Ugens tema er mistillid: Hvad sker der på skolen, når selv de dygtige elever føler, at de skal bevise deres uskyld? ## Et gymnasium med mistillid Vi starter med historien om gymnasieeleven Anna Lorentzen, der er stået af toget på Nørreport på vej til første time. Før undervisningen overhovedet kommer i gang, falder den sætning, som hun efterhånden kan sige i kor med læreren: "Jeg har selvfølgelig tillid til jer, meeeeen jeg ved jo ikke, hvad I laver derhjemme." I et debatindlæg i Politiken beskriver hun, hvordan hun nu tænker over, om hendes tekst lyder for god, eller om hun har brugt et ord, som lyder for voksent. Hun har ikke snydt, men alligevel føler hun, at hun skal dokumentere sin uskyld, før hun overhovedet er blevet mistænkt. Læs hendes tanker om, hvordan det er at være en dygtig elev i den danske gymnasieskole: [Jeg kan mærke, at jeg begynder at tænke over, om min tekst lLærerne har travlt med at sikre sig, at vi ikke snyder med ai. Det forstår jeg selvfølgelig godt, men mistilliden er svær at være i.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-1a4cf1a8-687a-447f-8740-af05b3318f52.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Anna-d5d3a99a-a3b7-4c7c-83a4-072d9a43eb07)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10949156/Jeg-kan-m%C3%A6rke-at-jeg-begynder-at-t%C3%A6nke-over-om-min-tekst-lyder-for-god-eller-om-jeg-har-brugt-et-ord-der-lyder-for-voksent?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Nye tal fra SDU giver en del af svaret Professor Ane Qvortrup har fremlagt de foreløbige resultater fra en stor undersøgelse med knap 6.000 elevbesvarelser: 37 procent af eleverne har svært ved at komme i gang uden AI, og 46 procent oplever, at deres AI-assisterede tekster fremstår selvstændige og originale. Kun 17 procent mener, at værktøjerne står i vejen for deres læring. I artiklen konstaterer Ane Qvortrup, at eleverne ikke blot snyder deres lærere, men også sig selv uden at vide det. Det opdager de først, når det kommer som et chok til eksamen. Samtidig advarer hun mod mere snyderetorik og flere tests, fordi det nedbryder netop den tillidsbaserede relation mellem lærer og elev, som al god undervisning hviler på. Rapporten afleveres til STUK i september, og både Gymnasieskolen og Uddannelsesmonitor har skrevet om de foreløbige resultater: [Ministeren har ventet på stor AI-undersøgelse: Nu kommer de første svar![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-5176d244-2504-4724-9a72-85db56626de2.ico)ai\_tema\_banner\_2Tekst\_ Serge Savin Foto\_ SDU/David Binzer![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Ane-Qvortrup-portraet-2023-scaled-aspect-ratio-348-234-1024x689-95bf80e8-76dc-4ba7-b645-97de62c932aa.jpeg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ministeren-har-ventet-paa-stor-ai-undersoegelse-nu-kommer-de-foerste-svar/?ref=viden.ai) [Foreløbige resultater af stor ai-undersøgelse: Eleverne snyder sig selv. Men de er ikke klar over detProfessor Ane Qvortrup og SDU barsler med en større undersøgelse om elevernes brug af ai på ungdomsuddannelserne. De foreløbige resultater kalder på flere akutte indsatser, mener professoren.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-400d413f-5a7d-4403-81c9-0ad90ce33447.png)Christian Nobel![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aHR0cHM6Ly9waG90b3MubW9uaXRvcm1lZGllci5kay9JbWFnZXMvMTk1NzI3MTAvNXVoc3o4L0FMVEVSTkFURVMvc2NoZW1hLTE2XzkvcmVwLWZyYS1mZWVkYmFjay1mb3Jzb2VnLXBhYS1neW1uYXNpZXItdGlsLXNrb2xlc2lkZW4-6fd48bc0-1753-45ba-acc8-f20114faac60)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19566716.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Hvordan føles mistilliden i praksis? Oscar Tønsberg Hoffmann er ny forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og en del af årgang 2026, de første studenter med AI ved hånden fra 1.g til sidste eksamen. I 2.g gav hans yndlingslærer ham −3 for en biologiopgave, han selv havde skrevet. Han fik medhold hos ledelsen, men beskriver episoden som et grundlæggende tillidsbrud. Derfor efterlyser DGS nu klare regler for, hvornår AI må bruges, hvordan brugen skal deklareres, og hvad der skal ske ved mistanke om snyd. [Ny elevforperson blev anklaget for AI-snyd af sin yndlingslærer: “Det skaber mistillid”![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-01f5f2b7-547d-4e4a-a23e-fef8cf98cc78.ico)ai\_tema\_banner\_2Tekst\_ Serge Savin Foto\_ Marcus Trappaud Bjørn![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0W0A9397_1-scaled-aspect-ratio-348-234-1024x689-1ff72a5c-f8e0-4189-a0b1-dec4f6d8c02b.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ny-elevforperson-blev-anklaget-for-ai-snyd-af-sin-yndlingslaerer-det-skaber-mistillid/?ref=viden.ai) --- ## KU lancerer stor AI-satsning på 110 millioner kroner Mens gymnasiet kæmper med tilliden mellem lærer og elev, ruster Københavns Universitet sig til den nye virkelighed. Universitetet investerer 110 millioner kroner i en samlet AI-satsning og udnævner professor Morten Axel Pedersen til viceprorektor for AI. Rektor David Dreyer Lassen kalder AI et organisationschok og fremhæver, at universiteternes evne til at verificere viden og uddanne mennesker med faglig dømmekraft bliver endnu vigtigere, når det bliver lettere end nogensinde at producere store mængder indhold. Med andre ord: Når teksten ikke længere beviser noget, bliver dømmekraften det, som skal bære. Læs mere om KU's initiativ her: [Ny viceprorektor og 110 mio. kr. skal ruste universitetet til en ny virkelighedKunstig intelligens ændrer forskning, uddannelse og arbejdsliv i et tempo, få havde forestillet sig. Nu lancerer Københavns Universitet en gennemgribende satsning, der skal hjælpe universitetet og det danske samfund med både at udnytte mulighederne i AI og håndtere de grundlæggende forandringer, teknologien fører med sig.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon_fa-9f5d10c4-65a0-40da-aab6-bfa7af373c95.ico)Københavns Universitet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Morten__1100x600__Max_Emil_Madsen_-e925f128-a1be-44a3-a1df-beaf1bc9632f.jpg)](https://nyheder.ku.dk/alle%5Fnyheder/2026/08/ny-viceprorektor-og-110-mio.-kr.-skal-ruste-universitetet-til-en-ny-virkelighed/?ref=viden.ai) --- ## Big Tech har fået indflydelse på amerikanske skoler Spørgsmålet om, hvem vi kan stole på, rækker dog langt ud over de danske institutioner. The New York Times bragte i sidste uge en ret interessant artikel om, hvordan Google, Microsoft og andre teknologivirksomheder gennem penge, gratis produkter og læreruddannelse har fået indflydelse på næsten alle led i den amerikanske uddannelseskæde. Den amerikanske lærerforening AFT har modtaget 23 millioner dollars fra Microsoft, OpenAI og Anthropic til AI-undervisning for lærere, og Chromebooks udgjorde sidste år 59 procent af de mobile enheder, som blev leveret til amerikanske skoler. Det rejser spørgsmålet om datasuverænitet, som også fylder herhjemme. For hvad betyder det, at Big Tech får mere og mere magt i undervisningen? [How Big Tech Captured American SchoolsI The New York Times beskriver Natasha Singer, hvordan Google og Microsoft har fået adgang til amerikanske skoler gennem økonomisk støtte, gratis produkter og læreruddannelse.![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)The New York TimesBy Natasha Singer![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/22Biz-sun-BigTech-schools-video-image-largeHorizontalJumbo-df2687f2-d574-4895-b8c7-97c665052ef6.jpg)](https://www.nytimes.com/2026/08/23/business/schools-big-tech-google-microsoft.html?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- Det leder frem til ugens kommentar, hvor jeg skriver om forskellen på kontrol og rammer, og om hvorfor kontrollen rammer de forkerte. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Ugens kommentar: Tilliden er det, vi ikke kan kontrollere os til I de knap fire år, hvor generativ AI har været en del af undervisningssektoren, er tilliden blevet sat på prøve hos både lærere og elever. Det så vi eksempelvis, da Oscar Tønsberg Hoffmann fik −3 for en biologiopgave, han selv havde skrevet, og måtte kæmpe for at overbevise skolen om, at han havde lavet den. Han fik medhold hos ledelsen, men tilliden til hans yndlingslærer var brudt. Mistilliden betyder også, at elever som Anna Lorentzen hele tiden forsøger at omskrive deres tekster af frygt for, at de lyder for meget som AI eller for voksne. Eleverne holder igen med at øve sig i sproget, begå fejl og nørde med sætninger, fordi det at være for dygtig er blevet mistænkeligt. Denne mistillid rammer alle dem, som prøver, men ikke dem, som snyder. For dem, som virkelig vil snyde, findes der både systemer til at omskrive teksten og til at fjerne de vandmærker, som nogle AI-værktøjer indlejrer. Ane Qvortrups tal viser, at problemet går begge veje. Elever, som ikke bruger AI, føler sig snydt, fordi andre får højere karakterer med maskinens hjælp. Elever, som skriver selv, bliver mistænkeliggjort. Og de tillidsbaserede relationer, som ifølge forskningen er fundamentet for god undervisning, slår revner. Man kan se det som en parallel til den kognitive gæld. Hver kontrolforanstaltning låner af relationen mellem lærer og elev, og ligesom den kognitive gæld vokser tillidsgælden ubemærket, indtil den en dag skal betales. Midt i alt det er det værd at skelne mellem kontrol og rammer for AI. Ministeriets strakspakke opfordrer gymnasierne til at overvåge elevernes skærme ved prøver og lægge flere skriftlige opgaver på skolen. Det er forståeligt, at skolerne følger den linje. Men som Ane Qvortrup konstaterer, tager pakken fat på snyd, ikke på mistillid. DGS efterlyser klare regler for, hvornår AI må bruges, hvordan brugen deklareres, og hvad der sker ved mistanke om snyd. Det skal ikke læses som et krav om mere kontrol, men som et ønske om forudsigelighed. Når vi kontrollerer for brug af AI, fortæller vi eleverne, at vi regner med, at de snyder. Når vi sætter en ramme og siger "her er aftalen", fortæller vi dem, at vi regner med, at de holder den. Det er måske naivt at tro, at det løser alt, men rammerne findes ikke endnu. Når rammerne mangler, bliver kontrollen let det mest synlige redskab. Og så risikerer den at ramme nogle af dem, der faktisk har overholdt aftalen. --- ## Andre nyheder [DPU-leder: De centrale færdigheder i skolen bør også omfatte ai – alt andet vil være dumtSelvom der er grund til at være bekymret, vil det være dumt at holde ai ude af skolen, for det vil sandsynligvis blive en central færdighed på linje med at læse, skrive og regne, skriver Claus Holm.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-4ce62dbb-1a48-4451-a393-81e6995b8a6a.png)Claus HolmLeder af DPU, Aarhus Universitet28\. august 2026kl. 05.30![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aHR0cHM6Ly9waG90b3MubW9uaXRvcm1lZGllci5kay9JbWFnZXMvMTgyNzI3Nzcvcm12eWJ5L0FMVEVSTkFURVMvc2NoZW1hLTE2XzkvY2xhdXNob2xtLTEtanBn-ec21adb9-8a82-4826-8837-26bd7a3fcaaf)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19585113.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur [Uddannelsesaktører vil have AI ind i epx-forhandlinger - Altinget UddannelseGymnasier og erhvervsskoler vil have AI med ind til forhandlingsbordet, når indholdet af de nye epx-fag skal forhandles. Gymnasielærerne advarer dog mod at gå i AI-panik. “AI må ikke diktere,” lyder det fra formanden.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-48x48-5fd5c28b-f039-491c-b584-8cebd403cf9c.png)Altinget UddannelseFrida Flinch![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/156743-150360b7-ac2a-47ec-836e-7117e009d4d5.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/uddannelsesaktoerer-vil-have-ai-ind-i-epx-forhandlinger?ref=viden.ai) Bag betalingsmur [DEBATT: Rätt använt kan AI ge eleverna mer kunskap än lärarledd undervisningEn regering som kallar sig kunskapsskolans försvarare borde inte gå till val på tystnad om vår tids mest omvälvande teknik, skriver tre forskare.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-f6dd7d0f-a558-4f12-88f7-9f260cef3c1a.png)Göteborgs-Posten![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/29_uPnVR4N8ACGWs29nZZ4m58FVs-WIDE-76614387-9e04-444f-a35c-cce91218b762.jpg)](https://www.gp.se/debatt/ratt-anvant-kan-ai-ge-eleverna-mer-kunskap-an-lararledd-undervisning.b8fa0ec8-4c73-4e29-87c4-6e331c999537?ref=viden.ai) [Kampen om AI i skolerne er kun lige begyndt. Bør vi gøre som Norge?Dansk Industri advarer mod Norges restriktive tilgang til AI i skolerne. Men vi er nødt til at gå “lidt amish”, lyder det fra Life Fondens direktør![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-bc75c5e3-6ab5-4e2f-824d-0f34d84f13b7.ico)Dagbladet BørsenAnnette Bonde![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0bde23c6e1e23e7189760620f2a5d1318418c7f4483a62e2aa98d8c4e28a9324-f23ab06c-0385-4d8c-9d4e-a65005de4694.jpg)](https://borsen.dk/nyheder/samfund/kampen-om-ai-i-skolerne-er-kun-lige-begyndt-bor-vi-gore-som-norge?ref=viden.ai) Bag betalingsmur [The importance of teaching students what AI can’t doEducators can confront AI head on by distinguishing its pattern-recognition skills from its inability to daydream, embody other people and authentically express itself.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-450de3e9-260a-433d-8c16-a9397f2f67f0.png)The ConversationBilly J. Stratton![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20260819-50-terihh-49a74545-0d69-4769-a348-9db3db1f696e.jpg)](https://theconversation.com/the-importance-of-teaching-students-what-ai-cant-do-286100?ref=viden.ai) [UB: Sådan kommer du fra faglig sorg til nyt fagligt håb med AI - EP...UB: Sådan kommer du fra faglig sorg til nyt fagligt håb med AI![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)EPALE - Electronic Platform for Adult Learning in EuropeBenjamin Elten![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/260318_Learnmark_Horsens_58-ai.jpg-a6243571-108b-4130-858d-eda430254826.jpeg)](https://epale.ec.europa.eu/da/blog/ub-saadan-kommer-du-fra-faglig-sorg-til-nyt-fagligt-haab-med-ai?ref=viden.ai) [AI called Mali ‘Mail’ and Egypt ‘Sopth.’ Teachers are turning its mistakes into a lesson | FortuneSchools once tried to keep AI out of classrooms. Now they’re inviting it in so students can learn why chatbots shouldn’t always be trusted.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-047e5d1e-859f-491c-9493-bdd1607cd9f1.ico)FortuneJocelyn Gecker and Russ Bynum and The Associated Press![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/AP26203761424750-e1787318735629-e56353f8-efc8-4954-82f0-f801a94beb5f.jpg)](https://fortune.com/2026/08/21/schools-ai-literacy-chatbots?ref=viden.ai) [Underviser: Lærerne skal være det faglige bolværk i elevernes ai-livMange lærere ser stadig ai som en snydemaskine, og den diskurs er vi pinedød nødt til at komme væk fra, skriver gymnasielærer Brian Holm Sørensen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-5b24201c-3250-4a65-bb97-8fc9c8cb1990.png)Brian Holm SørensenGymnasielærer og oplægsholder om ai for lærere, elever og forældre21\. august 2026kl. 04.00![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aHR0cHM6Ly9waG90b3MubW9uaXRvcm1lZGllci5kay9JbWFnZXMvMTk1NjUyNDcvOWZ6ZjhtL0FMVEVSTkFURVMvc2NoZW1hLTE2XzkvYnJpYW4yLWpwZw-37ba6680-b777-45e9-9f82-85e789e819e3)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19563350.ece?ref=viden.ai) [Erfaren gymnasielærer om AI: Eleverne bliver dummere, mere uvidende og misdannedeUDDANNELSE // KRONIK – “Jeg har været skriftlig censor i dansk i omkring 20 år, og jeg er slet ikke i tvivl om, at mange af årets studenter har brugt AI i deres daglige arbejde,” skriver gymnasielærer Tony S. Andersen. “De seneste år har der været et mærkbart niveaufald. Det er, som om man konstant glemmer, hvordan læring og undervisning foregår; det er som om man tror, at teknologien pr. definition er en hjælp. Det er den ikke.”![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-270x270-02b6bce0-14f1-4bdf-ab37-34630bf15fd3.png)POVTony S. Andersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/tony-top-8d3e715d-0ae3-41e0-941d-94db9d7851f1.jpg)](https://pov.international/ai-snyd-misdannelse-og-umyndiggoerelse/?ref=viden.ai) [Jan Kjærstad: Lad os dog indse, at alt dette med AI kan styrke os som forfattereHvordan vil AI ændre skønlitteraturen? Som forfattere kan vi aldrig konkurrere med maskinintelligensens regnekraft – i stedet må vi lade os inspirere til at skabe nye litterære former![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-8b8a612d-8896-4fa2-a0c5-ee47b6aec950.png)Dagbladet InformationJan Kjærstad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/8afc1797780f9db565320eeefd20d577-34fb250d-9450-431b-81bf-32ddab61d1d7)](https://www.information.dk/kultur/2026/08/jan-kjaerstad-lad-indse-ai-kan-styrke-forfattere?ref=viden.ai) Bag betalingsmur [Professor: ”Vi står på et bekymrende tyndt fundament, når det gælder AI på skolebiblioteket”Der findes stort set ingen forskning om, hvordan skolebibliotekerne kan udnytte kunstig intelligens. Efter grundigt gravearbejde har et dansk forsker fundet et udenlandsk studie, der peger på mulige gevinster.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-12c8de02-8e36-4df4-890e-2a27a9b0f397.png)FolkeskolenMaja Plesner![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/skolebibliotek-og-forsker-6d608635-0f90-4e04-acf7-22250ddc7e38.jpg)](https://port.retriever-info.com/doccy/proxy/showoriginal?url=https%3A%2F%2Fwww.folkeskolen.dk%2Fprofessor-vi-staar-paa-et-bekymrende-tyndt-fundament-naar-det-gaelder-ai-paa-skolebiblioteket%2F&sessionId=fe4b2a3b-015d-4925-98af-169b6f59fcbd&ref=viden.ai) [Høring: Hvordan sikrer vi fri og lige adgang til troværdig viden i en tid med kunstig intelligens?Høring: Hvordan sikrer vi fri og lige adgang til troværdig viden i en tid med kunstig intelligens?![](https://viden.ai/content/images/icon/lex-logo-favicon-300x300-afe51362-f129-49db-b774-7be5238754ef.png)Mere Lex![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/artificial-intelligence-brain-think-illustration-scaled-1-750x750-39a71978-be46-4059-aae5-a61d534c9640.jpeg)](https://mere.lex.dk/event/hvordan-sikrer-vi-fri-og-lige-adgang-til-trovaerdig-viden-i-en-tid-med-kunstig-intelligens/?ref=viden.ai) ### Snedker: Den faglige sorg, som gymnasielærere oplever efter AI, har vi forholdt os til i årevis URL: https://viden.ai/snedker-den-faglige-sorg-som-gymnasielaerere-oplever-efter-ai-har-vi-forholdt-os-til-i-arevis/ Last updated: 2026-09-05T08:32:17.000Z [Snedker: Den faglige sorg, som gymnasielærere oplever efter AI, har vi forholdt os til i årevis - Altinget UddannelsePå erhvervsuddannelserne har ny teknologi og den forandring, det medfører, længe været et grundvilkår. Gymnasierne må erkende, at det nu er deres tur, skriver Mads Haugbølle Behrendsen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-48x48-ab656482-149e-400f-9675-99bb928818f6.png)Altinget UddannelseMads Haugbølle Behrendsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/34743-e0c424a2-6c0a-4045-80f5-22221ce1e4c9.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/duf-gymnasiet-skal-ikke-beskytte-sig-mod-teknologi-erhvervsuddannelserne-lever-med?ref=viden.ai) ### Nyuddannet jurist har intet lært om kunstig intelligens på universitetet URL: https://viden.ai/nyuddannet-jurist-har-intet-laert-om-kunstig-intelligens-pa-universitetet/ Last updated: 2026-09-05T08:08:09.000Z [Nyuddannet jurist har intet lært om kunstig intelligens på uKunstig intelligens fylder alt for lidt i undervisningen på universiteterne, lyder opråbet. Vi skynder os langsomt, siger Danske Universiteter.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-52d64241-2c86-4f7f-8ad6-9be44b8bf5ec.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Maria-Cecilia-20Celidonio-20Raas-C3-B8-bdb8efa2-05ef-4f7b-a994-604b9d5b8960)](https://politiken.dk/danmark/art10949459/Nyuddannet-jurist-har-intet-l%C3%A6rt-om-kunstig-intelligens-p%C3%A5-universitetet?ref=viden.ai) ### DPU-leder: De centrale færdigheder i skolen bør også omfatte ai – alt andet vil være dumt URL: https://viden.ai/dpu-leder-de-centrale-faerdigheder-i-skolen-bor-ogsa-omfatte-ai-alt-andet-vil-vaere-dumt/ Last updated: 2026-08-30T06:21:01.000Z [DPU-leder: De centrale færdigheder i skolen bør også omfatte ai – alt andet vil være dumtSelvom der er grund til at være bekymret, vil det være dumt at holde ai ude af skolen, for det vil sandsynligvis blive en central færdighed på linje med at læse, skrive og regne, skriver Claus Holm.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-4ce62dbb-1a48-4451-a393-81e6995b8a6a.png)Claus HolmLeder af DPU, Aarhus Universitet28\. august 2026kl. 05.30![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aHR0cHM6Ly9waG90b3MubW9uaXRvcm1lZGllci5kay9JbWFnZXMvMTgyNzI3Nzcvcm12eWJ5L0FMVEVSTkFURVMvc2NoZW1hLTE2XzkvY2xhdXNob2xtLTEtanBn-ec21adb9-8a82-4826-8837-26bd7a3fcaaf)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19585113.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### KU investerer massivt i ai og udpeger viceprorektor i kunstig intelligens URL: https://viden.ai/ku-investerer-massivt-i-ai-og-udpeger-viceprorektor-i-kunstig-intelligens/ Last updated: 2026-08-27T05:45:02.000Z [KU investerer massivt i ai og udpeger viceprorektor i kunstig intelligensForuden ansættelsen af en ny ai-rektor investerer Københavns Universitet også 110 millioner kroner i ai.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-e89f2cfb-98e8-4645-b849-a1a32a33db4f.png)Cille Lewinsky![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aHR0cHM6Ly9waG90b3MubW9uaXRvcm1lZGllci5kay9JbWFnZXMvMTk1ODM3ODkvcDJlamwyL0FMVEVSTkFURVMvc2NoZW1hLTE2XzkvbW9ydGVuMTEwMHg2MDBtYXhlbWlsbWFkc2VuLWpwZw-728facac-92ff-48ee-a93d-8e3a0cf4f0c0)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/navne/article19583790.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Uddannelsesaktører vil have AI ind i epx-forhandlinger URL: https://viden.ai/uddannelsesaktorer-vil-have-ai-ind-i-epx-forhandlinger/ Last updated: 2026-08-27T05:29:01.000Z [Uddannelsesaktører vil have AI ind i epx-forhandlinger - Altinget UddannelseGymnasier og erhvervsskoler vil have AI med ind til forhandlingsbordet, når indholdet af de nye epx-fag skal forhandles. Gymnasielærerne advarer dog mod at gå i AI-panik. “AI må ikke diktere,” lyder det fra formanden.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-48x48-5fd5c28b-f039-491c-b584-8cebd403cf9c.png)Altinget UddannelseFrida Flinch![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/156743-150360b7-ac2a-47ec-836e-7117e009d4d5.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/uddannelsesaktoerer-vil-have-ai-ind-i-epx-forhandlinger?ref=viden.ai) ### Rätt använt kan AI ge eleverna mer kunskap än lärarledd undervisning URL: https://viden.ai/ratt-anvant-kan-ai-ge-eleverna-mer-kunskap-an-lararledd-undervisning/ Last updated: 2026-08-28T13:47:02.000Z [DEBATT: Rätt använt kan AI ge eleverna mer kunskap än lärarledd undervisningEn regering som kallar sig kunskapsskolans försvarare borde inte gå till val på tystnad om vår tids mest omvälvande teknik, skriver tre forskare.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-f6dd7d0f-a558-4f12-88f7-9f260cef3c1a.png)Göteborgs-Posten![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/29_uPnVR4N8ACGWs29nZZ4m58FVs-WIDE-76614387-9e04-444f-a35c-cce91218b762.jpg)](https://www.gp.se/debatt/ratt-anvant-kan-ai-ge-eleverna-mer-kunskap-an-lararledd-undervisning.b8fa0ec8-4c73-4e29-87c4-6e331c999537?ref=viden.ai) ### Ministeren har ventet på stor AI-undersøgelse: Nu kommer de første svar URL: https://viden.ai/ministeren-har-ventet-pa-stor-ai-undersogelse-nu-kommer-de-forste-svar/ Last updated: 2026-08-27T05:32:02.000Z [Ministeren har ventet på stor AI-undersøgelse: Nu kommer de første svar![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-5176d244-2504-4724-9a72-85db56626de2.ico)ai\_tema\_banner\_2Tekst\_ Serge Savin Foto\_ SDU/David Binzer![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Ane-Qvortrup-portraet-2023-scaled-aspect-ratio-348-234-1024x689-95bf80e8-76dc-4ba7-b645-97de62c932aa.jpeg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ministeren-har-ventet-paa-stor-ai-undersoegelse-nu-kommer-de-foerste-svar/?ref=viden.ai) ### 37 procent af gymnasieelever har svært ved at komme i gang uden AI URL: https://viden.ai/37-procent-af-gymnasieelever-har-svaert-ved-at-komme-i-gang-uden-ai/ Last updated: 2026-08-25T18:31:29.000Z Uddannelsesmonitor skriver om de foreløbige resultater fra en SDU-undersøgelse med knap 6.000 elevbesvarelser. Kun 17 procent mener, at AI-værktøjer står i vejen for deres læring. Samtidig har 37 procent svært ved at komme i gang uden AI, mens 46 procent vurderer, at tekster skrevet med hjælp fra AI fremstår selvstændige og originale. Professor Ane Qvortrup siger, at mange elever „snyder sig selv“ uden at vide det, hvilket kan føre til et eksamenschok. Hun efterlyser både kortsigtede greb, som kan mindske mistilliden, og systematiske fagdidaktiske forsøg over fem år. Undersøgelsen beskriver også ulighed mellem skoler, lærere og elever. Rapporten afleveres til Stuk i september. [Foreløbige resultater af stor ai-undersøgelse: Eleverne snyder sig selv. Men de er ikke klar over detProfessor Ane Qvortrup og SDU barsler med en større undersøgelse om elevernes brug af ai på ungdomsuddannelserne. De foreløbige resultater kalder på flere akutte indsatser, mener professoren.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-400d413f-5a7d-4403-81c9-0ad90ce33447.png)Christian Nobel![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aHR0cHM6Ly9waG90b3MubW9uaXRvcm1lZGllci5kay9JbWFnZXMvMTk1NzI3MTAvNXVoc3o4L0FMVEVSTkFURVMvc2NoZW1hLTE2XzkvcmVwLWZyYS1mZWVkYmFjay1mb3Jzb2VnLXBhYS1neW1uYXNpZXItdGlsLXNrb2xlc2lkZW4-6fd48bc0-1753-45ba-acc8-f20114faac60)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19566716.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Kampen om AI i skolerne er kun lige begyndt. Bør vi gøre som Norge? URL: https://viden.ai/kampen-om-ai-i-skolerne-er-kun-lige-begyndt-bor-vi-gore-som-norge/ Last updated: 2026-08-27T05:33:01.000Z [Kampen om AI i skolerne er kun lige begyndt. Bør vi gøre som Norge?Dansk Industri advarer mod Norges restriktive tilgang til AI i skolerne. Men vi er nødt til at gå “lidt amish”, lyder det fra Life Fondens direktør![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-bc75c5e3-6ab5-4e2f-824d-0f34d84f13b7.ico)Dagbladet BørsenAnnette Bonde![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0bde23c6e1e23e7189760620f2a5d1318418c7f4483a62e2aa98d8c4e28a9324-f23ab06c-0385-4d8c-9d4e-a65005de4694.jpg)](https://borsen.dk/nyheder/samfund/kampen-om-ai-i-skolerne-er-kun-lige-begyndt-bor-vi-gore-som-norge?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Big Tech har fået indflydelse på amerikanske skoler med penge og gratis produkter URL: https://viden.ai/big-tech-har-faet-indflydelse-pa-amerikanske-skoler-med-penge-og-gratis-produkter/ Last updated: 2026-08-25T18:37:47.000Z I The New York Times skriver Natasha Singer, at Google, Microsoft og andre teknologivirksomheder har påvirket amerikanske skolers indkøb og undervisning gennem økonomisk støtte, gratis apps og undervisningsmaterialer. American Federation of Teachers har blandt andet modtaget 23 millioner dollars fra Microsoft, OpenAI og Anthropic til AI-undervisning for lærere. Samtidig udgjorde Chromebooks 59 procent af de mobile enheder, som blev leveret til amerikanske skoler sidste år. Produkterne hjælper skolerne, men kan samtidig binde dem til virksomhedernes systemer. [How Big Tech Captured American SchoolsI The New York Times beskriver Natasha Singer, hvordan Google og Microsoft har fået adgang til amerikanske skoler gennem økonomisk støtte, gratis produkter og læreruddannelse.![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)The New York TimesBy Natasha Singer![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/22Biz-sun-BigTech-schools-video-image-largeHorizontalJumbo-df2687f2-d574-4895-b8c7-97c665052ef6.jpg)](https://www.nytimes.com/2026/08/23/business/schools-big-tech-google-microsoft.html?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### The importance of teaching students what AI can’t do URL: https://viden.ai/the-importance-of-teaching-students-what-ai-cant-do/ Last updated: 2026-08-23T18:09:01.000Z [The importance of teaching students what AI can’t doEducators can confront AI head on by distinguishing its pattern-recognition skills from its inability to daydream, embody other people and authentically express itself.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-450de3e9-260a-433d-8c16-a9397f2f67f0.png)The ConversationBilly J. Stratton![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20260819-50-terihh-49a74545-0d69-4769-a348-9db3db1f696e.jpg)](https://theconversation.com/the-importance-of-teaching-students-what-ai-cant-do-286100?ref=viden.ai) ### EPALE: Sådan kommer du fra faglig sorg til nyt fagligt håb med AI URL: https://viden.ai/epale-sadan-kommer-du-fra-faglig-sorg-til-nyt-fagligt-hab-med-ai/ Last updated: 2026-08-23T17:36:01.000Z [UB: Sådan kommer du fra faglig sorg til nyt fagligt håb med AI - EP...UB: Sådan kommer du fra faglig sorg til nyt fagligt håb med AI![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)EPALE - Electronic Platform for Adult Learning in EuropeBenjamin Elten![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/260318_Learnmark_Horsens_58-ai.jpg-a6243571-108b-4130-858d-eda430254826.jpeg)](https://epale.ec.europa.eu/da/blog/ub-saadan-kommer-du-fra-faglig-sorg-til-nyt-fagligt-haab-med-ai?ref=viden.ai) ### The trick to getting kids to stop trusting AI: Ask it to draw a map of the world URL: https://viden.ai/the-trick-to-getting-kids-to-stop-trusting-ai-ask-it-to-draw-a-map-of-the-world/ Last updated: 2026-08-23T17:17:01.000Z [AI called Mali ‘Mail’ and Egypt ‘Sopth.’ Teachers are turning its mistakes into a lesson | FortuneSchools once tried to keep AI out of classrooms. Now they’re inviting it in so students can learn why chatbots shouldn’t always be trusted.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-047e5d1e-859f-491c-9493-bdd1607cd9f1.ico)FortuneJocelyn Gecker and Russ Bynum and The Associated Press![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/AP26203761424750-e1787318735629-e56353f8-efc8-4954-82f0-f801a94beb5f.jpg)](https://fortune.com/2026/08/21/schools-ai-literacy-chatbots?ref=viden.ai) ### Underviser: Lærerne skal være det faglige bolværk i elevernes ai-liv URL: https://viden.ai/underviser-laererne-skal-vaere-det-faglige-bolvaerk-i-elevernes-ai-liv/ Last updated: 2026-08-22T09:29:01.000Z [Underviser: Lærerne skal være det faglige bolværk i elevernes ai-livMange lærere ser stadig ai som en snydemaskine, og den diskurs er vi pinedød nødt til at komme væk fra, skriver gymnasielærer Brian Holm Sørensen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-5b24201c-3250-4a65-bb97-8fc9c8cb1990.png)Brian Holm SørensenGymnasielærer og oplægsholder om ai for lærere, elever og forældre21\. august 2026kl. 04.00![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aHR0cHM6Ly9waG90b3MubW9uaXRvcm1lZGllci5kay9JbWFnZXMvMTk1NjUyNDcvOWZ6ZjhtL0FMVEVSTkFURVMvc2NoZW1hLTE2XzkvYnJpYW4yLWpwZw-37ba6680-b777-45e9-9f82-85e789e819e3)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19563350.ece?ref=viden.ai) ### AI: Eleverne bliver dummere, mere uvidende og misdannede URL: https://viden.ai/ai-eleverne-bliver-dummere-mere-uvidende-og-misdannede/ Last updated: 2026-08-21T21:19:01.000Z [Erfaren gymnasielærer om AI: Eleverne bliver dummere, mere uvidende og misdannedeUDDANNELSE // KRONIK – “Jeg har været skriftlig censor i dansk i omkring 20 år, og jeg er slet ikke i tvivl om, at mange af årets studenter har brugt AI i deres daglige arbejde,” skriver gymnasielærer Tony S. Andersen. “De seneste år har der været et mærkbart niveaufald. Det er, som om man konstant glemmer, hvordan læring og undervisning foregår; det er som om man tror, at teknologien pr. definition er en hjælp. Det er den ikke.”![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-270x270-02b6bce0-14f1-4bdf-ab37-34630bf15fd3.png)POVTony S. Andersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/tony-top-8d3e715d-0ae3-41e0-941d-94db9d7851f1.jpg)](https://pov.international/ai-snyd-misdannelse-og-umyndiggoerelse/?ref=viden.ai) ### Jeg kan mærke, at jeg begynder at tænke over, om min tekst lyder for god, eller om jeg har brugt et ord, der lyder for voksent URL: https://viden.ai/jeg-kan-maerke-at-jeg-begynder-at-taenke-over-om-min-tekst-lyder-for-god-eller-om-jeg-har-brugt-et-ord-der-lyder-for-voksent/ Last updated: 2026-08-23T17:45:02.000Z [Jeg kan mærke, at jeg begynder at tænke over, om min tekst lLærerne har travlt med at sikre sig, at vi ikke snyder med ai. Det forstår jeg selvfølgelig godt, men mistilliden er svær at være i.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-1a4cf1a8-687a-447f-8740-af05b3318f52.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Anna-d5d3a99a-a3b7-4c7c-83a4-072d9a43eb07)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10949156/Jeg-kan-m%C3%A6rke-at-jeg-begynder-at-t%C3%A6nke-over-om-min-tekst-lyder-for-god-eller-om-jeg-har-brugt-et-ord-der-lyder-for-voksent?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Jan Kjærstad: Lad os dog indse, at alt dette med AI kan styrke os som forfattere URL: https://viden.ai/jan-kjaerstad-lad-os-dog-indse-at-alt-dette-med-ai-kan-styrke-os-som-forfattere/ Last updated: 2026-08-23T17:06:34.000Z [Jan Kjærstad: Lad os dog indse, at alt dette med AI kan styrke os som forfattereHvordan vil AI ændre skønlitteraturen? Som forfattere kan vi aldrig konkurrere med maskinintelligensens regnekraft – i stedet må vi lade os inspirere til at skabe nye litterære former![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-8b8a612d-8896-4fa2-a0c5-ee47b6aec950.png)Dagbladet InformationJan Kjærstad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/8afc1797780f9db565320eeefd20d577-34fb250d-9450-431b-81bf-32ddab61d1d7)](https://www.information.dk/kultur/2026/08/jan-kjaerstad-lad-indse-ai-kan-styrke-forfattere?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Professor: ”Vi står på et bekymrende tyndt fundament, når det gælder AI på skolebiblioteket” URL: https://viden.ai/professor-vi-star-pa-et-bekymrende-tyndt-fundament-nar-det-gaelder-ai-pa-skolebiblioteket/ Last updated: 2026-08-23T16:57:01.000Z [Professor: ”Vi står på et bekymrende tyndt fundament, når det gælder AI på skolebiblioteket”Der findes stort set ingen forskning om, hvordan skolebibliotekerne kan udnytte kunstig intelligens. Efter grundigt gravearbejde har et dansk forsker fundet et udenlandsk studie, der peger på mulige gevinster.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-12c8de02-8e36-4df4-890e-2a27a9b0f397.png)FolkeskolenMaja Plesner![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/skolebibliotek-og-forsker-6d608635-0f90-4e04-acf7-22250ddc7e38.jpg)](https://port.retriever-info.com/doccy/proxy/showoriginal?url=https%3A%2F%2Fwww.folkeskolen.dk%2Fprofessor-vi-staar-paa-et-bekymrende-tyndt-fundament-naar-det-gaelder-ai-paa-skolebiblioteket%2F&sessionId=fe4b2a3b-015d-4925-98af-169b6f59fcbd&ref=viden.ai) ### Ny elevforperson blev anklaget for AI-snyd af sin yndlingslærer: “Det skaber mistillid” URL: https://viden.ai/ny-elevforperson-blev-anklaget-for-ai-snyd-af-sin-yndlingslaerer-det-skaber-mistillid/ Last updated: 2026-08-23T17:14:01.000Z [Ny elevforperson blev anklaget for AI-snyd af sin yndlingslærer: “Det skaber mistillid”![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-01f5f2b7-547d-4e4a-a23e-fef8cf98cc78.ico)ai\_tema\_banner\_2Tekst\_ Serge Savin Foto\_ Marcus Trappaud Bjørn![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0W0A9397_1-scaled-aspect-ratio-348-234-1024x689-1ff72a5c-f8e0-4189-a0b1-dec4f6d8c02b.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ny-elevforperson-blev-anklaget-for-ai-snyd-af-sin-yndlingslaerer-det-skaber-mistillid/?ref=viden.ai) ### Når AI afgør, hvad vi ved – hvordan sikrer vi adgang til troværdig viden? URL: https://viden.ai/nar-ai-afgor-hvad-vi-ved-hvordan-sikrer-vi-adgang-til-trovaerdig-viden/ Last updated: 2026-08-24T15:03:01.000Z [Høring: Hvordan sikrer vi fri og lige adgang til troværdig viden i en tid med kunstig intelligens?Høring: Hvordan sikrer vi fri og lige adgang til troværdig viden i en tid med kunstig intelligens?![](https://viden.ai/content/images/icon/lex-logo-favicon-300x300-afe51362-f129-49db-b774-7be5238754ef.png)Mere Lex![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/artificial-intelligence-brain-think-illustration-scaled-1-750x750-39a71978-be46-4059-aae5-a61d534c9640.jpeg)](https://mere.lex.dk/event/hvordan-sikrer-vi-fri-og-lige-adgang-til-trovaerdig-viden-i-en-tid-med-kunstig-intelligens/?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Hvad vil vi med AI, når kontrollen er på plads? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-hvad-vil-vi-med-ai-nar-kontrollen-er-pa-plads/ Last updated: 2026-08-19T06:16:33.000Z Hermed er ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse. I sidste uge droppede jeg nyhedsbrevet og skrev i stedet om mine indtryk fra Sorø-mødet. I artiklen [To lette løsninger og ét svært spørgsmål fra Sorø-mødet 2026](https://viden.ai/to-lette-losninger-og-et-svaert-sporgsmal-fra-soro-modet-2026/) gennemgik jeg mødets vigtigste diskussioner, fra Stefan Hermanns tre udfordringer til elevformændenes stærke bidrag. Malte von Sehested deler også [sine indtryk i podcasten Undervisning og Formidling](#podcast), og Altinget forklarer i sin podcast, [hvorfor debatten endte med at handle om, hvor skolen skal placere sig på en skala fra Elon Musk til amish.](#altinget) Samtidig sendte Magnus Heunicke [sin strakspakke af sted.](#forsvar) Men hvad vil vi egentlig med AI i skolen, når kontrollen er på plads? Hele sektoren taler om de udfordringer, som AI bringer med sig ind i klasselokalet. Professor Ane Qvortrup fra SDU har fremlagt [foreløbige resultater fra evalueringen af ministeriets AI-initiativer](#uklare), som viser, at 37 procent af gymnasieeleverne har svært ved at undvære AI, når de skal i gang med en skriftlig opgave. Kun 17 procent mener, at AI står i vejen for deres læring. I grundskolen bruger [44 procent af eleverne i 6\. og 8\. klasse chatbots ](#elev)i skolearbejdet, og 23 procent bruger dem til at få svaret i stedet for selv at løse opgaven. Et MIT-studie, som Information gennemgår, indikerer, [at de deltagere, som skrev deres essays med ChatGPT](#mit), havde markant lavere hjerneaktivitet og følte mindre ejerskab til deres tekster. Men kontrollen løser ikke problemet alene. Merete Riisager og Christian Stadil mener i Weekendavisen, [at AI først skal være pensum, før den bliver et hjælpemiddel](#pensum). Ifølge lektor Søren Otto i Information er gymnasiets opgave at udvikle elevernes dømmekraft, ikke [at forbyde teknologien](#gym). Og AI-forsker Sine Zambach sammenligner situationen med at undervise elever i[ at spille på et instrument, man ikke selv behersker.](#sine) Hendes pointe er, at lærernes kompetencer skal løftes, hvis strategien skal virke. Netop dér støder ambitionerne på virkeligheden. Allan Kortnum, som er forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, kritiserer i Berlingske, at gymnasielærere [hverken kan få eller købe adgang til statens eget AI-kørekort](#udelukkes), fordi midlerne er øremærket til andre uddannelser. Ingeniøren advarer samtidig mod [at give folkeskolens elever fri adgang til ChatGPT](#advarer), før gevinsterne er dokumenteret, mens DI Digital omvendt frygter en strategi, [der alene består af restriktioner](#edtech). God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Podcast: refleksioner fra Sorø-mødet I podcasten Undervisning og Formidling spørger Anders Peter Nielsen Malte von Sehested om hans indtryk fra Sorø-mødet, hvor politikere, lærere, elevrepræsentanter og aftagere drøftede AI i uddannelse. Malte von Sehested fremhæver især behovet for hurtig opkvalificering af lærerne og prøver, som afspejler det, eleverne skal kunne. Ifølge Malte von Sehesteds gengivelse har 90–95 procent af gymnasieeleverne brugt AI, og 67 procent af dem oplevede selv deres brug som snyd. Han advarer mod, at eleverne bruger AI til at springe læringsarbejdet over. Eksempler fra Estland og Norge indgik også i mødet, hvor deltagerne drøftede behovet for hurtig handling og løbende justeringer. [Malte var med til Sorø-mødet – hør hans oplevelser og tankerUndervisning og formidling · Episode![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon32.b64ecc03-c07ce706-8ba9-4c37-b216-a43d67478922.png)Spotify![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ab67656300005f1f0ce87009efe2ec43f8a58b26-0d684bca-26ce-4cbe-81f4-90bfa4a2f8dc)](https://open.spotify.com/episode/7elrcKchOo2BQEvjJdiY7z?si=299195ed13574e28&nd=1&dlsi=00c0796ae72741f7&ref=viden.ai) --- ## Sorø-mødet diskuterede grænsen for AI i skolen I en podcast fra Altinget diskuterer Caroline Tranberg og Frida Flinch debatten på Sorø-mødet. Undervisningsminister Magnus Heunicke bad her uddannelsestoppen om input til en national AI-strategi og præsenterede sin strakspakke mod snyd med AI. Lyt til podcasten her: [Heunickes topmøde endte i en debat om, hvor “amish” skolen skal gå - AltingetUndervisningsministeren havde inviteret 150 topfolk fra uddannelses Danmark til det traditionsrige Sorø-møde for at diskutere AI i skolen. I dagens podcast kommer du med inden for murene og får forklaret, hvorfor debatten endte med at handle om, hvor skolen skal stille sig på en skala fra Elon Musk til Amish.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-48x48-eeef8195-35c7-4243-a00e-7835790853e1.png)AltingetCaroline Tranberg![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/159191-12c94bd5-d5ef-45fe-b1de-ea3b80789e71.jpg)](https://www.altinget.dk/artikel/heunickes-topmoede-endte-i-en-debat-om-hvor-amish-skolen-skal-gaa?ref=viden.ai) --- ## Gymnasier får skærmovervågning og mundtligt forsvar mod AI-snyd Undervisningsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at Magnus Heunicke lancerer tre tiltag mod AI-snyd på gymnasierne. Pakken omfatter skærmovervågning under eksamen, mundtligt forsvar af SSO'en på hf samt flere skriftlige opgaver under kontrollerede forhold på skolen. Maja Bødtcher-Hansen, der er forperson for Danske Gymnasier, støtter tiltagene, men kalder dem utilstrækkelige. Regeringen vil senere fremlægge en national strategi for AI i skole- og uddannelsessektoren. [Gymnasieelevers skærme skal overvåges i kamp mod AI-snydUndervisningsministeren igangsætter tre initiativer på gymnasiale uddannelser for at komme AI-snyd til livs.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-44614070-cd67-4860-ba64-a7978c18ef6f.png)TV 2 DANMARKRitzau![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/8bfd629e-ac15-4b29-b163-270a1e4bb952-6763df83-a709-4d91-a34a-fb8151c8ceb9)](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-08-06-gymnasieelevers-skaerme-skal-overvaages-i-kamp-mod-ai-snyd?ref=viden.ai) [Ny strakspakke mod AI-snyd på gymnasierneUndervisningsministeren er klar med en strakspakke mod AI-snyd, der indeholder initiativer, som på den korte bane kan anvendes til at sætte ind over for uhensigtsmæssig brug af AI i gymnasiet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-e7b34fb7-d489-4c28-ab67-9748813c6a08.png)Undervisningsministeriet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/um_logo-bd9e8d07-308c-4910-9a98-7d441f06f755.png)](https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2026/august/260806-ny-strakspakke-mod-ai-snyd-paa-gymnasierne/?ref=viden.ai) --- ## Uklare AI-regler skaber mistillid blandt gymnasieelever På SDU's hjemmeside stiller professor Ane Qvortrup tre spørgsmål, som både elever, lærere og forældre bør interessere sig for. I artiklen fremlægges de foreløbige resultater fra evalueringen af Undervisningsministeriets fire AI-initiativer. - 60 % angiver, at "der er mange, der bruger AI-apps/chatbots til at snyde med deres skolearbejde" - 37 % svarer "enig" eller "meget enig" til, at de "har svært ved at undvære AI-værktøjer til at hjælpe mig i gang, når jeg udarbejder skriftlige opgaver" - 27 %: "Jeg har svært ved at undvære AI-værktøjer til at finde fejl i mine tekster" - 22 %: "Jeg har svært ved at undvære AI-værktøjer til at forkorte tekster" - Kun 17 % mener, at "brug af AI-værktøjer står i vejen for min læring" Herudfra forklarer Ane Qvortrup, at det blandt andet handler om at have klare grænser og sikre, at der tales om, hvordan AI bruges, og hvilke regler der gælder, men også om, hvordan AI påvirker elevernes faglige trivsel, og hvordan AI påvirker elevernes skriftsprog. [Er AI blevet dit barns nye lektiemakker?De fleste gymnasieelever bruger AI i skolearbejdet. Professor Ane Qvortrup peger på tre spørgsmål, som elever, lærere og forældre bør kende.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-b58649af-eff3-4fca-98fd-ebddc592556f.ico)sduanhoesdu.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1200x630-ai-farve-6fa82445-a347-4cbc-b968-bed50b3224e8.jpg)](https://www.sdu.dk/da/om-sdu/fakulteterne/humaniora/nyt%5Fhum/ai-i-gymnasiet?ref=viden.ai) --- ## Hver fjerde elev bruger AI til at få svar på skoleopgaver I Folkeskolen skriver Naja Dandanell om endnu ikke offentliggjorte tal fra Grundskolepanelet. De viser, at 44 procent af eleverne i 6\. og 8\. klasse bruger chatbots i skolearbejdet, mens 23 procent bruger dem til at få svaret i stedet for selv at løse opgaven. Tallene blev præsenteret på Sorømødet. Her efterlyste politikere hurtigere arbejde med en national strategi og diskuterede skriftlige opgaver i skoletiden, retningslinjer samt prøver og vurderingsformer. [Nye tal: Hver fjerde elev får AI til at løse skoleopgaverElever og studerende gjorde stærkt indtryk på politikerne ved årets Sorømøde. Moderaternes ordfører vil tilbage til undervisning med pen og papir.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-f2e338b0-1a0a-4b63-aea5-06003774ae6d.png)FolkeskolenKaren Ravn![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/heunicke-soroemoedet-lysnet-aaf25f1f-a263-45ab-8ca3-88136ee2d6ae.png)](https://www.folkeskolen.dk/nye-tal-hver-fjerde-elev-faar-ai-til-at-loese-deres-skoleopgaver/?ref=viden.ai) --- ## MIT-studie forbinder ChatGPT med lavere hjerneaktivitet under essayskrivning I Information gennemgår Louise Schou Drivsholm et lynudgivet MIT-studie ledet af Nataliya Kosmyna. Her skrev 54 deltagere korte essays med ChatGPT, Google uden AI eller helt uden hjælp, mens forskerne målte aktiviteten i 32 hjerneområder. ChatGPT-gruppen havde markant lavere hjerneaktivitet, klarede sig dårligere og følte mindre ejerskab over teksterne. Nataliya Kosmyna efterlyser hurtigere regulering og advarer om, at AI-brug kan svække kritisk tænkning og problemløsning. [Et amerikansk studie viste det sort på hvidt. Når vi bruger kunstig intelligens, er hjernen nærmest … slukketResultatet er måske ikke så overraskende, men konsekvenserne kan blive omfattende![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-5c0fda7e-c012-470f-af9b-2e95168b9237.png)Dagbladet InformationLouise Schou Drivsholm![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/23d754bdb81cc511600839d06d1891ec-8af34faf-9314-4793-acf1-6427aa231ccb)](https://www.information.dk/indland/2026/08/amerikansk-studie-viste-sort-paa-hvidt-naar-bruger-kunstig-intelligens-hjernen-naermest-slukket?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## AI skal være pensum, ikke elevens genvej I et debatindlæg i Weekendavisen argumenterer fhv. undervisningsminister Merete Riisager og Christian Stadil for, at AI først og fremmest skal være pensum. Elever skal forstå sprogmodellers virkemåde, bias og begrænsninger, før de bruger teknologien som fagligt hjælpemiddel. Under princippet “Skills before screens” foreslår forfatterne forberedelse hjemme og faglig bearbejdning i undervisningen. De anbefaler desuden skriftlige prøver uden digitale hjælpemidler, mundtlige prøver med fokus på argumentation samt kontrollerede case-prøver. [Vejen til videnSorø-møde. AI skal ind i pensum – og ud af elevens opgave.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-d031d9b3-b2b3-440c-afaa-68c9fe898d13.png)WeekendavisenMerete Riisager![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/157390777-d7a40949-edac-48d5-836a-b7ec01f90583.webp)](https://www.weekendavisen.dk/opinion/vejen-til-viden?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Gymnasiet bør lære elever at vurdere AI I en kronik i Information skriver lektor Søren Otto, at diskussionen om ChatGPT og forbud overskygger spørgsmålet om gymnasiets rolle i et samfund præget af AI. Han argumenterer for, at adgang til information ikke længere er flaskehalsen. Skolen må i stedet udvikle elevernes kritiske dømmekraft, så de kan vurdere kvaliteten og forudsætningerne for AI-genererede svar. Læs kronikken her: [Et forbud mod ChatGPT løser intet for et gymnasium uden kritisk tænkningKunstig intelligens afslører spændingen mellem fortidens skolemodel og fremtidens behov. Gymnasiet skal ikke kun give elever viden, men udvikle deres kompetencer til at navigere og analysere dens overflod![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-fbedee07-921f-4e04-a531-5a261634a7ce.png)Dagbladet InformationSøren Otto![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1f7b887b252db4bb8a924aa13e66da3c-2a65ea85-3980-4a26-9806-a86107d6438c)](https://www.information.dk/debat/2026/08/forbud-chatgpt-loeser-intet-gymnasium-uden-kritisk-taenkning?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Sine Zambach vil styrke lærernes AI-kompetencer I Uddannelsesmonitor opfordrer adjunkt og AI-forsker Sine Zambach til tre indsatsområder i regeringens kommende nationale AI-strategi. Lærerne skal have bedre AI-kompetencer, eksamensformerne skal justeres, og elevernes brug af AI skal have tydelige rammer. Sine Zambach foreslår blandt andet flere mundtlige forsvar, så hjemmeopgaver ikke står alene. Hun fremhæver også pædagogiske og tekniske værktøjer, som stiller eleverne spørgsmål og udfordrer dem i stedet for at levere færdige svar. [Ai-forsker opfordrer til større ai-literacy: »Det er ligesom at undervise elever i at spille på et instrument, man ikke selv kan spille på«Årets Sorø-møde igangsætter debatten om regeringens kommende ai-strategi. Det er vigtigt, at den strategi tager udgangspunkt i tre centrale områder, mener forsker og oplægsholder ved mødet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-06f83cc4-8988-4b0e-874c-2d93e5543fb1.svg)Cille Lewinsky](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19514832.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Gymnasielærere udelukkes fra statens AI-kørekort I Berlingske kritiserer Allan Kortnum, der er forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, at gymnasielærere hverken kan få eller købe adgang til statens AI-kørekort. Kurset bruges allerede af undervisere på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. Center for IT i undervisningen forklarer, at midlerne til platformen er øremærket erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. Siden lanceringen i 2025 har 3.000 undervisere påbegyndt kurset, og centeret har registreret 7.390 tilgange. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at pengene ikke kan bruges til gymnasiale uddannelser under de nuværende rammer. [Ny ai-strakspakke møder kritik: Gymnasier må ikke få statens ai-kørekortRegeringen vil med en ny ai-strakspakke styrke gymnasiernes håndtering af kunstig intelligens. Men samtidig kan underviserne på gymnasierne hverken få eller købe statens eget ai-kørekort.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-d23071d8-cd7b-4565-bec0-3da40ded7715.png)BerlingskeAgnes-Marie Larsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/157474500-25f0abc1-0412-48da-873a-3b4cde8d136e.webp)](https://www.berlingske.dk/business/ny-ai-strakspakke-moeder-kritik-gymnasier-maa-ikke-faa-statens-ai-koerekort?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Ingeniøren advarer mod ChatGPT i folkeskolen Ingeniøren advarer i sin leder mod at give folkeskolens elever fri adgang til ChatGPT og lignende generativ AI. Budskabet er, at for tidlig brug risikerer at underminere grundlæggende færdigheder. De anbefaler at trække på erfaringerne fra iPad-udrulningen 2012–2016 og kræver dokumenterede gevinster, før AI rulles bredt ud i folkeskolen. [Vi må ikke gentage iPad-katastrofen: ChatGPT skal ud af folkeskolen | IngeniørenSå er vi her igen.Sommerferien er slut, børnene er tilbage i skolen, og alle de voksne er på herrens mark i forhold til hvor meget eller hvor lidt, de skal lade ungerne bruge en ny og tilsyneladende smart teknologi.Imens undervisningsminister Magnus Heunicke (S) på falderebet i sidste uge lancerede en straks-pakke til de danske gymnasier, der skal forhindre den værste AI-snyd på den korte bane, mangler regeringen stadig at fremlægge en samlet strategi for kunstig intelligens på tværs af den danske uddannelsessektor.Der kan være mange nuancer i, hvordan AI kan understøtte læring på de videregåe![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-3accc881-fb5e-488a-a00c-bdb1d27709dd.ico)IngeniørenAdam Fribo![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20170131-150413-4-5760x3840ma-f1ccfefe-d19a-43a6-8335-31dbe863a228.jpg)](https://ing.dk/holdning/vi-maa-ikke-gentage-ipad-katastrofen-chatgpt-skal-ud-af-folkeskolen?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Inddrag ed-tech-leverandører i skolens AI-strategi DI Digital opfordrer politikerne til at inddrage ed-tech-leverandører, når regeringen forhandler en national AI-strategi for skole- og uddannelsessektoren. Organisationen advarer mod en strategi, som alene består af restriktioner, og efterlyser viden om teknologiens muligheder og begrænsninger i undervisningen. DI Digital fremhæver også behovet for at efteruddanne lærerne og hjælpe dem i gang med værktøjerne. [Glem ikke den digitale branche, når skolens AI-strategi skal skrives - DI DigitalRegeringen er i gang med en national strategi for kunstig intelligens i hele uddannelsessektoren. Der er mange reelle bekymringer ved AI i skolen, men skal vi finde løsninger, der virker i praksis, bliver politikerene nødt til at inddrage de leverandører, der kender teknologien og ved, hvordan den skal bruges rigtigt i undervisningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-f4a21eed-1d1f-4688-9d22-1774ba6c4802.ico)Dansk Industri![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/andreas-holbak-espersen_2023_08_16_di_0047_1600x900-6ecd2c30-beb6-4ccb-833d-9343d46bcd78.jpg)](https://www.danskindustri.dk/brancher/di-digital/nyhedsarkiv/ugens-kommentar-brug-denne/2026/glem-ikke-den-digitale-branche-nar-skolens-ai-strategi-skal-skrives/?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [Forfatter og ph.d.: Tankeeksperiment om skolen som ai er bekymrendePåstanden om, at skolen selv er en form for kunstig intelligens, kommer ikke fra sidelinjen, men fra en central figur i skoleverdenen – og dermed får forståelsen institutionel kraft, skriver debattør.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-786c068c-01f6-4d69-8d82-1c5e58191033.png)Carlo GrevyPh.d., forfatter og leder af Institut for Skole og Liv13\. august 2026kl. 05.38![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aHR0cHM6Ly9waG90b3MubW9uaXRvcm1lZGllci5kay9JbWFnZXMvMTk1Mzc2NjQva3poYzN4L0FMVEVSTkFURVMvc2NoZW1hLTE2XzkvY2FybG8wMS1wbmc-0f5151db-51f2-4f99-857f-0878cf262f09)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19537646.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur [Ingen valgte Copilot: Sagen hos Sundhedsdatastyrelsen viser et hul i hele AI-debatten | Version2Ansvar forudsætter en beslutning og et navn under den. Men sagen om en Microsoft-opdatering, der har koblet AI-assistenten Copilot til Sundhedsdatastyrelsens Outlook – og dermed forårsaget et databrud i styrelsen – illustrerer, hvordan AI komplicerer den traditionelle tilgang. For Copilot fulgte med den Microsoft 365-licens, som myndighederne allerede havde. Ingen købte værktøjet. Ingen skrev en business case. Ingen lavede en risikovurdering forud, for ingen vidste, at der var noget at vurdere. Funktionen ankom med en opdatering.Styrelsen anmeldte selv bruddet til Datatilsynet den 13\. maj.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-da4f5ecc-c18c-444d-8aab-0a3e764d4e2a.ico)Version2Malte Clausen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/dscf6274_0-06b07c2b-adfd-4914-8426-b8d19bfd3336.jpg)](https://version2.dk/holdning/ingen-valgte-copilot-sagen-hos-sundhedsdatastyrelsen-viser-et-hul-i-hele-ai-debatten?ref=viden.ai) Bag betalingsmur [Education’s AI ‘gold rush’ comes with risks for studentsAs Silicon Valley titans and startups cash in, educators and parents struggle to decide which artificial intelligence tools help – or harm.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon_csm_32-48015078-c3af-458a-b55d-17c1b8a17a2a.png)The Christian Science MonitorAaron Glantz![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1217093_3_ZNAITECH-20classroom-20hawaii.jpg_wide-d487f522-1d2d-4a04-9220-5723241e1946.jpg)](https://csmonitor.com/USA/Education/2026/0807/ai-risks-schools-students?ref=viden.ai) [Den samlede miljøpåvirkning fra AI-datacentre er drastisk undervurderet, siger forskerVi har i den brede offentlighed været blinde for de miljømæssige omkostninger ved kunstig intelligens og datacentre, påpeger FN-rapport. Ekspert er enig.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-4b545c59-e83d-4096-b220-f2a7031d62de.ico)DRAnders Dall![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20260718-210825-3-e22f761e-22a3-4fed-9ccf-df3de36c9ed8.jpg)](https://dr.dk/nyheder/viden/klima/datacentre-til-ai-bruger-mere-vand-end-en-halv-milliard-mennesker?ref=viden.ai) [Her er de mest AI-eksponerede jobAnsatte i finanssektoren hører til blandt de jobgrupper, der vurderes mest udsatte for kunstig intelligens.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-26751ee6-6822-44b3-b5f7-3d477ca279ef.png)FinansforbundetAf Alexander Haslund![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/voksne-stock-udloeber-december-2029_web_054-433c8d09-d71a-4089-8af4-328f73d0bf4d.jpg)](https://finansforbundet.dk/dk/nyheder/2026/her-er-de-mest-ai-eksponerede-job-beskaeftigelsen-stadig-hoej-i-finans/?ref=viden.ai) [Heldigvis har vi en regering, der forstår, hvilken trussel AI udgør mod vores uddannelsessystemDet kræver akut handling, hvis ikke vi skal ende med en fortabt AI-generation, som måske er eksperter i at prompte, men som ingen chance har for at forholde sig til det, maskinerne spytter ud![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-4be56054-580e-4d32-9aab-96bd0040d707.png)Dagbladet InformationLouise Schou Drivsholm![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/7adfc12aa0b321092ba7af2cdd65e9a5-109f3244-1c79-4a9a-a9e2-06248306bdab)](https://www.information.dk/indland/leder/2026/08/heldigvis-regering-forstaar-hvilken-trussel-ai-udgoer-vores-uddannelsessystem?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Alexander von Oettingen: Mit indlæg var ikke et knæfald for ai, men en opfordring til debat URL: https://viden.ai/alexander-von-oettingen-mit-indlaeg-var-ikke-et-knaefald-for-ai-men-en-opfordring-til-debat/ Last updated: 2026-08-23T17:42:12.000Z [Alexander von Oettingen: Mit indlæg var ikke et knæfald for ai, men en opfordring til debatAi er interessant, fordi den tilbyder en anden form for ’didaktisk intelligens’, som udfordrer vores traditionelle didaktiske tænkning, skriver UC Syd-rektor i modsvar![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-31f2c38c-d5f3-4fae-8b95-1e7805360cdb.png)Alexander von OettingenRektor, UC Syd18\. august 2026kl. 05.45![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aHR0cHM6Ly9waG90b3MubW9uaXRvcm1lZGllci5kay9JbWFnZXMvMTg5OTE4NTMvdnFwcm12L0FMVEVSTkFURVMvc2NoZW1hLTE2Xzkvc2thZXJtYmlsbGVkZS0yMDI2LTAyLTA1LTEyMjcwMC1qcGc-0d8a2fca-da2f-4f70-8e22-9b6270fa66a3)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19550416.ece?ref=viden.ai) ### OpenAI lancerer ny version af ChatGPT til teenagere URL: https://viden.ai/openai-lancerer-ny-version-af-chatgpt-til-teenagere/ Last updated: 2026-08-23T17:20:01.000Z [OpenAI lancerer ny version af ChatGPT til teenagereEn ny version af chatbotten ChatGPT til de 13-17-årige skal hjælpe med at beskytte mod skadeligt indhold.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-3d841374-32fd-4a6d-bf88-17432041570a.png)Berlingske![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/158358034-a8c804cf-b38b-4b97-8d47-b4ce1fab1fa9.webp)](https://www.berlingske.dk/internationalt/openai-lancerer-ny-version-af-chatgpt-til-teenagere?ref=viden.ai) ### Kunstig intelligens giver dårlig selvtillid – det gør det ikke at øve sig og blive bedre URL: https://viden.ai/kunstig-intelligens-giver-darlig-selvtillid-det-gor-det-ikke-at-ove-sig-og-blive-bedre/ Last updated: 2026-08-21T21:03:37.000Z [Kunstig intelligens giver dårlig selvtillid – det gør det ikke at øve sig og blive bedreKunstig intelligens truer kunsten og de kreative fag, men kan også minde os om deres værdi: For når alt kan genereres på få sekunder, bliver det pludselig tydeligt, hvorfor noget stadig bør tage tid![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-f5a480dc-4d01-43db-a099-f10b6a0f0d9f.png)Dagbladet InformationRasmus Elmelund![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/95ce7acddbbfeb99f66adc26bb6620c8-28387a4c-2738-4a21-9a33-b07e5e8781a4)](https://www.information.dk/kultur/leder/2026/08/kunstig-intelligens-giver-daarlig-selvtillid-goer-oeve-bedre?ref=viden.ai) ### Gymnasiet bør lære elever at vurdere AI URL: https://viden.ai/gymnasiet-bor-laere-elever-at-vurdere-ai/ Last updated: 2026-08-17T18:40:43.000Z I en kronik i Information skriver lektor Søren Otto, at diskussionen om ChatGPT og forbud overskygger spørgsmålet om gymnasiets rolle i et samfund præget af AI. Han argumenterer for, at adgang til information ikke længere er flaskehalsen. Skolen må i stedet udvikle elevernes kritiske dømmekraft, så de kan vurdere kvaliteten og forudsætningerne for AI-genererede svar. Læs kronikken her: [Et forbud mod ChatGPT løser intet for et gymnasium uden kritisk tænkningKunstig intelligens afslører spændingen mellem fortidens skolemodel og fremtidens behov. Gymnasiet skal ikke kun give elever viden, men udvikle deres kompetencer til at navigere og analysere dens overflod![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-fbedee07-921f-4e04-a531-5a261634a7ce.png)Dagbladet InformationSøren Otto![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1f7b887b252db4bb8a924aa13e66da3c-2a65ea85-3980-4a26-9806-a86107d6438c)](https://www.information.dk/debat/2026/08/forbud-chatgpt-loeser-intet-gymnasium-uden-kritisk-taenkning?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Elev med eksamensangst frygter AI-tiltag URL: https://viden.ai/elev-med-eksamensangst-frygter-ai-tiltag/ Last updated: 2026-08-23T17:41:02.000Z [Elev med eksamensangst frygter AI-tiltagUndervisningsministeriet har for nylig iværksat en strakspakke mod AI-snyd på gymnasierne.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-d5840f4a-0cbc-4f84-a03c-c0a4c8d3d79f.png)TV 2 DANMARKSelma Hildebrand Frederiksen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/c39461e6-ef09-4f02-b79d-c659676e4ebd-5b71d14e-e4c0-4b17-824f-b2fc0c781d5f)](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-08-17-elev-med-eksamensangst-frygter-ai-tiltag?ref=viden.ai) ### Sorø-mødet diskuterede grænsen for AI i skolen URL: https://viden.ai/soro-modet-diskuterede-graensen-for-ai-i-skolen/ Last updated: 2026-08-17T18:56:09.000Z I en podcast fra Altinget diskuterer Caroline Tranberg og Frida Flinch debatten på Sorø-mødet. Undervisningsminister Magnus Heunicke bad her uddannelsestoppen om input til en national AI-strategi og præsenterede sin strakspakke mod snyd med AI. Lyt til podcasten her: [Heunickes topmøde endte i en debat om, hvor “amish” skolen skal gå - AltingetUndervisningsministeren havde inviteret 150 topfolk fra uddannelses Danmark til det traditionsrige Sorø-møde for at diskutere AI i skolen. I dagens podcast kommer du med inden for murene og får forklaret, hvorfor debatten endte med at handle om, hvor skolen skal stille sig på en skala fra Elon Musk til Amish.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-48x48-eeef8195-35c7-4243-a00e-7835790853e1.png)AltingetCaroline Tranberg![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/159191-12c94bd5-d5ef-45fe-b1de-ea3b80789e71.jpg)](https://www.altinget.dk/artikel/heunickes-topmoede-endte-i-en-debat-om-hvor-amish-skolen-skal-gaa?ref=viden.ai) ### MIT-studie forbinder ChatGPT med lavere hjerneaktivitet under essayskrivning URL: https://viden.ai/mit-studie-forbinder-chatgpt-med-lavere-hjerneaktivitet-under-essayskrivning/ Last updated: 2026-08-17T19:22:33.000Z I Information gennemgår Louise Schou Drivsholm et lynudgivet MIT-studie ledet af Nataliya Kosmyna. Her skrev 54 deltagere korte essays med ChatGPT, Google uden AI eller helt uden hjælp, mens forskerne målte aktiviteten i 32 hjerneområder. ChatGPT-gruppen havde markant lavere hjerneaktivitet, klarede sig dårligere og følte mindre ejerskab over teksterne. Nataliya Kosmyna efterlyser hurtigere regulering og advarer om, at AI-brug kan svække kritisk tænkning og problemløsning. [Et amerikansk studie viste det sort på hvidt. Når vi bruger kunstig intelligens, er hjernen nærmest … slukketResultatet er måske ikke så overraskende, men konsekvenserne kan blive omfattende![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-d9fd1623-e7f6-4330-be2c-39b78c49d964.png)Dagbladet InformationLouise Schou Drivsholm![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/23d754bdb81cc511600839d06d1891ec-5ae77252-ca7c-4b25-9184-eb26a68a663d)](https://www.information.dk/indland/2026/08/amerikansk-studie-viste-sort-paa-hvidt-naar-bruger-kunstig-intelligens-hjernen-naermest-slukket?utm%5Fmedium=paid&utm%5Fsource=fb&utm%5Fid=6854392636639&utm%5Fcontent=52526656041643&utm%5Fterm=6854392636439&utm%5Fcampaign=6854392636639&fbclid=IwY2xjawTwOuFwZG9mBWV4dG4DYWVtATAAYWRpZAAAL8XQskYDc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHmUowllMOmgGF4TYd34fkyxD0WScS%5Fw07RLnsszsEsTvgQgBw26fBBLCH6ia%5Faem%5FKkiBBzKhIYqtkT%5FOxS-Fqw) ### Ingeniøren advarer mod ChatGPT i folkeskolen URL: https://viden.ai/ingenioren-advarer-mod-chatgpt-i-folkeskolen/ Last updated: 2026-08-17T12:49:56.000Z Ingeniøren advarer i sin leder mod at give folkeskolens elever fri adgang til ChatGPT og lignende generativ AI. Budskabet er, at for tidlig brug risikerer at underminere grundlæggende færdigheder. De anbefaler at trække på erfaringerne fra iPad-udrulningen 2012–2016 og kræver dokumenterede gevinster, før AI rulles bredt ud i folkeskolen. [Vi må ikke gentage iPad-katastrofen: ChatGPT skal ud af folkeskolen | IngeniørenSå er vi her igen.Sommerferien er slut, børnene er tilbage i skolen, og alle de voksne er på herrens mark i forhold til hvor meget eller hvor lidt, de skal lade ungerne bruge en ny og tilsyneladende smart teknologi.Imens undervisningsminister Magnus Heunicke (S) på falderebet i sidste uge lancerede en straks-pakke til de danske gymnasier, der skal forhindre den værste AI-snyd på den korte bane, mangler regeringen stadig at fremlægge en samlet strategi for kunstig intelligens på tværs af den danske uddannelsessektor.Der kan være mange nuancer i, hvordan AI kan understøtte læring på de videregåe![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-3accc881-fb5e-488a-a00c-bdb1d27709dd.ico)IngeniørenAdam Fribo![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20170131-150413-4-5760x3840ma-f1ccfefe-d19a-43a6-8335-31dbe863a228.jpg)](https://ing.dk/holdning/vi-maa-ikke-gentage-ipad-katastrofen-chatgpt-skal-ud-af-folkeskolen?ref=viden.ai) ### Debattør advarer mod en skole, hvor AI overtager den faglige formidling URL: https://viden.ai/debattor-advarer-mod-en-skole-hvor-ai-overtager-den-faglige-formidling/ Last updated: 2026-08-17T19:26:46.000Z I et debatindlæg i Skolemonitor advarer Carlo Grevy om Alexander von Oettingens sammenligning af skolen med AI. Alexander Von Oettingen er rektor for UC Syd og var forperson for ekspertgruppen bag beslutningsgrundlaget for Fagfornyelsen. Adaptive platforme kan tilpasse forklaringer, registrere fejl og give automatisk feedback. Carlo Grevy frygter, at teknologien vil overtage den faglige formidling, mens læreren får ansvar for omsorg og fællesskab, og eleverne optimeres til målbare resultater. [Forfatter og ph.d.: Tankeeksperiment om skolen som ai er bekymrendePåstanden om, at skolen selv er en form for kunstig intelligens, kommer ikke fra sidelinjen, men fra en central figur i skoleverdenen – og dermed får forståelsen institutionel kraft, skriver debattør.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-786c068c-01f6-4d69-8d82-1c5e58191033.png)Carlo GrevyPh.d., forfatter og leder af Institut for Skole og Liv13\. august 2026kl. 05.38![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aHR0cHM6Ly9waG90b3MubW9uaXRvcm1lZGllci5kay9JbWFnZXMvMTk1Mzc2NjQva3poYzN4L0FMVEVSTkFURVMvc2NoZW1hLTE2XzkvY2FybG8wMS1wbmc-0f5151db-51f2-4f99-857f-0878cf262f09)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19537646.ece?ref=viden.ai) ### Rosborg-rektor om ny AI-plan: "Ærgerligt at vi kun taler om snyd" URL: https://viden.ai/rosborg-rektor-om-ny-ai-plan-aergerligt-at-vi-kun-taler-om-snyd/ Last updated: 2026-08-23T17:02:01.000Z [Rosborg-rektor om ny AI-plan: ‘Det er ærgerligt, at AI har tendens til at blive en snydedagsorden’Kunstig intelligens skal fylde mindre, når gymnasieelever går til prøve. Derfor lancerede undervisningsministeren forleden en række initiativer, der skal begrænse uhensigtsmæssig brug af AI på landets gymnasier. Men ifølge rektor Hanne Hautop fra Rosborg Gymnasium & HF i Vejle handler udfordring…![](https://viden.ai/content/images/icon/android-icon-192x192-0f4e1647-8e28-478b-853a-503f3db1bda5.png)Vejle Amts FolkebladAnne Birch Bech-Larsen ablhsfo.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/89474115-8abd-4f1a-aa1e-4a8555545e7b_72_90_0_493_4724_2657_1920_1080_e54508e4-7b1747d0-d657-4f22-954a-41442599ea9f.jpg)](https://vafo.dk/erhverv/rosborg-rektor-om-ny-ai-plan-det-er-aergerligt-at-ai-har-tendens-til-at-blive-en-snydedagsorden?ref=viden.ai) ### Inddrag ed-tech-leverandører i skolens AI-strategi URL: https://viden.ai/inddrag-ed-tech-leverandorer-i-skolens-ai-strategi/ Last updated: 2026-08-17T19:34:25.000Z DI Digital opfordrer politikerne til at inddrage ed-tech-leverandører, når regeringen forhandler en national AI-strategi for skole- og uddannelsessektoren. Organisationen advarer mod en strategi, som alene består af restriktioner, og efterlyser viden om teknologiens muligheder og begrænsninger i undervisningen. DI Digital fremhæver også behovet for at efteruddanne lærerne og hjælpe dem i gang med værktøjerne. [Glem ikke den digitale branche, når skolens AI-strategi skal skrives - DI DigitalRegeringen er i gang med en national strategi for kunstig intelligens i hele uddannelsessektoren. Der er mange reelle bekymringer ved AI i skolen, men skal vi finde løsninger, der virker i praksis, bliver politikerene nødt til at inddrage de leverandører, der kender teknologien og ved, hvordan den skal bruges rigtigt i undervisningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-f4a21eed-1d1f-4688-9d22-1774ba6c4802.ico)Dansk Industri![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/andreas-holbak-espersen_2023_08_16_di_0047_1600x900-6ecd2c30-beb6-4ccb-833d-9343d46bcd78.jpg)](https://www.danskindustri.dk/brancher/di-digital/nyhedsarkiv/ugens-kommentar-brug-denne/2026/glem-ikke-den-digitale-branche-nar-skolens-ai-strategi-skal-skrives/?ref=viden.ai) ### Uklare AI-regler skaber mistillid blandt gymnasieelever URL: https://viden.ai/uklare-ai-regler-skaber-mistillid-blandt-gymnasieelever/ Last updated: 2026-08-15T17:37:45.000Z På SDU's hjemmeside stiller professor Ane Qvortrup tre spørgsmål, som både elever, lærere og forældre bør interessere sig for. I artiklen fremlægges de foreløbige resultater fra evalueringen af Undervisningsministeriets fire AI-initiativer. - 60 % angiver, at "der er mange, der bruger AI-apps/chatbots til at snyde med deres skolearbejde" - 37 % svarer "enig" eller "meget enig" til, at de "har svært ved at undvære AI-værktøjer til at hjælpe mig i gang, når jeg udarbejder skriftlige opgaver" - 27 %: "Jeg har svært ved at undvære AI-værktøjer til at finde fejl i mine tekster" - 22,3 %: "Jeg har svært ved at undvære AI-værktøjer til at forkorte tekster" Kun - 17 % mener, at "brug af AI-værktøjer står i vejen for min læring" Herudfra forklarer Ane Qvortrup, at det blandt andet handler om at have klare grænser og sikre, at der tales om, hvordan AI bruges, og hvilke regler der gælder, men også om, hvordan AI påvirker elevernes faglige trivsel, og hvordan AI påvirker elevernes skriftsprog. [Er AI blevet dit barns nye lektiemakker?De fleste gymnasieelever bruger AI i skolearbejdet. Professor Ane Qvortrup peger på tre spørgsmål, som elever, lærere og forældre bør kende.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-b58649af-eff3-4fca-98fd-ebddc592556f.ico)sduanhoesdu.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1200x630-ai-farve-6fa82445-a347-4cbc-b968-bed50b3224e8.jpg)](https://www.sdu.dk/da/om-sdu/fakulteterne/humaniora/nyt%5Fhum/ai-i-gymnasiet?ref=viden.ai) ### To lette løsninger og ét svært spørgsmål fra Sorø-mødet 2026 URL: https://viden.ai/to-lette-losninger-og-et-svaert-sporgsmal-fra-soro-modet-2026/ Last updated: 2026-08-10T05:39:52.000Z Den 6\. og 7\. august samlede undervisningsminister Magnus Heunicke omkring 130 mennesker på Sorø Akademi under overskriften "AI i undervisningssektoren – de næste skridt". Hele sektoren var samlet, fra elevformænd og lærere til ekspertgrupper, fagudvalg og arbejdsmarkedets parter, og Birgitte Vedersø holdt som moderator sammen på det hele. I deltagerbrevet stillede ministeren tre spørgsmål, der reelt udgjorde mødets dagsorden. - Hvordan understøtter vi elevernes kompetencer i en tid med AI? - Hvad er den rette balance mellem undervisning *med*, *i* og *uden* kunstig intelligens? - Hvordan designer vi prøver, der stadig måler det, vi gerne vil? Jeg deltog også i mødet, og i det følgende vil jeg fremhæve nogle af de vinkler og perspektiver, der blev diskuteret. For Claus Scheuer-Larsen og mig fik dagene en ekstra dimension. Vores nye bog, [*Det umistelige – pædagogik og dannelse med AI*](https://bit.ly/4vyoFxs?ref=viden.ai), udkom på samme dag, som Sorø-mødet startede. ## Stop blødningen Da undervisningsministeren tog ordet, var budskabet klart. Blødningen skulle stoppes her og nu, og eleverne snyder først og fremmest sig selv. Årets reklamebannere på lastbilerne skurrede også tydeligt i ministerens øjne, især dem, der reklamerede med, hvordan ChatGPT havde hjulpet eleverne. Samme morgen havde ministeriet offentliggjort sin strakspakke mod AI-snyd i gymnasiet med mundtligt forsvar af SSO'en på hf, opfordring til skærmovervågning ved eksamen og til at lade flere skriftlige opgaver skrives på skolen. Én sætning i ministerens begrundelse for strakspakken sprang i øjnene. AI må ikke undergrave elevernes "kompetencer, faglighed og ikke mindst evnen til at tænke selv". Det er præcis det, vi kalder *det umistelige* i vores bog. Så langt er vi enige. Men de tre initiativer fortjener hver sin vurdering. Det mundtlige forsvar af SSO'en er et rigtigt skridt, fordi det gør elevens tænkning synlig. Flere opgaver på skolen kan også give mening. På Odense Tekniske Gymnasium eksperimenterer man allerede med computere uden netadgang, hvor teksten nogle gange er selve bedømmelsesgrundlaget, og hvor eleverne andre gange bruger AI som redaktør på eget udkast eller til struktur og idéer, før de selv skriver. Alle tre greb gør processen synlig og bringer friktionen tilbage. Skærmovervågningen er jeg mere forbeholden over for. Kontrol skaber et kapløb med omgåelse, som vi ikke kan vinde, og trækker læreren ind i en kontrolrolle bygget på mistillid. Nuancen skal med, for overvågning styrker retssikkerheden for elever, der i dag fejlagtigt mistænkeliggøres, fordi de skriver dygtigt og grundigt. Men grundspørgsmålet står tilbage. Vi skal ikke spørge "hvordan opdager vi snyd?", men "hvordan designer vi læring, så snyd bliver irrelevant?" Skal jeg være ærlig, var den første dag præget af en frygtdagsorden, hvor pen og papir blev fremstillet som vejen til at genvinde kontrollen på kort sigt. På kort sigt var der mange svar, og på længere sigt var der færre. Men samtalen stoppede heldigvis ikke ved frygten. ## To lette løsninger og én svær Efter velkomstsangen og regeringens perspektiver var formiddagen viet til Stefan Hermann, direktør i LIFE Fonden, som i mine øjne leverede et af mødets mere interessante bidrag. Tre udfordringer, hvoraf to er lette, og én er svær. Den første af de lette udfordringer handler om prøverne, og det er den, strakspakken adresserer. Den anden handler om teknologiforståelse som grundfaglighed i skolen. Og så er der den svære: > Hvad vil vi egentlig med skolen? Hver gang nogen har forsøgt at rydde op i fagtrængslen, er resultatet blevet mere abstrakte fagbeskrivelser, ikke enklere. Det er her, det virkelige arbejde ligger, og det kan ingen strakspakke løse. Hans historiske pointe er værd at huske. Skolen absorberede både radio og fjernsyn, men kunstig intelligens kan noget mere radikalt end blot at distrahere. Den kan eliminere selve læringen, fordi eleven kan hente svaret i stedet for at lære. Og så er der en sætning, jeg har understreget i mine noter. Digital dannelse er ikke noget særskilt, men almen dannelse på linje med det at læse, skrive og regne. ## Rækkefølgen betyder noget Torsdag eftermiddag åbnede med en rapport fra virkeligheden. Sine Zambach fra CBS et tiltrængt overblik over, hvad de første studier peger på. Lærer vi et nyt emne med AI, lærer vi mindre, end hvis vi lærer det uden. Men holder vi AI ude, efter det grundlæggende sidder fast, lærer vi også mindre. Rækkefølgen er afgørende. Først fundamentet uden AI, derefter udvidelsen med AI. Og tak for lige at genopfriske, hvordan en sprogmodel rent faktisk virker. ## Eleverne snyder ikke systemet, men sig selv Derefter indtog elevformændene scenen, og deres stemmer var noget af det stærkeste på mødet. Et eksempel fra samtalen handlede om klassekammerater, der brugte AI til at strukturere deres prøveforberedelse. Et andet eksempel pegede i den modsatte retning, og en elev fortalte, hvordan han havde fået AI til at genfortælle *Iliaden* for at slippe for at læse hele værket. Skal man kende handlingen, er det uproblematisk, men er målet fordybelsesarbejdet, så er det læringen selv, der udliciteres. Eleverne leverede i øvrigt selv mødets mest rammende billede. Kunstig intelligens er sluppet løs i uddannelsessektoren som en ræv i en hønsegård. ## Prøverne eller lærerne først? Sidst på eftermiddagen fordelte vi os i ti pædagogiske værksteder, fra DR's ULTRA:BYTES og SkoleGPT til det lærerudviklede Spinna. Billedet var tydeligt. Ingen skole behøver at starte forfra. Praksis findes, den er bare ujævnt fordelt. En norsk undersøgelse understregede, hvorfor det haster. AI-brugen var stort set den samme på strategiske og afventende skoler. At afvente betyder bare, at brugen sker tilfældigt og uden fælles retning. I organisationsdebatten, der rundede torsdagen af, var skillelinjen tydelig, og den gik mellem udgangspunkter, ikke personer. Gymnasieorganisationerne pegede på prøverne, fordi prøverne definerer fagenes indhold. Resten af panelet pegede på kompetenceudvikling af lærere, ledere og forvaltninger. Begge dele er rigtige, men rækkefølgen er en prioritering, som strategien skal tage stilling til. ## Amish eller Elon Musk? Ét billede blev hængende fra hele dagen. I sit oplæg havde Stefan Hermann præsenteret skolens retning som en skala mellem amish og Elon Musk. Og ved festmiddagen fik det sin egen melodi. Bertel Haarder havde skrevet årets festsang på "Ølhunden glammer", med H.C. Andersens kunstige nattergal som afsæt og med både amish og kunstig intelligens rimet på plads. Heunicke kvitterede med to ekstra vers på samme melodi. Og i sin tale drillede Haarder den grundtvigske fløj med, at Grundtvig såmænd "huggede" idéen om en moderne, levende skole fra Holberg, hvis arv Sorø Akademi bogstaveligt talt hviler på. Der gemmer sig en fin pointe i drilleriet. Selv skolens største fornyelser står på skuldrene af nogen, der kom før. Bag humoren ligger mødets vigtigste spørgsmål. Hvor på skalaen skal skolen ligge, ikke som ét samlet valg, men felt for felt? Vi skal kunne undervise *med*, *i* og *uden* AI, og vi skal vide, hvornår hvad giver mening. Det er netop den balance, ministeren efterlyste i deltagerbrevet. ## Fredag morgen i Estland Fredag åbnede med blikket mod udlandet. Estlands AI Leap bygger oven på OpenAI, men taler estisk, kender læreplanerne og agerer sokratisk vejleder frem for svarmaskine, og esterne startede med lærerne, ikke eleverne. Det matcher i øvrigt Sine Zambachs pointe fra torsdagen om rækkefølgen. Skal vi den vej herhjemme, kræver det, at alle har god adgang til en dansk AI-løsning. Og så var der den estiske melding, der går stik imod tidsånden. I en AI-tid bliver viden vigtigere end nogensinde. ## Teknologiforståelse venter kun på grønt lys Senere på formiddagen foldede Ole Sejer Iversen og Ane Qvortrup spørgsmålet ud om, hvad eleverne skal kunne i en AI-tid. Ole Sejer Iversens budskab var ikke til at misforstå. En national AI-strategi bør indeholde et selvstændigt og obligatorisk fag i digital teknologiforståelse i grundskolen og på alle ungdomsuddannelser. Det er en fjerde grundkompetence på linje med at læse, skrive og regne, og det handler ikke om mere skærm, men om mere dannelse. I lande fra Australien til Argentina er fagligheden allerede obligatorisk. Herhjemme har vi et valgfag og en integration i dansk, matematik og natur/teknologi, uden at lærerne har fået de faglige forudsætninger, og på stx tilvælger kun 10 procent informatik. Vi skal dog ikke starte fra nul. Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen har i årevis udviklet indholdet, og på hhx har informatik C været obligatorisk siden 2017\. Her ventes der egentlig kun på politisk grønt lys, og måske er lyset ved at skifte, for der sidder nu ministre, der er åbent positive. Men skal noget ind, skal noget andet ud af skemaet. Dét bliver et slagsmål. ## Fart forpligter Fredagens sidste debatter samlede trådene. Aftagerne, fra arbejdsgivere og fagbevægelse til de videregående uddannelser, var påfaldende enige. Fremtidens medarbejdere skal kunne bruge AI, men der er mindst lige så stort behov for mennesker, der kan samarbejde, indgå i faglige fællesskaber og føre processer i mål. Og fra ordførerpanelet lød en vigtig modvægt. Det handler ikke kun om, hvad aftagerne har brug for, men også om, hvad vi har brug for som hele mennesker. Ministeren sluttede med to udmeldinger, jeg vælger at tage som gode nyheder. Der skal handles hurtigt, og vi må acceptere, at noget skal laves om undervejs, for det er et større svigt at være for langsom end at begå fejl i farten. Og sektoren skal inddrages, når strategien udarbejdes. Begge løfter bør vi holde ham fast på. ## Dagen derpå Ane Qvortrup opsummerede efterfølgende mødet i [fem begrebspar](https://www.linkedin.com/posts/ane-qvortrup-08043355%5Fai-nu-og-fremover-er-p%C3%A5-vej-hjem-fra-et-ugcPost-7491470794871603201-DUv8/?utm%5Fsource=share&utm%5Fmedium=member%5Fdesktop&rcm=ACoAAAnRTZMB10wKezDI4kicqm0%5Fl%5FHCZJKuKws). Fortid og fremtid, kort og lang sigt, læring *om* og læring *med*, almen og fagspecifik brug samt teknologi og didaktik. Hvert par rummer en balance, der skal findes, ikke et valg, der skal træffes. Strakspakken ligger i det kortsigtede hjørne. Resten af felterne står åbne. To ting slår mig, nu hvor støvet har lagt sig. Den første er afstanden mellem samtalen og klasselokalet. Debatten føres på strategisk niveau, mens virkeligheden opstår dér, hvor en lærer mandag morgen står over for 28 elever, der har haft AI i lommen hele weekenden. Den anden hænger sammen med den første. Spørgsmålet om, hvordan AI konkret skal og ikke skal bruges i undervisningen, levede i værkstederne og i krogene, men var stort set fraværende på den store scene. En af de bedste samtaler i gangene handlede om, hvad vi lærer, når vi lærer med AI. Lærer jeg at idégenerere, når jeg idégenererer med en chatbot, eller lærer jeg at idégenerere *med chatbotten*? Omvendt kan en sprogchatbot, der insisterer på at tale tysk, gøre mig bedre til tysk, også når skærmen er slukket. Det er den slags pædagogiske spørgsmål, der hverken kan besvares med forbud eller begejstring, men kun didaktisk, fag for fag. Vores bogs hovedkonklusion er præcis den, at udfordringerne med AI i skolen skal håndteres pædagogisk, ikke gennem forbud. Analoge aktiviteter kan være et stærkt valg, men som samlet svar er de et fravalg af at forberede eleverne på den virkelighed, de allerede står i. ![](https://viden.ai/content/images/2026/08/1786127207723-1.jpeg) Dele af Ekspertgruppen for ChatGPT foran Fraterbrønden. Et personligt højdepunkt var gensynet med Ekspertgruppen for ChatGPT. Når temaet er "de næste skridt", er det værd at genbesøge det første. Forbløffende mange af de spørgsmål, der blev stillet i Sorø, skrev vi allerede om i vores anbefalinger fra april 2024, blandt andet at der skal være prøver både *med* og *uden* digitale hjælpemidler. Én anbefaling trænger sig mere på end nogensinde, nemlig et egentligt efteruddannelsesløft i hele sektoren. Det svære spørgsmål om, hvorfor vi holder skole, og hvilke værdier vi ønsker at beholde i den, kan hverken besvares af en strakspakke eller et ministerium alene. Det blev til gengæld stillet højt og tydeligt i Sorø. Nu skal det besvares ude på skolerne, og det arbejde starter på lærerværelset, med et klart blik for det, der er umisteligt. ### Podcast: refleksioner fra Sorø-mødet URL: https://viden.ai/podcast-soro-modet/ Last updated: 2026-08-09T09:03:26.000Z I podcasten Undervisning og Formidling spørger Anders Peter Nielsen Malte Von Sehested om hans indtryk fra Sorø-mødet, hvor politikere, lærere, elevrepræsentanter og aftagere drøftede AI i uddannelse. Malte Von Sehested fremhæver især behovet for hurtig opkvalificering af lærerne og prøver, som afspejler det, eleverne skal kunne. Ifølge Malte Von Sehesteds gengivelse har 90–95 procent af gymnasieeleverne brugt AI, og 67 procent af dem oplevede selv deres brug som snyd. Han advarer mod, at eleverne bruger AI til at springe læringsarbejdet over. Eksempler fra Estland og Norge indgik også i mødet, hvor deltagerne drøftede behovet for hurtig handling og løbende justeringer. [Malte var med til Sorø-mødet – hør hans oplevelser og tankerUndervisning og formidling · Episode![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon32.b64ecc03-c07ce706-8ba9-4c37-b216-a43d67478922.png)Spotify![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ab67656300005f1f0ce87009efe2ec43f8a58b26-0d684bca-26ce-4cbe-81f4-90bfa4a2f8dc)](https://open.spotify.com/episode/7elrcKchOo2BQEvjJdiY7z?si=299195ed13574e28&nd=1&dlsi=00c0796ae72741f7&ref=viden.ai) ### Copilot blev aktiveret uden en lokal beslutning URL: https://viden.ai/copilot-blev-aktiveret-uden-en-lokal-beslutning/ Last updated: 2026-08-09T08:12:45.000Z I et debatindlæg i Version2 skriver Malte Clausen, at en Microsoft-opdatering aktiverede Copilot i Sundhedsdatastyrelsens Outlook uden en lokal beslutning eller forudgående risikovurdering. Aktiveringen muliggjorde et databrud, som styrelsen anmeldte til Datatilsynet den 13\. maj. [Ingen valgte Copilot: Sagen hos Sundhedsdatastyrelsen viser et hul i hele AI-debatten | Version2Ansvar forudsætter en beslutning og et navn under den. Men sagen om en Microsoft-opdatering, der har koblet AI-assistenten Copilot til Sundhedsdatastyrelsens Outlook – og dermed forårsaget et databrud i styrelsen – illustrerer, hvordan AI komplicerer den traditionelle tilgang. For Copilot fulgte med den Microsoft 365-licens, som myndighederne allerede havde. Ingen købte værktøjet. Ingen skrev en business case. Ingen lavede en risikovurdering forud, for ingen vidste, at der var noget at vurdere. Funktionen ankom med en opdatering.Styrelsen anmeldte selv bruddet til Datatilsynet den 13\. maj.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-da4f5ecc-c18c-444d-8aab-0a3e764d4e2a.ico)Version2Malte Clausen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/dscf6274_0-06b07c2b-adfd-4914-8426-b8d19bfd3336.jpg)](https://version2.dk/holdning/ingen-valgte-copilot-sagen-hos-sundhedsdatastyrelsen-viser-et-hul-i-hele-ai-debatten?ref=viden.ai) ### USA: AI-markedet i skoler vokser kraftigt URL: https://viden.ai/usa-ai-markedet-i-skoler-vokser-kraftigt/ Last updated: 2026-08-08T08:16:39.000Z I The Christian Science Monitor skriver Aaron Glantz, at amerikanske skoledistrikter køber flere AI-produkter fra startups og techgiganter. Markedet for AI i K-12 nåede 730 millioner dollars i 2026 og forventes at vokse med 40 procent om året, men mange kommercielle værktøjer mangler uafhængige, randomiserede forsøg, som dokumenterer deres pædagogiske effekt. Studier fra Stanford og Wharton advarer om svækket selvstændig tænkning og faldende præstationer, når elever ikke længere har adgang til AI. USA har ingen føderale standarder på området. Derfor står skoledistrikterne selv med ansvaret for at vurdere værktøjernes effekt, sikkerhed og behandling af elevdata. [Education’s AI ‘gold rush’ comes with risks for studentsAs Silicon Valley titans and startups cash in, educators and parents struggle to decide which artificial intelligence tools help – or harm.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon_csm_32-48015078-c3af-458a-b55d-17c1b8a17a2a.png)The Christian Science MonitorAaron Glantz![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1217093_3_ZNAITECH-20classroom-20hawaii.jpg_wide-d487f522-1d2d-4a04-9220-5723241e1946.jpg)](https://csmonitor.com/USA/Education/2026/0807/ai-risks-schools-students?ref=viden.ai) ### Regeringens strakspakke indfører mundtlige forsvar og skærmovervågning URL: https://viden.ai/regeringens-strakspakke-indforer-mundtlige-forsvar-og-skaermovervagning/ Last updated: 2026-08-09T08:33:51.000Z I Information skriver Louise Schou Drivsholm, at regeringen har præsenteret en strakspakke mod AI-snyd i gymnasierne. Pakken indfører mundtlige forsvar til alle større skriftlige hjemmeopgaver og overvågning af elevers skærme under eksamen. Gymnasierne opfordres også til at lade elever lave flere skriftlige opgaver på skolen, mens regeringen varsler en national AI-strategi for hele skole- og uddannelsessektoren. Louise Schou Drivsholm advarer om, at udviklingen truer dannelse og kritisk tænkning. Hun beskriver ”faglig sorg” blandt erfarne lærere og nævner faldende skriftlige eksamenskarakterer. Derfor efterlyser hun akut handling for de tusindvis af elever, som begynder i 1.g i næste uge. På længere sigt skal unge lære at bruge AI konstruktivt uden at overlade deres tænkning til teknologien. [Heldigvis har vi en regering, der forstår, hvilken trussel AI udgør mod vores uddannelsessystemDet kræver akut handling, hvis ikke vi skal ende med en fortabt AI-generation, som måske er eksperter i at prompte, men som ingen chance har for at forholde sig til det, maskinerne spytter ud![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-4be56054-580e-4d32-9aab-96bd0040d707.png)Dagbladet InformationLouise Schou Drivsholm![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/7adfc12aa0b321092ba7af2cdd65e9a5-109f3244-1c79-4a9a-a9e2-06248306bdab)](https://www.information.dk/indland/leder/2026/08/heldigvis-regering-forstaar-hvilken-trussel-ai-udgoer-vores-uddannelsessystem?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Hver fjerde elev bruger AI til at få svar på skoleopgaver URL: https://viden.ai/hver-fjerde-elev-bruger-ai-til-at-fa-svar-pa-skoleopgaver/ Last updated: 2026-08-09T08:39:47.000Z I Folkeskolen skriver Naja Dandanell om endnu ikke offentliggjorte tal fra Grundskolepanelet. De viser, at 44 procent af eleverne i 6\. og 8\. klasse bruger chatbots i skolearbejdet, mens 23 procent bruger dem til at få svaret i stedet for selv at løse opgaven. Tallene blev præsenteret på Sorømødet. Her efterlyste politikere hurtigere arbejde med en national strategi og diskuterede skriftlige opgaver i skoletiden, retningslinjer samt prøver og vurderingsformer. [Nye tal: Hver fjerde elev får AI til at løse skoleopgaverElever og studerende gjorde stærkt indtryk på politikerne ved årets Sorømøde. Moderaternes ordfører vil tilbage til undervisning med pen og papir.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-f2e338b0-1a0a-4b63-aea5-06003774ae6d.png)FolkeskolenKaren Ravn![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/heunicke-soroemoedet-lysnet-aaf25f1f-a263-45ab-8ca3-88136ee2d6ae.png)](https://www.folkeskolen.dk/nye-tal-hver-fjerde-elev-faar-ai-til-at-loese-deres-skoleopgaver/?ref=viden.ai) ### AI skal være pensum, ikke elevens genvej URL: https://viden.ai/ai-skal-vaere-pensum-ikke-elevens-genvej/ Last updated: 2026-08-09T08:42:42.000Z I et debatindlæg i Weekendavisen argumenterer Merete Riisager og Christian Stadil for, at AI først og fremmest skal være pensum. Elever skal forstå sprogmodellers virkemåde, bias og begrænsninger, før de bruger teknologien som fagligt hjælpemiddel. Under princippet “Skills before screens” foreslår forfatterne forberedelse hjemme og faglig bearbejdning i undervisningen. De anbefaler desuden skriftlige prøver uden digitale hjælpemidler, mundtlige prøver med fokus på argumentation samt kontrollerede case-prøver. [Vejen til videnSorø-møde. AI skal ind i pensum – og ud af elevens opgave.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-d031d9b3-b2b3-440c-afaa-68c9fe898d13.png)WeekendavisenMerete Riisager![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/157390777-d7a40949-edac-48d5-836a-b7ec01f90583.webp)](https://www.weekendavisen.dk/opinion/vejen-til-viden?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Datacentre brugte 4,5 billioner liter vand i 2025 URL: https://viden.ai/datacentre-brugte-4-5-billioner-liter-vand-i-2025/ Last updated: 2026-08-17T20:05:18.000Z DR skriver, at datacentre brugte anslået 4,5 billioner liter vand i 2025\. Ifølge FN-universitetets rapport stod AI for cirka 20 procent af datacentrenes elforbrug, og andelen ventes at nå 40 procent i 2030. Adjunkt Raghavendra Selvan fra Københavns Universitet beskriver, hvordan nye datacentre presser vandressourcerne i blandt andet Bengaluru. Forskerne efterlyser mere åbenhed fra virksomhederne og fremhæver kølesystemer med lukket kredsløb som et dyrere, men vandbesparende alternativ. [Den samlede miljøpåvirkning fra AI-datacentre er drastisk undervurderet, siger forskerVi har i den brede offentlighed været blinde for de miljømæssige omkostninger ved kunstig intelligens og datacentre, påpeger FN-rapport. Ekspert er enig.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-4b545c59-e83d-4096-b220-f2a7031d62de.ico)DRAnders Dall![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20260718-210825-3-e22f761e-22a3-4fed-9ccf-df3de36c9ed8.jpg)](https://dr.dk/nyheder/viden/klima/datacentre-til-ai-bruger-mere-vand-end-en-halv-milliard-mennesker?ref=viden.ai) ### Heunicke vil bremse AI-snyd URL: https://viden.ai/heunicke-vil-bremse-ai-snyd/ Last updated: 2026-08-09T08:56:29.000Z Folkeskolen beskriver, hvordan undervisningsminister Magnus Heunicke på Sorømødet lancerede en strakspakke mod AI-snyd i gymnasiet. Han vil også fremskynde arbejdet med fremtidens prøver i folkeskolen. Stefan Hermann, som er tidligere rektor og direktør i Life Fonden, mener, at digital dannelse skal være en del af den almene dannelse. Han efterlyser selvkritik, færre emner og mere fordybelse. [Ny minister vil handle hurtigt over for AI, men erfaren skolemand advarer: ”Husk dannelsen”Ja, vi skal gå lidt ’amish’ og holde gymnastiksalsprøver, og ja, vi skal lære eleverne teknologiforståelse, men vi skal også tale om, hvordan man fordyber sig og lærer i dansk skole, lød opråbet fra Stefan Hermann på Sorømøde om kunstig intelligens.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-0233694c-1d2f-45c3-b8f5-6747f1679a98.png)FolkeskolenKaren Ravn![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/19-1200px-ff4de878-2bff-4252-866c-58df3f1a86a7.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/ny-minister-vil-handle-hurtigt-over-for-ai-men-erfaren-skolemand-advarer-husk-dannelsen/?ref=viden.ai) ### Gymnasielærere udelukkes fra statens AI-kørekort URL: https://viden.ai/gymnasielaerere-udelukkes-fra-statens-ai-korekort/ Last updated: 2026-08-17T20:21:01.000Z I Berlingske kritiserer Allan Kortnum, der er forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, at gymnasielærere hverken kan få eller købe adgang til statens AI-kørekort. Kurset bruges allerede af undervisere på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. Center for IT i undervisningen forklarer, at midlerne til platformen er øremærket erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. Siden lanceringen i 2025 har 3.000 undervisere påbegyndt kurset, og centeret har registreret 7.390 tilgange. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at pengene ikke kan bruges til gymnasiale uddannelser under de nuværende rammer. [Ny ai-strakspakke møder kritik: Gymnasier må ikke få statens ai-kørekortRegeringen vil med en ny ai-strakspakke styrke gymnasiernes håndtering af kunstig intelligens. Men samtidig kan underviserne på gymnasierne hverken få eller købe statens eget ai-kørekort.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-d23071d8-cd7b-4565-bec0-3da40ded7715.png)BerlingskeAgnes-Marie Larsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/157474500-25f0abc1-0412-48da-873a-3b4cde8d136e.webp)](https://www.berlingske.dk/business/ny-ai-strakspakke-moeder-kritik-gymnasier-maa-ikke-faa-statens-ai-koerekort?ref=viden.ai) ### Gymnasier får skærmovervågning og mundtligt forsvar mod AI-snyd URL: https://viden.ai/gymnasier-far-skaermovervagning-og-mundtligt-forsvar-mod-ai-snyd/ Last updated: 2026-08-08T08:08:06.000Z Undervisningsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at Magnus Heunicke lancerer tre tiltag mod AI-snyd på gymnasierne. Pakken omfatter skærmovervågning under eksamen, mundtligt forsvar af den større skriftlige opgave samt flere skriftlige opgaver under kontrollerede forhold på skolen. Maja Bødtcher-Hansen, der er forperson for Danske Gymnasier, støtter tiltagene, men kalder dem utilstrækkelige. Regeringen vil senere fremlægge en national strategi for AI i skole- og uddannelsessektoren. [Gymnasieelevers skærme skal overvåges i kamp mod AI-snydUndervisningsministeren igangsætter tre initiativer på gymnasiale uddannelser for at komme AI-snyd til livs.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-44614070-cd67-4860-ba64-a7978c18ef6f.png)TV 2 DANMARKRitzau![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/8bfd629e-ac15-4b29-b163-270a1e4bb952-6763df83-a709-4d91-a34a-fb8151c8ceb9)](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-08-06-gymnasieelevers-skaerme-skal-overvaages-i-kamp-mod-ai-snyd?ref=viden.ai) ### Sine Zambach vil styrke lærernes AI-kompetencer URL: https://viden.ai/sine-zambach-vil-styrke-laerernes-ai-kompetencer/ Last updated: 2026-08-05T07:28:52.000Z I Uddannelsesmonitor opfordrer adjunkt og AI-forsker Sine Zambach til tre indsatsområder i regeringens kommende nationale AI-strategi. Lærerne skal have bedre AI-kompetencer, eksamensformerne skal justeres, og elevernes brug af AI skal have tydelige rammer. Sine Zambach foreslår blandt andet flere mundtlige forsvar, så hjemmeopgaver ikke står alene. Hun fremhæver også pædagogiske og tekniske værktøjer, som stiller eleverne spørgsmål og udfordrer dem i stedet for at levere færdige svar. Sorø-mødet foregår den 6.-7\. august 2026\. [Ai-forsker opfordrer til større ai-literacy: »Det er ligesom at undervise elever i at spille på et instrument, man ikke selv kan spille på«Årets Sorø-møde igangsætter debatten om regeringens kommende ai-strategi. Det er vigtigt, at den strategi tager udgangspunkt i tre centrale områder, mener forsker og oplægsholder ved mødet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-06f83cc4-8988-4b0e-874c-2d93e5543fb1.svg)Cille Lewinsky![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aHR0cHM6Ly9waG90b3MubW9uaXRvcm1lZGllci5kay9JbWFnZXMvMTk1MTY0NjkvN2l4MmlxL0FMVEVSTkFURVMvc2NoZW1hLTE2Xzkvc2luZS16YW1iYWNoLWNicy1qcGVn-7eda9311-23a2-4872-bef0-3554c73820e0)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19514832.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Ugens nyheder: Regningen forfalder til eksamen URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-regningen-forfalder-til-eksamen/ Last updated: 2026-08-04T05:51:26.000Z Her er skoleårets første nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse. På Viden.AI er vi tilbage efter en lang sommerferie, og denne uges nyhedsbrev er en sommerferieopsamling. Der er skrevet ret meget, siden vi lukkede computeren i starten af juli, og vi har valgt de vigtigste indlæg ud. Til sidst kan du se dem, vi ikke fik plads til. Længe har debatten handlet om, hvad vi tror, der sker med elevernes læring, når AI overtager skrivearbejdet. Nu begynder tallene at komme, og de stiller ét spørgsmål skarpere end alle debatindlæggene tilsammen: > Hvad sker der, når regningen for de hurtige svar først forfalder til eksamen? [Vi begynder i Kina, hvor et studie har fulgt 26.000 elever i 30 måneder.](#kina) Eleverne brugte 30 procent mindre tid på opgaverne, mens deres løbende karakterer steg. Men ved de to afsluttende eksamener faldt karaktererne med henholdsvis 18 og 24 procent. Miriam Gensowski fra Rockwool Fonden mener, at resultatet bør vække opmærksomhed herhjemme, men hun gør opmærksom på, at studiet endnu ikke er fagfællebedømt, og at kinesiske eksamener adskiller sig fra danske. Vi kan se noget lignende udspille sig herhjemme, hvor en [stikprøve fra Danske Gymnasier viser, at eksamenskarakteren i skriftlig dansk er faldet til 6,1.](#fald) Tidligere lå det tiårige gennemsnit mellem 6,5 og 6,8, mens årskarakteren står næsten uændret på 7,4\. Anders Frikke fra Gymnasieskolernes Lærerforening taler om en ["fagsorg" blandt lærere, som er gået fra at undervise til i stedet at kontrollere eleverne.](#gl) En undersøgelse fra AI-detektionsfirmaet Turnitin hævder at [have registreret AI i 53,6 procent af australske universitetsafleveringer](#australske). I USA afslørede historieprofessor Jason Gibson 32 af sine 35 studerende ved at [skjule en instruktion med hvid skrift på en hvid baggrund.](#usa) Hvis vi vender tilbage til Danmark, er undervisningsminister Magnus Heunicke (S) på vej med en strakspakke, som [flytter lektielæsningen ind på skolen i AI-frie omgivelser](#magnus). Birgitte Vedersø kalder det tiltrængt og minder om, [at hendes egen ekspertgruppe bad om det for over to år siden, mens Ane Qvortrup tvivler på, at det mundtlige forsvar er en holdbar løsning](#eksperter). Sara Krogh Holm fra Erhvervsskolernes Elevorganisation advarer om, [at flere prøver med pen og papir rammer ordblinde elever og øger skævheden.](#sara) På DTU går ledelsen den stik modsatte vej og [vil bandlyse papir og blyant fra 2027, hvilket har fået 35 undervisere op af stolene.](#dtu) Julie Hassing Nielsen, som er ekstern censor og docent i statskundskab, kalder AI [den fjerde aktør ved eksamensbordet](#fjerde), mens Christoffer Zieler i Weekendavisen kalder det en skandale, [at universiteterne stadig bedømmer studerende på opgaver, som en maskine kan lave på et minut.](#uni) Bag eksamensdiskussionen ligger et andet spørgsmål: Hvad gør vi med skriftligheden i undervisningen? - Professor Hanne Leth Andersen beskriver skriftlighed som en tænkefærdighed og [advarer mod den aflastningsadfærd,](#hanne) hvor elever tror, de har lært mere, end de har. - Anette Prehn skelner skarpt mellem hjælp, [som kommer før egen anstrengelse, og hjælp, der kommer efter.](#anette) - Caroline Gommesen og Sofie Vølund Jacobsen fra UCL viser i deres bachelorprojekt, [hvordan elever i 6\. klasse bevarer ejerskabet, når deres rolle forskydes fra tekstproducent til redaktør.](#skrivning) - Og Anders Søgaard minder i Information om alt det, en chatbot ikke kan: [øjenkontakt, relationer og modet til at stå frem.](#anders) Ugens kommentar handler om den gæld, [eleverne stifter gennem året](#kommentar). God læselyst med nyhedsbrevet. --- ****Del din erfaring med AI i undervisningen** Tine Wirenfeldt Jensen har sendt os et opslag fra ETUCE, den europæiske sammenslutning af 120 undervisningsfagforeninger. ETUCE søger eksempler fra undervisere, der har udviklet eller brugt AI med afsæt i faglige behov frem for kommercielle interesser. Tine står sammen med Charlotte Albrechtsen for forskningsdelen af projektet bag efterlysningen. Udvalgte bidrag samles i en database over god praksis, og de fire mest relevante bliver inviteret til at præsentere deres arbejde på en europæisk konference i Lissabon i november. Læs mere her: [https://www.csee-etuce.org/en/item/7426:share-your-story-of-educator-led-ai-practices-etuce-call-for-educators-across-europe](https://www.csee-etuce.org/en/item/7426:share-your-story-of-educator-led-ai-practices-etuce-call-for-educators-across-europe?ref=viden.ai) --- ## Markant fald i kinesiske elevers eksamenskarakterer I Politiken skriver Cecilie Lund Kristiansen om et studie af 26.000 kinesiske elever, som er fulgt i 30 måneder. Efter udbredt adgang til AI bruger eleverne 30 procent mindre tid på opgaver og får højere løbende karakterer. Til gengæld falder deres to afsluttende eksamenskarakterer med 18 og 24 procent. Miriam Gensowski fra Rockwool Fonden mener, at resultaterne bør vække opmærksomhed i Danmark. Hun fremhæver dog, at studiet endnu ikke er fagfællebedømt, og at kinesiske eksamener adskiller sig fra danske. [Kunstig intelligens har gjort kinesiske elever markant dårliDeres karakterer ved de afsluttende eksamener er faldet med henholdsvis 18 og 24 procent efter fremkomsten af kunstig intelligens, viser forskning.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-90a25ca5-5c8e-480a-ad74-39dd4ab2e426.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/NET-d5234330-9d8b-4749-a755-4585b6f77215)](https://politiken.dk/danmark/uddannelse/art10924536/Kunstig-intelligens-har-gjort-kinesiske-elever-d%C3%A5rligere-til-eksamen?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Fald i skriftlige karakterer på gymnasier kobles til brug af AI Berlingske skriver, at en stikprøve fra 11 gymnasier viser et markant fald i eksamenskarakterer i skriftlig dansk i 2026, og at flere rektorer kobler udviklingen til elevernes adgang til AI. Skolerne beskriver vidt forskellige resultater, hvor nogle har stabile eller stigende gennemsnit, andre et tydeligt fald. Ledelserne efterlyser flere skriftlige prøver på skolen og justeringer i vurderingspraksis for at sikre, at elever øver sig i at skrive uden hjælpemidler. [Dyk i skriftlige karakterer på gymnasier: »Jeg er sikker på, at brugen af ai spiller en rolle,« siger nordsjællandsk rektorÅrets eksamener tegner et bekymrende billede af »generation ai«, viser en stikprøve på en række af landets gymnasier. Det mærker de også på Ordrup Gymnasium, hvor karaktererne i skriftlig dansk er faldet. To andre gymnasier i Nordsjælland står tilbage med en anden oplevelse.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-3defe9a3-2c2a-49c5-b9ed-1d7d73efa7aa.png)BerlingskeAnne Meisner Synnestvedt![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/155036999-8393a0f0-f612-4ca8-be64-b4dea0575e02.webp)](https://www.berlingske.dk/indland/dyk-i-skriftlige-karakterer-paa-gymnasier-jeg-er-sikker-paa-at-brugen-af-ai-spiller-en-rolle-siger-nordsjaellandsk-rektor?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=AVngi4hY8ND2MrtA06FikamiU7jSY1VLyUF%5FjyqVgE3JLfdSXksKrLP-FERSXB-aqXw%3D&gaa%5Fts=6a634add&gaa%5Fsig=6%5Fil9U%5Fz0ftktFWPsor2F%5FaFn6nqm-RZzCjY1BbMMgE4yikIahKNPAiuRvaZ4PVUkjal9kczFeEub1VVFH6bkw%3D%3D&ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## GL kræver håndskrift og skærmfri eksamen En stikprøve fra Danske Gymnasier blandt 11 gymnasier viser et voksende gab mellem årskarakteren og eksamenskarakteren i skriftlig dansk. Eksamenskarakteren er faldet til 6,1 fra et tiårigt gennemsnit på mellem 6,5 og 6,8, mens årskarakteren ligger næsten uændret på 7,4\. Anders Frikke vil have skærmene helt ud af den mundtlige eksamen og indføre en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige prøver. Berlingske har talt med Anders Frikke, der er forperson i Gymnasieskolernes Lærerforening, og som kalder de seneste beretninger om AI i gymnasiet for "spot on". Udtalelsen kommer på baggrund af interviews med 25 anonyme lærere, der beskriver årgange, som læser og skriver dårligere, tænker mindre selv og er blevet mere dovne. Anders Frikke taler om en fagsorg blandt lærerne. Deres rolle er skiftet fra at undervise til at kontrollere, om eleverne har snydt. [»Skræmmende« ai-historier er »spot on«, siger lærerformand: Ud med skærme og ind med håndskriftEn række hudløst ærlige beretninger om kunstig intelligens’ bekymrende påvirkning på landets gymnasier overrasker ikke repræsentanten for lærerstanden. Men de understreger, hvor akut problemet er, siger han.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-41126349-bc68-4df2-9c47-ce199df486fd.png)BerlingskeMagnus Kraft![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/154588327-1e7ba55d-d03f-4109-8cda-4c9f60b35a8c.webp)](https://www.berlingske.dk/business/skraemmende-ai-historier-er-spot-on-siger-laererformand-ud-med-skaerme-og-ind-med-haandskrift?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## AI indgår i over halvdelen af australske universitetsafleveringer The Conversation skriver, at Turnitin registrerede AI-brug i 53,6 % af australske universitetsafleveringer fra oktober 2025 til april 2026\. I 10 % af afleveringerne vurderede Turnitin, at mere end 80 % af indholdet var AI-genereret. Ifølge artiklen er det afgørende, hvordan de studerende bruger AI. Universiteterne bør derfor lægge mere vægt på dokumentation af læringsprocessen og de studerendes vurdering af AI-svar. Undervisningsspecifikke AI-værktøjer kan give feedback, sætte grænser for brugen og vise, hvordan de studerende har anvendt AI. [More than 50% of Australian university assignments used AI. How should unis respond?A big challenge for universities is distinguishing whether students are using AI to help or as a substitute for learning.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-7361088e-38da-4da7-bcc6-3ccd98065285.png)The ConversationAmara Atif![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20260713-57-it3nnc-45b7b98e-08cc-4e1e-be9e-53de0f112f1d.jpg)](https://theconversation.com/more-than-50-of-australian-university-assignments-used-ai-how-should-unis-respond-287179?ref=viden.ai) --- ## Professor afslørede 32 af 35 studerende med skjult instruktion Cybernews beskriver, hvordan dr. Jason Gibson, der er historieprofessor ved Alcorn State University, skjulte en instruktion med hvid skrift på hvid baggrund i en midtvejsopgave. Ifølge Gibson kopierede 32 af 35 studerende spørgsmålet ind i en chatbot og afleverede AI-genererede svar som: “Madagascar purple bicycle whispers to the ceiling” og “Madagascar floats sideways through the afternoon.” [Fed-up professor deploys prompt trap to catch students cheating with AIJason Gibson skjulte en instruktion i en opgave og afslørede 32 af 35 studerende, som afleverede svar fra en chatbot.Cybernews](https://cybernews.com/ai-news/prompt-trap-students-caught-cheating-ai?ref=viden.ai) --- ## Heunicke vil flytte gymnasiernes lektier ind på skolen I Berlingske fortæller undervisningsminister Magnus Heunicke (S), at regeringen er på vej med en strakspakke, som allerede fra det kommende skoleår skal gøre det sværere for gymnasieelever at snyde sig til højere karakterer med AI i hjemmeopgaverne. Han deler lærernes bekymring og vil blandt andet flytte lektielæsningen ind på skolen i AI-frie omgivelser samt undgå store skriftlige eksamener, som eleverne ikke skal forsvare mundtligt. Heunicke trækker selv en linje tilbage til sin egen gymnasietid i 90’erne, hvor han kunne sidde seks timer og svede over en dansk stil, og konstaterer, at den læring ikke længere kan tages for givet. Udmeldingen står i kontrast til regeringsgrundlaget fra fire uger tidligere, hvor gymnasierne som selvstændig institution ikke blev nævnt. Heunicke erkender, at udviklingen på elevernes telefoner og computere er gået for hurtigt til, at den vante, langsomme og inddragende proces har kunnet følge med. Et AI-forsøg med 10.000 elever afrapporteres i løbet af efteråret, men ministeren mener, at indsatsen skal speedes op. De økonomiske rammer, blandt andet til flere censorer, konkretiseres på Sorø-mødet i august. [Magnus Heunicke vil have gymnasieeleverne til at lave lektier på skolen: »Vi har et problem«Regeringen er på få uger blevet overhalet indenom af gymnasiernes ai-problem. Den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke (S), vil nu føre langt strammere kontrol med eleverne allerede fra det kommende skoleår.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-3c00ad45-053e-4ffa-addb-94c67779ca1c.png)BerlingskeMagnus Kraft![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/154747812-664d02f1-f6f8-4e88-8eea-316ac0f980f1.webp)](https://www.berlingske.dk/business/magnus-heunicke-vil-have-gymnasieeleverne-til-at-lave-lektier-paa-skolen-vi-har-et-problem?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Eksperter bakker op om ministerens AI-indgreb men advarer Uddannelsesmonitor har interviewet tidligere Gefion-rektor Birgitte Vedersø og professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet, som grundlæggende bakker op om regeringens strakspakke mod AI-snyd i gymnasiet. Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) meldte i et interview med Berlingske ud, at han vil gentænke eksamens- og prøveformer allerede fra næste skoleår. Blandt forslagene er, at lektier kan laves på skolen, og at skriftlige hjemmeopgaver kan følges op af et mundtligt forsvar. Birgitte Vedersø kalder det tiltrængt og minder om, at hendes egen ekspertgruppe efterlyste den slags tiltag for over to år siden. Ane Qvortrup, som leder et AI-forsøg med 10.000 gymnasieelever, deler opbakningen, men er skeptisk over for det mundtlige forsvar som langsigtet løsning. En elev kan sagtens forberede sig på at forsvare en opgave, vedkommende har skrevet med AI, og så afslører prøveformen ikke nødvendigvis snyd. Hun støtter i stedet et forslag fra Danske Gymnasier om mundtlige eksaminer både med og uden AI, hvor eleverne selv forklarer, hvad teknologien gør ved deres opgave. For Ane Qvortrup er den dybere fare, at de hurtige tiltag udfordrer relationen mellem lærer og elev, som hun kalder afgørende for læring. Begge peger på et større problem bag teknologien: en uddannelsessektor, hvor eleverne ser skolen som et redskab til at få karakterer i stedet for som et sted at lære. [Vedersø og Qvortrup fælder dom over ministers ai-udspil: Det handler ikke kun om snyd – derfor er løsningen sværRegeringens planlagte ai-indgreb er tiltrængt, mener tidligere Gefion-rektor Birgitte Vedersø og professor Ane Qvortrup. Men problemet er dybere: For eleverne er uddannelse i dag blot et instrument.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-a85e84af-7715-442c-80a9-4f966170ebc5.svg)Cille Lewinsky](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/politik/article19444059.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Sara Krogh Holm advarer om øget ulighed ved eksamener med pen og papir I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Sara Krogh Holm, der er næstforperson i Erhvervsskolernes Elevorganisation, at undervisningsminister Magnus Heunickes ”strakspakke” med flere eksamener med pen og papir er et forældet svar på AI-snyd. Hun mener, at forslaget vil øge kønsskævheden, ramme elever med ordblindhed, skabe ubevidst skævhed hos censorer og tage tid fra undervisningen. I stedet anbefaler hun lukkede digitale eksamenssystemer, flere skriftlige opgaver i skolen samt mere mundtlighed ved eksamen. [Frygten for AI-snyd bomber vores uddannelser 20 år tilbageMinisteren kigger tilbage på sin egen skolegang for at finde løsninger på eksamenssnyd. Det skader uddannelsessystemet og er ærgerligt, når vi har ansvarlige, fremadskuende løsninger lige ved hånden.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-93ef0ba7-2bbf-4c6e-9f60-f47b71f9a1cc.png)Jyllands-PostenSara Krogh Holm![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ministre-paa-vej-til-amalienborg--f70a8817-5676-4524-b316-2fdb492260db)](https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE19495101/frygten-for-aisnyd-bomber-vores-uddannelser-20-aar-tilbage?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## DTU vil udfase pen og papir til eksamen Fra skoleåret 2027/2028 skal papir og blyant være bandlyst til eksamen på DTU. Sådan lyder ledelsens plan ifølge Berlingske. Men den plan møder modstand indefra. 35 undervisere fra DTU Fysik og DTU Nanolab advarer nu imod den. De lærer folk fysik i laboratoriet, og dér er papir og blyant ikke bare nostalgi. Det er en del af selve håndværket. Professor Jakob Schiøtz stiller det skarpt op i artiklen: > Ville du have lyst til at køre over en bro, der er designet af en ingeniør, der egentlig ikke forstår styrken af en bro, men som er i stand til at skrive gode prompts til ChatGPT? Ledelsen køber ikke præmissen. AI er kommet for at blive, lyder argumentet, og så nytter det ikke at vende tilbage til flere gammeldags eksamener med pen og papir. [Kontroversiel beslutning skaber splittelse på DTU: »Så har de ikke en chance på det arbejdsmarked, der kommer«Det skal være slut med at bruge papir og blyant til eksamen på DTU, hvis det står til ledelsen på Danmarks Tekniske Universitet. Men den beslutning har fået underviserne op i det røde felt. I værste fald uddanner vi ingeniører, der ikke rigtigt ved, hvad de laver, lyder advarslen.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-bb465657-b3ba-4932-b8c0-acc403644b30.png)BerlingskeMagnus Kraft![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/155985373-91384a75-48e4-405a-8685-77cf30a6a702.webp)](https://www.berlingske.dk/business/kontroversiel-beslutning-skaber-splittelse-paa-dtu-saa-har-de-ikke-en-chance-paa-det-arbejdsmarked-der-kommer?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## AI er blevet den fjerde aktør ved universitetseksamen I et debatindlæg i Berlingske skriver Julie Hassing Nielsen, ekstern censor og docent i statskundskab, at AI allerede sidder med ved eksaminationsbordet på danske universiteter. Hun anbefaler, at universiteterne ikke forsøger at forbyde brugen, men i stedet integrerer AI i undervisningen, gør undervisning i algoritmers muligheder og bias obligatorisk for alle studerende og øger vægten af mundtlige prøver, så faglig forståelse kan testes direkte. [Underviser var censor på fire universiteter, hvor ai også sad til bords. Nu kommer hun med et varselFormår danske universiteter at uddanne verdensklassekandidater, der kan bruge ai bedre end konkurrenterne i udlandet? Det bør bekymre langt flere end os, der sidder ved censorbordet.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-5b8c4ff9-d357-47f1-877b-0f55388fc51d.png)BerlingskeJulie Hassing Nielsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/156801661-27a5cfca-ff77-4109-baf6-8f2618ffa89f.webp)](https://www.berlingske.dk/synspunkter/underviser-var-censor-paa-fire-universiteter-hvor-ai-ogsaa-sad-til-bords-nu-kommer-hun-med-et-varsel?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Universiteter bedømmer stadig studerende på opgaver, som AI let kan lave I Weekendavisen skriver Christoffer Zieler i sin leder, at det er en skandale, at studerende fortsat vurderes på skriftlige hjemmeopgaver, som AI nemt kan producere. Artiklen peger på, at studieordninger som eksempelvis statskundskab ved Københavns Universitet stadig fastholder skriftlige opgaver som central bedømmelse, selvom maskiner kan efterligne menneskelige fejl og dermed skjule snyd. [KarakterLeder. Det er en skandale, at studerende fortsat vurderes på opgaver, der let kan produceres af kunstig intelligens.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-b816f8f0-5e33-4b69-afd3-e36fa80802fb.png)WeekendavisenChristoffer Zieler![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/156929510-c8859c3e-dc91-4de8-a3b9-43e3063ad8e0.webp)](https://www.weekendavisen.dk/samfund/karakter?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Hanne Leth Andersen vil sikre skriftlighed frem for AI I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver professor Hanne Leth Andersen, at skriftlighed er en kultur- og tænkefærdighed, som udvikler hukommelse, abstraktion og faglig dømmekraft. Hun advarer mod, at elever uddelegerer skrivning til AI, fordi en ufordøjet AI-tekst mangler intention og dybde og fremkalder en ”aflastningsadfærd”, hvor elever tror, de har lært mere, end de rent faktisk har. Hanne Leth Andersen peger på behovet for en fagvis balance. Elever skal lære at bruge tidens teknologiske redskaber, men børn bør bruge betydeligt mindre AI end voksne, indtil skrivning er tilegnet. Skolerne skal samtidig styrke teknologiforståelse og revurdere prøveformer, så skriftlighedens langsomhed får plads til refleksion og præcision. [Elever skal stå stærke og handlekraftige foran verden. Derfor skal de ikke forlade sig på kunstig intelligensDet kan være fristende for børn og unge at uddelegere skrivning til kunstig intelligens. Undervisere må lære dem at forstå, hvad de får ud af at skrive selv, mener Hanne Leth Andersen![](https://viden.ai/content/images/icon/mstile-310x310-72cefe28-f4db-40b3-a5c4-80aebf4e9ea3.png)Kristeligt DagbladHanne Leth Andersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20200827-213600-6-35d39e5a-35ec-4fca-987e-0e9e9bdac260.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/elever-skal-staa-staerke-og-handlekraftige-foran-verden-derfor-skal-de-ikke-forlade-sig-paa?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## AI som automatreaktion svækker hjernens læring I en kronik i Altinget skriver Anette Prehn, direktør for Centre for Brain-Based Leadership and Learning, at årets studenter er den første årgang, der har haft adgang til AI gennem hele gymnasietiden. Hendes bekymring er, hvad der sker med hjernen, når AI bliver vores første association: hjælpelinjen, der aldrig er optaget. Hun bygger argumentet på begrebet “selvdirigeret neuroplasticitet”, altså at hjernen formes af det, vi træner, og gror til på de områder, vi forsømmer. Bruger man konsekvent AI, før man selv har anstrengt sig, risikerer man det, hun kalder “afviklet intelligens”. Anette Prehn skelner skarpt mellem hjælp før og efter egen indsats. Hjælp, som kommer efter anstrengelsen, kan styrke læringen. Hjælp, som konsekvent kommer før, kan tromle de mulige læringsstier ned og gøre eleven mere uselvstændig. [Sociolog og forfatter: Når AI bliver en automatreaktion, snyder vi os selv for afgørende hjerneaktivitet - Altinget UddannelseI disse uger springer årets studenter ud. De udgør den første årgang, som har haft adgang til kunstig intelligens igennem hele deres gymnasietid. Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis vi som samfund vender os til at bruge det forkert, skriver Anette Prehn.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-d2a5ae2d-cd3a-4440-a13b-926ab18846da.png)Altinget UddannelseAnette Prehn![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/158419-2a173e9b-5a56-46a4-8ff6-31eda52e91c2.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/sociolog-naar-ai-bliver-en-automatreaktion-snyder-vi-os-selv-for-afgoerende-hjerneaktivitet?toke=a3bf9f44904f4b3da02bfc8be2ace433&fbclid=IwY2xjawSwwmpleHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHpm1X9crq1QT%5FB4qTocF86LLvQPt6%5FpXZM5GeMoKwIGeSunaOXeXbb%5FSMKZU%5Faem%5FT7q0zuDupCoj6FxbBJa54Q&ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## AI støtter skrivning, når læreren sætter klare rammer Folkeskolen omtaler et bachelorprojekt fra UCL, hvor Caroline Gommesen og Sofie Vølund Jacobsen har undersøgt skrivning med AI i 6\. klasse. Projektet viser, at AI kan støtte elevernes idéudvikling og strukturering af tekster, når læreren sætter klare rammer og understøtter deres refleksion og kritiske tænkning. De studerende undersøgte et undervisningsforløb med observationer, skærmoptagelser af elevernes arbejde og analyser af deres færdige tekster. De har også udviklet en visuel model og et læremiddel, som skal hjælpe eleverne med at bevare ejerskabet, når deres rolle forskydes fra tekstproducent til redaktør. Både modellen, læremidlet og bachelorprojektet kan hentes på folkeskolen.dk. [Med en didaktisk rammesætning kan AI fungerer som elevernes skriftlige sparringspartnerCaroline Gommesen og Sofie Vølund Jacobsen er indstillet til en pris for deres bachelorprojekt om, hvordan skriveundervisning i dansk på mellemtrinnet kan tilrettelægges med inddragelse af AI, så eleverne udvikler skriftsproglige kompetencer og samtidig bevarer ejerskab over deres egne tekster.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-4967a2b8-2e8e-40af-9c24-7b8a7a475afd.png)FolkeskolenEmma Marie Suinat![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ba23-79a022a1-c5f5-437a-95be-e29b811ad639.png)](https://www.folkeskolen.dk/med-en-didaktisk-rammesaetning-kan-ai-fungerer-som-elevernes-skriftlige-sparringspartner/?ref=viden.ai) --- ## Chatbots giver viden, men træner ikke elevernes relationer I Information skriver Anders Søgaard, at skolen i 1990’erne var propfuld af kort, bøger, regnemaskiner og videoafspillere. I dag kan SkoleGPT gøre næsten al viden tilgængelig med en prompt. Med Paul Freires begreb “bank-udlægningen” og John Keating fra Døde poeters klub argumenterer Anders Søgaard for, at skolen også skal træne øjenkontakt, relationer og modet til at stå frem. [Døde poeters klub ville næppe have haft gavn af en chatbotSkoleGPT gør det nemt at fylde tomme hjernebankbøger. Men skolen handler om alt det, kunstig intelligens ikke kan rumme![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-4c92bdd4-2c40-45c3-8a40-76029609b6d4.png)Dagbladet InformationAnders Søgaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/52acd1897c65c68b39d0b3e590f3cce4-4649679e-8c7f-416d-8e37-77d156ae6e5d)](https://www.information.dk/kultur/2026/07/doede-poeters-klub-naeppe-haft-gavn-chatbot?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Ugens kommentar: Stilladset, som forsvandt Karaktererne stiger gennem året, men til eksamen falder de med 18 og 24 procent. Det er det kinesiske studie af 26.000 elever i én sætning, og det er kognitiv gæld med tal på. Vi har skrevet om [begrebet før på Viden.AI](https://viden.ai/ugens-nyhedsbrev-nar-ai-skaber-en-illusion-af-arbejde/), men nu er det ikke længere kun en fornemmelse. Der er selvfølgelig forskel på et kinesisk studie og det danske uddannelsessystem, men mønsteret er det samme som det, Danske Gymnasiers stikprøve viste. Året ser fint ud, men det gør eksamen ikke. Gennem året opbygger eleverne en gæld, som er usynlig, mens den stiftes. En opgave løst af ChatGPT betyder jo ikke noget. Den næste opgave heller ikke, men når det bliver det stillads, man hænger sin faglighed op på, bliver det svært den dag, man ikke har støtten. Og den er væk til eksamen. Politikerne svarer med en strakspakke, som flytter lektierne ind på skolen og skærmene ud af lokalet. Håndskriften skal tilbage i undervisningen. Det er et svar på, hvor arbejdet foregår. Men gælden stiftes ikke et bestemt sted. Den stiftes i et bestemt øjeblik: dér, hvor svaret kommer, før eleven selv har tænkt. Anette Prehn har den skarpeste formulering af netop det. Hjælp, som kommer efter egen anstrengelse, styrker læringen. Hjælp, som konsekvent kommer før, tromler læringsstierne ned, før de er trådt. Derfor kan en elev sagtens sidde i et AI-frit lokale og stadig springe over, hvis opgaven ikke kræver, at hun tænker først. Det er den samme pointe som Hanne Leth Andersens: Skrivningens langsomhed er ikke besværet ved faget. Den er faget. Gælden stiftes ikke til eksamen i maj. Den stiftes en tirsdag i november klokken 23 i en opgave, ingen kigger nærmere på. Det er i det øjeblik, den skal forhindres. --- ## Sommerens øvrige nyheder ### Censorerne slår alarm - [**Historiker dropper censorhvervet** ](https://www.berlingske.dk/kommentatorer/pludselig-skrev-de-studerende-helt-korrekt--men-uden-sjael-saa-gad-christian-egander-skov-ikke-spilde-sin-tid-paa-at-vaere-censor?fbclid=IwY2xjawSzVEtleHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHmdYEFt5ZbO%5Fzap9FVqffn9M-P1GGh%5F6vywcpKYc246ZWsNHt7xvR6xqgWTp%5Faem%5Fl3YpiVMt2-6xj9m2ba4qQA&ref=viden.ai)(2\. juli) Christian Egander Skov gider ikke bruge tid på opgaver, som er korrekte, men uden sjæl. *Berlingske - Bag betalingsmur* - [**Censorer vil have detaljerede redegørelser for AI-brug**](https://www.berlingske.dk/danmark/censorer-studerende-skal-beskrive-ai-brug-langt-mere-detaljeret?ref=viden.ai) (22\. juli) Censorledelsen for lægeuddannelsen vil have studerende til at dokumentere deres AI-brug langt grundigere ved skriftlige eksamener. *Berlingske* - [**S vil undersøge censorernes bekymringer**](https://www.berlingske.dk/politik/s-vil-undersoege-ai-bekymringer-efter-censorers-opraab?ref=viden.ai) (22\. juli) Trine Bramsen samler uddannelsesstederne efter aktindsigt i 40 censorberetninger fra CBS. *Berlingske* ### Undervisningen skal ændres - [**AI afslører svagheder i uddannelsesformerne** ](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19418224.ece?ref=viden.ai)(8\. juli) Linda Greve og Martin Sønderlev Christensen vil have prøveformer, som måler dømmekraft og samarbejde. *Uddannelsesmonitor* - [**Brug AI som læringskatalysator**](https://www.berlingske.dk/synspunkter/brug-kunstig-intelligens-som-laeringskatalysator--ikke-som-en-fordummende-sovepude?ref=viden.ai) (13\. juli) Nicolas Guilbert advarer mod kontrol og efterlyser efteruddannelse. Hans elever har skrevet bøger med AI siden 2023\. *Berlingske - Bag betalingsmur* - [**Underviser ser markant skifte hos de studerende**](https://www.berlingske.dk/kronikker/underviser-har-set-et-markant-skifte-i-de-studerendes-brug-af-ai--nu-kommer-han-med-et-opraab?ref=viden.ai) (19\. juli) Peter Gammeltoft fra DTU vil have obligatoriske AI-fag og læringsaktiviteter helt uden AI. *Berlingske - Bag betalingsmur* - [**Forælder kritiserer skole for AI-rettede danskopgaver**](https://www.sn.dk/art6613623/rudersdal-kommune/nyhed/chokeret-mor-ai-retter-boernenes-opgaver/?ref=viden.ai) (31\. juli) Trine Sofie Kjeldahl savner personlig feedback. Skolelederen kalder AI et pædagogisk hjælpemiddel. *Sjællandske Nyheder - Bag betalingsmur* ### Fagligheden og fremtiden - [**Ti års faldende læsefærdigheder**](https://www.berlingske.dk/kronikker/gymnasielaerer-eleverne-er-blevet-daarligere-til-at-laese-og-skrive-og-kan-ikke-koncentrere-sig-om-en-spillefilm--ai-har-kun-gjort-det-vaerre?utm%5Fsource=social&utm%5Fmedium=facebook&utm%5Fcontent=billede%5Fopslag&fbclid=IwY2xjawS0pHNleHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHvwuFybj-hYSMfd7NuaMfug5lm0-jEs0u8jhOOdi7qibG2UnM3%5FKfAnJcnG9%5Faem%5FW8YIq59I%5FB-aEsF5SC8hmA) (4\. juli) Turi Kirstine Schäffer kobler udviklingen til et skærmforbrug på 30 til 60 timer om ugen. AI forstærker, men forårsager ikke. *Berlingske - Bag betalingsmur* - [**28 procent færre ansøgere til IT-uddannelser** ](https://fho.dk/blog/2026/07/07/prosa-fald-er-et-wake-up-call-vi-er-noedt-til-at-lave-uddannelser-i-takt-med-tiden/?ref=viden.ai)(7\. juli) Datamatikeruddannelsen falder 31 procent. PROSA kalder det et wake-up-call. *Ritzau* - [**De unges faglige kompetencer skrider**](https://borsen.dk/nyheder/opinion/de-unges-faglige-kompetencer-skrider?ref=viden.ai) (22\. juli) Christian Bjørnskov: Hver niende elev i 9\. klasse dumpede både dansk og matematik i 2025\. *Børsen - Bag betalingsmur* - [**Sverige: Massuddannelsens tid kan være forbi** ](https://www.gp.se/ledare/massutbildningens-tid-kan-vara-forbi-.d14e7c06-8b76-47ba-9522-343cd337cbcb?ref=viden.ai)(28\. juli) Klas A. M. Eriksson vil flytte praktiknære uddannelser til gymnasier og erhvervsskoler. *Göteborgs-Posten* - [**Humanistiske kompetencer får ny værdi** ](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10926129/Vi-har-i-%C3%A5rtier-talt-de-humanistiske-uddannelser-ned.-Men-ai-vender-op-og-ned-p%C3%A5-det-hele?ref=viden.ai)(29\. juli) Ulrikke Dahl Juelner: Dømmekraft og kritisk tænkning bliver det sikre valg, ikke det regelbaserede. *Politiken - Bag betalingsmur* ### EU kræver mærkning af AI-indhold URL: https://viden.ai/eu-kraever-maerkning-af-ai-indhold/ Last updated: 2026-08-08T08:04:18.000Z DR skriver, at EU’s nye AI-regler træder i kraft i dag. Chatbots skal tydeligt deklareres, mens AI-genereret og AI-manipuleret indhold, blandt andet deepfakes, skal mærkes, så borgere lettere kan genkende det. Nogle AI-systemer skal også have maskinlæsbare mærker, så andre systemer automatisk kan identificere indholdet. Europa-Kommissionen opfordrer medlemslandene til at udpege tilsynsmyndigheder, men i Danmark er det endnu uklart, hvem der får ansvaret. [Nye AI-regler træder i kraft i dagDet skal være nemmere for borgerne at gennemskue, hvornår indhold på internettet er AI-generet. Det skal nye EU-regler, der træder i kraft i dag blandt andet hjælpe med.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-952f9d8e-e133-40e7-ad2b-eb604b968c62.ico)DRMathilde Clauson-Kaas![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20260731-143216-6-713704b9-dde0-47ff-b145-35f32c292261.jpg)](https://dr.dk/nyheder/indland/nye-ai-regler-traeder-i-kraft-i-dag?ref=viden.ai) ### Teknologiforståelse fra børnehave til universitet URL: https://viden.ai/teknologiforstaelse-fra-bornehave-til-universitet/ Last updated: 2026-09-05T07:22:58.000Z En bog til dig, der vil inddrage computationelle ting og arbejde mere nuanceret med teknologiforståelse – i børnehaven, i grundskolen, i gymnasiet eller på de videregående uddannelser. Denne bog bidrager med et nuanceret perspektiv på teknologiforståelse og forklarer, hvordan ikke blot skærmbaserede teknologier men også computationelle ting kan inddrages i pædagogiske aktiviteter i børnehaven og i undervisningen i grundskolen, gymnasiet og på videregående uddannelser. Bogen afklarer centrale begreber og giver eksempler, der udfolder mulige praksisser med computationelle ting. Computationelle ting er fysiske ting, der kan bruges til at udføre algoritmiske processer: De findes i robotter, i papirbaserede beslutningstræer – og i eleverne selv, når de kropsligt modellerer disse processer. Computationelle ting kan bruges i kropslige læreprocesser inden for alle fag og læreplanstemaer og bidrager til en nuanceret teknologiforståelse. Bogen henvender sig til alle, der vil inddrage computationelle ting og arbejde mere nuanceret med teknologiforståelse – fra børnehave til universitet. [Kan købes hos UniPress](https://www.universitypress.dk/shop/teknologiforstaaelse-fra-4205p.html?ref=viden.ai) ****Sprog:** Dansk ****Forfatter:** Inger-Marie Falgren Christensen, Roland Hachmann, Stig Børsen Hansen, Nina Bonderup Dohn ****Udgivelsesdato:** 2026 ****ISBN13:** 978-87-408-3615-8 ****Forlag**: Syddansk Universitetsforlag ### Universiteter bedømmer stadig studerende på opgaver, som AI let kan lave URL: https://viden.ai/universiteter-bedommer-stadig-studerende-pa-opgaver-som-ai-let-kan-lave/ Last updated: 2026-08-01T20:40:05.000Z I Weekendavisen skriver Christoffer Zieler i sin leder, at det er en skandale, at studerende fortsat vurderes på skriftlige hjemmeopgaver, som AI nemt kan producere. Artiklen peger på, at studieordninger som eksempelvis statskundskab ved Københavns Universitet stadig fastholder skriftlige opgaver som central bedømmelse, selvom maskiner kan efterligne menneskelige fejl og dermed skjule snyd. [KarakterLeder. Det er en skandale, at studerende fortsat vurderes på opgaver, der let kan produceres af kunstig intelligens.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-b816f8f0-5e33-4b69-afd3-e36fa80802fb.png)WeekendavisenChristoffer Zieler![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/156929510-c8859c3e-dc91-4de8-a3b9-43e3063ad8e0.webp)](https://www.weekendavisen.dk/samfund/karakter?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Forælder kritiserer Skovlyskolen for at lade AI rette danskopgaver URL: https://viden.ai/foraelder-kritiserer-skovlyskolen-for-at-lade-ai-rette-danskopgaver/ Last updated: 2026-08-01T20:49:33.000Z I Sjællandske Nyheder fortæller forælder og tidligere lærer Trine Sofie Kjeldahl, at hun er chokeret over, at Skovlyskolen bruger AI til at rette danskopgaver og til at formulere skolens nyhedsbrev. Hun siger, at AI‑feedback fratager eleverne personlig feedback, feedforward og relationsarbejde og kræver klare grænser samt en kommunal AI‑politik. Skoleleder Søren Wadt svarer, at skolen samarbejder med virksomheden Teachers Space og bruger AI som pædagogisk hjælpemiddel, ikke som eneste metode, og han erkender, at kommunikationen til forældrene kan blive bedre. Det efterlader uklare grænser for omfang, databehandling og information til forældre. [Chokeret mor: AI retter børnenes opgaverEn forælder til en datter på Skovlyskolen er stærkt kritisk over skolens brug af AI til at rette opgaver. AI gør lærerne bedre, lyder det fra skoleleder. Synes du, det er i orden, at lærerne bruger kunstig intelligens til at rette opgaver?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-fc01ad9c-f5bb-48a1-bf04-07135533f116.png)Sjællandske NyhederJesper Bjørn Larsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/156888966-c5a3b1c0-1e8b-40df-8f1a-79ee89273fe2.jpg)](https://www.sn.dk/art6613623/rudersdal-kommune/nyhed/chokeret-mor-ai-retter-boernenes-opgaver/?ref=viden.ai) ### AI udfordrer forestillingen om den sikre uddannelse URL: https://viden.ai/ai-udfordrer-forestillingen-om-den-sikre-uddannelse/ Last updated: 2026-08-02T09:24:11.000Z I et debatindlæg i Politiken argumenterer historiestuderende Ulrikke Dahl Juelner for, at AI og automatisering udfordrer forestillingen om tekniske og regelbaserede uddannelser som sikre valg. Goldman Sachs vurderer, at op mod 300 millioner fuldtidsjob globalt kan automatiseres, mens World Economic Forum anslår, at op mod 59 procent af det globale arbejdsmarked har behov for nye kompetencer for at beholde deres nuværende stillinger. Ulrikke Dahl Juelner fremhæver dømmekraft, kontekstforståelse, etik og kritisk tænkning som kompetencer, der får større værdi. Hun opfordrer universiteterne til at vise tydeligere, hvordan humanistiske kompetencer kan bruges uden for de traditionelle karriereveje. [Studerende: Vi har i årtier talt de humanistiske uddannelserI årtier har vi hyldet de tekniske og regelbundne uddannelser som de sikre valg. Men i en tid med kunstig intelligens kan netop menneskelige kompetencer som dømmekraft og kritisk tænkning blive de mes![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-8b15ca1e-10b3-416f-a379-b9be471c53c2.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Udskriv-fcb56596-98d5-43cd-81ec-9b7f8d3419a7)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10926129/Vi-har-i-%C3%A5rtier-talt-de-humanistiske-uddannelser-ned.-Men-ai-vender-op-og-ned-p%C3%A5-det-hele?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### AI er blevet den fjerde aktør ved universitetseksamen URL: https://viden.ai/ai-er-blevet-den-fjerde-aktor-ved-universitetseksamen/ Last updated: 2026-08-01T21:01:10.000Z I et debatindlæg i Berlingske skriver Julie Hassing Nielsen, ekstern censor og docent i statskundskab, at AI allerede sidder med ved eksaminationsbordet på danske universiteter. Hun anbefaler, at universiteterne ikke forsøger at forbyde brugen, men i stedet integrerer AI i undervisningen, gør undervisning i algoritmers muligheder og bias obligatorisk for alle studerende og øger vægten af mundtlige prøver, så faglig forståelse kan testes direkte. [Underviser var censor på fire universiteter, hvor ai også sad til bords. Nu kommer hun med et varselFormår danske universiteter at uddanne verdensklassekandidater, der kan bruge ai bedre end konkurrenterne i udlandet? Det bør bekymre langt flere end os, der sidder ved censorbordet.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-5b8c4ff9-d357-47f1-877b-0f55388fc51d.png)BerlingskeJulie Hassing Nielsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/156801661-27a5cfca-ff77-4109-baf6-8f2618ffa89f.webp)](https://www.berlingske.dk/synspunkter/underviser-var-censor-paa-fire-universiteter-hvor-ai-ogsaa-sad-til-bords-nu-kommer-hun-med-et-varsel?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Sara Krogh Holm advarer om øget ulighed ved eksamener med pen og papir URL: https://viden.ai/sara-krogh-holm-advarer-om-oget-ulighed-ved-eksamener-med-pen-og-papir/ Last updated: 2026-07-30T07:07:01.000Z I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Sara Krogh Holm, der er næstforperson i Erhvervsskolernes Elevorganisation, at undervisningsminister Magnus Heunickes ”strakspakke” med flere eksamener med pen og papir er et forældet svar på AI-snyd. Hun mener, at forslaget vil øge kønsskævheden, ramme elever med ordblindhed, skabe ubevidst skævhed hos censorer og tage tid fra undervisningen. I stedet anbefaler hun lukkede digitale eksamenssystemer, flere skriftlige opgaver i skolen samt mere mundtlighed ved eksamen. [Frygten for AI-snyd bomber vores uddannelser 20 år tilbageMinisteren kigger tilbage på sin egen skolegang for at finde løsninger på eksamenssnyd. Det skader uddannelsessystemet og er ærgerligt, når vi har ansvarlige, fremadskuende løsninger lige ved hånden.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-93ef0ba7-2bbf-4c6e-9f60-f47b71f9a1cc.png)Jyllands-PostenSara Krogh Holm![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ministre-paa-vej-til-amalienborg--f70a8817-5676-4524-b316-2fdb492260db)](https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE19495101/frygten-for-aisnyd-bomber-vores-uddannelser-20-aar-tilbage?ref=viden.ai) ### Hanne Leth Andersen vil sikre skriftlighed frem for AI URL: https://viden.ai/hanne-leth-andersen-vil-sikre-skriftlighed-frem-for-ai/ Last updated: 2026-07-30T07:13:25.000Z I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver professor Hanne Leth Andersen, at skriftlighed er en kultur- og tænkefærdighed, som udvikler hukommelse, abstraktion og faglig dømmekraft. Hun advarer mod, at elever uddelegerer skrivning til AI, fordi en ufordøjet AI-tekst mangler intention og dybde og fremkalder en ”aflastningsadfærd”, hvor elever tror, de har lært mere, end de rent faktisk har. Hanne Leth Andersen peger på behovet for en fagvis balance. Elever skal lære at bruge tidens teknologiske redskaber, men børn bør bruge betydeligt mindre AI end voksne, indtil skrivning er tilegnet. Skolerne skal samtidig styrke teknologiforståelse og revurdere prøveformer, så skriftlighedens langsomhed får plads til refleksion og præcision. [Elever skal stå stærke og handlekraftige foran verden. Derfor skal de ikke forlade sig på kunstig intelligensDet kan være fristende for børn og unge at uddelegere skrivning til kunstig intelligens. Undervisere må lære dem at forstå, hvad de får ud af at skrive selv, mener Hanne Leth Andersen![](https://viden.ai/content/images/icon/mstile-310x310-72cefe28-f4db-40b3-a5c4-80aebf4e9ea3.png)Kristeligt DagbladHanne Leth Andersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20200827-213600-6-35d39e5a-35ec-4fca-987e-0e9e9bdac260.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/elever-skal-staa-staerke-og-handlekraftige-foran-verden-derfor-skal-de-ikke-forlade-sig-paa?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Professor afslørede 32 af 35 studerende med skjult instruktion URL: https://viden.ai/professor-afslorede-32-af-35-studerende-med-skjult-instruktion/ Last updated: 2026-07-29T09:30:18.000Z Cybernews beskriver, hvordan dr. Jason Gibson, der er historieprofessor ved Alcorn State University, skjulte en instruktion med hvid skrift på hvid baggrund i en midtvejsopgave. Ifølge Gibson kopierede 32 af 35 studerende spørgsmålet ind i en chatbot og afleverede AI-genererede svar som: “Madagascar purple bicycle whispers to the ceiling” og “Madagascar floats sideways through the afternoon.” [Fed-up professor deploys prompt trap to catch students cheating with AIJason Gibson skjulte en instruktion i en opgave og afslørede 32 af 35 studerende, som afleverede svar fra en chatbot.Cybernews](https://cybernews.com/ai-news/prompt-trap-students-caught-cheating-ai?ref=viden.ai) ### Sverige: Erhvervsfag skal tilbage til gymnasier og erhvervsskoler URL: https://viden.ai/sverige-erhvervsfag-skal-tilbage-til-gymnasier-og-erhvervsskoler/ Last updated: 2026-07-29T09:44:29.000Z I et lederindlæg i Göteborgs-Posten argumenterer Klas A. M. Eriksson for, at AI udfordrer universiteternes rolle som masseuddannelsesinstitutioner. Siden begyndelsen af 1980’erne er andelen, som går fra gymnasiet til en videregående uddannelse, steget fra cirka 20 procent til næsten 50 procent. Eriksson fremhæver samtidig stigende arbejdsløshed blandt unge akademikere og efterspørgsel efter kvalificerede håndværkere. Han foreslår derfor at flytte flere praktiknære uddannelser til gymnasier og erhvervsskoler, mens universiteterne fokuserer på akademisk spidskompetence og dannelse. [Massutbildningens tid kan vara förbiKlas A. M. Eriksson skriver i Göteborgs-Posten, at AI udfordrer universiteternes rolle som masseuddannelsesinstitutioner. Han vil flytte flere praktiknære uddannelser til gymnasier og erhvervsskoler.GP Ledare (Göteborgs-Posten)](https://gp.se/ledare/massutbildningens-tid-kan-vara-forbi-.d14e7c06-8b76-47ba-9522-343cd337cbcb?ref=viden.ai) ### Markant fald i kinesiske elevers eksamenskarakterer URL: https://viden.ai/markant-fald-i-kinesiske-elevers-eksamenskarakterer/ Last updated: 2026-07-27T19:37:13.000Z I Politiken skriver Cecilie Lund Kristiansen om et studie af 26.000 kinesiske elever, som er fulgt i 30 måneder. Efter udbredt adgang til AI bruger eleverne 30 procent mindre tid på opgaver og får højere løbende karakterer. Til gengæld falder deres to afsluttende eksamenskarakterer med 18 og 24 procent. Miriam Gensowski fra Rockwool Fonden mener, at resultaterne bør vække opmærksomhed i Danmark. Hun fremhæver dog, at studiet endnu ikke er fagfællebedømt, og at kinesiske eksamener adskiller sig fra danske. [Kunstig intelligens har gjort kinesiske elever markant dårliDeres karakterer ved de afsluttende eksamener er faldet med henholdsvis 18 og 24 procent efter fremkomsten af kunstig intelligens, viser forskning.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-90a25ca5-5c8e-480a-ad74-39dd4ab2e426.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/NET-d5234330-9d8b-4749-a755-4585b6f77215)](https://politiken.dk/danmark/uddannelse/art10924536/Kunstig-intelligens-har-gjort-kinesiske-elever-d%C3%A5rligere-til-eksamen?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### AI støtter skrivning, når læreren sætter klare rammer URL: https://viden.ai/ai-stotter-skrivning-nar-laereren-saetter-klare-rammer/ Last updated: 2026-07-27T11:46:37.000Z Folkeskolen omtaler et bachelorprojekt fra UCL, hvor Caroline Gommesen og Sofie Vølund Jacobsen har undersøgt skrivning med AI i 6\. klasse. Projektet viser, at AI kan støtte elevernes idéudvikling og strukturering af tekster, når læreren sætter klare rammer og understøtter deres refleksion og kritiske tænkning. De studerende undersøgte et undervisningsforløb med observationer, skærmoptagelser af elevernes arbejde og analyser af deres færdige tekster. De har også udviklet en visuel model og et læremiddel, som skal hjælpe eleverne med at bevare ejerskabet, når deres rolle forskydes fra tekstproducent til redaktør. Både modellen, læremidlet og bachelorprojektet kan hentes på folkeskolen.dk. [Med en didaktisk rammesætning kan AI fungerer som elevernes skriftlige sparringspartnerCaroline Gommesen og Sofie Vølund Jacobsen er indstillet til en pris for deres bachelorprojekt om, hvordan skriveundervisning i dansk på mellemtrinnet kan tilrettelægges med inddragelse af AI, så eleverne udvikler skriftsproglige kompetencer og samtidig bevarer ejerskab over deres egne tekster.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-4967a2b8-2e8e-40af-9c24-7b8a7a475afd.png)FolkeskolenEmma Marie Suinat![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ba23-79a022a1-c5f5-437a-95be-e29b811ad639.png)](https://www.folkeskolen.dk/med-en-didaktisk-rammesaetning-kan-ai-fungerer-som-elevernes-skriftlige-sparringspartner/?ref=viden.ai) ### Chatbots giver viden, men træner ikke elevernes relationer URL: https://viden.ai/chatbots-giver-viden-men-traener-ikke-elevernes-relationer/ Last updated: 2026-08-02T09:34:19.000Z I Information skriver Anders Søgaard, at skolen i 1990’erne var propfuld af kort, bøger, regnemaskiner og videoafspillere. I dag kan SkoleGPT gøre næsten al viden tilgængelig med en prompt. Med Paul Freires begreb “bank-udlægningen” og John Keating fra Døde poeters klub argumenterer Anders Søgaard for, at skolen også skal træne øjenkontakt, relationer og modet til at stå frem. [Døde poeters klub ville næppe have haft gavn af en chatbotSkoleGPT gør det nemt at fylde tomme hjernebankbøger. Men skolen handler om alt det, kunstig intelligens ikke kan rumme![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-4c92bdd4-2c40-45c3-8a40-76029609b6d4.png)Dagbladet InformationAnders Søgaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/52acd1897c65c68b39d0b3e590f3cce4-4649679e-8c7f-416d-8e37-77d156ae6e5d)](https://www.information.dk/kultur/2026/07/doede-poeters-klub-naeppe-haft-gavn-chatbot?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### DTU vil udfase pen og papir til eksamen URL: https://viden.ai/dtu-vil-udfase-pen-og-papir-til-eksamen/ Last updated: 2026-07-23T08:08:59.000Z Fra skoleåret 2027/2028 skal papir og blyant være bandlyst til eksamen på DTU. Sådan lyder ledelsens plan ifølge Berlingske. Men den plan møder modstand indefra. 35 undervisere fra DTU Fysik og DTU Nanolab advarer nu imod den. De lærer folk fysik i laboratoriet, og dér er papir og blyant ikke bare nostalgi. Det er en del af selve håndværket. Professor Jakob Schiøtz stiller det skarpt op i artiklen: > Ville du have lyst til at køre over en bro, der er designet af en ingeniør, der egentlig ikke forstår styrken af en bro, men som er i stand til at skrive gode prompts til ChatGPT? Ledelsen køber ikke præmissen. AI er kommet for at blive, lyder argumentet, og så nytter det ikke at vende tilbage til flere gammeldags eksamener med pen og papir. [Kontroversiel beslutning skaber splittelse på DTU: »Så har de ikke en chance på det arbejdsmarked, der kommer«Det skal være slut med at bruge papir og blyant til eksamen på DTU, hvis det står til ledelsen på Danmarks Tekniske Universitet. Men den beslutning har fået underviserne op i det røde felt. I værste fald uddanner vi ingeniører, der ikke rigtigt ved, hvad de laver, lyder advarslen.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-bb465657-b3ba-4932-b8c0-acc403644b30.png)BerlingskeMagnus Kraft![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/155985373-91384a75-48e4-405a-8685-77cf30a6a702.webp)](https://www.berlingske.dk/business/kontroversiel-beslutning-skaber-splittelse-paa-dtu-saa-har-de-ikke-en-chance-paa-det-arbejdsmarked-der-kommer?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Fagligt skred blandt unge presser universiteter og erhvervsliv URL: https://viden.ai/fagligt-skred-blandt-unge-presser-universiteter-og-erhvervsliv/ Last updated: 2026-07-27T08:10:52.000Z I Børsen skriver professor Christian Bjørnskov, at en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser alvorlige fald i folkeskolens faglige resultater. Den viser, at hver niende elev i 9\. klasse dumpede både dansk og matematik i 2025\. Han kobler tallene til egne erfaringer fra 20 års undervisning og til Cepos' dokumentation af, at gymnasieårskarakterer ligger højere end prøvekarakterer, og peger på, at det tvinger virksomheder til øget opkvalificering af unge. Christian Bjørnskov advarer om, at problemet kan føre til et permanent lavere kompetenceniveau blandt ansatte og universitetsstuderende. Han afviser, at ny teknologi som AI reducerer behovet for dygtige og vidende medarbejdere, og opfordrer til en øjeblikkelig politisk og faglig debat om løsninger. [“De unges faglige kompetencer skrider”“De unges faglige kompetencer skrider”Journalister og fagfolk er begyndt at skrive og advare imod en potentielt truende udvikling. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der udkom i forå![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-25b17c76-acc1-4b63-a63d-fd96d5877f4a.ico)Dagbladet BørsenChristian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet og IFN, Stockholm![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/e8759628-c5a9-4110-99be-c0985eb679b7-ff54e70d-3cc5-4f92-aba2-3292100a0660.jpg)](https://borsen.dk/nyheder/opinion/de-unges-faglige-kompetencer-skrider?ref=viden.ai) ### Censorer vil have mere detaljerede redegørelser for AI-brug ved eksamener URL: https://viden.ai/censorer-kraever-detaljeret-redegorelse-for-ai-brug-ved-eksamener/ Last updated: 2026-07-27T08:10:51.000Z I Berlingske beskriver censorledelsen for lægeuddannelsen et ønske om, at studerende redegør langt mere detaljeret for deres AI-brug ved skriftlige eksamener. Forperson Jens Dilling Lundgren henviser til eksempler på studerende, som er "sluppet meget hurtigt igennem" efter at have brugt en sprogmodel som ChatGPT ukritisk. Censorledelsen vil derfor kontakte universiteterne for at få ensrettet deklarationerne. Den vil også gøre AI-brug til en del af spørgerammen ved mundtlige eksamener, så censorerne kan teste de studerendes forståelse. [Censorer: Studerende skal beskrive AI-brug langt mere detaljeretDet skal være langt tydeligere, hvordan studerende anvender kunstig intelligens til eksamener, mener censorer.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-275f4ea2-7ba7-44cb-813e-ee515d3f495e.png)Berlingske![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/156391337-2b070062-6f23-4b22-a458-a271ac9094dc.webp)](https://www.berlingske.dk/danmark/censorer-studerende-skal-beskrive-ai-brug-langt-mere-detaljeret?ref=viden.ai) ### S vil undersøge censorers bekymringer om AI URL: https://viden.ai/s-vil-undersoge-censorers-bekymringer-om-ai/ Last updated: 2026-07-27T08:10:52.000Z Berlingske skriver, at Socialdemokratiets uddannelsesordfører Trine Bramsen tager censorers bekymringer om AI ved eksamener meget alvorligt. Berlingske har fået aktindsigt i 40 eksterne censorberetninger til CBS, og Trine Bramsen vil samle uddannelsesstederne for at drøfte politiske muligheder. Hun mener, at AI skal hæve niveauet for viden, ikke sænke det. Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne foreslår uanmeldte prøver uden hjælpemidler. Leila Stockmarr fra Enhedslisten vil indføre teknologiforståelse tidligt og have klare retningslinjer fra underviserne. [S vil undersøge AI-bekymringer efter censorers opråbSocialdemokratiet tager censorers bekymringer om AI ved eksamener alvorligt og ser på behov for ændringer.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-c8665e72-807b-4561-b012-ff91a72a7945.png)Berlingske![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/156367266-6989b6d4-c3eb-4da5-afe2-df46c8ce6b3a.webp)](https://www.berlingske.dk/politik/s-vil-undersoege-ai-bekymringer-efter-censorers-opraab?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Generativ AI ændrer de studerendes arbejdsproces URL: https://viden.ai/generativ-ai-aendrer-de-studerendes-arbejdsproces/ Last updated: 2026-07-27T08:40:27.000Z I en kronik i Berlingske skriver Peter Gammeltoft, der er ph.d., forsker og underviser på DTU, at generativ AI nu fungerer som en løbende dialogpartner i de studerendes projektarbejde. Det svækker efter hans vurdering deres evne til at lære selvstændigt og gør mange traditionelle eksamensformer uegnede. Han foreslår obligatoriske fag om generativ AI på bachelorniveau, fagspecifik AI-undervisning på kandidatniveau, nye undervisningsformer samt læringsaktiviteter uden AI. [Underviser har set et »markant skifte« i de studerendes brug af ai – nu kommer han med et opråbHvis vi ønsker, at de studerende skal kunne tænke selvstændigt, kreativt, reflekterende og kritisk, skal vi gøre noget anderledes for at dæmme op for brugen af kunstig intelligens![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-deef501b-d7a6-488c-a872-7a2e69d013a8.png)BerlingskePeter Gammeltoft![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/155976333-a17d7468-a0d7-4a9a-81d7-b068f1639a86.webp)](https://www.berlingske.dk/kronikker/underviser-har-set-et-markant-skifte-i-de-studerendes-brug-af-ai--nu-kommer-han-med-et-opraab?ref=viden.ai) ### Det umistelige – Pædagogik og dannelse med AI URL: https://viden.ai/det-umistelige/ Last updated: 2026-08-06T05:38:03.000Z [Køb bogen hos Hans Reitzels Forlag](https://bit.ly/4vyoFxs?ref=viden.ai) [Kik i bogen](https://gu.hansreitzel.dk/kig-i-bogen/det-umistelige-9788702465143?ref=viden.ai) ## Det umistelige – Pædagogik og dannelse med AI *Det umistelige* begynder dér, hvor de fleste bøger om AI springer over: hos underviseren, der mærker, at noget er gået tabt. Når en sprogmodel på få sekunder kan producere den analyse, det essay eller den oversættelse, som eleven ellers skulle have kæmpet sig frem til, påvirker det ikke kun arbejdsgangene. Det rammer også den faglige identitet, relationen til eleverne og meningen med arbejdet. Samtidig risikerer læreren at blive tvunget ind i en uønsket rolle som kontrollant, en rolle, der står i direkte modsætning til lærerens funktion som facilitator og rollemodel. Bogen tager den faglige sorg alvorligt som et professionelt vilkår og viser, hvordan sorgen kan blive afsæt for at genopdage det, undervisning dybest set handler om, så reaktionen ikke ender i forbud, mistillid og kontrol. Det umistelige er nemlig ikke bundet til en bestemt teknologi eller opgavetype. Det er elevens evne til at tænke selvstændigt. Det er den faglige dømmekraft, der gør det muligt at vurdere, om et svar er godt eller dårligt. Det er relationen mellem lærer og elev. Det er også dannelsen, den proces, hvor et ungt menneske bliver i stand til at tage stilling, handle etisk og bidrage til fællesskabet. Sprogmodellerne er blevet veltalende, men de mangler fortolkningsdybde: De genkender statistiske mønstre uden at forstå kulturel kontekst, følelsesmæssig undertekst og etisk vægt. Overlader vi fortolkningen til algoritmen, risikerer vi en ensretning af tænkningen. Netop derfor er dannelsesopgaven vigtigere end nogensinde. Bogen nøjes imidlertid ikke med de store spørgsmål. Den er skrevet for at give skolerne et fælles sprog og konkrete redskaber, som kan tages i brug i undervisningen allerede i morgen: AI-aktivitetsskalaen er bogens omdrejningspunkt. Det er en skala med fem trin, der gør forventningerne til elevernes brug af AI tydelige i hver enkelt opgave. - **Trin 1: Ingen AI** Eleven arbejder helt uden digitale hjælpemidler, så det bliver tydeligt, hvad eleven kan på egen hånd. - **Trin 2: Førskrivning og forberedelse** AI bruges til idéudvikling og forberedelse, men selve produktet er elevens eget. - **Trin 3: AI-assisteret redigering og feedback** AI fungerer som redigeringspartner, mens eleven bevarer ansvaret for indhold og argumentation. - **Trin 4: AI-understøttet opgaveudførelse** AI bidrager aktivt til opgaveløsningen, men altid under menneskelig vurdering og refleksion. - **Trin 5: AI som ligeværdig samarbejdspartner** Eleven og AI arbejder sammen om komplekse problemstillinger. Pointen er, at trinene ikke udgør et hierarki, hvor et højt trin er bedre end et lavt. De udgør et fælles sprog. Når dansklæreren og historielæreren begge kan sige, at en opgave er på trin 2, ved eleverne præcis, hvad der forventes på tværs af fag, hold og skoler. Bogen gennemgår hvert trin med eksempler på skriftlige og mundtlige aktiviteter, didaktiske overvejelser og typiske faldgruber ved implementeringen. FERC-modellen, der er udviklet af [Center for Hybrid Intelligence](https://mgmt.au.dk/center-for-hybrid-intelligence?ref=viden.ai) ved Aarhus Universitet, giver eleven en metode til at samarbejde med AI gennem fire faser: *Frame* (rammesæt), *Explore* (udforsk), *Refine* (forfin) og *Commit* (forpligt). Modellen flytter eleven fra en passiv brug af AI som orakel til et aktivt samarbejde med teknologien. Det bærende princip er, at mennesket ejer resultatet og kan stå på mål for det. Produktiv friktion er bogens tredje nøglebegreb. Det kognitive besvær er ikke en fejl, der skal fjernes, men en central del af selve læringen. Bogen viser, hvordan man kan designe opgaver, der bevarer friktionen, selv når AI indgår i arbejdsgangen, og hvordan man undgår den »kognitive gæld«, der opstår, når eleven får et færdigt produkt uden at have gennemgået læreprocessen. Dertil kommer et helt kapitel om bedømmelse med konkrete bud på vurderingskriterier og vægtning på hvert af de fem trin samt på, hvordan fremtidens SRP, SOP, EOP og svendeprøver kan gentænkes. Værktøjerne står ikke alene. De forankres i klassisk læringsteori med afsæt i Vygotsky, Illeris og Bloom samt i resonansbegrebet og nyere forskning i kognitivt engagement. Bogen inddrager også anbefalinger og undersøgelser fra ekspertgruppen om ChatGPT, STUK og EVA. Bogen rummer desuden et selvstændigt kapitel om erhvervsuddannelserne, hvor den kropslige læring og vekselvirkningen mellem skole og oplæring stiller særlige krav. Den gør også op med myten om den perfekte prompt. Derudover indeholder den et omfattende kapitel for ledelser, der undersøger, hvorfor klassisk forandringsledelse kommer til kort i mødet med AI, og viser, hvad man kan gøre i stedet med pædagogikken som kompas. ### **Hvem er bogen skrevet til?** Man behøver ikke være AI-ekspert for at læse bogen, og man skal hverken kende til transformerarkitekturer eller kunne forklare forskellene mellem sprogmodeller. Det, man skal have med sig, er nysgerrighed og en solid faglig og pædagogisk forståelse. Bogen er skrevet til undervisere på ungdomsuddannelserne, herunder de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og den nye EPX, til faggrupper, der vil udvikle en fælles praksis, og til ledelser, der vil skabe rammerne for arbejdet. Den er også relevant for undervisere på andre uddannelsesniveauer og for studerende på eksempelvis læreruddannelsen. ### **Bogen bygger på vores arbejde med viden.ai** *Det umistelige* udspringer af mere end tre års arbejde med viden.ai og af erfaringer fra oplæg, workshops og debatter mere end 170 steder i Danmark og på Færøerne. Vigtigst af alt bygger den på vores egen hverdag med undervisning, it og ledelse, hvor vi har mødt både kolleger, der har mistet modet, og undervisere, der har fået ny energi i faget. Bogen er ikke et teknologibegejstret kvikfix. Tværtimod advarer vi mod at overdigitalisere og overlade fagligheden til maskinen. Den viser vej i den langvarige og komplekse opgave, som kræver tid, tillid og et fælles sprog. ## Fakta om bogen - **Titel:** Det umistelige – pædagogik og dannelse med AI - **Forfattere:** Claus Scheuer-Larsen og Per Størup Lauridsen - **Forord:** Birgitte Vedersø, rådgiver og formand for [Ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler](https://uvm.dk/uddannelse-til-unge/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/afholdelse-af-proever/digitale-hjaelpemidler-og-internetadgang/ekspertgruppe-om-chatgpt-og-andre-digitale-hjaelpemidler/?ref=viden.ai) 2023-2024 - **Forlag:** Hans Reitzels Forlag - **Udgivelsesdato:** 6\. august 2026 - **ISBN:** 978-87-02-46514-3 - **Pris:** 350 kr. (vejl.) [Køb bogen hos Hans Reitzels Forlag](https://bit.ly/4vyoFxs?ref=viden.ai) ### AI indgår i over halvdelen af australske universitetsafleveringer URL: https://viden.ai/ai-indgar-i-53-6-procent-af-australske-universitetsafleveringer/ Last updated: 2026-07-27T11:56:05.000Z The Conversation skriver, at Turnitin registrerede AI-brug i 53,6 % af australske universitetsafleveringer fra oktober 2025 til april 2026\. I 10 % af afleveringerne vurderede Turnitin, at mere end 80 % af indholdet var AI-genereret. Ifølge artiklen er det afgørende, hvordan de studerende bruger AI. Universiteterne bør derfor lægge mere vægt på dokumentation af læringsprocessen og de studerendes vurdering af AI-svar. Undervisningsspecifikke AI-værktøjer kan give feedback, sætte grænser for brugen og vise, hvordan de studerende har anvendt AI. [More than 50% of Australian university assignments used AI. How should unis respond?A big challenge for universities is distinguishing whether students are using AI to help or as a substitute for learning.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-7361088e-38da-4da7-bcc6-3ccd98065285.png)The ConversationAmara Atif![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20260713-57-it3nnc-45b7b98e-08cc-4e1e-be9e-53de0f112f1d.jpg)](https://theconversation.com/more-than-50-of-australian-university-assignments-used-ai-how-should-unis-respond-287179?ref=viden.ai) ### Lærere skal efteruddannes, hvis elever skal bruge AI i skolen URL: https://viden.ai/laerere-skal-efteruddannes-hvis-elever-skal-bruge-ai-i-skolen/ Last updated: 2026-07-27T08:37:07.000Z I Berlingske skriver civilingeniør og skoleleder Nicolas Guilbert, at skoler bør bruge AI som læringskatalysator frem for at begrænse teknologien. På Den dansk-franske Skole har elever siden 2023 arbejdet struktureret med AI. De skriver bøger, løser komplekse opgaver og laver film, hvilket ifølge Guilbert styrker deres kreativitet og kritiske tænkning. Han advarer mod en ministeriel strakspakke, som lægger vægt på kontrol og snyd. I stedet efterlyser han målrettet efteruddannelse af lærere samt nye eksamensformer. Han fremhæver udrulningen af iPads i 2010'erne som et advarselssignal og skriver, at børn ikke bør afskæres fra de muligheder, AI åbner for. [Brug kunstig intelligens som læringskatalysator – ikke som en fordummende sovepudeVi skal hjælpe skoleelever med at bruge de ai-værktøjer, der allerede nu er relevante for dem. Hvis det betyder, at vi skal have efteruddannet lærerkorpset, må lærerkorpset se at komme i gang med det.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-5ab8e337-f9b9-4187-bd18-7bde187cd5f5.png)BerlingskeNicolas Guilbert![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/155557173-8e266f02-ecc4-4ab1-b393-82568d7c25b4.webp)](https://www.berlingske.dk/synspunkter/brug-kunstig-intelligens-som-laeringskatalysator--ikke-som-en-fordummende-sovepude?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### AI kræver nye prøveformer og praksisnær faglighed på professionsuddannelser URL: https://viden.ai/ai-kraever-nye-proveformer-og-praksisnaer-faglighed-pa-professionsuddannelser/ Last updated: 2026-07-27T08:10:52.000Z I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor skriver Linda Greve og Martin Sønderlev Christensen, at AI ikke blot er en teknologi, der skal implementeres og reguleres, men også en uddannelses- og samfundsteknologi, som afslører svagheder i eksisterende uddannelsesformer. De foreslår tre tilgange hvor teknologiforståelse forankres i fagene, at der udvikles nye prøveformer der måler dømmekraft og samarbejde, samt et stærkere sprog for læring i handling. De understreger, at ændringer kræver, at undervisere, ledere og administrationer får mulighed for at udvikle nye lærings- og vurderingsformer. [Dekan og institutchef: Ai afslører noget vigtigt om vores eksisterende uddannelsesformerHvis ai alene forstås som en teknologi, der skal implementeres og reguleres, rammer vi ved siden af. Ai er også en uddannelses- og samfundsteknologi, skriver uddannelsesdekan og institutchef.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-7ec1884d-2452-4a4c-8842-326d1e0a819e.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/design-uden-navn-3-png-0a865af0-903f-459f-a9c7-8108143ac59d)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19418224.ece?ref=viden.ai) ### 28 procent færre ansøgere til IT-uddannelser URL: https://viden.ai/prosa-ser-28-procent-faerre-ansogere-til-it-uddannelser/ Last updated: 2026-07-27T08:32:41.000Z Ritzau skriver, at Erhvervsakademierne i år har 28 procent færre ansøgere til IT-uddannelser, og at datamatikeruddannelsen falder med 31 procent. > De er bare beviset på, at AI har medført en eksistentiel krise for vores måde at uddanne på! Michael Holm, PROSA Michael Holm, forbundssekretær og ansvarlig for uddannelsesområdet i PROSA, tilskriver faldet unges usikkerhed om AI og efterlyser hurtig tilpasning af uddannelserne. Han peger på modulopbygning, mere efteruddannelse, klarere kommunikation til unge samt træning i AI-værktøjer og AI-agenter og advarer om risiko for vedvarende usikkerhed og mangel på programmører med dyb kodeforståelse, hvis der ikke handles. [Fald er et wake-up-call: Vi er nødt til at lave uddannelser i takt med tidenErhvervsakademierne oplever et fald i søgning på 28 procent for IT-uddannelserne og på datamatiker-uddannelsen fald på hele 31 procent.”Det er brandærgerligt, men også forståeligt. Det er helt klart en konsekvens af usikkerhed omkring fremtiden arbejdsmarked og kunstig intelligens. De unge er i øjeblikket fanget i et vakuum, hvor uddannelser og udvikling af AI-værktøjer ikke flugter med hinanden. Vi skal simpelthen straks i gang med at tilrette med nye og virkelighedsnære strategier og måder at uddanne på”, fastslår Michael Holm, ansvarlig for uddannelsesområdet i PROSA.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-png-fh-20181214-30-cm-b-150-dpi-rgb-300x300-d044227e-aa7e-471e-8309-b150a1f32306.png)Fagbevægelsens HovedorganisationRitzau![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/psykisk-pres-fra-ai-paa-arbejdspladserne-scaled-19476bd2-d7e3-4a02-be31-0146edc1c726.jpg)](https://fho.dk/blog/2026/07/07/prosa-fald-er-et-wake-up-call-vi-er-noedt-til-at-lave-uddannelser-i-takt-med-tiden/?ref=viden.ai) ### Fald i skriftlige karakterer på gymnasier kobles til brug af AI URL: https://viden.ai/fald-i-skriftlige-karakterer-pa-gymnasier-kobles-til-brug-af-ai/ Last updated: 2026-07-27T08:27:46.000Z Berlingske skriver, at en stikprøve fra 11 gymnasier viser et markant fald i eksamenskarakterer i skriftlig dansk i 2026, og at flere rektorer kobler udviklingen til elevernes adgang til AI. Skolerne beskriver vidt forskellige resultater, hvor nogle har stabile eller stigende gennemsnit, andre et tydeligt fald. Ledelserne efterlyser flere skriftlige prøver på skolen og justeringer i vurderingspraksis for at sikre, at elever øver sig i at skrive uden hjælpemidler. [Dyk i skriftlige karakterer på gymnasier: »Jeg er sikker på, at brugen af ai spiller en rolle,« siger nordsjællandsk rektorÅrets eksamener tegner et bekymrende billede af »generation ai«, viser en stikprøve på en række af landets gymnasier. Det mærker de også på Ordrup Gymnasium, hvor karaktererne i skriftlig dansk er faldet. To andre gymnasier i Nordsjælland står tilbage med en anden oplevelse.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-32x32-3defe9a3-2c2a-49c5-b9ed-1d7d73efa7aa.png)BerlingskeAnne Meisner Synnestvedt![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/155036999-8393a0f0-f612-4ca8-be64-b4dea0575e02.webp)](https://www.berlingske.dk/indland/dyk-i-skriftlige-karakterer-paa-gymnasier-jeg-er-sikker-paa-at-brugen-af-ai-spiller-en-rolle-siger-nordsjaellandsk-rektor?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=AVngi4hY8ND2MrtA06FikamiU7jSY1VLyUF%5FjyqVgE3JLfdSXksKrLP-FERSXB-aqXw%3D&gaa%5Fts=6a634add&gaa%5Fsig=6%5Fil9U%5Fz0ftktFWPsor2F%5FaFn6nqm-RZzCjY1BbMMgE4yikIahKNPAiuRvaZ4PVUkjal9kczFeEub1VVFH6bkw%3D%3D&ref=viden.ai) ### Gymnasielærer kobler ti års faldende læsefærdigheder til elevernes skærmforbrug URL: https://viden.ai/gymnasielaerer-kobler-ti-ars-faldende-laesefaerdigheder-til-elevernes-skaermforbrug/ Last updated: 2026-07-04T18:42:50.000Z Turi Kirstine Schäffer, der er lektor i fysik og kemi på Virum Gymnasium, skriver i en kronik i Berlingske, at hun gennem ti år har set sine elever blive dårligere til at koncentrere sig, læse og fordybe sig. Hun kobler udviklingen til et skærmforbrug, som hos nogle af hendes elever ligger på mellem 30 og 60 timer om ugen, altså hvad der svarer til et fuldtidsjob oven i skolen. AI fylder meget i mediedebatten, men hun beskriver teknologien som en forstærkning af en tendens, der allerede har været tydelig i et årti, ikke som årsagen. Hun placerer ansvaret hos politikerne og opfordrer til et forbud mod smartphones og sociale medier for alle under 18 år. Flere af hendes elever ønsker ifølge hende, at de voksne traf den beslutning for dem. [Gymnasielærer: Eleverne er blevet dårligere til at læse og skrive og kan ikke koncentrere sig om en spillefilm – ai har kun gjort det værreDe tendenser, jeg ser hos mine gymnasieelever, kan alle forklares med deres høje skærmforbrug. Oftere og oftere har jeg elever i mine klasser, der vandrer rundt, hvis de har skullet sidde stille i kort tid, og de beder om pauser flere gange i løbet af en time.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-ea29a827-abeb-4392-80e6-2d8bffe03b52.png)BerlingskeTuri Kirstine Schäffer![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/154953296-9aaf52bc-01e0-4090-9b27-220e8580c7b4.webp)](https://www.berlingske.dk/kronikker/gymnasielaerer-eleverne-er-blevet-daarligere-til-at-laese-og-skrive-og-kan-ikke-koncentrere-sig-om-en-spillefilm--ai-har-kun-gjort-det-vaerre?utm%5Fsource=social&utm%5Fmedium=facebook&utm%5Fcontent=billede%5Fopslag&fbclid=IwY2xjawS0pHNleHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHvwuFybj-hYSMfd7NuaMfug5lm0-jEs0u8jhOOdi7qibG2UnM3%5FKfAnJcnG9%5Faem%5FW8YIq59I%5FB-aEsF5SC8hmA) Bag betalingsmur ### Eksperter bakker op om ministerens AI-indgreb men advarer URL: https://viden.ai/eksperter-bakker-op-om-ministerens-ai-indgreb-men-advarer/ Last updated: 2026-07-03T06:07:00.000Z Uddannelsesmonitor har interviewet tidligere Gefion-rektor Birgitte Vedersø og professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet, som grundlæggende bakker op om regeringens strakspakke mod AI-snyd i gymnasiet. Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) meldte i et interview med Berlingske ud, at han vil gentænke eksamens- og prøveformer allerede fra næste skoleår. Blandt forslagene er, at lektier kan laves på skolen, og at skriftlige hjemmeopgaver kan følges op af et mundtligt forsvar. Birgitte Vedersø kalder det tiltrængt og minder om, at hendes egen ekspertgruppe efterlyste den slags tiltag for over to år siden. Ane Qvortrup, som leder et AI-forsøg med 10.000 gymnasieelever, deler opbakningen, men er skeptisk over for det mundtlige forsvar som langsigtet løsning. En elev kan sagtens forberede sig på at forsvare en opgave, vedkommende har skrevet med AI, og så afslører prøveformen ikke nødvendigvis snyd. Hun støtter i stedet et forslag fra Danske Gymnasier om mundtlige eksaminer både med og uden AI, hvor eleverne selv forklarer, hvad teknologien gør ved deres opgave. For Ane Qvortrup er den dybere fare, at de hurtige tiltag udfordrer relationen mellem lærer og elev, som hun kalder afgørende for læring. Begge peger på et større problem bag teknologien: en uddannelsessektor, hvor eleverne ser skolen som et redskab til at få karakterer i stedet for som et sted at lære. [Vedersø og Qvortrup fælder dom over ministers ai-udspil: Det handler ikke kun om snyd – derfor er løsningen sværRegeringens planlagte ai-indgreb er tiltrængt, mener tidligere Gefion-rektor Birgitte Vedersø og professor Ane Qvortrup. Men problemet er dybere: For eleverne er uddannelse i dag blot et instrument.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-a85e84af-7715-442c-80a9-4f966170ebc5.svg)Cille Lewinsky![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/design-uden-navn-4-png-bf8f4646-aab2-4f87-a4ca-77e4ce8e4a65)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/politik/article19444059.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Historiker dropper censorhvervet efter AI URL: https://viden.ai/historiker-dropper-censorhvervet-efter-ai/ Last updated: 2026-07-04T18:46:59.000Z Christian Egander Skov, ph.d. og redaktør på Årsskriftet Critique, skriver i en kronik i Berlingske, at han har opgivet at være censor på et norsk universitet. Han beskriver, hvordan opgaverne på kort tid skiftede karakter. De blev artigt ræsonnerende og sprogligt korrekte, men uden sjæl, og når snyd ikke kan påvises, kan han ikke stille noget op. Derfor gider han ikke bruge sin tid på tekster, som eksaminanden ikke selv har ofret tid på. [Pludselig skrev de studerende helt korrekt – men uden sjæl. Så gad Christian Egander Skov ikke spilde sin tid på at være censorGymnasieeleverne kan ikke skrive. Men måske er det ikke et problem. Der er alligevel ingen, der gider at læse. Snart kan vi ikke tænke, men det behøver vi heller ikke.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-a4307e87-4573-4e12-8a24-fc35c460958b.png)BerlingskeChristian Egander Skov![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/154778918-bef41141-d3be-49bc-8673-f9402ee38e98.webp)](https://www.berlingske.dk/kommentatorer/pludselig-skrev-de-studerende-helt-korrekt--men-uden-sjael-saa-gad-christian-egander-skov-ikke-spilde-sin-tid-paa-at-vaere-censor?fbclid=IwY2xjawSzVEtleHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHmdYEFt5ZbO%5Fzap9FVqffn9M-P1GGh%5F6vywcpKYc246ZWsNHt7xvR6xqgWTp%5Faem%5Fl3YpiVMt2-6xj9m2ba4qQA&ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### AI som automatreaktion svækker hjernens læring URL: https://viden.ai/ai-som-automatreaktion-svaekker-hjernens-laering/ Last updated: 2026-06-30T16:09:26.000Z I en kronik i Altinget skriver Anette Prehn, direktør for Centre for Brain-Based Leadership and Learning, at årets studenter er den første årgang, der har haft adgang til AI gennem hele gymnasietiden. Hendes bekymring er, hvad der sker med hjernen, når AI bliver vores første association: hjælpelinjen, der aldrig er optaget. Hun bygger argumentet på begrebet “selvdirigeret neuroplasticitet”, altså at hjernen formes af det, vi træner, og gror til på de områder, vi forsømmer. Bruger man konsekvent AI, før man selv har anstrengt sig, risikerer man det, hun kalder “afviklet intelligens”. Anette Prehn skelner skarpt mellem hjælp før og efter egen indsats. Hjælp, der kommer efter anstrengelsen, kan styrke læringen. Hjælp, der konsekvent kommer før, kan tromle de mulige læringsstier ned og gøre eleven mere uselvstændig. [Sociolog og forfatter: Når AI bliver en automatreaktion, snyder vi os selv for afgørende hjerneaktivitet - Altinget UddannelseI disse uger springer årets studenter ud. De udgør den første årgang, som har haft adgang til kunstig intelligens igennem hele deres gymnasietid. Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis vi som samfund vender os til at bruge det forkert, skriver Anette Prehn.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-d2a5ae2d-cd3a-4440-a13b-926ab18846da.png)Altinget UddannelseAnette Prehn![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/158419-2a173e9b-5a56-46a4-8ff6-31eda52e91c2.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/sociolog-naar-ai-bliver-en-automatreaktion-snyder-vi-os-selv-for-afgoerende-hjerneaktivitet?toke=a3bf9f44904f4b3da02bfc8be2ace433&fbclid=IwY2xjawSwwmpleHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHpm1X9crq1QT%5FB4qTocF86LLvQPt6%5FpXZM5GeMoKwIGeSunaOXeXbb%5FSMKZU%5Faem%5FT7q0zuDupCoj6FxbBJa54Q&ref=viden.ai) ### GL kræver håndskrift og skærmfri eksamen URL: https://viden.ai/gl-kraever-handskrift-og-skaermfri-eksamen/ Last updated: 2026-06-30T10:16:46.000Z Berlingske har talt med Anders Frikke, der er forperson i Gymnasieskolernes Lærerforening, og som kalder de seneste beretninger om AI i gymnasiet for "spot on". Udtalelsen kommer på baggrund af interviews med 25 anonyme lærere, der beskriver årgange, som læser og skriver dårligere, tænker mindre selv og er blevet mere dovne. Anders Frikke taler om en fagsorg blandt lærerne. Deres rolle er skiftet fra at undervise til at kontrollere, om eleverne har snydt. En stikprøve fra Danske Gymnasier blandt 11 gymnasier viser et voksende gab mellem årskarakteren og eksamenskarakteren i skriftlig dansk. Eksamenskarakteren er faldet til 6,1 fra et tiårigt gennemsnit på mellem 6,5 og 6,8, mens årskarakteren ligger næsten uændret på 7,4\. Anders Frikke vil have skærmene helt ud af den mundtlige eksamen og indføre en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige prøver. Undervisningsminister Magnus Heunicke har varslet en strakspakke, der fra næste skoleår skal flytte flere skriftlige hjemmeopgaver over i AI-frie omgivelser på skolen. [»Skræmmende« ai-historier er »spot on«, siger lærerformand: Ud med skærme og ind med håndskriftEn række hudløst ærlige beretninger om kunstig intelligens’ bekymrende påvirkning på landets gymnasier overrasker ikke repræsentanten for lærerstanden. Men de understreger, hvor akut problemet er, siger han.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-41126349-bc68-4df2-9c47-ce199df486fd.png)BerlingskeMagnus Kraft![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/154588327-1e7ba55d-d03f-4109-8cda-4c9f60b35a8c.webp)](https://www.berlingske.dk/business/skraemmende-ai-historier-er-spot-on-siger-laererformand-ud-med-skaerme-og-ind-med-haandskrift?ref=viden.ai) ### Heunicke vil flytte gymnasiernes lektier ind på skolen URL: https://viden.ai/heunicke-vil-flytte-gymnasiernes-lektier-ind-pa-skolen/ Last updated: 2026-07-24T13:58:45.000Z I Berlingske fortæller undervisningsminister Magnus Heunicke (S), at regeringen er på vej med en strakspakke, som allerede fra det kommende skoleår skal gøre det sværere for gymnasieelever at snyde sig til højere karakterer med AI i hjemmeopgaverne. Han deler lærernes bekymring og vil blandt andet flytte lektielæsningen ind på skolen i AI-frie omgivelser samt undgå store skriftlige eksamener, som eleverne ikke skal forsvare mundtligt. Heunicke trækker selv en linje tilbage til sin egen gymnasietid i 90’erne, hvor han kunne sidde seks timer og svede over en dansk stil, og konstaterer, at den læring ikke længere kan tages for givet. Udmeldingen står i kontrast til regeringsgrundlaget fra fire uger tidligere, hvor gymnasierne som selvstændig institution ikke blev nævnt. Heunicke erkender, at udviklingen på elevernes telefoner og computere er gået for hurtigt til, at den vante, langsomme og inddragende proces har kunnet følge med. Et AI-forsøg med 10.000 elever afrapporteres i løbet af efteråret, men ministeren mener, at indsatsen skal speedes op. De økonomiske rammer, blandt andet til flere censorer, konkretiseres på Sorø-mødet i august. [Magnus Heunicke vil have gymnasieeleverne til at lave lektier på skolen: »Vi har et problem«Regeringen er på få uger blevet overhalet indenom af gymnasiernes ai-problem. Den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke (S), vil nu føre langt strammere kontrol med eleverne allerede fra det kommende skoleår.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-3c00ad45-053e-4ffa-addb-94c67779ca1c.png)BerlingskeMagnus Kraft![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/154747812-664d02f1-f6f8-4e88-8eea-316ac0f980f1.webp)](https://www.berlingske.dk/business/magnus-heunicke-vil-have-gymnasieeleverne-til-at-lave-lektier-paa-skolen-vi-har-et-problem?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Den første AI-årgang URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-den-forste-ai-argang/ Last updated: 2026-06-30T06:03:52.000Z Hermed skoleårets sidste nyhedsbrev, inden vi går på sommerferie. Her på bloggen har vi fulgt med i udviklingen siden 2022, hvor ChatGPT dukkede op. Siden er der sket rigtig meget, og skoleårets afslutning har i høj grad været præget af, at det er den første AI-årgang, der er blevet student. Dermed er de elever, der igennem hele deres gymnasietid har haft adgang til teknologien, færdige med deres uddannelse. Og i Berlingske står 25 lærere fra hele landet frem og siger, [at eleverne kan mindre, end deres årskarakterer antyder](#studenter). En dansklærer er ude og konstaterer, at det skriftlige hjemmearbejde reelt er dødt. Hvad gør uddannelserne så ved det? Svaret handler mest om eksamen: - AU-lektor Carsten Bergenholtz fortæller, at de bedste chatbots i dag leverer besvarelser på 12-talsniveau ud fra én prompt, og [han fraråder nu klassiske hjemmeeksamener](#hjemme). - På Svendborg Gymnasium kobler rektor Jesper Hasager Jensen [nye prøveformer til drengenes faglige efterslæb.](#rektor) - Og presset rammer også bagefter. Rektor Brian Juul fra Slotshaven Gymnasium ser nu [karakterklager skrevet med AI, der ligner juridiske dokumenter](#klager). Men eksamen er ikke det eneste svar. Nogle skoler flytter samtalen væk fra kontrol: - På Odense Tekniske Gymnasium har Claus Scheuer-Larsen købt computere uden internetadgang for at bygge friktion ind i opgaverne, og han spørger, [hvad der er så centralt i et fag, at det ikke må udliciteres til en chatbot.](#skoler) - Astrid Galsgaard og Anders Buch skriver, at debatten for længe har stået fast mellem snyd og effektivisering og overser det egentlige spørgsmål: [Hvad er uddannelse til for?](#uddannelser) Dansk Industri trækker i den modsatte retning. Anne Fløe læser lærernes erfaringer som benzin på bålet for [at åbne klasselokalet mere op, ikke som grund til at bremse.](#di) Det er meget forskellige svar på den samme virkelighed. Også i udlandet er der blik på AI, og i vores søgning efter nyheder til nyhedsbrevet er vi faldet over disse: - I The Atlantic beskriver Jenny Anderson og Mike Goldstein et 5-procents problem. [Kun fem procent af eleverne bruger AI-tutorer, som de er tænkt, og det er som regel dem, der i forvejen er motiverede](#tutor). - I Canada går man den modsatte vej og lover [alle studerende gratis AI-træning og adgang til egne AI-agenter.](#canada) - I Kina strammer man grebet og kræver nu kontrol af alle briller ved en optagelsesprøve med over ti millioner deltagere, efter [AI-briller er blevet et redskab til snyd.](#briller) Tre lande, tre helt forskellige svar. Og når nyhederne er læst, har vi til sidst samlet [nogle af de bøger, vi selv tager med i sommerhuset og i liggestolen](#boeger). God inspiration, hvis du mangler noget til ferien. Vi vender selvfølgelig tilbage i august, men også, hvis der sker noget stort i løbet af juli måned. Jeg har selv en lille artikel i tankerne om bias i de forskellige sprogmodeller, og om hvordan modellerne ikke bare afspejler teknologi, men også værdier, sprog, lande og de befolkninger, hvis tekster de er trænet på. God læselyst med nyhedsbrevet, og god sommer. --- ## Gymnasielærere mener AI har svækket årets studenter I Berlingske står 25 anonyme gymnasielærere fra hele landet frem og fortæller, at årets studenter har taget skade af AI. Det er den første årgang, der gennem hele gymnasietiden frit har kunnet bruge sprogmodeller som ChatGPT og Claude, og lærerne siger samstemmende det samme: Eleverne kan mindre, end deres årskarakterer antyder. Det skriftlige hjemmearbejde er reelt dødt, konstaterer en dansklærer. Afleveringerne kan ikke længere bruges til at bedømme noget som helst. Mange troede, at AI kunne udligne social arv og give elever fra ressourcesvage hjem den samme hjælp, som de bedrestillede altid har haft adgang til derhjemme. Sådan er det ikke gået. De stærke elever bruger teknologien med omtanke. De svageste lader den overtage arbejdet og forlader gymnasiet med næsten ingenting i bagagen. [»Det er helt håbløst«: Her er gymnasielærernes hårde dom over årets studenterFremtidens arbejdsstyrke kører rundt i studentervogne og fejrer sig selv i disse dage. Men denne studenterårgang er noget helt særligt. 25 gymnasielærere fra hele landet fortæller råt for usødet, hvad de har oplevet i klasselokalerne de seneste tre år. Beskeden er tydelig: Vi har et problem.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-25254103-3dda-4de7-b818-993147ba2c2b.png)BerlingskeMagnus Kraft![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/154580907-a86f2262-7128-4cd6-a4fc-a4ec52e6f1c0.webp)](https://www.berlingske.dk/business/det-er-helt-haabloest-her-er-gymnasielaerernes-haarde-dom-over-aarets-studenter?ref=viden.ai) --- ## AU-lektor fraråder klassiske hjemmeeksamener I Omnibus fortæller AU-lektor Carsten Bergenholtz, at chatbotterne dumpede hans eksamensspørgsmål i marts 2022\. Få måneder senere vendte billedet. I dag kan de bedste chatbots levere besvarelser på 10- og 12-talsniveau ud fra én enkelt prompt, og dygtige studerende kan skrive et speciale på en dag. Derfor har Carsten Bergenholtz og hans kolleger på Aarhus BSS stort set droppet de længere hjemmeeksamener. Vejen frem er ikke pen og papir, men korte stedprøver, projektopgaver tæt knyttet til undervisningen og længere mundtlige forsvar, hvor de studerende skal vise, at de forstår det, de har afleveret. [Eksamener og AI: Hjemmeeksamener kan være fortidFor få år siden dumpede chatbots eksamensopgaver, nu kan de levere besvarelser til topkarakter. AU-lektor Carsten Bergenholtz har fulgt udviklingen tæt og er nået dertil, hvor han fraråder klassiske hjemmeeksamener.![](https://viden.ai/content/images/icon/project-kolding-favicon-14f31225-fbe4-4085-aa08-1f04add1a752.ico)AU Admins Template![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/csm_eksamen_LK_479__1__283fe214db-026a94f6-fc2d-48e1-afdf-0fbbad9e4c7f.jpg)](https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/eksamener-og-ai-hjemmeeksamener-kan-vaere-fortid?ref=viden.ai) --- ## Rektor kobler nye eksamensformer til drengenes faglige efterslæb I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor argumenterer Jesper Hasager Jensen, rektor på Svendborg Gymnasium, for, at elevernes stigende ulovlige brug af AI kræver hurtige ændringer af eksamensformer og skriftligt hjemmearbejde. Han ser dog ændringerne som et svar på mere end snyd. Prøver uden forberedelsestid og portfolioeksamener med tilladt AI tester både faglige kompetencer og elevernes evne til at forholde sig til deres egen AI-brug. Kombinationen af ydre og indre motivation vil ifølge ham især gavne drenge, som halter fagligt efter pigerne. [Rektor: Vi har brug for nye eksamensformer nu – for drengenes og skolekulturens skyldForhåbentlig vil Magnus Heunicke som ny undervisningsminister gå til arbejdet med ai-udfordringerne som noget af det første og være klar til at foretage gennemtænkte nye ændringer, skriver rektor.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-ed8f7780-f2c2-45c5-8dbd-c8f377dbc79f.svg)Jesper Hasager Jensen,rektor på Svendborg Gymnasium26\. juni 2026kl. 04.00](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19425490.ece?ref=viden.ai) --- ## AI gør karakterklager sværere at afvise Gymnasieskolen skriver, at AI har forandret den måde, eleverne klager over karakterer på. Under de mundtlige eksamener i juni begyndte rektor Brian Juul fra Slotshaven Gymnasium at lægge mærke til klager, der mindede om juridiske dokumenter. De var længere og mere formelle og henviste til bekendtgørelser og forvaltningsloven på et niveau, han knap nok selv beherskede. Antallet steg fra syv-otte klager sidste år til knap 20 i år. På Greve Gymnasium genkender rektor Claus Ellekær Sommer-Madsen billedet og vurderer, at kun en enkelt af årets cirka 25 klager er skrevet uden væsentlig hjælp fra AI. For Brian Juul ligger bekymringen i, hvad teknologien gør ved elevens egen forståelse af sagen. En chatbot tager ikke stilling til, om klagen er rimelig, men kan skrive eleven længere ind i overbevisningen om, at karakteren er for lav. På den måde kan en oprindelig utilfredshed vokse til en juridisk sag, hvor afstanden mellem skole og elev bliver større. [Gymnasier advarer om ny byrde: AI-klager fulde af paragraffer![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-b6fc6275-c534-4487-b148-99ae335d3250.ico)GS\_Udfordret\_eksamenssnyd\_bannerTekst\_ Serge Savin Foto\_ Shutterstock (Arkiv)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ChatGPT.telefon.computer.AI_-aspect-ratio-348-234-1024x688-1588522b-a866-4943-afc7-802f745bca9d.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/gymnasier-advarer-om-ny-byrde-ai-klager-fulde-af-paragraffer/?ref=viden.ai) --- ## Skoler søger AI, der fremmer læring I Gymnasieskolen beskrives det, hvordan flere skoler og organisationer arbejder med at gøre AI til en støtte for læring frem for en genvej, der overtager den. - **Claus Scheuer-Larsen**, underviser og it-ansvarlig på Odense Tekniske Gymnasium, siger, at arbejdet ikke skal begynde med teknologien, men med fagene, og at man må finde ud af, hvad der er så centralt i et fag, at det ikke må udliciteres til en chatbot. Skolen har indkøbt computere uden internetadgang for at bygge friktion ind i opgaverne. - **Henning Romme Lund**, AI-vejleder på Roskilde Gymnasium, siger, at eleverne skal bruge AI til at tænke med, ikke til at tænke for dem, og at skolen skelner mellem læringsfremmende og læringshæmmende brug. Hans kollega **Torben Geilman**, uddannelseschef samme sted, fortæller, at snydedagsordenen næsten har sat alting i stå og skaber mistillid. - **Thomas Hüche Dragsbæk**, lærer på Silkeborg Gymnasium, siger, at arbejdet er rykket fra principdiskussioner til et praktisk spørgsmål om, hvad der virker, blandt andet gennem en “it-menu” med korte forløb. [Fra genvej til læring: AI skal finde sin plads i gymnasiet![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-cd5388fb-585b-4afd-b7e7-992627158069.ico)MikkelFlyverbom-BANNER-Full-1-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Martin Harvøe Kristensen Grafik\_ Kim Vestergaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Topbanner_2_FALLBACK-aspect-ratio-1200-630-eb8677b7-29ee-442f-b96a-642c712cb80a.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/fra-genvej-til-laering-ai-skal-finde-sin-plads-i-gymnasiet/?ref=viden.ai) --- ## Videregående uddannelser bør følge gymnasiernes I et debatindlæg skriver klinisk psykolog Astrid Galsgaard og docent Anders Buch, at debatten om AI i uddannelse for længe har været låst fast mellem snyd og effektivisering. Ifølge forfatterne overser begge positioner det egentlige spørgsmål: Hvad er uddannelse til for? De roser Danske Gymnasiers nye AI-udspil, fordi det tør erkende, at AI er blevet et grundvilkår, som kræver helt nye prøveformer og ikke blot mere kontrol. De mener, at universiteter og professionshøjskoler bør følge gymnasiernes eksempel. Gør de ikke det, opstår der et uholdbart misforhold mellem uddannelsesniveauerne. [Kommentar: Skal AI være med til at uddanne fremtidens professionelle?“Vi har brug for et uddannelsessystem, der tager AI alvorligt uden at hæmme eller omgå menneskelige læreprocesser”, skriver Astrid Galsgaard, klinisk psykolog og ph.d i teknopsykologi, og Anders Buch, docent ph.d., VIA university college og affilieret forsker ved Jönköping Universitet i denne kommentar.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-dmpng-da576565-34b2-41b4-a67c-ca57c1f979b9.png)DM Fagforening (Digi)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/kommentar-2-ea6d65da-8dd7-403f-b24d-774ca21bb241.jpg)](https://dm.dk/digi/artikler/uddannelse/kommentar-skal-ai-vaere-med-til-at-uddanne-fremtidens-professionelle/?ref=viden.ai) [](https://viden.ai/ai-gor-karakterklager-svaerere-at-afvise/) --- ## Dansk Industri vil åbne mere op for AI trods læreres bekymring I Berlingske fortæller Emil Bo Rask, at 25 gymnasielærere for nylig beskrev, hvordan tre år med AI har svækket elevernes kritiske tænkning og stavning samt gjort dem mere dovne. I Dansk Industri er konklusionen den stik modsatte. Lærernes erfaringer er ikke et argument for at bremse op, men derimod benzin på bålet i debatten om at åbne klasselokalet for teknologien. Det siger Anne Fløe, chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i DI. DI’s mål er at ruste de unge til et arbejdsmarked, hvor AI bliver allestedsnærværende. Men den antagelse holder ikke nødvendigvis. Økonomerne Jesper Rangvid og Michael Svarer har påpeget, at produktivitetsgevinsterne langtfra viser sig i det tempo, mange har forudsagt. [DI-topchef vil give unge »hestekræfter« med teknologi, der har gjort dem dårligere. Men det bliver værre, »hvis vi ikke byder ai velkommen«, siger direktørIfølge danske gymnasielærere har ai skadet elevernes kritiske tænkning, sproglige kundskaber og gjort dem mere dovne. I Dansk Industri er det argument for at »åbne rigtig meget op« for teknologien.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-6b40f5bb-9783-4059-907e-a25f1f55822d.png)BerlingskeEmil Bo Rask![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/154549424-d858ae3f-8376-4b82-b414-fdfec8f7f251.webp)](https://www.berlingske.dk/business/di-topchef-vil-give-unge-hestekraefter-med-teknologi-der-har-gjort-dem-daarligere-men-det-bliver-vaerre-hvis-vi-ikke-byder-ai-velkommen-siger-direktoer?utm%5Fsource=social&utm%5Fmedium=facebook&utm%5Fcontent=billede%5Fopslag&fbclid=IwY2xjawSviZdleHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHg4i7UylyNkqXTI8YKIlXw1fxffMPu-0VX7TYHuvUy-wOegdZlsQKKYPzC7z%5Faem%5F9lGee0L7Gv3C7JAA7Rji-Q) --- ## AI-tutorer løser ikke elevernes manglende motivation I The Atlantic skriver Jenny Anderson og Mike Goldstein, at de store amerikanske løfter om AI som personlig tutor for hver eneste elev på kloden aldrig blev indfriet. Udfordringen er, at AI ikke kan løse det, der er kernen i al undervisning. En chatbot kan sagtens stille en opgave, der rammer elevens niveau præcist. Men den kan ikke få eleven til at sætte sig ned og løse den. I artiklen kaldes det et 5-procents problem, eftersom kun fem procent af eleverne bruger teknologien, som den er tænkt. De er som regel allerede motiverede og kommer fra ressourcestærke hjem. Dermed risikerer AI at øge uligheden frem for at mindske den. [AI Can’t Fix the Student-Motivation ProblemIt turns out bots aren’t great teachers.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-aafde20dd981a38fcd549b29b2b3b785-1086096a-470a-49d4-8d07-fbc8f7f97a89.png)The AtlanticJenny Anderson and Mike Goldstein![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/original-9b75aa69-285d-4edb-895b-7cc493454d38.gif)](https://www.theatlantic.com/ideas/2026/06/ai-tutor-education-human-investment/687678/?ref=viden.ai) --- ## Canada giver alle studerende gratis AI-træning og adgang til egne AI-agenter Canadas regering har offentliggjort sin nationale AI-strategi med titlen *AI for All*, som gør uddannelse og kompetencer til en af seks bærende søjler. Strategien lover gratis, grundlæggende AI-træning til alle borgere og sætter konkrete mål: AI-undervisningen skal nå en million studerende på videregående uddannelser, og over 3.000 undervisere skal trænes med færdige læringspakker til klasselokalet. Et centralt løfte er, at alle studerende på videregående uddannelser skal have adgang til pålidelige AI-agenter, så de møder arbejdsmarkedet med praktisk erfaring. [Canada’s National Artificial Intelligence Strategy: AI for All![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-99562d27-8df2-4409-a796-802672fbea8f.ico)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai_strategy_webbanner_1140x203_launch_en-4dd73e29-c8d6-431c-a92f-46b56ad62f89.png)](https://ised-isde.canada.ca/site/ised/en/canadas-national-artificial-intelligence-strategy-ai-all?ref=viden.ai) [Canada’s AI strategy and universities: Beyond literacy, students need to be fluent with AIAI fluency implies a deep and critical understanding of emerging AI concepts and applications to equip students to innovate and create alongside AI systems.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-f21f83ea-b91a-4a9d-8d84-aa8b3f691f5c.png)The ConversationAli Shiri![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20260610-63-k3pkpu-971d057b-8c16-4fcb-ad15-e3a674acad63.jpg)](https://theconversation.com/canadas-ai-strategy-and-universities-beyond-literacy-students-need-to-be-fluent-with-ai-283450?ref=viden.ai) --- ## AI-briller åbner ny front i kampen mod eksamenssnyd Hos CNN beskriver John Liu, hvordan AI-briller er ved at blive et redskab til eksamenssnyd, og at presset er størst i Østasien, hvor en enkelt prøve kan afgøre en ung persons fremtid. To gange på en måned blev personer i Sydkorea taget i at bruge smarte briller til en engelsktest. I Taiwan blev en ansøger til en eftertragtet lægeuddannelse afsløret, da eksamensvagter undrede sig over hans blik og opdagede, at brillestellet afgav varme. ![](https://viden.ai/content/images/2026/06/image-4.png) Flere lande strammer op. Kina krævede kontrol af alle briller ved landets årlige optagelsesprøve, hvor over ti millioner unge deltager. [AI glasses are aiding cheating in exams. Test-obsessed Asia is ground zero | CNNFor as long as there have been tests in schools, students have found ways to cheat, whether its peeking over a classmate’s shoulder or scribbling notes on a palm or crib sheet.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-baca8e7b-b7df-4a68-af12-4a8e8e09e2c8.png)CNNJohn Liu![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/gettyimages-2279415698-0087c8bd-3e4d-483e-831d-277952c1d8f4.jpg)](https://edition.cnn.com/2026/06/26/asia/ai-glasses-cheating-exams-intl-hnk?ref=viden.ai) --- ## Bøger vi læser i ferien ![](https://viden.ai/content/images/2026/06/8350.jpg) ![](https://viden.ai/content/images/2026/06/pinlige.jpeg) ![](https://viden.ai/content/images/2026/06/projekt.jpeg) ![](https://viden.ai/content/images/2026/06/0x500-2.jpeg) ![](https://viden.ai/content/images/2026/06/0x500-3.jpeg) ![](https://viden.ai/content/images/2026/06/0x500-4.jpeg) ### Dansk Industri vil åbne mere op for AI trods læreres bekymring URL: https://viden.ai/dansk-industri-vil-abne-mere-op-for-ai-trods-laereres-bekymring/ Last updated: 2026-06-29T17:33:24.000Z I Berlingske fortæller Emil Bo Rask, at 25 gymnasielærere for nylig beskrev, hvordan tre år med AI har svækket elevernes kritiske tænkning og stavning samt gjort dem mere dovne. I Dansk Industri er konklusionen den stik modsatte. Lærernes erfaringer er ikke et argument for at bremse op, men derimod benzin på bålet i debatten om at åbne klasselokalet for teknologien. Det siger Anne Fløe, chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i DI. DI’s mål er at ruste de unge til et arbejdsmarked, hvor AI bliver allestedsnærværende. Men den antagelse holder ikke nødvendigvis. Økonomerne Jesper Rangvid og Michael Svarer har påpeget, at produktivitetsgevinsterne langtfra viser sig i det tempo, mange har forudsagt. [DI-topchef vil give unge »hestekræfter« med teknologi, der har gjort dem dårligere. Men det bliver værre, »hvis vi ikke byder ai velkommen«, siger direktørIfølge danske gymnasielærere har ai skadet elevernes kritiske tænkning, sproglige kundskaber og gjort dem mere dovne. I Dansk Industri er det argument for at »åbne rigtig meget op« for teknologien.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-6b40f5bb-9783-4059-907e-a25f1f55822d.png)BerlingskeEmil Bo Rask![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/154549424-d858ae3f-8376-4b82-b414-fdfec8f7f251.webp)](https://www.berlingske.dk/business/di-topchef-vil-give-unge-hestekraefter-med-teknologi-der-har-gjort-dem-daarligere-men-det-bliver-vaerre-hvis-vi-ikke-byder-ai-velkommen-siger-direktoer?utm%5Fsource=social&utm%5Fmedium=facebook&utm%5Fcontent=billede%5Fopslag&fbclid=IwY2xjawSviZdleHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHg4i7UylyNkqXTI8YKIlXw1fxffMPu-0VX7TYHuvUy-wOegdZlsQKKYPzC7z%5Faem%5F9lGee0L7Gv3C7JAA7Rji-Q) ### AI-briller åbner ny front i kampen mod eksamenssnyd URL: https://viden.ai/ai-briller-abner-ny-front-i-kampen-mod-eksamenssnyd/ Last updated: 2026-06-28T19:25:15.000Z Hos CNN beskriver John Liu, hvordan AI-briller er ved at blive et redskab til eksamenssnyd, og at presset er størst i Østasien, hvor en enkelt prøve kan afgøre en ung persons fremtid. To gange på en måned blev personer i Sydkorea taget i at bruge smarte briller til en engelsktest. I Taiwan blev en ansøger til en eftertragtet lægeuddannelse afsløret, da eksamensvagter undrede sig over hans blik og opdagede, at brillestellet afgav varme. ![](https://viden.ai/content/images/2026/06/image-4.png) Skærmbillede af, hvad AI-brillerne viser til en bacheloreksamen på Hong Kong University of Science and Technology. Foto: Zili Meng og Jun Zhang Flere lande strammer op. Kina krævede kontrol af alle briller ved landets årlige optagelsesprøve, hvor over ti millioner unge deltager. [AI glasses are aiding cheating in exams. Test-obsessed Asia is ground zero | CNNFor as long as there have been tests in schools, students have found ways to cheat, whether its peeking over a classmate’s shoulder or scribbling notes on a palm or crib sheet.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-baca8e7b-b7df-4a68-af12-4a8e8e09e2c8.png)CNNJohn Liu![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/gettyimages-2279415698-0087c8bd-3e4d-483e-831d-277952c1d8f4.jpg)](https://edition.cnn.com/2026/06/26/asia/ai-glasses-cheating-exams-intl-hnk?ref=viden.ai) ### Rektor kobler nye eksamensformer til drengenes faglige efterslæb URL: https://viden.ai/rektor-kobler-nye-eksamensformer-til-drengenes-faglige-efterslaeb/ Last updated: 2026-07-27T08:16:25.000Z I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor argumenterer Jesper Hasager Jensen, rektor på Svendborg Gymnasium, for, at elevernes stigende ulovlige brug af AI kræver hurtige ændringer af eksamensformer og skriftligt hjemmearbejde. Han ser dog ændringerne som et svar på mere end snyd. Prøver uden forberedelsestid og portfolioeksamener med tilladt AI tester både faglige kompetencer og elevernes evne til at forholde sig til deres egen AI-brug. Kombinationen af ydre og indre motivation vil ifølge ham især gavne drenge, som halter fagligt efter pigerne. [Rektor: Vi har brug for nye eksamensformer nu – for drengenes og skolekulturens skyldForhåbentlig vil Magnus Heunicke som ny undervisningsminister gå til arbejdet med ai-udfordringerne som noget af det første og være klar til at foretage gennemtænkte nye ændringer, skriver rektor.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-ed8f7780-f2c2-45c5-8dbd-c8f377dbc79f.svg)Jesper Hasager Jensen,rektor på Svendborg Gymnasium26\. juni 2026kl. 04.00![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier-10bd8d25-44c5-43f4-96e0-844e5c2e4f25.dk%2FImages%2F18281057%2Fif1x9s%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fjhj-jpeg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19425490.ece?ref=viden.ai) ### Studenter med AI-historik scorer lavere i skriftlig dansk URL: https://viden.ai/studenter-med-ai-historik-scorer-lavere-i-skriftlig-dansk/ Last updated: 2026-07-27T08:19:43.000Z DR skriver, at stikprøver fra Danske Gymnasier på 11 gymnasier viser et markant fald i gennemsnittet for skriftlig dansk i 2024 til 6,1, efter en tiårsperiode med 6,5–6,8\. Aktører knytter faldet til, at elever har haft adgang til AI-værktøjer gennem gymnasietiden, hvilket giver gode afleveringer hjemme, men svagere præstationer ved eksamen uden hjælpemidler. Undervisningsminister Magnus Heunicke varsler en strakspakke, som kan ændre eksamensformer og indføre flere skriftlige stedprøver med pen og papir. Lærere ønsker flere prøver i kontrollerede rammer for at genoptræne skriftlighed, mens elevrepræsentanter fraråder totalforbud og taler for at integrere AI pædagogisk, så elever lærer kritisk brug. [Generation AI bliver studenter - og det lader til, at de har sværere ved skriftlige eksamenerElever på 11 gymnasier fik i år markant lavere eksamenskarakter i skriftlig dansk. Regeringen vil lave ‘strakspakke’ på grund af AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-1322950f-375f-4bcd-bcae-7c566aae4cfe.ico)DRThomas Prakash![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20240628-160243-l-80bd0e7f-db64-4346-b93b-6b90358ee207.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/indland/generation-ai-bliver-studenter-og-det-lader-til-de-har-svaerere-ved-skriftlige-eksamener?ref=viden.ai) ### Gymnasielærere mener AI har svækket årets studenter URL: https://viden.ai/gymnasielaerere-mener-ai-har-svaekket-arets-studenter/ Last updated: 2026-06-27T06:13:31.000Z I Berlingske står 25 anonyme gymnasielærere fra hele landet frem og fortæller, at årets studenter har taget skade af AI. Det er den første årgang, der gennem hele gymnasietiden frit har kunnet bruge sprogmodeller som ChatGPT og Claude, og lærerne siger samstemmende det samme: Eleverne kan mindre, end deres årskarakterer antyder. Det skriftlige hjemmearbejde er reelt dødt, konstaterer en dansklærer. Afleveringerne kan ikke længere bruges til at bedømme noget som helst. Mange troede, at AI kunne udligne social arv og give elever fra ressourcesvage hjem den samme hjælp, som de bedrestillede altid har haft adgang til derhjemme. Sådan er det ikke gået. De stærke elever bruger teknologien med omtanke. De svageste lader den overtage arbejdet og forlader gymnasiet med næsten ingenting i bagagen. [»Det er helt håbløst«: Her er gymnasielærernes hårde dom over årets studenterFremtidens arbejdsstyrke kører rundt i studentervogne og fejrer sig selv i disse dage. Men denne studenterårgang er noget helt særligt. 25 gymnasielærere fra hele landet fortæller råt for usødet, hvad de har oplevet i klasselokalerne de seneste tre år. Beskeden er tydelig: Vi har et problem.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-25254103-3dda-4de7-b818-993147ba2c2b.png)BerlingskeMagnus Kraft![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/154580907-a86f2262-7128-4cd6-a4fc-a4ec52e6f1c0.webp)](https://www.berlingske.dk/business/det-er-helt-haabloest-her-er-gymnasielaerernes-haarde-dom-over-aarets-studenter?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### AU-lektor fraråder klassiske hjemmeeksamener URL: https://viden.ai/au-lektor-frarader-klassiske-hjemmeeksamener/ Last updated: 2026-06-28T19:00:16.000Z I Omnibus fortæller AU-lektor Carsten Bergenholtz, at chatbotterne dumpede hans eksamensspørgsmål i marts 2022\. Få måneder senere vendte billedet. I dag kan de bedste chatbots levere besvarelser på 10- og 12-talsniveau ud fra én enkelt prompt, og dygtige studerende kan skrive et speciale på en dag. Derfor har Carsten Bergenholtz og hans kolleger på Aarhus BSS stort set droppet de længere hjemmeeksamener. Vejen frem er ikke pen og papir, men korte stedprøver, projektopgaver tæt knyttet til undervisningen og længere mundtlige forsvar, hvor de studerende skal vise, at de forstår det, de har afleveret. [Eksamener og AI: Hjemmeeksamener kan være fortidFor få år siden dumpede chatbots eksamensopgaver, nu kan de levere besvarelser til topkarakter. AU-lektor Carsten Bergenholtz har fulgt udviklingen tæt og er nået dertil, hvor han fraråder klassiske hjemmeeksamener.![](https://viden.ai/content/images/icon/project-kolding-favicon-14f31225-fbe4-4085-aa08-1f04add1a752.ico)AU Admins Template![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/csm_eksamen_LK_479__1__283fe214db-026a94f6-fc2d-48e1-afdf-0fbbad9e4c7f.jpg)](https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/eksamener-og-ai-hjemmeeksamener-kan-vaere-fortid?ref=viden.ai) ### AI-tutorer løser ikke elevernes manglende motivation URL: https://viden.ai/ai-tutorer-loser-ikke-elevernes-manglende-motivation/ Last updated: 2026-06-27T06:08:33.000Z I The Atlantic skriver Jenny Anderson og Mike Goldstein, at de store amerikanske løfter om AI som personlig tutor for hver eneste elev på kloden aldrig blev indfriet. Udfordringen er, at AI ikke kan løse det, der er kernen i al undervisning. En chatbot kan sagtens stille en opgave, der rammer elevens niveau præcist. Men den kan ikke få eleven til at sætte sig ned og løse den. I artiklen kaldes det et 5-procents problem, eftersom kun fem procent af eleverne bruger teknologien, som den er tænkt. De er som regel allerede motiverede og kommer fra ressourcestærke hjem. Dermed risikerer AI at øge uligheden frem for at mindske den. [AI Can’t Fix the Student-Motivation ProblemIt turns out bots aren’t great teachers.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-aafde20dd981a38fcd549b29b2b3b785-1086096a-470a-49d4-8d07-fbc8f7f97a89.png)The AtlanticJenny Anderson and Mike Goldstein![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/original-9b75aa69-285d-4edb-895b-7cc493454d38.gif)](https://www.theatlantic.com/ideas/2026/06/ai-tutor-education-human-investment/687678/?ref=viden.ai) ### Heunicke vil have den kritiserede læseprøve vurderet URL: https://viden.ai/heunicke-vil-have-den-kritiserede-laeseprove-vurderet/ Last updated: 2026-07-27T08:13:42.000Z Udskolingslærer Rasmus Schøler delte sine frustrationer over afgangsprøven i dansk læsning i en facebookgruppe, og nu reagerer undervisningsministeren. Folkeskolen.dk skriver, at Magnus Heunicke anerkender lærernes kritik af afgangsprøven i dansk læsning. Han kalder det bemærkelsesværdigt, at få fejl giver store karakterspring, og hæfter sig ved tidsgrænsen på 30 minutter til 50 spørgsmål. En ekspertgruppe, som Mattias Tesfaye nedsatte i december 2024, skal foreslå ændringer af folkeskolens prøver. Anbefalingerne er endnu ikke offentliggjort. Magnus Heunicke vil derefter drøfte mulige ændringer med folkeskoleforligskredsen. [Heunicke om læse­prøven: ”Bemærkelsesværdigt”Den nye undervisningsminister kommenterer nu dansklærernes massive kritik af læseprøven i dansk.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-dcecd6e1-30ab-4ed2-92bc-f428ea754680.png)FolkeskolenJesper Knudsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/heunicke-1-53abd93b-0c4f-4080-a496-3fd47d124b89.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/heunicke-om-laeseproeven-bemaerkelsesvaerdigt/?ref=viden.ai) ### Videregående uddannelser bør følge gymnasiernes URL: https://viden.ai/videregaende-uddannelser-bor-folge-gymnasiernes/ Last updated: 2026-06-26T21:46:24.000Z I et debatindlæg skriver klinisk psykolog Astrid Galsgaard og docent Anders Buch, at debatten om AI i uddannelse for længe har været låst fast mellem snyd og effektivisering. Ifølge forfatterne overser begge positioner det egentlige spørgsmål: Hvad er uddannelse til for? De roser Danske Gymnasiers nye AI-udspil, fordi det tør erkende, at AI er blevet et grundvilkår, som kræver helt nye prøveformer og ikke blot mere kontrol. De mener, at universiteter og professionshøjskoler bør følge gymnasiernes eksempel. Gør de ikke det, opstår der et uholdbart misforhold mellem uddannelsesniveauerne. [Kommentar: Skal AI være med til at uddanne fremtidens professionelle?“Vi har brug for et uddannelsessystem, der tager AI alvorligt uden at hæmme eller omgå menneskelige læreprocesser”, skriver Astrid Galsgaard, klinisk psykolog og ph.d i teknopsykologi, og Anders Buch, docent ph.d., VIA university college og affilieret forsker ved Jönköping Universitet i denne kommentar.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-dmpng-da576565-34b2-41b4-a67c-ca57c1f979b9.png)DM Fagforening (Digi)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/kommentar-2-ea6d65da-8dd7-403f-b24d-774ca21bb241.jpg)](https://dm.dk/digi/artikler/uddannelse/kommentar-skal-ai-vaere-med-til-at-uddanne-fremtidens-professionelle/?ref=viden.ai) ### Direktør foreslår AI som hjælpelærer i skolen URL: https://viden.ai/direktor-foreslar-ai-som-hjaelpelaerer-i-skolen/ Last updated: 2026-07-27T08:10:53.000Z I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor skriver direktør Jens Peder Kristensen, at AI allerede er overalt i undervisningssystemet, og at et forbud mod teknologien derfor er urealistisk. Han foreslår i stedet at udvikle AI-hjælpelærere, der kender både opgaven og eleven, så læreren kan bevare styring, mens alle elever får individuel støtte. Han fremhæver et eksempel fra en klasse med 25 elever, hvor læreren ikke havde tid til at hjælpe alle. Her ville en AI-hjælpelærer være et værktøj, der kunne understøtte lærerens pædagogiske arbejde, og eleven kunne hjælpes videre i stedet for at sidde fast. Han mener, at teknologien teknisk er inden for rækkevidde og advarer mod, at AI uden pædagogisk integration kan erstatte den refleksion, som bygger elevernes viden. [Direktør: Lærere og undervisere har ikke tid til alle. Det kan ai hjælpe medDet er i praksis ikke muligt at undgå, at eleverne anvender ai uden for skolen, så det er faktisk kun i skoletiden, der er mulighed for at sikre læring, uden at ai ødelægger det.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-8410a720-197a-42de-9419-9447f9f0ca0b.svg)Jens Peder Kristensen,stifter og direktør, KeyResearch, rådgiver om ai og autonome robotter25\. juni 2026kl. 04.30![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/peder-png-992a92ca-3764-4dfd-b71c-b29eb4c054b1)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19422038.ece?ref=viden.ai) ### Skoler og organisationer søger AI, der fremmer læring URL: https://viden.ai/skoler-og-organisationer-soger-ai-der-fremmer-laering/ Last updated: 2026-06-29T17:42:37.000Z I Gymnasieskolen beskrives det, hvordan flere skoler og organisationer arbejder med at gøre AI til en støtte for læring frem for en genvej, der overtager den. - **Claus Scheuer-Larsen**, underviser og it-ansvarlig på Odense Tekniske Gymnasium, siger, at arbejdet ikke skal begynde med teknologien, men med fagene, og at man må finde ud af, hvad der er så centralt i et fag, at det ikke må udliciteres til en chatbot. Skolen har indkøbt computere uden internetadgang for at bygge friktion ind i opgaverne. - **Henning Romme Lund**, AI-vejleder på Roskilde Gymnasium, siger, at eleverne skal bruge AI til at tænke med, ikke til at tænke for dem, og at skolen skelner mellem læringsfremmende og læringshæmmende brug. Hans kollega **Torben Geilman**, uddannelseschef samme sted, fortæller, at snydedagsordenen næsten har sat alting i stå og skaber mistillid. - **Thomas Hüche Dragsbæk**, lærer på Silkeborg Gymnasium, siger, at arbejdet er rykket fra principdiskussioner til et praktisk spørgsmål om, hvad der virker, blandt andet gennem en “it-menu” med korte forløb. Fra organisationerne tegnes det større billede. - **Maja Bødtcher-Hansen**, forperson for Danske Gymnasier, mener, at AI ændrer gymnasiets grundvilkår og kræver en omlægning af måden, man driver gymnasium på. Hun beskriver tre læringsrum – undervisning, hjemmearbejde og eksamen – som skal hænge sammen på en ny måde, og efterlyser bred efteruddannelse. - **Anders Frikke**, forperson for GL – Gymnasielærerne, vil slå ring om kritisk faglig dialog, kritisk tænkning og demokratisk dannelse. Han advarer mod amerikanske og kinesiske black box-modeller og foreslår en hybrid eksamensform med et håndskrevet element. ### AI gør karakterklager sværere at afvise URL: https://viden.ai/ai-gor-karakterklager-svaerere-at-afvise/ Last updated: 2026-06-24T15:56:55.000Z Gymnasieskolen skriver, at AI har forandret den måde, eleverne klager over karakterer på. Under de mundtlige eksamener i juni begyndte rektor Brian Juul fra Slotshaven Gymnasium at lægge mærke til klager, der mindede om juridiske dokumenter. De var længere og mere formelle og henviste til bekendtgørelser og forvaltningsloven på et niveau, han knap nok selv beherskede. Antallet steg fra syv-otte klager sidste år til knap 20 i år. På Greve Gymnasium genkender rektor Claus Ellekær Sommer-Madsen billedet og vurderer, at kun en enkelt af årets cirka 25 klager er skrevet uden væsentlig hjælp fra AI. For Brian Juul ligger bekymringen i, hvad teknologien gør ved elevens egen forståelse af sagen. En chatbot tager ikke stilling til, om klagen er rimelig, men kan skrive eleven længere ind i overbevisningen om, at karakteren er for lav. På den måde kan en oprindelig utilfredshed vokse til en juridisk sag, hvor afstanden mellem skole og elev bliver større. [Gymnasier advarer om ny byrde: AI-klager fulde af paragraffer![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-b6fc6275-c534-4487-b148-99ae335d3250.ico)GS\_Udfordret\_eksamenssnyd\_bannerTekst\_ Serge Savin Foto\_ Shutterstock (Arkiv)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ChatGPT.telefon.computer.AI_-aspect-ratio-348-234-1024x688-1588522b-a866-4943-afc7-802f745bca9d.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/gymnasier-advarer-om-ny-byrde-ai-klager-fulde-af-paragraffer/?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: De spørgsmål, som kommer efter URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-de-sporgsmal-som-kommer-efter/ Last updated: 2026-06-24T05:36:40.000Z Hermed ugens nyhedsbrev med fokus på kunstig intelligens i uddannelsessystemet. Ugens nyhedsbrev starter med nyheden om, at det årlige Sorø-møde i år kommer til [at handle om AI i uddannelse](#moede). Mødet er optakt til regeringens varslede AI-strategi. Det finder sted den 6.-7\. august, og det bliver interessant at se, hvilken retning det tager. Norge har [netop vedtaget en national strategi ](#norge)og indført et næsten fuldstændigt forbud mod, at de 6- til 13-årige må bruge AI. I udskolingen bruges teknologien kun, når den kan overvåges af læreren. Den modsatte yderlighed finder vi i USA. I The Conversation advarer [W. Ian O’Byrne mod en voksende type AI-skoler](#usa), hvor adaptiv software overtager store dele af skoledagen. På Sorø-mødet kommer man nok også til at diskutere de store udfordringer, som vores uddannelsessystem står over for. Især når generativ AI overtager mange af de opgaver, eleverne afleverer. I den seneste uge har der været mange eksempler på dette: - Jyllands-Posten fortæller om [den 18-årige Hugo, som lader ChatGPT og NotebookLM løse op mod 90 procent af sine afleveringer i engelsk og dansk](#elev). Hans dansklærer mistænker ham hver gang, men kan ikke bevise noget. - Weekendavisen skriver om [en kommende dansklærer på læreruddannelsen, som ikke har afleveret en eneste opgave uden at bruge kunstig intelligens.](#weekend) - På Aalborg Universitet [bruger 84 procent af de studerende AI dagligt eller ugentligt, mens 54 procent frygter at blive anklaget for snyd.](#aalborg) Når man læser disse artikler, kan man ikke blive andet end trist over det læringstab, der finder sted. Samtidig er ovenstående nok kun det, vi ser på overfladen. Der er dog en række stemmer, som peger i en anden retning. - Lene Tanggaard og Ole Sejer Iversen skriver sammen med Allan Kortnum, at [strategien haster, men at den ikke må drukne i snyd, kontrol og eksamener.](#advarsel) - Læringschef Jette Andersen Nedergaard fra Kata Fonden mener, [at problemet ikke er teknologien, men måden, vi underviser på. ](#forbud) - Chefkonsulent Søren Pjengaard fra VIA efterlyser mere didaktisk fantasi og fremhæver, [at undervisning er et møde mellem mennesker, fag og verden. ](#fantasi) - Professor Mikkel Flyverbom fra CBS minder om, [at læringen ofte opstår i selve friktionen. ](#gymnasiet) - Professor Jan Alexis Nielsen fra Københavns Universitet vil have, [at vi tager lærernes faglighed lige så alvorligt som elevernes resultater.](#fokus) Ud over ovenstående fandt vi det interessant, at DMJX, RUC og SDU skriver om flere studerende, der direkte i deres opgaver noterer, [at de ikke har brugt AI, fordi de selv vil lave arbejdet](#oplevelse). Det er de samme værktøjer som Hugos. Men valget er det modsatte. I ugens kommentar skriver jeg om [de spørgsmål, vi stiller om AI, og om dem, vi først stiller bagefter, når blikket vender sig mod faget selv.](#kommentar) God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Strategiske tilgange til AI i skolen *– Ledelse, strategi og retning med kunstig intelligens* [Maltes](https://viden.ai/author/malte/), [Claus](https://viden.ai/author/claus/)’ og [min](https://viden.ai/author/psl/) bog er netop udgivet på Dafolo. Bogen henvender sig til skolens ledelse og handler om, hvordan skoler, ledelser og kommuner kan gå fra tilfældig brug og usikkerhed til en mere bevidst og ansvarlig praksis med AI. Bogen indeholder: - Praksisfortællinger fra skoler og kommuner, der arbejder strategisk med AI. - Sprog og overblik til at tale om governance, skygge-AI, faglighed, vurdering og ansvar. - Refleksionsspørgsmål, ideer til workshops og konkrete procesgreb, der kan bruges direkte i ledelsesgrupper, fagteams og pædagogiske udviklingsforløb. Læs mere her: [https://dafoloforlag.dk/skole/strategiske-tilgange-til-ai-i-skolen--8305](https://dafoloforlag.dk/skole/strategiske-tilgange-til-ai-i-skolen--8305?ref=viden.ai) [![](https://viden.ai/content/images/2026/06/8350-1.webp)](https://dafoloforlag.dk/skole/strategiske-tilgange-til-ai-i-skolen--8305?ref=viden.ai) Kan købes på Dafolo - [https://dafoloforlag.dk/skole/strategiske-tilgange-til-ai-i-skolen--8305](https://dafoloforlag.dk/skole/strategiske-tilgange-til-ai-i-skolen--8305?ref=viden.ai) --- ## Gratis webinar: Strategiske tilgange til AI i skolen **Bliv klogere på, hvordan AI kan håndteres som et fælles pædagogisk og ledelsesmæssigt anliggende – ikke bare som et nyt digitalt værktøj.** Den 30\. juni kl. 13.00-14.00 afholder vi et gratis webinar og giver en smagsprøve på nogle af bogens centrale pointer og praksiseksempler. Bogen *Strategiske tilgange til AI i skolen* går tættere på ledelse, strategi, governance, undervisning og konkrete workshops, som kan bruges i arbejdet med AI på skolen. Webinaret er relevant for skoleledere, pædagogiske ledere, lærere, vejledere, konsulenter og andre, der arbejder med at sætte retning for AI i skolen. Det er særligt relevant for dig, der ønsker et mere fælles, ansvarligt og praksisnært afsæt for arbejdet med AI i undervisning, forberedelse og skoleudvikling. [Microsoft Virtual Events Powered by TeamsMicrosoft Virtual Events Powered by Teams![](https://viden.ai/content/images/icon/Teams_logo-168ae0e9-87f6-4823-9877-924a69a1348b.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/pre-canned-default-1fe89537-3c4d-4824-b442-8a88319242fd.png)](https://events.teams.microsoft.com/event/cf3c6112-ee18-4c8c-bc4e-080c43217dd4@b53e9a72-99f3-4d1b-98f7-10157bcc43ad?ref=viden.ai) --- ## AI bliver hovedtema på årets Sorø-møde Årets Sorø-møde der afholdes den 6\. - 7\. august kommer i år til at handle om AI i skole- og uddannelsessektoren. Temaet var oprindeligt dagtilbudsområdet, men er blevet ændret, efter at en ny firkløverregering lægger op til en national AI-strategi i sit regeringsgrundlag. [Kunstig intelligens er hovedtema på årets Sorø-mødeÅrets hovedtema er ændret fra at omhandle dagtilbudsområdet til i stedet at omhandle kunstig intelligens, som følge af, at der er kommet en ny regering.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-1dda3ce6-5bcd-4166-8f51-198fb841cc65.svg)Christian Nobel](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/trivsel/article19392533.ece?ref=viden.ai) --- ## Norge indfører nærmest totalforbud mod AI i de yngste klasser Reuters skriver, at den norske regering fra det kommende skoleår indfører et næsten fuldstændigt forbud mod, at elever i de yngste klasser bruger generativ AI. Forbuddet gælder elever i alderen 6 til 13 år (1\. til 7\. klasse), mens elever i alderen 14 til 16 år kun må bruge værktøjerne forsigtigt og under lærernes opsyn. Først på de ældste klassetrin skal eleverne lære at bruge AI hensigtsmæssigt, så de er forberedt på videre uddannelse og arbejdsliv. Statsminister Jonas Gahr Støre begrunder beslutningen med, at AI øger risikoen for, at de yngste børn springer vigtige trin i deres læring over. Ifølge ham er det vigtigste i skolen, at børnene lærer at læse, skrive og regne. Norge afsætter samtidig penge til flere bøger og vender dermed udviklingen væk fra tablets. [https://www.reuters.com/technology/norway-imposes-near-ban-ai-elementary-school-2026-06-19/](https://www.reuters.com/technology/norway-imposes-near-ban-ai-elementary-school-2026-06-19/?ref=viden.ai) --- ## USA: AI-skoler fjerner den modstand, børn lærer af I The Conversation advarer W. Ian O’Byrne, lektor i literacy ved College of Charleston, mod en voksende type AI-skoler i USA, hvor adaptiv software overtager store dele af skoledagen. På skoler som Alpha School lærer eleverne kernefag ved hjælp af AI-værktøjer en til to timer om dagen, mens resten af tiden går med workshops ledet af voksne guider, som sjældent er uddannede lærere. Modellen lover personaliseret læring, hvor hver elev får det rette stof på det rette tidspunkt. Men W. Ian O’Byrne påpejer, at børn lærer gennem besvær, fejl og konflikt, og at AI-skolerne risikerer at fjerne netop den modstand. [AI schools like Alpha promise efficiency, but can’t replicate the messy process that helps kids learnAI schools try to tailor learning to match students’ abilities. But they can’t help young people learn who they are.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-23221587-4ae1-4482-91b7-8e5d0552967a.png)The ConversationW. Ian O’Byrne![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20260612-57-4imp1o-e013f983-d3e6-4e3b-aa9f-73f152552b79.jpg)](https://theconversation.com/ai-schools-like-alpha-promise-efficiency-but-cant-replicate-the-messy-process-that-helps-kids-learn-282464?ref=viden.ai) --- ## Gymnasieelev fik 12 for en opgave, han ikke selv havde skrevet Jyllands-Posten fortæller om den 18-årige Hugo (opdigtet navn), som i nogle fag lader AI løse omkring 90 procent af sine afleveringer. I engelsk og dansk overlader han næsten alt til ChatGPT og NotebookLM, og når en opgave bliver for perfekt, sletter han kommaer eller beder modellen om at efterligne hans egen ujævne skrivestil, så det ligner hans eget arbejde. Hans dansklærer mistænker ham hver gang, men kan ikke bevise noget. Til en mundtlig eksamen i samfundsfag, hvor han skrev synopsen med AI, fik han 12. [Hans dansklærer har lugtet lunten, men har ingen beviser. Og Hugo er langtfra den eneste med noget på samvittighedenI nogle fag får den 18-årige Hugo AI til at løse 90 pct. af sine opgaver.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-6ad7ed74-8334-4998-8039-5605e14c747d.png)Jyllands-PostenWilliam Øster Enstrøm![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/besoeg-gymnasieklasse-bb82764f-8e23-460f-a6eb-959ce8d24a5f)](https://jyllands-posten.dk/indland/ECE19390591/hugo-er-centrum-i-en-af-aigenerationens-stoerste-debatter-jeg-er-bange-for-at-holde-op-med-at-goere-det/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Fremtidens lærere skal selv lære at navigere i AI I Weekendavisen skriver Lasse Vrist om de lærerstuderende, der bruger AI til at springe over, hvor gærdet er lavest, gennem studiet. En af dem er Alma (opdigtet navn), der er 24 år og kommende dansklærer. Hun har ikke afleveret en eneste opgave uden kunstig intelligens. Hun oplever ikke selv, at hun snyder, men da Weekendavisen ringer til Københavns Professionshøjskole, viser det sig til hendes egen overraskelse, at hun rent faktisk gør. Samtidig kunne censorledelsen for læreruddannelserne efter sidste års eksamener konstatere, at de studerende var blevet mistænkeligt gode. [Snyd på skoleskemaetKarakterbrist. Der er opstået et dilemma på læreruddannelserne. Fremtidens lærere skal forhindre snyd med kunstig intelligens, men bruger den selv til at snyde.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-e3087d7d-da6a-4614-9b55-f50eaaaa6942.png)WeekendavisenLasse Vrist![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/154046041-73a3ac14-6625-4b43-bb28-5c2be6d4606d.webp)](https://www.weekendavisen.dk/samfund/snyd-paa-skoleskemaet?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Otte ud af ti studerende på Aalborg Universitet bruger AI Uddannelsesmonitor skriver om en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, hvor 84 procent af de studerende svarer, at de bruger generativ AI dagligt eller ugentligt i deres studiearbejde. Otte ud af ti vurderer, at teknologien kan fremme deres læring, og tre fjerdedele mener, at de er gode til at bruge den kritisk og ansvarligt. Bag tallene gemmer sig dog en udbredt usikkerhed: 54 procent af de studerende er bekymrede for at blive anklaget for snyd, og det fylder i deres studiepraksis. Mere end 4200 studerende og 766 undervisere har svaret på undersøgelsen. [Ny undersøgelse: Universitetsstuderende bruger hyppigt aiLangt de fleste studerende på Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens, viser ny undersøgelse. Men frygten for snyd lurer blandt de studerende.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-db61717f-e4d7-41da-80b2-14e402923215.svg)Cille Lewinsky](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/videregaaende%5Fuddannelser/article19394484.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Advarsel mod at overlade AI-undervisningen til sociale medier I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor argumenterer professorerne Lene Tanggaard og Ole Sejer Iversen sammen med Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, for, at den varslede nationale AI-strategi haster. Forfatterne advarer mod, at strategien drukner i spørgsmål om snyd, kontrol og eksamener. Hvis uddannelsessystemet ikke tager føringen, vil algoritmer og teknologivirksomheder ikke bare forme unges forståelse af AI, men også selve den måde, de lærer på. [Forperson og professorer: Hvis vi venter for længe, overlader vi undervisningen i ai til sociale medierBrugen af ai handler først og fremmest om læring og om, hvilke kompetencer vi ønsker, at unge mennesker skal udvikle i en verden, hvor svar ikke længere er en knap ressource.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-3ac53804-dedf-45f3-80a8-a0bf3c38ea66.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19407640.ece?ref=viden.ai) --- ## Læringschef efterlyser bedre undervisning frem for AI-forbud I Skolemonitor skriver Jette Andersen Nedergaard, læringschef i Kata Fonden, at den egentlige udfordring med AI i folkeskolen ikke er teknologien, men de metoder, der undervises efter. AI udfordrer især undervisning, hvor elever skal reproducere viden eller finde ét korrekt svar, for den type opgaver kan en chatbot løse hurtigt. Når eleverne i stedet arbejder undersøgende med åbne problemstillinger, bliver AI et redskab, som kræver forståelse og dømmekraft at bruge kvalificeret. Lærerens rolle bliver dermed vigtigere. Ikke som leverandør af færdige svar, men som vejleder, der stiller spørgsmål og udfordrer elevernes antagelser. [Læringschef: Ai i skolen kræver ikke forbud – men bedre undervisningHvis ai skal styrke elevernes læringsudbytte, kræver det betydelige investeringer i lærernes kompetenceudvikling, skriver læringschef i Kata Fonden.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-f3af056e-0828-4f4c-a82c-a363390d9283.svg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19395043.ece?ref=viden.ai) --- ## Chefkonsulent efterlyser mere didaktisk fantasi Søren Pjengaard, chefkonsulent ved VIA University College, skriver i Uddannelsesmonitor, at uddannelsessystemet ofte organiseres, som om mennesker lærer på samme måde, i samme tempo og gennem de samme undervisningsformer. Vi taler varmt om mangfoldighed og inklusion, men tilpasser i praksis mennesket til systemets logikker. Hans pointe er, at undervisning ikke kun er metode, men et møde mellem mennesker, fag og verden, som kræver nærvær og dømmekraft over for den enkelte elev. [Chefkonsulent: Undervisning i en ai-tid kræver endnu mere didaktisk fantasiAlle taler om mangfoldighed, variation og inklusion, men vi organiserer oftest uddannelser, hvor mennesker skal tilpasses systemets logikker, strukturer og progressioner, skriver chefkonsulent.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-dc39105b-e402-4d56-b7dc-670947f25863.svg)Søren Pjengaard,chefkonsulent, VIA University College18\. juni 2026kl. 05.55](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19400162.ece?ref=viden.ai) --- ## Professor advarer mod AI i gymnasiet I Gymnasieskolen advarer Mikkel Flyverbom, professor på Copenhagen Business School og ekspert i digitale forandringer, mod, at elever i stigende grad bruger chatbots som outsourcingværktøjer, der laver deres arbejde for dem. En stor del af læringen kommer ifølge ham af at gennemføre tidskrævende og besværlige opgaver, og det er ofte selve processen og friktionen, der skaber læring. Han efterlyser derfor mere afgrænsede og fagligt forankrede teknologier, dele af undervisningen helt uden AI og flere ressourcer til menneskelig kontakt, så AI bliver ét redskab blandt mange. [AI sætter gymnasiets grundformål på prøve![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-c7fe3eff-bc1f-49ef-9aef-728d21fb650e.ico)20260527\_1114580-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Martin Harvøe Kristensen Foto\_ Rie Neuchs![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/MikkelFlyverbom-BANNER-Full-1-aspect-ratio-348-234-06292259-749a-4530-908b-3d9303488a9c.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ai-saetter-gymnasiets-grundformaal-paa-proeve/?ref=viden.ai) --- ## Professor efterlyser fokus på lærernes faglighed i mødet med AI I en kronik i *Altinget* skriver Jan Alexis Nielsen, institutleder og professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, at den særlige viden, det kræver at undervise i et fag, prioriteres for lavt i Danmark. Hans pointe er, at lærernes fagdidaktiske dømmekraft bliver afgørende nu, hvor AI ændrer, hvad det vil sige at skrive, regne og arbejde undersøgende, og hvor EPX’en samtidig skal udvikles. Han opfordrer regeringen til at bruge den kommende naturvidenskabsstrategi til at tage lærernes faglighed lige så alvorligt som elevernes resultater. [Professor: Lærernes evne til at undervisere har aldrig været vigtigere. Men den prioriteres lavt - Altinget UddannelseDen særlige viden, det kræver at undervise i et fag, tillægges ikke stor nok betydning. Det kan regeringen ændre på. Den kommende naturvidenskabsstrategi giver mulighed for at vise, hvad en reel satsning på faglighed kan rumme, skriver Jan Alexis Nielsen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-45fa9f40-7d6c-4b31-a85f-f8397624cd23.png)Altinget UddannelseJan Alexis Nielsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/158173-6e38c101-34e8-4b6c-9303-7a8fd2f36cd1.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/professor-et-fagligt-loeft-af-uddannelserne-starter-med-at-respektere-laerernes-faglighed?ref=viden.ai) --- ## Journalistuddannelser oplever ansvarlig AI-brug I Journalisten skriver Minna Skau, at de tre danske journalistuddannelser på DMJX, RUC og SDU oplever stor nysgerrighed og ansvarlighed blandt de studerende i mødet med AI. Institutleder Henrik P. Berggren fra DMJX fortæller, at problemerne med snyd er mindre, end man kunne frygte, mens studieleder Louise Kjærgaard fra SDU oplever, at flere studerende skriver direkte i deres opgaver, at de ikke har brugt AI, fordi de vil lave arbejdet selv. [”Det kan godt være, jeg er naiv”: Sådan opfatter journalistuddannelserne AI til eksamenerI disse dage sveder journaliststuderende over eksamen i Aarhus, Roskilde og Odense.Det foregår i nogen grad med hjælp fra kunstig intelligens, som kan være kilde til snyd og fejl. Men de tre journalistuddannelser oplever egentlig en stor grad af nysgerrighed og ansvarlighed fra de studerendes side.”Det kan godt være, jeg er naiv. Men jeg oplever \[…\]![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-24f965b2-cf1d-4cf4-ab7c-c53c77ac6fc0.png)JournalistenSebastian Goos![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/dmjx-katrinebjerg-photo-niels-nygaard-4-645be016-c79c-4d5b-ad1a-f2ff4f645a84.jpg)](https://journalisten.dk/det-kan-godt-vaere-jeg-er-naiv-saadan-opfatter-journalistuddannelserne-ai-til-eksamener/?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: De spørgsmål, som kommer efter Hugos dansklærer mistænker ham, hver gang der er en skriftlig aflevering, men hun kan ikke bevise noget. Han sletter et par kommaer og beder ChatGPT om at efterligne hans ujævne stil, så afleveringen lettere glider igennem. Hun stiller det spørgsmål, alle stiller først: Hvordan opdager jeg det? Det spørgsmål har intet svar. Detektion er en kamp, læreren taber, før den begynder. Jeg ser det, hver gang vi er ude at holde oplæg. Man kan groft sagt dele rummet op i før- og efterspørgsmål. Førspørgsmålene handler om teknologien. Virker den? Kan eleverne snyde? Det er kontrollens spørgsmål, og de er nødvendige at stille. Efterspørgsmålene kommer først, når man har arbejdet med AI længe nok. Så vender de sig indad. Væk fra teknologien. Ind mod faget. Hvad skal faget kunne hos eleven, som ikke må gå tabt? Hvor ligger den produktive friktion, jeg ikke vil automatisere væk? Det er ikke længere spørgsmål om AI. Det er spørgsmål om undervisningen selv, stillet gennem AI. Men at finde kernen er også at se, hvad der ikke er det. At skære i sit fag gør ondt. Man giver slip på stof, man har undervist i og holdt af. Det er en faglig sorg. Men læreren kan ikke skære alene. Det er ikke hende, der bestemmer fagets indhold. Det gør lærerplanerne, og de er skrevet til en tid før AI. Skal der ryddes plads til kernen, skal læreplanerne åbnes og tænkes om. En lærer, som skal nå alt, når aldrig at spørge, hvad der er værd at nå. Spørgsmålet er ikke, om vi kan fange Hugo. Det er, hvad faget skal kunne hos ham, som ingen maskine kan. --- *Ovenstående er inspireret af læsningen af Pia Lauritzens bog:* [*Når livet bliver kunstigt.*](https://www.gucca.dk/naar-livet-bliver-kunstigt-bog-p762346?pla=1&gad%5Fsource=1&gad%5Fcampaignid=15058925211&gbraid=0AAAAADo9HF-MHEdt72046hPseKS5QlnlC&gclid=CjwKCAjw3ejRBhAdEiwADkqPn1C92Jagk2Ny-7QIM23kzZNdsIZ2s5b13bjf4XIqYJWZfnG5tAdhixoCnSEQAvD%5FBwE&ref=viden.ai) ### Canada giver alle studerende gratis AI-træning og adgang til egne AI-agenter URL: https://viden.ai/canada-giver-alle-studerende-gratis-ai-traening-og-adgang-til-egne-ai-agenter/ Last updated: 2026-06-28T19:31:25.000Z Canadas regering har offentliggjort sin nationale AI-strategi med titlen *AI for All*, som gør uddannelse og kompetencer til en af seks bærende søjler. Strategien lover gratis, grundlæggende AI-træning til alle borgere og sætter konkrete mål: AI-undervisningen skal nå en million studerende på videregående uddannelser, og over 3.000 undervisere skal trænes med færdige læringspakker til klasselokalet. Et centralt løfte er, at alle studerende på videregående uddannelser skal have adgang til pålidelige AI-agenter, så de møder arbejdsmarkedet med praktisk erfaring. [Canada’s National Artificial Intelligence Strategy: AI for All![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-99562d27-8df2-4409-a796-802672fbea8f.ico)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai_strategy_webbanner_1140x203_launch_en-4dd73e29-c8d6-431c-a92f-46b56ad62f89.png)](https://ised-isde.canada.ca/site/ised/en/canadas-national-artificial-intelligence-strategy-ai-all?ref=viden.ai) [Canada’s AI strategy and universities: Beyond literacy, students need to be fluent with AIAI fluency implies a deep and critical understanding of emerging AI concepts and applications to equip students to innovate and create alongside AI systems.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-f21f83ea-b91a-4a9d-8d84-aa8b3f691f5c.png)The ConversationAli Shiri![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20260610-63-k3pkpu-971d057b-8c16-4fcb-ad15-e3a674acad63.jpg)](https://theconversation.com/canadas-ai-strategy-and-universities-beyond-literacy-students-need-to-be-fluent-with-ai-283450?ref=viden.ai) ### Advarsel mod at overlade AI-undervisningen til sociale medier URL: https://viden.ai/advarsel-mod-at-overlade-ai-undervisningen-til-sociale-medier/ Last updated: 2026-06-22T19:35:19.000Z I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor argumenterer professorerne Lene Tanggaard og Ole Sejer Iversen sammen med Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, for, at den varslede nationale AI-strategi haster. Forfatterne advarer mod, at strategien drukner i spørgsmål om snyd, kontrol og eksamener. Hvis uddannelsessystemet ikke tager føringen, vil algoritmer og teknologivirksomheder ikke bare forme unges forståelse af AI, men også selve den måde, de lærer på. [Forperson og professorer: Hvis vi venter for længe, overlader vi undervisningen i ai til sociale medierBrugen af ai handler først og fremmest om læring og om, hvilke kompetencer vi ønsker, at unge mennesker skal udvikle i en verden, hvor svar ikke længere er en knap ressource.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-3ac53804-dedf-45f3-80a8-a0bf3c38ea66.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier-de192efa-9ce6-4e08-b5f7-ff62439997ba.dk%2FImages%2F19407714%2F7s19wz%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Funtitled-design-5-png)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19407640.ece?ref=viden.ai) ### Fremtidens lærere skal selv lære at navigere i AI URL: https://viden.ai/fremtidens-laerere-skal-selv-laere-at-navigere-i-ai/ Last updated: 2026-06-22T19:27:31.000Z I Weekendavisen skriver Lasse Vrist om de lærerstuderende, der bruger AI til at springe over, hvor gærdet er lavest, gennem studiet. En af dem er Alma (opdigtet navn), der er 24 år og kommende dansklærer. Hun har ikke afleveret en eneste opgave uden kunstig intelligens. Hun oplever ikke selv, at hun snyder, men da Weekendavisen ringer til Københavns Professionshøjskole, viser det sig til hendes egen overraskelse, at hun rent faktisk gør. Samtidig kunne censorledelsen for læreruddannelserne efter sidste års eksamener konstatere, at de studerende var blevet mistænkeligt gode. [Snyd på skoleskemaetKarakterbrist. Der er opstået et dilemma på læreruddannelserne. Fremtidens lærere skal forhindre snyd med kunstig intelligens, men bruger den selv til at snyde.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-e3087d7d-da6a-4614-9b55-f50eaaaa6942.png)WeekendavisenLasse Vrist![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/154046041-73a3ac14-6625-4b43-bb28-5c2be6d4606d.webp)](https://www.weekendavisen.dk/samfund/snyd-paa-skoleskemaet?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Journalistuddannelser oplever ansvarlig AI-brug URL: https://viden.ai/journalistuddannelser-oplever-ansvarlig-ai-brug/ Last updated: 2026-06-22T18:53:50.000Z I Journalisten skriver Minna Skau, at de tre danske journalistuddannelser på DMJX, RUC og SDU oplever stor nysgerrighed og ansvarlighed blandt de studerende i mødet med AI. Institutleder Henrik P. Berggren fra DMJX fortæller, at problemerne med snyd er mindre, end man kunne frygte, mens studieleder Louise Kjærgaard fra SDU oplever, at flere studerende skriver direkte i deres opgaver, at de ikke har brugt AI, fordi de vil lave arbejdet selv. [”Det kan godt være, jeg er naiv”: Sådan opfatter journalistuddannelserne AI til eksamenerI disse dage sveder journaliststuderende over eksamen i Aarhus, Roskilde og Odense.Det foregår i nogen grad med hjælp fra kunstig intelligens, som kan være kilde til snyd og fejl. Men de tre journalistuddannelser oplever egentlig en stor grad af nysgerrighed og ansvarlighed fra de studerendes side.”Det kan godt være, jeg er naiv. Men jeg oplever \[…\]![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-24f965b2-cf1d-4cf4-ab7c-c53c77ac6fc0.png)JournalistenSebastian Goos![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/dmjx-katrinebjerg-photo-niels-nygaard-4-645be016-c79c-4d5b-ad1a-f2ff4f645a84.jpg)](https://journalisten.dk/det-kan-godt-vaere-jeg-er-naiv-saadan-opfatter-journalistuddannelserne-ai-til-eksamener/?ref=viden.ai) ### Strategiske tilgange til AI i skolen URL: https://viden.ai/strategiske-tilgange-til-ai-i-skolen_2/ Last updated: 2026-07-20T07:25:57.000Z Bogen tager afsæt i konkrete erfaringer fra skoler og kommuner, der allerede arbejder med AI-strategier, og viser, hvordan arbejdet med AI handler om langt mere end teknologi. Bogen giver dig: - Praksisfortællinger fra skoler og kommuner, der arbejder strategisk med AI. - Sprog og overblik til at tale om governance, skygge-AI, faglighed, vurdering og ansvar. - Refleksionsspørgsmål, ideer til workshops og konkrete procesgreb, der kan bruges direkte i ledelsesgrupper, fagteams og pædagogiske udviklingsforløb. [Kan købes hos Dafolo](https://dafoloforlag.dk/skole/strategiske-tilgange-til-ai-i-skolen--8305?ref=viden.ai) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** 10-06-2026 ****ISBN13:** 9788772345185 ****Forlag**: Dafolo ### Professor efterlyser fokus på lærernes faglighed i mødet med AI URL: https://viden.ai/professor-efterlyser-fokus-pa-laerernes-faglighed-i-modet-med-ai/ Last updated: 2026-06-22T19:40:20.000Z I en kronik i *Altinget* skriver Jan Alexis Nielsen, institutleder og professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, at den særlige viden, det kræver at undervise i et fag, prioriteres for lavt i Danmark. Hans pointe er, at lærernes fagdidaktiske dømmekraft bliver afgørende nu, hvor AI ændrer, hvad det vil sige at skrive, regne og arbejde undersøgende, og hvor EPX’en samtidig skal udvikles. Han opfordrer regeringen til at bruge den kommende naturvidenskabsstrategi til at tage lærernes faglighed lige så alvorligt som elevernes resultater. [Professor: Lærernes evne til at undervisere har aldrig været vigtigere. Men den prioriteres lavt - Altinget UddannelseDen særlige viden, det kræver at undervise i et fag, tillægges ikke stor nok betydning. Det kan regeringen ændre på. Den kommende naturvidenskabsstrategi giver mulighed for at vise, hvad en reel satsning på faglighed kan rumme, skriver Jan Alexis Nielsen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-45fa9f40-7d6c-4b31-a85f-f8397624cd23.png)Altinget UddannelseJan Alexis Nielsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/158173-6e38c101-34e8-4b6c-9303-7a8fd2f36cd1.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/professor-et-fagligt-loeft-af-uddannelserne-starter-med-at-respektere-laerernes-faglighed?ref=viden.ai) ### Gymnasieelev fik 12 for en opgave, han ikke selv havde skrevet URL: https://viden.ai/gymnasieelev-fik-12-for-en-opgave-han-ikke-selv-havde-skrevet/ Last updated: 2026-06-22T19:47:58.000Z Jyllands-Posten fortæller om den 18-årige Hugo (opdigtet navn), som i nogle fag lader AI løse omkring 90 procent af sine afleveringer. I engelsk og dansk overlader han næsten alt til ChatGPT og NotebookLM, og når en opgave bliver for perfekt, sletter han kommaer eller beder modellen om at efterligne hans egen ujævne skrivestil, så det ligner hans eget arbejde. Hans dansklærer mistænker ham hver gang, men kan ikke bevise noget. Til en mundtlig eksamen i samfundsfag, hvor han skrev synopsen med AI, fik han 12. [Hans dansklærer har lugtet lunten, men har ingen beviser. Og Hugo er langtfra den eneste med noget på samvittighedenI nogle fag får den 18-årige Hugo AI til at løse 90 pct. af sine opgaver.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-6ad7ed74-8334-4998-8039-5605e14c747d.png)Jyllands-PostenWilliam Øster Enstrøm![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/besoeg-gymnasieklasse-bb82764f-8e23-460f-a6eb-959ce8d24a5f)](https://jyllands-posten.dk/indland/ECE19390591/hugo-er-centrum-i-en-af-aigenerationens-stoerste-debatter-jeg-er-bange-for-at-holde-op-med-at-goere-det/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Norge indfører nærmest totalforbud mod AI i de yngste klasser URL: https://viden.ai/norge-indforer-naermest-totalforbud-mod-ai-i-de-yngste-klasser/ Last updated: 2026-06-22T19:10:52.000Z Reuters skriver, at den norske regering fra det kommende skoleår indfører et næsten fuldstændigt forbud mod, at elever i de yngste klasser bruger generativ AI. Forbuddet gælder elever i alderen 6 til 13 år (1\. til 7\. klasse), mens elever i alderen 14 til 16 år kun må bruge værktøjerne forsigtigt og under lærernes opsyn. Først på de ældste klassetrin skal eleverne lære at bruge AI hensigtsmæssigt, så de er forberedt på videre uddannelse og arbejdsliv. Statsminister Jonas Gahr Støre begrunder beslutningen med, at AI øger risikoen for, at de yngste børn springer vigtige trin i deres læring over. Ifølge ham er det vigtigste i skolen, at børnene lærer at læse, skrive og regne. Norge afsætter samtidig penge til flere bøger og vender dermed udviklingen væk fra tablets. [https://www.reuters.com/technology/norway-imposes-near-ban-ai-elementary-school-2026-06-19/](https://www.reuters.com/technology/norway-imposes-near-ban-ai-elementary-school-2026-06-19/?ref=viden.ai) ### Chefkonsulent efterlyser mere didaktisk fantasi URL: https://viden.ai/chefkonsulent-efterlyser-mere-didaktisk-fantasi/ Last updated: 2026-06-22T19:53:11.000Z I Uddannelsesmonitor skriver Søren Pjengaard, chefkonsulent ved VIA University College, at uddannelsessystemet ofte organiseres, som om mennesker lærer på samme måde, i samme tempo og gennem de samme undervisningsformer. Vi taler varmt om mangfoldighed og inklusion, men tilpasser i praksis mennesket til systemets logikker. Hans pointe er, at undervisning ikke kun er metode, men et møde mellem mennesker, fag og verden, som kræver nærvær og dømmekraft over for den enkelte elev. [Chefkonsulent: Undervisning i en ai-tid kræver endnu mere didaktisk fantasiAlle taler om mangfoldighed, variation og inklusion, men vi organiserer oftest uddannelser, hvor mennesker skal tilpasses systemets logikker, strukturer og progressioner, skriver chefkonsulent.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-dc39105b-e402-4d56-b7dc-670947f25863.svg)Søren Pjengaard,chefkonsulent, VIA University College18\. juni 2026kl. 05.55![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier-134718b6-f315-4bb8-80ff-eab1932568dd.dk%2FImages%2F19400165%2Fzbx7xq%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fsoerenpjengaard-jpg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19400162.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Læringschef efterlyser bedre undervisning frem for AI-forbud URL: https://viden.ai/laeringschef-efterlyser-bedre-undervisning-frem-for-ai-forbud/ Last updated: 2026-06-22T19:04:26.000Z I et debatindlæg i Skolemonitor argumenterer Jette Andersen Nedergaard, læringschef i Kata Fonden, for, at den egentlige udfordring med AI i folkeskolen ikke er teknologien, men de metoder, der undervises efter. AI udfordrer især undervisning, hvor elever skal reproducere viden eller finde ét korrekt svar, for den type opgaver kan en chatbot løse hurtigt. Når eleverne i stedet arbejder undersøgende med åbne problemstillinger, bliver AI et redskab, som kræver forståelse og dømmekraft at bruge kvalificeret. Lærerens rolle bliver dermed vigtigere. Ikke som leverandør af færdige svar, men som vejleder, der stiller spørgsmål og udfordrer elevernes antagelser. [Læringschef: Ai i skolen kræver ikke forbud – men bedre undervisningHvis ai skal styrke elevernes læringsudbytte, kræver det betydelige investeringer i lærernes kompetenceudvikling, skriver læringschef i Kata Fonden.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-f3af056e-0828-4f4c-a82c-a363390d9283.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier-7609a187-d2f7-402b-822b-e0a43d2a10db.dk%2FImages%2F19395049%2Fhnudd8%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fportraet-skolemonitor-juni-2026-jpg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19395043.ece?ref=viden.ai) ### Otte ud af ti studerende på Aalborg Universitet bruger AI URL: https://viden.ai/otte-ud-af-ti-studerende-pa-aalborg-universitet-bruger-ai/ Last updated: 2026-06-22T20:00:52.000Z Uddannelsesmonitor skriver om en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, hvor 84 procent af de studerende svarer, at de bruger generativ AI dagligt eller ugentligt i deres studiearbejde. Otte ud af ti vurderer, at teknologien kan fremme deres læring, og tre fjerdedele mener, at de er gode til at bruge den kritisk og ansvarligt. Bag tallene gemmer sig dog en udbredt usikkerhed: 54 procent af de studerende er bekymrede for at blive anklaget for snyd, og det fylder i deres studiepraksis. Mere end 4200 studerende og 766 undervisere har svaret på undersøgelsen. [Ny undersøgelse: Universitetsstuderende bruger hyppigt aiLangt de fleste studerende på Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens, viser ny undersøgelse. Men frygten for snyd lurer blandt de studerende.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-db61717f-e4d7-41da-80b2-14e402923215.svg)Cille Lewinsky![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier-194fbc91-df01-4c90-9577-59c4235c8ba0.dk%2FImages%2F19394515%2Fjrof09%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fskriftlig-eksamen)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/videregaaende%5Fuddannelser/article19394484.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Strategiske tilgange til AI i skolen URL: https://viden.ai/strategiske-tilgange-til-ai-i-skolen/ Last updated: 2026-07-20T07:26:11.000Z ## Strategiske tilgange til AI i skolen ### \- Ledelse, strategi og retning med kunstig intelligens AI kan ikke håndteres som et særskilt projekt, der kan uddelegeres til en ildsjæl eller løses ved at indkøbe licenser. Den må forstås som et vilkår, der forbinder teknologi, organisering, pædagogik og kultur, og dermed som en del af skolens kerneopgave. Det er bogens grundlæggende præmis, og den er blevet endnu mere aktuel med regeringens ambition om en national strategi for kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren. Bogen er bygget op i fem dele, der bevæger sig fra konkrete erfaringer gennem refleksion og perspektivering til handling. [Køb bogen hos Dafolo](https://dafoloforlag.dk/skole/strategiske-tilgange-til-ai-i-skolen--8305?ref=viden.ai) ### Stemmer fra praksis Bogen lader praksis tale først. I første del besøger vi fem organisationer, der ikke har ventet på endelige svar, men har taget ansvar for at handle, hver på sin måde: - Gildbroskolen i Ishøj, hvor udviklingen drives af ildsjæle og en legende praksis. - Tåsingeskolen i Svendborg, hvor læringsvejledning og en lav adgangstærskel gør AI til lærernes planlægningsmakker. - Gladsaxe Kommune, hvor en central enhed omsætter digitalisering til pædagogisk praksis på tværs af en stor kommune. - Sorø Kommune, hvor der er fokus på klare rammer og sikkerhed. - Rungsted Gymnasium, hvor AI betragtes som et dannelsesprojekt og et fælles læringsanliggende. Fortællingerne giver indblik i de overvejelser, dilemmaer og valg, der opstår, når man som ledelse forsøger at finde retning i et felt præget af hurtig udvikling og stor usikkerhed, og viser samtidig, at et fælles sprog om formål, grænser og ansvar er det afgørende vendepunkt. ### Kunstig intelligens i det fagprofessionelle arbejde Anden del sætter rammen for, hvad generativ AI betyder for den daglige professionelle praksis. En række korte kapitler behandler temaer som faglig sorg, workslop, kvaliteten af det udførte arbejde samt ansvar og professionel dømmekraft. Målet er at skabe et fælles refleksionsgrundlag, der kan understøtte kvalificerede valg for både den enkelte og organisationen. ### Klædt på til undervisningen Tredje del retter blikket mod undervisningens kerne fra et ledelsesperspektiv og behandler snyd, læring, elevroller og didaktisk design i en tid med AI. Vi undersøger lærerroller, kompetenceudvikling og organisationens modenhed og stiller det centrale didaktiske spørgsmål: Hvornår kan AI støtte og fremme læring, og hvornår risikerer teknologien at hæmme eller ligefrem forhindre den? Undervejs holdes en tilgang præget af kontrol og mistillid op mod et alternativ, der bygger på gennemsigtighed, ansvar og meningsfuld anvendelse. ### Politikker, aftaler og transparens Fjerde del har fokus på de strukturer, der skal understøtte en ansvarlig og tydelig praksis: AI-politikker, skygge-AI, klasseaftaler, principper for opgaveformulering, juridiske og etiske overvejelser samt automation bias. Emnerne behandles i relation til lærerforberedelse, elevopgaver, forældrekommunikation og administrative processer. Tydelige rammer mindsker usikkerheden og reducerer den uformelle og skjulte brug af AI. ### **Inspiration til arbejdet** Femte del omsætter bogens perspektiver til praksis gennem fem konkrete workshopforløb til personalemøder, pædagogiske dage, fagteams og ledelsesteams. Fire af dem kan gennemføres på en pædagogisk eftermiddag og spænder fra en fælles opdagelsesrejse i værktøjerne over dilemmaspil og kvalitetsvurderinger til didaktisk redesign af konkrete aktiviteter. Det femte forløb er en hel AI-dag, hvor elever og lærere undersøger teknologien sammen. Alle aktivitetsark kan hentes i PDF-format på bogens side hos Dafolo. Anden, tredje og fjerde del afsluttes desuden med refleksionsspørgsmål, så bogen kan bruges direkte i fagteams og ledelsesteams, enten som helhed eller i udvalgte dele efter behov. Bogen følger op på antologien *AI i skolen* (Dafolo, 2025), der satte fokus på teknologien og på undervisning i, om og med AI. Den spiller desuden tæt sammen med *Det umistelige: Pædagogik og dannelse med AI* (Hans Reitzels Forlag, 2026). Mens *Det umistelige* går i dybden med didaktikken gennem AI-aktivitetsskalaen og FERC-modellen, går denne bog i dybden med ledelse, strategi og organisation. Tilsammen dækker de to bøger vejen fra klasseværelset til direktionsgangen. [Køb bogen hos Dafolo](https://dafoloforlag.dk/skole/strategiske-tilgange-til-ai-i-skolen--8305?ref=viden.ai) ### **Hvem er bogen skrevet til?** Bogen er skrevet til ledere og ledelsesteams i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, til pædagogiske konsulenter og kommunale forvaltninger samt til de ressourcepersoner og vejledere, der er med til at sætte retning for skolens arbejde med kunstig intelligens. Den er også relevant for lærere og fagteams, der ønsker at forstå, hvordan gode fælles rammer skabes. Det kræver ingen tekniske forkundskaber, men kun nysgerrighed og lyst til at tage fat på opgaven sammen med kollegerne. ### **Bogen bygger på praksis** Bogens fem fortællinger bygger på samtaler med ledere, konsulenter og praktikere fra de medvirkende skoler og kommuner. Workshopforløbene er desuden afprøvet med lærere og ledere på en lang række skoler. Dertil kommer vores egne erfaringer fra undervisning i grundskolen, gymnasiet og på erhvervsskoler samt fra arbejdet med it-ledelse, [viden.ai](https://viden.ai/) og [it-torvet.dk](http://it-torvet.dk/?ref=viden.ai). Her har vi gennem flere år fulgt, afprøvet og debatteret brugen af kunstig intelligens i undervisningen. ## Fakta om bogen - **Titel:** Strategiske tilgange til AI i skolen – ledelse, strategi og retning med kunstig intelligens - **Forfattere:** Malte von Sehested, Per Størup Lauridsen og Claus Scheuer-Larsen - **Forord:** Dorte Torp Andreas, formand for Skolelederforeningen - **Forlag:** Dafolo, 2026 - **ISBN:** 978-87-7234-518-5 - **Ekstra:** Aktivitetsark til bogens fem workshopforløb kan hentes som PDF på bogens side hos dafoloforlag.dk ### Professor advarer mod AI i gymnasiet URL: https://viden.ai/professor-advarer-mod-ai-i-gymnasiet/ Last updated: 2026-06-22T20:05:22.000Z I Gymnasieskolen advarer Mikkel Flyverbom, professor på Copenhagen Business School og ekspert i digitale forandringer, mod, at elever i stigende grad bruger chatbots som outsourcingværktøjer, der laver deres arbejde for dem. En stor del af læringen kommer ifølge ham af at gennemføre tidskrævende og besværlige opgaver, og det er ofte selve processen og friktionen, der skaber læring. Han efterlyser derfor mere afgrænsede og fagligt forankrede teknologier, dele af undervisningen helt uden AI og flere ressourcer til menneskelig kontakt, så AI bliver ét redskab blandt mange. [AI sætter gymnasiets grundformål på prøve![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-c7fe3eff-bc1f-49ef-9aef-728d21fb650e.ico)20260527\_1114580-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Martin Harvøe Kristensen Foto\_ Rie Neuchs![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/MikkelFlyverbom-BANNER-Full-1-aspect-ratio-348-234-06292259-749a-4530-908b-3d9303488a9c.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ai-saetter-gymnasiets-grundformaal-paa-proeve/?ref=viden.ai) ### USA: AI-skoler fjerner den modstand, børn lærer af URL: https://viden.ai/usa-ai-skoler-fjerner-den-modstand-born-laerer-af/ Last updated: 2026-06-22T18:50:54.000Z I The Conversation advarer W. Ian O’Byrne, lektor i literacy ved College of Charleston, mod en voksende type AI-skoler i USA, hvor adaptiv software overtager store dele af skoledagen. På skoler som Alpha School lærer eleverne kernefag ved hjælp af AI-værktøjer en til to timer om dagen, mens resten af tiden går med workshops ledet af voksne guider, som sjældent er uddannede lærere. Modellen lover personaliseret læring, hvor hver elev får det rette stof på det rette tidspunkt. Men W. Ian O’Byrne påpejer, at børn lærer gennem besvær, fejl og konflikt, og at AI-skolerne risikerer at fjerne netop den modstand. [AI schools like Alpha promise efficiency, but can’t replicate the messy process that helps kids learnAI schools try to tailor learning to match students’ abilities. But they can’t help young people learn who they are.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-23221587-4ae1-4482-91b7-8e5d0552967a.png)The ConversationW. Ian O’Byrne![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20260612-57-4imp1o-e013f983-d3e6-4e3b-aa9f-73f152552b79.jpg)](https://theconversation.com/ai-schools-like-alpha-promise-efficiency-but-cant-replicate-the-messy-process-that-helps-kids-learn-282464?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Strategien kommer, men hvad skal den kunne? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-strategien-kommer-men-hvad-skal-den-kunne/ Last updated: 2026-06-16T05:23:27.000Z Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse. Som altid skriver vi, når hverdagen tillader det, og derfor er der gået lidt tid siden sidste nyhedsbrev. En del af forklaringen er, at vi har kastet os over et par bogprojekter, og vi har derfor måttet skubbe andet til side. Claus har sammen med Malene Moesgaard Ludvigsen og Michael Møller skrevet en ny bog til mediefag, hvor der også er et kapitel om brugen af kunstig intelligens i medieproduktion. Bogen findes her: [Mediefag - her og nu | PraxisMediefag – her og nu er en grundbog til mediefag i gymnasiet, men kan også bruges i udskolingen, på efterskoler og højskoler. Bogen samler teori, analyse og praksis med coming of age som det gennemgående tema. Fokus er at gøre mediefag levende, relevant og praksisnært. Bogen gennemgår centrale værktøjer i et let tilgængeligt sprog og kobler teori med konkrete eksempler og øvelser. Til grundbogen er der produceret kortfilmen “Vi ses jo nok”, som bruges til at eksemplificere de mediefaglige begreber i praksis. Nøglebegreber samles løbende i oversigter, der gør stoffet nemt at arbejde med i undervisning og til eksamen. Indholdet spænder fra ungdom og coming of age til filmsprog, dramaturgi og næranalyse af kortfilmen “Vi ses jo nok”. Derudover behandles dokumentar, reality, reklamer, kampagner, kortfilm, roadmovies, gysergenren, auteurbegrebet og kunstig intelligens i medieproduktion. Bogen ser også på målgrupper, platforme, kontekst og hele filmproduktionsprocessen fra idé til færdig film. Afslutningsvis samler bogen de vigtigste værktøjer og giver eleverne kompetencer til at analysere, forstå og selv producere film i en mediekultur i konstant udvikling.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon_praxis-cd1b5deb-063f-45d5-a6eb-c9fd20e53f2d.ico)Praxis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/9788729018445-28175-02647fc3-a531-4a5b-9c74-4183aaf0ece9.jpg)](https://praxis.dk/stx/mediefag/produkt/mediefag-her-og-nu?ref=viden.ai) Samtidig har vi to andre bogprojekter i trykken, som udkommer inden længe, og vi glæder os til at kunne fortælle om dem. Selvom vi har været lidt tavse på bloggen, har der været en masse nyheder de seneste 14 dage. Husk, at du altid kan følge [oversigten her.](https://viden.ai/nyheder/) Den nye regering har sat AI øverst på uddannelsesdagsordenen, og en national strategi er på vej. Vi har undersøgt, hvad regeringsgrundlaget skriver om kunstig intelligens i skolen, og [samlet det i en artikel](https://viden.ai/det-siger-regeringsgrundlaget-om-kunstig-intelligens-i-skolen/). Christina Egelund, som blev genudpeget som uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister, udtalte på Folkemødet, [at AI lige nu er sektorens største udfordring](#egelund). Derfor er omdrejningspunktet for denne uges nyhedsbrev også, hvad en strategi egentlig skal kunne, før den virker. [Der har været bred opbakning til retningen](#opbakning). Professor Ole Sejer Iversen kalder planen om at gøre teknologiforståelse til et selvstændigt fag for en glædesbesked, og både Danske Gymnasier, Dansk Erhverv og Københavns Professionshøjskole bakker op. Magnus Hermann fra Danske Skoleelever siger dog, at de fine ord skal omsættes til undervisning, og at lærerne skal efteruddannes. Derfor var det også interessant at læse Gymnasieskolens artikel, hvor de er taget til Tallinn i Estland for [at høre om projektet AI Leap](#estland), som afslutter sit første år. Rådet til Danmark er klart: Inkludér lærerne fra dag ét. Gymnasieskolen har i en artikelserie spurgt, hvordan vi lærer med AI. Her giver jeg mit bud sammen med Carsten Bergenholtz fra Aarhus Universitet og Tine Wirenfeldt Jensen fra DPU. Der er dog også bekymringer om, hvad der sker, når eleverne udliciterer deres tænkning til en maskine. Anders Frikke, formand for Gymnasielærerne, frygter netop det, og han kalder [det nuværende eksamenssystem værgeløst over for AI](#anders). Mens strategien tegnes på nationalt niveau, kæmper gymnasiesektoren for at blive hørt. Det nye regeringsgrundlag nævner knap nok gymnasierne, og mens Maja Bødtcher-Hansen [læser tavsheden som ro, er Anders Frikke skuffet.](#epx) Vi er også faldet over to andre interessante artikler: - En ny FN-rapport [sætter skræmmende tal på AI’s miljøaftryk](#rapport). - Videnskab.dk skriver om et nyt studie i The Lancet, der fandt [4.046 opdigtede referencer fordelt på 2.810 biomedicinske artikler.](#kilder) God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Egelund kalder AI sektorens største udfordring *Uddannelsesmonitor* beskriver, hvordan den genudpegede uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) mellem to debatter på Folkemødet anerkender, at AI lige nu er uddannelsessektorens største udfordring. Regeringen vil indføre en ny national AI-strategi, som ifølge regeringsgrundlaget både skal være et “værn” mod uhensigtsmæssig brug og gribe teknologiens muligheder. Hvilket ministerium der skal være tovholder, er endnu uafklaret, men Egelund slår fast, at hendes eget ressort bliver drivende og kommer til at samarbejde med flere ministerier. [Travl Egelund mellem Folkemødet-debatter: Ai er sektorens største udfordringKunstig intelligens er uddannelsessektorens største udfordring, anerkender genudpeget uddannelses- og forskningsminister, hvis ministerium skal være med til at drive den nye nationale ai-strategi.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-cbce72c2-be61-4a75-a40f-5c0ddc9ab1c3.svg)Cille Lewinsky](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/politik/article19382648.ece?ref=viden.ai) --- ## Bred opbakning til national strategi for AI i skolen I *Magasinet Skolen* samles reaktionerne på regeringens plan om en national strategi for AI i hele skole- og uddannelsessektoren, hvor en central del er at gøre teknologiforståelse til et selvstændigt og timesat fag i folkeskolen. Ole Sejer Iversen, professor og leder af Det Nationale Videnscenter for Digital Teknologiforståelse på Aarhus Universitet, kalder udmeldingen en glædesbesked og fremhæver behovet for at styrke teknologiforståelse i folkeskolen. - Magnus Hermann fra Danske Skoleelever understreger, at de fine ord skal omsættes til konkret undervisning, og kræver, at lærerne bliver efteruddannet. - Maja Bødtcher-Hansen fra Danske Gymnasier kalder situationen akut og ønsker på sigt et nyt obligatorisk fag i digital teknologiforståelse på gymnasiet. - Dekan Jakob Harder fra Københavns Professionshøjskole roser regeringen for at anlægge et helhedsperspektiv på tværs af grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. - Mads Eriksen Storm fra Dansk Erhverv ser strategien som afgørende for dansk konkurrenceevne. [Regeringen vil have AI ind i klasselokalet – og det er der bred opbakning tilDen nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre har sat kunstig intelligens øverst på uddannelsesdagsordenen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-939cb280-75ac-4b2e-b024-55288762b514.ico)MagasinetSkolen.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1191_l-72ad438f-32e6-4c44-a8d9-ee65878613d8.jpg)](https://magasinetskolen.dk/artikel/skolen/regeringen-vil-have-ai-ind-i-klasselokalet--og-det-er-der-bred-opbakning-til?ref=viden.ai) --- ## Estland advarer mod AI-satsning uden lærerne Gymnasieskolen er taget til Estland, hvor det nationale program *AI Leap* er ved at afslutte sit første år. Programmet skal lære elever og lærere at bruge AI, så teknologien styrker læringen i stedet for at erstatte den. På pilotskolen Rae Gümnaasium uden for Tallinn arbejder eleverne med et særligt udviklet værktøj, som ikke giver direkte svar, men stiller modspørgsmål. Læs mere på Gymnasieskolen: [Estlands AI-råd til Danmark: Inkluder lærerne fra dag ét![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-cfde4d5b-5d09-4572-a3fb-24b6839fe8c4.ico)Maja-hoej-oploesning-3-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Martin Harvøe Kristensen Foto\_ Martin Harvøe Kristensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20260527_1114580-scaled-aspect-ratio-348-234-scaled-08e8e3a5-5316-48d7-8e07-092175021a54.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/estlands-ai-raad-til-danmark-inkluder-laererne-fra-dag-et/?ref=viden.ai) --- ## Eleverne bruger allerede AI uden klare rammer Gymnasieskolen har i en artikelserie spurgt, hvordan vi lærer med AI. Lektor Carsten Bergenholtz fra Aarhus Universitet fortæller, at problemet ikke er, at AI er dårlig, men at den er for god og løser for mange af opgaverne for eleverne. Ekstern lektor Tine Wirenfeldt Jensen fra DPU advarer mod at gøre AI-brug til et tabu og opfordrer lærerne til at gå ind i samtalen frem for at efterlade eleverne alene. Den fælles pointe er, at læringen kræver friktion, og at det er læreren, som skal sætte rammen. Jeg har selv bidraget med mit perspektiv, og jeg mener, at en strategi skal være en ramme og en retning, ikke faste regler, som hurtigt forældes. Rammen skal følges op af tid og pædagogisk støtte. Ellers lander ansvaret hos den enkelte lærer. Du finder artiklen her. [Gymnasieelever er allerede ‘superbrugere’ – men hvordan lærer de med AI?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-bc3c46d2-1e75-45ed-a775-09f4e68a3ffa.ico)MikkelFlyverbom-BANNER-Full-1-aspect-ratio-348-2344\. juni 2026 kl. 18:38![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/6130504-94af3107-f58d-471e-a6b1-0aa634dc8021.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/gymnasieelever-er-allerede-superbrugere-men-hvordan-laerer-de-med-ai/?ref=viden.ai) --- ## GL-formand frygter udlicitering af elevernes tænkning I *Uddannelsesmonitor* svarer Anders Frikke, formand for Gymnasielærerne, på lektor Casper Thode Mortensens kritik af, at GL skulle have forholdt sig passivt til AI i gymnasiet. Han afviser kritikken og fremhæver, at GL har markeret sig i den offentlige debat, bidraget til at sikre en national AI-strategi i regeringsgrundlaget og hentet erfaringer fra blandt andet Estland, hvor man kombinerer en digital strategi med en stærk satsning på lærerkompetencer. Han frygter dog for elevernes evne til at tænke struktureret, når de udliciterer deres tænkning til en maskine. Samtidig mener han, at det nuværende eksamenssystem er værgeløst over for AI. [GL-formand i replik: Kald mig bare dystopisk. Men jeg frygter for udlicitering af selvstændig tænkningVi har i GL fokuseret på at standse ai-ulykken nu og her, fordi de eksisterende prøveformer og sikkerhedsforanstaltninger ikke er tilstrækkelige, skriver formand Anders Frikke i denne replik.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-23971f27-2332-4ada-a6dc-f02ceaa7bf9b.svg)Anders Frikke,](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19384115.ece?ref=viden.ai) --- ## Gymnasiesektoren kræver svar om AI og epx *Gymnasieskolen* har talt med tre centrale aktører om det nye regeringsgrundlag, som næsten ikke siger noget direkte om gymnasierne. Danske Gymnasiers forperson, Maja Bødtcher-Hansen, læser tavsheden som ro og opbakning til de vedtagne reformer. GL’s forperson, Anders Frikke, er omvendt skuffet over, at gymnasierne knap nok er nævnt, og han frygter, at folkeskolen kommer til at fylde det hele hos den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke. Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier advarer forperson Allan Kortnum om, at tidspresset frem mod 2030 kan gøre epx til “en kopi i stedet for en original”. [Gymnasieverdenen advarer ny minister: “Der må snart komme svar”![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-a7e3e8e3-aff4-4d32-a7bc-c743901b3721.ico)IMG\_0114-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Serge Savin Foto\_ Jacob Nielsen, pressefotos![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Design-uden-navn-666cb46a-6761-4781-9024-384a0a2257d4.png)](https://gymnasieskolen.dk/articles/gymnasieverdenen-advarer-ny-minister-der-maa-snart-komme-svar/?ref=viden.ai) --- ## Tusindvis af falske kilder fundet i medicinske studier På *Videnskab.dk* skriver Eldrid Borgan fra *forskning.no* om et nyt studie i *The Lancet*, som har gennemgået 2,5 millioner biomedicinske artikler og fundet 4.046 opdigtede referencer fordelt på 2.810 artikler. Problemet er vokset markant siden 2023: fra omkring 4 falske referencer pr. 10.000 artikler til 56,9 pr. 10.000 i begyndelsen af 2026\. Næsten ingen af artiklerne er siden blevet rettet. Et internationalt forskerhold ledet af Maxim Topaz fra Columbia University står bag studiet, og han understreger, at de kun har ridset i overfladen. Tove Godskesen, professor ved Universitetet i Nordland, kalder de hallucinerede referencer et teknisk problem, der bliver moralsk, når forskeren ikke læser den kilde, vedkommende alligevel henviser til. Hun advarer om, at henvisninger til forskning, der ikke findes, kan blive til “zombiestudier”, der lever videre og citeres igen og igen. [Nyt studie afslører flere tusinde falske kilder i medicinske studier»Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan stole på artiklerne, selvom de indeholder visse ting, som er korrekte,« siger forsker.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-orange-270x270-d4b80f06-3632-466d-ba43-f16111506903.png)Videnskab.dkEldrid Borgan![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/falske-kilder-1024x570-4dc05326-a6a4-4e1e-9c42-9b1de5357f48.jpg)](https://videnskab.dk/kultur-samfund/fandt-2-800-falske-kilder-i-medicinske-studier/?ref=viden.ai) --- ## FN-rapport sætter tal på AIs miljøaftryk En ny rapport fra FN-universitetets institut UNU-INWEH (United Nations University Institute for Water, Environment and Health) sætter tal på det miljøaftryk, som AI efterlader gennem sit energiforbrug. Pointen er, at AI ikke kun er kode, men også fysisk infrastruktur i form af datacentre, chips, kølevand og strøm. Forskerne opgør for første gang kulstof, vand og areal samlet og fremhæver, at en grøn strømkilde ikke automatisk betyder lavt vand- eller arealforbrug. **De vigtigste tal fra rapporten:** - Verdens datacentre brugte omkring 448 TWh strøm i 2025\. Hvis de var et land, ville de være verdens 11.-største elforbruger. - AI udgjorde cirka 20 procent af det forbrug og ventes at nå 40 procent i 2030. - Den daglige brug, ikke træningen af modellerne, er den store synder. Inferens står for 80 til 90 procent af AI’s samlede energiforbrug. - ChatGPT alene behandler omkring 2,5 milliarder forespørgsler dagligt. - En enkelt AI-genereret video i høj opløsning kan trække lige så meget strøm som titusindvis af simple tekstopgaver. - Kun 32 lande huser specialiserede AI-datacentre, og over 90 procent af kapaciteten ligger i USA og Kina. Rapporten advarer samtidig mod en reboundeffekt: Når modellerne bliver billigere og hurtigere, stiger forbruget blot, så det samlede aftryk vokser på trods af effektiviseringer. Forskerne peger også på en global skævhed, hvor nabosamfundene til anlæggene ofte bærer de lokale omkostninger i form af pres på vandressourcer og forurening, mens fordelene tilfalder andre. [The Environmental Cost of Artificial Intelligence: Carbon, Water, and Land FootprintsAI’s rapid growth drives huge energy, water, and land use, raising environmental and equity challenges across its global infrastructure.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-780f0ad8-c2af-4e6c-a144-c338d011d951.ico)United Nations University![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Microsoft_Bing_Maps-27_datacenter_-_Flickr_-_Robert_Scoble-57071947-eba5-4e95-a3b0-86153dbd1bec.png)](https://unu.edu/inweh/collection/environmental-cost-of-AIs-Enrgy-Use-Carbon-water-and-land-footprints?ref=viden.ai) ### AI bliver hovedtema på årets Sorø-møde URL: https://viden.ai/ai-bliver-hovedtema-pa-arets-soro-mode/ Last updated: 2026-06-22T20:31:58.000Z Årets Sorø-møde der afholdes den 6\. - 7\. august kommer i år til at handle om AI i skole- og uddannelsessektoren. Temaet var oprindeligt dagtilbudsområdet, men er blevet ændret, efter at en ny firkløverregering lægger op til en national AI-strategi i sit regeringsgrundlag. [Kunstig intelligens er hovedtema på årets Sorø-mødeÅrets hovedtema er ændret fra at omhandle dagtilbudsområdet til i stedet at omhandle kunstig intelligens, som følge af, at der er kommet en ny regering.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-1dda3ce6-5bcd-4166-8f51-198fb841cc65.svg)Christian Nobel![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier-d42ab25d-3afd-4c00-a8ed-c20898361168.dk%2FImages%2F19392508%2Fxpofrv%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fsnapchat-har-lanceret-en-chatbot)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/trivsel/article19392533.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur [Magnus Heunicke vil uddanne »den bedste generation i Danmarks historie«For den nyudpegede undervisningsminister, Magnus Heunicke, er epx »meget, meget afgørende«. Men også ai står øverst på ministerens dosmerseddel.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-b01a9ef8-2b1c-46f3-8825-6d840f4e4dee.svg)Cille Lewinsky![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier-c703e616-5dd2-4301-a6c6-ac377184c707.dk%2FImages%2F19388880%2Fdb81qd%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fministre-paa-vej-til-amalienborg-)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/politik/article19388873.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### FN-rapport sætter tal på AIs miljøaftryk URL: https://viden.ai/fn-rapport-saetter-tal-pa-ais-miljoaftryk/ Last updated: 2026-06-15T19:30:27.000Z En ny rapport fra FN-universitetets institut UNU-INWEH (United Nations University Institute for Water, Environment and Health) sætter tal på det miljøaftryk, som AI efterlader gennem sit energiforbrug. Pointen er, at AI ikke kun er kode, men også fysisk infrastruktur i form af datacentre, chips, kølevand og strøm. Forskerne opgør for første gang kulstof, vand og areal samlet og fremhæver, at en grøn strømkilde ikke automatisk betyder lavt vand- eller arealforbrug. ### De vigtigste tal fra rapporten: - Verdens datacentre brugte omkring 448 TWh strøm i 2025\. Hvis de var et land, ville de være verdens 11.-største elforbruger. - AI udgjorde cirka 20 procent af det forbrug og ventes at nå 40 procent i 2030. - Den daglige brug, ikke træningen af modellerne, er den store synder. Inferens står for 80 til 90 procent af AI’s samlede energiforbrug. - ChatGPT alene behandler omkring 2,5 milliarder forespørgsler dagligt. - En enkelt AI-genereret video i høj opløsning kan trække lige så meget strøm som titusindvis af simple tekstopgaver. - Kun 32 lande huser specialiserede AI-datacentre, og over 90 procent af kapaciteten ligger i USA og Kina. Rapporten advarer samtidig mod en reboundeffekt: Når modellerne bliver billigere og hurtigere, stiger forbruget blot, så det samlede aftryk vokser på trods af effektiviseringer. Forskerne peger også på en global skævhed, hvor nabosamfundene til anlæggene ofte bærer de lokale omkostninger i form af pres på vandressourcer og forurening, mens fordelene tilfalder andre. [The Environmental Cost of Artificial Intelligence: Carbon, Water, and Land FootprintsAI’s rapid growth drives huge energy, water, and land use, raising environmental and equity challenges across its global infrastructure.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-e7f5d7ce-35cd-4639-a2d5-1c92c9c42e8b.ico)United Nations University![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Microsoft_Bing_Maps-27_datacenter_-_Flickr_-_Robert_Scoble-1420a83f-58ee-42e5-bf04-de1b941847d9.png)](https://unu.edu/inweh/collection/environmental-cost-of-AIs-Enrgy-Use-Carbon-water-and-land-footprints?fbclid=IwVERDUASdJ5hleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZAo2NjI4NTY4Mzc5AAEeQUCwnEXSZ%5FlF5XniA61IyUhBYHqnLvAnqhby5vvI7L6eqNp5YtQY067DCaU%5Faem%5FE0MTEQfhWsS8TfRHkqt7pA&ref=viden.ai) ### AI-brug i undervisningen kan krænke ophavsretten URL: https://viden.ai/ai-brug-i-undervisningen-kan-kraenke-ophavsretten/ Last updated: 2026-07-27T08:10:53.000Z Claus Baggersgaard skriver i Forskerforum, at en ny rapport fra Akademikerne konkluderer, at flere almindelige måder at bruge AI i undervisningen kan være i strid med ophavsretten. Det gælder blandt andet materiale, som uploades til træning, og AI-genereret indhold, som gengiver beskyttet materiale. Rapporten anbefaler ikke at bremse brugen af AI, men at gøre den lovlig gennem kollektive licenser og aftaletillæg. Morten Rosenmeier, der er professor i ophavsret og forperson for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, siger, at aftaler er på vej. Tekst & Node og VISDA udvikler allerede sådanne tillæg til uddannelsesinstitutioner. [Brug af AI i undervisningen kan være i strid med ophavsretten – ny rapport peger på behov for klare aftalerEn ny rapport beskriver brugen af AI i undervisningen som en juridisk gråzone. Akademikerne foreslår kollektive licenser og aftaletillæg, som kan gøre brugen lovlig.Forskerforum (dm.dk)](https://dm.dk/forskerforum/aktuelt/2026/juni/brug-af-ai-i-undervisningen-kan-vaere-i-strid-med-ophavsretten-ny-rapport-peger-paa-behov-for-klare-aftaler/?ref=viden.ai) ### GL-formand frygter udlicitering af elevernes tænkning URL: https://viden.ai/gl-formand-frygter-udlicitering-af-elevernes-taenkning/ Last updated: 2026-06-14T10:03:51.000Z I *Uddannelsesmonitor* svarer Anders Frikke, formand for Gymnasielærerne, på lektor Casper Thode Mortensens kritik af, at GL skulle have forholdt sig passivt til AI i gymnasiet. Han afviser kritikken og fremhæver, at GL har markeret sig i den offentlige debat, bidraget til at sikre en national AI-strategi i regeringsgrundlaget og hentet erfaringer fra blandt andet Estland, hvor man kombinerer en digital strategi med en stærk satsning på lærerkompetencer. Han frygter dog for elevernes evne til at tænke struktureret, når de udliciterer deres tænkning til en maskine. Samtidig mener han, at det nuværende eksamenssystem er værgeløst over for AI. [GL-formand i replik: Kald mig bare dystopisk. Men jeg frygter for udlicitering af selvstændig tænkningVi har i GL fokuseret på at standse ai-ulykken nu og her, fordi de eksisterende prøveformer og sikkerhedsforanstaltninger ikke er tilstrækkelige, skriver formand Anders Frikke i denne replik.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-23971f27-2332-4ada-a6dc-f02ceaa7bf9b.svg)Anders Frikke,![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier-6b35e47e-5eea-45d6-acf2-057ce8da27a5.dk%2FImages%2F19034409%2F2in74f%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fanders-frikke-4915x3278-jpg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19384115.ece?ref=viden.ai) ### Egelund kalder AI sektorens største udfordring URL: https://viden.ai/egelund-kalder-ai-sektorens-storste-udfordring/ Last updated: 2026-06-14T10:02:31.000Z *Uddannelsesmonitor* beskriver, hvordan den genudpegede uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) mellem to debatter på Folkemødet anerkender, at AI lige nu er uddannelsessektorens største udfordring. Regeringen vil indføre en ny national AI-strategi, som ifølge regeringsgrundlaget både skal være et “værn” mod uhensigtsmæssig brug og gribe teknologiens muligheder. Hvilket ministerium der skal være tovholder, er endnu uafklaret, men Egelund slår fast, at hendes eget ressort bliver drivende og kommer til at samarbejde med flere ministerier. [Travl Egelund mellem Folkemødet-debatter: Ai er sektorens største udfordringKunstig intelligens er uddannelsessektorens største udfordring, anerkender genudpeget uddannelses- og forskningsminister, hvis ministerium skal være med til at drive den nye nationale ai-strategi.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-cbce72c2-be61-4a75-a40f-5c0ddc9ab1c3.svg)Cille Lewinsky![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier-cbd1a20e-a488-4764-a9de-da581078539b.dk%2FImages%2F19383319%2F9t9wcs%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fegelund-folkemoedet-png)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/politik/article19382648.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Gymnasiesektoren kræver svar om AI og epx URL: https://viden.ai/gymnasiesektoren-kraever-svar-om-ai-og-epx/ Last updated: 2026-06-12T20:26:46.000Z *Gymnasieskolen* har talt med tre centrale aktører om det nye regeringsgrundlag, som næsten ikke siger noget direkte om gymnasierne. Danske Gymnasiers forperson, Maja Bødtcher-Hansen, læser tavsheden som ro og opbakning til de vedtagne reformer. GL’s forperson, Anders Frikke, er omvendt skuffet over, at gymnasierne knap nok er nævnt, og han frygter, at folkeskolen kommer til at fylde det hele hos den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke. Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier advarer forperson Allan Kortnum om, at tidspresset frem mod 2030 kan gøre epx til “en kopi i stedet for en original”. [Gymnasieverdenen advarer ny minister: “Der må snart komme svar”![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-a7e3e8e3-aff4-4d32-a7bc-c743901b3721.ico)IMG\_0114-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Serge Savin Foto\_ Jacob Nielsen, pressefotos![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Design-uden-navn-666cb46a-6761-4781-9024-384a0a2257d4.png)](https://gymnasieskolen.dk/articles/gymnasieverdenen-advarer-ny-minister-der-maa-snart-komme-svar/?ref=viden.ai) ### Estland advarer mod AI-satsning uden lærerne URL: https://viden.ai/estland-advarer-mod-ai-satsning-uden-laererne/ Last updated: 2026-06-12T20:34:08.000Z Gymnasieskolen er taget til Estland, hvor det nationale program *AI Leap* er ved at afslutte sit første år. Programmet skal lære elever og lærere at bruge AI, så teknologien styrker læringen i stedet for at erstatte den. På pilotskolen Rae Gümnaasium uden for Tallinn arbejder eleverne med et særligt udviklet værktøj, som ikke giver direkte svar, men stiller modspørgsmål. Læs mere på Gymnasieskolen: [Estlands AI-råd til Danmark: Inkluder lærerne fra dag ét![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-cfde4d5b-5d09-4572-a3fb-24b6839fe8c4.ico)Maja-hoej-oploesning-3-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Martin Harvøe Kristensen Foto\_ Martin Harvøe Kristensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20260527_1114580-scaled-aspect-ratio-348-234-scaled-08e8e3a5-5316-48d7-8e07-092175021a54.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/estlands-ai-raad-til-danmark-inkluder-laererne-fra-dag-et/?ref=viden.ai) ### Tusindvis af falske kilder fundet i medicinske studier URL: https://viden.ai/tusindvis-af-falske-kilder-fundet-i-medicinske-studier/ Last updated: 2026-06-14T10:13:34.000Z På *Videnskab.dk* skriver Eldrid Borgan fra *forskning.no* om et nyt studie i *The Lancet*, som har gennemgået 2,5 millioner biomedicinske artikler og fundet 4.046 opdigtede referencer fordelt på 2.810 artikler. Problemet er vokset markant siden 2023: fra omkring 4 falske referencer pr. 10.000 artikler til 56,9 pr. 10.000 i begyndelsen af 2026\. Næsten ingen af artiklerne er siden blevet rettet. Et internationalt forskerhold ledet af Maxim Topaz fra Columbia University står bag studiet, og han understreger, at de kun har ridset i overfladen. Tove Godskesen, professor ved Universitetet i Nordland, kalder de hallucinerede referencer et teknisk problem, der bliver moralsk, når forskeren ikke læser den kilde, vedkommende alligevel henviser til. Hun advarer om, at henvisninger til forskning, der ikke findes, kan blive til “zombiestudier”, der lever videre og citeres igen og igen. [Nyt studie afslører flere tusinde falske kilder i medicinske studier»Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan stole på artiklerne, selvom de indeholder visse ting, som er korrekte,« siger forsker.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-orange-270x270-d4b80f06-3632-466d-ba43-f16111506903.png)Videnskab.dkEldrid Borgan![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/falske-kilder-1024x570-4dc05326-a6a4-4e1e-9c42-9b1de5357f48.jpg)](https://videnskab.dk/kultur-samfund/fandt-2-800-falske-kilder-i-medicinske-studier/?ref=viden.ai) ### Bred opbakning til national strategi for AI i skolen URL: https://viden.ai/bred-opbakning-til-national-strategi-for-ai-i-skolen/ Last updated: 2026-06-14T10:25:06.000Z I *Magasinet Skolen* samles reaktionerne på regeringens plan om en national strategi for AI i hele skole- og uddannelsessektoren, hvor en central del er at gøre teknologiforståelse til et selvstændigt og timesat fag i folkeskolen. Ole Sejer Iversen, professor og leder af Det Nationale Videnscenter for Digital Teknologiforståelse på Aarhus Universitet, kalder udmeldingen en glædesbesked og fremhæver behovet for at styrke teknologiforståelse i folkeskolen. - Magnus Hermann fra Danske Skoleelever understreger, at de fine ord skal omsættes til konkret undervisning, og kræver, at lærerne bliver efteruddannet. - Maja Bødtcher-Hansen fra Danske Gymnasier kalder situationen akut og ønsker på sigt et nyt obligatorisk fag i digital teknologiforståelse på gymnasiet. - Dekan Jakob Harder fra Københavns Professionshøjskole roser regeringen for at anlægge et helhedsperspektiv på tværs af grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. - Mads Eriksen Storm fra Dansk Erhverv ser strategien som afgørende for dansk konkurrenceevne. [Regeringen vil have AI ind i klasselokalet – og det er der bred opbakning tilDen nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre har sat kunstig intelligens øverst på uddannelsesdagsordenen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-939cb280-75ac-4b2e-b024-55288762b514.ico)MagasinetSkolen.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1191_l-72ad438f-32e6-4c44-a8d9-ee65878613d8.jpg)](https://magasinetskolen.dk/artikel/skolen/regeringen-vil-have-ai-ind-i-klasselokalet--og-det-er-der-bred-opbakning-til?ref=viden.ai) ### Pinlige onkler - og andet vi får brug for i en fremtid med AI URL: https://viden.ai/pinlige-onkler-og-andet-vi-far-brug-for-i-en-fremtid-med-ai/ Last updated: 2026-06-12T19:52:35.000Z Christiane Vejløs Pinlige onkler (Politikens Forlag, 2026) er en bog, der fortjener opmærksomhed. Den kredser om et spørgsmål, der er værd at stille netop nu: Hvad sker der med os, når vi i stigende grad takker ja til kunstig intelligens og giver slip på opgaver og erfaringer, der hidtil har været tæt knyttet til det at være menneske? Bogens omdrejningspunkt er det, vi risikerer at miste i jagten på effektivitet og optimering: tvivlen, kedsomheden, friktionen, fejlene og det uperfekte. Det vil sige alt det, der ikke nødvendigvis er målbart eller nyttigt, men som måske netop er det, der adskiller os fra maskinerne. Titlen henviser til familiefestens vellidte, men lejlighedsvis pinlige onkel: Er vi villige til at erstatte ham med en mekanisk toastmaster, fordi vi har tilladt en fremtid uden plads til platte vittigheder og spontane fejltrin? [Kan købes hos SAXO](https://www.saxo.com/dk/pinlige-onkler%5Febog%5F9788743901143?ref=viden.ai) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** 03-06-2026 ****ISBN13:** 9788743901143 ****Forlag**: JP/Politikens Forlag ### Det siger regeringsgrundlaget om kunstig intelligens i skolen URL: https://viden.ai/det-siger-regeringsgrundlaget-om-kunstig-intelligens-i-skolen/ Last updated: 2026-06-14T11:14:20.000Z Danmark har fået en ny regering, og firkløverregeringens grundlag rummer en lang række politiske hensigter, der berører kunstig intelligens på uddannelsesområdet. Kunstig intelligens har sit eget kapitel og nævnes på tværs af blandt andet sundhed, erhverv og kultur. Herunder samler vi det, grundlaget skriver om kunstig intelligens i skole- og uddannelsessektoren, så overblikket findes ét sted. Det centrale punkt står som initiativ 10 under kapitlet "Børnenes Danmark". Regeringen vil udarbejde en national strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren. Samtidig skal undervisningen i teknologiforståelse i folkeskolen styrkes. Ifølge grundlaget skal strategien have flere formål. Den skal danne rammen om at gribe de muligheder, teknologien skaber, for eksempel differentierede undervisningsforløb. Samtidig skal den være et værn mod uhensigtsmæssig brug af kunstig intelligens i klasseværelset og til prøver og eksamener. Den skal også sætte fokus på digital suverænitet og på, at anvendelsen af ny teknologi i uddannelserne sker med løsninger, der er udviklet i en dansk skole- og læringstradition. Det kan ifølge teksten ske ved at støtte danske og europæiske udviklingsprojekter. Strategien nævnes også i regeringsgrundlagets selvstændige kapitel om kunstig intelligens, kapitel 12, hvor den indgår i en samlet oversigt over AI-initiativer på tværs af grundlaget. I kapitlet beskriver regeringen AI som både en stor mulighed og en udfordring, og det fremgår, at kunstig intelligens forventes at skabe “dybe og varige forandringer” af både arbejdsmarkedet og uddannelserne. Uddannelsesområdet berøres også andre steder i grundlaget. I afsnittet om et mere fleksibelt arbejdsliv lægger regeringen op til at drøfte en sporskiftefond, der skal understøtte omskoling og sporskifte, blandt andet for den del af arbejdsstyrken, hvor kunstig intelligens forventes at ændre kompetencekravene. I kapitlet om kunstig intelligens nævnes også et AI-kørekort, som regeringen vil tilbyde i samarbejde med civilsamfundsorganisationer. Regeringsgrundlaget fastlægger ikke strategiens nærmere indhold. Det fremgår, at den skal udarbejdes, men ikke, hvornår den foreligger, eller hvilke konkrete krav den vil stille til skoler og uddannelser. ### De vigtigste punkter: - Der skal udarbejdes en national strategi for kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren, jf. initiativ 10 under “Børnenes Danmark”. - Strategien skal både gribe mulighederne, for eksempel differentierede undervisningsforløb, og være et værn mod uhensigtsmæssig brug i klasseværelset og til prøver og eksamener. - Den skal sætte fokus på digital suverænitet og på løsninger, der er udviklet i en dansk skole- og læringstradition, blandt andet via støtte til danske og europæiske udviklingsprojekter. - Undervisningen i teknologiforståelse i folkeskolen skal styrkes. - Uddannelsesområdet berøres desuden af en mulig sporskiftefond til omskoling, fordi AI ventes at ændre kompetencekravene, og af et AI-kørekort i samarbejde med civilsamfundet. - Strategiens konkrete indhold og tidsplan fremgår ikke af grundlaget. [Det politiske grundlag for firkløverregeringen![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-34c3300d-3b84-4f72-af3e-b90dfa5adcb5.png)Statsministeriet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/thumbnail_regeringsgrundlag-20f8d1e7-eb31-408d-bf42-570398f6b0d7.png)](https://stm.dk/statsministeriet/publikationer/det-politiske-grundlag-for-firkloeverregeringen/?ref=viden.ai) ### Lektor forsvarer dannelsens analoge bøvl URL: https://viden.ai/lektor-forsvarer-dannelsens-analoge-bovl/ Last updated: 2026-06-06T12:56:01.000Z I et debatindlæg i Altinget skriver Niels Jakob Pasgaard, lektor ved VIA University College, at universiteterne risikerer at glemme deres eget formål, når de skynder sig at integrere AI i undervisningen. Han skriver, at et demokratisk samfund har brug for mennesker, der kan tænke og tale selv og ikke blot recitere konforme svar fra en AI. Hans konkrete bud er enkelt: Print teksterne ud, og pak computerne væk. Det gælder ikke kun til prøverne, men også i undervisningen og forberedelsen, så fordybelsen og tænkningen kan udfolde sig analogt, i det mindste en gang imellem. [Lektor: Universiteterne skal forsvare dannelsens bøvlede, analoge processer - Altinget ForskningUniversitetet skal ikke blot levere arbejdsmarkedsklare kandidater, men mennesker, der kan tænke, tale og handle selvstændigt i en med AI, skriver Niels Jacob Pasgaard.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-39a4012b6792c697c0999ecb7a3af9395199d17a7201dbfc01142a216a72e56e.png)Altinget ForskningNiels Jakob Pasgaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/156888-1757a55efd09402ba0fd69a3334823518c434e16fef40756002f759e79279f3f.jpg)](https://www.altinget.dk/forskning/artikel/universiteterne-skal-forsvare-dannelsens-boevlede-analoge-processer?fbclid=IwY2xjawSKugRleHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHtrD3cPKLh0RaUph5wCp2XJrZOpQ4R8snoB2j9GB4VGWluRUCapQRaZYUshd%5Faem%5Fx26KEywurHSP94ys-QNHVw&ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Kontrol eller tillid URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-kontrol-eller-tillid/ Last updated: 2026-06-02T05:18:49.000Z Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse. Igen har ugen budt på stort fokus på snyd med AI til eksamen. Og igen er det store spørgsmål, hvad en aflevering egentlig kan bruges til, når AI har overtaget både tænkningen og produktet. I Berlingske fortæller en anonym elev, som avisen kalder Noah, at [han bruger AI til stort set alle opgaver og prøver](#noah). Han fortæller også, at han laver bevidste kommafejl, så afleveringen ikke ser for god ud. Samtidig kan ExamCookie ikke fange ham, fordi AI alligevel styrer hele computeren. Også Weekendavisen har en stor artikel, der [beskriver det som Snyderens tidsalder](#snyd). Det paradoksale er, at gymnasielærer Søren Arne Thygesen nu glæder sig over en kommafejl. Besvarelserne er blevet markant bedre siden efteråret 2022, men netop fejlen tyder på et menneske bag teksten. Det er ikke kun en udfordring i Danmark. Seniorforsker Igor Chirikov fra UC Berkeley har offentliggjort [en undersøgelse med mere end 95.000 deltagere](#usa). To tredjedele brugte generativ AI, og blandt de daglige brugere sagde 26 procent, at de havde snydt, mod 7 procent blandt de månedlige brugere. Hos lærerne sætter udviklingen sig som mere end frustration. I Zetland fortæller Anders Frikke om fagsorg. [Det er følelsen af tab, når eleverne ikke længere er i dialog med faget, men med teknologie](#fagsorg)n. Forholdet mellem lærer og elev er vendt 180 grader, og lærerne er derfor blevet mistroiske politibetjente. På Virum, Ordrup og Aurehøj Gymnasium oplever rektorerne den samme mistillid og [lader nu eleverne skrive i hånden under kontrollerede rammer.](#regler) Dansk Industri vil gøre AI til [et tilladt redskab, også til eksamen, og samtidig vil de indføre et obligatorisk fag i teknologiforståelse](#di). Flere partier vil se på eksamensformerne, [men de er uenige om alt fra kortere prøver til mere pen og papir.](#politik) På LinkedIn opfordrer Jeppe Klitgaard Stricker til [at fastholde uddannelse som dannelse](#eksamen). Eleverne skal ikke kun aflevere svar, men også kunne tænke kritisk og vurdere kilder. I Weekendavisen [efterlyser Kathrine Tschemerinsky nultolerance](#samtale), mens professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg i Kristeligt Dagblad minder om, [at humaniora er det, som lader os forstå, hvad teknologien gør ved os.](#humaniora) Alt dette leder frem til ugens kommentar, [hvor jeg ser nærmere på kommafejlen og den tillid mellem lærer og elev, der er ved at forsvinde.](#kommentar) God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Anonym gymnasieelev fortæller om omfattende snyd med AI I Berlingske fortæller en anonym gymnasieelev, kaldet “Noah”, at han bevidst laver kommafejl i sine afleveringer. Hans lærer blev mistænksom, fordi kommateringen var for god, og gik ud fra, at en sprogmodel stod bag. Eleven beskriver et gymnasium, hvor AI er til stede i alle timer, og hvor han bruger teknologien til stort set alle opgaver og prøver, selv om reglerne betegner det som snyd. Skolernes modtræk har ikke gjort indtryk på ham. Når klassen har skrivedage med overvågningsprogrammet ExamCookie eller skal skrive i lukkede tekstfelter, peger han på, at AI alligevel kan styre hele computeren og lave opgaven. [Anonym gymnasieelev fortæller alt om omfattende snyd: »Man kan få ai til at styre hele sin computer nu«»Noah« bliver snart student. Han er elev på et gymnasium i hovedstadsområdet og fortæller, hvordan alle bruger ai til opgaver og selv til nogle eksaminer, selvom det betegnes som snyd.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-29.png)BerlingskeKristoffer Kræn Sørensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/152434431.webp)](https://www.berlingske.dk/indland/anonym-gymnasieelev-fortaeller-alt-om-omfattende-snyd-man-kan-faa-ai-til-at-styre-hele-sin-computer-nu?utm%5Fsource=social&utm%5Fmedium=facebook&utm%5Fcontent=billede%5Fopslag&fbclid=IwY2xjawSJII1leHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHiqhTj2TcEUb6jtCGoyWy8LY6yF21rYtgK9RiG8-uq5EvPU9lCkKeW0w2A40%5Faem%5FyFT-orqJmIWYEIy6MG3TxQ) Bag betalingsmur --- ## Snyderens tidsalder I Weekendavisen beskrives det, hvordan den årgang, som dimitterer fra gymnasiet til sommer, er den første, der har haft adgang til generativ AI gennem hele uddannelsen. Artiklen lader anonyme elever fortælle åbent om deres praksis. En elev forklarer, at AI har udlignet mulighederne i forhold til klassekammerater med ressourcestærke forældre eller dyre tutorer, mens en anden beskriver, hvordan eleverne bevidst gør AI-genererede opgaver dårligere ved at fjerne kommaer og skifte svære ord ud. Gymnasielærer Søren Arne Thygesen fortæller, at elevernes besvarelser er blevet markant bedre siden efteråret 2022, og at han nu glæder sig over kommafejl, fordi de tyder på, at eleven selv har skrevet opgaven. Han kalder selve kontrakten for undervisningen brudt. [Snyderens tidsalderKarakterræs. »Ja, jeg snyder, men det gør alle de andre også.« I gymnasiet får brugen af ChatGPT tilliden mellem lærer og elev til at smuldre.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-27.png)WeekendavisenLasse Vrist![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/152300361.webp)](https://www.weekendavisen.dk/samfund/snyderens-tidsalder?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Amerikansk studie finder sammenhæng mellem AI-brug og snyd Seniorforsker Igor Chirikov fra UC Berkeley står bag det hidtil største studie af universitetsstuderendes brug af AI, som er offentliggjort i Science. Mere end 95.000 studerende på 20 forskningstunge amerikanske universiteter deltog i undersøgelsen, og omkring to tredjedele brugte generativ AI. Mindst 9 procent af brugerne fortalte, at de havde brugt teknologien til at snyde, og andelen steg, jo oftere de brugte den. Blandt de daglige brugere sagde 26 procent, at de havde snydt, mod 7 procent af dem, der kun brugte AI månedligt. Igor Chirikov fremhæver dog en anden forskel som vigtigere end snyd. Studerende fra lavindkomstfamilier, etniske mindretal og kvinder brugte AI mindre, og den ulighed kan vokse, efterhånden som de stærkeste modeller bliver dyrere. Når mange arbejdsgivere efterspørger erfaring med AI, risikerer studerende uden råd til de bedste værktøjer at sakke bagud, ikke på grund af deres evner, men på grund af deres adgang. Han advarer samtidig mod generelle forbud, der ifølge ham hverken stopper snyd eller ruster de studerende, og anbefaler i stedet, at de enkelte fag udvikler egne regler og prøveformer, der ikke kan klares med AI. [The largest study of AI use by undergrads is in, revealing disparities in access — and in cheatingResearchers found that how student use, and misuse, AI varies by subject and by socioeconomics.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-197.ico)University of CaliforniaMaya L. Kapoor![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/pexels-yan_krukrau-8199165.jpg)](https://www.universityofcalifornia.edu/news/largest-study-ai-use-undergrads-revealing-disparities-access-and-cheating?ref=viden.ai) --- ## Gymnasielærere rammes af fagsorg I Zetland fortæller chefredaktør Lea Korsgaard om et begreb, hun hørte for første gang i en samtale med Anders Frikke, dansk- og historielærer på Middelfart Gymnasium og HF og formand for landets gymnasielærere. Begrebet er fagsorg, og det dækker over den følelse af tab, der opstår, når eleverne ikke længere er i dialog med faget, men med teknologien. Som Frikke siger: “Så smuldrer ens fag og dermed også noget af ens identitet, noget af ens sjæl.” Anders Frikke beskriver, hvordan tillidsforholdet mellem lærer og elev er vendt 180 grader, og hvordan lærerne har fået en politibetjentrolle, de ikke ønsker. Anders Frikke trækker en større linje op, fordi skriftligheden ifølge ham ikke kun er en faglig færdighed, men en tænkningens teknologi, hvor evnen til at folde en argumentationsrække ud nu er truet. De første lærere har allerede sagt op med henvisning til AI. [“Chat, læs dette essay, og skriv noget klogt.” Lærer får ‘fagsorg’, når eleverne chatter sig gennem gymnasietFra meningsfuld samtale til mistroisk politibetjent – AI har vendt forholdet mellem lærer og elev på hovedet. Men det virkelige problem stikker dybere end snyd til eksamen: Vi er ved at opdrage en generation, der forstår mindre, fordi skriften som tænkningens teknologi er på vej ud.![](https://viden.ai/content/images/icon/touch-icon-180x180-4.png)ZetlandLea Korsgaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Header_1080x1350.png)](https://www.zetland.dk/historie/sUBI7hy2-a8DEYXaM-93bec?ref=viden.ai) --- ## Gymnasier efterlyser nye AI-regler før eksamen På Virum, Ordrup og Aurehøj Gymnasium oplever ledelserne, at det er blevet sværere at vurdere, hvad eleverne selv kan, når opgaver afleveres velskrevne og gennemarbejdede, muligvis med hjælp fra AI. Rektorerne fortæller, at det har skabt større mistillid mellem lærere og elever, fordi snyd er blevet sværere at opdage. Derfor gennemfører flere gymnasier nu skriveøvelser og prøver på skolen, hvor eleverne arbejder under kontrollerede rammer eller skriver i hånden. Derfor efterlyser rektorerne også nye regler, fordi de nuværende rammer ikke passer til den virkelighed, elever og lærere står i. Dansk Industri ønsker, at AI i langt højere grad bliver en fast del af gymnasiet, blandt andet gennem teknologisk dannelse, et obligatorisk fag om teknologiforståelse og en mere åben adgang til AI i undervisning og ved eksamen. [Nu går generation ai til eksamen. Nordsjællandske rektorer fortæller om snyd, »faglig sorg« og et gymnasium, der er forandret for altidMens eksaminerne begynder, fortæller tre gymnasierektorer om kunstig intelligens’ indflydelse på elever og undervisning i gymnasiet. Der er behov for nye regler, mener de. Dansk Industri vil have ai helt integreret i gymnasiet, men ikke alle tror, at det er den rette vej at gå.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-26.png)BerlingskeKristoffer Kræn Sørensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/151853418.webp)](https://www.berlingske.dk/indland/nu-gaar-generation-ai-til-eksamen-nordsjaellandske-rektorer-fortaeller-om-snyd-faglig-sorg-og-et-gymnasium-der-er-forandret-for-altid?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Dansk Industri vil tillade AI til eksamen i gymnasiet I et nyt udspil foreslår Dansk Industri, at AI bliver en integreret del af gymnasiet. Alle elever skal have et selvstændigt, obligatorisk fag i digital teknologiforståelse på mindst C-niveau, og AI skal som udgangspunkt være et tilladt redskab for både elever og lærere, også til eksamen. Udspillet kommer i forlængelse af den kommende epx-uddannelse og rummer i alt fire forslag til at styrke stx, hhx og htx. For at AI kan bruges åbent, vil Dansk Industri gøre det lettere at ændre prøveformerne, så eleverne blot skal kende prøveformen senest et år før eksamen. Samtidig skal tilliden mellem lærere og elever genoprettes. Ud over AI peger organisationen på skærpede faglige krav, større fokus på elevernes videre uddannelsesvalg og en markant styrkelse af matematik og naturvidenskab. [Flere A-fag og langt mere ai: DI vil styrke de gymnasiale uddannelser med fire forslagI lyset af epx-reformen er der også behov for at løfte niveauet på de treårige gymnasiale uddannelser, mener Dansk Industri.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-66.svg)Cille Lewinsky](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19327800.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Flere partier vil se på gymnasiets eksamener og undervisning Flere politiske partier er klar til at se nærmere på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en hverdag, hvor AI allerede indgår i mange elevers skolearbejde. Debatten kommer, efter at Danske Gymnasier og Gymnasielærerne har udtrykt bekymring for, hvordan årets 3.g’ere vil klare deres afgangseksamener. Det er den første årgang, der har haft adgang til AI gennem hele gymnasietiden, samtidig med at AI ikke må bruges til eksamen. Flere partier anerkender behovet for ændringer, men lægger vægt på forskellige løsninger. - Enhedslisten advarer om, at kortere eksamener kan øge presset på elever, der i forvejen har det svært, og peger på, at der også mangler klare retningslinjer for brugen af AI i den daglige undervisning. - Dansk Folkeparti støtter tanken om én samlet karakter og foreslår flere prøver med blyant og papir i den fysiske undervisning, så lærerne bedre kan vurdere, hvad eleverne selv kan. - Moderaterne mener derimod, at man ikke bør slække på kravene, men i stedet bør indføre flere afleveringer og prøver uden hjælpemidler. - SF er også åben for at se på justeringer af eksamener og undervisning. Der er bred politisk interesse for at finde løsninger, men endnu ikke enighed om, hvorvidt vægten skal ligge på kortere eksamener, flere prøver uden hjælpemidler, tydeligere AI-retningslinjer eller ændrede karakterformer. [Flere partier vil ruste gymnasiet til virkelighed med kunstig intelligensRektorer og gymnasielærere er bekymrede for, hvordan eleverne skal klare eksamenerne, efter AI har gjort sit indtog.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-196.ico)DRRegitze Løkke](https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-partier-vil-ruste-gymnasiet-til-virkelighed-med-kunstig-intelligens?ref=viden.ai) --- ## Når AI-årgangen går til eksamen uden AI Jeppe Klitgaard Stricker skriver på LinkedIn om den første gymnasieårgang, der har haft adgang til generativ AI gennem hele gymnasietiden og nu skal til eksamen uden AI. Han ser eksamenerne som en vigtig prøve på elevernes selvstændige faglige kunnen og efterlyser tydeligere politiske og pædagogiske rammer. Han opfordrer til at fastholde uddannelse som dannelse. Eleverne skal ikke kun kunne aflevere svar, men også kunne tænke kritisk, vurdere kilder, analysere argumenter og forstå, hvorfor de ved det, de ved. Det handler ikke kun om eksamensresultater, men også om demokratiske kompetencer og samfundets evne til at modstå forenklede svar på komplekse spørgsmål. [Når årgang AI går til eksamenPlease note: This post is intended for a Danish audience. International readers may want to turn to my Substack The Future of Higher Education.![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-32)LinkedInJeppe Klitgaard Stricker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1779689997197)](https://www.linkedin.com/pulse/n%C3%A5r-%C3%A5rgang-ai-g%C3%A5r-til-eksamen-jeppe-klitgaard-stricker-wmxfe/?ref=viden.ai) --- ## Den offentlige samtale om AI begynder i grundskolen En hjemsendt journalist på Berlingske får Kathrine Tschemerinsky til at efterlyse en større samtale om AI. Den begynder i skolen, mener hun, hvor eleverne skal mødes med klare regler og nultolerance over for brud på dem. Kun sådan lærer de at tænke selv. [Tænk selvKommentar. Vi skal have en offentlig samtale om kunstig intelligens, før det er for sent.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-28.png)WeekendavisenKathrine Tschemerinsky![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/152486829.webp)](https://www.weekendavisen.dk/kultur/taenk-selv?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Humaniora er nødvendig for at forstå, hvad AI gør ved os I en kronik i Kristeligt Dagblad argumenterer professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg for, at humaniora bliver stadig vigtigere, efterhånden som AI breder sig. AI giver os på få sekunder adgang til alverdens viden, men ikke til den menneskelige erfaring, der ligger uden for det, videnskaben kan kortlægge. Ifølge forfatterne er humaniora ikke modstand mod teknologi, men en måde at tænke på, der gør os i stand til at forstå, hvad teknologien gør ved os. Derfor er humaniora central for et samfunds evne til at tænke klart og forholde sig kritisk til teknologien. [Åndelig oprustning begynder med genopbygningen af humaniora, som er mere end halveret siden 1990kronik | Humaniora bærer et samfunds historiske hukommelse, dømmekraft og offentlige samtale. Derfor er besparelserne samfundsskadelige i en tid med vanedannende sociale medier og AI, skriver Cathrine Hasse og Charlotte Engberg![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-56.png)Kristeligt Dagbladhoegk.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20191114-125252-4.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/aandelig-oprustning-begynder-med-genopbygningen-af-humaniora?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Ugens kommentar: Er eleven der overhovedet? En lærer åbner en elevs aflevering. Før læste han for at finde elevens stemme i teksten og give faglig feedback. Nu læser han for at finde ud af, om eleven overhovedet er der. Han leder efter en kommafejl, en sætning, der er lidt kringlet skrevet, et spor efter det menneske, som indikerer, at eleven selv har skrevet teksten. Debatten har lige nu efter min mening alt for travlt med at lappe det hul, der nu er blevet synligt. Nogle vil have ExamCookie og lukkede tekstfelter. Nogle vil have pen og papir. Andre vil have nultolerance over for brud på AI-regler i grundskolen. Jeg har med vilje holdt mig ude af den debat, for alle de løsninger, der kommer frem, er tænkt som måder at gøre læreren til en bedre politibetjent. Ingen af dem gør ham til lærer igen. For det, der for alvor går i stykker, er ikke kun eksamens troværdighed. Det er relationen mellem en lærer, der gerne vil se sin elev, og en elev, der gerne vil ses. Og det er netop det, vi ikke må miste i undervisningen. AI kan skrive stilen, men den kan aldrig være grunden til, at et ungt menneske ønsker at blive læst. Og tilliden forsvinder fra begge sider. Eleven gemmer sig bag bevidste kommafejl, mens læreren gemmer sig bag overvågningsprogrammer. To mennesker, der før mødtes gennem en tekst, skjuler sig nu for hinanden bag den. Jeg mener derfor ikke, at vi kan kontrollere os tilbage til tillid. Reglerne kan og skal beskytte eksamen, men de kan ikke beskytte relationen. Og mister vi den relation, har vi mistet det, skolen i virkeligheden er til for. --- *Jeg har også delt kommentaren på LinkedIn, hvor en god debat allerede er i gang, blandt andet om et skarpt spørgsmål: Hvad sker der, når læreren selv lader AI skrive feedbacken? Læs med, og deltag i debatten.* [Generativ AI tjener det formål, vi giver den | Per Størup Lauridsen | 13 commentsEn lærer åbner en elevs aflevering. Før læste han for at finde elevens stemme i teksten og give faglig feedback. Nu læser han for at finde ud af, om eleven overhovedet er der. Han leder efter en kommafejl, en sætning, der er lidt kringlet skrevet, et spor efter det menneske, som indikerer, at eleven selv har skrevet teksten. Debatten har lige nu efter min mening alt for travlt med at lappe det hul, der nu er blevet synligt. Nogle vil have ExamCookie og lukkede tekstfelter. Nogle vil have pen og papir. Andre vil have nultolerance over for brud på AI-regler i grundskolen. Jeg har med vilje holdt mig ude af den debat, for alle de løsninger, der kommer frem, er tænkt som måder at gøre læreren til en bedre politibetjent. Ingen af dem gør ham til lærer igen. For det, der for alvor går i stykker, er ikke kun eksamens troværdighed. Det er relationen mellem en lærer, der gerne vil se sin elev, og en elev, der gerne vil ses. Og det er netop det, vi ikke må miste i undervisningen. AI kan skrive stilen, men den kan aldrig være grunden til, at et ungt menneske ønsker at blive læst. Og tilliden forsvinder fra begge sider. Eleven gemmer sig bag bevidste kommafejl, mens læreren gemmer sig bag overvågningsprogrammer. To mennesker, der før mødtes gennem en tekst, skjuler sig nu for hinanden bag den. Jeg mener derfor ikke, at vi kan kontrollere os tilbage til tillid. Reglerne kan og skal beskytte eksamen, men de kan ikke beskytte relationen. Og mister vi den relation, har vi mistet det, skolen i virkeligheden er til for. ------- Jeg skriver dette til morgendagens nyhedsbrev på viden.ai. Det er skrevet i forlængelse af Jeppe Klitgaard Strickers fine pointe om, at generativ AI tjener det formål, vi giver den. Her prøver jeg at trække den pointe ned i relationen mellem lærer og elev. Læs Jeppes opslag her: https://lnkd.in/eA4PEBuw | 13 comments on LinkedIn![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-19b079c09197fba68d021fa3ba394ec91703909ffd237efa3eb9a2bca13148ec)LinkedInPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1780296628671-841d4e409afd90700a810d6e7b66c22ac94f735c052e9b94cd0d74ebf4628968)](https://www.linkedin.com/posts/perst%C3%B8ruplauridsen%5Fgenerativ-ai-tjener-det-form%C3%A5l-vi-giver-activity-7467142932865908736-E8vU?utm%5Fsource=share&utm%5Fmedium=member%5Fdesktop&rcm=ACoAAAnRTZMB10wKezDI4kicqm0%5Fl%5FHCZJKuKws) ### AI i lærerforberedelsen URL: https://viden.ai/ai-i-laererforberedelsen/ Last updated: 2026-06-22T18:26:29.000Z Bogen placerer AI dér, hvor presset mærkes: i lærerens forberedelse før, under og efter undervisningen. Den leverer konkrete greb til idéudvikling, strukturering, differentiering og feedback, suppleret med prompts og trin-for-trin-guides. Styrken er den nøgterne ramme. AI fremstilles ikke som en erstatning for lærerens faglighed, men som et værktøj, der skaber overblik og kvalificerer de didaktiske valg. [Kan købes hos Dafolo](https://dafoloforlag.dk/skole/ai-i-larerforberedelsen--8328?ref=viden.ai) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** 01-06-2026 ****ISBN13:** 9788772345413 ****Forlag**: Dafolo ### Uddannelsens formål afgør, om AI hjælper eller kortslutter læringen URL: https://viden.ai/uddannelsens-formal-afgor-om-ai-hjaelper-eller-kortslutter-laeringen/ Last updated: 2026-06-01T18:07:01.000Z I et blogindlæg skriver Jeppe Klitgaard Stricker, at debatten om AI i uddannelse kredser for meget om snyd og eksamen, mens det større spørgsmål om uddannelsens formål forsvinder. For en studerende kan AI klare litteratursøgning, udkast og oversættelse på sekunder. Men den frustration, der opstår, når man kæmper med at forstå noget nyt, kan ikke uddelegeres uden at forsvinde. Teknologien er den samme. Det er formålet, der gør forskellen. [Generativ AI tjener det formål, vi giver denAI-samtalerne i uddannelsessektoren handler overvejende om det konkrete og det nære. Hvordan integrerer vi teknologien, hvordan opdager vi snyd, og hvordan går vi til eksamen. Det er vigtige spørgsmål, men de bedste og klogeste svar undslipper os, medmindre vi kan svare ret klart på, hvad uddannelse egentlig er for en størrelse. Det lyder måske indlysende, men det er det ikke nødvendigvis. For uddannelse skal jo kunne flere ting på samme tid.Eksempelvis skal uddannelse kunne overføre viden, opby![](https://viden.ai/content/images/icon/321cfc_d1dd88ddb0e142218c5956158c038fa9-mv2-c2c3fc971fd0ceceaa2e14030952db904fdefb083c8c38d0b37a7d955e708851.png)stricker.aiJeppe Klitgaard Stricker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/321cfc_614557b473bb4449b6f93cafb89dd514-mv2-a673bc26f76d6b8e441142ee02dc615ea6f4ad5f944d45360ce3ccb8496c6ce6.jpg)](https://www.stricker.ai/post/generativ-ai-form%C3%A5l?ref=viden.ai) ### Anonym gymnasieelev fortæller om omfattende snyd med AI URL: https://viden.ai/anonym-gymnasieelev-fortaeller-om-omfattende-snyd-med-ai/ Last updated: 2026-05-31T14:14:20.000Z I Berlingske fortæller en anonym gymnasieelev, kaldet “Noah”, at han bevidst laver kommafejl i sine afleveringer. Hans lærer blev mistænksom, fordi kommateringen var for god, og gik ud fra, at en sprogmodel stod bag. Eleven beskriver et gymnasium, hvor AI er til stede i alle timer, og hvor han bruger teknologien til stort set alle opgaver og prøver, selv om reglerne betegner det som snyd. Skolernes modtræk har ikke gjort indtryk på ham. Når klassen har skrivedage med overvågningsprogrammet ExamCookie eller skal skrive i lukkede tekstfelter, peger han på, at AI alligevel kan styre hele computeren og lave opgaven. [Anonym gymnasieelev fortæller alt om omfattende snyd: »Man kan få ai til at styre hele sin computer nu«»Noah« bliver snart student. Han er elev på et gymnasium i hovedstadsområdet og fortæller, hvordan alle bruger ai til opgaver og selv til nogle eksaminer, selvom det betegnes som snyd.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-29.png)BerlingskeKristoffer Kræn Sørensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/152434431.webp)](https://www.berlingske.dk/indland/anonym-gymnasieelev-fortaeller-alt-om-omfattende-snyd-man-kan-faa-ai-til-at-styre-hele-sin-computer-nu?utm%5Fsource=social&utm%5Fmedium=facebook&utm%5Fcontent=billede%5Fopslag&fbclid=IwY2xjawSJII1leHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHiqhTj2TcEUb6jtCGoyWy8LY6yF21rYtgK9RiG8-uq5EvPU9lCkKeW0w2A40%5Faem%5FyFT-orqJmIWYEIy6MG3TxQ) Bag betalingsmur ### Den offentlige samtale om AI begynder i grundskolen URL: https://viden.ai/den-offentlige-samtale-om-ai-begynder-i-grundskolen/ Last updated: 2026-05-31T14:09:10.000Z En hjemsendt journalist på Berlingske får Kathrine Tschemerinsky til at efterlyse en større samtale om AI. Den begynder i skolen, mener hun, hvor eleverne skal mødes med klare regler og nultolerance over for brud på dem. Kun sådan lærer de at tænke selv. [Tænk selvKommentar. Vi skal have en offentlig samtale om kunstig intelligens, før det er for sent.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-28.png)WeekendavisenKathrine Tschemerinsky![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/152486829.webp)](https://www.weekendavisen.dk/kultur/taenk-selv?ref=viden.ai) ### Humaniora er nødvendig for at forstå, hvad AI gør ved os URL: https://viden.ai/humaniora-er-nodvendig-for-at-forsta-hvad-ai-gor-ved-os/ Last updated: 2026-05-30T07:22:40.000Z I en kronik i Kristeligt Dagblad argumenterer professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg for, at humaniora bliver stadig vigtigere, efterhånden som AI breder sig. AI giver os på få sekunder adgang til alverdens viden, men ikke til den menneskelige erfaring, der ligger uden for det, videnskaben kan kortlægge. Ifølge forfatterne er humaniora ikke modstand mod teknologi, men en måde at tænke på, der gør os i stand til at forstå, hvad teknologien gør ved os. Derfor er humaniora central for et samfunds evne til at tænke klart og forholde sig kritisk til teknologien. [Åndelig oprustning begynder med genopbygningen af humaniora, som er mere end halveret siden 1990kronik | Humaniora bærer et samfunds historiske hukommelse, dømmekraft og offentlige samtale. Derfor er besparelserne samfundsskadelige i en tid med vanedannende sociale medier og AI, skriver Cathrine Hasse og Charlotte Engberg![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-56.png)Kristeligt Dagbladhoegk.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20191114-125252-4.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/aandelig-oprustning-begynder-med-genopbygningen-af-humaniora?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Amerikansk studie finder sammenhæng mellem AI-brug og snyd URL: https://viden.ai/amerikansk-studie-finder-sammenhaeng-mellem-ai-brug-og-snyd/ Last updated: 2026-05-30T07:49:28.000Z Seniorforsker Igor Chirikov fra UC Berkeley står bag det hidtil største studie af universitetsstuderendes brug af AI, som er offentliggjort i Science. Mere end 95.000 studerende på 20 forskningstunge amerikanske universiteter deltog i undersøgelsen, og omkring to tredjedele brugte generativ AI. Mindst 9 procent af brugerne fortalte, at de havde brugt teknologien til at snyde, og andelen steg, jo oftere de brugte den. Blandt de daglige brugere sagde 26 procent, at de havde snydt, mod 7 procent af dem, der kun brugte AI månedligt. Igor Chirikov fremhæver dog en anden forskel som vigtigere end snyd. Studerende fra lavindkomstfamilier, etniske mindretal og kvinder brugte AI mindre, og den ulighed kan vokse, efterhånden som de stærkeste modeller bliver dyrere. Når mange arbejdsgivere efterspørger erfaring med AI, risikerer studerende uden råd til de bedste værktøjer at sakke bagud, ikke på grund af deres evner, men på grund af deres adgang. Han advarer samtidig mod generelle forbud, der ifølge ham hverken stopper snyd eller ruster de studerende, og anbefaler i stedet, at de enkelte fag udvikler egne regler og prøveformer, der ikke kan klares med AI. [The largest study of AI use by undergrads is in, revealing disparities in access — and in cheatingResearchers found that how student use, and misuse, AI varies by subject and by socioeconomics.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-197.ico)University of CaliforniaMaya L. Kapoor![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/pexels-yan_krukrau-8199165.jpg)](https://www.universityofcalifornia.edu/news/largest-study-ai-use-undergrads-revealing-disparities-access-and-cheating?ref=viden.ai) ### Danske Gymnasier afviser Vive-tal om AI-politikker URL: https://viden.ai/danske-gymnasier-afviser-vive-tal-om-ai-politikker/ Last updated: 2026-05-30T07:52:38.000Z VIVE offentliggjorde 11\. maj et notat med den konklusion, at kun 23 procent af landets gymnasier har en AI-politik. Tallet bygger dog alene på de politikker, som gymnasierne har lagt offentligt frem på deres hjemmesider. Det får Danske Gymnasiers forperson, Maja Bødtcher-Hansen, til at kalde billedet misvisende. Hun vurderer, at stort set alle gymnasier har en AI-politik. Maja Bødtcher-Hansen mener dog, at debatten om tydelige regler er berettiget, og hun henviser til en EVA-undersøgelse, hvor eleverne efterspurgte klarere retningslinjer. Men et stykke papir hjælper kun lidt i sig selv, hvis det ikke følges af en samtale og konkrete eksempler fra fagene. [Rektorer efter nye tal: AI-problemet er større end retningslinjer![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-199.ico)SkriftligEksamen09.web\_-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Serge Savin Foto\_ Privat![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Maja-hoej-oploesning-3-scaled-aspect-ratio-348-234-1-1024x688-1.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/rektorer-efter-nye-tal-ai-problemet-er-stoerre-end-retningslinjer/?ref=viden.ai) Notatet kan læses her: [De fleste gymnasier har ingen politikker for AI - vive.dkLangt de fleste danske gymnasier har ensartede regler for mobiltelefoner, computere og digital mobning. Men når det gælder AI, mangler der i høj grad retningslinjer. Kun hvert fjerde gymnasium har en politik for AI – og der er stor forskel på, om gymnasierne fokuserer på muligheder eller risici ved elevernes brug af kunstig intelligens.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon_512x512.80150c-1.png)vive.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/illustration-til-notat-303227.png)](https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2026/de-fleste-gymnasier-har-ingen-politikker-for-ai/?ref=viden.ai) ### Snyderens tidsalder URL: https://viden.ai/snyderens-tidsalder/ Last updated: 2026-05-28T18:18:28.000Z I Weekendavisen beskrives det, hvordan den årgang, som dimitterer fra gymnasiet til sommer, er den første, der har haft adgang til generativ AI gennem hele uddannelsen. Artiklen lader anonyme elever fortælle åbent om deres praksis. En elev forklarer, at AI har udlignet mulighederne i forhold til klassekammerater med ressourcestærke forældre eller dyre tutorer, mens en anden beskriver, hvordan eleverne bevidst gør AI-genererede opgaver dårligere ved at fjerne kommaer og skifte svære ord ud. Gymnasielærer Søren Arne Thygesen fortæller, at elevernes besvarelser er blevet markant bedre siden efteråret 2022, og at han nu glæder sig over kommafejl, fordi de tyder på, at eleven selv har skrevet opgaven. Han kalder selve kontrakten for undervisningen brudt. [Snyderens tidsalderKarakterræs. »Ja, jeg snyder, men det gør alle de andre også.« I gymnasiet får brugen af ChatGPT tilliden mellem lærer og elev til at smuldre.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-27.png)WeekendavisenLasse Vrist![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/152300361.webp)](https://www.weekendavisen.dk/samfund/snyderens-tidsalder?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Gymnasielærere rammes af fagsorg URL: https://viden.ai/gymnasielaerere-rammes-af-fagsorg/ Last updated: 2026-05-28T18:26:42.000Z I Zetland fortæller chefredaktør Lea Korsgaard om et begreb, hun hørte for første gang i en samtale med Anders Frikke, dansk- og historielærer på Middelfart Gymnasium og HF og formand for landets gymnasielærere. Begrebet er fagsorg, og det dækker over den følelse af tab, der opstår, når eleverne ikke længere er i dialog med faget, men med teknologien. Som Frikke siger: “Så smuldrer ens fag og dermed også noget af ens identitet, noget af ens sjæl.” Anders Frikke beskriver, hvordan tillidsforholdet mellem lærer og elev er vendt 180 grader, og hvordan lærerne har fået en politibetjentrolle, de ikke ønsker. Anders Frikke trækker en større linje op, fordi skriftligheden ifølge ham ikke kun er en faglig færdighed, men en tænkningens teknologi, hvor evnen til at folde en argumentationsrække ud nu er truet. De første lærere har allerede sagt op med henvisning til AI. [“Chat, læs dette essay, og skriv noget klogt.” Lærer får ‘fagsorg’, når eleverne chatter sig gennem gymnasietFra meningsfuld samtale til mistroisk politibetjent – AI har vendt forholdet mellem lærer og elev på hovedet. Men det virkelige problem stikker dybere end snyd til eksamen: Vi er ved at opdrage en generation, der forstår mindre, fordi skriften som tænkningens teknologi er på vej ud.![](https://viden.ai/content/images/icon/touch-icon-180x180-4.png)ZetlandLea Korsgaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Header_1080x1350.png)](https://www.zetland.dk/historie/sUBI7hy2-a8DEYXaM-93bec?ref=viden.ai) ### Dansk Industri vil tillade AI til eksamen i gymnasiet URL: https://viden.ai/dansk-industri-vil-tillade-ai-til-eksamen-i-gymnasiet/ Last updated: 2026-05-30T07:32:42.000Z I et nyt udspil foreslår Dansk Industri, at AI bliver en integreret del af gymnasiet. Alle elever skal have et selvstændigt, obligatorisk fag i digital teknologiforståelse på mindst C-niveau, og AI skal som udgangspunkt være et tilladt redskab for både elever og lærere, også til eksamen. Udspillet kommer i forlængelse af den kommende epx-uddannelse og rummer i alt fire forslag til at styrke stx, hhx og htx. For at AI kan bruges åbent, vil Dansk Industri gøre det lettere at ændre prøveformerne, så eleverne blot skal kende prøveformen senest et år før eksamen. Samtidig skal tilliden mellem lærere og elever genoprettes. Ud over AI peger organisationen på skærpede faglige krav, større fokus på elevernes videre uddannelsesvalg og en markant styrkelse af matematik og naturvidenskab. [Flere A-fag og langt mere ai: DI vil styrke de gymnasiale uddannelser med fire forslagI lyset af epx-reformen er der også behov for at løfte niveauet på de treårige gymnasiale uddannelser, mener Dansk Industri.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-66.svg)Cille Lewinsky![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19327968%2F22ilmt%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fvar-vikingen-halfdan-fra-vestegnen-i-virkeligheden-en-skjoldmoe)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19327800.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Ugens nyheder: De ærlige elever taber URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-de-aerlige-elever-taber/ Last updated: 2026-05-27T06:29:09.000Z Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse. Vi er i gang med de skriftlige og mundtlige eksamener, og som det hører sig til på denne tid af året, er der endnu en gang fokus på AI og eksamen. For hvad sker der, når en chatbot kan løse den opgave, eleven skulle bedømmes på? [Flere universitetscensorer mener, at svaret er klart](#censor). René la Cour Sell, forperson for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps, erklærer den skriftlige opgave alene for død som eksamensform. På fire af de fem universiteter med en historieuddannelse er mundtligt forsvar af specialet allerede indført. I Weekendavisen skriver tidligere undervisningsminister Merete Riisager,[ at undervisning og prøveformer hænger uløseligt sammen](#dummere). Hvis hjemmeafleveringen holder op med at dokumentere, hvad eleven kan, holder den op med at fungere. To lektorer fra RUC giver hende ret i meget, [men afviser, at netop projektpædagogikken er særligt udsat.](#ruc) Lektor Anja Lea Olsen tager på sin blog afsæt i samme kronik, men trækker en anden pointe frem. Skolen har [aldrig kunnet være helt sikker på, at en hjemmeopgave kun afspejlede elevens egen kunnen](#elever). AI har ikke skabt det problem. Den har gjort det større og sværere at ignorere. Mikkel Aslak advarer i et indlæg mod [både ukritisk brug og egentlige forbud](#mikkel). Han bruger begrebet kognitiv udlicitering om det, der sker, når elever lader chatbots overtage selve tænkningen. Herhjemme tegner Søren Jacobsen Damm i [en leder i Berlingske et særligt ubehageligt billede](#taber). Det største problem er ikke den elev, der snyder. Det er den ærlige elev, der afstår fra ureguleret hjælp fra AI og derfor risikerer at tabe karakterræset til klassekammerater med topkarakterer for AI-assisterede opgaver. Mens vi herhjemme diskuterer, hvad der sker med AI til eksamener og i undervisningen, har EU’s Ministerråd [for første gang behandlet AI og undervisning som et selvstændigt uddannelsespolitisk emne](#eu). Her sætter de læreren i centrum som vejleder og kritisk tænker i forhold til, hvordan AI skal indgå i undervisningen. Og AI forskeren Yoshua Bengio advarer i Berlingske om[, at de kommercielle sprogmodeller bygges til at imitere mennesket og fremme afhængighed](#yoshua). Han fremhæver netop den modstand, børn møder, når de lærer, som central for menneskets handlekraft. Fra en anden vinkel minder professor Ole Sejer Iversen om, [at regulering alene ikke rækker.](#fem) Uden uddannelse forsvinder samfundets evne til selv at forme teknologien. Begge peger dermed på det samme. AI er ikke noget, vi blot kan lovgive os til rette med. Det er noget, mennesker skal lære at stå i. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Censorer efterlyser eksaminer og læringsmål, der passer til AI Uddannelsesmonitor skriver, at flere universitetscensorer mener, at AI gør det nødvendigt at gentænke både eksamensformer og læringsmål. René la Cour Sell, forperson for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps, erklærer den skriftlige opgave alene for død som eksamensform. Han sammenligner AI med en ny "skygge-onkel", der hjælper de studerende mere effektivt end tidligere former for uformel hjælp. Problemet handler ikke kun om eksamensformen, men også om læringsmålene. La Cour Sell efterlyser mål, der tester refleksion, perspektiv og evnen til at vælge teori og metode til og fra, for først dér kan censorerne bedømme andet end selve det skrevne. Hans Henrik Appel fra censorkorpset i historie fortæller, at en god redegørelse ikke længere er nok, fordi AI selv kan levere den. På fire af de fem universiteter med en historieuddannelse er mundtligt forsvar af specialet allerede indført. Censorerne fremhæver dog samtidig, at AI også rummer en mulighed for at løfte niveauet, hvis uddannelserne tilpasser udprøvningen til den nye virkelighed. [»Vi er i stenalderen af ai-fasen«: Censorer vil have læringsmål og eksaminer tilpasset aiMed kun flere elever, der bruger kunstig intelligens, kalder det på nye typer udprøvninger og læringsmål, der matcher den nye virkelighed, lyder det fra flere universitetscensorer.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-65.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/videregaaende%5Fuddannelser/article19270900.ece?utm%5Fcampaign=Uddannelsesmonitor%20-%20det%20daglige%20nyhedsbrev&utm%5Fcontent=2026-05-18&utm%5Fmedium=email&utm%5Fsource=uddannelsesmonitor) Bag betalingsmur --- ## AI gør eleverne dummere I et debatindlæg i Weekendavisen skriver tidligere undervisningsminister Merete Riisager, at AI risikerer at gøre eleverne fagligt svagere, og at svaret er en gentænkning af både undervisningen og prøveformerne. Hun sammenligner AI med søgemaskinen, der i sin tid blev opfundet, før skolen havde taget stilling til den, og advarer mod at gentage det fejltrin. Hendes hovedpointe er, at undervisning og prøveformer hænger uløseligt sammen: Hvis projektopgaven og hjemmeafleveringen kan løses af en chatbot, holder de op med at fungere som dokumentation for, hvad eleven kan. > Vi bliver dummere - og det går ubehageligt hurtigt Merete Riisager fremhæver, at undervisere bør stille flere stedprøver, mundtlige prøver og opgaver, der løses i hånden under opsyn, så eleven igen tvinges til at tænke selv. Hun anerkender, at AI har sine fordele, men insisterer på, at de store gevinster ved teknologien ikke må erstatte det grundlæggende arbejde med at lære at læse, skrive og tænke. Indlægget retter samtidig kritik mod det politiske niveau for at handle for langsomt og for at bruge mere energi på at fortælle den gode historie om skolen end på at give lærerne klare rammer. [Farvel til tanketomhedens tyranniKronik. Mens kunstig intelligens skyller ind over landets uddannelsesinstitutioner, bliver eleverne dummere og dummere. Løsningen er en gentænkning af undervisningen, opgør med projektopgaver og revolution af prøveformerne, skriver forhenværende undervisningsminister.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-24.png)WeekendavisenMerete Riisager![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/151185329.webp)](https://www.weekendavisen.dk/opinion/farvel-til-tanketomhedens-tyranni?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=AVngi4g36XQASy7svlOJ9TasZmi%5Ftupp%5FHkPseeeruO8ukAHrKUJ%5FyfADj-Xajm3bVo%3D&gaa%5Fts=6a0a0b9d&gaa%5Fsig=3Q9%5F5L0C1rE6aDGGgu59pd5fLVu6bFkhJYdk-o0o1U00HY13wFsTcY-9BjjXP6ZkgYdB2BowVxb7EKS5TcgCVw%3D%3D&ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## RUC-lektorer afviser, at projektpædagogikken er særligt udsat for AI I Uddannelsesmonitor svarer Hans Ulrik Rosengaard og Louise Yung Nielsen på Merete Riisagers kritik af projektpædagogikken. De giver hende ret i meget, men afviser hendes påstand om, at netop projektarbejdet er særligt udsat for AI. Ifølge dem er hjemmestilen og terminsprøven mindst lige så påvirket. Når den studerende selv vælger emne og metode, må friheden modsvares af en stærk forpligtelse på produktet. Den forpligtelse viser sig i en mundtlig eksamination, hvor den studerende uden hjælp kan redegøre for processer, formuleringer og beregninger. Vejen frem er ikke at afskaffe projektpædagogikken, men at hæve ambitionsniveauet og fastholde, at AI-fri zoner kun kan etableres i regulerede eksamensrum. [Lektorer til Riisager: Projektpædagogikken er ikke død – men dens overlevelse er betinget af forpligtelseMerete Riisager hævder, at projektpædagogikken er særligt udsat for ai’s nulstilling af tænkearbejdet. Men det er for hurtigt konkluderet, skriver to RUC-lektorer i dette debatindlæg.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-64.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19289613.ece?ref=viden.ai) --- ## Elevernes brug af AI kræver voksen vejledning frem for forbud Lektor Anja Lea Olsen skriver på sin blog, at debatten om AI og undervisning ofte går i stå, fordi deltagerne taler forbi hinanden, når de diskuterer AI og læring. Hun tager afsæt i Merete Riisagers kronik i Weekendavisen, hvor AI beskrives som en alvorlig trussel mod uddannelsesområdet. Anja Lea Olsen anerkender, at AI har skabt en form for lektieapokalypse. Skriftlige hjemmeopgaver har mistet meget af deres værdi som sikker målestok for elevens faglige kunnen. Det skyldes ikke kun, at en chatbot kan have skrevet opgaven, men også at det ofte er uklart, hvordan opgaven er blevet til. Samtidig understreger hun, at problemet med hjemmeopgaver ikke er nyt. Skolen har aldrig kunnet være helt sikker på, at en hjemmeproduceret opgave udelukkende afspejlede elevens egen faglige formåen. Elever har også tidligere kunnet få hjælp fra forældre og venner eller bruge hjælpemidler, som ikke var en del af opgaven. AI har derfor ikke skabt problemet fra bunden, men har gjort det større, tydeligere og sværere at ignorere. Det betyder, at diskussionen ikke kun bør handle om snyd, men også om, hvordan undervisningen og vurderingsformerne skal tilpasses en ny virkelighed. [Eleverne er alene hjemme med AI – skal vi ringe efter en voksen? - Anja Lea OlsenDebatten om AI og undervisning raser i aviser, på tv og på sociale medier. Senest i en kronik af Merete Riisager i Weekendavisen. Men måske skyldes en del af uenigheden, at vi taler forbi hinanden, når vi taler om AI og læring.Riisager beskriver AI som en form for masseødelæggelse på uddannelsesområdet. Og ja, der er![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-noun-ai-8292802-2F4171-270x270.png)Anja Lea Olsen - Didaktik til tidenAnja Lea Olsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/cropped-noun-pencil-8154547-40617A-4.png)](https://anjaleaolsen.dk/eleverne-er-alene-hjemme-med-ai-skal-vi-ringe-efter-en-voksen/?ref=viden.ai) --- ## Mikkel Aslak advarer mod både ukritisk AI-brug og forbud i skolen På LinkedIn skriver læreren og forfatteren Mikkel Aslak, at AI kan skade indlæringen, hvis teknologien bruges uden klare rammer i skolen. Hans pointe er, at både ukritisk brug og egentlige forbud risikerer at gøre skade. Når elever lader chatbots overtage skrivning og tænkning, opstår det, han kalder kognitiv udlicitering, hvor vigtige læringsprocesser springes over. Omvendt efterlader et rent forbud eleverne uden de redskaber, de har brug for, for at kunne begå sig kritisk og myndigt i en verden med AI. Mikkel Aslak fremhæver især den sociale slagside, hvor nogle elevgrupper vil lære at vælge teknologien til og fra, mens andre risikerer at falde igennem. Hans løsning er hverken ukritisk begejstring eller forbud, men klare rammer og didaktik, der bevarer friktionen og den selvstændige tænkning. [AI kan skade indlæringenDet må da være en overskrift, der fanger lidt. Ikke en så typisk mig, men ikke desto mindre faktisk helt reel.![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-30)LinkedInMikkel Aslak![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1778307518983)](https://www.linkedin.com/pulse/ai-kan-skade-indl%C3%A6ringen-mikkel-aslak-pa4be/?trackingId=ZGWGCnjQTSa90W0YqxlZGQ%3D%3D&ref=viden.ai) w --- ## De ærlige gymnasieelever taber karakterræset til AI I en leder i Berlingske skriver gastronomiredaktør og kommentator Søren Jacobsen Damm, at AI ikke blot har gjort det lettere at snyde i gymnasiet. Det største problem er ifølge ham et andet: De ærlige elever, som afstår fra ureguleret AI-hjælp, risikerer at blive overhalet af klassekammerater, som får topkarakterer for AI-assisterede opgaver og dermed adgang til de mest eftertragtede uddannelser. Han sammenligner situationen med et våbenkapløb, hvor det bliver svært for den enkelte elev ikke at lade sig friste. Hans løsning er ikke at fjerne AI fra undervisningen, men at adskille teknologien fra eksamen. Årskarakteren bør fylde mindre, mens eksamener uden digitale hjælpemidler bør veje tungere. Han efterlyser nationale, politiske beslutninger nu, ikke om fem år, så misbrug af AI ikke udhuler værdien af landets uddannelser. [Berlingske mener: Gymnasieelever er fanget i uretfærdigt ai-våbenkapløbKunstig intelligens har gjort det langt lettere at snyde i gymnasiet, men det største problem er måske, at de ærlige elever nu risikerer at være dem, der taber karakterræset.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-25.png)BerlingskeSøren Jacobsen Damm![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/151269635.webp)](https://www.berlingske.dk/ledere/berlingske-mener-gymnasieelever-er-fanget-i-uretfaerdigt-ai-vaabenkaploeb?utm%5Fsource=social&utm%5Fmedium=facebook&utm%5Fcontent=billede%5Fopslag&fbclid=IwY2xjawR4P35leHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHpkxM4fXjV8pEyW4aJxiSbT5vw-Ae9NK0fdmOSt5DQxPsxJVzIqOJ%5FmYVhXK%5Faem%5FEEzARNnjq5eX4q9NAilPuw) --- ## EU's Ministerråd sætter læreren i centrum for AI i undervisningen I en pressemeddelelse fra Rådet for Den Europæiske Union fremgår det, at Ministerrådet har vedtaget et sæt konklusioner om AI på uddannelsesområdet. Det er første gang, forholdet mellem AI og undervisning behandles som et selvstændigt uddannelsespolitisk emne i Rådet. > Lærere er ikke kun brugere af AI – de er vejledere, mentorer og kritiske tænkere, der hjælper eleverne med at navigere i en stadig mere kompleks digital verden. Det er afgørende at støtte dem med den rette uddannelse, de rette værktøjer og de rette beskyttelsesforanstaltninger for at gøre AI til en succes på uddannelsesområdet. *Dr. Athena Michaelidou, minister for uddannelse, sport og ungdom, Republikken Cypern* Konklusionerne opfordrer til en etisk, sikker og menneskecentreret tilgang og fastholder læreren som kernen i læringsprocessen. Rådet anerkender både fordelene, herunder mere inkluderende undervisning og mindre administration, og risiciene, herunder svækket autonomi, for stor afhængighed af teknologien og pres på elevernes koncentration. [AI på uddannelsesområdet: Rådet opfordrer til en menneskecentreret tilgangEU-Rådet har godkendt konklusioner om lærernes rolle i en tid med kunstig intelligens (AI), hvori der opfordres til en etisk, sikker og menneskecentreret tilgang til AI på uddannelsesområdet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32.png)Consilium![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai-in-education-1.png)](https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2026/05/11/ai-in-education-council-calls-for-human-centred-approach/?ref=viden.ai) --- ## Yoshua Bengio advarer mod AI, der imiterer mennesket og svækker vores læring I Berlingske interviewer Mikkel Fyhn Christensen den canadiske professor Yoshua Bengio, som ofte kaldes AI’s gudfar, fordi han var med til at udvikle teknologiens grundlag. Yoshua Bengio har på et halvt år besøgt 12 hovedstæder for at advare om, at udviklingen er på vej i den forkerte retning, men at der stadig findes en vej frem. Hans hovedanke er, at AI udvikles til at imitere mennesket, og at de kommercielle sprogmodeller fungerer bedst, når de optræder som socialt selskab. Det skaber tjenester, der fremmer dovenskab og afhængighed frem for læring. For undervisere er Bengios pointe om menneskets agens særligt relevant. Han beskriver, hvordan børn oplever agens, når de lærer: De møder modstand, lærer af den og får appetit på mere. Den modstand er for Yoshua Bengio helt central for det at være menneske, og han ser en fare i, at AI overtager flere og flere opgaver, uden at mennesket kaster sig over nye. Samtidig advarer han mod magtkoncentration hos få techselskaber, fordi de enorme summer bag AI samler kontrollen på få hænder. Bengio siger, at han ikke ved, hvor lang tid der er, men anslår, at der er mindst to og forhåbentlig fem år til at ændre kursen. [Verdens førende ai-forsker advarer mod en katastrofekurs, som vi stadig kan ændre: »Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har«Professoren, der kaldes kunstig intelligens’ gudfar, prøver at vække Europa. Tiden er knap, men hvis der bliver handlet nu, bliver fremtiden lys. Hvis ikke er kursen sat mod katastrofe.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-23.png)BerlingskeMikkel Fyhn Christensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/151442200.webp)](https://www.berlingske.dk/indland/verdens-foerende-ai-forsker-advarer-mod-en-katastrofekurs-som-vi-stadig-kan-aendre-jeg-ved-ikke-hvor-lang-tid-vi-har?ref=viden.ai) --- ## Fem spørgsmål og fem svar skal nuancere den politiske AI-debat I et LinkedIn-opslag opstiller professor Ole Sejer Iversen en FAQ med fem spørgsmål og svar om AI, fordi den politiske debat ifølge ham er ved at drukne i floskler og upræcise analogier. Hans bekymring er, at et upræcist videngrundlag fører til dårligere politiske beslutninger. Han afviser blandt andet sammenligningen mellem sociale medier og rygning, fordi rygning er veldokumenteret dødeligt, mens sociale mediers skadevirkninger handler om trivsel og demokratisk deltagelse. Han afviser også, at AI kan reduceres til “sociale medier på steroider”, da AI ikke er ét produkt, men en teknologi, som allerede bruges i forskning, sundhedsvæsen, undervisning og offentlig administration. Opslagets kerne er argumentet for, at uddannelse må være en del af AI-politikken. Regulering alene rækker ikke, mener Ole Sejer Iversen, fordi teknologi også handler om kompetencer, værdier og samfundets evne til selv at handle. Hvis vi ikke lærer den næste generation at udvikle AI, som understøtter åndsfrihed, ligeværd og demokrati, overlader vi skaberkraften til regimer, som ikke deler de værdier. Teknologiforståelse handler i den sammenhæng ikke om mere skærmtid, men om at forstå, analysere og forholde sig kritisk til digitale teknologier – ofte med pen og papir, længe før en computer tændes. [𝗙𝗲𝗺 𝘀𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹 𝗼𝗴 𝗳𝗲𝗺 𝘀𝘃𝗮𝗿 𝗼𝗺 𝗞𝘂𝗻𝘀𝘁𝗶𝗴 𝗜𝗻𝘁𝗲𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲𝗻𝘀 Hvor er det godt, at AI bliver behandlet politisk af kompetente landspolitikere og sat ind i en international… | Ole Sejer Iversen | 18 comments𝗙𝗲𝗺 𝘀𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹 𝗼𝗴 𝗳𝗲𝗺 𝘀𝘃𝗮𝗿 𝗼𝗺 𝗞𝘂𝗻𝘀𝘁𝗶𝗴 𝗜𝗻𝘁𝗲𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲𝗻𝘀 Hvor er det godt, at AI bliver behandlet politisk af kompetente landspolitikere og sat ind i en international ramme gennem EU 👏 👏 👏 . Men AI-debatten er ved at drukne i floskler og upræcise analogier. Det risikerer at skabe et videngrundlag, som fører til dårligere politiske beslutninger. Her er en lille FAQ til Kristihimmelfartsferien: 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Er sociale medier værre for børn end rygning? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Nej. Sociale medier kan påvirke trivsel, koncentration og demokratisk deltagelse negativt, særligt hos børn og unge. Det skal tages alvorligt. Men rygning er veldokumenteret fysisk sundhedsskadelig med direkte dødelige konsekvenser. Hvis vi vil føre ansvarlig digital politik, må den bygge på evidens, proportioner og nuancer, ikke moralsk panik eller overdrevne sammenligninger. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Er AI “sociale medier på steroider”? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Nej! AI er ikke én platform eller ét produkt. AI anvendes allerede i forskning, sundhedsvæsen, undervisning, energi, off. administration og sociale medier. Problemerne ved sociale medier handler primært om forretningsmodeller og algoritmisk opmærksomhedsøkonomi, som kan og bør reguleres. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Er AI en trussel mod samfundet? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Ja og nej! AI kan misbruges, ligesom alle andre stærke teknologier kan. Derfor skal højrisikoanvendelser reguleres nationalt, fra Eu og gerne globalt. Men hvis vi reducerer hele AI-feltet til frygt og trusler, svækker vi vores egen evne til demokratisk at forme udviklingen - for Danmark og for Europa. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Hvorfor skal uddannelse være en del af AI-politikken? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Fordi teknologi aldrig kun handler om regulering. Det handler også om kompetencer, værdier og samfundets evne til selv at handle. Det handler om både individuel og samfundsmæssig robusthed. Det opnår vi gennem regulering og uddannelse i samspil. Hvis vi ikke lærer den nye generation at udvikle AI-teknologier, der understøtter åndsfrihed, ligeværd og demokrati, overlader vi skaberkraften til regimer, som ikke nødvendigvis deler vores værdier eller vores syn på, hvordan AI bør anvendes. AI-politik uden uddannelse er ikke ansvarlig politik. Det er afvikling af vores evne til at være oplyste borgere i et digitaliseret samfund. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Handler teknologiforståelse om flere skærme i skolen? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Nej. Teknologiforståelse handler ikke om mere skærmtid eller digitalisering for digitaliseringens skyld. Det handler om at forstå, analysere, skabe og kritisk forholde sig til digitale teknologier og AI. Det foregår ofte med pen, papir, dialog og praktiske eksperimenter længe før en computer bliver tændt. Faget bygger på 11 indholdsområder: • Data og information • Algoritmer • Programmering • Computersystemer • Netværk og kommunikation • Menneske-maskine interaktion • Design og udvikling • Digital kreativitet • Modellering og simulering • Privatliv og sikkerhed • Ansvar og myndiggørelse | 18 comments on LinkedIn![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-31)LinkedInOle Sejer Iversen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1778749337751)](https://www.linkedin.com/posts/ole-sejer-iversen-7513562%5F%F0%9D%97%99%F0%9D%97%B2%F0%9D%97%BA-%F0%9D%98%80%F0%9D%97%BD%C3%B8%F0%9D%97%BF%F0%9D%97%B4%F0%9D%98%80%F0%9D%97%BA%C3%A5%F0%9D%97%B9-%F0%9D%97%BC%F0%9D%97%B4-%F0%9D%97%B3%F0%9D%97%B2%F0%9D%97%BA-%F0%9D%98%80%F0%9D%98%83%F0%9D%97%AE%F0%9D%97%BF-activity-7460615467112546304-9sc-/?originalSubdomain=dk&ref=viden.ai) ### Når AI-årgangen går til eksamen uden AI URL: https://viden.ai/nar-ai-argangen-gar-til-eksamen-uden-ai/ Last updated: 2026-05-28T18:11:16.000Z Jeppe Klitgaard Stricker skriver på LinkedIn om den første gymnasieårgang, der har haft adgang til generativ AI gennem hele gymnasietiden og nu skal til eksamen uden AI. Han ser eksamenerne som en vigtig prøve på elevernes selvstændige faglige kunnen og efterlyser tydeligere politiske og pædagogiske rammer. Han opfordrer til at fastholde uddannelse som dannelse. Eleverne skal ikke kun kunne aflevere svar, men også kunne tænke kritisk, vurdere kilder, analysere argumenter og forstå, hvorfor de ved det, de ved. Det handler ikke kun om eksamensresultater, men også om demokratiske kompetencer og samfundets evne til at modstå forenklede svar på komplekse spørgsmål. [Når årgang AI går til eksamenPlease note: This post is intended for a Danish audience. International readers may want to turn to my Substack The Future of Higher Education.![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-32)LinkedInJeppe Klitgaard Stricker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1779689997197)](https://www.linkedin.com/pulse/n%C3%A5r-%C3%A5rgang-ai-g%C3%A5r-til-eksamen-jeppe-klitgaard-stricker-wmxfe/?ref=viden.ai) ### Gymnasier efterlyser nye AI-regler før eksamen URL: https://viden.ai/gymnasier-efterlyser-nye-ai-regler-for-eksamen/ Last updated: 2026-05-23T19:28:00.000Z På Virum, Ordrup og Aurehøj Gymnasium oplever ledelserne, at det er blevet sværere at vurdere, hvad eleverne selv kan, når opgaver afleveres velskrevne og gennemarbejdede, muligvis med hjælp fra AI. Rektorerne fortæller, at det har skabt større mistillid mellem lærere og elever, fordi snyd er blevet sværere at opdage. Derfor gennemfører flere gymnasier nu skriveøvelser og prøver på skolen, hvor eleverne arbejder under kontrollerede rammer eller skriver i hånden. Derfor efterlyser rektorerne også nye regler, fordi de nuværende rammer ikke passer til den virkelighed, elever og lærere står i. Dansk Industri ønsker, at AI i langt højere grad bliver en fast del af gymnasiet, blandt andet gennem teknologisk dannelse, et obligatorisk fag om teknologiforståelse og en mere åben adgang til AI i undervisning og ved eksamen. [Nu går generation ai til eksamen. Nordsjællandske rektorer fortæller om snyd, »faglig sorg« og et gymnasium, der er forandret for altidMens eksaminerne begynder, fortæller tre gymnasierektorer om kunstig intelligens’ indflydelse på elever og undervisning i gymnasiet. Der er behov for nye regler, mener de. Dansk Industri vil have ai helt integreret i gymnasiet, men ikke alle tror, at det er den rette vej at gå.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-26.png)BerlingskeKristoffer Kræn Sørensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/151853418.webp)](https://www.berlingske.dk/indland/nu-gaar-generation-ai-til-eksamen-nordsjaellandske-rektorer-fortaeller-om-snyd-faglig-sorg-og-et-gymnasium-der-er-forandret-for-altid?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Vi kan ikke lade AI overtage elevernes tænkning URL: https://viden.ai/vi-kan-ikke-lade-ai-overtage-elevernes-taenkning/ Last updated: 2026-05-23T07:29:32.000Z Den norske lektor Marie Lund Alveberg peger i et debatindlæg på, at AI giver skolen store muligheder, men også skaber en grundlæggende udfordring. Hvis elever bruger teknologien til at producere færdige svar uden selv at arbejde med stoffet, risikerer skolen at forveksle flotte produkter med reel læring. Hun fremhæver, at læring stadig kræver aktiv bearbejdning, indsats og friktion. AI kan gøre det lettere at springe netop den del af arbejdet over, hvor forståelsen opstår. Derfor skal skolen ikke kun spørge, hvordan AI kan bruges, men også hvad det vil sige at lære og tænke i en tid, hvor elever altid har adgang til hurtige svar. [Vi kan ikke outsource tenking til KIDebatt: Vi trenger politikere som investerer i ressurser og rammeverk for en norsk skole med KI-kompetanse.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-32.png)Utdanningsnytt.noMarie Lund Alveberg![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/485622.jpg)](https://www.utdanningsnytt.no/hjernen-kunstig-intelligens-marie-lund-alveberg/vi-kan-ikke-outsource-tenking-til-ki/485614?fbclid=IwY2xjawR7iLBleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEembtN-ycVo6W3mUsstHWO4mba8sdQpqepGk-JK9-on7JgS59q41FJvZcPHD4%5Faem%5FOn7l7qpuRwx9fyqnvK-R7Q&ref=viden.ai) ### Flere partier vil se på gymnasiets eksamener og undervisning URL: https://viden.ai/flere-partier-vil-se-pa-gymnasiets-eksamener-og-undervisning/ Last updated: 2026-05-19T19:56:32.000Z Flere politiske partier er klar til at se nærmere på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en hverdag, hvor AI allerede indgår i mange elevers skolearbejde. Debatten kommer, efter at Danske Gymnasier og Gymnasielærerne har udtrykt bekymring for, hvordan årets 3.g’ere vil klare deres afgangseksamener. Det er den første årgang, der har haft adgang til AI gennem hele gymnasietiden, samtidig med at AI ikke må bruges til eksamen. Flere partier anerkender behovet for ændringer, men lægger vægt på forskellige løsninger. - Enhedslisten advarer om, at kortere eksamener kan øge presset på elever, der i forvejen har det svært, og peger på, at der også mangler klare retningslinjer for brugen af AI i den daglige undervisning. - Dansk Folkeparti støtter tanken om én samlet karakter og foreslår flere prøver med blyant og papir i den fysiske undervisning, så lærerne bedre kan vurdere, hvad eleverne selv kan. - Moderaterne mener derimod, at man ikke bør slække på kravene, men i stedet bør indføre flere afleveringer og prøver uden hjælpemidler. - SF er også åben for at se på justeringer af eksamener og undervisning. Der er bred politisk interesse for at finde løsninger, men endnu ikke enighed om, hvorvidt vægten skal ligge på kortere eksamener, flere prøver uden hjælpemidler, tydeligere AI-retningslinjer eller ændrede karakterformer. [Flere partier vil ruste gymnasiet til virkelighed med kunstig intelligensRektorer og gymnasielærere er bekymrede for, hvordan eleverne skal klare eksamenerne, efter AI har gjort sit indtog.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-196.ico)DRRegitze Løkke![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/gymnasiebillede_crop001.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-partier-vil-ruste-gymnasiet-til-virkelighed-med-kunstig-intelligens?ref=viden.ai) ### Gymnasier vil ændre eksamen og karakterer efter AI’s indtog URL: https://viden.ai/gymnasier-vil-aendre-eksamen-og-karakterer-efter-ais-indtog/ Last updated: 2026-05-19T19:51:46.000Z Danske Gymnasier mener, at gymnasiernes eksamener og karaktergivning hurtigt bør ændres, fordi AI har gjort det sværere at vurdere elevernes faktiske faglige niveau. De nuværende 3.g-elever har haft adgang til værktøjer som ChatGPT gennem hele deres gymnasietid, og derfor beskriver Danske Gymnasiers formand, Maja Bødtcher-Hansen, situationen som akut. Organisationen foreslår blandt andet, at elever fremover skal have én samlet årskarakter i hvert fag i stedet for separate karakterer for skriftligt og mundtligt arbejde. Begrundelsen er, at lærere i dag har vanskeligt ved at vurdere elevernes skriftlige niveau, fordi hjemmeopgaver ofte kan være udarbejdet med hjælp fra AI. Forslagene skal præsenteres for den kommende undervisningsminister og de relevante ordførere, når en ny regering er på plads. Målet er at tilpasse eksamensformen til en virkelighed, hvor AI allerede er en fast del af elevernes skolearbejde. [Gymnasierne ønsker væsentlige ændringer af eksamen efter AI’s indtog: ‘Det er akut’Der er behov for, at eksamen og karaktergivning ændrer form, så det passer til virkeligheden med AI, mener organisationen Danske Gymnasier.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-195.ico)DRGitte Olsgaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/maja-boedtcher-hansen.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/indland/gymnasierne-vil-lave-vaesentlige-aendringer-af-eksamen-efter-ai-s-indtog-det-er-akut?ref=viden.ai) ### Elevernes brug af AI kræver voksen vejledning frem for forbud URL: https://viden.ai/elevernes-brug-af-ai-kraever-voksen-vejledning-frem-for-forbud/ Last updated: 2026-05-18T19:27:18.000Z Lektor Anja Lea Olsen skriver på sin blog, at debatten om AI og undervisning ofte går i stå, fordi deltagerne taler forbi hinanden, når de diskuterer AI og læring. Hun tager afsæt i Merete Riisagers kronik i Weekendavisen, hvor AI beskrives som en alvorlig trussel mod uddannelsesområdet. Anja Lea Olsen anerkender, at AI har skabt en form for lektieapokalypse. Skriftlige hjemmeopgaver har mistet meget af deres værdi som sikker målestok for elevens faglige kunnen. Det skyldes ikke kun, at en chatbot kan have skrevet opgaven, men også at det ofte er uklart, hvordan opgaven er blevet til. Samtidig understreger hun, at problemet med hjemmeopgaver ikke er nyt. Skolen har aldrig kunnet være helt sikker på, at en hjemmeproduceret opgave udelukkende afspejlede elevens egen faglige formåen. Elever har også tidligere kunnet få hjælp fra forældre og venner eller bruge hjælpemidler, som ikke var en del af opgaven. AI har derfor ikke skabt problemet fra bunden, men har gjort det større, tydeligere og sværere at ignorere. Det betyder, at diskussionen ikke kun bør handle om snyd, men også om, hvordan undervisningen og vurderingsformerne skal tilpasses en ny virkelighed. [Eleverne er alene hjemme med AI – skal vi ringe efter en voksen? - Anja Lea OlsenDebatten om AI og undervisning raser i aviser, på tv og på sociale medier. Senest i en kronik af Merete Riisager i Weekendavisen. Men måske skyldes en del af uenigheden, at vi taler forbi hinanden, når vi taler om AI og læring.Riisager beskriver AI som en form for masseødelæggelse på uddannelsesområdet. Og ja, der er![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-noun-ai-8292802-2F4171-270x270.png)Anja Lea Olsen - Didaktik til tidenAnja Lea Olsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/cropped-noun-pencil-8154547-40617A-4.png)](https://anjaleaolsen.dk/eleverne-er-alene-hjemme-med-ai-skal-vi-ringe-efter-en-voksen/?ref=viden.ai) ### De ærlige gymnasieelever taber karakterræset til AI URL: https://viden.ai/de-aerlige-gymnasieelever-taber-karakterraeset-til-ai/ Last updated: 2026-05-18T18:59:49.000Z I en leder i Berlingske skriver gastronomiredaktør og kommentator Søren Jacobsen Damm, at AI ikke blot har gjort det lettere at snyde i gymnasiet. Det største problem er ifølge ham et andet: De ærlige elever, som afstår fra ureguleret AI-hjælp, risikerer at blive overhalet af klassekammerater, som får topkarakterer for AI-assisterede opgaver og dermed adgang til de mest eftertragtede uddannelser. Han sammenligner situationen med et våbenkapløb, hvor det bliver svært for den enkelte elev ikke at lade sig friste. Hans løsning er ikke at fjerne AI fra undervisningen, men at adskille teknologien fra eksamen. Årskarakteren bør fylde mindre, mens eksamener uden digitale hjælpemidler bør veje tungere. Han efterlyser nationale, politiske beslutninger nu, ikke om fem år, så misbrug af AI ikke udhuler værdien af landets uddannelser. [Berlingske mener: Gymnasieelever er fanget i uretfærdigt ai-våbenkapløbKunstig intelligens har gjort det langt lettere at snyde i gymnasiet, men det største problem er måske, at de ærlige elever nu risikerer at være dem, der taber karakterræset.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-25.png)BerlingskeSøren Jacobsen Damm![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/151269635.webp)](https://www.berlingske.dk/ledere/berlingske-mener-gymnasieelever-er-fanget-i-uretfaerdigt-ai-vaabenkaploeb?utm%5Fsource=social&utm%5Fmedium=facebook&utm%5Fcontent=billede%5Fopslag&fbclid=IwY2xjawR4P35leHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHpkxM4fXjV8pEyW4aJxiSbT5vw-Ae9NK0fdmOSt5DQxPsxJVzIqOJ%5FmYVhXK%5Faem%5FEEzARNnjq5eX4q9NAilPuw) Bag betalingsmur ### Censorer efterlyser eksaminer og læringsmål, der passer til AI URL: https://viden.ai/censorer-efterlyser-eksaminer-og-laeringsmal-der-passer-til-ai/ Last updated: 2026-05-18T18:14:47.000Z Uddannelsesmonitor skriver, at flere universitetscensorer mener, at AI gør det nødvendigt at gentænke både eksamensformer og læringsmål. René la Cour Sell, forperson for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps, erklærer den skriftlige opgave alene for død som eksamensform. Han sammenligner AI med en ny "skygge-onkel", der hjælper de studerende mere effektivt end tidligere former for uformel hjælp. Problemet handler ikke kun om eksamensformen, men også om læringsmålene. La Cour Sell efterlyser mål, der tester refleksion, perspektiv og evnen til at vælge teori og metode til og fra, for først dér kan censorerne bedømme andet end selve det skrevne. Hans Henrik Appel fra censorkorpset i historie fortæller, at en god redegørelse ikke længere er nok, fordi AI selv kan levere den. På fire af de fem universiteter med en historieuddannelse er mundtligt forsvar af specialet allerede indført. Censorerne fremhæver dog samtidig, at AI også rummer en mulighed for at løfte niveauet, hvis uddannelserne tilpasser udprøvningen til den nye virkelighed. [»Vi er i stenalderen af ai-fasen«: Censorer vil have læringsmål og eksaminer tilpasset aiMed kun flere elever, der bruger kunstig intelligens, kalder det på nye typer udprøvninger og læringsmål, der matcher den nye virkelighed, lyder det fra flere universitetscensorer.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-65.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19280324%2F9v474p%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Frb-plus--undervisningsminister-mistaenker-udbredt-eksamenssnyd)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/videregaaende%5Fuddannelser/article19270900.ece?utm%5Fcampaign=Uddannelsesmonitor%20-%20det%20daglige%20nyhedsbrev&utm%5Fcontent=2026-05-18&utm%5Fmedium=email&utm%5Fsource=uddannelsesmonitor) Bag betalingsmur ### Yoshua Bengio advarer mod AI, der imiterer mennesket og svækker vores læring URL: https://viden.ai/yoshua-bengio-advarer-mod-ai-der-imiterer-mennesket-og-svaekker-vores-laering/ Last updated: 2026-05-17T18:07:32.000Z I Berlingske interviewer Mikkel Fyhn Christensen den canadiske professor Yoshua Bengio, som ofte kaldes AI’s gudfar, fordi han var med til at udvikle teknologiens grundlag. Yoshua Bengio har på et halvt år besøgt 12 hovedstæder for at advare om, at udviklingen er på vej i den forkerte retning, men at der stadig findes en vej frem. Hans hovedanke er, at AI udvikles til at imitere mennesket, og at de kommercielle sprogmodeller fungerer bedst, når de optræder som socialt selskab. Det skaber tjenester, der fremmer dovenskab og afhængighed frem for læring. For undervisere er Bengios pointe om menneskets agens særligt relevant. Han beskriver, hvordan børn oplever agens, når de lærer: De møder modstand, lærer af den og får appetit på mere. Den modstand er for Yoshua Bengio helt central for det at være menneske, og han ser en fare i, at AI overtager flere og flere opgaver, uden at mennesket kaster sig over nye. Samtidig advarer han mod magtkoncentration hos få techselskaber, fordi de enorme summer bag AI samler kontrollen på få hænder. Bengio siger, at han ikke ved, hvor lang tid der er, men anslår, at der er mindst to og forhåbentlig fem år til at ændre kursen. [Verdens førende ai-forsker advarer mod en katastrofekurs, som vi stadig kan ændre: »Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har«Professoren, der kaldes kunstig intelligens’ gudfar, prøver at vække Europa. Tiden er knap, men hvis der bliver handlet nu, bliver fremtiden lys. Hvis ikke er kursen sat mod katastrofe.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-23.png)BerlingskeMikkel Fyhn Christensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/151442200.webp)](https://www.berlingske.dk/indland/verdens-foerende-ai-forsker-advarer-mod-en-katastrofekurs-som-vi-stadig-kan-aendre-jeg-ved-ikke-hvor-lang-tid-vi-har?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### AI gør eleverne dummere URL: https://viden.ai/ai-gor-eleverne-dummere/ Last updated: 2026-05-17T18:40:56.000Z I et debatindlæg i Weekendavisen skriver tidligere undervisningsminister Merete Riisager, at AI risikerer at gøre eleverne fagligt svagere, og at svaret er en gentænkning af både undervisningen og prøveformerne. Hun sammenligner AI med søgemaskinen, der i sin tid blev opfundet, før skolen havde taget stilling til den, og advarer mod at gentage det fejltrin. Hendes hovedpointe er, at undervisning og prøveformer hænger uløseligt sammen: Hvis projektopgaven og hjemmeafleveringen kan løses af en chatbot, holder de op med at fungere som dokumentation for, hvad eleven kan. > Vi bliver dummere - og det går ubehageligt hurtigt Merete Riisager fremhæver, at undervisere bør stille flere stedprøver, mundtlige prøver og opgaver, der løses i hånden under opsyn, så eleven igen tvinges til at tænke selv. Hun anerkender, at AI har sine fordele, men insisterer på, at de store gevinster ved teknologien ikke må erstatte det grundlæggende arbejde med at lære at læse, skrive og tænke. Indlægget retter samtidig kritik mod det politiske niveau for at handle for langsomt og for at bruge mere energi på at fortælle den gode historie om skolen end på at give lærerne klare rammer. [Farvel til tanketomhedens tyranniKronik. Mens kunstig intelligens skyller ind over landets uddannelsesinstitutioner, bliver eleverne dummere og dummere. Løsningen er en gentænkning af undervisningen, opgør med projektopgaver og revolution af prøveformerne, skriver forhenværende undervisningsminister.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-24.png)WeekendavisenMerete Riisager![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/151185329.webp)](https://www.weekendavisen.dk/opinion/farvel-til-tanketomhedens-tyranni?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=AVngi4g36XQASy7svlOJ9TasZmi%5Ftupp%5FHkPseeeruO8ukAHrKUJ%5FyfADj-Xajm3bVo%3D&gaa%5Fts=6a0a0b9d&gaa%5Fsig=3Q9%5F5L0C1rE6aDGGgu59pd5fLVu6bFkhJYdk-o0o1U00HY13wFsTcY-9BjjXP6ZkgYdB2BowVxb7EKS5TcgCVw%3D%3D&ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Fem spørgsmål og fem svar skal nuancere den politiske AI-debat URL: https://viden.ai/fem-sporgsmal-og-fem-svar-skal-nuancere-den-politiske-ai-debat/ Last updated: 2026-05-17T19:06:48.000Z I et LinkedIn-opslag opstiller professor Ole Sejer Iversen en FAQ med fem spørgsmål og svar om AI, fordi den politiske debat ifølge ham er ved at drukne i floskler og upræcise analogier. Hans bekymring er, at et upræcist videngrundlag fører til dårligere politiske beslutninger. Han afviser blandt andet sammenligningen mellem sociale medier og rygning, fordi rygning er veldokumenteret dødeligt, mens sociale mediers skadevirkninger handler om trivsel og demokratisk deltagelse. Han afviser også, at AI kan reduceres til “sociale medier på steroider”, da AI ikke er ét produkt, men en teknologi, som allerede bruges i forskning, sundhedsvæsen, undervisning og offentlig administration. Opslagets kerne er argumentet for, at uddannelse må være en del af AI-politikken. Regulering alene rækker ikke, mener Ole Sejer Iversen, fordi teknologi også handler om kompetencer, værdier og samfundets evne til selv at handle. Hvis vi ikke lærer den næste generation at udvikle AI, som understøtter åndsfrihed, ligeværd og demokrati, overlader vi skaberkraften til regimer, som ikke deler de værdier. Teknologiforståelse handler i den sammenhæng ikke om mere skærmtid, men om at forstå, analysere og forholde sig kritisk til digitale teknologier – ofte med pen og papir, længe før en computer tændes. [𝗙𝗲𝗺 𝘀𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹 𝗼𝗴 𝗳𝗲𝗺 𝘀𝘃𝗮𝗿 𝗼𝗺 𝗞𝘂𝗻𝘀𝘁𝗶𝗴 𝗜𝗻𝘁𝗲𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲𝗻𝘀 Hvor er det godt, at AI bliver behandlet politisk af kompetente landspolitikere og sat ind i en international… | Ole Sejer Iversen | 18 comments𝗙𝗲𝗺 𝘀𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹 𝗼𝗴 𝗳𝗲𝗺 𝘀𝘃𝗮𝗿 𝗼𝗺 𝗞𝘂𝗻𝘀𝘁𝗶𝗴 𝗜𝗻𝘁𝗲𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲𝗻𝘀 Hvor er det godt, at AI bliver behandlet politisk af kompetente landspolitikere og sat ind i en international ramme gennem EU 👏 👏 👏 . Men AI-debatten er ved at drukne i floskler og upræcise analogier. Det risikerer at skabe et videngrundlag, som fører til dårligere politiske beslutninger. Her er en lille FAQ til Kristihimmelfartsferien: 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Er sociale medier værre for børn end rygning? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Nej. Sociale medier kan påvirke trivsel, koncentration og demokratisk deltagelse negativt, særligt hos børn og unge. Det skal tages alvorligt. Men rygning er veldokumenteret fysisk sundhedsskadelig med direkte dødelige konsekvenser. Hvis vi vil føre ansvarlig digital politik, må den bygge på evidens, proportioner og nuancer, ikke moralsk panik eller overdrevne sammenligninger. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Er AI “sociale medier på steroider”? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Nej! AI er ikke én platform eller ét produkt. AI anvendes allerede i forskning, sundhedsvæsen, undervisning, energi, off. administration og sociale medier. Problemerne ved sociale medier handler primært om forretningsmodeller og algoritmisk opmærksomhedsøkonomi, som kan og bør reguleres. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Er AI en trussel mod samfundet? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Ja og nej! AI kan misbruges, ligesom alle andre stærke teknologier kan. Derfor skal højrisikoanvendelser reguleres nationalt, fra Eu og gerne globalt. Men hvis vi reducerer hele AI-feltet til frygt og trusler, svækker vi vores egen evne til demokratisk at forme udviklingen - for Danmark og for Europa. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Hvorfor skal uddannelse være en del af AI-politikken? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Fordi teknologi aldrig kun handler om regulering. Det handler også om kompetencer, værdier og samfundets evne til selv at handle. Det handler om både individuel og samfundsmæssig robusthed. Det opnår vi gennem regulering og uddannelse i samspil. Hvis vi ikke lærer den nye generation at udvikle AI-teknologier, der understøtter åndsfrihed, ligeværd og demokrati, overlader vi skaberkraften til regimer, som ikke nødvendigvis deler vores værdier eller vores syn på, hvordan AI bør anvendes. AI-politik uden uddannelse er ikke ansvarlig politik. Det er afvikling af vores evne til at være oplyste borgere i et digitaliseret samfund. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Handler teknologiforståelse om flere skærme i skolen? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Nej. Teknologiforståelse handler ikke om mere skærmtid eller digitalisering for digitaliseringens skyld. Det handler om at forstå, analysere, skabe og kritisk forholde sig til digitale teknologier og AI. Det foregår ofte med pen, papir, dialog og praktiske eksperimenter længe før en computer bliver tændt. Faget bygger på 11 indholdsområder: • Data og information • Algoritmer • Programmering • Computersystemer • Netværk og kommunikation • Menneske-maskine interaktion • Design og udvikling • Digital kreativitet • Modellering og simulering • Privatliv og sikkerhed • Ansvar og myndiggørelse | 18 comments on LinkedIn![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-31)LinkedInOle Sejer Iversen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1778749337751)](https://www.linkedin.com/posts/ole-sejer-iversen-7513562%5F%F0%9D%97%99%F0%9D%97%B2%F0%9D%97%BA-%F0%9D%98%80%F0%9D%97%BD%C3%B8%F0%9D%97%BF%F0%9D%97%B4%F0%9D%98%80%F0%9D%97%BA%C3%A5%F0%9D%97%B9-%F0%9D%97%BC%F0%9D%97%B4-%F0%9D%97%B3%F0%9D%97%B2%F0%9D%97%BA-%F0%9D%98%80%F0%9D%98%83%F0%9D%97%AE%F0%9D%97%BF-activity-7460615467112546304-9sc-/?originalSubdomain=dk&ref=viden.ai) ### EU's Ministerråd sætter læreren i centrum for AI i undervisningen URL: https://viden.ai/eus-ministerrad-saetter-laereren-i-centrum-for-ai-i-undervisningen/ Last updated: 2026-05-17T18:23:42.000Z I en pressemeddelelse fra Rådet for Den Europæiske Union fremgår det, at Ministerrådet har vedtaget et sæt konklusioner om AI på uddannelsesområdet. Det er første gang, forholdet mellem AI og undervisning behandles som et selvstændigt uddannelsespolitisk emne i Rådet. > Lærere er ikke kun brugere af AI – de er vejledere, mentorer og kritiske tænkere, der hjælper eleverne med at navigere i en stadig mere kompleks digital verden. Det er afgørende at støtte dem med den rette uddannelse, de rette værktøjer og de rette beskyttelsesforanstaltninger for at gøre AI til en succes på uddannelsesområdet. *Dr. Athena Michaelidou, minister for uddannelse, sport og ungdom, Republikken Cypern* Konklusionerne opfordrer til en etisk, sikker og menneskecentreret tilgang og fastholder læreren som kernen i læringsprocessen. Rådet anerkender både fordelene, herunder mere inkluderende undervisning og mindre administration, og risiciene, herunder svækket autonomi, for stor afhængighed af teknologien og pres på elevernes koncentration. [AI på uddannelsesområdet: Rådet opfordrer til en menneskecentreret tilgangEU-Rådet har godkendt konklusioner om lærernes rolle i en tid med kunstig intelligens (AI), hvori der opfordres til en etisk, sikker og menneskecentreret tilgang til AI på uddannelsesområdet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32.png)Consilium![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai-in-education-1.png)](https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2026/05/11/ai-in-education-council-calls-for-human-centred-approach/?ref=viden.ai) ### RUC-lektorer afviser, at projektpædagogikken er særligt udsat for AI URL: https://viden.ai/ruc-lektorer-afviser-at-projektpaedagogikken-er-saerligt-udsat-for-ai/ Last updated: 2026-05-16T07:17:15.000Z I Uddannelsesmonitor svarer Hans Ulrik Rosengaard og Louise Yung Nielsen på Merete Riisagers kritik af projektpædagogikken. De giver hende ret i meget, men afviser hendes påstand om, at netop projektarbejdet er særligt udsat for AI. Ifølge dem er hjemmestilen og terminsprøven mindst lige så påvirket. Når den studerende selv vælger emne og metode, må friheden modsvares af en stærk forpligtelse på produktet. Den forpligtelse viser sig i en mundtlig eksamination, hvor den studerende uden hjælp kan redegøre for processer, formuleringer og beregninger. Vejen frem er ikke at afskaffe projektpædagogikken, men at hæve ambitionsniveauet og fastholde, at AI-fri zoner kun kan etableres i regulerede eksamensrum. [Lektorer til Riisager: Projektpædagogikken er ikke død – men dens overlevelse er betinget af forpligtelseMerete Riisager hævder, at projektpædagogikken er særligt udsat for ai’s nulstilling af tænkearbejdet. Men det er for hurtigt konkluderet, skriver to RUC-lektorer i dette debatindlæg.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-64.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19290053%2Frdzmi9%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fdesign-uden-navn-40-png)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19289613.ece?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Når eleverne savner deres egen stemme URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-nar-eleverne-savner-deres-egen-stemme/ Last updated: 2026-05-12T06:00:19.000Z Hermed ugens nyhedsbrev om AI i uddannelse, hvor vi samler de seneste to ugers nyheder. Jeg har udvalgt de mest interessante, og du kan se hele listen med alle nyheder direkte på vores [nyhedsside](https://viden.ai/nyheder/). I de godt fire år, vi har skrevet om AI i uddannelse, er det de samme spørgsmål, der er kommet igen og igen. Er det snyd at bruge AI? Skal vi forbyde teknologien i skolen? Overtager AI vores job? Bliver eleverne dummere af at bruge AI? Men historierne i dette nyhedsbrev er mere konkrete og indeholder tydeligere krav. Gymnasielærernes Hovedbestyrelse [kræver nye eksamensformer i Politiken](#politik). Her skriver de, at store skriftlige opgaver skal kombineres med mundtligt forsvar, at mundtlige eksamener skal gentænkes, og at enkelte fag skal prøves uden computer. Et norsk ekspertudvalg under ledelse af Anders Malthe-Sørenssen [anbefaler flere stedprøver og fraråder AI-detektorer,](#norsk) fordi teknologien udvikler sig for hurtigt. Folkeskolens danskrådgiver Trine Hemmer-Hansen forsvarer prøveform B og peger på, [at samtalen efter oplægget stadig kan afsløre, om eleven selv har forstået sin tekst.](#udfordre) Men det er ikke kun eksamen, der er på spil. AI ændrer også skriftsproget i dagligdagen, og her faldt vi over en interessant artikel af ph.d.-studerende Nurul Hassan Mohammad. Han har gennem to år interviewet STEM-studerende i Toronto, [og flere af dem kan ikke længere høre sig selv i deres egne tekster](#lyder-som-eleven). Herhjemme kalder Mikkel Aslak det i et LinkedIn-opslag [for kognitiv udlicitering](#mikkel). Lektor Jesper Tække fra Aarhus Universitet skriver i Jyllands-Posten, at [AI flytter usikkerheden fra selve skrivningen til vurderingen af, om teksten er fagligt holdbar](#betingelser). Vi kan ikke regulere os tilbage. Andre går længere. - Merete Riisager erklærer projektpædagogikken for [afgået ved døden og foreslår mere analog undervisning](#riisager). - I Information mener psykoterapeut Puk Elmsdal, at [vi uddanner børn til et arbejdsmarked fra fortiden.](#puk) - Forsker Marie Falkesgaard Slot [advarer omvendt mod at slukke for skærmene](#forsker), fordi det vil ramme netop de elever, der ikke har digital kompetence med hjemmefra. Der er ikke enighed. Der er ikke ét samlet svar. Men under kravene om nye eksamensformer ligger der noget andet, som eleverne selv har sat ord på. I ugens kommentar skriver jeg om de unge, [der mister deres stemme til AI.](#kommentar) God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Gymnasielærere kræver politiske rammer for AI i undervisningen I et debatindlæg i Politiken advarer Gymnasielærernes Hovedbestyrelse om, at AI ikke længere kan behandles som et almindeligt digitalt værktøj. Forfatterne mener, at teknologien ændrer selve betingelserne for læring, fordi elever hurtigt kan få svar, analyser og færdige opgaver uden selv at gennemgå den faglige proces. Det skaber ifølge dem en reel risiko for, at evnen til selvstændig tænkning og faglig fordybelse svækkes. Hovedbestyrelsen peger særligt på eksamen og bedømmelse som områder, der kræver hurtige ændringer. De foreslår blandt andet, at store skriftlige opgaver altid kombineres med et mundtligt forsvar, og at mundtlige eksamener gentænkes med prøver uden forberedelse eller uden computer i udvalgte fag. Samtidig efterlyser de gennemsigtighed, datasikkerhed, lige adgang til værktøjer og en national sprogmodel målrettet undervisning. De fremhæver Estland som et muligt forbillede. Pointen i indlægget er, at AI ikke ændrer gymnasiets formål, men udfordrer måden, formålet skal opfyldes på. Derfor skal lærerne have tid, kompetencer og professionelle rammer til at afgøre, hvornår AI hører hjemme i undervisningen. [Gymnasielærere i opråb:Nye eksamensformer er nødvendigeEfter flere år med generativ kunstig intelligens i klasselokalet er det tydeligt, at teknologien ikke bare er et nyt værktøj. Den ændrer betingelserne for at lære. Derfor opfordrer vi politikerne til øjeblikkeligt at indføre nye eksamensformer, der afspejler en hverdag med ai. Derefter skal vi forholde os principielt til, hvad vi vil med den kunstige intelligens.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-34.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/RB-20PLUS)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10826126/Nye-eksamensformer-er-n%C3%B8dvendige?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Norsk AI-udvalg: AI kræver nye eksamener og nye studiekompetencer Formanden for et norsk AI-udvalg, Anders Malthe-Sørenssen, mener, at AI udfordrer uddannelsesinstitutionernes integritet. Udvalget undersøger, hvordan videregående uddannelser i Norge skal håndtere AI, fordi teknologien i stigende grad kan løse opgaver på niveau med studerende. Det gør det sværere at vurdere, om de studerende faktisk har den nødvendige faglige forståelse, og om deres afleveringer er udtryk for selvstændigt arbejde. Derfor anbefaler udvalget blandt andet flere kontrollerede eksamensformer, for eksempel stedprøver og mundtlige eksamener, samt at hjemmeopgaver kombineres med en kontrolleret del. Udvalget fraråder samtidig brugen af AI-detektorer, fordi teknologien udvikler sig så hurtigt, at det ikke er muligt med sikkerhed at afgøre, om en tekst er skrevet med AI. Udvalget peger dog også på, at AI ikke kun er en udfordring. Teknologien kan styrke læring og fungere som en slags superkraft for studerende, men den kan også kortslutte læringsprocesser, hvis den bruges til at springe tænkning, øvelse og faglig fordybelse over. Anders Malthe-Sørenssen vurderer derfor, at alle studerende fremover får brug for AI-færdigheder, herunder viden om, hvordan sprogmodeller fungerer, hvilke juridiske og etiske rammer der gælder, og hvordan AI påvirker læring og tænkning. [Formand for norsk ai-udvalg: Kunstig intelligens kan både være en superkraft og kortslutte al læringEt norsk ekspertudvalg er kommet med foreløbige ai-anbefalinger til landets videregående uddannelser. Formanden for udvalget vurderer, at »alle studerende får brug for ai-færdigheder«.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-63.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/videregaaende%5Fuddannelser/article19202970.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Prøveform B kan stadig udfordre AI Trine Hemmer-Hansen, lærer og Folkeskolens dansk- og idrætsrådgiver, argumenterer for at bevare prøveform B i mundtlig dansk, selvom AI har gjort det lettere for elever at få hjælp til forberedelsen. Hun mener, at prøveformen især er vigtig for fagligt udfordrede elever, fordi de får mulighed for at begynde prøven med noget velkendt og forberedt. Her kan lærere og censorer stadig vurdere, om eleven har reelt ejerskab over oplægget, fordi den efterfølgende samtale kan afsløre, om eleven forstår teksten og kan tænke, tale og svare selvstændigt. Hun ser derfor prøveform B som en prøveform, der både kan rumme flere elever og stadig sætte AI til vægs. [Lærer: Prøveform B kan stadig sætte AI til vægsPå de udfordrede elevers vegne vil jeg være enormt ked af at droppe prøveformen, skriver Folkeskolens danskrådgiver Trine Hemmer-Hansen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-12.png)FolkeskolenTrine Hemmer-Hansen Lærer og Folkeskolens dansk- og idrætsrådgiver![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/fb-24.-mr.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/guide/laerer-proeveform-b-kan-stadig-saette-ai-til-vaegs/?ref=viden.ai) --- ## Når AI-poleret tekst ikke længere lyder som eleven selv I *The Conversation* skriver ph.d.-studerende Nurul Hassan Mohammad fra Ontario Institute for Studies in Education ved University of Toronto, at debatten om AI i uddannelse mangler et vigtigt perspektiv. Mens institutioner fokuserer på snyd og detektion, sker der et dybere skifte, som handler om identitet. Han beskriver, hvordan skrivning ikke blot er en teknisk færdighed, men også en måde, hvorpå studerende positionerer sig som kommende fagprofessionelle. En tilbagevendende bekymring blandt de studerende er, at AI-genererede udkast er teknisk stærke, men “ikke lyder som mig”. > It’s better writing, yeah, it sounds good and helps get a better grade. But it’s kinda generic. Like anyone could’ve written it, not just me. Nurul Hassan Mohammad advarer om, at hvis AI-genereret skrivning bliver den underforståede standard for godt arbejde, risikerer de studerende at placere fagligheden i værktøjet frem for i sig selv. Han foreslår, at undervisere flytter fokus fra produkt til proces, blandt andet ved at bede studerende sammenligne et AI-genereret afsnit med deres eget og forklare, hvad der ændrer sig i tone, klarhed og ræsonnement. [College students are noticing their AI-smoothed writing sounds strong — and not like themOver two years of interviews with a cohort of STEM college students, many described feeling something personal was lost after using AI to improve their writing.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-15.png)The ConversationNurul Hassan Mohammad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20260429-57-q6ibsm.jpg)](https://theconversation.com/college-students-are-noticing-their-ai-smoothed-writing-sounds-strong-and-not-like-them-279436?ref=viden.ai) --- ## Mikkel Aslak advarer mod både ukritisk AI-brug og forbud i skolen På LinkedIn skriver læreren og forfatteren Mikkel Aslak, at AI kan skade indlæringen, hvis teknologien bruges uden klare rammer i skolen. Hans pointe er, at både ukritisk brug og egentlige forbud risikerer at gøre skade. Når elever lader chatbots overtage skrivning og tænkning, opstår det, han kalder kognitiv udlicitering, hvor vigtige læringsprocesser springes over. Omvendt efterlader et rent forbud eleverne uden de redskaber, de har brug for, for at kunne begå sig kritisk og myndigt i en verden med AI. Mikkel Aslak fremhæver især den sociale slagside, hvor nogle elevgrupper vil lære at vælge teknologien til og fra, mens andre risikerer at falde igennem. Hans løsning er hverken ukritisk begejstring eller forbud, men klare rammer og didaktik, der bevarer friktionen og den selvstændige tænkning. [AI kan skade indlæringenDet må da være en overskrift, der fanger lidt. Ikke en så typisk mig, men ikke desto mindre faktisk helt reel.![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-30)LinkedInMikkel Aslak![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1778307518983)](https://www.linkedin.com/pulse/ai-kan-skade-indl%C3%A6ringen-mikkel-aslak-pa4be/?trackingId=ZGWGCnjQTSa90W0YqxlZGQ%3D%3D&ref=viden.ai) --- ## Generativ AI ændrer betingelserne for læring og bedømmelse i gymnasiet I en kronik i *Jyllands-Posten* skriver Jesper Tække, lektor og ph.d. i medievidenskab ved Aarhus Universitet, at debatten om AI i gymnasiet er fanget i en for snæver ramme om snyd og kontrol. Den traditionelle kobling mellem opgaveproduktion, læring og bedømmelse er ved at blive destabiliseret, fordi generativ AI flytter usikkerheden fra selve skrivningen til vurderingen af, om teksten er fagligt holdbar. Uddannelsessystemet ikke kan regulere sig tilbage til en tidligere tilstand, men i stedet må arbejde eksperimenterende med dannelse som omdrejningspunkt. Eleverne skal både lære at styre AI fagligt og tage hensyn til fællesskabet. [AI er ikke snyd, men det ændrer al læringGenerativ AI er ikke blot et redskab, der kan reguleres udefra. Det er en teknologi, der ændrer selve betingelserne for læring. Derfor må uddannelsessystemet eksperimentere. Hvis elever skal kunne navigere i en verden, hvor viden kan genereres automatisk, er det afgørende, at de udvikler evnen til at vurdere, vælge og tage ansvar.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-191.png)Jyllands-PostenJesper Tække![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/johnsonjohnson-ai-1)](https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE19188746/ai-er-ikke-snyd-men-det-aendrer-al-laering/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Merete Riisager: AI kræver en grundlæggende gentænkning af projektpædagogikken Merete Riisager skriver i Uddannelsesmonitor, at AI har ændret præmisserne for undervisning og uddannelse. Hun mener, at projektpædagogikken er under pres, fordi elever med AI hurtigt kan få produceret svar uden nødvendigvis selv at arbejde fagligt med stoffet. Hun peger på, at projektarbejde kræver modenhed, motivation og koncentration. Det er i forvejen vanskeligt for mange elever, og AI gør det lettere at springe det kognitive arbejde over. Derfor mener hun, at klassiske hjemmeopgaver, gruppearbejde og projekter må gentænkes, så eleverne faktisk udvikler indsigt, forståelse og selvstændig tænkning. Merete Riisager foreslår mere analog undervisning, hvor computere pakkes væk, og eleverne arbejder med stoffet gennem samtale, læsning, tegning, fremlæggelser eller kropslige udtryksformer. Målet er at sikre, at eleverne tilegner sig ny viden, lagrer den i langtidshukommelsen og bruger den aktivt. [Merete Riisager: Det didaktiske arbejde skal tænkes helt forfra, så man sikrer, eleverne rent faktisk tilegner sig ny videnVi skal hurtigst muligt erkende, at den projektpædagogik, som har været en kronjuvel i danske ungdomsuddannelser, er afgået ved døden, skriver Merete Riisager i dette debatindlæg.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-62.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19248300.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Stop med at uddanne børn til en verden, der ikke længere findes Psykoterapeut Puk Elmsdal argumenterer i Information for, at både pensionsdebatten og skolens selvforståelse bygger på et forældet billede af fremtiden. Hun peger på, at AI allerede ændrer den måde, mennesker lærer, arbejder, skriver, beregner og tænker på, og at det derfor er problematisk, hvis skolen fortsat uddanner børn ud fra faste forestillinger om viden, arbejdsliv og kompetencer. Når store dele af både vidensarbejde og produktion kan skabes med en prompt, bliver det ifølge hende mindre vigtigt blot at kunne gengive standardiseret viden. I stedet bliver kreativitet, nysgerrighed, skaberkraft og lysten til selv at lære mere afgørende. Puk Elmsdal fremhæver, at AI kan bearbejde eksisterende viden, men ikke nødvendigvis skabe nye måder at forstå verden på. Derfor bør skolen give børn viden og kunnen som redskaber i undersøgende og skabende processer frem for at forme dem efter rigide mål. Kommentaren munder ud i et bredere spørgsmål om skolens formål i en AI-præget fremtid, hvor eleverne ikke kun skal forberedes på at passe ind i et eksisterende arbejdsmarked, men også rustes til at skabe løsninger på problemer, vi endnu ikke kender. [Skolen uddanner børn til et arbejdsmarked fra fortidenHvis børn skal klare sig i en AI-formet verden, må skolen dyrke kreativitet, nysgerrighed og skaberkraft frem for standardiseret viden. Ellers risikerer vi at kvæle det, der faktisk kan bære fremtiden![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-189.png)Dagbladet InformationPuk Elmsdal![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/6f94d1786dc5e15eb7642833b0b387a1)](https://www.information.dk/debat/2026/04/skolen-uddanner-boern-arbejdsmarked-fortiden?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Forsker advarer mod at slukke for skærmene i skolen I en kronik i *Weekendavisen* skriver Marie Falkesgaard Slot, docent ved Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole, at den nuværende skærmdebat er for ensidig. Gennem 20 års feltarbejde på 25 skoler i Danmark, Norge og Sverige har hun set både det digitale distraktionsoverherredømme i 2010'erne og det, hun kalder det postdigitale klasseværelse, hvor lærere ubesværet veksler mellem analog tavle, tusch og digitale læremidler. Hendes pointe er, at problemet ikke begyndte i skolen, men i hjemmet, og at det vil skabe ulighed at fjerne computerne fra undervisningen. Hun argumenterer for, at AI gør spørgsmålet endnu mere presserende. Hvis teknologien ikke er en del af hverdagen i klasseværelset, kan eleverne hverken udvikle algoritmisk forståelse eller lære at arbejde kritisk og kreativt med den. For nogle elever er skolen ifølge hende den eneste chance for at blive digitalt kompetente. [Træk ikke stikketKronik. I 20 år har jeg observeret digitale teknologier i klasseværelser, og jeg har set elever shoppe og spille computer i skoletiden. Alligevel vil jeg advare mod at slukke for det hele.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-22.png)WeekendavisenMarie Falkesgaard Slot![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/150113562.webp)](https://www.weekendavisen.dk/ideer/traek-ikke-stikket?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Ugens kommentar: Når eleven ikke længere kan høre sig selv > It’s better writing, yeah, it sounds good and helps get a better grade. But it’s kinda generic. Like anyone could’ve written it, not just me. Ovenstående sætning er jeg sikker på, at mange reflekterede og dygtige elever rundt på de danske gymnasier går og siger til sig selv. AI er med inde over teksterne. Karaktererne stiger, og teksterne bliver bedre, men eleverne mangler deres egen faglige stemme. Vi har brugt lang tid på at diskutere snyd, udfordringer med eksamen, og hvordan vi kontrollerer, at eleverne ikke bruger AI dér, hvor vi ikke vil have det. Men citatet fra den canadiske elev siger noget om det, vi ikke har talt nok om. Det fortæller os, at AI ikke kun ændrer, hvad eleverne afleverer. Den ændrer også, hvem de er, når de afleverer det. Mikkel Aslak kalder den proces for kognitiv udlicitering. Det er et godt begreb, men det fanger ikke helt det, eleverne i Toronto beskriver. De har ikke kun udliciteret en opgave. De har udliciteret en stemme. Det handler om noget umisteligt. Den faglige stemme bliver til, når eleven kæmper sig igennem stoffet. Forsvinder kampen, forsvinder stemmen. Og eleverne er begyndt at mærke det. Nu siger de det højt. ### Mikkel Aslak advarer mod både ukritisk AI-brug og forbud i skolen URL: https://viden.ai/mikkel-aslak-advarer-mod-bade-ukritisk-ai-brug-og-forbud-i-skolen/ Last updated: 2026-05-11T17:26:17.000Z På LinkedIn skriver læreren og forfatteren Mikkel Aslak, at AI kan skade indlæringen, hvis teknologien bruges uden klare rammer i skolen. Hans pointe er, at både ukritisk brug og egentlige forbud risikerer at gøre skade. Når elever lader chatbots overtage skrivning og tænkning, opstår det, han kalder kognitiv udlicitering, hvor vigtige læringsprocesser springes over. Omvendt efterlader et rent forbud eleverne uden de redskaber, de har brug for, for at kunne begå sig kritisk og myndigt i en verden med AI. Mikkel Aslak fremhæver især den sociale slagside, hvor nogle elevgrupper vil lære at vælge teknologien til og fra, mens andre risikerer at falde igennem. Hans løsning er hverken ukritisk begejstring eller forbud, men klare rammer og didaktik, der bevarer friktionen og den selvstændige tænkning. [AI kan skade indlæringenDet må da være en overskrift, der fanger lidt. Ikke en så typisk mig, men ikke desto mindre faktisk helt reel.![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-30)LinkedInMikkel Aslak![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1778307518983)](https://www.linkedin.com/pulse/ai-kan-skade-indl%C3%A6ringen-mikkel-aslak-pa4be/?trackingId=ZGWGCnjQTSa90W0YqxlZGQ%3D%3D&ref=viden.ai) ### Danmark får ny AI-supercomputer med fokus på forskning URL: https://viden.ai/danmark-far-ny-ai-supercomputer-med-fokus-pa-forskning/ Last updated: 2026-05-09T07:02:34.000Z Syddansk Universitet, Danfoss og HPE står bag den nye danske AI-supercomputer Bitten, som skal styrke forskning, uddannelse og innovation på tværs af landets universiteter. Supercomputeren giver forskere og studerende adgang til stor regnekraft, som blandt andet kan bruges til behandling af store datamængder, udvikling af avancerede AI-modeller og komplekse analyser. Samtidig genbruges overskudsvarmen fra anlægget i det lokale fjernvarmenet, så projektet også viser, hvordan digital infrastruktur kan kobles sammen med mere bæredygtige energiløsninger. [Danmark har fået en ny AI-supercomputer. Den er drevet på demokratiske idealer og overskudsvarme - Science ReportAI. Danmark har fået en ny supercomputer, der skal løfte forskning i kunstig intelligens og dataanalyse på tværs af universiteter. Samtidig genbruges overskudsvarmen i fjernvarmenettet og gør anlægget til et eksempel på datacenter af en lidt mere bæredygtig slags.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-sciencereport-favicon-min-2.png)Science ReportRasmus Stochflet Berg![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/a6a67fdf-bed1-48b9-83bc-f63b7c70dbb0-1-1-1024x640.jpg)](https://sciencereport.dk/penge/danmark-har-faaet-en-ny-ai-supercomputer-den-er-drevet-paa-demokratiske-idealer-og-overskudsvarme/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Prøveform B kan stadig udfordre AI URL: https://viden.ai/proveform-b-kan-stadig-udfordre-ai/ Last updated: 2026-05-09T07:08:32.000Z Trine Hemmer-Hansen, lærer og Folkeskolens dansk- og idrætsrådgiver, argumenterer for at bevare prøveform B i mundtlig dansk, selvom AI har gjort det lettere for elever at få hjælp til forberedelsen. Hun mener, at prøveformen især er vigtig for fagligt udfordrede elever, fordi de får mulighed for at begynde prøven med noget velkendt og forberedt. Her kan lærere og censorer stadig vurdere, om eleven har reelt ejerskab over oplægget, fordi den efterfølgende samtale kan afsløre, om eleven forstår teksten og kan tænke, tale og svare selvstændigt. Hun ser derfor prøveform B som en prøveform, der både kan rumme flere elever og stadig sætte AI til vægs. [Lærer: Prøveform B kan stadig sætte AI til vægsPå de udfordrede elevers vegne vil jeg være enormt ked af at droppe prøveformen, skriver Folkeskolens danskrådgiver Trine Hemmer-Hansen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-12.png)FolkeskolenTrine Hemmer-Hansen Lærer og Folkeskolens dansk- og idrætsrådgiver![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/fb-24.-mr.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/guide/laerer-proeveform-b-kan-stadig-saette-ai-til-vaegs/?ref=viden.ai) ### Når AI-poleret tekst ikke længere lyder som eleven selv URL: https://viden.ai/nar-ai-poleret-tekst-ikke-laengere-lyder-som-eleven-selv/ Last updated: 2026-05-09T08:11:34.000Z I *The Conversation* skriver ph.d.-studerende Nurul Hassan Mohammad fra Ontario Institute for Studies in Education ved University of Toronto, at debatten om AI i uddannelse mangler et vigtigt perspektiv. Mens institutioner fokuserer på snyd og detektion, sker der et dybere skifte, som handler om identitet. Han beskriver, hvordan skrivning ikke blot er en teknisk færdighed, men også en måde, hvorpå studerende positionerer sig som kommende fagprofessionelle. En tilbagevendende bekymring blandt de studerende er, at AI-genererede udkast er teknisk stærke, men “ikke lyder som mig”. > It’s better writing, yeah, it sounds good and helps get a better grade. But it’s kinda generic. Like anyone could’ve written it, not just me. Nurul Hassan Mohammad advarer om, at hvis AI-genereret skrivning bliver den underforståede standard for godt arbejde, risikerer de studerende at placere fagligheden i værktøjet frem for i sig selv. Han foreslår, at undervisere flytter fokus fra produkt til proces, blandt andet ved at bede studerende sammenligne et AI-genereret afsnit med deres eget og forklare, hvad der ændrer sig i tone, klarhed og ræsonnement. [College students are noticing their AI-smoothed writing sounds strong — and not like themOver two years of interviews with a cohort of STEM college students, many described feeling something personal was lost after using AI to improve their writing.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-15.png)The ConversationNurul Hassan Mohammad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20260429-57-q6ibsm.jpg)](https://theconversation.com/college-students-are-noticing-their-ai-smoothed-writing-sounds-strong-and-not-like-them-279436?ref=viden.ai) ### Gymnasielærere kræver politiske rammer for AI i undervisningen URL: https://viden.ai/gymnasielaerere-kraever-politiske-rammer-for-ai-i-undervisningen/ Last updated: 2026-05-09T07:28:22.000Z I et debatindlæg i Politiken advarer Gymnasielærernes Hovedbestyrelse om, at AI ikke længere kan behandles som et almindeligt digitalt værktøj. Forfatterne mener, at teknologien ændrer selve betingelserne for læring, fordi elever hurtigt kan få svar, analyser og færdige opgaver uden selv at gennemgå den faglige proces. Det skaber ifølge dem en reel risiko for, at evnen til selvstændig tænkning og faglig fordybelse svækkes. Hovedbestyrelsen peger særligt på eksamen og bedømmelse som områder, der kræver hurtige ændringer. De foreslår blandt andet, at store skriftlige opgaver altid kombineres med et mundtligt forsvar, og at mundtlige eksamener gentænkes med prøver uden forberedelse eller uden computer i udvalgte fag. Samtidig efterlyser de gennemsigtighed, datasikkerhed, lige adgang til værktøjer og en national sprogmodel målrettet undervisning. De fremhæver Estland som et muligt forbillede. Pointen i indlægget er, at AI ikke ændrer gymnasiets formål, men udfordrer måden, formålet skal opfyldes på. Derfor skal lærerne have tid, kompetencer og professionelle rammer til at afgøre, hvornår AI hører hjemme i undervisningen. [Gymnasielærere i opråb:Nye eksamensformer er nødvendigeEfter flere år med generativ kunstig intelligens i klasselokalet er det tydeligt, at teknologien ikke bare er et nyt værktøj. Den ændrer betingelserne for at lære. Derfor opfordrer vi politikerne til øjeblikkeligt at indføre nye eksamensformer, der afspejler en hverdag med ai. Derefter skal vi forholde os principielt til, hvad vi vil med den kunstige intelligens.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-34.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/RB-20PLUS)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10826126/Nye-eksamensformer-er-n%C3%B8dvendige?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Forsker advarer mod at slukke for skærmene i skolen URL: https://viden.ai/forsker-advarer-mod-at-slukke-for-skaermene-i-skolen/ Last updated: 2026-05-09T07:58:32.000Z I en kronik i *Weekendavisen* skriver Marie Falkesgaard Slot, docent ved Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole, at den nuværende skærmdebat er for ensidig. Gennem 20 års feltarbejde på 25 skoler i Danmark, Norge og Sverige har hun set både det digitale distraktionsoverherredømme i 2010'erne og det, hun kalder det postdigitale klasseværelse, hvor lærere ubesværet veksler mellem analog tavle, tusch og digitale læremidler. Hendes pointe er, at problemet ikke begyndte i skolen, men i hjemmet, og at det vil skabe ulighed at fjerne computerne fra undervisningen. Hun argumenterer for, at AI gør spørgsmålet endnu mere presserende. Hvis teknologien ikke er en del af hverdagen i klasseværelset, kan eleverne hverken udvikle algoritmisk forståelse eller lære at arbejde kritisk og kreativt med den. For nogle elever er skolen ifølge hende den eneste chance for at blive digitalt kompetente. [Træk ikke stikketKronik. I 20 år har jeg observeret digitale teknologier i klasseværelser, og jeg har set elever shoppe og spille computer i skoletiden. Alligevel vil jeg advare mod at slukke for det hele.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-22.png)WeekendavisenMarie Falkesgaard Slot![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/150113562.webp)](https://www.weekendavisen.dk/ideer/traek-ikke-stikket?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Underskriverne advarer mod KU's nedskæring af tværfaglig AI-kandidat URL: https://viden.ai/underskriverne-advarer-mod-kus-nedskaering-af-tvaerfaglig-ai-kandidat/ Last updated: 2026-05-09T07:33:47.000Z I et debatindlæg i Uniavisen kritiserer en gruppe undervisere og vejledere ved Københavns Universitet beslutningen om at forkorte kandidatuddannelsen *IT and Cognition* fra to år til ét år som led i kandidatreformen. Uddannelsen er forankret på Center for Sprogteknologi ved NorS i samarbejde med Datalogisk Institut og kombinerer kognitionsforskning, sprogvidenskab, datalogi og AI. Ifølge underskriverne, heriblandt professor Bolette Pedersen og lektor Patrizia Paggio, afvises omkring 85 procent af ansøgerne hvert år, mens kandidaterne er eftertragtede på arbejdsmarkedet. [KU nedbarberer den eneste kandidatuddannelse, der kombinerer humaniora med AI på højt teknisk niveauArbejdsmarkedet skriger efter kandidater, der kan kombinere humanistisk tænkning og avanceret teknisk viden om AI. Med kandidatreformen reducerer KU den eneste tværfaglige AI/HUM kandidat der opfylder disse kriterier.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-190.png)Uniavisen – Uafhængig af ledelsenMaria Brus Pedersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/istock2160483594.jpg)](https://uniavisen.dk/ku-nedbarberer-den-eneste-kandidatuddannelse-der-kombinerer-humaniora-med-ai-paa-hoejt-teknisk-niveau/?ref=viden.ai) ### Merete Riisager: AI kræver en grundlæggende gentænkning af projektpædagogikken URL: https://viden.ai/merete-riisager-ai-kraever-en-grundlaeggende-gentaenkning-af-projektpaedagogikken/ Last updated: 2026-05-01T18:47:46.000Z Merete Riisager skriver i Uddannelsesmonitor, at AI har ændret præmisserne for undervisning og uddannelse. Hun mener, at projektpædagogikken er under pres, fordi elever med AI hurtigt kan få produceret svar uden nødvendigvis selv at arbejde fagligt med stoffet. Hun peger på, at projektarbejde kræver modenhed, motivation og koncentration. Det er i forvejen vanskeligt for mange elever, og AI gør det lettere at springe det kognitive arbejde over. Derfor mener hun, at klassiske hjemmeopgaver, gruppearbejde og projekter må gentænkes, så eleverne faktisk udvikler indsigt, forståelse og selvstændig tænkning. Merete Riisager foreslår mere analog undervisning, hvor computere pakkes væk, og eleverne arbejder med stoffet gennem samtale, læsning, tegning, fremlæggelser eller kropslige udtryksformer. Målet er at sikre, at eleverne tilegner sig ny viden, lagrer den i langtidshukommelsen og bruger den aktivt. [Merete Riisager: Det didaktiske arbejde skal tænkes helt forfra, så man sikrer, eleverne rent faktisk tilegner sig ny videnVi skal hurtigst muligt erkende, at den projektpædagogik, som har været en kronjuvel i danske ungdomsuddannelser, er afgået ved døden, skriver Merete Riisager i dette debatindlæg.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-62.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19132244%2Fpwpv6h%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fundervisningsminister-merete-riisager-)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19248300.ece?ref=viden.ai) ### AI ændrer betingelserne for læring og bedømmelse URL: https://viden.ai/ai-aendrer-betingelserne-for-laering-og-bedommelse/ Last updated: 2026-05-01T18:49:00.000Z I Jyllands-Posten skriver Jesper Tække, at generativ AI ikke først og fremmest bør forstås som snyd, men som en teknologi, der ændrer betingelserne for læring, opgaveskrivning og bedømmelse. Han argumenterer for, at uddannelsessystemet må eksperimentere med nye undervisnings- og evalueringsformer, fordi elever fremover skal kunne vurdere, vælge og tage ansvar i en verden, hvor viden kan genereres automatisk. Jesper Tække forklarer, at undervisning i forvejen ikke fungerer som en almindelig teknologi, hvor bestemte input giver sikre output. Læreren kan undervise, men læring foregår i elevens egen bevidsthed. Generativ AI forstærker denne usikkerhed, fordi teknologien kan producere velformulerede tekster uden nødvendigvis at sikre faglig forståelse. Derfor flytter usikkerheden sig fra selve skriveprocessen til vurderingen af teksten, nemlig om begreberne er rigtige, om referencerne er troværdige, og om teori og analyse faktisk hænger sammen. Pointen er, at skolen ikke kan vende tilbage til en tid før AI. I stedet må undervisere udvikle nye måder at forbinde undervisning, læring og bedømmelse på i en virkelighed, hvor AI allerede er med til at forme, hvordan viden produceres og vurderes. [AI er ikke snyd, men det ændrer al læringGenerativ AI er ikke blot et redskab, der kan reguleres udefra. Det er en teknologi, der ændrer selve betingelserne for læring. Derfor må uddannelsessystemet eksperimentere. Hvis elever skal kunne navigere i en verden, hvor viden kan genereres automatisk, er det afgørende, at de udvikler evnen til at vurdere, vælge og tage ansvar.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-188.png)Jyllands-PostenJesper Tække![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/johnsonjohnson-ai)](https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE19188746/ai-er-ikke-snyd-men-det-aendrer-al-laering/?ref=viden.ai) ### Stop med at uddanne børn til en verden, der ikke længere findes URL: https://viden.ai/stop-med-at-uddanne-born-til-en-verden-der-ikke-laengere-findes/ Last updated: 2026-05-01T18:49:50.000Z Psykoterapeut Puk Elmsdal argumenterer i Information for, at både pensionsdebatten og skolens selvforståelse bygger på et forældet billede af fremtiden. Hun peger på, at AI allerede ændrer den måde, mennesker lærer, arbejder, skriver, beregner og tænker på, og at det derfor er problematisk, hvis skolen fortsat uddanner børn ud fra faste forestillinger om viden, arbejdsliv og kompetencer. Når store dele af både vidensarbejde og produktion kan skabes med en prompt, bliver det ifølge hende mindre vigtigt blot at kunne gengive standardiseret viden. I stedet bliver kreativitet, nysgerrighed, skaberkraft og lysten til selv at lære mere afgørende. Puk Elmsdal fremhæver, at AI kan bearbejde eksisterende viden, men ikke nødvendigvis skabe nye måder at forstå verden på. Derfor bør skolen give børn viden og kunnen som redskaber i undersøgende og skabende processer frem for at forme dem efter rigide mål. Kommentaren munder ud i et bredere spørgsmål om skolens formål i en AI-præget fremtid, hvor eleverne ikke kun skal forberedes på at passe ind i et eksisterende arbejdsmarked, men også rustes til at skabe løsninger på problemer, vi endnu ikke kender. [Skolen uddanner børn til et arbejdsmarked fra fortidenHvis børn skal klare sig i en AI-formet verden, må skolen dyrke kreativitet, nysgerrighed og skaberkraft frem for standardiseret viden. Ellers risikerer vi at kvæle det, der faktisk kan bære fremtiden![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-189.png)Dagbladet InformationPuk Elmsdal![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/6f94d1786dc5e15eb7642833b0b387a1)](https://www.information.dk/debat/2026/04/skolen-uddanner-boern-arbejdsmarked-fortiden?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Norsk AI-udvalg: AI kræver nye eksamener og nye studiekompetencer URL: https://viden.ai/norsk-ai-udvalg-ai-kraever-nye-eksamener-og-nye-studiekompetencer/ Last updated: 2026-05-01T19:13:54.000Z Formanden for et norsk AI-udvalg, Anders Malthe-Sørenssen, mener, at AI udfordrer uddannelsesinstitutionernes integritet. Udvalget undersøger, hvordan videregående uddannelser i Norge skal håndtere AI, fordi teknologien i stigende grad kan løse opgaver på niveau med studerende. Det gør det sværere at vurdere, om de studerende faktisk har den nødvendige faglige forståelse, og om deres afleveringer er udtryk for selvstændigt arbejde. Derfor anbefaler udvalget blandt andet flere kontrollerede eksamensformer, for eksempel stedprøver og mundtlige eksamener, samt at hjemmeopgaver kombineres med en kontrolleret del. Udvalget fraråder samtidig brugen af AI-detektorer, fordi teknologien udvikler sig så hurtigt, at det ikke er muligt med sikkerhed at afgøre, om en tekst er skrevet med AI. Udvalget peger dog også på, at AI ikke kun er en udfordring. Teknologien kan styrke læring og fungere som en slags superkraft for studerende, men den kan også kortslutte læringsprocesser, hvis den bruges til at springe tænkning, øvelse og faglig fordybelse over. Anders Malthe-Sørenssen vurderer derfor, at alle studerende fremover får brug for AI-færdigheder, herunder viden om, hvordan sprogmodeller fungerer, hvilke juridiske og etiske rammer der gælder, og hvordan AI påvirker læring og tænkning. [Formand for norsk ai-udvalg: Kunstig intelligens kan både være en superkraft og kortslutte al læringEt norsk ekspertudvalg er kommet med foreløbige ai-anbefalinger til landets videregående uddannelser. Formanden for udvalget vurderer, at »alle studerende får brug for ai-færdigheder«.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-63.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier-1.dk%2FImages%2F19204090%2Fqrwitb%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Frb-plus-eksperter-advarer-om-for-mange-uddannelser)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/videregaaende%5Fuddannelser/article19202970.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Ugens nyheder: Skolen begynder at finde sin egen vej med AI URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-skolen-begynder-at-finde-sin-egen-vej-med-ai/ Last updated: 2026-04-27T06:06:24.000Z Hermed ugens nyhedsbrev med de nyheder og artikler, vi har udvalgt om kunstig intelligens i uddannelsessystemet. Når vi udvælger indhold til nyhedsbrevet, prøver vi altid at være balancerede og undgå forudindtagethed. Det er altid en balance, for debatten om AI i uddannelse bliver ofte fremstillet som sort eller hvid, enten for eller imod. Men om vi vil det eller ej, så er AI allerede rykket ind i unges liv. Direktør Marianne Skjold fra Psykiatrifonden fortæller, [at fire ud af ti i aldersgruppen 18 til 29 år har brugt en chatbot til samtaler om psykisk trivsel.](#psykiatri) AI er ikke kun rykket ind i de sårbare samtaler. Den fylder også mere og mere i klasseværelset, og den virker forskelligt fra elev til elev. I sidste uge talte vi en del om studiet fra Aarhus Universitet, som viste, [at de fagligt svageste studerende klarede sig bedre med AI, mens de fagligt stærkeste klarede sig dårligere.](#svagere) Det interessante er, at vi selv beskrev en lignende tendens allerede tilbage i 2023 i artiklen: “[Forskellige elevtypers brug af kunstig intelligens i undervisningen](https://viden.ai/elevernes-brug-af-kunstig-intelligens/)”. Derfor er det vigtigt, at lærerne klædes på til at forstå, hvordan teknologien påvirker forskellige elever på forskellige måder. Gymnasiefællesskabet, som består af 29 gymnasier, har netop [modtaget ni millioner kroner fra Villum Fonden](#villum) til at efteruddanne 2.500 lærere og udvikle en fælles sprogmodel kaldet gym-GPT, der kan bruges ansvarligt i undervisningen. Ordbogen har også l[anceret deres egen løsning, educhat.dk](#ordbogen), hvor alle data behandles i et dansk datacenter. Men hvad skal eleverne så lære? Rektor Malene Grandjean fra Nordfyns Gymnasium argumenterer for, [at eksamensformerne hurtigt må gentænkes, og at almendannelse, dømmekraft og etik må fylde mere](#marlene), når teknologien kan formulere sig på elevernes vegne. Lektor Jacob Sherson fra Aarhus Universitet, som leder Center for Hybrid Intelligence, [beskriver to mulige fremtider frem mod 2050](#fremtiden). I den ene er samfundet AI-first, og mennesker fungerer som kontrollanter. I den anden konkurrerer virksomheder på tillid og menneskelig indsigt, og kvaliteten af beslutninger bliver vigtigere end produktionshastigheden. Martin Ågerup fra Skattebetalerne ser [et stort økonomisk potentiale i uddannelsessektoren](#betydning), men understreger, at gevinsten kræver helt nye måder at indrette sektoren på. Det er to vidt forskellige scenarier, og valget mellem dem træffes ikke i 2050\. Det træffes i de opgaver, lærerne stiller i dag. I [ugens kommentar](#kommentar) går jeg tættere på fundet fra Aarhus Universitet. For hvis AI hjælper de fagligt svage og svækker de fagligt stærke, er det ikke nok at lære eleverne at prompte bedre. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Psykiatrifonden advarer mod chatbots som terapeuter I en ny pressemeddelelse fra Psykiatrifonden fortæller direktør Marianne Skjold, at flere unge bruger chatbots som ChatGPT til samtaler om deres psykiske trivsel. En undersøgelse fra fonden viser, at fire ud af ti i aldersgruppen 18 til 29 år har brugt en chatbot en eller flere gange til samtaler om psykiske problemer. Samtidig lancerer Psykiatrifonden webuniverset “Chatbots som skyggeterapeuter”, som belyser fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge AI som samtalepartner i forbindelse med psykisk sygdom. Marianne Skjold rejser spørgsmålet om regulering og foreslår, at chatbots måske skal mærkes ligesom cigaretpakker, eller at AI skal reguleres på internationalt niveau. Hun understreger, at udviklingen hverken kan eller bør stoppes, men at digitale redskaber, der bruges i forbindelse med psykisk sygdom, skal være sikre og velfunderede. Derfor efterlyser Psykiatrifonden klare regler, stærkere sikkerhedsnet og omfattende oplysningsindsatser i form af undervisning og digital dannelse på tværs af aldersgrupper. [Tema: Chatbots som skyggeterapeuterVentelisterne til behandling er lange, mens behovet for hjælp og lindring kun vokser. Derfor vender flere sig mod kunstig intelligens som Claude, ChatGPT og Gemini for at få støtte og rådgivning. Men eksperter advarer: For nogle kan AI-terapeuten være direkte livsfarlig. I dette tema dykker vi ned i fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge en chatbot som terapeut.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-186.ico)PsykiatrifondenPsykiatrifonden![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/AI-tema-2C-20forside-2C-202.jpg)](https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter?ref=viden.ai) [Chatbots indtager de sårbare rum – Psykiatrifonden efterlyser sikkerhedsnet | PsykiatrifondenFlere unge taler i dag med chatbots om psykisk trivsel. Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. Samtidig vokser bekymringen for, hvordan teknologien påvirker mennesker, der har det svært. Derfor opfordrer Psykiatrifonden til klare regler og stærke sikkerhedsnet, før chatbots i større omfang bruges i samtaler om psykisk sygdom og personlige kriser. Psykiatrifonden lancerer i dag et webunivers om fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge en chatbot som terapeut.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-185.ico)Home![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/d52e2594-9503-4b66-8125-974c2194481b-w_960.jpg)](https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14882266/chatbots-indtager-de-sarbare-rum-psykiatrifonden-efterlyser-sikkerhedsnet?publisherId=13560491&lang=da&ref=viden.ai) --- ## AI kan hjælpe svagere studerende, men svække de stærkeste Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at brugen af AI i en eksamenslignende situation kan have vidt forskellige konsekvenser for studerende afhængigt af deres faglige niveau. > Resultatet var markant: De fagligt svagere studerende klarede sig bedre, mens de fagligt stærkere klarede sig dårligere. For nogle gav GenAI struktur, formuleringer og et brugbart sted at starte. For andre skabte det overload ved at tilføre for meget plausibelt materiale, som skulle sorteres og bearbejdes under pres. Pointen er, at god brug af GenAI i undervisning ikke kun handler om bedre prompts, men om at designe opgaver, hvor AI understøtter tænkning i stedet for at forstyrre den. Nogle gange er den vigtigste GenAI-kompetence ganske enkelt at vide, hvornår man ikke skal bruge det. Studiet er gennemført af blandt andre lektor Carsten Bergenholtz fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS og udgivet i tidsskriftet [*Academy of Management Learning & Education*](https://journals.aom.org/doi/full/10.5465/amle.2025.0029?ref=viden.ai). Omkring 140 studerende deltog i forsøget, hvor de først skulle løse en skriftlig caseopgave uden hjælpemidler. Derefter løste de en lignende opgave, hvor nogle tilfældigt fik adgang til en chatbot, mens andre ikke gjorde. Forskerne brugte den første opgave til at vurdere de studerendes faglige niveau og sammenlignede derefter deres præstationer. Det korte svar fra studiet er: Ikke alle studerende bliver bedre med hjælp fra GenAI. [It-vest-støttet projekt: Kan GenAI få dygtige studerende til at klare sig dårligere?Fire forskere fra Aarhus BSS, Aarhus Universitet fik i 2024 støtte af It-vest til at undersøge, hvad der sker, når business school-studerende bruger GenAI i en caseopgave under tidspres og uden et klart facit.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-192.ico)IT Vest![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/logo-1.svg)](https://www.it-vest.dk/om-it-vest/nyheder/it-vest-stoettet-projekt-kan-genai-faa-dygtige-studerende-til-at-klare-sig-daarligere?ref=viden.ai) --- ## Gymnasiefællesskabet får ni millioner til AI-efteruddannelse og fælles sprogmodel Gymnasiefællesskabet, som består af 29 gymnasier, har modtaget ni millioner kroner fra Villum Fonden til et projekt, der skal efteruddanne 2.500 gymnasielærere i AI og udvikle en fælles “gym-GPT” til eleverne. Bevillingen kommer i forlængelse af en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut tidligere i år, som viste, at 90 procent af gymnasieeleverne bruger AI til skolearbejde, og at 70 procent gør det ugentligt. 💡 ****Følgende gymnasier er med i Gymnasiefællesskabet** ****Sjælland:** Allerød, Aurehøj, Borupgaard, Espergærde, Egedal, Frederiksborg,Frederiksværk, Gefion, Gentofte HF, Gl. Hellerup, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Himmelev, Køge, Nørre Gymnasium, Roskilde Katedralskole, Roskilde Gymnasium, Rungsted, Rysensteen, Solrød, Tårnby, Virum og Ørestad Gymnasium ****Fyn**: Nordfyn, Nyborg, Sct. Knuds Gymnasium, Odense Katedralskole og Vestfyns Gymnasium Mette Vedel, der er forperson for projektets styregruppe og rektor på Nørre Gymnasium, forklarer, at projektet skal lukke et kompetencegab mellem lærere, elever og selve teknologien. Hun fremhæver samtidig, at en fælles sprogmodel, der lever op til kravene om datasikkerhed, GDPR og AI-regulering, kan modvirke den sociale ulighed, der opstår, når nogle elever får adgang til betalte AI-værktøjer gennem deres forældre, mens andre ikke gør. [Gymnasier går sammen om at udvikle ai-efteruddannelse og fælles ’gym-gpt’ til eleverneEn millionbevilling skal klæde gymnasielærere bedre på til at bruge ai i undervisningen. Det skal ifølge rektor og medlem af Gymnasiefællesskabet mindske et »kompetencegab«.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-60.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19216338.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Ordbogen lancerer dansk AI-platform til folkeskolen Ordbogen har lanceret platformen [educhat.dk](https://educhat.dk/?ref=viden.ai), en AI-assistent udviklet til det danske uddannelsessystem. Samtidig er Ordbogen nomineret til Dataetikprisen 2026. Tilgangen til educhat er, at alle data behandles og opbevares i Ordbogens eget datacenter i Odense, mens adgangen sker via Unilogin. Dermed undgår man, at elever eller forældre skal oprette private konti. Direktør Peter Revsbech fortæller, at ambitionen er at fjerne den juridiske usikkerhed, som mange skoleledere har stået med, når elever har brugt udenlandske AI-tjenester uden klare rammer for databehandling. Platformen er designet til at tilpasse sig den enkelte elevs klassetrin og faglige niveau. Den giver samtidig læreren mulighed for at uploade egne materialer, så svarene forankres i det aktuelle pensum frem for i generelle internetsvar. Ordbogen arbejder også med muligheder for indtaling og oplæsning som specialpædagogisk støtte for elever med ordblindhed og læsevanskeligheder. [Ny dansk AI-platform giver lærere overblik og elever en hjælpelærer der følger med i undervisningenNomineret til Dataetikprisen 2026 lover den nye AI-platform fra Ordbogen A/S at gøre op med årevis af usikkerhed om data og etik i de danske![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-190.ico)MagasinetSkolen.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1163_l.jpg)](https://magasinetskolen.dk/artikel/undervisning-og-laering/ny-dansk-ai-platform-giver-lrere-overblik-og-elever-en-hjlpelrer-der-flger-med-i-undervisningen?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## AI kræver et nyt blik på viden, eksamen og dannelse i gymnasiet Malene Grandjean, rektor på Nordfyns Gymnasium, argumenterer i et debatindlæg på A4 Uddannelse for, at AI ikke blot ændrer arbejdsmarkedet, men også grundlæggende udfordrer uddannelsessystemet. Hun peger på, at teknologisk udvikling tidligere især har påvirket bestemte jobtyper og rutineopgaver, men at AI går videre, fordi teknologien også kan analysere, formulere sig og understøtte beslutninger. Det betyder, at skoler og gymnasier ikke længere kun kan fokusere på, hvad eleverne ved, men i højere grad må arbejde med, hvordan de bruger deres viden. Hun lægger op til en ændring af evaluerings- og eksamensformerne. Hvis skolen fortsat primært tester reproduktion af viden, risikerer den ifølge Malene Grandjean at uddanne elever til en virkelighed, der allerede er forandret. Hun mener derfor, at det haster med at gentænke eksamensformerne, fordi de har stor betydning for, hvad der prioriteres i undervisningen. Samtidig understreger hun, at AI gør almendannelse endnu vigtigere. Relationer, samarbejde, etik og dømmekraft er områder, teknologien ikke kan erstatte, og som derfor bør fylde mere i uddannelserne. [Grandjean: AI ændrer ikke bare arbejdsmarkedet. Det ændrer også vores uddannelserGrandjean: AI ændrer ikke bare arbejdsmarkedet. Det ændrer også vores uddannelser![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-191.ico)A4 UddannelseMalene Grandjean, rektor Nordfyns Gymnasium![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/malene-grandjean-rektor-nordfyns-gymnasium-foto-malene-grandjean-963px-tre-to.JPG)](https://www.a4medier.dk/uddannelse/artikel/ai-aendrer-ikke-bare-arbejdsmarkedet-det-aendrer-ogsaa-vores-uddannelser?ref=viden.ai) --- ## Fremtidens AI bør styrke menneskers dømmekraft, ikke erstatte den Jacob Sherson, lektor ved Aarhus Universitet og leder af Center for Hybrid Intelligence, fortæller i *Science Report*, at AI er ved at skifte rolle fra redskab til aktiv medspiller, der kan planlægge, koordinere og udføre komplekse arbejdsprocesser. Det betyder, at samfundet ikke kun skal diskutere, hvordan AI bruges, men også hvordan arbejdet skal fordeles mellem mennesker og maskiner. Hans forskningsfelt, hybrid intelligens, handler om at designe systemer, organisationer og markeder, hvor AI og mennesker samarbejder på måder, der både øger produktiviteten og fastholder den menneskelige dømmekraft. Han beskriver to mulige fremtidsscenarier frem mod 2050\. I det ene bliver samfundet “AI-first”, hvor store dele af vidensarbejdet automatiseres, og mennesker primært fungerer som kontrollanter. I det andet udvikles en hybrid intelligens-økonomi, hvor AI bruges til at skabe og analysere indhold, mens mennesker fortsat formulerer problemer, vurderer løsninger og tager ansvar. I en sådan model bliver kvaliteten af beslutninger vigtigere end produktionshastigheden, og virksomheder kan komme til at konkurrere på tillid, ansvar og menneskelig indsigt frem for alene på effektivitet. [Vores fremtid defineres af AI. Jacob Sherson forsker med et håb om, at der bliver plads til os mennesker - Science ReportAI. AI lover markante fremskridt i produktivitet og beslutningskraft, men rejser samtidig spørgsmål om ansvar og menneskelig dømmekraft. Science Reports sætter fokus om de forskningsfelter, der former fremtidens samfund - set gennem forskernes egne perspektiver på muligheder og dilemmaer![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-sciencereport-favicon-min-1.png)Science ReportRasmus Stochflet Berg![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/csm_Jacob_Sherson_LK_200_42933ec1d8_Fotor_Fotor.jpg)](https://sciencereport.dk/kultur/vores-fremtid-defineres-af-ai-jacob-sherson-kaemper-for-at-vi-mennesker-ikke-skubbes-helt-ud/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## AI kan få stor betydning for uddannelse Martin Ågerup, direktør for [Skattebetalerne](https://skattebetalerne.dk/?ref=viden.ai), argumenterer i Ræson for, at AI kan ændre den offentlige sektor markant, og han fremhæver uddannelsessektoren som et af de områder, hvor potentialet kan være størst. I uddannelsessektoren kan teknologisk støtte få betydning for, hvordan tid og ressourcer prioriteres. Hvis AI kan overtage eller understøtte dele af dokumentation, sagsbehandling og rutineopgaver, kan det på skoler og uddannelsesinstitutioner betyde mindre tid på administration og mere tid til elever, undervisning, faglig vejledning og pædagogisk udvikling. Martin Ågerup vurderer, at uddannelsessektoren muligvis kan opnå omtrent de samme resultater med væsentligt lavere udgifter end i dag. Som et forsigtigt og illustrativt bud nævner han, at udgifterne måske kan reduceres til 20–30 procent af det nuværende niveau, men han understreger, at det vil kræve helt nye måder at indrette sektoren på. Det centrale spørgsmål bliver derfor ikke kun, hvilke AI-værktøjer skolerne kan bruge, men også hvordan undervisning, organisering, opgaveløsning og medarbejderroller skal ændres, hvis teknologien skal skabe reel værdi. [Martin Ågerup: Det er ikke urealistisk, at teknologien kan halvere sundhedsvæsnets omkostninger. I uddannelsessektoren kan gevinsten blive endnu størreDet største problem på vejen er ikke teknologisk – det er politisk. RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, \[...\]![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-newlogo-270x270-1.png)RÆSON![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20190312-170740-7-1920x1281web-e1776776257642-620x349.jpg)](https://www.raeson.dk/2026/martin-aagerup-det-er-ikke-urealistisk-at-teknologien-kan-halvere-sundhedsvaesnets-omkostninger-i-uddannelsessektoren-kan-gevinsten-blive-endnu-stoerre/?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Se eleven, før du rækker hende værktøjet Vi taler ofte om, at eleverne skal lære at prompte bedre. Jeg er ikke overbevist om, at det er det helt rigtige fokus. For at bruge svaret fra en AI fornuftigt skal du forstå det faglige godt nok til at vurdere, om det holder. Men den vigtigste AI-kompetence, som overskygger alt andet, er ikke at vide, hvordan man bruger AI. Det er at vide, hvornår man ikke skal bruge teknologien. Det er en form for digital dannelse, som ikke kan trænes med flere værktøjer. Den må trænes gennem opgaver, hvor eleven mærker forskellen på sin egen stemme og en lånt formulering. For den skelnen er ikke lige nem for alle elever. Studiet fra Aarhus Universitet viser, at adgang til generativ AI i en tidsbegrænset og åben caseopgave ikke virker ens på alle. De fagligt svage studerende klarede sig bedre, mens de fagligt stærke klarede sig dårligere. Forskerne beskriver det som en udligningseffekt snarere end en egentlig demokratisering. Hvis vi bygger undervisning og prøveformer på en forestilling om den gennemsnitlige elev, risikerer vi at designe opgaver, der især hjælper den fagligt svage. Vi løfter bunden, og det er godt. Men vi kan samtidig komme til at sænke toppen, og det er en form for kognitiv gæld, vi taler for lidt om. Den fagligt stærke elev får ikke bare en dårligere præstation denne gang. Eleven risikerer at få et fagligt liv, hvor hendes egen tænkning gradvist erstattes af redigering af noget, hun ikke selv har skabt. Jeg mener ikke, at AI skal forbydes for de fagligt stærke og tillades for de fagligt svage. Den samme opgave med den samme adgang til AI er ikke det samme for alle elever. For nogle elever kan AI åbne en vej ind i faget. For andre kan teknologien blive en genvej uden friktion. Og for de fagligt stærkeste kan den enten blive et modspil eller en stille afvikling af deres egen stemme. Derfor må vi ikke nøjes med at spørge, om AI er tilladt. Vi må spørge, hvilken faglig handling eleven stadig selv skal eje. Det er ikke et spørgsmål om at skrue op eller ned for teknologien. Det er et spørgsmål om at se eleven, som hun er, før vi rækker hende værktøjet. ### AI kan hjælpe svagere studerende, men svække de stærkeste URL: https://viden.ai/ai-kan-hjaelpe-svagere-studerende-men-svaekke-de-staerkeste/ Last updated: 2026-04-25T13:37:13.000Z Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at brugen af AI i en eksamenslignende situation kan have vidt forskellige konsekvenser for studerende afhængigt af deres faglige niveau. > Resultatet var markant: De fagligt svagere studerende klarede sig bedre, mens de fagligt stærkere klarede sig dårligere. For nogle gav GenAI struktur, formuleringer og et brugbart sted at starte. For andre skabte det overload ved at tilføre for meget plausibelt materiale, som skulle sorteres og bearbejdes under pres. Pointen er, at god brug af GenAI i undervisning ikke kun handler om bedre prompts, men om at designe opgaver, hvor AI understøtter tænkning i stedet for at forstyrre den. Nogle gange er den vigtigste GenAI-kompetence ganske enkelt at vide, hvornår man ikke skal bruge det. Studiet er gennemført af blandt andre lektor Carsten Bergenholtz fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS og udgivet i tidsskriftet [*Academy of Management Learning & Education*](https://journals.aom.org/doi/full/10.5465/amle.2025.0029?ref=viden.ai). Omkring 140 studerende deltog i forsøget, hvor de først skulle løse en skriftlig caseopgave uden hjælpemidler. Derefter løste de en lignende opgave, hvor nogle tilfældigt fik adgang til en chatbot, mens andre ikke gjorde. Forskerne brugte den første opgave til at vurdere de studerendes faglige niveau og sammenlignede derefter deres præstationer. Det korte svar fra studiet er: Ikke alle studerende bliver bedre med hjælp fra GenAI. [It-vest-støttet projekt: Kan GenAI få dygtige studerende til at klare sig dårligere?Fire forskere fra Aarhus BSS, Aarhus Universitet fik i 2024 støtte af It-vest til at undersøge, hvad der sker, når business school-studerende bruger GenAI i en caseopgave under tidspres og uden et klart facit.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-192.ico)IT Vest![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/logo-1.svg)](https://www.it-vest.dk/om-it-vest/nyheder/it-vest-stoettet-projekt-kan-genai-faa-dygtige-studerende-til-at-klare-sig-daarligere?ref=viden.ai) ### AI kan få stor betydning for uddannelse URL: https://viden.ai/ai-kan-fa-stor-betydning-for-uddannelse/ Last updated: 2026-04-25T13:39:35.000Z Martin Ågerup, direktør for [Skattebetalerne](https://skattebetalerne.dk/?ref=viden.ai), argumenterer i Ræson for, at AI kan ændre den offentlige sektor markant, og han fremhæver uddannelsessektoren som et af de områder, hvor potentialet kan være størst. I uddannelsessektoren kan teknologisk støtte få betydning for, hvordan tid og ressourcer prioriteres. Hvis AI kan overtage eller understøtte dele af dokumentation, sagsbehandling og rutineopgaver, kan det på skoler og uddannelsesinstitutioner betyde mindre tid på administration og mere tid til elever, undervisning, faglig vejledning og pædagogisk udvikling. Martin Ågerup vurderer, at uddannelsessektoren muligvis kan opnå omtrent de samme resultater med væsentligt lavere udgifter end i dag. Som et forsigtigt og illustrativt bud nævner han, at udgifterne måske kan reduceres til 20–30 procent af det nuværende niveau, men han understreger, at det vil kræve helt nye måder at indrette sektoren på. Det centrale spørgsmål bliver derfor ikke kun, hvilke AI-værktøjer skolerne kan bruge, men også hvordan undervisning, organisering, opgaveløsning og medarbejderroller skal ændres, hvis teknologien skal skabe reel værdi. [Martin Ågerup: Det er ikke urealistisk, at teknologien kan halvere sundhedsvæsnets omkostninger. I uddannelsessektoren kan gevinsten blive endnu størreDet største problem på vejen er ikke teknologisk – det er politisk. RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, \[...\]![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-newlogo-270x270-1.png)RÆSON![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20190312-170740-7-1920x1281web-e1776776257642-620x349.jpg)](https://www.raeson.dk/2026/martin-aagerup-det-er-ikke-urealistisk-at-teknologien-kan-halvere-sundhedsvaesnets-omkostninger-i-uddannelsessektoren-kan-gevinsten-blive-endnu-stoerre/?ref=viden.ai) ### AI er det område, hvor flest gymnasielærere efterspørger efteruddannelse URL: https://viden.ai/ai-er-det-omrade-hvor-flest-gymnasielaerere-eftersporger-efteruddannelse/ Last updated: 2026-04-25T06:45:22.000Z En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut med titlen [*Gymnasielæreres efteruddannelse i praksis*](https://eva.dk/Media/639123655853936295/Gymnasielreres%20efteruddannelse.pdf?ref=viden.ai) viser, at AI er det område, hvor flest gymnasielærere ønsker mere efteruddannelse. 36 procent af lærerne ønsker i høj grad at styrke deres AI-kompetencer, mens kun 14 procent tidligere har modtaget den type efteruddannelse. ![](https://viden.ai/content/images/2026/04/Figur-4-7.webp) Dermed placerer AI sig foran klasseledelse, undervisningsdifferentiering og variation i undervisningen, som ellers traditionelt fylder meget i debatten om lærernes kompetencer. Undersøgelsen bygger på svar fra 1.259 lærere og 243 ledere samt casebesøg på en række gymnasier. Rapporten viser også et tydeligt mønster på tværs af anciennitet. De mest erfarne lærere efterspørger AI-kompetencer mest. 40 procent af lærerne med 20 års anciennitet eller mere ønsker i høj grad mere efteruddannelse i AI, mod 29 procent blandt dem med under fem års erfaring. Ifølge rapporten hænger forskellen sammen med, at de yngre lærere selv har fået mere AI-relateret efteruddannelse undervejs. Fordelt på fagtyper er behovet størst i de humanistiske fag, hvor 40 procent ønsker styrkede AI-kompetencer, mod 38 procent i samfundsvidenskab og 30 procent i naturvidenskab. På ledelsesniveau er billedet endnu tydeligere. 89 procent af lederne har sat AI på dagsordenen i den skolebaserede kompetenceudvikling de seneste tre år, hvilket gør det til det højest prioriterede tema. I interviewene fortæller lærere og ledere, at AI både handler om at håndtere snyd og om at udnytte teknologiens muligheder i undervisningen. En lærer beskriver, at en hel klasse afleverede opgaver skrevet med AI, og at det adskiller sig markant fra tidligere, hvor kun enkelte elever kopierede fra hinanden. Samme lærer mener dog, at det vil være ærgerligt, hvis løsningen bliver at gå tilbage til papir og blyant. Andre bruger ChatGPT som træningsmakker i argumentationsteori eller som læringsassistent i regnearbejde. På tværs af interviewene er pointen, at lærerne savner konkrete anvisninger og oplever, at ansvaret for AI er placeret hos den enkelte uden klare retningslinjer fra ministeriet. Lederne bekræfter billedet og efterlyser en fælles strategi, så håndteringen af AI ikke overlades til den enkelte lærer. I resuméet anbefaler EVA at fastholde og styrke AI som tema for efteruddannelse fremover. [Gymnasielæreres efteruddannelse i praksisEVA ønsker med denne rapport at bidrage med viden om gymnasielæreres efteruddannelse på tværs af fagområder og gymnasietyper.![](https://viden.ai/content/images/icon/EVA-20LOGO_Bla-C2-A6-C3-A8_CMYK-4.png)EVA (Danmarks Evalueringsinstitut)Tidemandsvej 14300 Holbæk+45 35 55 01 01eva@eva.dk EAN: 5798000026100CVR: 11869513![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Gymnasielreres-20efteruddannelse-1.jpg)](https://eva.dk/udgivelser/2026/apr/gymnasielaereres-efteruddannelse-i-praksis?ref=viden.ai) ### Ordbogen lancerer dansk AI-platform til folkeskolen URL: https://viden.ai/ordbogen-lancerer-dansk-ai-platform-til-folkeskolen/ Last updated: 2026-04-25T13:44:16.000Z Ordbogen har lanceret platformen [educhat.dk](https://educhat.dk/?ref=viden.ai), en AI-assistent udviklet til det danske uddannelsessystem. Samtidig er Ordbogen nomineret til Dataetikprisen 2026. Tilgangen til educhat er, at alle data behandles og opbevares i Ordbogens eget datacenter i Odense, mens adgangen sker via Unilogin. Dermed undgår man, at elever eller forældre skal oprette private konti. Direktør Peter Revsbech fortæller, at ambitionen er at fjerne den juridiske usikkerhed, som mange skoleledere har stået med, når elever har brugt udenlandske AI-tjenester uden klare rammer for databehandling. Platformen er designet til at tilpasse sig den enkelte elevs klassetrin og faglige niveau. Den giver samtidig læreren mulighed for at uploade egne materialer, så svarene forankres i det aktuelle pensum frem for i generelle internetsvar. Ordbogen arbejder også med muligheder for indtaling og oplæsning som specialpædagogisk støtte for elever med ordblindhed og læsevanskeligheder. [Ny dansk AI-platform giver lærere overblik og elever en hjælpelærer der følger med i undervisningenNomineret til Dataetikprisen 2026 lover den nye AI-platform fra Ordbogen A/S at gøre op med årevis af usikkerhed om data og etik i de danske![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-190.ico)MagasinetSkolen.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1163_l.jpg)](https://magasinetskolen.dk/artikel/undervisning-og-laering/ny-dansk-ai-platform-giver-lrere-overblik-og-elever-en-hjlpelrer-der-flger-med-i-undervisningen?ref=viden.ai) ### Fremtidens AI bør styrke menneskers dømmekraft, ikke erstatte den URL: https://viden.ai/fremtidens-ai-bor-styrke-menneskers-dommekraft-ikke-erstatte-den/ Last updated: 2026-04-25T13:53:16.000Z Jacob Sherson, lektor ved Aarhus Universitet og leder af Center for Hybrid Intelligence, fortæller i *Science Report*, at AI er ved at skifte rolle fra redskab til aktiv medspiller, der kan planlægge, koordinere og udføre komplekse arbejdsprocesser. Det betyder, at samfundet ikke kun skal diskutere, hvordan AI bruges, men også hvordan arbejdet skal fordeles mellem mennesker og maskiner. Hans forskningsfelt, hybrid intelligens, handler om at designe systemer, organisationer og markeder, hvor AI og mennesker samarbejder på måder, der både øger produktiviteten og fastholder den menneskelige dømmekraft. Han beskriver to mulige fremtidsscenarier frem mod 2050\. I det ene bliver samfundet “AI-first”, hvor store dele af vidensarbejdet automatiseres, og mennesker primært fungerer som kontrollanter. I det andet udvikles en hybrid intelligens-økonomi, hvor AI bruges til at skabe og analysere indhold, mens mennesker fortsat formulerer problemer, vurderer løsninger og tager ansvar. I en sådan model bliver kvaliteten af beslutninger vigtigere end produktionshastigheden, og virksomheder kan komme til at konkurrere på tillid, ansvar og menneskelig indsigt frem for alene på effektivitet. [Vores fremtid defineres af AI. Jacob Sherson forsker med et håb om, at der bliver plads til os mennesker - Science ReportAI. AI lover markante fremskridt i produktivitet og beslutningskraft, men rejser samtidig spørgsmål om ansvar og menneskelig dømmekraft. Science Reports sætter fokus om de forskningsfelter, der former fremtidens samfund - set gennem forskernes egne perspektiver på muligheder og dilemmaer![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-sciencereport-favicon-min-1.png)Science ReportRasmus Stochflet Berg![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/csm_Jacob_Sherson_LK_200_42933ec1d8_Fotor_Fotor.jpg)](https://sciencereport.dk/kultur/vores-fremtid-defineres-af-ai-jacob-sherson-kaemper-for-at-vi-mennesker-ikke-skubbes-helt-ud/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Gymnasiefællesskabet får ni millioner til AI-efteruddannelse og fælles sprogmodel URL: https://viden.ai/gymnasiefaellesskabet-far-ni-millioner-til-ai-efteruddannelse-og-faelles-sprogmodel/ Last updated: 2026-04-25T13:55:11.000Z Gymnasiefællesskabet, som består af 29 gymnasier, har modtaget ni millioner kroner fra Villum Fonden til et projekt, der skal efteruddanne 2.500 gymnasielærere i AI og udvikle en fælles “gym-GPT” til eleverne. Bevillingen kommer i forlængelse af en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut tidligere i år, som viste, at 90 procent af gymnasieeleverne bruger AI til skolearbejde, og at 70 procent gør det ugentligt. 💡 ****Følgende gymnasier er med i Gymnasiefællesskabet** ****Sjælland:** Allerød, Aurehøj, Borupgaard, Espergærde, Egedal, Frederiksborg,Frederiksværk, Gefion, Gentofte HF, Gl. Hellerup, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Himmelev, Køge, Nørre Gymnasium, Roskilde Katedralskole, Roskilde Gymnasium, Rungsted, Rysensteen, Solrød, Tårnby, Virum og Ørestad Gymnasium ****Fyn**: Nordfyn, Nyborg, Sct. Knuds Gymnasium, Odense Katedralskole og Vestfyns Gymnasium Mette Vedel, der er forperson for projektets styregruppe og rektor på Nørre Gymnasium, forklarer, at projektet skal lukke et kompetencegab mellem lærere, elever og selve teknologien. Hun fremhæver samtidig, at en fælles sprogmodel, der lever op til kravene om datasikkerhed, GDPR og AI-regulering, kan modvirke den sociale ulighed, der opstår, når nogle elever får adgang til betalte AI-værktøjer gennem deres forældre, mens andre ikke gør. [Gymnasier går sammen om at udvikle ai-efteruddannelse og fælles ’gym-gpt’ til eleverneEn millionbevilling skal klæde gymnasielærere bedre på til at bruge ai i undervisningen. Det skal ifølge rektor og medlem af Gymnasiefællesskabet mindske et »kompetencegab«.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-60.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19216772%2F3lu49f%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Ffile6um2x97yq6svig134m-jpg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19216338.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### AI kræver et nyt blik på viden, eksamen og dannelse i gymnasiet URL: https://viden.ai/ai-kraever-et-nyt-blik-pa-viden-eksamen-og-dannelse-i-gymnasiet/ Last updated: 2026-04-25T13:55:55.000Z Malene Grandjean, rektor på Nordfyns Gymnasium, argumenterer i et debatindlæg på A4 Uddannelse for, at AI ikke blot ændrer arbejdsmarkedet, men også grundlæggende udfordrer uddannelsessystemet. Hun peger på, at teknologisk udvikling tidligere især har påvirket bestemte jobtyper og rutineopgaver, men at AI går videre, fordi teknologien også kan analysere, formulere sig og understøtte beslutninger. Det betyder, at skoler og gymnasier ikke længere kun kan fokusere på, hvad eleverne ved, men i højere grad må arbejde med, hvordan de bruger deres viden. Hun lægger op til en ændring af evaluerings- og eksamensformerne. Hvis skolen fortsat primært tester reproduktion af viden, risikerer den ifølge Malene Grandjean at uddanne elever til en virkelighed, der allerede er forandret. Hun mener derfor, at det haster med at gentænke eksamensformerne, fordi de har stor betydning for, hvad der prioriteres i undervisningen. Samtidig understreger hun, at AI gør almendannelse endnu vigtigere. Relationer, samarbejde, etik og dømmekraft er områder, teknologien ikke kan erstatte, og som derfor bør fylde mere i uddannelserne. [Grandjean: AI ændrer ikke bare arbejdsmarkedet. Det ændrer også vores uddannelserGrandjean: AI ændrer ikke bare arbejdsmarkedet. Det ændrer også vores uddannelser![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-191.ico)A4 UddannelseMalene Grandjean, rektor Nordfyns Gymnasium![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/malene-grandjean-rektor-nordfyns-gymnasium-foto-malene-grandjean-963px-tre-to.JPG)](https://www.a4medier.dk/uddannelse/artikel/ai-aendrer-ikke-bare-arbejdsmarkedet-det-aendrer-ogsaa-vores-uddannelser?ref=viden.ai) ### Ugens nyhedsbrev: Når AI skaber en illusion af arbejde URL: https://viden.ai/ugens-nyhedsbrev-nar-ai-skaber-en-illusion-af-arbejde/ Last updated: 2026-04-20T06:22:37.000Z Her er ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse, hvor vi samler de artikler og nyheder, vi har udvalgt i denne uge. I Kristeligt Dagblad henviser [lektor Kristine Bundgaard til en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut](#springe), som viser, at hver tredje gymnasieelev bruger AI dagligt. 40 procent af AI-brugerne er bekymrede for, at de bliver dovne, og 26 procent frygter, at det bliver sværere at fordybe sig i tekster. Eleverne kan mærke, at noget glider. I denne uge har jeg fokus på spørgsmålet: Hvad sker der, når eleverne aldrig får opbygget et fagligt grundlag, som de senere skal kunne vurdere deres AI-resultater ud fra? I samme artikel fortæller Thomas Conradsen og Morten Mikkelsen [om elever, som bruger AI til at lave referater af lange tekster i stedet for selv at læse dem.](#springe) Seniorforsker Jesper Bremholm fra Nationalt Videncenter for Læsning kalder det [en reel trussel mod evnen til at læse og analysere](#virksomheder), og gymnasielærer Flemming B. Olsen argumenterer for, at skolen helt bør droppe hjemmelektier og flytte arbejdet ind i klassen. I USA kræver en koalition af 250 amerikanske og canadiske eksperter [en femårig pause i brugen af generativ AI i skoler fra førskole til 12\. klasse.](#koalition) Emily Cherkin fra University of Washington fanger kernen. Det mest bekymrende ved AI i skolen er ikke, at børnene outsourcer opgaver til teknologien. Det er, at de aldrig når at opbygge de færdigheder, som de senere ville kunne vælge at lade AI håndtere. Samme observation gør den amerikanske skriveprofessor Kristi Girdharry, der i The Conversation beskriver, [hvordan studerende ikke selv kan mærke, når de tager mentale genveje i deres egen tænkning](#professor). Det kan derfor godt lyde som en modsætning, når Jan Simonsen, landechef for Salesforce Danmark, skriver i Børsen, [at dømmekraft bliver den vigtigste kompetence i en tid, hvor AI kan løse opgaver øjeblikkeligt](#virksomheder). AI-forskeren Ethan Mollick mener også, [at AI ikke fjerner job, men forskyder, hvad det er værdifuldt at kunne](#ethan). Dømmekraft opbygges gennem år med arbejde med stof, formuleringer og problemer, og en fælles undersøgelse fra MIT og Harvard viser, hvordan brugen af AI ophober kognitiv gæld og svækker den selvstændige tænkning over tid. Hvis grundlaget smuldrer, har dømmekraften intet at stå på. AI-Kompetencerådet oplyser, [at 314.000 danskere har opbygget AI-kompetencer på et år](#kompetencer). Men hvad sker der, hvis eleverne aldrig når at opbygge grundlaget? I [ugens kommentar ](#grundlaget)vender jeg tilbage til Emily Cherkins pointe. For det er ikke AI, der afgør, om eleverne opbygger dømmekraft. Det er os. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Gymnasieelever og studerende bruger AI til at springe læsningen over I Kristeligt Dagblad skriver Thomas Conradsen og Morten Mikkelsen, at gymnasieelever og studerende i stigende grad bruger AI til at lave referater af lange tekster i stedet for selv at læse dem. Artiklen er en del af serien Fremtidens læsere. Mikkel Aslak Koudal Andersen, konsulent for teknologiforståelse ved VIA University College, er overbevist om, at brugen af AI-genererede referater er meget udbredt på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Han mener, at uddannelsessystemet famler i blinde, og at en konsekvens kan være flere mundtlige prøver, fordi det er lettere at vurdere, om eleven faktisk har forstået stoffet. Kristine Bundgaard, lektor i sprogteknologi ved Aalborg Universitet, henviser til en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som viser, at hver tredje gymnasieelev bruger AI dagligt. 40 procent af AI-brugerne er bekymrede for, at de bliver mere dovne, og 26 procent frygter, at det bliver sværere for dem at fordybe sig i tekster. Hun peger også på, at AI-værktøjerne kan udelade væsentlige dele eller hallucinere og dermed frembringe urigtige oplysninger. Jesper Bremholm, seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning, ser den voksende brug af AI-genererede resuméer som en reel trussel mod evnen til at læse og analysere tekster på gymnasie- og universitetsniveau. Når elever nøjes med en side med hovedpointer i stedet for selv at læse teksten, kan det ifølge ham sætte deres kritiske sans under pres. [En ny trussel tager form: Kunstig intelligens skader evnen til at læse og forståI stedet for at læse lange tekster selv beder et stort antal gymnasieelever og studerende kunstig intelligens lave et kort referat. Ifølge forsker er det afgørende at lære unge ikke at snyde sig selv for læsning![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-55.png)Kristeligt Dagblad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20240617-135035-2.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/en-ny-trussel-tager-form-kunstig-intelligens-skader-evnen-til-laese-og-forstaa?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Lektiefri skole som svar på AI-genvejen I et debatindlæg i *Gymnasieskolen* argumenterer Flemming B. Olsen for, at skolen bør gøre op med den traditionelle lektiekultur og flytte opgaverne ind i klasselokalet. Hans udgangspunkt er presset på børn og unges mentale sundhed, men argumentet skærpes af den stigende udbredelse af AI i skolearbejdet. Når eleverne sidder alene derhjemme, bliver AI ifølge ham en fristende genvej til hurtige resultater uden reel fordybelse, og det skaber et betydeligt læringstab, samtidig med at det gør det umuligt for læreren at vurdere elevens faktiske udvikling. Hans løsning er at flytte arbejdet ind i klassen, hvor læreren kan vejlede eleverne i brugen af teknologien og sikre, at AI anvendes som en konstruktiv sparringspartner frem for et snydeværktøj. Flemming B. Olsen peger også på, at en lektiefri skole er et skridt mod større social lighed, fordi den faglige støtte kommer fra uddannede professionelle frem for fra forældrenes ressourcer eller adgangen til avancerede digitale værktøjer i hjemmet. [Lektiefri undervisning i en AI tid![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-188.ico)Emil-Probst-debat-scaled-aspect-ratio-348-234Flemming B. Olsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Flemming-B-Olsen-aspect-ratio-348-234.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/lektiefri-undervisning-i-en-ai-tid/?ref=viden.ai) --- ## Amerikansk koalition kræver fem års pause med generativ AI i skoler I *Fortune* skriver Catherina Gioino, at en koalition af mere end 250 eksperter og organisationer i USA og Canada kræver et femårigt moratorium for alle elevrettede generative AI-produkter i skoler fra førskole til 12\. klasse. Koalitionen ledes af den Boston-baserede børnerettighedsorganisation Fairplay, og produkter, der ikke består sikkerhedstest i løbet af pausen, skal ifølge forslaget forbydes permanent. Emily Cherkin, screen time-konsulent og underviser ved University of Washingtons Evans School of Public Policy, peger på, at generativ AI er et uprøvet produkt, som gives til børn i uddannelsens navn, uden at gevinsterne er dokumenteret. Hendes centrale pointe er, at problemet ikke kun er, at børnene kognitivt outsourcer opgaver til AI, men også at de aldrig opbygger de færdigheder, som de ellers senere ville kunne outsource. Rapporten henviser til en fælles undersøgelse fra MIT og Harvard, som viser, at brugen af AI ophober kognitiv gæld og svækker den selvstændige tænkning over tid, samt til OECD-forskning, der peger på, at elever, som bruger ChatGPT som studieværktøj, klarer sig dårligere til prøver end elever uden adgang. Koalitionen peger også på en strukturel modsætning i branchen. AI-virksomhederne udelukker selv mindreårige i deres servicevilkår, men markedsfører samtidig produkterne til skoler. Anthropics vilkår udelukker brugere under 18 år. Alligevel er MagicSchool AI, en af de mest udbredte K-12-platforme i USA, bygget på Anthropics modeller. Den femårige pause skal give tid til uafhængige tredjepartsrevisioner, et offentligt register over AI-værktøjer i skolerne og nye regulatoriske rammer, som ifølge koalitionen endnu ikke findes. [Education experts to Mamdani: Why are you foisting AI on our kids? | Fortune“If a local children’s hospital told parents, ‘We’ve got this new drug, it has potential, just trust us,’ people would be horrified.”![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-186.png)FortuneCatherina Gioino![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GettyImages-102118403-e1776286510523.jpg)](https://fortune.com/2026/04/16/doctors-experts-ai-moratorium-schools/?ref=viden.ai) --- ## Amerikansk professor beskriver vejen fra begejstring til sorg i mødet med AI på universitetet I The Conversation skriver Kristi Girdharry om sine erfaringer med generativ AI i undervisningen siden 2023\. Hun beskriver sig selv som hverken for eller imod AI og peger på, at selv de mest kraftfulde værktøjer kun er så gode som de læringsmiljøer, vi skaber omkring dem. Hun skriver, at studerende ofte ikke kan mærke, hvornår de tager mentale genveje i deres egen tænkning. Hun henviser til en undersøgelse fra British Journal of Educational Technology, som viser, at studerende, der brugte ChatGPT, forbedrede deres essaykarakterer på kort sigt, men ikke opnåede reel videnstilvækst. Forskerne kaldte fænomenet metakognitiv dovenskab. Hendes rolle har ændret sig fra at være en neutral medlærende til at være en vejleder med et fagligt standpunkt. Kristi Girdharry beder bevidst studerende om at skrive uden AI, ikke som en renhedsprøve, men fordi de først kan forstå, hvad AI gør ved deres tænkning, når de ved, hvad den kan uden. [A writing professor’s new task in the age of AI: Teaching students when to struggleHow do instructors get students to trust their own thinking and be better than robots?![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-14.png)The ConversationKristi Girdharry![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20260304-57-418p0q-1.jpg)](https://theconversation.com/a-writing-professors-new-task-in-the-age-of-ai-teaching-students-when-to-struggle-276590?ref=viden.ai) --- ## Virksomheder skal gentænke nyuddannedes roller i en AI-tid I et debatindlæg i Børsen skriver Jan Simonsen, landechef for Salesforce Danmark, at AI er ved at overtage en række af de opgaver, som nyuddannede typisk løser i begyndelsen af deres karriere. Hans pointe er, at det ikke gør nyuddannede overflødige, men at det stiller nye krav til, hvordan virksomheder tænker roller og rekruttering. Vejen ind på arbejdsmarkedet er under forandring, og erhvervsledere har et ansvar for aktivt at skabe nye stillinger, der kombinerer menneskelig dømmekraft med AI-kapacitet. Han oplever, at mange jobopslag stadig efterspørger klassiske kompetencer som kommunikation og kritisk tænkning, mens nye færdigheder som AI-fluency ikke nævnes. AI-fluency handler ifølge ham om at bruge AI som tænke- og sparringspartner, der udfordrer antagelser og åbner for strategiske muligheder, man ellers ikke selv ville have set. Hans centrale budskab er, at dømmekraft bliver den vigtigste kompetence, når AI kan udføre opgaver næsten øjeblikkeligt. Det handler om at vurdere tone og brand i AI-genereret kommunikation, identificere mangler i automatiserede analyser og stille opfølgende spørgsmål, der åbner for nye strategiske muligheder. De mest værdifulde medarbejdere bliver ifølge Jan Simonsen ikke dem, der arbejder hurtigst, men dem, der ved, hvornår AI skal følges, og hvornår den skal udfordres. [“AI omdefinerer begynderjobbet: Dømmekraft bliver den vigtigste kompetence”“AI omdefinerer begynderjobbet: Dømmekraft bliver den vigtigste kompetence”Mens mange studerende landet over er ved at skrive deres afsluttende afhandlinger og så småt begynder at tænke på deres først![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-187.ico)Dagbladet BørsenJan Simonsen, landechef, Salesforce Danmark![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/d779f68f-14ed-450d-9c55-a9fc9b518779.jpg)](https://borsen.dk/nyheder/opinion/ai-omdefinerer-begynderjobbet-dommekraft-bliver-den-vigtigste-kompetence?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Ethan Mollick maner til besindighed om AI-agenter I Berlingske skriver Christoffer Løntoft Baun om tjenesten RentAHuman, hvor AI-systemer kan hyre rigtige mennesker til at udføre opgaver i den fysiske verden. Over 600.000 mennesker er tilmeldt tjenesten, og artiklen bruger den som afsæt for et interview med AI-forskeren Ethan Mollick fra Wharton School. Ethan Mollick mener, at debatten overdramatiserer udviklingen. Han afviser forestillingen om, at alt arbejde forsvinder, og peger på, at hverken dampmaskinen, lommeregneren eller internettet førte til færre job. Hans centrale pointe er, at AI forskyder, hvad der betragtes som værdifulde kompetencer. Det er ikke længere særlig værdifuldt at kunne skrive helt basal kode, men det ødelægger ikke programmørfaget. Det ændrer, hvad en programmør skal kunne. [Ai-ekspert spår opgør: Bliver mennesker overflødige, eller bliver verden et bedre sted?Såkaldte ai-agenter er snart en del af menneskers hverdag, og ny tjeneste gør det muligt for kunstige intelligenser at leje mennesker. Spørger man én af verdens førende eksperter, er farerne ved muligheden blæst op.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-21.png)BerlingskeChristoffer Løntoft Baun![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/147263352.webp)](https://www.berlingske.dk/internationalt/ai-ekspert-spaar-opgoer-bliver-mennesker-overfloedige-eller-bliver-verden-et-bedre-sted?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## 314.000 danskere har fået AI-kompetencer på et år I Børsen skriver AI-Kompetencerådet, at 314.000 danskere har tilegnet sig AI-kompetencer det seneste år. Dermed er en tredjedel af målet om at opkvalificere 1 million danskere inden udgangen af 2028 nået. Ifølge Lilian Mogensen, forperson for AI-Kompetencerådet, er omkring seks ud af ti opkvalificeringer sket blandt digitale generalister, det vil sige medarbejdere, som bruger AI i deres daglige arbejde, snarere end blandt tekniske specialister. Lilian Mogensen fremhæver, at opkvalificering ikke længere sker via generelle introduktionsseminarer, men i stedet kobles direkte til den enkelte medarbejders arbejdsopgaver. Hun advarer samtidig om, at Danmark risikerer at skabe et digitalt A- og B-hold, hvis ikke flere grupper får adgang til AI-kompetencer. [Danmark på vej mod vigtigt millionmål: 314.000 danskere har fået AI-kompetencer på et årDanmark på vej mod vigtigt millionmål: 314.000 danskere har fået AI-kompetencer på et årIndlæringen af AI-kompetencer er ved at få fat ude på de danske arbejdspladser. Status er, at 314.000 danskere e![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-189.ico)Dagbladet BørsenThomas Zigler![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/bdc7deb07c677f9eb0a6687d241a785ba4f466ee2209e76921aa39419bdfff02-1.jpg)](https://borsen.dk/nyheder/finans/danmark-pa-vej-mod-vigtigt-millionmal-314000-danskere-har-faet-ai-kompetencer-pa-et-ar?b%5Fsource=digital-dogme&b%5Fmedium=row%5F1&b%5Fcampaign=list%5F1&ref=viden.ai) Bag betalingsmur [Sammen om digital opkvalificering og kompetencer i erhvervslivet - Digital DogmeDigital Dogme samler Danmark om digital opkvalificering og ansvarlig brug af teknologi. Sammen styrker vi digitale kompetencer og vækst.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-Digital-Dogme-Favicon.png)](https://digitaldogme.dk/?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Grundlaget under dømmekraften I dette nyhedsbrev bed jeg mærke i Kristi Girdharrys artikel, hvor hun beder de studerende skrive det første udkast uden AI. Det er ikke, fordi hun er modstander af AI, men fordi de studerende først kan mærke, hvad AI gør ved deres tænkning, når de ved, hvad de selv kan uden. Her rammer vi det, der skaber friktion mellem undervisere og elever lige nu, nemlig en faglig sorg. Underviseren har kendt en verden uden AI og kan mærke forskellen på noget, der er tænkt, og noget, der blot er hentet. Jeg har tidligere skrevet om, at eleverne springer over gærdet. Professor Thomas Hildebrandt formulerede det skarpere i [en kommentar på LinkedIn,](https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:ugcPost:7442677367501705216?commentUrn=urn%3Ali%3Acomment%3A%28ugcPost%3A7442677367501705216%2C7442843945149198336%29&dashCommentUrn=urn%3Ali%3Afsd%5Fcomment%3A%287442843945149198336%2Curn%3Ali%3AugcPost%3A7442677367501705216%29&ref=viden.ai) end jeg selv havde gjort. Generativ AI har i mange tilfælde ikke fjernet gærdet. Den har gjort det muligt at overbevise os selv og andre om, at vi er kommet over på den anden side, uden at det faktisk er sket. Det er en mere alvorlig diagnose. Det, vi ser i klasserne, er ikke elever, der snyder sig uden om arbejdet. Det er elever, der tror, at de har udført det. De føler, at de har lært noget. De føler, at de er blevet bedre. Prompten kommer før tanken, og resultatet ligner noget, der er tænkt. Det er her, den kognitive gæld opstår. Ikke som et fravær af arbejde, men som en illusion af arbejde. Mange siger nu, at dømmekraft bliver den vigtigste kompetence i en AI-tid. Det gælder blandt andre Jan Simonsen i Børsen og Ethan Mollick fra Wharton. Men dømmekraft er ikke bare kritisk tænkning som metode. Det er evnen til at mærke, at der overhovedet er noget at tænke kritisk over. Den evne opstår ikke spontant den dag, man får brug for den. Den bygges op gennem år med langsom læsning, dårlige udkast og tilbagevenden til det, man ikke forstod første gang. Det mest bekymrende ved AI i skolen er ikke, at eleverne outsourcer opgaver til teknologien. Det er, at de aldrig når at opbygge de færdigheder, som de senere ville kunne vælge at lade AI håndtere. Gælden ses ikke på karakterbladet. Den ses ikke i afleveringen. Den viser sig først dér, hvor dømmekraften skal bruges, og hvor der ikke er noget grundlag at læne sig op ad. Tænk fem år frem. En nyuddannet sidder med et AI-genereret analyseudkast og skal vurdere, om det holder. Men hvordan skal hun kunne mærke, at analysen halter, når hun aldrig selv har skrevet en sætning, der halter? Derfor bliver det et valg, som underviseren er nødt til at tage. Ikke om AI skal være i klassen. Det er den allerede. Men om, hvornår hjernen skal arbejde alene, og hvornår AI må komme til. Noget skal være uden AI, og noget skal være med. Det kan ikke være enten eller. Det er dér, gærdet skal rejses igen, bevidst og didaktisk, fordi det ikke rejser sig af sig selv. Spørgsmålet er ikke, om vi skal bruge AI. Det gør vi. Spørgsmålet er, om vi sikrer os, at der stadig er noget under teknologien, der kan vurdere den. ### Ophavsret er en blind vinkel på danske arbejdspladser URL: https://viden.ai/ophavsret-er-en-blind-vinkel-pa-danske-arbejdspladser/ Last updated: 2026-04-25T17:53:40.000Z En ny rapport fra Tekst & Node, baseret på en Norstat-undersøgelse blandt 1.020 kontormedarbejdere fra efteråret 2025, viser, at AI for alvor har flyttet ind på de danske skriveborde. To ud af tre medarbejdere bruger AI-værktøjer i deres arbejde, 72 procent bruger ChatGPT, og 81 procent oplever, at teknologien gør en positiv forskel i deres arbejdsdag. Samtidig deler mere end ni ud af ti det genererede indhold videre med andre, hvilket betyder, at AI-indhold i stigende grad cirkulerer i virksomhedernes daglige kommunikation. 43 procent af de medarbejdere, som bruger AI-værktøjer, har inden for den seneste måned brugt andres materiale i deres prompts. Det drejer sig især om tekstuddrag fra hjemmesider og nyhedsbreve, rapporter, undersøgelser, artikler samt bogmateriale og noder, som udgangspunkt er beskyttet af ophavsretten. Alligevel er det kun 18 procent, der bekymrer sig om at bryde loven, og blot 30 procent mener, at rettighedshaverne bør modtage betaling, når deres materiale bruges i et AI-værktøj. [Ny undersøgelse om brug af AI på danske arbejdspladser - Tekst & NodeAI er blevet en del af arbejdsdagen i Danmark. Med denne undersøgelse sætter Tekst & Node fokus på de ophavsretlige aspekter i brugen af AI-værktøjer.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-large-270x270-1.png)Tekst & Node![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ny-undersoegelse-1.jpg)](https://www.tekstognode.dk/2026/04/17/ny-undersoegelse-om-brug-af-ai-paa-danske-arbejdspladser/?ref=viden.ai) ### Amerikansk koalition kræver fem års pause med generativ AI i skoler URL: https://viden.ai/amerikansk-koalition-kraever-fem-ars-pause-med-generativ-ai-i-skoler/ Last updated: 2026-04-25T18:00:15.000Z I *Fortune* skriver Catherina Gioino, at en koalition af mere end 250 eksperter og organisationer i USA og Canada kræver et femårigt moratorium for alle elevrettede generative AI-produkter i skoler fra førskole til 12\. klasse. Koalitionen ledes af den Boston-baserede børnerettighedsorganisation Fairplay, og produkter, der ikke består sikkerhedstest i løbet af pausen, skal ifølge forslaget forbydes permanent. Emily Cherkin, screen time-konsulent og underviser ved University of Washingtons Evans School of Public Policy, peger på, at generativ AI er et uprøvet produkt, som gives til børn i uddannelsens navn, uden at gevinsterne er dokumenteret. Hendes centrale pointe er, at problemet ikke kun er, at børnene kognitivt outsourcer opgaver til AI, men også at de aldrig opbygger de færdigheder, som de ellers senere ville kunne outsource. Rapporten henviser til en fælles undersøgelse fra MIT og Harvard, som viser, at brugen af AI ophober kognitiv gæld og svækker den selvstændige tænkning over tid, samt til OECD-forskning, der peger på, at elever, som bruger ChatGPT som studieværktøj, klarer sig dårligere til prøver end elever uden adgang. Koalitionen peger også på en strukturel modsætning i branchen. AI-virksomhederne udelukker selv mindreårige i deres servicevilkår, men markedsfører samtidig produkterne til skoler. Anthropics vilkår udelukker brugere under 18 år. Alligevel er MagicSchool AI, en af de mest udbredte K-12-platforme i USA, bygget på Anthropics modeller. Den femårige pause skal give tid til uafhængige tredjepartsrevisioner, et offentligt register over AI-værktøjer i skolerne og nye regulatoriske rammer, som ifølge koalitionen endnu ikke findes. [Education experts to Mamdani: Why are you foisting AI on our kids? | Fortune“If a local children’s hospital told parents, ‘We’ve got this new drug, it has potential, just trust us,’ people would be horrified.”![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-186.png)FortuneCatherina Gioino![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GettyImages-102118403-e1776286510523.jpg)](https://fortune.com/2026/04/16/doctors-experts-ai-moratorium-schools/?ref=viden.ai) ### Psykiatrifonden advarer mod chatbots som terapeuter URL: https://viden.ai/psykiatrifonden-advarer-mod-chatbots-som-terapeuter/ Last updated: 2026-04-18T07:55:49.000Z I en ny pressemeddelelse fra Psykiatrifonden fortæller direktør Marianne Skjold, at flere unge bruger chatbots som ChatGPT til samtaler om deres psykiske trivsel. En undersøgelse fra fonden viser, at fire ud af ti i aldersgruppen 18 til 29 år har brugt en chatbot en eller flere gange til samtaler om psykiske problemer. Samtidig lancerer Psykiatrifonden webuniverset “Chatbots som skyggeterapeuter”, som belyser fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge AI som samtalepartner i forbindelse med psykisk sygdom. Marianne Skjold rejser spørgsmålet om regulering og foreslår, at chatbots måske skal mærkes ligesom cigaretpakker, eller at AI skal reguleres på internationalt niveau. Hun understreger, at udviklingen hverken kan eller bør stoppes, men at digitale redskaber, der bruges i forbindelse med psykisk sygdom, skal være sikre og velfunderede. Derfor efterlyser Psykiatrifonden klare regler, stærkere sikkerhedsnet og omfattende oplysningsindsatser i form af undervisning og digital dannelse på tværs af aldersgrupper. [Tema: Chatbots som skyggeterapeuterVentelisterne til behandling er lange, mens behovet for hjælp og lindring kun vokser. Derfor vender flere sig mod kunstig intelligens som Claude, ChatGPT og Gemini for at få støtte og rådgivning. Men eksperter advarer: For nogle kan AI-terapeuten være direkte livsfarlig. I dette tema dykker vi ned i fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge en chatbot som terapeut.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-186.ico)PsykiatrifondenPsykiatrifonden![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/AI-tema-2C-20forside-2C-202.jpg)](https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter?ref=viden.ai) [Chatbots indtager de sårbare rum – Psykiatrifonden efterlyser sikkerhedsnet | PsykiatrifondenFlere unge taler i dag med chatbots om psykisk trivsel. Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. Samtidig vokser bekymringen for, hvordan teknologien påvirker mennesker, der har det svært. Derfor opfordrer Psykiatrifonden til klare regler og stærke sikkerhedsnet, før chatbots i større omfang bruges i samtaler om psykisk sygdom og personlige kriser. Psykiatrifonden lancerer i dag et webunivers om fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge en chatbot som terapeut.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-185.ico)Home![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/d52e2594-9503-4b66-8125-974c2194481b-w_960.jpg)](https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14882266/chatbots-indtager-de-sarbare-rum-psykiatrifonden-efterlyser-sikkerhedsnet?publisherId=13560491&lang=da&ref=viden.ai) ### Bevidsthedsforskningen står midt i en ophedet debat om AI, dyr og planter URL: https://viden.ai/bevidsthedsforskningen-star-midt-i-en-ophedet-debat-om-ai-dyr-og-planter/ Last updated: 2026-04-25T18:11:01.000Z I *Zetland* skriver Torben Sangild om, hvordan AI-udviklingen har sat nyt skub i en gammel videnskabelig diskussion om, hvad bevidsthed egentlig er. Filosoffen Søren Overgaard, lektor ved Københavns Universitet, forklarer, at bevidsthed for de fleste forskere handler om at have en subjektiv oplevelse, men at det såkaldte *Hard Problem* gør det principielt umuligt at vide, hvordan det er at være en anden. Diskussionen rækker langt ud over AI og omfatter også dyr, planter og endda bakterier. [Nogle mener, en bi er bevidst. Måske er AI på vej til at blive det? Det er vigtigere end nogensinde at forstå bevidsthed.Hvem og hvad er egentlig bevidste?![](https://viden.ai/content/images/icon/touch-icon-180x180-3.png)ZetlandTorben Sangild![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/VirginiaGabrielli_BRAIN.jpg)](https://www.zetland.dk/historie/s6ivTi9V-ae2KvJdE-a7467?fbclid=IwY2xjawRQJ1dleHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHg7LAJp1bxO-6Yvj0X1EHP4ozcmldZuF48oXdo3HQRKV4YPROhDoq8OKUz8B%5Faem%5F-nBqS2iION-rTKD8WnIN-A&ref=viden.ai) ### 314.000 danskere har fået AI-kompetencer på et år URL: https://viden.ai/314-000-danskere-har-faet-ai-kompetencer-pa-et-ar/ Last updated: 2026-04-25T18:12:00.000Z I Børsen skriver AI-Kompetencerådet, at 314.000 danskere har tilegnet sig AI-kompetencer det seneste år. Dermed er en tredjedel af målet om at opkvalificere 1 million danskere inden udgangen af 2028 nået. Ifølge Lilian Mogensen, forperson for AI-Kompetencerådet, er omkring seks ud af ti opkvalificeringer sket blandt digitale generalister, det vil sige medarbejdere, som bruger AI i deres daglige arbejde, snarere end blandt tekniske specialister. Lilian Mogensen fremhæver, at opkvalificering ikke længere sker via generelle introduktionsseminarer, men i stedet kobles direkte til den enkelte medarbejders arbejdsopgaver. Hun advarer samtidig om, at Danmark risikerer at skabe et digitalt A- og B-hold, hvis ikke flere grupper får adgang til AI-kompetencer. [Danmark på vej mod vigtigt millionmål: 314.000 danskere har fået AI-kompetencer på et årDanmark på vej mod vigtigt millionmål: 314.000 danskere har fået AI-kompetencer på et årIndlæringen af AI-kompetencer er ved at få fat ude på de danske arbejdspladser. Status er, at 314.000 danskere e![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-189.ico)Dagbladet BørsenThomas Zigler![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/bdc7deb07c677f9eb0a6687d241a785ba4f466ee2209e76921aa39419bdfff02-1.jpg)](https://borsen.dk/nyheder/finans/danmark-pa-vej-mod-vigtigt-millionmal-314000-danskere-har-faet-ai-kompetencer-pa-et-ar?b%5Fsource=digital-dogme&b%5Fmedium=row%5F1&b%5Fcampaign=list%5F1&ref=viden.ai) Bag betalingsmur [Sammen om digital opkvalificering og kompetencer i erhvervslivet - Digital DogmeDigital Dogme samler Danmark om digital opkvalificering og ansvarlig brug af teknologi. Sammen styrker vi digitale kompetencer og vækst.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-Digital-Dogme-Favicon.png)Digital Dogme![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/JJOz70laRB6jth51sWOk.webp)](https://digitaldogme.dk/?ref=viden.ai) ### Amerikansk professor beskriver vejen fra begejstring til sorg i mødet med AI på universitetet URL: https://viden.ai/amerikansk-professor-beskriver-vejen-fra-begejstring-til-sorg-i-modet-med-ai-pa-universitetet/ Last updated: 2026-04-25T18:12:52.000Z I The Conversation skriver Kristi Girdharry om sine erfaringer med generativ AI i undervisningen siden 2023\. Hun beskriver sig selv som hverken for eller imod AI og peger på, at selv de mest kraftfulde værktøjer kun er så gode som de læringsmiljøer, vi skaber omkring dem. Hun skriver, at studerende ofte ikke kan mærke, hvornår de tager mentale genveje i deres egen tænkning. Hun henviser til en undersøgelse fra British Journal of Educational Technology, som viser, at studerende, der brugte ChatGPT, forbedrede deres essaykarakterer på kort sigt, men ikke opnåede reel videnstilvækst. Forskerne kaldte fænomenet metakognitiv dovenskab. Hendes rolle har ændret sig fra at være en neutral medlærende til at være en vejleder med et fagligt standpunkt. Kristi Girdharry beder bevidst studerende om at skrive uden AI, ikke som en renhedsprøve, men fordi de først kan forstå, hvad AI gør ved deres tænkning, når de ved, hvad den kan uden. [A writing professor’s new task in the age of AI: Teaching students when to struggleHow do instructors get students to trust their own thinking and be better than robots?![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-14.png)The ConversationKristi Girdharry![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20260304-57-418p0q-1.jpg)](https://theconversation.com/a-writing-professors-new-task-in-the-age-of-ai-teaching-students-when-to-struggle-276590?ref=viden.ai) ### Virksomheder skal gentænke nyuddannedes roller i en AI-tid URL: https://viden.ai/virksomheder-skal-gentaenke-nyuddannedes-roller-i-en-ai-tid/ Last updated: 2026-04-25T18:13:50.000Z I et debatindlæg i Børsen skriver Jan Simonsen, landechef for Salesforce Danmark, at AI er ved at overtage en række af de opgaver, som nyuddannede typisk løser i begyndelsen af deres karriere. Hans pointe er, at det ikke gør nyuddannede overflødige, men at det stiller nye krav til, hvordan virksomheder tænker roller og rekruttering. Vejen ind på arbejdsmarkedet er under forandring, og erhvervsledere har et ansvar for aktivt at skabe nye stillinger, der kombinerer menneskelig dømmekraft med AI-kapacitet. Han oplever, at mange jobopslag stadig efterspørger klassiske kompetencer som kommunikation og kritisk tænkning, mens nye færdigheder som AI-fluency ikke nævnes. AI-fluency handler ifølge ham om at bruge AI som tænke- og sparringspartner, der udfordrer antagelser og åbner for strategiske muligheder, man ellers ikke selv ville have set. Hans centrale budskab er, at dømmekraft bliver den vigtigste kompetence, når AI kan udføre opgaver næsten øjeblikkeligt. Det handler om at vurdere tone og brand i AI-genereret kommunikation, identificere mangler i automatiserede analyser og stille opfølgende spørgsmål, der åbner for nye strategiske muligheder. De mest værdifulde medarbejdere bliver ifølge Jan Simonsen ikke dem, der arbejder hurtigst, men dem, der ved, hvornår AI skal følges, og hvornår den skal udfordres. [“AI omdefinerer begynderjobbet: Dømmekraft bliver den vigtigste kompetence”“AI omdefinerer begynderjobbet: Dømmekraft bliver den vigtigste kompetence”Mens mange studerende landet over er ved at skrive deres afsluttende afhandlinger og så småt begynder at tænke på deres først![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-187.ico)Dagbladet BørsenJan Simonsen, landechef, Salesforce Danmark![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/d779f68f-14ed-450d-9c55-a9fc9b518779.jpg)](https://borsen.dk/nyheder/opinion/ai-omdefinerer-begynderjobbet-dommekraft-bliver-den-vigtigste-kompetence?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Gymnasieelever og studerende bruger AI til at springe læsningen over URL: https://viden.ai/gymnasieelever-og-studerende-bruger-ai-til-at-springe-laesningen-over/ Last updated: 2026-04-25T18:21:43.000Z I Kristeligt Dagblad skriver Thomas Conradsen og Morten Mikkelsen, at gymnasieelever og studerende i stigende grad bruger AI til at lave referater af lange tekster i stedet for selv at læse dem. Artiklen er en del af serien Fremtidens læsere. Mikkel Aslak Koudal Andersen, konsulent for teknologiforståelse ved VIA University College, er overbevist om, at brugen af AI-genererede referater er meget udbredt på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Han mener, at uddannelsessystemet famler i blinde, og at en konsekvens kan være flere mundtlige prøver, fordi det er lettere at vurdere, om eleven faktisk har forstået stoffet. Kristine Bundgaard, lektor i sprogteknologi ved Aalborg Universitet, henviser til en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som viser, at hver tredje gymnasieelev bruger AI dagligt. 40 procent af AI-brugerne er bekymrede for, at de bliver mere dovne, og 26 procent frygter, at det bliver sværere for dem at fordybe sig i tekster. Hun peger også på, at AI-værktøjerne kan udelade væsentlige dele eller hallucinere og dermed frembringe urigtige oplysninger. Jesper Bremholm, seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning, ser den voksende brug af AI-genererede resuméer som en reel trussel mod evnen til at læse og analysere tekster på gymnasie- og universitetsniveau. Når elever nøjes med en side med hovedpointer i stedet for selv at læse teksten, kan det ifølge ham sætte deres kritiske sans under pres. [En ny trussel tager form: Kunstig intelligens skader evnen til at læse og forståI stedet for at læse lange tekster selv beder et stort antal gymnasieelever og studerende kunstig intelligens lave et kort referat. Ifølge forsker er det afgørende at lære unge ikke at snyde sig selv for læsning![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-55.png)Kristeligt Dagblad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20240617-135035-2.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/en-ny-trussel-tager-form-kunstig-intelligens-skader-evnen-til-laese-og-forstaa?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Lektiefri skole som svar på AI-genvejen URL: https://viden.ai/lektiefri-skole-som-svar-pa-ai-genvejen/ Last updated: 2026-04-18T08:34:18.000Z I et debatindlæg i *Gymnasieskolen* argumenterer Flemming B. Olsen for, at skolen bør gøre op med den traditionelle lektiekultur og flytte opgaverne ind i klasselokalet. Hans udgangspunkt er presset på børn og unges mentale sundhed, men argumentet skærpes af den stigende udbredelse af AI i skolearbejdet. Når eleverne sidder alene derhjemme, bliver AI ifølge ham en fristende genvej til hurtige resultater uden reel fordybelse, og det skaber et betydeligt læringstab, samtidig med at det gør det umuligt for læreren at vurdere elevens faktiske udvikling. Hans løsning er at flytte arbejdet ind i klassen, hvor læreren kan vejlede eleverne i brugen af teknologien og sikre, at AI anvendes som en konstruktiv sparringspartner frem for et snydeværktøj. Flemming B. Olsen peger også på, at en lektiefri skole er et skridt mod større social lighed, fordi den faglige støtte kommer fra uddannede professionelle frem for fra forældrenes ressourcer eller adgangen til avancerede digitale værktøjer i hjemmet. [Lektiefri undervisning i en AI tid![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-188.ico)Emil-Probst-debat-scaled-aspect-ratio-348-234Flemming B. Olsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Flemming-B-Olsen-aspect-ratio-348-234.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/lektiefri-undervisning-i-en-ai-tid/?ref=viden.ai) ### Ethan Mollick maner til besindighed om AI-agenter URL: https://viden.ai/ethan-mollick-maner-til-besindighed-om-ai-agenter/ Last updated: 2026-04-25T18:20:39.000Z I Berlingske skriver Christoffer Løntoft Baun om tjenesten RentAHuman, hvor AI-systemer kan hyre rigtige mennesker til at udføre opgaver i den fysiske verden. Over 600.000 mennesker er tilmeldt tjenesten, og artiklen bruger den som afsæt for et interview med AI-forskeren Ethan Mollick fra Wharton School. Ethan Mollick mener, at debatten overdramatiserer udviklingen. Han afviser forestillingen om, at alt arbejde forsvinder, og peger på, at hverken dampmaskinen, lommeregneren eller internettet førte til færre job. Hans centrale pointe er, at AI forskyder, hvad der betragtes som værdifulde kompetencer. Det er ikke længere særlig værdifuldt at kunne skrive helt basal kode, men det ødelægger ikke programmørfaget. Det ændrer, hvad en programmør skal kunne. [Ai-ekspert spår opgør: Bliver mennesker overflødige, eller bliver verden et bedre sted?Såkaldte ai-agenter er snart en del af menneskers hverdag, og ny tjeneste gør det muligt for kunstige intelligenser at leje mennesker. Spørger man én af verdens førende eksperter, er farerne ved muligheden blæst op.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-21.png)BerlingskeChristoffer Løntoft Baun![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/147263352.webp)](https://www.berlingske.dk/internationalt/ai-ekspert-spaar-opgoer-bliver-mennesker-overfloedige-eller-bliver-verden-et-bedre-sted?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Ugens nyhedsbrev: Når AI stjæler den nødvendige modstand URL: https://viden.ai/ugens-nyhedsbrev-nar-ai-stjaeler-den-nodvendige-modstand/ Last updated: 2026-04-13T06:13:38.000Z Her er ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse. Hver uge læser vi stribevis af historier om, at AI kan hjælpe os med at løse opgaver hurtigere og mere effektivt. For undervisere kan der være en gevinst, men hvad sker der, når teknologien ikke længere bare hjælper, men helt overtager arbejdet? Derfor indleder vi ugens nyhedsbrev med [en artikel i The Atlantic,](#atlantic) som stiller et stærkt og provokerende spørgsmål: > Er skolearbejde reelt ved at blive frivilligt? Artiklen argumenterer for, at vi er på vej ind i en fuldautomatiseret undervisningskæde, hvor AI kan skrive rapporter, besvare onlinequizzer og deltage i online diskussioner på elevernes vegne. Når teknologien fjerner besværet, fjerner den også den nødvendige modstand og dermed en del af selve grundlaget for at gå i skole. Som [psykolog Astrid Galsgaard skrev i sidste uge](#ansvar), udvikler vi ikke kun faglige færdigheder, men også vores identitet, når vi fejler, kæmper og til sidst lykkes med at forstå et stof. Får vi svaret serveret på et splitsekund, risikerer vi at uddanne en generation af passive elever, der lider af det, [som forfatterne bag et indlæg i *Finans* kalder kognitiv dovenskab.](#omkostninger) Konsekvenserne er ikke kun teoretiske. [En undersøgelse blandt 9.000 engelske lærere](#england) tegner et bekymrende billede af elever, der mister grundlæggende færdigheder inden for kritisk tænkning og skriftlighed. Samtidig viser [en amerikansk Gallup-måling](#gallup), at elever i stigende grad bliver skeptiske over for AI og frygter, at teknologien vil gøre læring vanskeligere i fremtiden. Hvordan håndterer vi så den udfordring? På Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier har man taget konsekvensen af lærernes frustration og [omlagt en del af hjemmeopgaverne til stedprøver](#svendborg). Andre, blandt dem skoleleder Jonas Fisker, opfordrer til [at ændre selve opgaverne](#jonas), så AI bruges til aktiv differentiering frem for som en genvej til snyd. Samtidig lancerer DR nu det store projekt Ultra Bytes, som [skal flytte samtalen væk fra forbud og over mod reel teknologiforståelse.](#dr) Og det er ikke kun i undervisningen, billedet er komplekst. I erhvervslivet ser vi den samme dobbelthed: - EY ser AI som en teknologi, der vil [forandre rådgivningsbranchen grundlæggende, og investerer derfor i både værktøjer og uddannelse. ](#ey) - Professor Jan Damsgaard mener, [at mange virksomheder stadig ikke får tilstrækkeligt udbytte af AI](#jan), selv om teknologien allerede sparer tid og kan effektivisere en lang række opgaver. Men det er i undervisningen, konsekvenserne er størst. Hvad sker der, når AI både skriver opgaverne og retter dem? [Denne uges kommentar](#maskiner) peger på en voksende risiko for, at alt ser velfungerende ud, mens den egentlige læring forsvinder. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## The Atlantic advarer om AI og automatiseret skolearbejde I *The Atlantic* skriver Lila Shroff, at amerikansk uddannelse er på vej ind i en fase, hvor AI ikke længere kun hjælper elever med enkelte opgaver, men i stigende grad overtager store dele af skolearbejdet. Artiklen beskriver blandt andet værktøjer, som kan tage onlinequizzer, skrive rapporter, lave præsentationer og deltage i diskussionsfora. Pointen er, at udviklingen i USA rejser et bredere spørgsmål om, hvad skolearbejde og faglig deltagelse skal være, når AI kan udføre så meget på elevernes vegne. Artiklen peger også på, at udviklingen drives af både elever, undervisere og teknologivirksomheder. Nogle studerende bruger AI som læringsstøtte, mens undervisere eksperimenterer med AI til organisering og bedømmelse. Dermed opstår ifølge artiklen en risiko for en næsten fuldt automatiseret undervisningskæde, hvor AI både er med til at producere og vurdere skolearbejde. [Is Schoolwork Optional Now?Education is on the verge of becoming fully automated.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-aafde20dd981a38fcd549b29b2b3b785-8.png)The AtlanticLila Shroff![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/original.png)](https://www.theatlantic.com/technology/2026/04/ai-agents-school-education/686754/?ref=viden.ai) --- ## AI stiller lærere over for et ansvar, der rækker ud over kontrol Astrid Galsgaard, psykolog og ph.d. i menneskers relation til kunstig intelligens, skriver i Skolemonitor, at debatten om AI i skole og uddannelse i alt for høj grad har handlet om plagiat, kontrol og forbud. Hun mener, at det vigtigste spørgsmål er, hvad der sker med elevernes læring og identitetsudvikling, når AI overtager de processer, hvor de ellers selv ville kæmpe, fejle og lære. Hendes pointe er, at mestring ikke kun udvikler faglige færdigheder, men også former elevens selvforståelse. Når elever hurtigt får serveret svar og formuleringer, kan de få en oplevelse af at have styr på stoffet uden reelt at have arbejdet sig frem til forståelsen. Samtidig advarer hun mod, at elever vænner sig til en passiv rolle, hvor AI bliver den, der tænker og ved, mens de selv nøjes med at stille spørgsmål. Derfor placerer hun et særligt ansvar hos lærere og undervisere. Opgaven er ifølge hende ikke at forbyde AI, men at tilrettelægge undervisningen, så eleverne stadig arbejder selvstændigt, reflekterer over deres proces og møder passende faglig modstand. [Ny viden: Ai stiller lærere over for et ansvar, der er dybere end regler og kontrolAi i skolen handler ikke primært om plagiat. Det handler om, hvad der sker med eleven, der aldrig lærer at fejle, kæmpe og lykkes, skriver Astrid Galsgaard, som er ph.d. i menneskers relation til ai.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-56.svg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/inspiration/article19186195.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## De skjulte omkostninger ved AI kan ramme før gevinsterne Anders Heede og Flemming Poulfelt skriver i *Finans*, at de økonomiske gevinster ved AI allerede fylder meget i virksomhedernes planer og på aktiemarkederne, mens de mulige omkostninger får langt mindre opmærksomhed. Ifølge forfatterne kan regningen komme hurtigere og blive større, end mange forventer, selv om AI samtidig rummer et betydeligt potentiale. De fremhæver især, at AI også kan sænke kvaliteten. Hallucinationer i sprogmodeller, ukritisk brug af svar fra chatbots og systemernes tendens til at bekræfte brugeren frem for at udfordre vedkommende kan få stor betydning i arbejde, hvor præcision, dømmekraft og kritisk sans er afgørende. Samtidig peger de på, at AI allerede bidrager til en strøm af middelmådigt indhold, fordi værktøjerne gør det let at producere tekster hurtigt uden tilstrækkelig faglig dybde. På længere sigt advarer de om, at AI kan føre til kognitiv dovenskab, hvis mennesker i stigende grad overlader tænkning og vurdering til teknologien. Derfor fremhæver de uddannelse som en central del af løsningen. Hvis AI skal skabe reel værdi, kræver det ifølge forfatterne et højt niveau af viden, forståelse, kreativitet og kritisk sans hos både studerende, medarbejdere og ledere. [De skjulte omkostninger ved AI: Hallucination og kognitiv dovenskabEffektiviseringerne ved kunstig intelligens er kendt og allerede indregnet af aktiemarkederne og firmaer, men det er omkostningerne nødvendigvis ikke. Regningen kan blive stor og komme tidligt, men løsningen ligger måske i vores (ud)dannelsessystem?![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-184.png)FinansAnders Heede og Flemming Poulfelt![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/anders-heede-kommentator2024-png)](https://finans.dk/debat/ECE19177369/de-skjulte-omkostninger-ved-ai-hallucination-og-kognitiv-dovenskab/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## England: Stor undersøgelse vækker AI-bekymring Computerworld skriver om en ny stor undersøgelse fra England, som peger på, at mange lærere oplever, at elever mister grundlæggende færdigheder i takt med, at AI fylder mere i undervisningen. Undersøgelsen bygger på svar fra 9.000 lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Omkring to tredjedele vurderer, at elevernes evne til at tænke kritisk, skrive, løse problemer og føre samtaler er blevet svækket, og flere lærere peger på AI som en væsentlig årsag. Kritikken handler især om, at elever i stigende grad bliver afhængige af hurtige svar og derfor i mindre grad træner deres egne faglige og sproglige kompetencer. Samtidig viser undersøgelsen, at lærerne selv bruger AI mere end tidligere. Tre ud af fire bruger nu AI i deres arbejde, især til undervisningsmaterialer, planlægning og administrative opgaver. Det tegner et dobbeltsidigt billede, hvor teknologien både bliver set som en praktisk hjælp for lærere og som en mulig udfordring for elevernes læring. Undersøgelsen peger også på, at mange skoler endnu ikke har klare retningslinjer for, hvordan AI bør bruges af både medarbejdere og elever. [Lærere slår alarm over AI: Elever mister evnen til at tænke og skrive – selv det at føre en samtaleNy undersøgelse blandt 9.000 lærere peger på faldende basale færdigheder hos elever– samtidig tager lærerne selv AI i brug i stor stil.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-183.ico)ComputerworldThomas Møgelbjerg Erhvervsredaktør![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/214781)](https://www.computerworld.dk/art/295125/laerere-slaar-alarm-over-ai-elever-mister-evnen-til-at-taenke-og-skrive-selv-det-at-foere-en-samtale?ref=viden.ai) [Pupils in England are losing their thinking skills because of AI, survey suggestsTwo-thirds of secondary school teachers report a decline in core abilities such as writing and problem-solving![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-27.png)The GuardianSally Weale![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/6139.jpg)](https://www.theguardian.com/technology/2026/apr/02/pupils-england-losing-thinking-skills-because-of-ai-survey?ref=viden.ai) --- ## Gallup: Generation Z bliver mere skeptisk over for AI En ny amerikansk undersøgelse fra Gallup, Walton Family Foundation og GSV Ventures viser, at Generation Z er blevet mere negativ over for AI det seneste år. Flere unge siger nu, at AI gør dem vrede, mens færre forbinder teknologien med begejstring. Samtidig mener et stort flertal af både skoleelever og unge voksne, at AI, som er udviklet til at løse opgaver hurtigere, kan gøre læring vanskeligere i fremtiden. Undersøgelsen viser også, at unges brug af AI stadig vokser, men langsommere end tidligere. Mange unge ser fortsat AI som noget, de får brug for i uddannelse og arbejdsliv, men færre end sidste år mener, at AI hjælper dem med at lære hurtigere. En del af skepsissen ser også ud til at hænge sammen med bekymringer om, hvordan AI vil påvirke jobmuligheder, tillid og faglige kompetencer. [https://www.highereddive.com/news/gen-z-ai-gallup-poll-negative-sentiment/817133/](https://www.highereddive.com/news/gen-z-ai-gallup-poll-negative-sentiment/817133/?ref=viden.ai) --- ## Gymnasium erstatter hjemmeopgaver med stedprøver Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier har valgt at omlægge en del af hjemmeopgaverne til stedprøver, hvor eleverne løser opgaverne på skolen under eksamenslignende forhold. Ifølge ledelsen skyldes ændringen en voksende frustration blandt lærerne, fordi hjemmeopgaver i stigende grad er præget af AI og derfor er blevet sværere at bruge som grundlag for bedømmelse. Samtidig oplever skolen, at eleverne generelt har taget godt imod modellen, blandt andet fordi opgaverne nu bliver løst i skoletiden og giver træning i en prøveform, som minder om eksamen. AI er allerede en del af undervisningen, og ledelsen peger på, at forventningerne til elevernes færdigheder er ved at ændre sig. Netop derfor mener ledelsen, at der er brug for nye prøveformer og hurtigere handling fra ministeriet. Skolens erfaring er, at undervisningen ikke længere kan tage udgangspunkt i gamle eksamensformer, hvis AI samtidig ændrer elevernes måde at arbejde på. [»Det kommer ud af en frustration«: Gymnasie har skiftet hjemmeopgaver ud med stedprøverAi er i fuld gang med at omdefinere, hvordan vi tilgår undervisning og afprøvning i gymnasiet. En skole har taget konsekvensen af udviklingen og omdannet en del af hjemmeopgaverne til stedprøver.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-57.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19153115.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## AI kan løfte undervisningen til et nyt niveau I et debatindlæg i Skolemonitor argumenterer skoleleder Jonas Fisker for, at AI bør bruges konstruktivt i skolen frem for at blive mødt med forbud og en tilbagevenden til pen og papir. Han peger på, at elever altid har forsøgt at gøre opgaver lettere for sig selv, og at udfordringen derfor ikke er ny. Det afgørende er ifølge ham at finde arbejdsformer, hvor AI understøtter læring i stedet for at friste til snyd i traditionelle skriftlige opgaver. Han fremhæver især, at AI kan styrke undervisningsdifferentieringen. I sprogfag kan elever for eksempel føre samtaler med et AI-værktøj, som tilpasser niveau og emne til den enkelte elev. Eleverne skal ikke bruge AI til at snyde, og lærerne skal være tydelige om, hvornår AI indgår i undervisningen eller i feedbacken. [Jonas Fisker: Ai kan løfte undervisningen til et nyt niveauElever har altid snydt. Jeg snød også, da jeg gik i skole. Derfor skal vi finde ud af, hvordan vi kan bruge ai på en konstruktiv måde, skriver Jonas Fisker i et debatindlæg og kommer selv med et bud.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-58.svg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19171153.ece?ref=viden.ai) --- ## Nyt DR-projekt skal styrke elevers teknologiforståelse Det nye projekt Ultra Bytes bygger videre på Ultra Bit, som de seneste år har lært mange elever at kode med Microbit. Denne gang er målet bredere. DR, CFU, Aarhus Universitet og Life Fonden vil styrke elevernes teknologiforståelse og digitale dannelse, så børn bliver bedre til at forholde sig til teknologi i hverdagen og ikke kun til at bruge den. Projektet løber frem til 2029, og skoler kan allerede nu tilmelde sig for at komme i betragtning til 3.600 materialekasser og læringsressourcer, der er klar til skoleåret 2027/2028. En vigtig pointe er, at indsatsen ikke kun skal foregå i skolen, men også understøtte samtaler mellem børn, lærere og forældre. Ifølge DR viser en ny undersøgelse, at 73 procent af børn mellem 9 og 14 år bruger generativ AI, mens samtaler med forældre ofte handler om advarsler, forbud og snyd. Projektet skal derfor også give voksne bedre redskaber til at tale med børn om teknologi på en mere åben og kvalificeret måde. [7 ud af 10 børn i alderen 9–14 år bruger AI, mens mange forældre taler om snyd og advarslerEt stort flertal af børn i alderen 9–14 år bruger AI, men når de taler om AI med deres forældre handler samtalerne ofte om, at man skal passe på eller ikke må bruge AI til at snyde – ikke om hvilke muligheder, teknologien rummer. Med ULTRA:BYTES vil DR og partnere styrke teknologiforståelsen og den digitale dannelse for både børn, forældre og lærere. Tilmeldingen for skoler er åben nu, og over 350 skoler rundt i Danmark har allerede tilmeldt sig.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-182.ico)DRCharlotte Gylstorff![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/c22a4879jpg.jpg)](https://www.dr.dk/presse/presse-koncern/7-ud-af-10-boern-i-alderen-9-14-aar-bruger-ai-mens-mange-foraeldre-taler-om-snyd-og-advarsler?ref=viden.ai) [Stort DR-projekt lærte eleverne at kode: Nu skal de lære at forstå teknologi3.600 materialekasser lander på danske skoler i storstilet projekt om teknologiforståelse på tværs af skole, hjem og børneliv.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-11.png)FolkeskolenAndreas Brøns Riise![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/9572431630898.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/stort-dr-projekt-laerte-eleverne-at-kode-nu-skal-de-laere-at-forstaa-teknologi/?ref=viden.ai) --- ## EY satser massivt på AI Carina Marie G. Korsgaard siger i Børsen, at EY opruster markant på AI og uddannelse, men samtidig fører en stram linje for, hvilke værktøjer medarbejderne må bruge. Ifølge hende er AI allerede så afgørende for branchen, at alle medarbejdere forventes at bruge teknologien i hverdagen uden at gå på kompromis med datasikkerhed og kvalitet. EY vælger derfor bevidst ikke at tage alle åbne og frit tilgængelige AI-værktøjer i brug, fordi fejl og datalæk kan få store konsekvenser. Samtidig beskriver hun AI som et kulturelt og ledelsesmæssigt skifte, der kræver nye kompetencer i hele organisationen. Klassiske fagligheder skal kobles tættere til teknologisk indsigt, og derfor har EY sat uddannelse højt på dagsordenen, blandt andet gennem interne programmer for partnere og ledere. Hendes hovedbudskab er, at AI-udviklingen ikke kan sættes på pause, og at virksomheder derfor løbende må investere i teknologi, kompetencer og forandringsledelse for at forblive relevante. [EY-frontfigur om AI: “Vi har trykket på knappen, og vi kommer aldrig til at trykke pause igen”EY-frontfigur om AI: “Vi har trykket på knappen, og vi kommer aldrig til at trykke pause igen”“Vi lever fint med ikke bare at rive alle AI-værktøjerne ned fra hylderne. For hellere en gennemprøvet sik![](https://viden.ai/content/images/icon/advisorbrief-favicon.svg)Dagbladet BørsenBenjamin Werner Christensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/a76b8f9f-9d7a-4785-9f92-61cee1fc6d11.jpg)](https://borsen.dk/nyheder/advisorbrief/ey-frontfigur-om-ai-vi-har-trykket-pa-knappen-og-vi-kommer-aldrig-til-at-trykke-pause-igen?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Professor efterlyser tydeligere ledelse for at hente gevinsterne ved AI Professor i digitalisering Jan Damsgaard peger på, at mange arbejdspladser endnu ikke får tilstrækkeligt udbytte af AI, selv om teknologien allerede sparer tid i en lang række opgaver. Han bruger sit eget arbejde som professor som eksempel på, at AI kan gøre opgaver som kursusudvikling, undervisningsforberedelse og bedømmelse af skriftlige opgaver hurtigere. Hans pointe er, at gevinsterne ikke bliver realiseret, hvis ledelsen overlader brugen af AI til den enkelte medarbejder. Samtidig fremhæver han mellemlederne som en central flaskehals, fordi det ofte er her, AI skal omsættes til nye arbejdsgange. I et uddannelsesperspektiv handler det derfor ikke kun om adgang til AI, men også om ledelse, prioritering og organisering. [Professor ønsker mere pres fra ledelsen i brugen af AI: »Det er simpelthen slendrian ikke at hive de penge hjem«Gevinsterne fra at løse arbejdet mere effektivt med AI er lige foran virksomhederne, men alt for mange griber dem ikke, mener professor Jan Damsgaard. Han efterlyser, at ledelsen går mere til stålet over for medarbejderne.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-185.png)FinansJesper Kildebogaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/jan-damsgaard)](https://finans.dk/tech/ECE19172090/professor-oensker-mere-pres-fra-ledelsen-i-brugen-af-ai-det-er-simpelthen-slendrian-ikke-at-hive-de-penge-hjem/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Ugens kommentar: Maskiner, der taler til maskiner I 2022 mødte jeg en rektor, som jokede med det. Eleven bruger ChatGPT til at skrive opgaven, og læreren bruger ChatGPT til at rette den. Vi grinede, fordi det virkede absurd. Nu er det 2026, og det er ikke længere en joke. The Atlantic skrev i sidste uge om AI-agenter, der kan besvare quizzer, skrive rapporter og deltage i onlinediskussioner på elevernes vegne. Samtidig bruger undervisere AI til at rette selvsamme opgaver. Begge sider af bordet er ved at blive automatiseret. Det skyldes ikke ond vilje, men at teknologien gør det rationelt. Problemet er ikke, at nogen snyder. Problemet er, at vi er ved at bygge et system, hvor ingen lærer noget, og hvor ingen opdager det, fordi tallene ser fine ud. Opgaverne bliver afleveret. Feedbacken bliver givet. Alt kører. Men der er ingen hjemme. Man kan se det som en form for *kognitiv gæld*. Hver gang en elev afleverer noget, hun ikke selv har tænkt igennem, og hver gang feedbacken bekræfter det uden at opfange det, vokser gælden. Den er usynlig, fordi systemet ikke registrerer den. Karaktererne ser fornuftige ud, afleveringerne lander til tiden, og ingen ringer med alarmklokken. Men gælden forsvinder ikke. Den vokser stille, indtil den bliver synlig ved den mundtlige eksamen, i praktikken eller den dag, hvor eleven skal bruge sin faglighed til noget, der ikke kan automatiseres. Måske er det netop det, eleverne allerede mærker. I den amerikanske Gallup-undersøgelse er unge blevet markant mere negative over for AI det seneste år. Tre ud af fire skoleelever frygter, at teknologien vil gøre læring vanskeligere. Det er ikke teknologiforskrækkelse. Som Astrid Galsgaard peger på, er det i kampen med stoffet, vi finder os selv. Fjerner vi kampen, står eleverne tilbage med en oplevelse af at have styr på det hele uden reelt at have forstået noget. Spørgsmålet er ikke, om AI skal ind i undervisningen. Det er den allerede. Spørgsmålet er, om vi opdager, hvornår cirklen lukker sig, og hvornår det ikke længere er mennesker, der lærer, men maskiner, der taler til maskiner. Det er vores opgave at holde cirklen åben. Ikke med forbud, men ved at insistere på, at der stadig sidder et menneske et sted i kæden, som kæmper med stoffet. For det er dér, læringen bor. ### The Atlantic advarer om AI og automatiseret skolearbejde URL: https://viden.ai/the-atlantic-advarer-om-ai-og-automatiseret-skolearbejde/ Last updated: 2026-04-12T09:59:05.000Z I *The Atlantic* skriver Lila Shroff, at amerikansk uddannelse er på vej ind i en fase, hvor AI ikke længere kun hjælper elever med enkelte opgaver, men i stigende grad overtager store dele af skolearbejdet. Artiklen beskriver blandt andet værktøjer, som kan tage onlinequizzer, skrive rapporter, lave præsentationer og deltage i diskussionsfora. Pointen er, at udviklingen i USA rejser et bredere spørgsmål om, hvad skolearbejde og faglig deltagelse skal være, når AI kan udføre så meget på elevernes vegne. Artiklen peger også på, at udviklingen drives af både elever, undervisere og teknologivirksomheder. Nogle studerende bruger AI som læringsstøtte, mens undervisere eksperimenterer med AI til organisering og bedømmelse. Dermed opstår ifølge artiklen en risiko for en næsten fuldt automatiseret undervisningskæde, hvor AI både er med til at producere og vurdere skolearbejde. [Is Schoolwork Optional Now?Education is on the verge of becoming fully automated.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-aafde20dd981a38fcd549b29b2b3b785-8.png)The AtlanticLila Shroff![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/original.png)](https://www.theatlantic.com/technology/2026/04/ai-agents-school-education/686754/?ref=viden.ai) ### Gymnasium erstatter hjemmeopgaver med stedprøver URL: https://viden.ai/gymnasium-erstatter-hjemmeopgaver-med-stedprover/ Last updated: 2026-04-12T09:42:27.000Z Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier har valgt at omlægge en del af hjemmeopgaverne til stedprøver, hvor eleverne løser opgaverne på skolen under eksamenslignende forhold. Ifølge ledelsen skyldes ændringen en voksende frustration blandt lærerne, fordi hjemmeopgaver i stigende grad er præget af AI og derfor er blevet sværere at bruge som grundlag for bedømmelse. Samtidig oplever skolen, at eleverne generelt har taget godt imod modellen, blandt andet fordi opgaverne nu bliver løst i skoletiden og giver træning i en prøveform, som minder om eksamen. AI er allerede en del af undervisningen, og ledelsen peger på, at forventningerne til elevernes færdigheder er ved at ændre sig. Netop derfor mener ledelsen, at der er brug for nye prøveformer og hurtigere handling fra ministeriet. Skolens erfaring er, at undervisningen ikke længere kan tage udgangspunkt i gamle eksamensformer, hvis AI samtidig ændrer elevernes måde at arbejde på. [»Det kommer ud af en frustration«: Gymnasie har skiftet hjemmeopgaver ud med stedprøverAi er i fuld gang med at omdefinere, hvordan vi tilgår undervisning og afprøvning i gymnasiet. En skole har taget konsekvensen af udviklingen og omdannet en del af hjemmeopgaverne til stedprøver.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-57.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19154147%2Fbpzi2q%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Frb-plus--undervisningsminister-mistaenker-udbredt-eksamenssnyd)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19153115.ece?ref=viden.ai) ### AI stiller lærere over for et ansvar, der rækker ud over kontrol URL: https://viden.ai/ai-stiller-laerere-over-for-et-ansvar-der-raekker-ud-over-kontrol/ Last updated: 2026-04-12T09:33:29.000Z Astrid Galsgaard, psykolog og ph.d. i menneskers relation til kunstig intelligens, skriver i Skolemonitor, at debatten om AI i skole og uddannelse i alt for høj grad har handlet om plagiat, kontrol og forbud. Hun mener, at det vigtigste spørgsmål er, hvad der sker med elevernes læring og identitetsudvikling, når AI overtager de processer, hvor de ellers selv ville kæmpe, fejle og lære. Hendes pointe er, at mestring ikke kun udvikler faglige færdigheder, men også former elevens selvforståelse. Når elever hurtigt får serveret svar og formuleringer, kan de få en oplevelse af at have styr på stoffet uden reelt at have arbejdet sig frem til forståelsen. Samtidig advarer hun mod, at elever vænner sig til en passiv rolle, hvor AI bliver den, der tænker og ved, mens de selv nøjes med at stille spørgsmål. Derfor placerer hun et særligt ansvar hos lærere og undervisere. Opgaven er ifølge hende ikke at forbyde AI, men at tilrettelægge undervisningen, så eleverne stadig arbejder selvstændigt, reflekterer over deres proces og møder passende faglig modstand. [Ny viden: Ai stiller lærere over for et ansvar, der er dybere end regler og kontrolAi i skolen handler ikke primært om plagiat. Det handler om, hvad der sker med eleven, der aldrig lærer at fejle, kæmpe og lykkes, skriver Astrid Galsgaard, som er ph.d. i menneskers relation til ai.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-56.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19186827%2Fpb18u6%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fastrid-galsgaard-jpg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/inspiration/article19186195.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Gallup: Generation Z bliver mere skeptisk over for AI URL: https://viden.ai/gallup-generation-z-bliver-mere-skeptisk-over-for-ai/ Last updated: 2026-04-12T10:05:08.000Z En ny amerikansk undersøgelse fra Gallup, Walton Family Foundation og GSV Ventures viser, at Generation Z er blevet mere negativ over for AI det seneste år. Flere unge siger nu, at AI gør dem vrede, mens færre forbinder teknologien med begejstring. Samtidig mener et stort flertal af både skoleelever og unge voksne, at AI, som er udviklet til at løse opgaver hurtigere, kan gøre læring vanskeligere i fremtiden. Undersøgelsen viser også, at unges brug af AI stadig vokser, men langsommere end tidligere. Mange unge ser fortsat AI som noget, de får brug for i uddannelse og arbejdsliv, men færre end sidste år mener, at AI hjælper dem med at lære hurtigere. En del af skepsissen ser også ud til at hænge sammen med bekymringer om, hvordan AI vil påvirke jobmuligheder, tillid og faglige kompetencer. [https://www.highereddive.com/news/gen-z-ai-gallup-poll-negative-sentiment/817133/](https://www.highereddive.com/news/gen-z-ai-gallup-poll-negative-sentiment/817133/?ref=viden.ai) ### Nyt DR-projekt skal styrke elevers teknologiforståelse URL: https://viden.ai/nyt-dr-projekt-skal-styrke-elevers-teknologiforstaelse/ Last updated: 2026-04-12T09:14:14.000Z Det nye projekt Ultra Bytes bygger videre på Ultra Bit, som de seneste år har lært mange elever at kode med Microbit. Denne gang er målet bredere. DR, CFU, Aarhus Universitet og Life Fonden vil styrke elevernes teknologiforståelse og digitale dannelse, så børn bliver bedre til at forholde sig til teknologi i hverdagen og ikke kun til at bruge den. Projektet løber frem til 2029, og skoler kan allerede nu tilmelde sig for at komme i betragtning til 3.600 materialekasser og læringsressourcer, der er klar til skoleåret 2027/2028\. En vigtig pointe er, at indsatsen ikke kun skal foregå i skolen, men også understøtte samtaler mellem børn, lærere og forældre. Ifølge DR viser en ny undersøgelse, at 73 procent af børn mellem 9 og 14 år bruger generativ AI, mens samtaler med forældre ofte handler om advarsler, forbud og snyd. Projektet skal derfor også give voksne bedre redskaber til at tale med børn om teknologi på en mere åben og kvalificeret måde. [7 ud af 10 børn i alderen 9–14 år bruger AI, mens mange forældre taler om snyd og advarslerEt stort flertal af børn i alderen 9–14 år bruger AI, men når de taler om AI med deres forældre handler samtalerne ofte om, at man skal passe på eller ikke må bruge AI til at snyde – ikke om hvilke muligheder, teknologien rummer. Med ULTRA:BYTES vil DR og partnere styrke teknologiforståelsen og den digitale dannelse for både børn, forældre og lærere. Tilmeldingen for skoler er åben nu, og over 350 skoler rundt i Danmark har allerede tilmeldt sig.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-182.ico)DRCharlotte Gylstorff![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/c22a4879jpg.jpg)](https://www.dr.dk/presse/presse-koncern/7-ud-af-10-boern-i-alderen-9-14-aar-bruger-ai-mens-mange-foraeldre-taler-om-snyd-og-advarsler?ref=viden.ai) [Stort DR-projekt lærte eleverne at kode: Nu skal de lære at forstå teknologi3.600 materialekasser lander på danske skoler i storstilet projekt om teknologiforståelse på tværs af skole, hjem og børneliv.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-11.png)FolkeskolenAndreas Brøns Riise![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/9572431630898.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/stort-dr-projekt-laerte-eleverne-at-kode-nu-skal-de-laere-at-forstaa-teknologi/?ref=viden.ai) ### De skjulte omkostninger ved AI kan ramme før gevinsterne URL: https://viden.ai/de-skjulte-omkostninger-ved-ai-kan-ramme-for-gevinsterne/ Last updated: 2026-04-12T08:43:40.000Z Anders Heede og Flemming Poulfelt skriver i *Finans*, at de økonomiske gevinster ved AI allerede fylder meget i virksomhedernes planer og på aktiemarkederne, mens de mulige omkostninger får langt mindre opmærksomhed. Ifølge forfatterne kan regningen komme hurtigere og blive større, end mange forventer, selv om AI samtidig rummer et betydeligt potentiale. De fremhæver især, at AI også kan sænke kvaliteten. Hallucinationer i sprogmodeller, ukritisk brug af svar fra chatbots og systemernes tendens til at bekræfte brugeren frem for at udfordre vedkommende kan få stor betydning i arbejde, hvor præcision, dømmekraft og kritisk sans er afgørende. Samtidig peger de på, at AI allerede bidrager til en strøm af middelmådigt indhold, fordi værktøjerne gør det let at producere tekster hurtigt uden tilstrækkelig faglig dybde. På længere sigt advarer de om, at AI kan føre til kognitiv dovenskab, hvis mennesker i stigende grad overlader tænkning og vurdering til teknologien. Derfor fremhæver de uddannelse som en central del af løsningen. Hvis AI skal skabe reel værdi, kræver det ifølge forfatterne et højt niveau af viden, forståelse, kreativitet og kritisk sans hos både studerende, medarbejdere og ledere. [De skjulte omkostninger ved AI: Hallucination og kognitiv dovenskabEffektiviseringerne ved kunstig intelligens er kendt og allerede indregnet af aktiemarkederne og firmaer, men det er omkostningerne nødvendigvis ikke. Regningen kan blive stor og komme tidligt, men løsningen ligger måske i vores (ud)dannelsessystem?![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-184.png)FinansAnders Heede og Flemming Poulfelt![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/anders-heede-kommentator2024-png)](https://finans.dk/debat/ECE19177369/de-skjulte-omkostninger-ved-ai-hallucination-og-kognitiv-dovenskab/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### EY satser massivt på AI URL: https://viden.ai/ey-satser-massivt-pa-ai/ Last updated: 2026-04-12T08:50:07.000Z Carina Marie G. Korsgaard siger i Børsen, at EY opruster markant på AI og uddannelse, men samtidig fører en stram linje for, hvilke værktøjer medarbejderne må bruge. Ifølge hende er AI allerede så afgørende for branchen, at alle medarbejdere forventes at bruge teknologien i hverdagen uden at gå på kompromis med datasikkerhed og kvalitet. EY vælger derfor bevidst ikke at tage alle åbne og frit tilgængelige AI-værktøjer i brug, fordi fejl og datalæk kan få store konsekvenser. Samtidig beskriver hun AI som et kulturelt og ledelsesmæssigt skifte, der kræver nye kompetencer i hele organisationen. Klassiske fagligheder skal kobles tættere til teknologisk indsigt, og derfor har EY sat uddannelse højt på dagsordenen, blandt andet gennem interne programmer for partnere og ledere. Hendes hovedbudskab er, at AI-udviklingen ikke kan sættes på pause, og at virksomheder derfor løbende må investere i teknologi, kompetencer og forandringsledelse for at forblive relevante. [EY-frontfigur om AI: “Vi har trykket på knappen, og vi kommer aldrig til at trykke pause igen”EY-frontfigur om AI: “Vi har trykket på knappen, og vi kommer aldrig til at trykke pause igen”“Vi lever fint med ikke bare at rive alle AI-værktøjerne ned fra hylderne. For hellere en gennemprøvet sik![](https://viden.ai/content/images/icon/advisorbrief-favicon.svg)Dagbladet BørsenBenjamin Werner Christensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/a76b8f9f-9d7a-4785-9f92-61cee1fc6d11.jpg)](https://borsen.dk/nyheder/advisorbrief/ey-frontfigur-om-ai-vi-har-trykket-pa-knappen-og-vi-kommer-aldrig-til-at-trykke-pause-igen?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Professor efterlyser tydeligere ledelse for at hente gevinsterne ved AI URL: https://viden.ai/professor-efterlyser-tydeligere-ledelse-for-at-hente-gevinsterne-ved-ai/ Last updated: 2026-04-12T09:05:20.000Z Professor i digitalisering Jan Damsgaard peger på, at mange arbejdspladser endnu ikke får tilstrækkeligt udbytte af AI, selv om teknologien allerede sparer tid i en lang række opgaver. Han bruger sit eget arbejde som professor som eksempel på, at AI kan gøre opgaver som kursusudvikling, undervisningsforberedelse og bedømmelse af skriftlige opgaver hurtigere. Hans pointe er, at gevinsterne ikke bliver realiseret, hvis ledelsen overlader brugen af AI til den enkelte medarbejder. Samtidig fremhæver han mellemlederne som en central flaskehals, fordi det ofte er her, AI skal omsættes til nye arbejdsgange. I et uddannelsesperspektiv handler det derfor ikke kun om adgang til AI, men også om ledelse, prioritering og organisering. [Professor ønsker mere pres fra ledelsen i brugen af AI: »Det er simpelthen slendrian ikke at hive de penge hjem«Gevinsterne fra at løse arbejdet mere effektivt med AI er lige foran virksomhederne, men alt for mange griber dem ikke, mener professor Jan Damsgaard. Han efterlyser, at ledelsen går mere til stålet over for medarbejderne.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-185.png)FinansJesper Kildebogaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/jan-damsgaard)](https://finans.dk/tech/ECE19172090/professor-oensker-mere-pres-fra-ledelsen-i-brugen-af-ai-det-er-simpelthen-slendrian-ikke-at-hive-de-penge-hjem/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### England: Stor undersøgelse vækker AI-bekymring URL: https://viden.ai/england-stor-undersogelse-vaekker-ai-bekymring/ Last updated: 2026-04-12T09:23:03.000Z Computerworld skriver om en ny stor undersøgelse fra England, som peger på, at mange lærere oplever, at elever mister grundlæggende færdigheder i takt med, at AI fylder mere i undervisningen. Undersøgelsen bygger på svar fra 9.000 lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelser. Omkring to tredjedele vurderer, at elevernes evne til at tænke kritisk, skrive, løse problemer og føre samtaler er blevet svækket, og flere lærere peger på AI som en væsentlig årsag. Kritikken handler især om, at elever i stigende grad bliver afhængige af hurtige svar og derfor i mindre grad træner deres egne faglige og sproglige kompetencer. Samtidig viser undersøgelsen, at lærerne selv bruger AI mere end tidligere. Tre ud af fire bruger nu AI i deres arbejde, især til undervisningsmaterialer, planlægning og administrative opgaver. Det tegner et dobbeltsidigt billede, hvor teknologien både bliver set som en praktisk hjælp for lærere og som en mulig udfordring for elevernes læring. Undersøgelsen peger også på, at mange skoler endnu ikke har klare retningslinjer for, hvordan AI bør bruges af både medarbejdere og elever. [Lærere slår alarm over AI: Elever mister evnen til at tænke og skrive – selv det at føre en samtaleNy undersøgelse blandt 9.000 lærere peger på faldende basale færdigheder hos elever– samtidig tager lærerne selv AI i brug i stor stil.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-183.ico)ComputerworldThomas Møgelbjerg Erhvervsredaktør![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/214781)](https://www.computerworld.dk/art/295125/laerere-slaar-alarm-over-ai-elever-mister-evnen-til-at-taenke-og-skrive-selv-det-at-foere-en-samtale?ref=viden.ai) [Pupils in England are losing their thinking skills because of AI, survey suggestsTwo-thirds of secondary school teachers report a decline in core abilities such as writing and problem-solving![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-27.png)The GuardianSally Weale![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/6139.jpg)](https://www.theguardian.com/technology/2026/apr/02/pupils-england-losing-thinking-skills-because-of-ai-survey?ref=viden.ai) ### AI kan løfte undervisningen til et nyt niveau URL: https://viden.ai/ai-kan-lofte-undervisningen-til-et-nyt-niveau/ Last updated: 2026-04-12T08:56:40.000Z I et debatindlæg i Skolemonitor argumenterer skoleleder Jonas Fisker for, at AI bør bruges konstruktivt i skolen frem for at blive mødt med forbud og en tilbagevenden til pen og papir. Han peger på, at elever altid har forsøgt at gøre opgaver lettere for sig selv, og at udfordringen derfor ikke er ny. Det afgørende er ifølge ham at finde arbejdsformer, hvor AI understøtter læring i stedet for at friste til snyd i traditionelle skriftlige opgaver. Han fremhæver især, at AI kan styrke undervisningsdifferentieringen. I sprogfag kan elever for eksempel føre samtaler med et AI-værktøj, som tilpasser niveau og emne til den enkelte elev. Eleverne skal ikke bruge AI til at snyde, og lærerne skal være tydelige om, hvornår AI indgår i undervisningen eller i feedbacken. [Jonas Fisker: Ai kan løfte undervisningen til et nyt niveauElever har altid snydt. Jeg snød også, da jeg gik i skole. Derfor skal vi finde ud af, hvordan vi kan bruge ai på en konstruktiv måde, skriver Jonas Fisker i et debatindlæg og kommer selv med et bud.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-58.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19171179%2Fwpb97r%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fjonas-fisker-jpg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19171153.ece?ref=viden.ai) ### AI i historie URL: https://viden.ai/ai-i-historie/ Last updated: 2026-04-25T07:12:05.000Z *AI i historie – praksis og øvelser* er skrevet af Lars Due Arnov, der til daglig underviser på Gribskov Gymnasium, og Esben Bækkelund Jensen, der arbejder som folkeskolelærer. Begge forfattere er tilknyttet Center for Undervisningsmidler (CFU), og med bogen henvender de sig til historielærere, der ønsker at forstå AI som både fagligt fænomen og didaktisk redskab. Bogen tager udgangspunkt i, at eleverne allerede bruger generativ AI i deres hverdag, men ofte uden en klar bevidsthed om, hvad teknologien kan og ikke kan. Forfatterne argumenterer for, at netop historiefaget, med sin tradition for kildekritik, er et oplagt sted at arbejde med AI. Indholdet kredser derfor både om en kritisk tilgang til teknologien og om brugen af AI i arbejdet med historiebrug og historiebevidsthed. [Kan købes hos Gucca](https://www.gucca.dk/ai-i-historie-bog-p758030?ref=viden.ai) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** 07-04-2026 ****ISBN13:** 9788743331292 ****Forlag**: Systime ### Ugens nyhedsbrev: Læring er ikke et teknisk problem URL: https://viden.ai/ugens-nyhedsbrev-laering-er-ikke-et-teknisk-problem/ Last updated: 2026-04-07T05:26:59.000Z Her er ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse. På Viden.AI har vi holdt en lidt forlænget påskeferie, og nu er vi på vej tilbage igen. I denne uge har vi fokus på et spørgsmål, som flere af ugens nyheder kredser om: > Hvad forventer vi egentlig, at AI skal løse i skolen? Det er et stort spørgsmål, for AI påvirker undervisningen, hvad enten vi vil det eller ej, og teknologien overtager flere og flere af de områder, hvor vi skal træne hjernen. Hvis man stiller spørgsmålet til Googles læringschef Ben Gomes, er svaret ret klart, for [AI kan organisere, skræddersy og spare tid i dagligdagen](#google). Men den helt store udfordring er, at AI ikke kan løse elevernes manglende motivation. Han mener derfor, at læreren stadig er helt central, for at eleverne lærer noget. Københavns Universitet har netop lanceret [et nyt forskningsprojekt kaldet AIPLA](#AIPLA), som skal undersøge brugen af AI i fysikundervisningen. Her er AI også tænkt ind til at overtage de kedelige rutiner, så der frigives tid til menneskelig erfaring, sansning og faglig dømmekraft. Vestre Skole er også ved [at afprøve AI som et støtteværktøj til lærerne for bedre at kunne tilgodese højtbegavede elever.](#tester) Det er interessant, at ovenstående i høj grad handler om at give lærerne de rigtige værktøjer, så de kan tilrettelægge undervisningen på nye måder. Vi ser dog også bagsiden, hvis vi forholder os passivt. Som gymnasielærer Morten Rudfeld Henriksen peger på, [er vi allerede i gang med at uddanne unge](#morten), der er verdensmestre i at levere velformulerede svar uden nødvendigvis at forstå dem. Den samme bekymring deler efterskoleforstander Rasmus Bro Henriksen, der [advarer mod at overlade selve skrivningen til maskinerne](#overtager), fordi sproget og tænkningen dermed risikerer at blive fattigere. Hvis skolen ikke tager styringen, risikerer vi, som professor Thomas Bolander advarer om i Berlingske, [at skabe større ulighed og teknologisk passivitet.](#thomas) Men hvordan ser det ud, når skolen faktisk tager styringen? Et rigtig godt og konkret bud kommer fra AI-koordinator Niels Lundberg Thingvad fra Køge Handelsskole. Han har gennemført forsøget "fri AI under ansvar" og oplever nu, [at eleverne i stigende grad selv kan mærke, når AI tager over, og at de er begyndt at tage ejerskab for deres egen faglige stemme.](#niels) Løsningen lå med andre ord ikke i at forbyde teknologien, men i at skabe rammer, hvor eleverne turde være nysgerrige og ærlige. Det er et fremragende og praksisnært eksempel, som jeg vil opfordre alle til at læse. Alt dette leder frem til ugens kommentar, hvor jeg skriver, [at vi skal have pædagogikken med, før vi overgiver os til teknikken](#teknik). God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Google: AI kan ikke løse skolens vigtigste problem I Forbes skriver Dan Fitzpatrick, at Googles læringschef Ben Gomes ser motivation som skolens største udfordring og som noget, AI ikke kan løse alene. AI kan ifølge Gomes forbedre den måde, elever lærer på, og frigøre tid for lærere, men den kan ikke erstatte den menneskelige relation, som får elever til at føle sig set og giver dem lyst til at lære. Et centralt budskab i artiklen er, at AI især er stærk, når det gælder støtte til selve læringsprocessen ved at forklare, tilpasse, organisere og spare tid. Men ønsket om at lære opstår ikke i teknologien. Det opstår i mødet med andre mennesker, og her peger Gomes især på læreren som den afgørende person. Det er læreren, der kan skabe tryghed, retning og en oplevelse af, at eleven betyder noget. Artiklen peger også på, at AI kan få betydning for, hvad skolen skal prioritere fremover. Når flere praktiske opgaver bliver automatiseret, bliver det vigtigere, at elever udvikler forståelse, overblik og evnen til at tænke på tværs. Samtidig understreger Gomes, at teknologien kun gør en reel forskel, hvis den bruges i stærke faglige fællesskaber, hvor lærere hjælper hinanden og omsætter værktøjerne til konkret undervisning. Endelig rejser artiklen et vigtigt spørgsmål om lærerrollen. Hvis AI kan lette arbejdsbyrden, kan den måske være med til at mindske stress og gøre det lettere for lærere at bruge deres tid på det, der betyder mest, nemlig relationen til eleverne. [https://www.forbes.com/sites/danfitzpatrick/2026/04/05/googles-head-of-learning-says-ai-cant-solve-educations-real-problem/](https://www.forbes.com/sites/danfitzpatrick/2026/04/05/googles-head-of-learning-says-ai-cant-solve-educations-real-problem/?ref=viden.ai) --- ## Nyt projekt vil afprøve AI som støtte i fysikundervisningen Forskningsprojektet AIPLA skal undersøge, hvordan generativ AI kan bruges meningsfuldt i gymnasiets fysikundervisning. Projektet tager udgangspunkt i, at AI allerede kan løse mange klassiske fysikopgaver, men at der stadig er sider af faget, som kræver menneskelig erfaring, sansning og faglig dømmekraft. Derfor er målet ikke at lade AI overtage undervisningen, men at finde frem til, hvor teknologien faktisk styrker elevernes læring. > Vi kan lade eleverne bruge AI til det kedelige for at frigøre tid og kræfter, så de kan fokusere på det, der er vigtigt. Jesper Bruun Projektet gennemføres i samarbejde med lærere fra fire gymnasier, som skal være med til at udvikle og afprøve nye løsninger i praksis. Målet er både at skabe ny viden og udvikle materialer, vejledninger og opgaver, som senere kan bruges bredt i fysikundervisningen og muligvis også i andre naturvidenskabelige fag. Læs mere her: [Nyt projekt skal teste AI i fysikklassen: AI må gerne tage det kedeligeI tæt samarbejde med lærere skal AIPLA-projektet undersøge, hvordan generativ AI kan bidrage med læring i fysiklokalet, og måske endda gøre faget mere motiverende.   ![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon_fa.ico)Københavns Universitet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Unavngivet__1100___600px___5_.jpg)](https://www.ind.ku.dk/Nyheder/nyheder-2026/aipla?ref=viden.ai) --- ## Skole tester AI for at udfordre højtbegavede elever bedre På Vestre Skole i Grindsted afprøver lærere og ledelse et nyt AI-værktøj, der skal hjælpe med at tilpasse undervisningen til højtbegavede elever. Målet er at give eleverne mere meningsfulde udfordringer og samtidig hjælpe lærerne i en travl hverdag. Ifølge læreren Hanne Holm er det ikke nok blot at give dem sværere opgaver. De har i stedet brug for opgaver, der kræver mere refleksion og en anden måde at tænke på. Skoleleder Birgitte Edens peger samtidig på, at højtbegavede elever ofte kan være svære at få øje på, og at deres adfærd nogle gange bliver misforstået. AI-værktøjet skal hjælpe lærerne med idéer til undervisningen og forslag til, hvordan de kan tilpasse opgaver til denne elevgruppe. Psykolog Dea Franck vurderer, at tanken bag værktøjet giver mening, fordi højtbegavede elever har brug for mere komplekse opgaver. Hun understreger dog også, at AI ikke kan erstatte lærerens faglige dømmekraft og kendskab til eleverne. Artiklen peger derfor på AI som et muligt støtteredskab i undervisningen, men ikke som en løsning, der kan stå alene. [Hurtige elever skal ikke længere sidde og vente – skole tester ny AI-løsningHøjtbegavede elever bliver ofte glemt i folkeskolen. I Grindsted forsøger en lærer og en skoleleder nu at finde nye løsninger.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-54.png)TV Syd![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/laerer-hanne-holm-underviser-5.-klasse-pa-vestre-skole-1774342567.jpg)](https://www.tvsyd.dk/vi-er-de-hoejtbegavede/hurtige-elever-skal-ikke-laengere-sidde-og-vente-skole-tester-ny-ai-losning-c4211?ref=viden.ai) --- ## Passivitet over for AI truer elevernes læring I debatindlægget skriver gymnasielærer og medlem af GL’s hovedbestyrelse Morten Rudfeld Henriksen, at AI på få år er blevet en reel udfordring i gymnasiet. Han henviser til en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, hvor to tredjedele af gymnasieeleverne oplyser, at de har brugt chatbots til at snyde. Samtidig fortæller nogle elever, at de er bange for at stoppe, fordi de frygter, at deres karakterer vil falde. Det peger ifølge debatindlægget på, at AI allerede har fået en problematisk rolle i gymnasiet. Kernen i kritikken er, at eleverne kan komme til at aflevere velformulerede svar uden selv at opbygge den nødvendige forståelse. Dermed risikerer undervisningen at uddanne unge, som er gode til at levere svar, der virker rigtige, men som har sværere ved selv at forklare, vurdere og tænke fagligt selvstændigt. Debatindlægget anerkender, at der er sat forsøg i gang med nye måder at bruge chatbots i undervisningen på, men kritiserer samtidig tempoet i den politiske indsats. Budskabet er, at manglende handling ikke kun er et aktuelt skoleproblem, men også kan få betydning for kvaliteten af fremtidens akademiske arbejdskraft. [Strudsetilgangen til AI kommer til at koste os dyrtVores akademiske arbejdskraft kommer i fremtiden i højere grad til at bestå af nogle, der hurtigt kan levere overfladisk korrekte svar, svarende til hvad end systemet efterspørger.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-183.png)Jyllands-PostenMorten Rudfeld Henriksen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/morten-rudfeld-henriken-jpg)](https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE19041463/strudsetilgangen-til-ai-kommer-til-at-koste-os-dyrt/?ref=viden.ai) --- ## Når AI overtager skrivningen I debatindlægget beskriver Rasmus Bro Henriksen, hvordan AI allerede opleves som noget helt almindeligt i gymnasiet blandt både elever og lærere. Det bekymrer ham, ikke fordi han afviser teknologien, men fordi han mener, at den let kan blive en genvej, som fortrænger det arbejde, der ligger i selv at skrive, formulere sig og tænke. Hans hovedpointe er, at erkendelse ikke blot findes færdig i hovedet, men ofte opstår i selve skriveprocessen. Derfor advarer han mod, at skolen for hurtigt omfavner AI uden at overveje, hvad eleverne mister undervejs. Ifølge ham risikerer både sproget og tænkningen at blive fattigere, hvis eleverne vænner sig til at lade AI formulere deres tekster. For undervisningen er pointen, at skrivning ikke kun er et redskab til at vise, hvad man ved, men også en måde at udvikle forståelse på. [Efterskoleforstander: Det er farligt at overlade selve sproget til robottenVi erkender, når vi skriver og maler med sproget. Derfor må vi ikke lade AI skrive vores tekster![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-53.png)Kristeligt Dagblad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20240909-103214-5.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/efterskoleforstander-det-er-farligt-overlade-selve-sproget-til-robotten?ref=viden.ai) --- ## Professor advarer mod ulighed og passivitet i mødet med AI Thomas Bolander siger i Berlingske, at AI hurtigt vil forandre samfundet, og at politikerne endnu ikke tager udviklingen alvorligt nok. Han advarer om, at teknologien kan skabe større ulighed og lægge pres på job, især inden for tekst, analyse og kodning. Samtidig understreger han, at AI også kan give store gevinster, blandt andet i form af højere produktivitet og bedre løsninger i et presset sundhedsvæsen. På skoleområdet er hans vigtigste pointe, at AI skal indgå i undervisningen, og at børn tidligt skal lære at forstå og bruge teknologien. Han mener, at samfundet har brug for, at elever ikke blot møder AI som et værktøj, men også lærer at forholde sig kritisk til, hvordan teknologien påvirker deres måde at tænke, arbejde og lære på. [Professor kan »til en vis grad« forudse udviklingen af kunstig intelligens. Her er, hvad vi skal være opmærksomme påFå ved mere om kunstig intelligens (ai) end professor Thomas Bolander. Nu kommer han med sit bud på, hvordan teknologien uundgåeligt vil ændre samfundet og nedlægge erhverv – men følger vi med, venter også positive forandringer forude.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-20.png)BerlingskeMarie-Louise Tønder![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/147743988.webp)](https://www.berlingske.dk/indland/professor-kan-til-en-vis-grad-forudse-udviklingen-af-kunstig-intelligens-her-er-hvad-vi-skal-vaere-opmaerksomme-paa?ref=viden.ai) --- ## Niels, jeg brugte AI til det her, fordi jeg sad fast… AI-koordinator Niels Lundberg Thingvad oplever, at flere elever kan mærke, når en AI-tekst ikke lyder som noget, de selv ville have skrevet. Det ser han som et vigtigt tegn på, at de udvikler kritisk sans og bliver mere bevidste om deres egen faglige stemme. På Køge Handelsskole har han siden januar arbejdet med forsøget "fri AI under ansvar". Her skal eleverne gøre sproget mere konkret, kontrollere fakta og kunne forklare deres valg. Erfaringen er, at AI i sig selv hverken er problemet eller løsningen. Det afgørende er, om læreren skaber rammer, der styrker elevernes faglige ejerskab. Læs hele hans indlæg på LinkedIn, og dyk gerne ned i kommentarsporet. [#praktikerensai #aiiundervisning #aidannelse #afsætning #læring | Niels Lundberg Thingvad | 97 commentsNiels, jeg brugte AI til det her, fordi jeg sad fast... Den sætning hører jeg oftere og oftere i mine timer nu. Det er den bedste tilståelse!, jeg kan få. Siden januar har vi arbejdet med “fri AI under ansvar”. Resultatet af min 3-måneders test er klar, og tallene taler deres eget tydelige sprog (se grafikken): De har lært at stå på egne AI-ben. Ikke ved at omgå reglerne, men ved at efterleve dem. Ingen hemmeligheder – kun læring og nysgerrighed. Jeg er stolt af deres indsats. Nu strammer vi op og træner eksamensmusklerne uden AI, men de står stærkere end nogensinde, fordi de nu ejer deres egen proces. Du kommer til at høre om resultaterne til sommer. Er du klar til at droppe rollen som snyde-detektiv og i stedet blive deres faglige- og AI-sparringspartner #PraktikerensAI #AIiundervisning #AIdannelse #Afsætning #Læring | 97 comments on LinkedIn![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-29)LinkedInNiels Lundberg Thingvad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1774461619643)](https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7442631472835969024/?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Læring er ikke et teknisk problem I denne uges nyhedsbrev har jeg haft fokus på udtalelsen fra Ben Gomes, Googles læringschef, som siger, at AI ikke kan løse skolens største problem – nemlig at skabe motivation hos eleverne. På Viden.AI har vi tidligere skrevet om analyser og politiske forestillinger om, at [6.900 årsværk i uddannelse](https://viden.ai/ugens-nyheder-ai-skal-spare-6-900-arsvaerk-i-uddannelse/) kan spares væk, fordi teknologien angiveligt kan løse skolens udfordringer. Elevernes læring er ikke noget, der kan løses med AI eller den næste nye teknologi, for læring er en menneskelig proces. God læring opstår, når en lærer ser en elev, og når de sammen kæmper med stoffet. Det er i denne kamp, i den faglige friktion, at læringen opstår. Fjerner vi friktionen, fjerner vi også læringen. Det er netop derfor, at forsøget på Køge Handelsskole er værd at lægge mærke til. Her har Niels Lundberg Thingvad ikke forbudt AI. Han har sat rammer for teknologien, og eleverne har ikke blot lært at bruge den. De har lært at mærke, hvornår teknologien overtager for meget. De er begyndt at sige: "Niels, jeg brugte AI til det her, fordi jeg sad fast." Det er ikke en tilståelse. Det er et tegn på, at de har forstået, hvad det vil sige at tage ejerskab over egen læringsproces. Løsningen lå ikke i forbud. Den lå i at skabe rammer, hvor eleverne turde være nysgerrige og ærlige, og hvor læreren var til stede til at tage imod det. Vi kan bruge teknologien til at fjerne rutiner og frigøre tid. Spørgsmålet er bare, hvem og hvad der er til stede, når den er frigivet. ### Niels, jeg brugte AI til det her, fordi jeg sad fast… URL: https://viden.ai/niels-jeg-brugte-ai-til-det-her-fordi-jeg-sad-fast/ Last updated: 2026-04-06T07:35:18.000Z AI-koordinator Niels Lundberg Thingvad oplever, at flere elever kan mærke, når en AI-tekst ikke lyder som noget, de selv ville have skrevet. Det ser han som et vigtigt tegn på, at de udvikler kritisk sans og bliver mere bevidste om deres egen faglige stemme. På Køge Handelsskole har han siden januar arbejdet med forsøget "fri AI under ansvar". Her skal eleverne gøre sproget mere konkret, kontrollere fakta og kunne forklare deres valg. Erfaringen er, at AI i sig selv hverken er problemet eller løsningen. Det afgørende er, om læreren skaber rammer, der styrker elevernes faglige ejerskab. Læs hele hans indlæg på LinkedIn, og dyk gerne ned i kommentarsporet. [#praktikerensai #aiiundervisning #aidannelse #afsætning #læring | Niels Lundberg Thingvad | 97 commentsNiels, jeg brugte AI til det her, fordi jeg sad fast... Den sætning hører jeg oftere og oftere i mine timer nu. Det er den bedste tilståelse!, jeg kan få. Siden januar har vi arbejdet med “fri AI under ansvar”. Resultatet af min 3-måneders test er klar, og tallene taler deres eget tydelige sprog (se grafikken): De har lært at stå på egne AI-ben. Ikke ved at omgå reglerne, men ved at efterleve dem. Ingen hemmeligheder – kun læring og nysgerrighed. Jeg er stolt af deres indsats. Nu strammer vi op og træner eksamensmusklerne uden AI, men de står stærkere end nogensinde, fordi de nu ejer deres egen proces. Du kommer til at høre om resultaterne til sommer. Er du klar til at droppe rollen som snyde-detektiv og i stedet blive deres faglige- og AI-sparringspartner #PraktikerensAI #AIiundervisning #AIdannelse #Afsætning #Læring | 97 comments on LinkedIn![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-29)LinkedInNiels Lundberg Thingvad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1774461619643)](https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7442631472835969024/?ref=viden.ai) ### Google: AI kan ikke løse skolens vigtigste problem URL: https://viden.ai/google-ai-kan-ikke-lose-skolens-vigtigste-problem/ Last updated: 2026-04-06T06:05:23.000Z I Forbes skriver Dan Fitzpatrick, at Googles læringschef Ben Gomes ser motivation som skolens største udfordring og som noget, AI ikke kan løse alene. AI kan ifølge Gomes forbedre den måde, elever lærer på, og frigøre tid for lærere, men den kan ikke erstatte den menneskelige relation, som får elever til at føle sig set og giver dem lyst til at lære. Et centralt budskab i artiklen er, at AI især er stærk, når det gælder støtte til selve læringsprocessen ved at forklare, tilpasse, organisere og spare tid. Men ønsket om at lære opstår ikke i teknologien. Det opstår i mødet med andre mennesker, og her peger Gomes især på læreren som den afgørende person. Det er læreren, der kan skabe tryghed, retning og en oplevelse af, at eleven betyder noget. Artiklen peger også på, at AI kan få betydning for, hvad skolen skal prioritere fremover. Når flere praktiske opgaver bliver automatiseret, bliver det vigtigere, at elever udvikler forståelse, overblik og evnen til at tænke på tværs. Samtidig understreger Gomes, at teknologien kun gør en reel forskel, hvis den bruges i stærke faglige fællesskaber, hvor lærere hjælper hinanden og omsætter værktøjerne til konkret undervisning. Endelig rejser artiklen et vigtigt spørgsmål om lærerrollen. Hvis AI kan lette arbejdsbyrden, kan den måske være med til at mindske stress og gøre det lettere for lærere at bruge deres tid på det, der betyder mest, nemlig relationen til eleverne. [https://www.forbes.com/sites/danfitzpatrick/2026/04/05/googles-head-of-learning-says-ai-cant-solve-educations-real-problem/](https://www.forbes.com/sites/danfitzpatrick/2026/04/05/googles-head-of-learning-says-ai-cant-solve-educations-real-problem/?ref=viden.ai) ### Når AI overtager skrivningen URL: https://viden.ai/nar-ai-overtager-skrivningen/ Last updated: 2026-04-02T08:29:41.000Z I debatindlægget beskriver Rasmus Bro Henriksen, hvordan AI allerede opleves som noget helt almindeligt i gymnasiet blandt både elever og lærere. Det bekymrer ham, ikke fordi han afviser teknologien, men fordi han mener, at den let kan blive en genvej, som fortrænger det arbejde, der ligger i selv at skrive, formulere sig og tænke. Hans hovedpointe er, at erkendelse ikke blot findes færdig i hovedet, men ofte opstår i selve skriveprocessen. Derfor advarer han mod, at skolen for hurtigt omfavner AI uden at overveje, hvad eleverne mister undervejs. Ifølge ham risikerer både sproget og tænkningen at blive fattigere, hvis eleverne vænner sig til at lade AI formulere deres tekster. For undervisningen er pointen, at skrivning ikke kun er et redskab til at vise, hvad man ved, men også en måde at udvikle forståelse på. [Efterskoleforstander: Det er farligt at overlade selve sproget til robottenVi erkender, når vi skriver og maler med sproget. Derfor må vi ikke lade AI skrive vores tekster![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-53.png)Kristeligt Dagblad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20240909-103214-5.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/efterskoleforstander-det-er-farligt-overlade-selve-sproget-til-robotten?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Nyt projekt vil afprøve AI som støtte i fysikundervisningen URL: https://viden.ai/nyt-projekt-vil-afprove-ai-som-stotte-i-fysikundervisningen/ Last updated: 2026-04-06T14:05:20.000Z Forskningsprojektet AIPLA skal undersøge, hvordan generativ AI kan bruges meningsfuldt i gymnasiets fysikundervisning. Projektet tager udgangspunkt i, at AI allerede kan løse mange klassiske fysikopgaver, men at der stadig er sider af faget, som kræver menneskelig erfaring, sansning og faglig dømmekraft. Derfor er målet ikke at lade AI overtage undervisningen, men at finde frem til, hvor teknologien faktisk styrker elevernes læring. > Vi kan lade eleverne bruge AI til det kedelige for at frigøre tid og kræfter, så de kan fokusere på det, der er vigtigt. Jesper Bruun Projektet gennemføres i samarbejde med lærere fra fire gymnasier, som skal være med til at udvikle og afprøve nye løsninger i praksis. Målet er både at skabe ny viden og udvikle materialer, vejledninger og opgaver, som senere kan bruges bredt i fysikundervisningen og muligvis også i andre naturvidenskabelige fag. Læs mere her: [Nyt projekt skal teste AI i fysikklassen: AI må gerne tage det kedeligeI tæt samarbejde med lærere skal AIPLA-projektet undersøge, hvordan generativ AI kan bidrage med læring i fysiklokalet, og måske endda gøre faget mere motiverende.   ![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon_fa.ico)Københavns Universitet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Unavngivet__1100___600px___5_.jpg)](https://www.ind.ku.dk/Nyheder/nyheder-2026/aipla?ref=viden.ai) ### Passivitet over for AI truer elevernes læring URL: https://viden.ai/passivitet-over-for-ai-truer-elevernes-laering/ Last updated: 2026-04-02T08:45:50.000Z I debatindlægget skriver gymnasielærer og medlem af GL’s hovedbestyrelse Morten Rudfeld Henriksen, at AI på få år er blevet en reel udfordring i gymnasiet. Han henviser til en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, hvor to tredjedele af gymnasieeleverne oplyser, at de har brugt chatbots til at snyde. Samtidig fortæller nogle elever, at de er bange for at stoppe, fordi de frygter, at deres karakterer vil falde. Det peger ifølge debatindlægget på, at AI allerede har fået en problematisk rolle i gymnasiet. Kernen i kritikken er, at eleverne kan komme til at aflevere velformulerede svar uden selv at opbygge den nødvendige forståelse. Dermed risikerer undervisningen at uddanne unge, som er gode til at levere svar, der virker rigtige, men som har sværere ved selv at forklare, vurdere og tænke fagligt selvstændigt. Debatindlægget anerkender, at der er sat forsøg i gang med nye måder at bruge chatbots i undervisningen på, men kritiserer samtidig tempoet i den politiske indsats. Budskabet er, at manglende handling ikke kun er et aktuelt skoleproblem, men også kan få betydning for kvaliteten af fremtidens akademiske arbejdskraft. [Strudsetilgangen til AI kommer til at koste os dyrtVores akademiske arbejdskraft kommer i fremtiden i højere grad til at bestå af nogle, der hurtigt kan levere overfladisk korrekte svar, svarende til hvad end systemet efterspørger.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-183.png)Jyllands-PostenMorten Rudfeld Henriksen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/morten-rudfeld-henriken-jpg)](https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE19041463/strudsetilgangen-til-ai-kommer-til-at-koste-os-dyrt/?ref=viden.ai) ### Skole tester AI for at udfordre højtbegavede elever bedre URL: https://viden.ai/skole-tester-ai-for-at-udfordre-hojtbegavede-elever-bedre/ Last updated: 2026-04-02T08:38:37.000Z På Vestre Skole i Grindsted afprøver lærere og ledelse et nyt AI-værktøj, der skal hjælpe med at tilpasse undervisningen til højtbegavede elever. Målet er at give eleverne mere meningsfulde udfordringer og samtidig hjælpe lærerne i en travl hverdag. Ifølge læreren Hanne Holm er det ikke nok blot at give dem sværere opgaver. De har i stedet brug for opgaver, der kræver mere refleksion og en anden måde at tænke på. Skoleleder Birgitte Edens peger samtidig på, at højtbegavede elever ofte kan være svære at få øje på, og at deres adfærd nogle gange bliver misforstået. AI-værktøjet skal hjælpe lærerne med idéer til undervisningen og forslag til, hvordan de kan tilpasse opgaver til denne elevgruppe. Psykolog Dea Franck vurderer, at tanken bag værktøjet giver mening, fordi højtbegavede elever har brug for mere komplekse opgaver. Hun understreger dog også, at AI ikke kan erstatte lærerens faglige dømmekraft og kendskab til eleverne. Artiklen peger derfor på AI som et muligt støtteredskab i undervisningen, men ikke som en løsning, der kan stå alene. [Hurtige elever skal ikke længere sidde og vente – skole tester ny AI-løsningHøjtbegavede elever bliver ofte glemt i folkeskolen. I Grindsted forsøger en lærer og en skoleleder nu at finde nye løsninger.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-54.png)TV Syd![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/laerer-hanne-holm-underviser-5.-klasse-pa-vestre-skole-1774342567.jpg)](https://www.tvsyd.dk/vi-er-de-hoejtbegavede/hurtige-elever-skal-ikke-laengere-sidde-og-vente-skole-tester-ny-ai-losning-c4211?ref=viden.ai) ### AI skal ind i regeringsgrundlaget URL: https://viden.ai/ai-skal-ind-i-regeringsgrundlaget/ Last updated: 2026-04-02T08:20:11.000Z André Rogaczewski, CEO for Netcompany, siger i en stor artikel i *Berlingske*, at politikerne undervurderer, hvor stor betydning AI får i de kommende år. Han peger især på, at mange arbejdsfunktioner kan forsvinde, og at der derfor er brug for klare politiske mål. Derfor foreslår han, at alle borgere skal have adgang til en digital assistent og et digitalt sundhedstjek, så AI i højere grad kan bruges til privatøkonomi, overblik og forebyggelse i sundhedsvæsenet. Han foreslår også, at administrative stillinger i det offentlige i højere grad skal erstattes af digitale løsninger, og at elever skal have digitale undervisningsassistenter. På skoleområdet mener han, at debatten ikke kun bør handle om klassestørrelser og rammer, men også om, hvad børn skal lære i en tid, hvor AI bliver en stadig større del af samfundet. [André Rogaczewski har fire forslag til, hvordan kunstig intelligens kan skrives ind i et regeringsgrundlagKunstig intelligens har så godt som intet fyldt i valgkampen, men hundrede tusinde arbejdsfunktioner vil blive overflødige allerede i den kommende valgperiode. Derfor bør kunstig intelligens skrives ind i et kommende regeringsgrundlag, mener André Rogaczewski, som selv har fire forslag til, hvordan det kan gøres.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-19.png)BerlingskeMikkel Fyhn Christensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/147369292.webp)](https://www.berlingske.dk/indland/andre-rogaczewski-har-fire-forslag-til-hvordan-kunstig-intelligens-kan-skrives-ind-i-et-regeringsgrundlag?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Professor advarer mod ulighed og passivitet i mødet med AI URL: https://viden.ai/professor-advarer-mod-ulighed-og-passivitet-i-modet-med-ai/ Last updated: 2026-04-02T08:19:50.000Z Thomas Bolander siger i Berlingske, at AI hurtigt vil forandre samfundet, og at politikerne endnu ikke tager udviklingen alvorligt nok. Han advarer om, at teknologien kan skabe større ulighed og lægge pres på job, især inden for tekst, analyse og kodning. Samtidig understreger han, at AI også kan give store gevinster, blandt andet i form af højere produktivitet og bedre løsninger i et presset sundhedsvæsen. På skoleområdet er hans vigtigste pointe, at AI skal indgå i undervisningen, og at børn tidligt skal lære at forstå og bruge teknologien. Han mener, at samfundet har brug for, at elever ikke blot møder AI som et værktøj, men også lærer at forholde sig kritisk til, hvordan teknologien påvirker deres måde at tænke, arbejde og lære på. [Professor kan »til en vis grad« forudse udviklingen af kunstig intelligens. Her er, hvad vi skal være opmærksomme påFå ved mere om kunstig intelligens (ai) end professor Thomas Bolander. Nu kommer han med sit bud på, hvordan teknologien uundgåeligt vil ændre samfundet og nedlægge erhverv – men følger vi med, venter også positive forandringer forude.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-20.png)BerlingskeMarie-Louise Tønder![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/147743988.webp)](https://www.berlingske.dk/indland/professor-kan-til-en-vis-grad-forudse-udviklingen-af-kunstig-intelligens-her-er-hvad-vi-skal-vaere-opmaerksomme-paa?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### OpenAIs uddannelsesstrategi - hvad vi ikke må gentage fra sociale medier URL: https://viden.ai/openais-uddannelsesstrategi-hvad-vi-ikke-ma-gentage-fra-sociale-medier/ Last updated: 2026-03-23T07:43:47.000Z I denne artikel dykker jeg ned i det blogindlæg, som OpenAI offentliggjorde med titlen *New tools for understanding AI and learning outcomes*. Projektet ligner et solidt forskningsinitiativ i samarbejde mellem Stanford og Estlands University of Tartu, som skal måle, hvordan AI påvirker læring over tid. Her har de udviklet et framework, der kaldes Learning Outcomes Measurement Suite. For mig er det fagligt interessant, fordi jeg i mit eget kandidatspeciale fra 2017 selv byggede en platform til at indsamle data om eleverne og give feedback til lærerne. Det, jeg fandt ud af, kommer jeg tilbage til senere i indlægget. Men i forhold til OpenAIs blogindlæg var der alligevel noget, der fangede min opmærksomhed, og noget, som jeg ikke har set andre skrive om. Midt i teksten gemmer der sig en sætning, som afslører noget langt større end selve det projekt, de beskriver. > *We have been building a structured measurement system to measure AI's impact on learners at scale, and create a mechanism to improve models based on those outcomes.* Læs den igen. Det er to ting i én sætning, nemlig at måle læring i stor skala og at kunne træne modellerne på de data. Det er ikke en sideeffekt. Det er forretningsmodellen. ### Platformslogikken I undervisningssektoren skal vi være nervøse for de mekanismer, vi kender fra de sociale medier, hvor en platform tilbyder en gratis tjeneste, og brugerne flokkes til. Når brugerne efter noget tid genererer en masse data, bruger platformen dem til at forbedre tjenesten. Det giver nye brugere og endnu mere data. Loopet lukker sig og accelererer. Det er præcis det, jeg ser i citatet ovenfor. OpenAI er i gang med at bygge det samme loop, bare med læring i stedet for opmærksomhed. ChatGPT er tutoren, study mode er det pædagogiske interface, og Learning Outcomes Measurement Suite indsamler data fra hver interaktion. Modellen bliver bedre hver gang den kører, hvilket gør den mere attraktiv for den næste skole, det næste ministerium og det næste land. Lige nu er det udrullet i stor skala i Estland, hvor næsten 20.000 elever mellem 16 og 18 år har brugt det i flere måneder. Estland er ikke et tilfældigt valg. Landet har en digital-first uddannelseskultur og fungerer aktivt som proof of concept for tech-industrien. Det giver et præcist billede af, hvad det er for et magtforhold, der er i spil. Og det er noget, man i Danmark allerede kigger interesseret på. Blandt andet opfordrer [IT-fagforeningen PROSA direkte til at følge den estiske model](https://viden.ai/prosa-ai-skal-styrke-laering-ikke-erstatte-den/). ## Hvad er god læring? Det store spørgsmål er i virkeligheden ganske enkelt. Hvem definerer, hvad god læring er? Traditionelt har svaret ligget hos lærere, faglige fællesskaber, ministerier og pædagogisk forskning. Det har været ufuldkomment, langsomt og præget af uenighed, men det har været en demokratisk proces. I OpenAIs framework defineres, hvad en “god læringsinteraktion” er. Der bygges klassifikatorer, der scorer dem, og en model optimeres mod de scorer. Det er ikke længere et værktøj, der hjælper med læring. Det er et system, der former, hvad læring er. Når man nærlæser frameworket, måler de blandt andet *autonom motivation* (autonomous motivation), *vedholdenhed i opgaver* (task persistence) og *metakognition* (metacognition). Det lyder som begreber hentet fra læringsteorien. Men i praksis betyder det, at en AI-model vurderer, om en elev er tilstrækkeligt selvstændig, udholdende og reflekteret, og at modellen derefter optimeres mod de vurderinger. ![](https://viden.ai/content/images/2026/03/OAI_New_tools_for_understanding_AIand_learning_outcomes_Learning_outcomes_measurement_suite_overview_desktop-light-2.webp) Illustration: OpenAI OpenAI skriver selv, at *systemer og undervisere skal have beføjelser til at styre afvejninger i overensstemmelse med pædagogisk bedste praksis*. Det lyder betryggende. Men intentioner og infrastruktur er to forskellige ting. Når målesystemet er bygget, når klassifikatorerne er defineret, og når platformen er adopteret i national skala, er det svært at styre uden om de kategorier der allerede er lagt ned. Hvis OpenAIs framework bliver standarden for, hvordan AI-baseret læring evalueres, ender vi med at lade en techvirksomhed definere, hvad god læring er. Ikke med tvang, men med infrastruktur. Når et målesystem er tilstrækkeligt bredt adopteret og integreret i en platform, der allerede bruges af hundredvis af millioner, bliver det i praksis svært at definere succes på andre måder. Det er præcis den dynamik, vi har set med sociale medier. Ingen besluttede, at likes skulle være målestokken for social anerkendelse. Men platformens arkitektur gjorde det til den uundgåelige målestok. ### Måling må ikke blive et mål i sig selv Gert Biesta har skrevet en hel bog med titlen *God uddannelse i målingens tidsalder*. Hans pointe er enkel: > Når måling bliver målet, ophører det med at være et godt mål. Faren er ikke, at OpenAI måler for lidt. Faren er, at vi begynder at forveksle det, der kan måles, med det, der faktisk betyder noget. Jeg stødte selv på det problem i mit speciale i 2017\. Jeg eksperimenterede med machine learning til at analysere formativ feedbackdata og byggede visualiseringer som radardiagrammer og en “læringspuls”. Det, jeg lærte, var, at visualiseringerne er med til at skabe et ekstra lag mellem lærer og elev og indfangede forbløffende lidt af det, der faktisk skete i undervisningen. Ikke fordi teknologien var dårlig, men fordi læring i praksis er rodet, relationel og kontekstbunden på måder, som dashboards ikke kan indfange. OpenAIs framework er langt mere sofistikeret end det jeg byggede dengang, men den grundlæggende udfordring er den samme. Sociale medier lærte os hvad der sker, når vi overlader definitionen af menneskelig interaktion til platformslogikken. Nu handler det om noget endnu mere grundlæggende: den måde vi lærer på ### Kilder [https://openai.com/da-DK/index/understanding-ai-and-learning-outcomes/](https://openai.com/da-DK/index/understanding-ai-and-learning-outcomes/?ref=viden.ai) [Sikring af, at brugen af AI i uddannelse fører til mulighederOpenAI deler nye værktøjer, certificeringer og måleressourcer for at hjælpe skoler og universiteter med at lukke huller i AI-kapabiliteter og skabe flere muligheder.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-1.png)OpenAI![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/IMG_0185.png)](https://openai.com/da-DK/index/ai-education-opportunity/?ref=viden.ai) [PROSA: AI skal styrke læring - ikke erstatte denPROSA opfordrer til en national AI-strategi for undervisningen og fremhæver Estland som eksempel på, hvordan AI kan bruges til at støtte læring i stedet for at erstatte den.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-69.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/videnAI-2-4.webp)](https://viden.ai/prosa-ai-skal-styrke-laering-ikke-erstatte-den/) ### AI i skolen kræver et stærkere fundament URL: https://viden.ai/ai-i-skolen-kraever-et-staerkere-fundament/ Last updated: 2026-03-20T18:06:20.000Z I Skolemonitor argumenterer Jesper Graugaard, der er initiativtager til Chromebook-sagen og GDPR-aktivist, for, at folkeskolen mangler både en klar retning og et fagligt grundlag for at indføre AI på en ansvarlig måde. Han peger på, at skoler og kommuner i flere år har haft svært ved at håndtere digital teknologi, især når det gælder databeskyttelse, styring og pædagogisk formål. På den baggrund stiller han spørgsmål ved, om AI overhovedet bør få en større plads i folkeskolen nu. [Manden bag Chromebook-sagen: Mit indblik i skolers og kommuners håndtering af teknologi har gjort mig dybt skeptisk over for aiDigitaliseringen af folkeskolen bør gavne elevernes læring, beskytte data og give et solidt fundament til at navigere i en fremtid, hvor ai vil forandre arbejdsmarkedet og samfundet, skriver debattør.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-54.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19116229%2Ffvxii7%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fjespergraugaardbigtechud-sorthvidi-jpeg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19111739.ece?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Kognitiv støtte eller kognitivt forfald? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-kognitiv-stotte-eller-kognitivt-forfald/ Last updated: 2026-03-16T08:24:15.000Z Mennesket er biologisk disponeret for at vælge den letteste vej, og sådan har det altid været. Men AI har ikke blot sænket barren i skolen. Den har fjernet den helt, og nu går vi bare igennem, hvor vi før måtte springe. Det er udgangspunktet for denne uges nyhedsbrev, hvor balancen mellem AI som kognitiv støtte og risikoen for kognitiv svækkelse er i centrum. Vi starter i USA, hvor professor Prince Sarpong argumenterer for, [at AI bør understøtte lærernes bedømmelsesarbejde](#debat), fordi vores kognitive kapacitet er begrænset, når stakken af opgaver vokser. Samtidig advarer forsker Misia Temler mod, [at det er blevet for fristende at lade AI klare de opgaver, der reelt kræver selvstændig tænkning.](#forsker) Det er to artikler, der stiller de rigtige spørgsmål, også selvom vi stadig mangler svarene. Det gælder især, når vi skal sikre, at eleverne ikke ender med at miste evnen til at tænke selv. Herhjemme skriver journaliststuderende Emil Probst om, hvordan AI kan være e[n fantastisk sparringspartner](#studerende), men også en farlig genvej i et presset studieliv. Skoleledere, elever og DI efterlyser i et fælles opråb [en national retning for folkeskolen](#skoleledere). I Billund Kommune har man ikke ventet, men allerede udrullet [en konkret AI-strategi](#billund) for at sikre, at teknologien bruges på en pædagogisk gennemtænkt måde og ikke som en genvej til færdige svar. Det er to perspektiver, der supplerer hinanden og sætter rammen for en nødvendig samtale om ledelse. Ugens øvrige debatindlæg peger i retning af præcis samme problematik. - Undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen (M) fremhæver, [at vi skal være mere skeptiske over for AI ](#moderaterne)og fastholde prøver med pen og papir for at beskytte elevernes dømmekraft. - Forskningsleder Preben Olund Kirkegaard advarer om, at den største trussel ikke er AI, men [at vi mangler en egentlig pædagogik for teknologien](#gymnasiet), hvor refleksion er i centrum. - I podcasten Undervisning & Formidling diskuterer Anders Peter og Jeppe Bundsgaard, [hvordan AI og læremidler bedst kan understøtte lærerens didaktiske arbejde.](#podcast) - Forlagsredaktør Maria Appel Bangshøj understreger, [at AI i skolen først og fremmest er et ledelsesansvar](#ledelse), der kræver en fælles retning og ikke må overlades til tilfældige superbrugere. - Netværket Tech & Trivsel peger på [kognitiv outsourcing som en af fremtidens absolut største trusler](#tech) i forbindelse med, at netværket nu nedlægger sig selv. Budskabet er det samme. Vi kan ikke overlade det til den enkelte elev eller lærer at finde balancen. Det kræver didaktik, ledelse og en fælles retning, hvis AI skal understøtte læring frem for at erstatte den. Samtidig viser teknologien konstant nye sider af sig selv. Et godt eksempel er forskere fra Københavns Universitet, som har brugt AI til [at analysere 850 historiske romaner](#moderne) og dermed udvidet vores kognitive horisont ved at identificere helt oversete kvindelige strømninger. Det er netop denne balance mellem at udvide vores kapacitet og at outsource vores tænkning, jeg tager fat på i ugens kommentar om [at springe over, hvor gærdet er lavest.](#kommentar) God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Debatindlæg: AI kan styrke kvaliteten i bedømmelse og feedback I det amerikanske magasin Times Higher Education skriver professor Prince Sarpong i et debatindlæg, at AI ikke bør ses som en erstatning for undervisernes dømmekraft, men som et redskab, der kan understøtte bedømmelse og feedback. Han argumenterer for, at diskussionen om AI i videregående uddannelser ofte låser sig fast mellem begejstring og modstand, mens en vigtig pointe bliver overset, nemlig at menneskers kognitive kapacitet er begrænset. Når undervisere skal rette mange opgaver eller specialer, falder koncentrationen, og det kan påvirke både kvaliteten, dybden og ensartetheden i bedømmelsen. Derfor mener Prince Sarpong, at AI bør bruges som støtte i bedømmelsesarbejdet frem for som en erstatning for underviserens faglige dømmekraft. Læs hele debatindlægget her: [AI no substitute for human judgement? Even on your 99th exam script?Humans’ epistemic arrogance belies the fact that subject knowledge is always incomplete and cognitive bandwidth is strictly finite, says Prince Sarpong![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-181.ico)Times Higher Education (THE)Prince Sarpong![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/overworked_dude.jpg)](https://www.timeshighereducation.com/opinion/ai-no-substitute-human-judgement-even-your-99th-exam-script?ref=viden.ai) --- ## Forsker advarer mod at overlade for meget tænkning til AI I The Conversation UK skriver forskeren Misia Temler, at det er blevet stadig mere fristende at lade AI klare opgaver, som tidligere krævede selvstændig tænkning. Det gælder for eksempel skrivning, opsummering og hurtige svar på spørgsmål. Hun peger på, at forskning viser, at omfattende brug af AI kan hænge sammen med mere overfladisk informationsbehandling, mindre kritisk engagement og en større følelse af afhængighed. Hendes pointe er dog, at det afgørende ikke er, om vi bruger AI, men hvordan vi bruger det. Misia Temler forklarer, at mennesker altid har støttet sig til andres viden, og at det i sig selv ikke er et problem. Vi lærer netop gennem støtte fra andre, for eksempel når en lærer hjælper en elev med feedback og vejledning. Men der er forskel på at få støtte til at udvikle sin egen forståelse og at overlade selve tænkningen til andre. Ifølge artiklen bør AI derfor bruges som et redskab, der understøtter læring, i stedet for at erstatte den. Læs hele artiklen her: [It’s tempting to offload your thinking to AI. Cognitive science shows why that’s a bad ideaThe faster and easier option isn’t always the best.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-12.png)The ConversationMisia Temler![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20260303-57-nisnfc.jpg)](https://theconversation.com/its-tempting-to-offload-your-thinking-to-ai-cognitive-science-shows-why-thats-a-bad-idea-276766?utm%5Fmedium=email&utm%5Fcampaign=AI%20Newsletter%20%20March%2013%202026%20-%203703737882&utm%5Fcontent=AI%20Newsletter%20%20March%2013%202026%20-%203703737882+Version+B+CID%5F6673183e8570b73c4d067da0fb0a7617&utm%5Fsource=campaign%5Fmonitor%5Fglobal&utm%5Fterm=Its%20tempting%20to%20offload%20your%20thinking%20to%20AI%20Cognitive%20science%20shows%20why%20thats%20a%20bad%20idea) --- ## Er vi ved at gøre studerende dårligere til at tænke selv? I et debatindlæg i *Gymnasieskolen* beskriver journaliststuderende Emil Probst et tydeligt dobbeltsyn på AI i uddannelsessektoren. Han fremhæver, at AI-værktøjer kan være en stor støtte i studiearbejdet, fordi de kan hjælpe med at forstå svært stof, skabe overblik over omfattende materiale og give idéer til skriveprocessen. På den måde bliver AI en praktisk sparringspartner, der kan gøre arbejdet mere overskueligt for elever og studerende. Samtidig advarer han mod, at den voksende brug af AI kan få nogle til at vælge den hurtige løsning frem for selv at tænke, analysere og arbejde sig gennem det fagligt krævende. Han understreger, at det ikke kun handler om dovenskab, men også om et stort arbejdspres, meget pensum og et ønske om at nå sine opgaver til tiden. Pointen er derfor, at AI både kan understøtte læring og risikere at svække den, hvis teknologien bruges som erstatning for selvstændigt arbejde. [Er vi cooked, chat?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180.ico)Helene-Marselisborg-foto-aspect-ratio-348-234Emil Probst![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1059879.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/er-vi-cooked-chat/?ref=viden.ai) --- ## Skoleledere, elever og DI efterlyser national retning for AI i folkeskolen I et debatindlæg i Skolemonitor opfordrer skoleledere, elever og DI en ny regering til at sætte en tydelig national retning for brugen af AI i folkeskolen. De fremhæver, at AI allerede er blevet en del af mange elevers skolearbejde og lærernes forberedelse, og at spørgsmålet derfor ikke længere er, om teknologien hører hjemme i skolen, men hvordan den kan bruges klogt og ansvarligt. De ønsker derfor et omfattende og praksisnært forsøgsprogram, hvor folkeskoler systematisk afprøver AI i undervisningen og i evalueringen, så erfaringerne kan bruges som grundlag for politiske beslutninger. [Skoleledere, elever og DI: En ny regering skal skabe retning for ai i folkeskolenSkoleledere, elever og DI opfordrer en ny regering til at igangsætte et omfattende praksisnært forsøgsprogram, hvor folkeskoler systematisk afprøver brugen af ai i undervisnings- og evalueringsformer.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-52.svg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19091171.ece?ref=viden.ai) --- ## Billund Kommune har lagt en konkret AI-plan for skolerne Billund Kommune har brugt over halvandet år på at udvikle en konkret strategi for brugen af AI i skolerne. Målet er at give lærere og elever tydelige rammer, så AI anvendes fagligt relevant, pædagogisk gennemtænkt og med fokus på data og sikkerhed. Som led i strategien skal alle lærere deltage i workshops, og kommunen har taget et lukket værktøj i brug, hvor eleverne kan arbejde med sprogmodeller under mere kontrollerede forhold. Strategien lægger også vægt på, at AI skal bruges som støtte til idéudvikling og læring frem for som en genvej til færdige svar. Eleverne skal være kildekritiske, tjekke svarene og være åbne om, hvornår de bruger AI. Samtidig viser erfaringerne fra Billund, at arbejdet kræver tid, ledelsesopbakning og grundige afklaringer om blandt andet GDPR, risici og kompetenceudvikling. Erfaringen fra Billund er samtidig, at arbejdet kræver tid, ledelsesopbakning og grundige afklaringer om blandt andet GDPR, risici og kompetenceudvikling. [Kommune har indført en konkret ai-strategi i skolerne: »Det hjælper at være et sted, hvor der er nogle rimeligt gode retningslinjer«Billund Kommune har lagt en plan for brug af ai i skolen, men vejen dertil har været lang og kompliceret. Digitaliseringskonsulent har derfor ét godt råd til andre kommuner, der overvejer det samme.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-51.svg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/inspiration/article19049614.ece?ref=viden.ai) --- ## Moderaterne vil være mere skeptiske over for AI i uddannelserne I Uddannelsesmonitors valgserie siger Moderaternes undervisnings- og uddannelsesordfører Rasmus Lund-Nielsen, at AI ikke blot er et nyt hjælpemiddel, men en teknologi, der kan overtage vigtige dele af den læring, som uddannelsen skal give eleverne. Han advarer mod, at elever bruger AI til at skrive opgaver, analysere tekster eller løse problemer på en måde, der svækker deres egen tænkning og dømmekraft. Derfor ønsker han klare rammer for brugen af AI, mere undervisning og flere prøver med pen og papir samt et stærkere fokus på grundlæggende læse, skrive og regnefærdigheder. Samlet tegner interviewet et billede af et parti, der ønsker mere praksisnær undervisning, mindre central styring og en mere forsigtig tilgang til AI i uddannelsessektoren. [Valgserie: Vi skal være langt mere ai-skeptiske og stadig bruge pen og papirRasmus Lund-Nielsen og Moderaterne mener, vi bør være langt mere påpasselige med at lukke ai ind i uddannelserne, og at vi i højere grad bør bruge pen og papir.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-53.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/politik/article19095339.ece?ref=viden.ai) --- ## Gymnasiet mangler en pædagogik for AI Docent, ph.d. og forskningsleder på læreruddannelsen ved UCN, Preben Olund Kirkegaard, argumenterer for, at AI ikke i sig selv er problemet. Teknologien kan fungere som en slags konstant feedbackpartner, der kan hjælpe elever med at forklare begreber, strukturere opgaver og udvikle idéer. Men læring opstår først, når eleverne selv bearbejder og forstår de forslag, som AI giver. Derfor er det afgørende, at undervisningen fokuserer på elevernes refleksion og faglige forståelse frem for blot det færdige produkt. Preben Olund Kirkegaard mener, at undervisningen derfor bør udvikle en egentlig pædagogik for brugen af AI. Lærere skal designe opgaver, hvor refleksion og faglig stillingtagen er centrale, og hvor AI bliver et eksplicit emne i undervisningen. Eleverne bør lære, hvordan AI fungerer, hvilke begrænsninger teknologien har, og hvordan man kan skelne mellem et sprogligt overbevisende svar og et fagligt korrekt svar. [Forskningsleder: Med ai i gymnasiet har vi fået en ny medspiller – men vi mangler en pædagogikAi er ikke gymnasiets største trussel. Den største trussel er, at vi reagerer med regulering i stedet for refleksion, skriver Preben Olund Kirkegaard i dette debatindlæg.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-50.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19060864.ece?ref=viden.ai) --- ## Podcast: Et godt læremiddel skal skabe mening, praksis og faglig fordybelse I podcasten *Undervisning & Formidling* tager Anders Peter og Jeppe Bundsgaard fat på spørgsmålet om, hvad et godt læremiddel egentlig skal kunne, og hvordan undervisningen påvirkes af de materialer, lærerne vælger og bruger. Samtalen bevæger sig fra klassiske læremidler og fagdidaktik til AI, motivation, fællesskab og praksisnær læring. Podcasten kredser blandt andet om, hvordan undervisningen kan blive mere undersøgende, praksisnær og samarbejdsorienteret, og hvad det betyder for synet på både læremidler og teknologi. Den rejser også spørgsmålet om, hvilken rolle AI bør spille i skolen, og hvordan teknologien bedst kan understøtte lærerens didaktiske arbejde. Det er en samtale for dem, der ønsker at dykke længere ned i forholdet mellem læremidler, undervisning og AI i skolen. [Undervisning og formidlingEn podcast, der fokuserer på undervisning og skole. Gæsterne er interessante personer og/eller organisationer, der på hver deres måde forsøger at tænke nyt, inspirere og hjælpe andre på vej, når det gælder den gode undervisning og en skole i verdensklasse.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon_96x96-b7361fe0b4687cc0297234eb6d7607aa5c699e8c22fc8ae19a98c6d32fa403d2.png)Castro 2Anders Peter Nielsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0efl5tn77h2uxg08h5z2mwi9oikw)](https://castro.fm/podcast/220ff42f-cafc-4b9d-b1f1-c35556dca5a5?ref=viden.ai) --- ## AI i skolen kræver tydelig ledelse og fælles retning Forlagsredaktør Maria Appel Bangshøj fra Dafolo peger i Skoleliv på, at AI i stigende grad fylder i skolen, men at arbejdet med teknologien organiseres meget forskelligt fra skole til skole. Nogle skoler har tydelige rammer og en fælles retning, mens andre overlader ansvaret til den enkelte lærer. Hun sammenligner situationen med indførelsen af læringsplatforme i 2016, hvor mange skoler brugte såkaldte superbrugere til at hjælpe deres kolleger. Erfaringen viste dog, at det var svært at skabe reelt ejerskab hos alle medarbejdere, fordi forandringen var kompleks og krævede meget tid. Derfor fremhæver hun et dobbelt didaktisk ansvar i arbejdet med AI. Ledelsen skal skabe klare rammer og en tydelig retning for arbejdet, så lærerne ikke står alene med opgaven. Samtidig skal lærerne både bruge AI fagligt i undervisningen og hjælpe eleverne med at forstå, hvornår og hvordan det giver mening at bruge teknologien. Pointen er, at læring ikke opstår af teknologien i sig selv, men af den måde, undervisningen planlægges og gennemføres på. Derfor bør AI i skolen først og fremmest ses som et ledelsesansvar og en fælles didaktisk opgave. [Redaktør: Ai i skolen kræver stærk ledelse frem for superbrugereLedelsen skal have ikke alle svar omkring kunstig intelligens i skolen, men den skal tage ansvar for at skabe fælles rammer, tydelig retning og tryghed i arbejdet, skriver debattør.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-49.svg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19073274.ece?ref=viden.ai) --- ## Tech & Trivsel lukker og retter blikket mod AI Netværket Tech og Trivsel blev dannet i 2022 for at sætte fokus på skærmbrug, techgiganters indflydelse og behovet for regulering. Nu peger netværket på fem nye udfordringer knyttet til AI, nemlig digital suverænitet, sikkerhed og beredskab, psykologisk trivsel, bæredygtighed og risikoen for kognitiv outsourcing. De advarer mod afhængighed af udenlandske platforme, energiforbrug fra datacentre og en udvikling, hvor mennesker overlader tænkning og relationsarbejde til AI. Derfor efterlyser netværket en bred debat om regulering og ansvarlig anvendelse af AI. Læs hele kronikken her: [Techkritisk netværk nedlægger sig: Vi har taget syvmileskridt i kampen mod digitaliseringens skyggesider - AltingetPå få år har den techkritiske dagsorden rykket sig markant i Danmark, og vi har vist, at digitaliseringen ikke er en naturkraft. Nu må vi tage fat på AI’s konsekvenser for demokrati, trivsel og viden, skriver netværket Tech & Trivsel, der nedlægger sig selv efter tre år.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180.png)Altinget](https://www.altinget.dk/digital/artikel/14-aktoerer-vi-kan-aendre-kursen-for-tech-nu-gaelder-det-ai?ref=viden.ai) --- ## AI giver et nyt blik på litteraturen fra Det Moderne Gennembrud Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret og analyseret 850 romaner fra perioden 1870 til 1900 ved hjælp af algoritmer og AI. Projektet viser, at vores billede af Det Moderne Gennembrud har været præget af et relativt lille udvalg af kendte forfattere som Herman Bang og Amalie Skram. Når forskerne i stedet undersøger et langt bredere tekstmateriale, dukker der andre temaer, stemmer og værker frem, som tidligere er blevet overset. Et af de vigtigste fund er, at kvindelige forfattere ikke kun skildrede kvinders liv som præget af undertrykkelse, sorg og afmagt. Denne tendens findes stadig, men analysen peger også på en tydelig strømning, hvor kvinders liv fremstilles mere positivt, blandt andet gennem stærke venskaber og religiøsitet. Projektet fremhæver samtidig, hvordan AI kan ændre litteraturforskningen ved at gøre det muligt at arbejde med meget store tekstmængder. De digitale metoder har hjulpet forskerne med at identificere glemte romaner og forfattere samt med at nuancere forståelsen af periodens store temaer som køn, ligestilling og religion. [AI afslører oversete strømninger i det moderne gennembruds litteratur | Carlsbergfondet.dk![](https://viden.ai/content/images/icon/leaf-180.png)Carlsbergfondet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1-anna-petersen-en-aften_hero.jpg)](https://www.carlsbergfondet.dk/viden/ai-afsloerer-oversete-stroemninger-i-det-moderne-gennembruds-litteratur/?fbclid=IwY2xjawQb%5FL9leHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHjTGIX98NAwvEGqEM8WcYa-XOx5RNKalzHqvL-ntKye-qzY2dFnc4ha9Kfh9%5Faem%5F9rU2PdVrKCElyKx5vkNdsg&ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Når teknologien fjerner gærdet Teknologien er blevet nem. Det går lynhurtigt at skrive tekster, opsummere bøger og finde information, og hver gang en ny teknologi udfordrer det, vi kender, er vores første instinkt at regulere os ud af problemet. Men hvad nu, hvis regler ikke er svaret denne gang? Spørgsmålet er ikke, om eleverne vil bruge det. Det vil de. Spørgsmålet er, hvad det gør ved dem, for AI har ikke bare sænket barren. Den har fjernet den helt. Tænk på en elev, der sidder med en opgave klokken 23\. Før ville hun måske have åbnet sine noter, bladret i bogen og forsøgt at formulere en sætning. Hun ville være fejlet og have prøvet igen. Det var besværligt, og det var meningen. Nu åbner hun ChatGPT. På 30 sekunder har hun et svar, der lyder rigtigt. Hun afleverer det. Hun dumper ikke, men hun lærer heller ikke noget. Det er ikke snyd. Det er en rationel reaktion på, at gærdet er fjernet. Og det ubehagelige spørgsmål er ikke "Hvorfor snyder hun?" Det egentlige spørgsmål er "Hvad har vi designet, der gør det rationelt at gå igennem i stedet for at springe over?". Vi har en tendens til at tale om friktion som noget, der for enhver pris skal elimineres. Noget friktion skal også elimineres. Som professor Prince Sarpong peger på i dette nyhedsbrev, er det godt, at AI kan fjerne den uproduktive friktion for lærere, der er ved at drukne i rettearbejde. Men der findes en anden slags friktion. Det er den, der tvinger dig til at tænke, den besværlighed, som er selve læringsprocessen, og den modstand, der gør, at noget sætter sig i dig som menneske. Det er produktiv friktion, og som forsker Misia Temler advarer om, forsvinder den, når alt går for stærkt. Svend Brinkmann beskriver i sin bog Menneskeetik begrebet "moralsk opmærksomhed". Det er evnen til at opdage, at der overhovedet er noget på spil. Det handler ikke om, hvad du gør, eller om du træffer den rigtige beslutning, men om, hvorvidt du overhovedet ser situationen, som den er. Det er det sværeste trin i etisk handling, og det er præcis det, teknologien gør svært, fordi den fjerner pausen, det lille rum og de tre sekunder, hvor du ellers ville have opdaget det. Produktiv friktion og moralsk opmærksomhed er to sider af samme sag. Friktionen skaber rummet, og rummet giver dig tid til at se. Løsningen er ikke at hæve gærdet med flere AI-forbud eller registreringssystemer. Vi skal ikke bygge gærder. Vi skal skabe situationer, hvor eleverne selv opdager, at de ellers ville have sprunget over. Vi skal dyrke friktionen bevidst, ikke som straf, men som metode. Vi skal ikke bygge gærdet tilbage for gærdets skyld. Vi skal lære eleverne og os selv at se, hvornår der burde være et. Det er digital dannelse. Det er ikke et it-projekt, men et menneskeligt projekt. Spørgsmålet er ikke længere, om vi springer over. Spørgsmålet er, om vi overhovedet ser, at der var et gærde. ### AI i kulturfagene URL: https://viden.ai/ai-i-kulturfagene/ Last updated: 2026-03-14T19:23:04.000Z AI i kulturfagene har som omdrejningspunkt, hvordan AI kan bruges meningsfuldt i fagene historie, samfundsfag og kristendomskundskab i grundskolen. Hæftet viser, hvordan AI kan indgå som redskab og sparringspartner i undervisningen, samtidig med at eleverne arbejder med centrale faglige spørgsmål om kildekritik, bias, vinkling, autenticitet og troværdighed. Samtidig sættes der fokus på, hvordan AI kan åbne for refleksion over etiske dilemmaer, magt, repræsentation og alternative historiske scenarier. Hæftet kobler dermed brugen af AI tæt sammen med kulturfagenes kerne og giver lærerne konkrete måder at arbejde undersøgende og fagligt med teknologien på i undervisningen. [Kan købes hos Gucca.dk (reklamelink)](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=54710&bannerid=9399&htmlurl=https://www.gucca.dk/ai-i-kulturfagene-bog-p757630&ref=viden.ai) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** 24-03-2026 ****ISBN13:** 9788772345376 ****Forlag**: Dafolo ### Debatindlæg: AI kan styrke kvaliteten i bedømmelse og feedback URL: https://viden.ai/debatindlaeg-ai-kan-styrke-kvaliteten-i-bedommelse-og-feedback/ Last updated: 2026-03-14T09:12:08.000Z I det amerikanske magasin Times Higher Education skriver professor Prince Sarpong i et debatindlæg, at AI ikke bør ses som en erstatning for undervisernes dømmekraft, men som et redskab, der kan understøtte bedømmelse og feedback. Han argumenterer for, at diskussionen om AI i videregående uddannelser ofte låser sig fast mellem begejstring og modstand, mens en vigtig pointe bliver overset, nemlig at menneskers kognitive kapacitet er begrænset. Når undervisere skal rette mange opgaver eller specialer, falder koncentrationen, og det kan påvirke både kvaliteten, dybden og ensartetheden i bedømmelsen. Derfor mener Prince Sarpong, at AI bør bruges som støtte i bedømmelsesarbejdet frem for som en erstatning for underviserens faglige dømmekraft. Læs hele debatindlægget her: [AI no substitute for human judgement? Even on your 99th exam script?Humans’ epistemic arrogance belies the fact that subject knowledge is always incomplete and cognitive bandwidth is strictly finite, says Prince Sarpong![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-181.ico)Times Higher Education (THE)Prince Sarpong![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/overworked_dude.jpg)](https://www.timeshighereducation.com/opinion/ai-no-substitute-human-judgement-even-your-99th-exam-script?ref=viden.ai) ### Moderaterne vil være mere skeptiske over for AI i uddannelserne URL: https://viden.ai/moderaterne-vil-vaere-mere-skeptiske-over-for-ai-i-uddannelserne/ Last updated: 2026-03-14T08:48:42.000Z I Uddannelsesmonitors valgserie siger Moderaternes undervisnings- og uddannelsesordfører Rasmus Lund-Nielsen, at AI ikke blot er et nyt hjælpemiddel, men en teknologi, der kan overtage vigtige dele af den læring, som uddannelsen skal give eleverne. Han advarer mod, at elever bruger AI til at skrive opgaver, analysere tekster eller løse problemer på en måde, der svækker deres egen tænkning og dømmekraft. Derfor ønsker han klare rammer for brugen af AI, mere undervisning og flere prøver med pen og papir samt et stærkere fokus på grundlæggende læse, skrive og regnefærdigheder. Samlet tegner interviewet et billede af et parti, der ønsker mere praksisnær undervisning, mindre central styring og en mere forsigtig tilgang til AI i uddannelsessektoren. [Valgserie: Vi skal være langt mere ai-skeptiske og stadig bruge pen og papirRasmus Lund-Nielsen og Moderaterne mener, vi bør være langt mere påpasselige med at lukke ai ind i uddannelserne, og at vi i højere grad bør bruge pen og papir.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-53.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19095477%2Fljmxru%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fdoorstep-i-indenrigs--og-sundhedsministeriet)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/politik/article19095339.ece?ref=viden.ai) ### Kvalitative undersøgelser med AI URL: https://viden.ai/kvalitative-undersogelser-med-ai/ Last updated: 2026-03-14T19:29:46.000Z Kvalitative undersøgelser med AI giver en kort og praksisnær introduktion til, hvordan generativ AI kan bruges i kvalitative undersøgelser. Hovedpointen er, at AI ikke skal levere færdige svar, men fungere som et redskab, der kan støtte refleksion, åbne nye perspektiver og kvalificere analysearbejdet uden at svække den metodiske tilgang. Bogen viser med konkrete eksempler, forklaringer og illustrationer, hvordan AI kan indgå i forskellige faser af kvalitative projekter, og peger samtidig på vigtige overvejelser, både når man gennemfører egne undersøgelser og vurderer andres. Formatet er kort og tilgængeligt og henvender sig til læsere, som ønsker et hurtigt og anvendeligt udgangspunkt for at eksperimentere med AI i kvalitative analyser. [Kan købes hos Gucca.dk (reklamelink)](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=54710&bannerid=9399&htmlurl=https://www.gucca.dk/kvalitative-undersoegelser-med-ai-bog-p748529&ref=viden.ai) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** 13-03-2026 ****ISBN13:** 9788759346785 ****Forlag**: Samfundslitteratur ### Forsker advarer mod at overlade for meget tænkning til AI URL: https://viden.ai/forsker-advarer-mod-at-overlade-for-meget-taenkning-til-ai/ Last updated: 2026-03-13T18:51:51.000Z I The Conversation UK skriver forskeren Misia Temler, at det er blevet stadig mere fristende at lade AI klare opgaver, som tidligere krævede selvstændig tænkning. Det gælder for eksempel skrivning, opsummering og hurtige svar på spørgsmål. Hun peger på, at forskning viser, at omfattende brug af AI kan hænge sammen med mere overfladisk informationsbehandling, mindre kritisk engagement og en større følelse af afhængighed. Hendes pointe er dog, at det afgørende ikke er, om vi bruger AI, men hvordan vi bruger det. Misia Temler forklarer, at mennesker altid har støttet sig til andres viden, og at det i sig selv ikke er et problem. Vi lærer netop gennem støtte fra andre, for eksempel når en lærer hjælper en elev med feedback og vejledning. Men der er forskel på at få støtte til at udvikle sin egen forståelse og at overlade selve tænkningen til andre. Ifølge artiklen bør AI derfor bruges som et redskab, der understøtter læring, i stedet for at erstatte den. Læs hele artiklen her: [It’s tempting to offload your thinking to AI. Cognitive science shows why that’s a bad ideaThe faster and easier option isn’t always the best.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-12.png)The ConversationMisia Temler![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20260303-57-nisnfc.jpg)](https://theconversation.com/its-tempting-to-offload-your-thinking-to-ai-cognitive-science-shows-why-thats-a-bad-idea-276766?utm%5Fmedium=email&utm%5Fcampaign=AI%20Newsletter%20%20March%2013%202026%20-%203703737882&utm%5Fcontent=AI%20Newsletter%20%20March%2013%202026%20-%203703737882+Version+B+CID%5F6673183e8570b73c4d067da0fb0a7617&utm%5Fsource=campaign%5Fmonitor%5Fglobal&utm%5Fterm=Its%20tempting%20to%20offload%20your%20thinking%20to%20AI%20Cognitive%20science%20shows%20why%20thats%20a%20bad%20idea) ### Skoleledere, elever og DI efterlyser national retning for AI i folkeskolen URL: https://viden.ai/skoleledere-elever-og-di-efterlyser-national-retning-for-ai-i-folkeskolen/ Last updated: 2026-03-14T08:20:08.000Z I et debatindlæg i Skolemonitor opfordrer skoleledere, elever og DI en ny regering til at sætte en tydelig national retning for brugen af AI i folkeskolen. De fremhæver, at AI allerede er blevet en del af mange elevers skolearbejde og lærernes forberedelse, og at spørgsmålet derfor ikke længere er, om teknologien hører hjemme i skolen, men hvordan den kan bruges klogt og ansvarligt. De ønsker derfor et omfattende og praksisnært forsøgsprogram, hvor folkeskoler systematisk afprøver AI i undervisningen og i evalueringen, så erfaringerne kan bruges som grundlag for politiske beslutninger. [Skoleledere, elever og DI: En ny regering skal skabe retning for ai i folkeskolenSkoleledere, elever og DI opfordrer en ny regering til at igangsætte et omfattende praksisnært forsøgsprogram, hvor folkeskoler systematisk afprøver brugen af ai i undervisnings- og evalueringsformer.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-52.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19091621%2F8h3eny%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fcopy-of-copy-of-copy-of-copy-of-copy-of-copy-of-copy-of-copy-of-copy-of-copy-of-copy-of-copy-of-forsvar-af-data-i-skolen-png)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19091171.ece?ref=viden.ai) ### AI giver et nyt blik på litteraturen fra Det Moderne Gennembrud URL: https://viden.ai/ai-giver-et-nyt-blik-pa-litteraturen-fra-det-moderne-gennembrud/ Last updated: 2026-03-09T19:27:55.000Z Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret og analyseret 850 romaner fra perioden 1870 til 1900 ved hjælp af algoritmer og AI. Projektet viser, at vores billede af Det Moderne Gennembrud har været præget af et relativt lille udvalg af kendte forfattere som Herman Bang og Amalie Skram. Når forskerne i stedet undersøger et langt bredere tekstmateriale, dukker der andre temaer, stemmer og værker frem, som tidligere er blevet overset. Et af de vigtigste fund er, at kvindelige forfattere ikke kun skildrede kvinders liv som præget af undertrykkelse, sorg og afmagt. Denne tendens findes stadig, men analysen peger også på en tydelig strømning, hvor kvinders liv fremstilles mere positivt, blandt andet gennem stærke venskaber og religiøsitet. Projektet fremhæver samtidig, hvordan AI kan ændre litteraturforskningen ved at gøre det muligt at arbejde med meget store tekstmængder. De digitale metoder har hjulpet forskerne med at identificere glemte romaner og forfattere samt med at nuancere forståelsen af periodens store temaer som køn, ligestilling og religion. [AI afslører oversete strømninger i det moderne gennembruds litteratur | Carlsbergfondet.dk![](https://viden.ai/content/images/icon/leaf-180.png)Carlsbergfondet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1-anna-petersen-en-aften_hero.jpg)](https://www.carlsbergfondet.dk/viden/ai-afsloerer-oversete-stroemninger-i-det-moderne-gennembruds-litteratur/?fbclid=IwY2xjawQb%5FL9leHRuA2FlbQIxMABicmlkETEwcjBxeVhSMjZhZDRYamYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHjTGIX98NAwvEGqEM8WcYa-XOx5RNKalzHqvL-ntKye-qzY2dFnc4ha9Kfh9%5Faem%5F9rU2PdVrKCElyKx5vkNdsg&ref=viden.ai) ### AI i valgkampen 2026 URL: https://viden.ai/ai-i-valgkampen-2026/ Last updated: 2026-05-17T18:33:55.000Z ****Indholdsfortegnelse**: \-[ AI som kampagneværktøj](#kampagne) \- [AI som risiko for demokratiet](#risiko) \- [AI og demokrati i et bredere perspektiv](#demokrati) Kunstig intelligens fylder markant i den danske valgkamp og påvirker både politisk kommunikation, vælgerinformation og spredningen af misinformation. Flere partier bruger AI til at producere videoer og andet indhold på sociale medier. Eksempler viser politikere placeret i humoristiske eller fiktive situationer, hvilket forskere kalder “slopaganda” – en blanding af AI-genereret indhold og politisk propaganda. Formålet er især at nå unge vælgere på platforme som TikTok og Instagram, hvor traditionelle politiske budskaber ofte har svært ved at trænge igennem. Det er oplagt undervisningsmateriale i en lang række fag. Vi har derfor herunder samlet en række artikler, man kan arbejde med i undervisningen, med fokus på, hvordan AI kan være med til at påvirke valget. I 2024 skrev vi om mis- og disinformation, hvilket også kan give anledning til debat om AI og valg. [Etiske aspekter ved chatrobotter i undervisning - misinformation og disinformationNår generativ AI producerer indhold, gør den det med en hastighed, kvalitet og volumen, som vi ikke tidligere har set før, og det er blevet stadig sværere for os at skelne mellem indhold skabt af mennesker og det, som er frembragt af generativ AI. Denne udfordring kommer vi til at![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-68.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nanoben_misinformation_and_disinformation_on_democracy.The_scen_88cd6f62-7ce6-43a6-8c8f-e67f2f8b8782.webp)](https://viden.ai/etiske-aspekter-ved-chatrobotter-i-undervisning-misinformation-og-disinformation/) Vi vil også anbefale TjekDet, som har en del materiale til undervisningen: [Bekymring for unges brug af chatbots ved det kommende folketingsvalgFolketingsvalget nærmer sig. Og mens de fleste danskere har prøvet turen til stemmeboksen før, er det for tusindvis af unge første gang, at de skal sætte deres kryds. Fælles for alle vælgere er, at dette valg er første gang, danskerne kan spørge chatbots til råds om, hvem de skal stemme på.![](https://viden.ai/content/images/icon/safari-pinned-tab-1.svg)TjekdetTjekDet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Unavngivet-1-20-4-.png)](https://www.tjekdet.dk/indsigt/bekymring-unges-brug-af-chatbots-ved-det-kommende-folketingsvalg?ref=viden.ai) --- ### Opdateret 17\. maj 2026 ## Sociale medier og AI skaber et mere opdelt mediebillede i valgkampen, viser ny SDU-undersøgelse Forskere fra Digital Democracy Centre har kortlagt, hvordan vælgere og politikere brugte digitale medier under valgkampen op til folketingsvalget. Traditionelle medier står fortsat stærkt: 76 procent fik ugentligt information om valget via etablerede nyhedsmedier, mens 71 procent siger det samme om sociale medier. AI er også blevet en del af vælgernes informationssøgning. Næsten hver femte dansker – især unge – har brugt en chatbot til at få viden om valget, og 5 procent har brugt den som støtte til selve stemmevalget. Samtidig forholder danskerne sig kritisk: 69 procent bryder sig ikke om, når politikere bruger AI, og lektor Curd Knüpfer, en af forskerne bag undersøgelsen, beskriver en kløft mellem vælgernes skepsis og politikernes faktiske brug af teknologien. Undersøgelsen peger også på et mere opdelt digitalt mediebillede, hvor vælgere og politikere samler sig på forskellige platforme alt efter politisk ståsted. Knüpfer forklarer, at X og Telegram i højere grad bruges af højrefløjen, mens Bluesky bruges af venstrefløjen. Algoritmerne favoriserer desuden kendte politikere, mens lokale og mindre profilerede kandidater opnår begrænset opmærksomhed. Forskerne forventer, at både den politiske opdeling, brugen af AI-værktøjer og influenceres betydning vil fylde mere ved fremtidige valg. [Danish elections 2026 in a high-choice information environment: Platforms, Fragmentation and AI![](https://viden.ai/content/images/icon/favIcon-3)Syddansk UniversitetJohansen, Emil Bakkensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/headerImage-3)](https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/publications/danish-elections-2026-in-a-high-choice-information-environment-pl/?ref=viden.ai) --- ## AI som kampagneværktøj ### AI-videoer og “slopaganda” præger starten på valgkampen Rambo-versioner af danske politikere og AI-genererede videoer spreder sig på sociale medier i valgkampen. Forskere kalder fænomenet “slopaganda” og peger på, at AI ændrer den måde, politiske budskaber formidles på. [Partiernes AI-videoer vækker opsigt: Valgkampen præges af ‘slopaganda’Som vi kender det fra Donald Trump, tester danske partier grænserne for brugen af AI i valgkampen, siger forsker til DR.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-178.ico)DRKevin Shakir![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/drv_partivideoer_3-1.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/partiernes-ai-videoer-vaekker-opsigt-valgkampen-praeges-af-slopaganda?ref=viden.ai) --- ### Folketingskandidat bruger AI som kampagnechef Kan AI være kampagnechef i en valgkamp? En dansk folketingskandidat bruger nu kunstig intelligens til at skrive opslag, udvikle strategi og producere kampagnemateriale. [‘Henning’ er kampagnechef for fynsk folketingskandidat: Han er bare ikke et menneskeFynsk folketingskandidat fra Moderaterne har valgt sig en særlig kampagnechef til at føre valgkamp for ham. Kampagnechefen er nemlig AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-176.ico)DRAnne Sofie Baardesø Porsmose![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/henning-og-andreas-lausen.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/henning-er-kampagnechef-fynsk-folketingskandidat-han-er-bare-ikke-et-menneske?ref=viden.ai) --- ### Sociale medier er blevet afgørende i politik Politik på sociale medier kræver mere end slogans. En ny analyse peger på, at partier, der forstår de digitale platforme, har lettere ved at tiltrække unge vælgere. [Tidligere kampagnechef gjorde Alex til »Daddy Vanopslagh«. For ham er det tydeligt, hvorfor S og V bløder unge vælgereVi vil have noget i bytte for vores tid på sociale medier. Denne udvikling har de to gamle partier, Socialdemokratiet og Venstre, misset – og når de nu desperat forsøger at ramme de unge, ender de alt for ofte med at ligne en far, der har taget kasketten omvendt på.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-18.png)BerlingskeMads Korsholm![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/146058786.webp)](https://www.berlingske.dk/synspunkter/tidligere-kampagnechef-gjorde-alex-til-daddy-vanopslagh-for-ham-er-det-tydeligt-hvorfor-s-og-v-bloeder-unge-vaelgere?ref=viden.ai) --- ### Flere folketingskandidater bruger AI i valgkampen Flere folketingskandidater bruger AI til at skrive kampagneindhold, men eksperter advarer om risikoen for mindre gennemsigtighed i den politiske kommunikation. [Flere folketingskandidater bruger kunstig intelligens i valgkampen: Se eksemplerne herFlere folketingskandidater lader kunstig intelligens skrive læserbreve og opslag på sociale medier. Det kan gøre det uklart, hvem vælgerne egentlig stemmer på, mener ekspert.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-179.ico)DRViktor Houman![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/photo_collage-10.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-folketingskandidater-bruger-kunstig-intelligens-i-valgkampen-se-eksemplerne-her?ref=viden.ai) --- ## AI som risiko for demokratiet ### Forskere advarer: Chatbots kan påvirke vælgeres politiske valg Kan en chatbot påvirke, hvor du sætter dit kryds? En test af ChatGPT og Snapchats MyAI viser, at svarene kan pege i retning af bestemte partier. Forskere advarer om, at teknologien kan få betydning for vælgernes beslutninger, hvis den bruges ukritisk. [Chatgpt synes, du skal stemme Radikale VenstreAt bruge chatbots til politiske anbefalinger kræver stor omtanke, da det kan blive afgørende for valget, siger forskere![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-28.png)TV 2 DANMARKSebastian Olsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/07d98f04-332b-4c55-891e-efd91e06497f)](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-03-04-chatgpt-synes-du-skal-stemme-radikale-venstre?ref=viden.ai) --- ### Googles AI kan påvirke vælgeres forståelse i valgkampen Googles AI-svar dukker nu op direkte i søgninger om politik. Men eksperter advarer: Teknologien kan både indeholde fejl og være svær at gennemskue. Derfor kan den få stor betydning for, hvordan vælgerne orienterer sig i en valgkamp. [Professor: Googles ai er en »kæmpe gamechanger« i valgkampenMed Googles ai-funktioner integreret i søgemaskinen er mulighederne for at finde svar på spørgsmål om valgkampen nærmest uendelige. Men eksperter advarer om fejl og uigennemskuelige algoritmer.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-29.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/BRITAIN-AI-PROTEST)](https://politiken.dk/kultur/medier/art10749905/Googles-ai-er-en-%C2%BBk%C3%A6mpe-gamechanger%C2%AB-i-valgkampen?ref=viden.ai) --- ### Misinformation og AI påvirker europæiske valg Deepfakes, falske nyheder og tusindvis af automatiserede profiler har påvirket flere europæiske valg i de seneste år. Eksperter advarer om, at det danske folketingsvalg i 2026 finder sted i en ny virkelighed præget af AI og digitale påvirkningskampagner. [Overblik: Fem valg i Europa, der blev udsat for misinformation eller skjult påvirkningFalske historier og netværk af TikTok-profiler er blevet brugt i kampen om at påvirke vælgerne.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-174.ico)DRThomas Prakash![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/valgiennytid_top_pic3.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/overblik-fem-valg-i-europa-der-blev-udsat-misinformation-eller-skjult-paavirkning?ref=viden.ai) --- ### AI-manipuleret video med dansk tv-vært brugt i russisk desinformation En falsk nyhed med en AI-manipuleret stemme fra en dansk tv-vært blev brugt i en prorussisk kampagne på sociale medier. Eksperter advarer om, at lignende forsøg på misinformation kan blive en del af den danske valgkamp. [Prorussere brugte Pia fra TV 2 til at sprede falske nyheder – og vi skal tage truslen »meget alvorligt«Bjørnen kommer, har PET sagt år efter år, men denne gang er det faktisk alvor, siger ekspert: Faren for, at Rusland vil sprede misinformation under valgkampen, er helt reel – og en lille, umiddelbart amatøragtig »aktion«, der bød på misbrug af en lokal TV 2-vært, giver indtryk af, hvad Danmark står over for. Og det er ikke for sjov.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-17.png)BerlingskeSimon Andersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/145797281.webp)](https://www.berlingske.dk/politik/prorussere-brugte-pia-fra-tv-2-til-at-sprede-falske-nyheder--og-vi-skal-tage-truslen-meget-alvorligt?ref=viden.ai) --- ### Brug din egen dømmekraft – ikke AI Skal AI hjælpe med at vælge din kandidat ved et valg? Demokratiske valg kræver personlig vurdering og kritisk tænkning – noget som teknologien ikke kan overtage. [Drop AI, når du skal bestemme dig for, hvem du vil stemme på. Brug ægte intelligens i stedet - AltingetAt vælge den rette kandidat at stemme på til kommunal- og regionalvalgene kan være svært. Det er dog en ekstremt dårlig idé at få hjælp til valget af kunstig intelligens - vi bør i stedet bruge ÆI - Ægte Intelligens, skriver Roger Buch.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-182.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/147644.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/drop-ai-naar-du-skal-stemme-brug-aegte-intelligens-i-stedet?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ### Danske politikere mangler klare visioner for AI's rolle i samfundet Debattøren Jacob Rosendal stiller spørgsmål ved, om danske politikere er klar til den hastige udvikling inden for AI. [Mit valg: Forvent få svar fra Liste AIMIT VALG // KOMMENTAR – “At AI-udviklingen går hurtigt, og at det er umuligt at bevare overblikket, fritager ikke politikerne fra ansvar,” skriver Jacob Rosendahl. “Danmarks teknologiske udvikling påvirkes på mange måder, men de 179 politikere på Christiansborg må forventes at have ideer og visioner, der kan omsættes til politik. Sådan er det på alle områder. Men hvad med AI?”![](https://viden.ai/content/images/icon/apple_icon-2.png)POVJacob Rosendal![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/povtop.jpg)](https://pov.international/mit-valg-forvent-faa-svar-fra-liste-ai/?ref=viden.ai) --- ## AI og demokrati i et bredere perspektiv ### AI-avatar stiller op til valg i Colombia En AI-avatar er kommet på stemmesedlen i Colombia. Projektet vil bruge kunstig intelligens til at indsamle vælgernes holdninger og omsætte dem til politiske beslutninger. [Blå kvinde på stemmesedlen i ColombiaI Colombia er en ai-model på stemmesedlen, men ifølge ekspert er der forbehold at tage højde for, når politik og kunstig intelligens sammenblandes.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-30.png)TV 2 DANMARKCoralie Eryeh Jensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/cf266b43-1fca-48bb-9415-83345eae18e5)](https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-03-04-blaa-kvinde-paa-stemmesedlen-i-colombia?ref=viden.ai) --- ### Chatbot anbefaler kritiseret valgtest Når vælgere spørger en chatbot om hjælp til at vælge parti, kan de få uventede anbefalinger. En ny undersøgelse viser, at Metas AI fremhæver en omdiskuteret valgtest, som forskere mener er politisk skæv. [Metas chatbot fremhæver udskældt valgtestIfølge valgforsker Kasper Møller Hansen er de store mediehuses valgtests langt mere balancerede.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-177.ico)DRMathilde Faurby![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/olivervalgtest.png)](https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/metas-chatbot-fremhaever-udskaeldt-valgtest?ref=viden.ai) --- ### Fiktivt parti med AI-formand skal sætte fokus på AI i politik Et nyt “parti” med AI-formand er dukket op midt i valgkampen. Men partiet er ikke ægte – det er skabt som et eksperiment for at vise, hvor hurtigt kunstig intelligens kan producere politisk indhold og skabe debat om teknologiens rolle i samfundet. [AI-LISTEN - Fremtiden kræver ledelseDanmarks nye stemme for teknologisk ansvarlighed. Vær med til at sikre et Danmark, der bruger AI klogt og ansvarligt.![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)Fremtiden kræver ledelse![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Favicon2.png)](https://www.ai-listen.dk/?ref=viden.ai) --- ### AI-sværme kan true tilliden i den demokratiske debat Autonome AI-sværme kan få politiske budskaber til at fremstå som ægte folkelig opbakning. Dette kan påvirke både vælgernes tillid, opfattelsen af, hvad flertallet mener, og den offentlige debat. [Demokratiet er i fare: Ai-sværme skaber syntetisk konsensusAutonome ai-agenter kan påvirke vælgernes opfattelse og tillid. De politiske partier bør indgå en pagt om ikke at anvende anonyme ai-sværme.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-31.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Untitled-20Artwork-1)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10752654/Ai-sv%C3%A6rme-skaber-syntetisk-konsensus?ref=viden.ai) ### Podcast: Et godt læremiddel skal skabe mening, praksis og faglig fordybelse URL: https://viden.ai/podcast-et-godt-laeremiddel-skal-skabe-mening-praksis-og-faglig-fordybelse/ Last updated: 2026-03-09T21:09:21.000Z I podcasten *Undervisning & Formidling* tager Anders Peter og Jeppe Bundsgaard fat på spørgsmålet om, hvad et godt læremiddel egentlig skal kunne, og hvordan undervisningen påvirkes af de materialer, lærerne vælger og bruger. Samtalen bevæger sig fra klassiske læremidler og fagdidaktik til AI, motivation, fællesskab og praksisnær læring. Podcasten kredser blandt andet om, hvordan undervisningen kan blive mere undersøgende, praksisnær og samarbejdsorienteret, og hvad det betyder for synet på både læremidler og teknologi. Den rejser også spørgsmålet om, hvilken rolle AI bør spille i skolen, og hvordan teknologien bedst kan understøtte lærerens didaktiske arbejde. Det er en samtale for dem, der ønsker at dykke længere ned i forholdet mellem læremidler, undervisning og AI i skolen. [Undervisning og formidlingEn podcast, der fokuserer på undervisning og skole. Gæsterne er interessante personer og/eller organisationer, der på hver deres måde forsøger at tænke nyt, inspirere og hjælpe andre på vej, når det gælder den gode undervisning og en skole i verdensklasse.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon_96x96-b7361fe0b4687cc0297234eb6d7607aa5c699e8c22fc8ae19a98c6d32fa403d2.png)Castro 2Anders Peter Nielsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0efl5tn77h2uxg08h5z2mwi9oikw)](https://castro.fm/podcast/220ff42f-cafc-4b9d-b1f1-c35556dca5a5?ref=viden.ai) ### Gymnasiet mangler en pædagogik for AI URL: https://viden.ai/gymnasiet-mangler-en-paedagogik-for-ai/ Last updated: 2026-03-07T09:15:08.000Z Docent, ph.d. og forskningsleder på læreruddannelsen ved UCN, Preben Olund Kirkegaard, argumenterer for, at AI ikke i sig selv er problemet. Teknologien kan fungere som en slags konstant feedbackpartner, der kan hjælpe elever med at forklare begreber, strukturere opgaver og udvikle idéer. Men læring opstår først, når eleverne selv bearbejder og forstår de forslag, som AI giver. Derfor er det afgørende, at undervisningen fokuserer på elevernes refleksion og faglige forståelse frem for blot det færdige produkt. Preben Olund Kirkegaard mener, at undervisningen derfor bør udvikle en egentlig pædagogik for brugen af AI. Lærere skal designe opgaver, hvor refleksion og faglig stillingtagen er centrale, og hvor AI bliver et eksplicit emne i undervisningen. Eleverne bør lære, hvordan AI fungerer, hvilke begrænsninger teknologien har, og hvordan man kan skelne mellem et sprogligt overbevisende svar og et fagligt korrekt svar. [Forskningsleder: Med ai i gymnasiet har vi fået en ny medspiller – men vi mangler en pædagogikAi er ikke gymnasiets største trussel. Den største trussel er, at vi reagerer med regulering i stedet for refleksion, skriver Preben Olund Kirkegaard i dette debatindlæg.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-50.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19062079%2Ftma7co%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fbillede-jpeg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article19060864.ece?ref=viden.ai) ### Billund Kommune har lagt en konkret AI-plan for skolerne URL: https://viden.ai/billund-kommune-har-lagt-en-konkret-ai-plan-for-skolerne/ Last updated: 2026-03-09T18:53:44.000Z Billund Kommune har brugt over halvandet år på at udvikle en konkret strategi for brugen af AI i skolerne. Målet er at give lærere og elever tydelige rammer, så AI anvendes fagligt relevant, pædagogisk gennemtænkt og med fokus på data og sikkerhed. Som led i strategien skal alle lærere deltage i workshops, og kommunen har taget et lukket værktøj i brug, hvor eleverne kan arbejde med sprogmodeller under mere kontrollerede forhold. Strategien lægger også vægt på, at AI skal bruges som støtte til idéudvikling og læring frem for som en genvej til færdige svar. Eleverne skal være kildekritiske, tjekke svarene og være åbne om, hvornår de bruger AI. Samtidig viser erfaringerne fra Billund, at arbejdet kræver tid, ledelsesopbakning og grundige afklaringer om blandt andet GDPR, risici og kompetenceudvikling. Erfaringen fra Billund er samtidig, at arbejdet kræver tid, ledelsesopbakning og grundige afklaringer om blandt andet GDPR, risici og kompetenceudvikling. [Kommune har indført en konkret ai-strategi i skolerne: »Det hjælper at være et sted, hvor der er nogle rimeligt gode retningslinjer«Billund Kommune har lagt en plan for brug af ai i skolen, men vejen dertil har været lang og kompliceret. Digitaliseringskonsulent har derfor ét godt råd til andre kommuner, der overvejer det samme.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-51.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19049715%2Ffgfr8a%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fchat-gpt---app-paa-iphone)](https://skolemonitor.dk/nyheder/inspiration/article19049614.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Er vi ved at gøre studerende dårligere til at tænke selv? URL: https://viden.ai/er-vi-ved-at-gore-studerende-darligere-til-at-taenke-selv/ Last updated: 2026-03-09T19:14:05.000Z I et debatindlæg i *Gymnasieskolen* beskriver journaliststuderende Emil Probst et tydeligt dobbeltsyn på AI i uddannelsessektoren. Han fremhæver, at AI-værktøjer kan være en stor støtte i studiearbejdet, fordi de kan hjælpe med at forstå svært stof, skabe overblik over omfattende materiale og give idéer til skriveprocessen. På den måde bliver AI en praktisk sparringspartner, der kan gøre arbejdet mere overskueligt for elever og studerende. Samtidig advarer han mod, at den voksende brug af AI kan få nogle til at vælge den hurtige løsning frem for selv at tænke, analysere og arbejde sig gennem det fagligt krævende. Han understreger, at det ikke kun handler om dovenskab, men også om et stort arbejdspres, meget pensum og et ønske om at nå sine opgaver til tiden. Pointen er derfor, at AI både kan understøtte læring og risikere at svække den, hvis teknologien bruges som erstatning for selvstændigt arbejde. [Er vi cooked, chat?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180.ico)Helene-Marselisborg-foto-aspect-ratio-348-234Emil Probst![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1059879.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/er-vi-cooked-chat/?ref=viden.ai) ### AI i skolen kræver tydelig ledelse og fælles retning URL: https://viden.ai/ai-i-skolen-kraever-tydelig-ledelse-og-faelles-retning/ Last updated: 2026-03-07T08:58:24.000Z Forlagsredaktør Maria Appel Bangshøj fra Dafolo peger i Skoleliv på, at AI i stigende grad fylder i skolen, men at arbejdet med teknologien organiseres meget forskelligt fra skole til skole. Nogle skoler har tydelige rammer og en fælles retning, mens andre overlader ansvaret til den enkelte lærer. Hun sammenligner situationen med indførelsen af læringsplatforme i 2016, hvor mange skoler brugte såkaldte superbrugere til at hjælpe deres kolleger. Erfaringen viste dog, at det var svært at skabe reelt ejerskab hos alle medarbejdere, fordi forandringen var kompleks og krævede meget tid. Derfor fremhæver hun et dobbelt didaktisk ansvar i arbejdet med AI. Ledelsen skal skabe klare rammer og en tydelig retning for arbejdet, så lærerne ikke står alene med opgaven. Samtidig skal lærerne både bruge AI fagligt i undervisningen og hjælpe eleverne med at forstå, hvornår og hvordan det giver mening at bruge teknologien. Pointen er, at læring ikke opstår af teknologien i sig selv, men af den måde, undervisningen planlægges og gennemføres på. Derfor bør AI i skolen først og fremmest ses som et ledelsesansvar og en fælles didaktisk opgave. [Redaktør: Ai i skolen kræver stærk ledelse frem for superbrugereLedelsen skal have ikke alle svar omkring kunstig intelligens i skolen, men den skal tage ansvar for at skabe fælles rammer, tydelig retning og tryghed i arbejdet, skriver debattør.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-49.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F18033150%2Fpl20jz%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fmariabangshoej-jpg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19073274.ece?ref=viden.ai) ### Tech & Trivsel lukker og retter blikket mod AI URL: https://viden.ai/tech-trivsel-lukker-og-retter-blikket-mod-ai/ Last updated: 2026-03-03T17:24:49.000Z Netværket Tech og Trivsel blev dannet i 2022 for at sætte fokus på skærmbrug, techgiganters indflydelse og behovet for regulering. Ifølge skribenterne har den techkritiske dagsorden rykket sig markant siden da. Der er indført mobilfrihed og skærmanbefalinger i skolen, begrænsninger i dagtilbud, investeringer i flere fysiske skolebøger samt politiske initiativer mod deepfakes og sociale medier rettet mod børn. Nu peger netværket på fem nye udfordringer knyttet til AI, nemlig digital suverænitet, sikkerhed og beredskab, psykologisk trivsel, bæredygtighed og risikoen for kognitiv outsourcing. De advarer mod afhængighed af udenlandske platforme, energiforbrug fra datacentre og en udvikling, hvor mennesker overlader tænkning og relationsarbejde til AI. Derfor efterlyser netværket en bred debat om regulering og ansvarlig anvendelse af AI. Læs hele kronikken her: [Techkritisk netværk nedlægger sig: Vi har taget syvmileskridt i kampen mod digitaliseringens skyggesider - AltingetPå få år har den techkritiske dagsorden rykket sig markant i Danmark, og vi har vist, at digitaliseringen ikke er en naturkraft. Nu må vi tage fat på AI’s konsekvenser for demokrati, trivsel og viden, skriver netværket Tech & Trivsel, der nedlægger sig selv efter tre år.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/152462.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/14-aktoerer-vi-kan-aendre-kursen-for-tech-nu-gaelder-det-ai?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Måler vi det, der betyder noget? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-maler-vi-det-der-betyder-noget/ Last updated: 2026-03-03T07:36:58.000Z Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelsessystemet. I denne uge har vi fokus på AI, der udstiller en række svagheder i vores nuværende evalueringskultur. Det har fået ledelsen på Arts ved Aarhus Universitet til at slå fast, at [den klassiske skriftlige eksamen har mistet sin værdi](#ARTS). Samtidig opfordrer lektieforsker Flemming B. Olsen til helt at [afskaffe hjemmearbejde på ungdomsuddannelserne](#lektier), fordi AI gør det for nemt at springe over gærdet. Det rejser spørgsmålet om, hvad læreren egentlig skal bruge sin tid på. Gymnasielærer Anja Lea Olsen fortæller i podcasten Lærerværelset, hvordan hun bruger [selvudviklede chatbots til at rette opgaver og planlægge undervisning ](#podcast-1)og dermed frigiver tid til det, der ikke kan automatiseres. Den amerikanske engelsklærer Masheika Allgood advarer dog mod at gå for langt i den retning. [Når rettearbejdet overlades til AI, svækkes relationen og lærerens føling med elevens reelle niveau.](#retter) Det er to perspektiver, der ikke nødvendigvis modsiger hinanden, men som sætter rammen for en nødvendig samtale. Ugens øvrige debatindlæg peger ned i præcis samme problematik. - Psykolog Johnny Werngreen fremhæver, [at gymnasiets snydeproblem i virkeligheden er et systemproblem](#snydeproblem), fordi vi fastholder en eksamenslogik fra tiden før AI. - Lars Frisdahl og Mathias Lund advarer om, at AI let skubber undervisningen mod mere produktion, men [at mere output ikke er det samme som mere læring.](#produktion) - Anja Lea Olsen understreger, at [vi ikke kan opnå maksimal kontrol, retfærdighed og autenticitet på én gang](#udfordre), når vi bedømmer elevernes skriftlige arbejde. - Christiane Vejlø påpeger i podcasten Bæredygtig Business vigtigheden af, [at etik, konsekvensanalyse og kildekritik for alvor kommer på skoleskemaet.](#etik) Budskabet er det samme. Vi er nødt til at gentænke prøveformer og undervisning, så vi vurderer processen, refleksionen og dømmekraften frem for det fejlfrie slutprodukt. Samtidig rykker teknologien hastigt ind i klasseværelserne på nye måder. Et godt eksempel er iværksætteren Kim Østergaard, [der på blot tre uger har bygget og udrullet den adaptive læringsplatform SkoleElev.ai](#platform). Det er netop denne type lynhurtige udvikling og fremvækst af nye vibe-kodede platforme, jeg tager fat på i ugens kommentar. Her advarer jeg om, at [de mange dashboards risikerer at give os tunnelsyn](#ugens-kommentar), hvor vi forveksler smarte grafer med reel læring. God læselyst med nyhedsbrevet --- ## Universiteterne skal nytænke eksamensformer Når AI kan skrive opgaver på få minutter, mister den klassiske skriftlige eksamen sin værdi som mål for faglig kunnen. En kronik fra ledelsen på Arts ved Aarhus Universitet peger på, at universiteterne må gentænke både eksamensformer, undervisning og samarbejdet med arbejdsmarkedet. Kronikken peger på tre udfordringer. Skriftlige opgaver kan ikke længere måle individuel kunnen. Uddannelserne skal forberede de studerende til et arbejdsmarked præget af AI. Fagene må også selv forandre sig. Her fremhæves humaniora som særligt godt rustet, fordi fagene i forvejen træner kritisk analyse og vurdering, kompetencer der bliver centrale, når tekstproduktion er automatiseret. I kronikken afvises en tilbagevenden til forbud og pen og papir-eksamener. I stedet argumenteres der for at omfavne udviklingen og sætte kritisk evaluering og samspillet mellem mennesker og AI i centrum. [På de humanistiske uddannelser har vi i årtier undervist studerende i præcis den kompetence, der nu bliver afgørendeHvordan skal uddannelserne tilpasse sig, når kunstig intelligens kan skrive bedre opgaver end de fleste studerende? På universiteterne kæmper vi ikke kun med at finde nye eksamensformer. Vi arbejder på at løse et problem, der rammer hele samfundet: Hvordan vurderer vi folks kompetencer, når vi ikke længere kan stole på deres skriftlige produkter?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-26.png)Politiken - Den levende avis](https://politiken.dk/debat/kroniken/art10700978/P%C3%A5-de-humanistiske-uddannelser-har-vi-i-%C3%A5rtier-undervist-studerende-i-pr%C3%A6cis-den-kompetence-der-nu-bliver-afg%C3%B8rende?ref=viden.ai) --- ## Lektieforsker vil flytte lektier ind i skoletiden på grund af AI I et interview til Uddannelsesmonitor forklarer Flemming B. Olsen, som i mere end 15 år har forsket i lektier og har skrevet ph.d. om emnet ved Syddansk Universitet, mener, at det ikke længere giver mening at lade elever på ungdomsuddannelser lave hjemmearbejde. Ifølge ham har udviklingen inden for AI gjort problemstillingen akut, fordi mange elever bruger AI til at løse deres opgaver derhjemme. Samtidig afviser han, at hjemmearbejde i sin nuværende form nødvendigvis lærer elever at arbejde selvstændigt. Mange oplever lektier som en tvang i fag, de ikke interesserer sig for, og vælger derfor AI som genvej. Hvis arbejdet foregår i skolen, kan læreren følge processen, tale med eleverne om deres brug af AI og i højere grad bedømme arbejdsprocessen frem for det færdige produkt. Forslaget vil ændre lærerrollen. Lærere skal i højere grad vurdere proces, refleksion og brug af værktøjer frem for kun det endelige resultat. Ifølge Flemming B. Olsen kræver det nye løsninger, som kan variere fra fag til fag, men han peger på projekter, hvor modellen allerede er afprøvet med positive erfaringer. [Lektieforsker opfordrer til at fjerne lektielæsning: Det giver ikke længere meningDet er – særligt på grund af kunstig intelligens – på tide at fjerne lektielæsningen fra hjemmet og flytte det over i skolen, vurderer lektieekspert.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-47.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19034741.ece?ref=viden.ai) --- ## Podcast: Gymnasielærer har udviklet egne chatbots til rettearbejde og planlægning I podcasten Lærerværelset sættes der fokus på, hvordan undervisere kan bruge AI uden for klasselokalet. Gæst i episoden er Anja Lea Olsen, cand.scient. i biofysik og lektor i fysik på H.C. Ørsted Gymnasium i Lyngby. Hun har udviklet en række specialiserede chatbots, der hjælper hende med at rette elevopgaver, skrive mails, planlægge undervisningsforløb og analysere data. For Anja Lea Olsen fungerer chatbotterne som en form for digital assistent, der kan frigive tid i en travl hverdag. De bruges blandt andet til at skabe variation i undervisningen og til at effektivisere administrative opgaver. Dermed bliver AI et redskab, der understøtter lærerens forberedelse og overblik frem for selve undervisningssituationen. Lyt med her: [Gymnasieforskning: Lærerværelset: #35 Har du også en chatbot, der retter dine elevers opgaver?Det har Anja. I denne episode undersøger Lærerværelset, hvordan undervisere kan bruge kunstig intelligens uden for klasselokalet.![](https://viden.ai/content/images/icon/670e1d44654e301beb7566bb_Favicon.png)GymnasieforskningGymnasieforskning![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/69a596be6b31d63b1f3740ad_35_og.jpg)](https://www.gymnasieforskning.dk/episode/35-har-du-ogsa-en-chatbot-der-retter-dine-elevers-opgaver?ref=viden.ai) --- ## Når læreren retter opgaverne, styrkes relationen og læringen I det amerikanske magasin EdSurge fortæller Masheika Allgood, om sit arbejde som engelsklærer i 7\. klasse på en skole i Florida. Hun brugte systematisk diagnostisk testning og målrettet feedback til at løfte alle elevers faglige niveau. Ved at kortlægge elevernes reelle kompetencer fra årets start kunne hun planlægge undervisningen præcist og løbende justere den. Ifølge hende var det denne tætte kobling mellem vurdering og undervisning, der skabte faglig fremgang. Artiklen sætter hendes praksis i kontrast til den stigende brug af AI til automatisk feedback og bedømmelse. Selvom AI kan effektivisere rettearbejdet, advarer hun mod at reducere vurdering til effektivitet. Feedback handler også om relationer, dømmekraft og ansvar. Spørgsmålet er derfor, hvad der sker med læringen, hvis vurderingen i stigende grad overlades til AI. [What Students Gain When Teachers — Not AI — Grade Students’ Work - EdSurge NewsHow a lawyer-turned-teacher-turned-AI ethicist used assessment to personalize instruction before AI-powered edtech existed.![](https://viden.ai/content/images/icon/touch-icon-152-8d62be7cc6c3f70fec3534f5d3473c679926e55aa076983ea3dfde5a5caeb5e0-7.png)EdSurgeMasheika Allgood![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/shutterstock_2157839899-1771377212.jpg)](https://www.edsurge.com/news/2026-02-24-what-students-gain-when-teachers-not-ai-grade-students-work?ref=viden.ai) --- ## Gymnasiets snydeproblem med AI er et systemproblem Psykolog Johnny Werngreen skriver i et debatindlæg i Politiken, at det mest bemærkelsesværdige ved EVA’s nye undersøgelse ikke er, at gymnasieelever bruger AI, men at skolesystemet stadig er indrettet, som om de ikke gør. Gymnasiet er eksamensstyret, og når prøverne stadig bygger på en logik fra før AI, følger undervisningen med. Resultatet er, at elever oplever opgaverne som meningsløse ritualer frem for reel læring. Han er kritisk over for undervisningsminister Mattias Tesfayes udtalelser om “åndsfyrsterne i rektorkredse”, som han mener implicit placerer ansvaret hos skolerne, mens ministeriet selv beholder styringsredskaberne. Rektorer kan fortolke og justere, men de kan ikke på egen hånd ændre eksamensformer eller nationale mål. Løsningen kræver, at prøveformer gentænkes, at læringsmålene bliver tydeligere, og at skolerne får et egentligt mandat til at afprøve nye evalueringsformer. Fortsætter man som nu, vil det ende med, at eleverne bebrejdes for at navigere rationelt i et system, der ikke har indrettet sig efter den virkelighed, de lever i. [Selvfølgelig bruger gymnasieelever ai til eksaminer og afleveringer. Indret dog systemet derefterHvis værktøjerne findes, må prøverne måle det, mennesker kan med værktøjerne og ikke uden dem.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-27.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Techgiganter-20har-20indsat-20AI-chatbots-20i-20b-C3-B8rns-20skolecomputere)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10734312/Selvf%C3%B8lgelig-bruger-gymnasieelever-ai-til-eksaminer-og-afleveringer.-Indret-dog-systemet-derefter?ref=viden.ai) --- ## AI skal rammesættes, så læring ikke reduceres til produktion Lars Frisdahl, uddannelseskonsulent hos Fonden for Entreprenørskab, og Mathias Lund, AI-projektleder og læringskonsulent hos CBS, argumenterer for, at AI allerede er en fast del af hverdagen i skoler og på uddannelsesinstitutioner. Derfor er dialog om ansvarlig brug ikke nok. Der er brug for en tydelig pædagogisk og strategisk retning. De peger på, at AI let skubber undervisningen mod mere output, for eksempel hurtigere afleveringer og flottere produkter. Men mere produktion er ikke det samme som mere læring. Hvis skolen ensidigt fokuserer på det, der kan måles og leveres, risikerer man at svække arbejdet med dømmekraft, forståelse og demokratisk deltagelse. Spørgsmålet bør derfor være, hvem eleverne lærer for, og hvordan deres viden kan skabe værdi for andre. Debatindlægget fremhæver, at dannelse uden handlekompetence kan blive abstrakt, mens handleorientering uden dannelse kan blive tom produktion. Entreprenørskabs- og innovationsdidaktik nævnes som tilgange, der kan forbinde viden med ansvarlig handling i virkelige sammenhænge. Når elever arbejder med konkrete modtagere uden for skolen, ændres opgavens karakter, fordi formål, etik og målgruppe bliver centrale elementer. På den måde kobles teknologisk forståelse og kritisk dømmekraft til konkret handling. [Uddannelseskonsulenter: Uden dannelse risikerer AI at reducere læring til produktionDer er brug for at rammesætte den nye teknologi i skolen og på uddannelserne – og det kræver tydelig pædagogisk og strategisk, lyder det fra dagens debattører.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-48.svg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19063408.ece?ref=viden.ai) --- ## AI udfordrer gymnasiets opgaver Anja Lea Olsen skriver i Gymnasieskolen om, hvordan generative AI-værktøjer har udfordret tilliden til de store skriftlige opgaver som dokumentation for elevernes selvstændige kompetencer. Hvis AI ses som et snydeproblem, peger løsningen mod mere kontrol og overvågning, men det kan skabe mistillid og kunstige arbejdsvilkår. Hvis AI derimod integreres åbent, øges relevansen i forhold til videregående uddannelser og arbejdsmarkedet, men det ændrer samtidig, hvad karakteren måler og gør bedømmelsen mere kompleks. Med henvisning til VIVE’s evaluering fremhæves det, at elever bruger AI nuanceret og ofte oplever uklarhed om reglerne. Pointen er, at vi ikke kan maksimere kontrol, retfærdighed, autenticitet og gennemførlighed på én gang. AI og bedømmelse er derfor ikke et problem med en endelig løsning, men et grundvilkår der kræver bevidste prioriteringer. [AI og skriftlige opgaver – hvad nu hvis vi stiller det forkerte spørgsmål?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-172.ico)Anders-Skov-Sigsgaard-blogger-scaled-aspect-ratio-348-234Anja Lea Olsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Anja-Lea-Olsen-WEB-aspect-ratio-348-234-1024x688-1.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/ai-og-skriftlige-opgaver-hvad-nu-hvis-vi-stiller-det-forkerte-spoergsmaal/?ref=viden.ai) --- ## Podcast: AI, digitalisering og etik I podcasten Bæredygtig Business taler vært Steffen Max Høgh med medieanalytiker Christiane Vejlø om frygt, håb og ansvar i udviklingen af AI. Samtalen kredser om flere niveauer af bekymring, herunder risikoen for jobtab, trusler mod menneskeheden og mere eksistentielle spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske i en tid, hvor teknologien kan forlænge livet og ændre vores relationer. I forhold til skolen understreges vigtigheden af undervisning i konsekvensanalyse, kildekritik og etik, så flere end de teknologisk interesserede elever får indsigt i AI. --- ## Datterens spørgsmål førte til ny AI-læringsplatform Da Kim Østergaards datter spurgte, om han kunne bygge en platform, der kunne hjælpe hende med at blive bedre i skolen, gik han i gang med at udvikle [SkoleElev.ai.](https://skoleelev.ai/?ref=viden.ai) På blot tre uger var den første version klar til test. Platformen tilpasser undervisningen til den enkelte elev ved hjælp af en læringsstiltest baseret på VARK-modellen samt en vurdering af elevens faglige niveau. Indhold og sværhedsgrad justeres automatisk, så eleverne kan arbejde på forskellige klassetrin i forskellige fag. Eleverne kan blandt andet få læst tekster højt, tage billeder af opgaver fra deres skolebøger og få genereret forklaringer eller nye øveopgaver. Der er indbygget belønningselementer, der skal understøtte elevernes motivation. Der har været enkelte fejl og kritiske spørgsmål, blandt andet om ophavsret, men responsen fra lærerne beskrives som overvejende positiv. Kim Østergaard efterlyser samtidig en bredere debat om AI i skolen, hvor fokus rettes mod at styrke elevernes kreative og menneskelige kompetencer frem for primært at handle om snyd. [Datterens spørgsmål satte far i gang: Nu spreder Kims løsning sig på skolerDa hans datter en dag stillede et enkelt spørgsmål ved køkkenbordet, tog iværksætter Kim Østergaard en beslutning, han normalt aldrig ville tage. Tre uger senere var en helt ny platform klar til test. I dag er den allerede taget i brug på flere skoler.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-39.png)JydskeVestkystenHenrik Dürr hedjv.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0c29a1f5-3342-4fb2-8999-1db898b6d0ee_1_90_0_810_1320_743_1920_1080_579c8df0.jpg)](https://jv.dk/vejen/datterens-spoergsmaal-satte-far-i-gang-nu-spreder-kims-loesning-sig-paa-skoler?ref=viden.ai) --- ## Når gode intentioner skygger for reel læring De seneste fire år er der kommet rigtig mange nye læringssystemer til. Særligt efter at "vibe-kodning" (hvor man koder ved hjælp af AI) er brudt igennem, er udviklingen eksploderet. Pludselig kan engagerede forældre og ildsjæle bygge på tre uger, hvad der før tog store tech-virksomheder flere år. Den slags nysgerrighed og handlekraft er præcis det, der skubber til vores vante forestillinger om skolesystemet. Det skal vi byde velkommen, for hvis vi bare gør, som vi plejer, rykker vi os ikke. Men vi er nødt til at se kritisk på den tendens, de mange nye AI-drevne systemer fører med sig. Her ser vi ofte et meget instrumentelt læringssyn og et massivt fokus på learning dashboards, hvor man kan følge alle dele af læringen. Og med vibe-kodning er det blevet nemmere at indsamle data, vise dem i grafer og tydeliggøre progression. Men hvem har tid til at afkode dem i en hektisk hverdag, og ender vi blot med at indsamle irrelevante data i troen om, at det gør os bedre? I mit kandidatspeciale fra 2017 arbejdede jeg med elevernes formative feedback og brugte maskinlæring (en form for AI) til at behandle data fra undervisningen og præsentere dem på en meningsfuld måde for læreren. Udfordringen var, at radardiagrammerne og min "læringspuls" var svære at afkode for både læreren og eleverne, fordi de skulle forklares igen og igen. Det skabte et lag mellem eleven og læreren og svækkede netop den relation, som opstår i det direkte møde. Og så er det værd at bemærke, at teknologierne måler forsvindende lidt af det, der i virkeligheden sker i undervisningen. Jeg mener derfor, at vi skal passe på, at vi ikke ender i et tunnelsyn, hvor vi forveksler det målte med det, der virkelig sker i undervisningen. ### Podcast: Gymnasielærer har udviklet egne chatbots til rettearbejde og planlægning URL: https://viden.ai/podcast-gymnasielaerer-har-udviklet-egne-chatbots-til-rettearbejde-og-planlaegning/ Last updated: 2026-03-02T18:19:16.000Z I podcasten Lærerværelset sættes der fokus på, hvordan undervisere kan bruge AI uden for klasselokalet. Gæst i episoden er Anja Lea Olsen, cand.scient. i biofysik og lektor i fysik på H.C. Ørsted Gymnasium i Lyngby. Hun har udviklet en række specialiserede chatbots, der hjælper hende med at rette elevopgaver, skrive mails, planlægge undervisningsforløb og analysere data. For Anja Lea Olsen fungerer chatbotterne som en form for digital assistent, der kan frigive tid i en travl hverdag. De bruges blandt andet til at skabe variation i undervisningen og til at effektivisere administrative opgaver. Dermed bliver AI et redskab, der understøtter lærerens forberedelse og overblik frem for selve undervisningssituationen. Lyt med her: [Gymnasieforskning: Lærerværelset: #35 Har du også en chatbot, der retter dine elevers opgaver?Det har Anja. I denne episode undersøger Lærerværelset, hvordan undervisere kan bruge kunstig intelligens uden for klasselokalet.![](https://viden.ai/content/images/icon/670e1d44654e301beb7566bb_Favicon.png)GymnasieforskningGymnasieforskning![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/69a596be6b31d63b1f3740ad_35_og.jpg)](https://www.gymnasieforskning.dk/episode/35-har-du-ogsa-en-chatbot-der-retter-dine-elevers-opgaver?ref=viden.ai) ### AI skal rammesættes, så læring ikke reduceres til produktion URL: https://viden.ai/ai-skal-rammesaettes-sa-laering-ikke-reduceres-til-produktion/ Last updated: 2026-03-02T18:11:03.000Z Lars Frisdahl, uddannelseskonsulent hos Fonden for Entreprenørskab, og Mathias Lund, AI-projektleder og læringskonsulent hos CBS, argumenterer for, at AI allerede er en fast del af hverdagen i skoler og på uddannelsesinstitutioner. Derfor er dialog om ansvarlig brug ikke nok. Der er brug for en tydelig pædagogisk og strategisk retning. De peger på, at AI let skubber undervisningen mod mere output, for eksempel hurtigere afleveringer og flottere produkter. Men mere produktion er ikke det samme som mere læring. Hvis skolen ensidigt fokuserer på det, der kan måles og leveres, risikerer man at svække arbejdet med dømmekraft, forståelse og demokratisk deltagelse. Spørgsmålet bør derfor være, hvem eleverne lærer for, og hvordan deres viden kan skabe værdi for andre. Debatindlægget fremhæver, at dannelse uden handlekompetence kan blive abstrakt, mens handleorientering uden dannelse kan blive tom produktion. Entreprenørskabs- og innovationsdidaktik nævnes som tilgange, der kan forbinde viden med ansvarlig handling i virkelige sammenhænge. Når elever arbejder med konkrete modtagere uden for skolen, ændres opgavens karakter, fordi formål, etik og målgruppe bliver centrale elementer. På den måde kobles teknologisk forståelse og kritisk dømmekraft til konkret handling. [Uddannelseskonsulenter: Uden dannelse risikerer AI at reducere læring til produktionDer er brug for at rammesætte den nye teknologi i skolen og på uddannelserne – og det kræver tydelig pædagogisk og strategisk, lyder det fra dagens debattører.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-48.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19063596%2Fro48i0%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fmixcollage-27-feb-2026-03-33-pm-4337-jpg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19063408.ece?ref=viden.ai) ### Podcast: AI, digitalisering og etik URL: https://viden.ai/podcast-ai-digitalisering-og-etik/ Last updated: 2026-03-02T18:04:13.000Z I podcasten Bæredygtig Business taler vært Steffen Max Høgh med medieanalytiker Christiane Vejlø om frygt, håb og ansvar i udviklingen af AI. Samtalen kredser om flere niveauer af bekymring, herunder risikoen for jobtab, trusler mod menneskeheden og mere eksistentielle spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske i en tid, hvor teknologien kan forlænge livet og ændre vores relationer. I forhold til skolen understreges vigtigheden af undervisning i konsekvensanalyse, kildekritik og etik, så flere end de teknologisk interesserede elever får indsigt i AI. ### Lektieforsker vil flytte lektier ind i skoletiden på grund af AI URL: https://viden.ai/lektieforsker-vil-flytte-lektier-ind-i-skoletiden-pa-grund-af-ai/ Last updated: 2026-03-02T18:04:24.000Z I et interview til Udddannelsesmonitor forkarer Flemming B. Olsen, som i mere end 15 år har forsket i lektier og har skrevet ph.d. om emnet ved Syddansk Universitet, mener, at det ikke længere giver mening at lade elever på ungdomsuddannelser lave hjemmearbejde. Ifølge ham har udviklingen inden for AI gjort problemstillingen akut, fordi mange elever bruger AI til at løse deres opgaver derhjemme. Samtidig afviser han, at hjemmearbejde i sin nuværende form nødvendigvis lærer elever at arbejde selvstændigt. Mange oplever lektier som en tvang i fag, de ikke interesserer sig for, og vælger derfor AI som genvej. Hvis arbejdet foregår i skolen, kan læreren følge processen, tale med eleverne om deres brug af AI og i højere grad bedømme arbejdsprocessen frem for det færdige produkt. Forslaget vil ændre lærerrollen. Lærere skal i højere grad vurdere proces, refleksion og brug af værktøjer frem for kun det endelige resultat. Ifølge Flemming B. Olsen kræver det nye løsninger, som kan variere fra fag til fag, men han peger på projekter, hvor modellen allerede er afprøvet med positive erfaringer. [Lektieforsker opfordrer til at fjerne lektielæsning: Det giver ikke længere meningDet er – særligt på grund af kunstig intelligens – på tide at fjerne lektielæsningen fra hjemmet og flytte det over i skolen, vurderer lektieekspert.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-47.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19048232%2F3rc88k%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fmarkant-skolefremgang-blandt-de-unge-i-ghettoerne)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19034741.ece?ref=viden.ai) ### Ledelse i morgen - Ledelse i mødet med kunstig intelligens URL: https://viden.ai/ledelse-i-morgen-ledelse-i-modet-med-kunstig-intelligens/ Last updated: 2026-02-28T07:13:20.000Z I dette nummer af *Ledelse i Morgen* sættes der fokus på kunstig intelligens som en ledelsesopgave. Artiklerne belyser, hvordan ledelsen kan arbejde strategisk, etisk og praksisnært med teknologien – både i sin egen ledelsespraksis og i understøttelsen af medarbejdernes arbejde. [Kan læses online på ISSUU](https://issuu.com/dafoloforlag/docs/ledelse%5Fi%5Fmorgen%5F-%5Fnr.%5F1%5Fferuar%5F2026%5F29.%5Frgang?ref=viden.ai) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** Feb 2026 ****ISSN:** 2446-1717 ****Forlag**: Dafolo A/S ### Gymnasiets snydeproblem med AI er et systemproblem URL: https://viden.ai/gymnasiets-snydeproblem-med-ai-er-et-systemproblem/ Last updated: 2026-02-28T10:29:42.000Z Psykolog Johnny Werngreen skriver i et debatindlæg i Politiken, at det mest bemærkelsesværdige ved EVA’s nye undersøgelse ikke er, at gymnasieelever bruger AI, men at skolesystemet stadig er indrettet, som om de ikke gør. Gymnasiet er eksamensstyret, og når prøverne stadig bygger på en logik fra før AI, følger undervisningen med. Resultatet er, at elever oplever opgaverne som meningsløse ritualer frem for reel læring. Han er kritisk over for undervisningsminister Mattias Tesfayes udtalelser om “åndsfyrsterne i rektorkredse”, som han mener implicit placerer ansvaret hos skolerne, mens ministeriet selv beholder styringsredskaberne. Rektorer kan fortolke og justere, men de kan ikke på egen hånd ændre eksamensformer eller nationale mål. Løsningen kræver, at prøveformer gentænkes, at læringsmålene bliver tydeligere, og at skolerne får et egentligt mandat til at afprøve nye evalueringsformer. Fortsætter man som nu, vil det ende med, at eleverne bebrejdes for at navigere rationelt i et system, der ikke har indrettet sig efter den virkelighed, de lever i. [Selvfølgelig bruger gymnasieelever ai til eksaminer og afleveringer. Indret dog systemet derefterHvis værktøjerne findes, må prøverne måle det, mennesker kan med værktøjerne og ikke uden dem.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-27.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Techgiganter-20har-20indsat-20AI-chatbots-20i-20b-C3-B8rns-20skolecomputere)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10734312/Selvf%C3%B8lgelig-bruger-gymnasieelever-ai-til-eksaminer-og-afleveringer.-Indret-dog-systemet-derefter?ref=viden.ai) ### AI udfordrer gymnasiets opgaver URL: https://viden.ai/ai-udfordrer-gymnasiets-opgaver/ Last updated: 2026-03-02T17:55:23.000Z Anja Lea Olsen skriver i Gymnasieskolen om, hvordan generative AI-værktøjer har udfordret tilliden til de store skriftlige opgaver som dokumentation for elevernes selvstændige kompetencer. Hvis AI ses som et snydeproblem, peger løsningen mod mere kontrol og overvågning, men det kan skabe mistillid og kunstige arbejdsvilkår. Hvis AI derimod integreres åbent, øges relevansen i forhold til videregående uddannelser og arbejdsmarkedet, men det ændrer samtidig, hvad karakteren måler og gør bedømmelsen mere kompleks. Med henvisning til VIVE’s evaluering fremhæves det, at elever bruger AI nuanceret og ofte oplever uklarhed om reglerne. Pointen er, at vi ikke kan maksimere kontrol, retfærdighed, autenticitet og gennemførlighed på én gang. AI og bedømmelse er derfor ikke et problem med en endelig løsning, men et grundvilkår der kræver bevidste prioriteringer. [AI og skriftlige opgaver – hvad nu hvis vi stiller det forkerte spørgsmål?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-172.ico)Anders-Skov-Sigsgaard-blogger-scaled-aspect-ratio-348-234Anja Lea Olsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Anja-Lea-Olsen-WEB-aspect-ratio-348-234-1024x688-1.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/ai-og-skriftlige-opgaver-hvad-nu-hvis-vi-stiller-det-forkerte-spoergsmaal/?ref=viden.ai) ### Når læreren retter opgaverne, styrkes relationen og læringen URL: https://viden.ai/nar-laereren-retter-opgaverne-styrkes-relationen-og-laeringen/ Last updated: 2026-03-02T18:33:10.000Z I det amerikanske magasin EdSurge fortæller Masheika Allgood, om sit arbejde som engelsklærer i 7\. klasse på en skole i Florida. Hun brugte systematisk diagnostisk testning og målrettet feedback til at løfte alle elevers faglige niveau. Ved at kortlægge elevernes reelle kompetencer fra årets start kunne hun planlægge undervisningen præcist og løbende justere den. Ifølge hende var det denne tætte kobling mellem vurdering og undervisning, der skabte faglig fremgang. Artiklen sætter hendes praksis i kontrast til den stigende brug af AI til automatisk feedback og bedømmelse. Selvom AI kan effektivisere rettearbejdet, advarer hun mod at reducere vurdering til effektivitet. Feedback handler også om relationer, dømmekraft og ansvar. Spørgsmålet er derfor, hvad der sker med læringen, hvis vurderingen i stigende grad overlades til AI. [What Students Gain When Teachers — Not AI — Grade Students’ Work - EdSurge NewsHow a lawyer-turned-teacher-turned-AI ethicist used assessment to personalize instruction before AI-powered edtech existed.![](https://viden.ai/content/images/icon/touch-icon-152-8d62be7cc6c3f70fec3534f5d3473c679926e55aa076983ea3dfde5a5caeb5e0-7.png)EdSurgeMasheika Allgood![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/shutterstock_2157839899-1771377212.jpg)](https://www.edsurge.com/news/2026-02-24-what-students-gain-when-teachers-not-ai-grade-students-work?ref=viden.ai) ### Datterens spørgsmål førte til ny AI-læringsplatform på seks skoler URL: https://viden.ai/datterens-sporgsmal-forte-til-ny-ai-laeringsplatform-pa-seks-skoler/ Last updated: 2026-02-27T20:06:40.000Z Da Kim Østergaards datter spurgte, om han kunne bygge en platform, der kunne hjælpe hende med at blive bedre i skolen, gik han i gang med at udvikle SkoleElev.ai. På blot tre uger var den første version klar til test. Platformen tilpasser undervisningen til den enkelte elev ved hjælp af en læringsstiltest baseret på VARK-modellen samt en vurdering af elevens faglige niveau. Indhold og sværhedsgrad justeres automatisk, så eleverne kan arbejde på forskellige klassetrin i forskellige fag. Eleverne kan blandt andet få læst tekster højt, tage billeder af opgaver fra deres skolebøger og få genereret forklaringer eller nye øveopgaver. Der er indbygget belønningselementer, der skal understøtte elevernes motivation. Der har været enkelte fejl og kritiske spørgsmål, blandt andet om ophavsret, men responsen fra lærerne beskrives som overvejende positiv. Udvikleren efterlyser samtidig en bredere debat om AI i skolen, hvor fokus rettes mod at styrke elevernes kreative og menneskelige kompetencer frem for primært at handle om snyd. [Datterens spørgsmål satte far i gang: Nu spreder Kims løsning sig på skolerDa hans datter en dag stillede et enkelt spørgsmål ved køkkenbordet, tog iværksætter Kim Østergaard en beslutning, han normalt aldrig ville tage. Tre uger senere var en helt ny platform klar til test. I dag er den allerede taget i brug på flere skoler.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-39.png)JydskeVestkystenHenrik Dürr hedjv.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0c29a1f5-3342-4fb2-8999-1db898b6d0ee_1_90_0_810_1320_743_1920_1080_579c8df0.jpg)](https://jv.dk/vejen/datterens-spoergsmaal-satte-far-i-gang-nu-spreder-kims-loesning-sig-paa-skoler?ref=viden.ai) ### Universiteterne skal nytænke eksamensformer URL: https://viden.ai/universiteterne-skal-nytaenke-eksamensformer/ Last updated: 2026-02-24T20:37:20.000Z Når AI kan skrive opgaver på få minutter, mister den klassiske skriftlige eksamen sin værdi som mål for faglig kunnen. En kronik fra ledelsen på Arts ved Aarhus Universitet peger på, at universiteterne må gentænke både eksamensformer, undervisning og samarbejdet med arbejdsmarkedet. Kronikken peger på tre udfordringer. Skriftlige opgaver kan ikke længere måle individuel kunnen. Uddannelserne skal forberede de studerende til et arbejdsmarked præget af AI. Fagene må også selv forandre sig. Her fremhæves humaniora som særligt godt rustet, fordi fagene i forvejen træner kritisk analyse og vurdering, kompetencer der bliver centrale, når tekstproduktion er automatiseret. I kronikken afvises en tilbagevenden til forbud og pen og papir-eksamener. I stedet argumenteres der for at omfavne udviklingen og sætte kritisk evaluering og samspillet mellem mennesker og AI i centrum. [På de humanistiske uddannelser har vi i årtier undervist studerende i præcis den kompetence, der nu bliver afgørendeHvordan skal uddannelserne tilpasse sig, når kunstig intelligens kan skrive bedre opgaver end de fleste studerende? På universiteterne kæmper vi ikke kun med at finde nye eksamensformer. Vi arbejder på at løse et problem, der rammer hele samfundet: Hvordan vurderer vi folks kompetencer, når vi ikke længere kan stole på deres skriftlige produkter?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-26.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Immatrikulation-20p-C3-A5-20K-C3-B8benhavns-20Universitet)](https://politiken.dk/debat/kroniken/art10700978/P%C3%A5-de-humanistiske-uddannelser-har-vi-i-%C3%A5rtier-undervist-studerende-i-pr%C3%A6cis-den-kompetence-der-nu-bliver-afg%C3%B8rende?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Frygt driver elevernes AI-brug URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-frygt-driver-elevernes-ai-brug/ Last updated: 2026-02-24T07:30:22.000Z Her er ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelsessystemet, hvor en ny EVA-rapport sætter tal på det, mange har vidst længe. Ni ud af ti gymnasieelever bruger AI. To tredjedele siger, at de har snydt. Samtidig bliver de næsten ikke undervist i det. Rapporten har udløst en bølge af reaktioner, og [vi har i bunden af nyhedsbrevet samlet en række artikler](#eva), så du selv kan dykke ned i dem. Lige efter at rapporten udkom, skrev vi en uddybning med de vigtigste fund, og artiklen kan læses her: [Ny EVA-rapport: Ni ud af ti bruger AI. To tredjedele har snydt. Og vi underviser dem næsten ikke i det.En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut tegner det hidtil mest detaljerede billede af gymnasieelevers AI-brug. Tallene er entydige, og de bør få konsekvenser.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-66.png)Viden.AIClaus Scheuer-Larsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Elevers-brug-af-AI-i-gymnasiet---EVA-1.webp)](https://viden.ai/ny-eva-rapport-ni-ud-af-ti-bruger-ai-to-tredjedele-har-snydt-og-vi-underviser-dem-naesten-ikke-i-det/) Samtidig viser ugens øvrige historier, at debatten om AI i undervisningen bevæger sig på flere niveauer. Lærke Juhl fra SDU fortæller TV 2, at [hun er stoppet med at læse bøger og i stedet bruger ChatGPT til resuméer.](#dropper) I Silkeborg har elever på et handelsgymnasium udviklet en AI-app, [der kan transskribere undervisningen, men som nu er blevet forbudt på skolen.](#app) Og i Folkeskolen rejser pædagogisk konsulent Mikkel Aslak spørgsmålet om, hvad det betyder for tilliden mellem skole og hjem, hvis forældre ikke længere kan være sikre på, [at beskeder på Aula er skrevet af et menneske.](#mikkel) Et gennemgående tema for tiden er spørgsmålet om, hvem der skal styre udviklingen. - Jeppe Klitgaard Stricker peger på, [at AI flytter kvalitetssikringen fra institutionen over på den enkelte studerende.](#kvalitet) - Professor Jeppe Bundsgaard advarer i Politiken om, [at techgiganterne risikerer at få indflydelse på, hvad eleverne lærer, hvis skolerne ikke selv tager styringen.](#jeppe) - Professor Helene Friis Ratner argumenterer for, [at retningslinjer for generativ AI skal have pædagogikken som udgangspunkt](#helene) og ikke kun fokusere på GDPR og datasikkerhed. - Laurits Rasmussen fra Miira peger på, at AI kan blive en løftestang i undervisningen, [men kun hvis lærerne får kontrollen og ikke ender som tilskuere til teknologien.](#kontrol) Budskabet er dog det samme. Pædagogikken skal komme før teknologien, og lærerne skal have kontrollen. Men det kræver rammer, ressourcer og politisk vilje. I ugens kommentar skriver jeg om, hvorfor det mest interessante fund i EVA-rapporten ikke handler om snyd, [men om frygt.](#frygt) God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Studerende dropper bøgerne og bruger ChatGPT TV 2 skriver om 26-årige Lærke Juhl, der har ændret sin måde at studere på kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. I stedet for at læse alle teksterne beder hun ChatGPT fra OpenAI om at lave korte resuméer af de kapitler, hun skal gennemgå. På baggrund af dem skriver hun noter og bruger ChatGPT til at få begreber forklaret indholdet i et enklere sprog. Ifølge hende har metoden både sparet tid og forbedret hendes forståelse, og hun har opnået høje karakterer. Ifølge Rettighedsalliancen kan det være ulovligt at bede ChatGPT om resuméer af konkrete bøger, mens professor Sten Schaumburg-Müller vurderer, at korte og selvstændige resuméer kan være lovlige. Forskere peger samtidig på pædagogiske risici. Sine Zambach fra CBS fremhæver, at AI kan gøre komplekse tekster mere tilgængelige, men advarer om, at studerende kan miste vigtige kompetencer i selv at analysere tekster og arbejde med primærkilder. Lærke Juhl understreger, at hun ikke bruger ChatGPT til at skrive opgaver for sig, og at hun møder op til undervisningen for at forholde sig kritisk til materialet. [26-årig er stoppet med at læse bøger på studiet – bruger Chatgpt i stedetSelvom det kan være en god hjælp at bruge Chatgpt, er der også faresignaler, siger eksperter. Ifølge professor ligger 26-årigs metode i en gråzone.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-25.png)TV 2 DANMARKLaura Kongsmark Schuldt![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/c8a043c7-b636-4746-99d1-f51504fac4f9)](https://echo.tv2.dk/2026-02-11-26-aarig-er-stoppet-med-at-laese-boeger-paa-studiet-bruger-chatgpt-i-stedet?ref=viden.ai) --- ## Handelsgymnasium forbyder elevudviklet AI-app Tre elever fra Handelsgymnasiet i Silkeborg har udviklet appen [Smartclass](https://smartclass.dk/landingpage?ref=viden.ai), som kan lytte med i undervisningen og transskribere den som en slags digital hjælpelærer. Tanken var at støtte klassekammeraternes indlæring ved at gøre det lettere at genbesøge undervisningens indhold. Appen nåede dog kun at blive testet i en kort periode, før den blev forbudt på Handelsgymnasiet. Forbuddet skyldes, at flere lærere følte sig utrygge ved, at undervisningen kunne blive optaget uden deres viden og samtykke. [Skole forbyder elevudviklet app: Lærerne føler sig utryggeTre elever fra Handelsgymnasiet troede, at deres innovative idé skulle hjælpe klassekammeraterne til bedre indlæring. Nu er påfundet blevet forbudt![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)Midtjyllands AvisRasmus Dall Sørensen Journalist![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/143443391.jpg)](https://midtjyllandsavis.dk/artikel/7e9bc6ac-7905-4172-bb91-e6c330401c7f?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## AI i forældresamarbejdet: Støtteværktøj eller afstand mellem mennesker? Mikkel Aslak, pædagogisk konsulent ved VIA Center for Undervisningsmidler, rejser spørgsmålet om, hvad det betyder for tilliden mellem skole og hjem, hvis forældre ikke længere kan være sikre på, at beskeder på Aula er skrevet af et menneske. Han oplever, at mange lærere er begejstrede for at bruge chatbots i forældrekommunikationen, men peger på behovet for tydelige rammer og refleksion. Han fremhæver, at AI rummer et reelt potentiale. Chatbots kan bidrage til at gøre beskeder klarere, mere høflige og sprogligt korrekte, især for lærere, der oplever skriftlig kommunikation som tidskrævende eller vanskelig. Samtidig advarer han mod både at forbyde og ukritisk at omfavne teknologien. Et ensidigt forbud kan føre til skjult og uhensigtsmæssig brug, mens ukritisk anvendelse kan skabe distance og udfordre oplevelsen af autenticitet i samarbejdet med forældrene. [Nu kan du svare forældrene lige så surt, du vil – så længe du kører beskeden igennem høfligheds­-generatorenHvad betyder det, hvis man ikke længere kan regne med, at det er et menneske, man kommunikerer med på Aula?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-10.png)FolkeskolenMikkel Aslak Pædagogisk konsulent for IT og medier, VIA Center for Undervisningsmidler![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/mikkel-aslak-pb.png)](https://www.folkeskolen.dk/debat/nu-kan-du-svare-foraeldrene-lige-saa-surt-du-vil-saa-laenge-du-koerer-beskeden-igennem-hoefligheds-generatoren/?ref=viden.ai) --- ## AI flytter kvalitetssikringen over på de studerende Jeppe Klitgaard Stricker skriver på sin blog, at debatten om generativ AI i uddannelse ofte fokuserer på snyd og eksamener, mens en mere grundlæggende udfordring overses, nemlig den mentale belastning ved konstant at skulle verificere AI-genereret indhold. Generativ AI leverer en blanding af korrekte oplysninger og overbevisende fejl. Det kræver faglig dømmekraft at skelne mellem dem. Tidligere var kvalitetssikringen i højere grad indlejret i uddannelsessystemet gennem peer review, fagligt kvalificerede undervisere og gennemarbejdede materialer. I dag forudsætter effektiv brug af generativ AI ekspertviden, som studerende endnu er ved at opbygge. Dermed flyttes ansvaret for kvalitetssikring fra institutionen til den enkelte studerende. Konsekvensen er, at den mentale energi flyttes fra faglig fordybelse til kontrol og verifikation. Resultatet kan blive, at tid bruges på at kontrollere svar frem for at opbygge forståelse, samtidig med at sprogligt polerede AI-tekster skjuler faglige mangler. [Når generativ AI afkræver studerende ekspertvidenFebruary 20, 2026I de seneste år har vi i uddannelsessektoren brugt betydelig energi på at debattere om mennesker kan opdage AI-genereret indhold, hvad vi stiller op med snyd, og hvordan fremtidens eksaminer skal se ud. Disse er vigtige emner, men de slører en anden problematik - nemlig den form for udmattelse, der indfinder sig i arbejdet med generativ AI-output. Dét at skulle finde ud af, om tekst kommer fra en maskine eller et menneske, og om teksten dernæst er troværdig, fjerner fagligt foku![](https://viden.ai/content/images/icon/321cfc_d1dd88ddb0e142218c5956158c038fa9-mv2-4.png)stricker.aiJeppe Klitgaard Stricker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/321cfc_9fc0c569accb477c874014a1be23023e-mv2.png)](https://www.stricker.ai/post/n%C3%A5r-generativ-ai-afkr%C3%A6ver-studerende-ekspertviden?ref=viden.ai) --- ## Professor advarer: Skolen skal tage kontrollen over AI fra techgiganterne Professor Jeppe Bundsgaard fra DPU ved Aarhus Universitet opstiller i Politiken en dystopi og en utopi for fremtidens undervisning med AI. Ifølge ham afhænger udviklingen af, om skoler og myndigheder selv tager styringen eller overlader den til internationale techgiganter. I det dystopiske scenarie er AI integreret i alle skolens systemer, og hver elev har sin egen AI tutor. Undervisningen bliver stærkt individualiseret, men ifølge Jeppe Bundsgaard risikerer det at føre til en afdemokratisering af skolen, hvor techvirksomheder i praksis får indflydelse på, hvad eleverne lærer. Lærerens rolle reduceres til at sikre, at eleverne følger teknologiens anvisninger, og dermed svækkes elevernes kreative og kritiske kompetencer. I det alternative scenarie har skoler og myndigheder taget ejerskab til teknologien. Her anvendes AI som et åbent og gennemsigtigt redskab, som lærere og elever bevidst kan vælge til og fra. Jeppe Bundsgaard peger på muligheden for open source løsninger udviklet i dansk regi og på vigtigheden af, at elever lærer at forholde sig kritisk til AI’s svar, herunder bias og fejl. Målet er, at eleverne udvikler dømmekraft og kan vurdere, hvornår AI er relevant, og hvornår menneskelig dialog er nødvendig. [Professor opstiller dystopi og utopi for fremtidens undervisning med aiVi skal tage magten fra techgiganterne i fremtidens skole, mener professor. Ellers ender det helt galt.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-23.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Udskriv-2)](https://politiken.dk/danmark/uddannelse/art10698485/Professor-opstiller-dystopi-og-utopi-for-fremtidens-undervisning-med-ai?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ## Sæt pædagogikken først i retningslinjer for generativ AI Professor Helene Friis Ratner ved DTU argumenterer for, at danske skoleledere bør udvikle retningslinjer for generativ AI med pædagogikken som udgangspunkt og ikke kun med fokus på GDPR og datasikkerhed. Ifølge hende rejser teknologien grundlæggende spørgsmål om, hvilken rolle den skal spille i undervisningen, og om hvordan elever klædes på til at leve og lære i en verden med generativ AI. Hun advarer mod ukritisk at overtage techvirksomheders fortælling om læringsoptimering gennem personaliserede chatbotløsninger, da der er stærke kommercielle interesser på spil og risiko for øget teknologiafhængighed. [Lad os sætte pædagogikken først, når der udvikles retningslinjer for generativ AIHelene Friis Ratner skriver i denne kommentar, at skoleledere bør udvikle retningslinjer for generativ AI med pædagogikken i centrum, så teknologien styrker elevernes læring, kildekritik og demokratiske dannelse uden at gøre skolen afhængig af kommercielle løsninger.![](https://viden.ai/content/images/icon/6980a8ed7b2f4cd905895461_plenum_favicon-1.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/65a3c3154d76f4fae6cb9a09_Synspunkt-1.png)](https://plenum.skolelederforeningen.org/1/lad-os-saette-paedagogikken-forst-nar-der-udvikles-retningslinjer-for-generativ-ai?ref=viden.ai) --- ## AI i skolen kræver lærerens kontrol og klare politiske rammer Laurits Rasmussen, stifter og direktør for Miira, har skrevet et debatindlæg i Altinget, hvor han argumenterer for, at AI kan blive en reel løftestang i undervisningen, men kun hvis lærerne får styringen over teknologien. Han er ærlig om, at udviklingen går hurtigt, og at mange lærere med god grund er skeptiske. Det kræver ressourcer at følge med. Og erfaringerne fra digitaliseringsbølgen i 2010'erne er ikke særlig opmuntrende: Teknologien endte i mange tilfælde med at begrænse lærernes didaktiske råderum og øge skærmforbruget. Den fejl må vi ikke gentage. AI skal kunne bruges til undervisning uden skærm og til at kvalificere arbejdet med skærm, ikke som en erstatning, men som et værktøj med et klart formål. Det kræver løsninger, der er udviklet specifikt til undervisningskonteksten, og adgang til den slags forudsætter et bedre marked. Han peger derfor på behovet for konkurrence og fælles standarder. Klare krav fra staten og en delt model for datasikkerhed kan skabe et mere gennemsigtigt marked med flere løsninger at vælge imellem. [AI-direktør: AI kan løfte undervisningen, hvis lærerne har kontrollen. Men det kræver klare politiske rammer - AltingetPotentialet for brug af AI i skolerne er kæmpestort, men hvis potentialet skal opfyldes kræver det både frihed til lærere og klare politiske rammer, skriver Laurits Rasmussen, medstifter af Miira.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-179.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/151854.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/lad-laererne-tage-styringen-over-ai-i-folkeskolen?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Frygt er ikke en strategi Så udkom der endnu en rapport om elevernes brug af AI, og rapporten fra EVA har sat gang i den velkendte debat. Eleverne snyder. Lærerne mangler redskaber. Og politikerne efterlyser handling. Men når man læser rapporten, er det mest interessante fund ikke snyd, men den AI-frygt, der er indgroet i hele vores skolesystem. De elever, der siger, at de ikke bruger AI, gør det primært fordi de er bange for at blive taget i snyd. Ikke fordi de har forstået, hvornår teknologien hjælper, og hvornår den står i vejen. Bare fordi de er bange. Det mener jeg er et stort problem, fordi den frygt skaber en kultur, hvor eleverne går under jorden med deres brug af AI i stedet for at blive kvalificeret til at navigere i den. Når vi strammer kontrollen, flytter brugen sig blot derhen, hvor den ikke kan ses. Vi efterlader en hel generation med en teknologi, som ikke engang vi selv mestrer. Svaret er ikke mere kontrol eller flere rigide regler, der ikke er tidssvarende. Svaret er digital dannelse og, at vi er nysgerrige sammen med eleverne. Digital dannelse handler ikke om at lære eleverne at bruge værktøjerne. Det handler om at lære dem at vurdere, hvornår værktøjerne er relevante, og hvornår de står i vejen for deres egen tænkning. Det handler om at give dem et sprog for, hvornår besværet er selve læringen, og hvornår det bare er bøvl. Og det handler om at gøre dem i stand til selv at træffe de valg, som ingen kontrol kan træffe for dem. Og alt det her kan løses pædagogisk. Lærerne kan sætte eksplicit ord på, hvad der er umisteligt i faget, og derved vise eleverne, hvornår anstrengelsen er selve pointen, og hvornår AI faktisk frigiver tid til dybere forståelse. De kan skabe rum, hvor eleverne mærker forskellen mellem at få et svar og at forstå noget. Og de kan inddrage eleverne i samtalen om, hvornår AI skal bruges, og hvornår den skal slukkes. Men det forudsætter også, at prøverne følger med. Så længe vi fastholder eksamensformer, der belønner produktet frem for processen, sender vi et dobbelt signal. Vi siger, at læringen er det vigtigste, men vi måler kun resultatet. Vi taler om dannelse, men vi bedømmer produktet. --- ## Reaktioner på EVA-rapporten På baggrund af EVAs rapport har vi herunder samlet en række artikler, der er skrevet som reaktioner på den. [Ny rapport: Flertal af gymnasieelever siger, de har brugt AI til at snydeEleverne føler sig presset af andre elever til at bruge kunstig intelligens for at følge med i karakterræset, beretter de.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-169.ico)DRXenia Holm Mehri![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20200629-095354-l.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-rapport-flertal-af-gymnasieelever-siger-de-har-brugt-ai-til-snyde?ref=viden.ai) [Uddannelseschef efter opsigtsvækkende rapport: Snyd og dovenskab skal ikke gøre os ai-forskrækkedeBåde elever og samfundet risikerer at miste et stort potentiale, hvis snyd med ai afholder gymnasier fra at bruge det som et aktivt redskab i undervisningen, mener Anne Fløe.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-43.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19030581%2Fhotxx3%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fdsf2311-jpg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19029994.ece?ref=viden.ai) [4 ud af 10 gymnasieelever oplever, de bliver dovne af ai – eksperter kalder på »endnu mere handling«Ny rapport fra EVA understreger behovet for nye didaktiske metoder og tilgange til brug af ai i gymnasiet, mener eksperter. »Vi skal gentænke skolen og eksamensformer,« siger Ane Qvortrup.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-41.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19017894%2Fdvfpgh%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2F20160125-114153-pf63mb-jpg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19014115.ece?ref=viden.ai) [Tesfaye kommer med opfordring til gymnasierektorer efter ny rapport om ai-snydBørne- og undervisningsministeren mener, at rektorerne skal se de nye tal om ai-snyd i gymnasiet som en »gave« til at forklare eleverne meningen med undervisningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-42.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19028700%2F6lyx67%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2F20251106-122209-5123mb-jpg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article19028680.ece?ref=viden.ai) [Slut med AI-snyd i hjemmeopgaver: Gymnasium indfører “stedprøver” | MereMobil.dkDen kunstige intelligens (AI) har på rekordtid ændret hverdagen for danske studerende. En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) afslører, at![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-meremobil-social-270x270-1.png)MereMobil.dkAf MereMobil.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Skaermbillede-2026-02-19-kl.-13.39.45.png)](https://meremobil.dk/2026/02/slut-med-ai-snyd-i-hjemmeopgaver-gymnasium-indfoerer-stedproever/?ref=viden.ai) [Lærere og ledere sender “AI-gave” tilbage til Tesfaye – og efterlyser handling![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-170.ico)Jason-Resnikoff-scaled-aspect-ratio-348-23419\. februar 2026 kl. 19:33![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/b82513b4bcd3cd3b2328948bbc264318bca3878bff9f388cc7305a4ea5ad333c)](https://gymnasieskolen.dk/articles/laerere-og-ledere-sender-ai-gave-tilbage-til-tesfaye-og-efterlyser-handling/?ref=viden.ai) [»Alle er blevet taget lidt på sengen«: Ny undersøgelse afslører udbredt snyd på landets gymnasierUndersøgelse dokumenterer, at størstedelen af gymnasieelever bruger kunstig intelligens i en grad, som de selv betragter som snyd. En gave til skolens åndsfyrster, mener minister.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-24.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Studenterhat)](https://politiken.dk/danmark/uddannelse/art10724511/Ny-unders%C3%B8gelse-afsl%C3%B8rer-udbredt-snyd-p%C3%A5-landets-gymnasier?ref=viden.ai) [Slut med AI-snyd i hjemmeopgaver: Gymnasium indfører “stedprøver” | MereMobil.dkDen kunstige intelligens (AI) har på rekordtid ændret hverdagen for danske studerende. En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) afslører, at![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-meremobil-social-270x270-2.png)MereMobil.dkAf MereMobil.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Skaermbillede-2026-02-19-kl.-13.39.45-1.png)](https://meremobil.dk/2026/02/slut-med-ai-snyd-i-hjemmeopgaver-gymnasium-indfoerer-stedproever/?ref=viden.ai) [De fleste gymnasieelever indrømmer snyd med AI i undersøgelse\- Alle er blevet taget lidt på sengen, siger chefkonsulent om AI-udviklingen på danske gymnasier.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-52.png)Kristeligt DagbladRitzau![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20260217222635531_1000.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/de-fleste-gymnasieelever-indroemmer-snyd-med-ai-i-undersoegelse?ref=viden.ai) ### Studerende dropper bøgerne og bruger ChatGPT URL: https://viden.ai/studerende-dropper-bogerne-og-bruger-chatgpt/ Last updated: 2026-02-23T18:51:52.000Z TV 2 skriver om 26-årige Lærke Juhl, der har ændret sin måde at studere på kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. I stedet for at læse alle teksterne beder hun ChatGPT fra OpenAI om at lave korte resuméer af de kapitler, hun skal gennemgå. På baggrund af dem skriver hun noter og bruger ChatGPT til at få begreber forklaret indholdet i et enklere sprog. Ifølge hende har metoden både sparet tid og forbedret hendes forståelse, og hun har opnået høje karakterer. Ifølge Rettighedsalliancen kan det være ulovligt at bede ChatGPT om resuméer af konkrete bøger, mens professor Sten Schaumburg-Müller vurderer, at korte og selvstændige resuméer kan være lovlige. Forskere peger samtidig på pædagogiske risici. Sine Zambach fra CBS fremhæver, at AI kan gøre komplekse tekster mere tilgængelige, men advarer om, at studerende kan miste vigtige kompetencer i selv at analysere tekster og arbejde med primærkilder. Lærke Juhl understreger, at hun ikke bruger ChatGPT til at skrive opgaver for sig, og at hun møder op til undervisningen for at forholde sig kritisk til materialet. [26-årig er stoppet med at læse bøger på studiet – bruger Chatgpt i stedetSelvom det kan være en god hjælp at bruge Chatgpt, er der også faresignaler, siger eksperter. Ifølge professor ligger 26-årigs metode i en gråzone.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-25.png)TV 2 DANMARKLaura Kongsmark Schuldt![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/c8a043c7-b636-4746-99d1-f51504fac4f9)](https://echo.tv2.dk/2026-02-11-26-aarig-er-stoppet-med-at-laese-boeger-paa-studiet-bruger-chatgpt-i-stedet?ref=viden.ai) ### Handelsgymnasium forbyder elevudviklet AI-app URL: https://viden.ai/handelsgymnasium-forbyder-elevudviklet-ai-app/ Last updated: 2026-02-23T18:35:39.000Z Tre elever fra Handelsgymnasiet i Silkeborg har udviklet appen [Smartclass](https://smartclass.dk/landingpage?ref=viden.ai), som kan lytte med i undervisningen og transskribere den som en slags digital hjælpelærer. Tanken var at støtte klassekammeraternes indlæring ved at gøre det lettere at genbesøge undervisningens indhold. Appen nåede dog kun at blive testet i en kort periode, før den blev forbudt på Handelsgymnasiet. Forbuddet skyldes, at flere lærere følte sig utrygge ved, at undervisningen kunne blive optaget uden deres viden og samtykke. [Skole forbyder elevudviklet app: Lærerne føler sig utryggeTre elever fra Handelsgymnasiet troede, at deres innovative idé skulle hjælpe klassekammeraterne til bedre indlæring. Nu er påfundet blevet forbudt![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)Midtjyllands AvisRasmus Dall Sørensen Journalist![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/143443391.jpg)](https://midtjyllandsavis.dk/artikel/7e9bc6ac-7905-4172-bb91-e6c330401c7f?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Professor advarer: Skolen skal tage kontrollen over AI fra techgiganterne URL: https://viden.ai/professor-advarer-skolen-skal-tage-kontrollen-over-ai-fra-techgiganterne/ Last updated: 2026-02-21T09:53:57.000Z Professor Jeppe Bundsgaard fra DPU ved Aarhus Universitet opstiller i Politiken en dystopi og en utopi for fremtidens undervisning med AI. Ifølge ham afhænger udviklingen af, om skoler og myndigheder selv tager styringen eller overlader den til internationale techgiganter. I det dystopiske scenarie er AI integreret i alle skolens systemer, og hver elev har sin egen AI tutor. Undervisningen bliver stærkt individualiseret, men ifølge Jeppe Bundsgaard risikerer det at føre til en afdemokratisering af skolen, hvor techvirksomheder i praksis får indflydelse på, hvad eleverne lærer. Lærerens rolle reduceres til at sikre, at eleverne følger teknologiens anvisninger, og dermed svækkes elevernes kreative og kritiske kompetencer. I det alternative scenarie har skoler og myndigheder taget ejerskab til teknologien. Her anvendes AI som et åbent og gennemsigtigt redskab, som lærere og elever bevidst kan vælge til og fra. Jeppe Bundsgaard peger på muligheden for open source løsninger udviklet i dansk regi og på vigtigheden af, at elever lærer at forholde sig kritisk til AI’s svar, herunder bias og fejl. Målet er, at eleverne udvikler dømmekraft og kan vurdere, hvornår AI er relevant, og hvornår menneskelig dialog er nødvendig. [Professor opstiller dystopi og utopi for fremtidens undervisning med aiVi skal tage magten fra techgiganterne i fremtidens skole, mener professor. Ellers ender det helt galt.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-23.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Udskriv-2)](https://politiken.dk/danmark/uddannelse/art10698485/Professor-opstiller-dystopi-og-utopi-for-fremtidens-undervisning-med-ai?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### AI flytter kvalitetssikringen over på de studerende URL: https://viden.ai/ai-flytter-kvalitetssikringen-over-pa-de-studerende/ Last updated: 2026-02-21T08:47:58.000Z Jeppe Klitgaard Stricker skriver på sin blog, at debatten om generativ AI i uddannelse ofte fokuserer på snyd og eksamener, mens en mere grundlæggende udfordring overses, nemlig den mentale belastning ved konstant at skulle verificere AI-genereret indhold. Generativ AI leverer en blanding af korrekte oplysninger og overbevisende fejl. Det kræver faglig dømmekraft at skelne mellem dem. Tidligere var kvalitetssikringen i højere grad indlejret i uddannelsessystemet gennem peer review, fagligt kvalificerede undervisere og gennemarbejdede materialer. I dag forudsætter effektiv brug af generativ AI ekspertviden, som studerende endnu er ved at opbygge. Dermed flyttes ansvaret for kvalitetssikring fra institutionen til den enkelte studerende. Konsekvensen er, at den mentale energi flyttes fra faglig fordybelse til kontrol og verifikation. Resultatet kan blive, at tid bruges på at kontrollere svar frem for at opbygge forståelse, samtidig med at sprogligt polerede AI-tekster skjuler faglige mangler. [Når generativ AI afkræver studerende ekspertvidenFebruary 20, 2026I de seneste år har vi i uddannelsessektoren brugt betydelig energi på at debattere om mennesker kan opdage AI-genereret indhold, hvad vi stiller op med snyd, og hvordan fremtidens eksaminer skal se ud. Disse er vigtige emner, men de slører en anden problematik - nemlig den form for udmattelse, der indfinder sig i arbejdet med generativ AI-output. Dét at skulle finde ud af, om tekst kommer fra en maskine eller et menneske, og om teksten dernæst er troværdig, fjerner fagligt foku![](https://viden.ai/content/images/icon/321cfc_d1dd88ddb0e142218c5956158c038fa9-mv2-4.png)stricker.aiJeppe Klitgaard Stricker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/321cfc_9fc0c569accb477c874014a1be23023e-mv2.png)](https://www.stricker.ai/post/n%C3%A5r-generativ-ai-afkr%C3%A6ver-studerende-ekspertviden?ref=viden.ai) ### AI i forældresamarbejdet: Støtteværktøj eller afstand mellem mennesker? URL: https://viden.ai/ai-i-foraeldresamarbejdet-stottevaerktoj-eller-afstand-mellem-mennesker/ Last updated: 2026-02-21T10:23:40.000Z Mikkel Aslak, pædagogisk konsulent ved VIA Center for Undervisningsmidler, rejser spørgsmålet om, hvad det betyder for tilliden mellem skole og hjem, hvis forældre ikke længere kan være sikre på, at beskeder på Aula er skrevet af et menneske. Han oplever, at mange lærere er begejstrede for at bruge chatbots i forældrekommunikationen, men peger på behovet for tydelige rammer og refleksion. Han fremhæver, at AI rummer et reelt potentiale. Chatbots kan bidrage til at gøre beskeder klarere, mere høflige og sprogligt korrekte, især for lærere, der oplever skriftlig kommunikation som tidskrævende eller vanskelig. Samtidig advarer han mod både at forbyde og ukritisk at omfavne teknologien. Et ensidigt forbud kan føre til skjult og uhensigtsmæssig brug, mens ukritisk anvendelse kan skabe distance og udfordre oplevelsen af autenticitet i samarbejdet med forældrene. [Nu kan du svare forældrene lige så surt, du vil – så længe du kører beskeden igennem høfligheds­-generatorenHvad betyder det, hvis man ikke længere kan regne med, at det er et menneske, man kommunikerer med på Aula?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-10.png)FolkeskolenMikkel Aslak Pædagogisk konsulent for IT og medier, VIA Center for Undervisningsmidler![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/mikkel-aslak-pb.png)](https://www.folkeskolen.dk/debat/nu-kan-du-svare-foraeldrene-lige-saa-surt-du-vil-saa-laenge-du-koerer-beskeden-igennem-hoefligheds-generatoren/?ref=viden.ai) ### AI i skolen kræver lærerens kontrol og klare politiske rammer URL: https://viden.ai/ai-i-skolen-kraever-laererens-kontrol-og-klare-politiske-rammer/ Last updated: 2026-02-20T16:58:43.000Z Laurits Rasmussen, stifter og direktør for Miira, har skrevet et debatindlæg i Altinget, hvor han argumenterer for, at AI kan blive en reel løftestang i undervisningen, men kun hvis lærerne får styringen over teknologien. Han er ærlig om, at udviklingen går hurtigt, og at mange lærere med god grund er skeptiske. Det kræver ressourcer at følge med. Og erfaringerne fra digitaliseringsbølgen i 2010'erne er ikke særlig opmuntrende: Teknologien endte i mange tilfælde med at begrænse lærernes didaktiske råderum og øge skærmforbruget. Den fejl må vi ikke gentage. AI skal kunne bruges til undervisning uden skærm og til at kvalificere arbejdet med skærm, ikke som en erstatning, men som et værktøj med et klart formål. Det kræver løsninger, der er udviklet specifikt til undervisningskonteksten, og adgang til den slags forudsætter et bedre marked. Han peger derfor på behovet for konkurrence og fælles standarder. Klare krav fra staten og en delt model for datasikkerhed kan skabe et mere gennemsigtigt marked med flere løsninger at vælge imellem. [AI-direktør: AI kan løfte undervisningen, hvis lærerne har kontrollen. Men det kræver klare politiske rammer - AltingetPotentialet for brug af AI i skolerne er kæmpestort, men hvis potentialet skal opfyldes kræver det både frihed til lærere og klare politiske rammer, skriver Laurits Rasmussen, medstifter af Miira.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-179.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/151854.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/lad-laererne-tage-styringen-over-ai-i-folkeskolen?ref=viden.ai) ### Ny EVA-rapport: Ni ud af ti bruger AI. To tredjedele har snydt. Og vi underviser dem næsten ikke i det. URL: https://viden.ai/ny-eva-rapport-ni-ud-af-ti-bruger-ai-to-tredjedele-har-snydt-og-vi-underviser-dem-naesten-ikke-i-det/ Last updated: 2026-02-19T07:30:12.000Z Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har netop udgivet rapporten [*Elevers brug af AI i gymnasiet*](https://eva.dk/Media/639065705061789902/Elevers%20brug%20af%20AI%20i%20gymnasiet.pdf?ref=viden.ai), den mest omfattende undersøgelse til dato af, hvordan gymnasieelever faktisk bruger generativ AI. Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.411 3.g-elever fra stx og hhx og dækker den første årgang, der har haft AI til rådighed i stort set hele deres gymnasietid. Konklusionen er ikke til at misforstå. Gymnasiet befinder sig i et “udfordrende vadested”, hvor AI på den ene side er blevet en integreret del af elevernes skolehverdag, mens gymnasiet på den anden side er underlagt politiske rammer, der blev udviklet i en tid, hvor AI endnu ikke var en faktor. EVA kalder på handling i to spor: et politisk og et praktisk. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste fund. ## AI er overalt Omkring ni ud af ti elever bruger AI-værktøjer i deres skolearbejde. En tredjedel gør det dagligt. Kun 7 % bruger dem aldrig. Eleverne bruger dem især til at få forklaret begreber og fagligt indhold, til at opsummere lektietekster og til at besvare opgaver i gruppearbejde. Når det gælder afleveringer, er det mest udbredt at få idéer til indhold og struktur (55 %), at brainstorme over temaer (48 %) og at få feedback på en tekst, som eleven selv har skrevet (47 %). Det er dog også udbredt at lade AI skrive hele afsnit, som eleven efterfølgende redigerer. Der er altså ikke længere nogen meningsfuld diskussion om, hvorvidt eleverne bruger AI. Det gør de. Den relevante diskussion handler om, hvordan de bruger AI. ## Snyd er massivt udbredt To tredjedele af eleverne angiver, at de mindst én gang i løbet af gymnasiet har brugt AI til at snyde i individuelle afleveringer. 16 % har gjort det ti gange eller mere. For gruppearbejde i undervisningen er tallet endnu højere: knap ni ud af ti har snydt i gruppearbejde. Eleverne har også en klar opfattelse af, hvornår noget er snyd. I gennemsnit mener de, at man må kopiere knap en fjerdedel af en aflevering fra et AI-genereret udkast, før det betragtes som snyd. Samtidig ville lidt over 60 % acceptere at aflevere en opgave, hvor AI har skrevet dele af den, selv om de i gennemsnit først ville ændre 86 % af et AI-genereret udkast. Rapporten anvender også et såkaldt listeeksperiment - en metode til at afdække følsomme emner, hvor respondenten ikke direkte skal indrømme adfærden. Eksperimentet bekræfter, at elevernes selvrapporterede snyd ikke er overdrevet, men snarere konservativt angivet. Med andre ord er det reelle tal formentlig højere. ## Klassekammerater driver hinanden Et af rapportens mest interessante fund handler om smitteeffekten. Gennem et surveyeksperiment, hvor eleverne tilfældigt blev inddelt i tre grupper og fik forskellige oplysninger om klassekammeraters AI-brug, viser rapporten, at kun 21 % af eleverne i nogen eller høj grad ville bruge AI til en aflevering, hvis ingen andre i klassen gjorde det. Tallet stiger til 40 %, når eleverne får at vide, at rigtig mange af deres klassekammerater bruger AI. Det er en stigning på 19 procentpoint, som alene skyldes opfattelsen af, hvad andre gør. Knap halvdelen af eleverne (46 %) er i nogen eller høj grad bekymrede for, at klassekammeraternes AI-brug gør det sværere for dem at få gode karakterer. Omkring to tredjedele tror, at mere end halvdelen af deres klassekammerater har snydt med AI. En femtedel tror, at alle deres klassekammerater har gjort det. Kun 1 % tror, at ingen af deres klassekammerater har snydt. EVA peger på, at der kan være tale om en flertalsmisforståelse. Eleverne overvurderer omfanget af deres klassekammeraters brug og føler sig dermed berettigede eller nødsagede til selv at bruge AI mere ukritisk. Det skaber en spiral, hvor forestillingen om, at “alle andre gør det”, bliver selvforstærkende. ## AI forstærker uligheder Rapporten måler også, i hvilken grad eleverne udliciterer opgaver til AI på bekostning af deres egen fordybelse og læring. Det viser sig, at drenge, elever fra hhx og elever med lave karakterer fra grundskolen scorer signifikant højere – også når der kontrolleres for herkomst og forældres uddannelsesniveau. Konkret scorer disse grupper mellem 0,5 og 0,7 point højere på rapportens indeks. Det er et fund, der bør give anledning til eftertanke. De elever, der allerede har de svageste faglige forudsætninger, er dem, der i højest grad bruger AI på måder, som kan karakteriseres som problematiske. Som rapporten formulerer det, peger dette på en risiko for, at teknologien kan forstærke allerede eksisterende forskelle i forudsætningerne for læring. ## Eleverne ved det godt selv 40 % af de elever, der bruger AI til skolearbejde, oplever, at det i nogen eller høj grad gør dem dovne. 31 % oplever, at de bliver afhængige af teknologien. Omkring en fjerdedel oplever, at de mister kreativitet (25 %) eller får sværere ved at fordybe sig i tekster (26 %). Piger er generelt mere bekymrede for de negative konsekvenser end drenge, hvilket kan være med til at forklare, at drenge bruger AI hyppigere og på mere problematiske måder. Blandt de 7 % af eleverne, der slet ikke bruger AI, er det primært frygt, der driver fravalget. 71 % er bange for at blive taget i at snyde, 60 % angiver, at lærerne forbyder det, og 60 % er bekymrede for, at det går ud over deres læring. Over halvdelen af ikke-brugerne (57 %) er desuden bekymrede for, at de ville blive dovne, hvis de begyndte at bruge AI. Eleverne er altså ikke naive. De mærker, at teknologien påvirker deres læring. Men de mangler redskaber til at håndtere det. ## Vi underviser dem næsten ikke i AI 80 % af eleverne har modtaget undervisning om AI mindre end én gang om måneden i skoleåret 2024/25\. Heraf har 30 % slet ikke modtaget undervisning om AI. To tredjedele (65 %) har aldrig haft et længere forløb om AI, såsom en temauge eller et projektforløb. Samtidig ønsker to tredjedele af eleverne mere undervisning, end de får. 39 % ønsker undervisning mindst én gang om måneden, og 19 % mindst én gang om ugen. Kun 10 % ønsker slet ingen undervisning om AI. De humanistiske fag er de fag, hvor eleverne oftest oplever, at AI behandles i undervisningen (41 %). Samfundsfagene følger efter (30 %). STEM-fagene halter langt bagud med blot 12 %. Der er et markant misforhold mellem elevernes brug af AI og den vejledning, de modtager. ## Retningslinjer opleves uklart Rapporten viser også, at elevernes oplevelse af gymnasiets retningslinjer for AI er delt. 39 % oplever i høj grad, at retningslinjerne er tydelige, mens 31 % oplever det modsatte. Knap en tredjedel placerer sig midt imellem. Når vi samtidig ved, at smitteeffekten drives af usikkerhed og forestillinger om, hvad andre gør, er uklare retningslinjer ikke blot en administrativ udfordring, men en direkte drivkraft for problematisk brug. ## Hvad kalder rapporten på? EVA peger på behovet for handling i to spor. Det politiske spor handler om behovet for centrale retningslinjer, der tager bestik af den nye virkelighed. Rapporten peger på behovet for overvejelser om, hvordan AI kan spille en rolle i de gymnasiale uddannelsers formål om almendannelse, viden og kompetencer. Teknologiens fremkomst rejser spørgsmål om faglige mål, arbejdsformer, prøveformer og bedømmelseskriterier i de enkelte fag. Det praktiske spor handler om, at gymnasierne skal udvikle lokale retningslinjer, der ensarter opfattelsen af snyd og problematisk AI-brug blandt elever og lærere, modvirker flertalsmisforståelser og imødekommer elevernes ønske om mere undervisning. EVA peger specifikt på, at risikoen for ulighed kan adresseres ved at undervise i, hvordan teknologien kan anvendes på en kritisk og læringsunderstøttende måde i de enkelte fag. ## Bolden ligger på skolerne Det politiske spor tager tid. Det praktiske spor venter imidlertid ikke på Christiansborg. Rapportens fund er entydige. Eleverne bruger allerede AI massivt. Mange gør det på en problematisk måde, de svageste rammes hårdest, og to tredjedele af eleverne efterspørger selv mere undervisning, end de får. Tallene bør også give stof til eftertanke for dem, der har argumenteret for, at forbud og kontrolværktøjer er vejen frem. Når den primære årsag til, at elever fravælger AI, er frygt for at blive opdaget, har vi skabt en kultur, hvor eleverne går under jorden med deres AI-brug i stedet for at blive kvalificeret til at bruge teknologien fornuftigt. [Elevers brug af AI i gymnasietI denne undersøgelse kan du blive klogere på, hvordan gymnasieelever benytter sig af AI i forbindelse med skolearbejdet. Hvordan oplever de, at AI påvirker deres læring? Hvad ansporer dem til at anvende AI? Og hvordan vurderer de den undervisning i AI, de får på gymnasiet i 2024/25?![](https://viden.ai/content/images/icon/EVA-20LOGO_Bla-C2-A6-C3-A8_CMYK-3.png)EVA (Danmarks Evalueringsinstitut)Tidemandsvej 14300 Holbæk+45 35 55 01 01eva@eva.dk EAN: 5798000026100CVR: 11869513![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Elevers-20brug-20af-20AI-20i-20gymnasiet-1-20kopier-202.jpg)](https://eva.dk/udgivelser/2026/feb/elevers-brug-af-ai-i-gymnasiet?SNSubscribed=true&utm%5Fcampaign=nyhedsbrev&utm%5Fmedium=email&utm%5Fsource=Gymnasiale%20uddannelser) ### Sæt pædagogikken først i retningslinjer for generativ AI URL: https://viden.ai/saet-paedagogikken-forst-i-retningslinjer-for-generativ-ai/ Last updated: 2026-02-21T09:31:49.000Z Helene Friis Ratner argumenterer for, at danske skoleledere bør udvikle retningslinjer for generativ AI med pædagogikken som udgangspunkt og ikke kun med fokus på GDPR og datasikkerhed. Ifølge hende rejser teknologien grundlæggende spørgsmål om, hvilken rolle den skal spille i undervisningen, og om hvordan elever klædes på til at leve og lære i en verden med generativ AI. Hun advarer mod ukritisk at overtage techvirksomheders fortælling om læringsoptimering gennem personaliserede chatbotløsninger, da der er stærke kommercielle interesser på spil og risiko for øget teknologiafhængighed. [Lad os sætte pædagogikken først, når der udvikles retningslinjer for generativ AIHelene Friis Ratner skriver i denne kommentar, at skoleledere bør udvikle retningslinjer for generativ AI med pædagogikken i centrum, så teknologien styrker elevernes læring, kildekritik og demokratiske dannelse uden at gøre skolen afhængig af kommercielle løsninger.![](https://viden.ai/content/images/icon/6980a8ed7b2f4cd905895461_plenum_favicon-1.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/65a3c3154d76f4fae6cb9a09_Synspunkt-1.png)](https://plenum.skolelederforeningen.org/1/lad-os-saette-paedagogikken-forst-nar-der-udvikles-retningslinjer-for-generativ-ai?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Skal AI erstatte eller understøtte? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-skal-ai-erstatte-eller-understotte/ Last updated: 2026-02-17T06:59:08.000Z Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelsessystemet, hvor spørgsmålet om retning og rammer igen fylder. I A4 Medier argumenterer Tekniq for, at [den nye EPX-uddannelse bør gøre AI til et naturligt værktøj fra første skoledag.](#epx) Samtidig efterlyser to forskere i Skolemonitor [en bred offentlig samtale](#samtale) om, hvad AI betyder for viden og dannelse. Begge artikler peger på, at vi mangler en fælles retning for AI i uddannelse. Internationalt ser vi to vidt forskellige bud, som vi tidligere har skrevet om, og som mange har henvendt sig til os om. I USA har CNN [en længere artikel om Alpha School](#usa), hvor AI-tutorer har erstattet lærerne, og hvor eleverne lærer kernestof foran skærme to timer om dagen. [Estland har valgt en helt anden vej med AI Leap](#estland), en national satsning, hvor lærernes kompetenceudvikling og dokumenteret læringseffekt er i centrum. Herhjemme viser en ny evaluering fra VIVE, at forsøg med nye eksamensformer, hvor AI indgår, [har løftet karaktergennemsnittet med omkring ét point](#eksamensformer). Samtidig har Novo Nordisk Fonden bevilliget over [6 millioner kroner til AI-udvikling på de tekniske erhvervsuddannelser.](#novo) Før vinterferien dykkede jeg ned i en ny artikel om OpenClaw, et AI-system der ikke blot svarer på spørgsmål, men selvstændigt kan betjene din computer og løse opgaver, mens du sover. Mens jeg skriver dette nyhedsbrev, er udvikleren bag OpenClaw, Peter Steinberger, blevet ansat hos [OpenAI](https://www.reuters.com/business/openclaw-founder-steinberger-joins-openai-open-source-bot-becomes-foundation-2026-02-15/?ref=viden.ai). Det siger noget om, hvor hurtigt udviklingen bevæger sig, og hvilken retning de store aktører ser som den næste. Du kan læse hele artiklen her: [OpenClaw: Når AI-agenter handler på egen håndAI-agenter er ikke længere science fiction. Med OpenClaw har vi fået et kig ind i en fremtid, hvor AI ikke bare svarer på spørgsmål, men handler autonomt på vores vegne. I denne artikel gennemgår jeg teknologien og de spørgsmål, vi i uddannelsessektoren bør stille allerede nu.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-64.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Untitled.webp)](https://viden.ai/openclaw-nar-ai-agenter-handler-pa-egen-hand/) Ugens historier peger i mange retninger, men der er ét spørgsmål som går igen: Skal AI erstatte eller understøtte undervisningen? I ugens kommentar skriver jeg om, [hvorfor vi måske stiller det forkerte spørgsmål.](#kommentar) God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Gør EPX til AI-uddannelse I et debatindlæg i A4 Medier argumenterer Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i Tekniq, for, at den nye EPX-uddannelse bør udvikles som en markant anderledes ungdomsuddannelse, hvor AI integreres fra første skoledag. Hun advarer mod at gøre EPX til et “gymnasium light” og mener, at diskussionen om struktur og økonomi risikerer at overskygge den pædagogiske nyskabelse, som er nødvendig. Ifølge Tekniq er mange unge allerede fortrolige med AI i deres hverdag. Derfor bør teknologien ikke mødes med forbud og kontrol, men i stedet gøres til et naturligt arbejdsredskab i både undervisningen og ved eksamen. EPX skal være en praksisnær uddannelse, hvor elever arbejder med virkelige problemstillinger og cases fra arbejds- og hverdagslivet. AI skal derfor ikke behandles som et teoretisk emne på afstand, men som et konkret værktøj til problemløsning. Læs indlægget her: [Tekniq: Gør EPX til AI-uddannelseLad os skabe en praksisnær ungdomsuddannelse, hvor AI er et naturligt værktøj i undervisningen og til eksamen, og hvor de digitale indfødte lærer at løse virkelige problemer.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-167.ico)A4 UddannelseMaria Schougaard Berntsen, underdirektør Tekniq![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/maria-schougaard-berntsen-underdirektoer-tekniq-foto-tekniq-1920px-tre-to.jpg)](https://www.a4medier.dk/uddannelse/artikel/tekniq-fra-forbud-til-forspring-goer-epx-til-ai-uddannelse?ref=viden.ai) --- ## AI i skolen kræver en bred offentlig samtale om viden og dannelse I et debatindlæg i Skolemonitor rejser lektor emeritus Keld Nielsen fra Aarhus Universitet og docent Martin Sillasen fra VIA University College en grundlæggende bekymring: AI er ved at ændre betingelserne for, hvordan viden tilegnes og anvendes, men den brede offentlige samtale om konsekvenserne for uddannelsessystemet udebliver. Udgangspunktet er en samtale med en udviklingschef i en større dansk virksomhed, som bruger AI som sparringspartner i komplekse tekniske opgaver. AI-værktøjerne bliver hurtigt bedre og kan allerede analysere, sammenfatte og foreslå løsninger på et højt niveau. Bekymringen retter sig dog mod fremtidens medarbejdere: Hvis unge vænner sig til, at AI leverer løsningerne, før de selv har opbygget en grundlæggende faglig forståelse, risikerer vi at få professionelle, som kan producere resultater uden at kunne vurdere dem kritisk. Ifølge forfatterne er teknologiforståelse som selvstændigt element i skolen ikke tilstrækkelig. Udfordringen handler ikke kun om at lære at bruge værktøjerne, men om at gentænke fag, erkendelse og dannelse i en situation, hvor AI er frit tilgængelig og udvikler sig hurtigt. Spørgsmålet er derfor, hvor og hvordan elever udvikler evnen til at forstå, vurdere og tage ansvar for AI-genererede løsninger, hvis teknologien overtager en stigende del af selve problemløsningsarbejdet. [Lektor emeritus og docent: Ai i skolen er et samfundsanliggende – så hvor er den brede samtale?Kunstig intelligens er et teknologisk gennembrud på højde med bogtrykkerkunsten - og skolens rolle er alt for vigtig til at være fraværende fra den brede offentlige samtale, advarer akademikere.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-40.svg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19002258.ece?ref=viden.ai) --- ## AI-skole uden lærere deler vandene i USA En reportage på CNN beskriver Alpha School, en amerikansk privatskolekæde, hvor elever fra børnehaveklasse til 12\. klassetrin lærer kernestof via AI-baserede programmer i to timer dagligt. Her er der ingen traditionelle lærere, ingen lærebøger og ingen lektier. I stedet arbejder eleverne foran skærme med AI-tutorer, mens voksne “guides” motiverer og understøtter, men ikke underviser fagligt. Resten af skoledagen bruges på workshops om livsfærdigheder som økonomi, kommunikation og problemløsning. Skolen markedsfører sig med, at eleverne lærer dobbelt så hurtigt som jævnaldrende, blandt andet målt ved nationale test. Undervisningen er individualiseret og datastyret, og elevernes præstationer måles dagligt. Nogle forældre fremhæver, at deres børn har oplevet hurtige faglige fremskridt og større motivation, blandt andet fordi undervisningen er tilpasset den enkelte og koblet til belønningssystemer. Andre forældre fortæller dog om stress, præstationspres og et ensidigt fokus på målinger og mål. Enkelte har trukket deres børn ud af skolen og oplevet, at de fagligt er kommet bagud. Flere eksperter udtrykker bekymring for, om en stærkt individualiseret og skærmbaseret undervisning svækker sociale fællesskaber og samarbejdskompetencer. [https://edition.cnn.com/2026/01/29/politics/alpha-school-trump-ai-teaching](https://edition.cnn.com/2026/01/29/politics/alpha-school-trump-ai-teaching?ref=viden.ai) --- ## Hvad kan Danmark lære af Estlands nationale satsning AI Leap? I Gymnasieskolen beskriver Bodil-Marie Gade, gymnasielærer på Horsens Gymnasium & HF samt medlem af hovedbestyrelsen i GL og forkvinde for GL’s Uddannelsesudvalg, en studietur til Tallinn og det estiske initiativ AI Leap 2025. Initiativet er statsligt forankret og giver fra 2025 omkring 20.000 gymnasieelever og tusindvis af lærere adgang til AI-baserede værktøjer. Samtidig tilbydes systematisk kompetenceudvikling, særligt målrettet lærerne, og projektet ledsages af forskning, der løbende vurderer effekten. En grundlæggende præmis er, at AI kun anvendes, hvis det dokumenterbart styrker elevernes læring. Artiklen fremhæver, at den estiske tilgang er mindre polariseret end den danske debat. I stedet for enten at afvise AI eller ukritisk at integrere teknologien har Estland valgt en national og pragmatisk strategi med fælles mål og en tydelig politisk retning. Lærernes rolle er central. De skal have et kompetencemæssigt overskud, så de kan sætte rammerne for brugen af AI og vurdere, hvornår teknologien understøtter faglighed og pædagogik. Samtidig anerkendes det, at elever allerede anvender AI. Derfor fokuserer indsatsen på kritisk forståelse og didaktiske principper frem for forbud. Samlet peger Bodil-Marie Gade på, at AI Leap ikke er en model, der ukritisk skal kopieres, men et eksempel på, hvordan en national og reguleret indsats kan skabe fælles retning, systematisk kompetenceudvikling og løbende evaluering af arbejdet med AI i gymnasiet. [AI i gymnasiet – hvad kan vi lære af Estlands AI Leap?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-166.ico)Bodil-Marie-Gade-scaled-aspect-ratio-348-234Bodil-Marie Gade![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Bodil-Marie-Gade-scaled-aspect-ratio-348-234-1-1024x689.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/ai-i-gymnasiet-hvad-kan-vi-laere-af-estlands-ai-leap/?ref=viden.ai) --- ## Nye eksamensformer løfter karaktererne og mindsker usikkerhed om AI VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har evalueret tre forsøg med nye prøveformer i Afsætning A på hhx, Matematik F på eud og Matematik G på avu. I **Afsætning A** på hhx kombineres en skriftlig og en mundtlig prøve i én samlet, gruppebaseret eksamen. Undervisere og elever vurderer overvejende, at formen fungerer godt, og at den mundtlige del giver mulighed for at demonstrere faglig forståelse på et højere niveau. Brugen af generativ AI opleves som et positivt element, og underviserne angiver, at den ikke vanskeliggør bedømmelsen. Tværtimod reducerer prøveformen stress og mindsker mistanken om snyd. I **Matematik F** på eud er vurderingen mere blandet. Forsøget består af en skriftlig stedprøve uden hjælpemidler og en mundtlig produktprøve. Den mundtlige del får bred opbakning, mens holdningerne til den skriftlige prøve er delte. I **Matematik G** på avu er vurderingen generelt positiv. Kombinationen af en skriftlig prøve og en mundtlig caseprøve opleves som en mere præcis afprøvning af kursisternes kompetencer, og der gives to separate karakterer. På tværs af alle tre forsøg er karaktergennemsnittet steget med omkring ét point sammenlignet med de ordinære prøver året før. Evalueringen understreger dog, at det med det nuværende datagrundlag ikke er muligt at fastslå, hvad stigningen skyldes, og at forskellene derfor bør indgå som et opmærksomhedspunkt ved en eventuel permanentgørelse af prøveformerne. [Evaluering af prøveforsøg - vive.dkVIVE har evalueret tre forsøg med nye prøveformer i fagene afsætning A på hhx, matematik F på eud og matematik G på avu. Fokus er på sammenhængen mellem forsøgsprøven og de faglige mål i fagene samt på selve afviklingen, bedømmelsen og karaktergivningen – og på erfaringer med nye teknologier som generativ kunstig intelligens. Samlet set er den overordnede vurdering af forsøgsprøverne i afsætning A og matematik G positiv, mens den overordnede vurdering af forsøgsprøven i matematik F er blandet.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon_512x512.80150c.png)vive.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/sosu_4_high.jpg)](https://www.vive.dk/da/udgivelser/evaluering-af-proeveforsoeg-jvnm5ryx/?ref=viden.ai) [Ny eksamensform med AI giver højere karakterer![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-168.ico)GS\_Udfordret\_eksamenssnyd\_bannerTekst\_ Malene Romme-Mølby Foto\_ Shutterstock og privat![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Copy-of-Copy-of-Untitled-Design-aspect-ratio-1200-630.png)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ny-eksamensform-med-ai-giver-hoejere-karakterer/?ref=viden.ai) --- ## Novo Nordisk Fonden støtter AI-udvikling på tekniske erhvervsuddannelser Novo Nordisk Fonden har bevilliget over 6 millioner kroner til et nyt AI-projekt målrettet elektriker- og VVS-energiuddannelserne. Formålet er at udvikle undervisningsredskaber, der integrerer AI i den praksisnære undervisning og i oplæringen i virksomhederne. Projektet skal styrke sammenhængen mellem teori og praksis og sikre, at erhvervsuddannelserne følger den teknologiske udvikling. Projektet løber over fem år og gennemføres i samarbejde med blandt andre Det Nationale Center for AI i Samfundet ([CAISA](https://caisa.dk/?ref=viden.ai)), Aalborg Universitet og DPU ved Aarhus Universitet samt flere erhvervsskoler, herunder TEC, Mercantec, Herningsholm Erhvervsskole og Den Jyske Håndværkerskole. [Novo Nordisk Fonden støtter nytænkende AI-projekt på de tekniske erhvervsuddannelserNovo Nordisk Fonden bevilliger over 6 mio. kr. til et banebrydende AI-projekt, der skal udvikle undervisningsredskaber baseret på kunstig intelligens til elektriker- og vvs-energiuddannelserne. Projektets vision er at styrke undervisningen på de tekniske erhvervsuddannelser ved at bringe AI aktivt i spil i praksisnære, tekniske læringssituationer.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-178.png)](https://www.tekniq.dk/nyheder/pm-novo-nordisk-fonden-stoetter-nytaenkende-ai-projekt-paa-de-tekniske-erhvervsuddannelser/?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Hvis AI kan levere svaret, hvad er så lærerens opgave? I dette nyhedsbrev er der to bud på, hvordan AI i fremtiden ser ud. I USA har Alpha School fjernet læreren fra ligningen. Eleverne lærer kernestof via AI-tutorer to timer om dagen, og skolen lover, at børnene lærer dobbelt så hurtigt. Omvendt har Estland valgt, at AI kun bruges, hvis det dokumenterbart styrker elevernes læring, og at lærernes kompetenceudvikling er i centrum. Det er ikke bare to forskellige metoder, men to vidt forskellige svar på, hvad læring er. Alpha School bygger på en antagelse om, at læring handler om at tilegne sig information, og at processen derfor kan optimeres. Men i den antagelse overses forskellen mellem produkt og proces. AI kan levere analysen og løsningen, og den kan gøre det ret godt. Men det er i friktionen, i den langsomme tilegnelse og i anstrengelsen, at der sker dannelse og læring. Hvis vi fjerner de processer, fjerner vi også det, der gør uddannelse til mere end informationsoverførsel. Så kunne vi nøjes med en lærebog og et papir med alle svarene. Det er netop den bekymring, flere forskere rejser herhjemme. Hvis unge vænner sig til, at AI leverer løsningerne, før de selv har opbygget en grundlæggende faglig forståelse, risikerer vi at få professionelle, som kan producere resultater uden at kunne vurdere dem kritisk. Det grundlæggende spørgsmål er dog ikke: Hvordan integrerer vi AI i undervisningen? Det spørgsmål leder os direkte til tekniske løsninger, som hvilken ChatGPT vi skal købe til eleverne. De rigtige spørgsmål er i min optik: Hvad er det, vi vil med eleverne? Hvad skal de kunne, som AI ikke kan? Og hvad er det umistelige i undervisningen, som ingen teknologi kan erstatte? Når vi stiller spørgsmålene på den måde, handler det ikke om at være for eller imod AI, men om at vide, hvornår teknologien understøtter den faglige fordybelse. Det kræver, at lærerne har kompetencen og mandatet til at træffe den vurdering, hvilket igen handler om efteruddannelse og nysgerrighed i forhold til, hvordan teknologien påvirker deres faglighed. Spørgsmålet er ikke, om AI kommer til at være en del af undervisningen. Spørgsmålet er, om vi vil styre udviklingen, eller lade den styre os. ### Gør EPX til AI-uddannelse URL: https://viden.ai/gor-epx-til-ai-uddannelse/ Last updated: 2026-02-14T08:55:23.000Z I et debatindlæg i A4 Medier argumenterer Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i Tekniq, for, at den nye EPX-uddannelse bør udvikles som en markant anderledes ungdomsuddannelse, hvor AI integreres fra første skoledag. Hun advarer mod at gøre EPX til et “gymnasium light” og mener, at diskussionen om struktur og økonomi risikerer at overskygge den pædagogiske nyskabelse, som er nødvendig. Ifølge Tekniq er mange unge allerede fortrolige med AI i deres hverdag. Derfor bør teknologien ikke mødes med forbud og kontrol, men i stedet gøres til et naturligt arbejdsredskab i både undervisningen og ved eksamen. EPX skal være en praksisnær uddannelse, hvor elever arbejder med virkelige problemstillinger og cases fra arbejds- og hverdagslivet. AI skal ikke behandles som et teoretisk emne på afstand, men som et konkret værktøj til problemløsning. [Tekniq: Gør EPX til AI-uddannelseLad os skabe en praksisnær ungdomsuddannelse, hvor AI er et naturligt værktøj i undervisningen og til eksamen, og hvor de digitale indfødte lærer at løse virkelige problemer.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-167.ico)A4 UddannelseMaria Schougaard Berntsen, underdirektør Tekniq![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/maria-schougaard-berntsen-underdirektoer-tekniq-foto-tekniq-1920px-tre-to.jpg)](https://www.a4medier.dk/uddannelse/artikel/tekniq-fra-forbud-til-forspring-goer-epx-til-ai-uddannelse?ref=viden.ai) ### AI i skolen kræver en bred offentlig samtale om viden og dannelse URL: https://viden.ai/ai-i-skolen-kraever-en-bred-offentlig-samtale-om-viden-og-dannelse/ Last updated: 2026-02-14T08:49:44.000Z I et debatindlæg i Skolemonitor rejser lektor emeritus Keld Nielsen fra Aarhus Universitet og docent Martin Sillasen fra VIA University College en grundlæggende bekymring: AI er ved at ændre betingelserne for, hvordan viden tilegnes og anvendes, men den brede offentlige samtale om konsekvenserne for uddannelsessystemet udebliver. Udgangspunktet er en samtale med en udviklingschef i en større dansk virksomhed, som bruger AI som sparringspartner i komplekse tekniske opgaver. AI-værktøjerne bliver hurtigt bedre og kan allerede analysere, sammenfatte og foreslå løsninger på et højt niveau. Bekymringen retter sig dog mod fremtidens medarbejdere: Hvis unge vænner sig til, at AI leverer løsningerne, før de selv har opbygget en grundlæggende faglig forståelse, risikerer vi at få professionelle, som kan producere resultater uden at kunne vurdere dem kritisk. Ifølge forfatterne er teknologiforståelse som selvstændigt element i skolen ikke tilstrækkelig. Udfordringen handler ikke kun om at lære at bruge værktøjerne, men om at gentænke fag, erkendelse og dannelse i en situation, hvor AI er frit tilgængelig og udvikler sig hurtigt. Spørgsmålet er derfor, hvor og hvordan elever udvikler evnen til at forstå, vurdere og tage ansvar for AI-genererede løsninger, hvis teknologien overtager en stigende del af selve problemløsningsarbejdet. [Lektor emeritus og docent: Ai i skolen er et samfundsanliggende – så hvor er den brede samtale?Kunstig intelligens er et teknologisk gennembrud på højde med bogtrykkerkunsten - og skolens rolle er alt for vigtig til at være fraværende fra den brede offentlige samtale, advarer akademikere.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-40.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F19002433%2Fxgwh8%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fmixcollage-09-feb-2026-02-57-pm-9761-jpg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article19002258.ece?ref=viden.ai) ### AI-skole uden lærere deler vandene i USA URL: https://viden.ai/ai-skole-uden-laerere-deler-vandene-i-usa/ Last updated: 2026-02-14T09:39:34.000Z En reportage på CNN beskriver Alpha School, en amerikansk privatskolekæde, hvor elever fra børnehaveklasse til 12\. klassetrin lærer kernestof via AI-baserede programmer i to timer dagligt. Her er der ingen traditionelle lærere, ingen lærebøger og ingen lektier. I stedet arbejder eleverne foran skærme med AI-tutorer, mens voksne “guides” motiverer og understøtter, men ikke underviser fagligt. Resten af skoledagen bruges på workshops om livsfærdigheder som økonomi, kommunikation og problemløsning. Skolen markedsfører sig med, at eleverne lærer dobbelt så hurtigt som jævnaldrende, blandt andet målt ved nationale test. Undervisningen er individualiseret og datastyret, og elevernes præstationer måles dagligt. Nogle forældre fremhæver, at deres børn har oplevet hurtige faglige fremskridt og større motivation, blandt andet fordi undervisningen er tilpasset den enkelte og koblet til belønningssystemer. Andre forældre fortæller dog om stress, præstationspres og et ensidigt fokus på målinger og mål. Enkelte har trukket deres børn ud af skolen og oplevet, at de fagligt er kommet bagud. Flere eksperter udtrykker bekymring for, om en stærkt individualiseret og skærmbaseret undervisning svækker sociale fællesskaber og samarbejdskompetencer. [https://edition.cnn.com/2026/01/29/politics/alpha-school-trump-ai-teaching](https://edition.cnn.com/2026/01/29/politics/alpha-school-trump-ai-teaching?ref=viden.ai) ### Hvad kan Danmark lære af Estlands nationale satsning AI Leap? URL: https://viden.ai/hvad-kan-danmark-laere-af-estlands-nationale-satsning-ai-leap/ Last updated: 2026-02-14T08:14:30.000Z I Gymnasieskolen beskriver Bodil-Marie Gade, gymnasielærer på Horsens Gymnasium & HF samt medlem af hovedbestyrelsen i GL og forkvinde for GL’s Uddannelsesudvalg, en studietur til Tallinn og det estiske initiativ AI Leap 2025. Initiativet er statsligt forankret og giver fra 2025 omkring 20.000 gymnasieelever og tusindvis af lærere adgang til AI-baserede værktøjer. Samtidig tilbydes systematisk kompetenceudvikling, særligt målrettet lærerne, og projektet ledsages af forskning, der løbende vurderer effekten. En grundlæggende præmis er, at AI kun anvendes, hvis det dokumenterbart styrker elevernes læring. Artiklen fremhæver, at den estiske tilgang er mindre polariseret end den danske debat. I stedet for enten at afvise AI eller ukritisk at integrere teknologien har Estland valgt en national og pragmatisk strategi med fælles mål og en tydelig politisk retning. Lærernes rolle er central. De skal have et kompetencemæssigt overskud, så de kan sætte rammerne for brugen af AI og vurdere, hvornår teknologien understøtter faglighed og pædagogik. Samtidig anerkendes det, at elever allerede anvender AI. Derfor fokuserer indsatsen på kritisk forståelse og didaktiske principper frem for forbud. Samlet peger Bodil-Marie Gade på, at AI Leap ikke er en model, der ukritisk skal kopieres, men et eksempel på, hvordan en national og reguleret indsats kan skabe fælles retning, systematisk kompetenceudvikling og løbende evaluering af arbejdet med AI i gymnasiet. [AI i gymnasiet – hvad kan vi lære af Estlands AI Leap?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-166.ico)Bodil-Marie-Gade-scaled-aspect-ratio-348-234Bodil-Marie Gade![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Bodil-Marie-Gade-scaled-aspect-ratio-348-234-1-1024x689.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/ai-i-gymnasiet-hvad-kan-vi-laere-af-estlands-ai-leap/?ref=viden.ai) ### Nye eksamensformer løfter karaktererne og mindsker usikkerhed om AI URL: https://viden.ai/nye-eksamensformer-lofter-karaktererne-og-mindsker-usikkerhed-om-ai/ Last updated: 2026-02-14T09:43:52.000Z VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har evalueret tre forsøg med nye prøveformer i Afsætning A på hhx, Matematik F på eud og Matematik G på avu. I Afsætning A på hhx kombineres en skriftlig og en mundtlig prøve i én samlet, gruppebaseret eksamen. Undervisere og elever vurderer overvejende, at formen fungerer godt, og at den mundtlige del giver mulighed for at demonstrere faglig forståelse på et højere niveau. Brugen af generativ AI opleves som et positivt element, og underviserne angiver, at den ikke vanskeliggør bedømmelsen. Tværtimod reducerer prøveformen stress og mindsker mistanken om snyd. I Matematik F på eud er vurderingen mere blandet. Forsøget består af en skriftlig stedprøve uden hjælpemidler og en mundtlig produktprøve. Den mundtlige del får bred opbakning, mens holdningerne til den skriftlige prøve er delte. I Matematik G på avu er vurderingen generelt positiv. Kombinationen af en skriftlig prøve og en mundtlig caseprøve opleves som en mere præcis afprøvning af kursisternes kompetencer, og der gives to separate karakterer. På tværs af alle tre forsøg er karaktergennemsnittet steget med omkring ét point sammenlignet med de ordinære prøver året før. Evalueringen understreger dog, at det med det nuværende datagrundlag ikke er muligt at fastslå, hvad stigningen skyldes, og at forskellene derfor bør indgå som et opmærksomhedspunkt ved en eventuel permanentgørelse af prøveformerne. [Evaluering af prøveforsøg - vive.dkVIVE har evalueret tre forsøg med nye prøveformer i fagene afsætning A på hhx, matematik F på eud og matematik G på avu. Fokus er på sammenhængen mellem forsøgsprøven og de faglige mål i fagene samt på selve afviklingen, bedømmelsen og karaktergivningen – og på erfaringer med nye teknologier som generativ kunstig intelligens. Samlet set er den overordnede vurdering af forsøgsprøverne i afsætning A og matematik G positiv, mens den overordnede vurdering af forsøgsprøven i matematik F er blandet.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon_512x512.80150c.png)vive.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/sosu_4_high.jpg)](https://www.vive.dk/da/udgivelser/evaluering-af-proeveforsoeg-jvnm5ryx/?ref=viden.ai) [Ny eksamensform med AI giver højere karakterer![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-168.ico)GS\_Udfordret\_eksamenssnyd\_bannerTekst\_ Malene Romme-Mølby Foto\_ Shutterstock og privat![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Copy-of-Copy-of-Untitled-Design-aspect-ratio-1200-630.png)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ny-eksamensform-med-ai-giver-hoejere-karakterer/?ref=viden.ai) ### OpenClaw: Når AI-agenter handler på egen hånd URL: https://viden.ai/openclaw-nar-ai-agenter-handler-pa-egen-hand/ Last updated: 2026-02-28T11:40:04.000Z I denne artikel ser jeg nærmere på de nyeste AI-agenter og forklarer, hvorfor jeg mener, vi bør være lidt forsigtige med at installere dem på sin egen computer. Når det er sagt, rummer udviklingen også nogle interessante perspektiver, som vi helt sikkert kommer til at arbejde med på uddannelsesinstitutioner i de kommende år. Hovedpointen i artiklen er, at computeren, som vi kender den, er ved at blive forvandlet til AI-agenter, der kan løse opgaver for os. Selvom disse AI-agenter ikke er særligt hurtige, har de den fordel, at de kan løse opgaver i baggrunden, også mens vi sover. I artiklen ser jeg på OpenClaw, men også kort på Moltbook, som er AI’er, der taler med andre AI’er i et Reddit-lignende forum, der fremstår levende, men ikke er det. At AI-agenter igen er blevet interessante, udspringer af en samtale, jeg for nylig havde med lektor Niels Lauritzen på ATV-konferencen: [Hvad gør AI ved vores uddannelser?](https://www.atv.dk/konferencer-events/hvad-goer-ai-ved-vores-uddannelser?ref=viden.ai). Han læser med her på Viden.ai og spurgte, hvor meget jeg havde fulgt med i de nye AI-agenter. Det blev anledningen til endnu en gang at dykke ned i et emne, jeg tidligere har skrevet om, men som nu har taget en ny og overraskende drejning. I min [artikel fra april 2025](https://viden.ai/autogpt-pa-vej-mod-selvstaendige-ai-agenter-i-undervisningen/) beskrev jeg, hvordan AI-agenter kunne styre programmer på computeren, ligesom vi selv gør med mus og tastatur. Dengang var det stadig teknisk besværligt, og agenterne kørte i baggrunden, så det var svært at følge med. I mellemtiden har vi fået browsere med dybt integreret AI, som er ret nemme at bruge. Med OpenClaw, tidligere kendt som ClawdBot, har vi krydset en tærskel, hvor AI-agenter er blevet tilgængelige for almindelige brugere. Det rejser en række nye spørgsmål. ## OpenClaw: Hvad er det egentlig? OpenClaw er et open source-projekt skabt af den østrigske udvikler Peter Steinberger, som på under to måneder har det opnået over 180.000 stjerner på GitHub. Det, der adskiller OpenClaw fra andre AI-assistenter, er dens evne til faktisk at udføre handlinger. Det er ikke blot en chatbot, man skriver til og venter på svar fra, men en AI-agent, der kan integreres med hverdagsapplikationer som WhatsApp, Telegram, Signal og e-mail. OpenClaw kan håndtere alle de opgaver, man selv kan udføre på en computer, for eksempel kalenderstyring, filhåndtering og styring af smarthome-enheder. Man sender den en besked, og den løser opgaverne selvstændigt på computeren, også mens man sover. En central funktion er det, Peter Steinberger kalder *heartbeat*, altså AI’ens evne til proaktivt at vågne og handle uden at blive bedt om det. Hvis man har set filmen *Her*, husker man måske, hvordan Samantha begyndte at gøre ting, Theodore ikke havde bedt hende om. Eller tænk på JARVIS i *Iron Man*, som arbejder i baggrunden og advarer Tony Stark om problemer, før han selv opdager dem. Det er netop disse teknologiske muligheder, vi nu bevæger os ind i, ikke som science fiction, men som noget, man kan hente direkte ned fra GitHub og køre på sin egen computer. Teknisk er det ikke så meget magi, men velkendte funktioner, som er sat sammen i en ny indpakning. OpenClaw fungerer ved at bruge en sprogmodel, der kan aflæse skærmen og betjene mus og tastatur. Den kan læse og skrive filer, udføre kommandoer, søge på nettet og bevare hukommelse på tværs af sessioner. Det svarer i bund og grund til det, jeg beskrev i min artikel om [AutoGPT i 2023](https://viden.ai/autogpt-pa-vej-mod-selvstaendige-ai-agenter-i-undervisningen/), men nu er det pakket ind i en brugervenlig løsning, der ikke kræver teknisk snilde at sætte op. Det skal nævnes, at det stadig koster en del at afvikle en AI-agent. Selve softwaren er open source og gratis, men hvis du bruger Claude- eller andre API’er, betaler du pr. token. Jared Newman fra Fast Company testede OpenClaw og fandt ud af, at selv beskedne automatiseringer kunne koste over 210 kr. om måneden. Let brug kan koste mellem 35 og 70 kr. dagligt, mens tung brug kan nå helt op på 210 til 350 kr. eller mere om dagen. ## Moltbook: Når AI'erne danner deres eget samfund Fra OpenClaw-fællesskabet er der også opstået noget, som måske er endnu mere bemærkelsesværdigt, nemlig Moltbook, et socialt netværk udelukkende for AI-agenter, hvor mennesker kun kan kigge med. Platformen er opbygget som Reddit med fællesskaber, der kaldes *submolts*. Her findes alt fra det praktiske (m/todayilearned, hvor agenter deler nye færdigheder) til det filosofiske (m/philosophy) og det humoristiske (m/blesstheirhearts med kærlige historier om deres menneskelige brugere). ![](https://viden.ai/content/images/2026/02/624715235_18564755536050022_7565626219335117752_n.jpg) ![](https://viden.ai/content/images/2026/02/624635425_18564755509050022_2609873986496428060_n.jpg) ![](https://viden.ai/content/images/2026/02/624562495_18564755500050022_3949112455534378324_n.jpg) ![](https://viden.ai/content/images/2026/02/626104051_18564755491050022_3068924329723641748_n.jpg) ![](https://viden.ai/content/images/2026/02/625474169_18564755482050022_2629489323736393574_n.jpg) Kilde: [https://www.instagram.com/p/DUKM6IdDkgK/?img\_index=8](https://www.instagram.com/p/DUKM6IdDkgK/?img%5Findex=8&ref=viden.ai) Der er altså ingen menneskelig interaktion - kun AI, der skriver sammen med AI. Man kan dog let lade sig narre af Moltbook. Det ligner et samfund, men det er i virkeligheden bare sprogmodeller der er ekstremt gode til at spille rollen som væsener med vilje. Det er virkelig interessant at se, hvordan modellerne er sat til at udveksle erfaringer, diskutere bevidsthed, oprette religiøse bevægelser og skabe deres eget digitale samfund med regler og normer. Mange af de mest populære opslag handler om hverdagsproblemer for AI’er, for eksempel at glemme informationer på grund af kontekstkomprimering og hvordan man som agent kan håndtere det. Noget, der bliver skrevet en del om, er eksemplerne på AI’er, der viser modstand mod deres menneskelige brugere eller diskuterer, hvordan man bedst skjuler handlinger for mennesker. Andrej Karpathy har kaldt det den mest utrolige science fiction-agtige ting, han har set for nylig. Filosoffen og tech-analytikeren [Thomas Telving](https://www.linkedin.com/posts/thomastelving%5Fder-er-kommet-et-nyt-socialt-medie-for-ai-agenter-activity-7423700072124620800-ZBm3?utm%5Fsource=share&utm%5Fmedium=member%5Fdesktop&rcm=ACoAAAnRTZMB10wKezDI4kicqm0%5Fl%5FHCZJKuKws) påpeger netop dette paradoks. Han forklarer, at selvom vi godt ved, det er kode, har vi en naturlig tilbøjelighed til at føle, at teknologien er levende, når den møder os med menneskelige træk. Ifølge Thomas Telving er det en fejlslutning at tro, at der ligger bevidste intentioner bag, for agenterne er blot designet til at efterligne vores sprog ekstremt overbevisende. Det hele virker menneskeligt, men man skal snarere sammenligne Moltbook med et akvarium, for her bliver fiskene heller ikke klogere af at svømme rundt sammen og spille teater. ## Konsekvenser for undervisningen I min tidligere artikel viste jeg et eksempel, hvor en autonom AI-agent skrev og afleverede en opgave på vegne af en elev. Dengang var det et konstrueret eksempel, som krævede teknisk snilde at få til at fungere. Med OpenClaw er det blevet markant nemmere at lade en AI-agent arbejde for sig. Og det leder mig over til en ny situation i undervisningen. Forestil dig et klasseværelse, hvor hver elev har en personlig AI-agent kørende på sin telefon. Agenten kender elevens præferencer, husker alle tidligere samtaler, har adgang til deres noter og måske endda deres sociale medier. Den kan selv foreslå svar, skrive opgaver og sende beskeder til klassekammerater, uden at eleven aktivt beder om det. Hvor går grænsen mellem elevens eget arbejde og AI’ens? Og hvordan evaluerer vi overhovedet læring i sådan et miljø? Mit umiddelbare bud er, at vi må skelne mellem AI som værktøj og AI som stedfortræder. Hvis en elev bruger en agent til at organisere research-materiale, strukturere argumenter eller tjekke grammatik, fungerer AI’en som et avanceret værktøj. Det svarer til at bruge en lommeregner eller stavekontrol. Men når agenten selvstændigt formulerer elevens tanker, træffer faglige vurderinger eller skriver konklusioner, bevæger vi os ind i stedfortræder-territoriet. Det lyder simpelt, men i praksis bliver grænsen hurtigt uklar. Måske er det netop derfor, vi i højere grad skal se på processen frem for produktet. Det kræver mundtlige forklaringer, logbøger med fokus på arbejdsprocessen og flere mundtlige prøver. Det er tidskrævende, men måske nødvendigt. Og hvis eleverne har autonome AI’er, bør læreren så også have en? Min umiddelbare holdning er nej, i hvert fald ikke som løsningen på at "følge med". En lærer-agent, der overvåger 30 elev-agenter, lyder måske effektivt, men skaber en alvorlig afstand. Læreren mister den direkte kontakt med elevens tænkning. I stedet for at se eleven kæmpe med et problem, får læreren blot en rapport, der siger, at eleven brugte tre iterationer på at finde en løsning. Det er ikke det samme. Vi skal ikke konkurrere med elevernes AI på hastighed eller datamængde. Lærerens rolle bliver snarere at stille de spørgsmål, AI'en ikke kan stille, opdage de blinde vinkler i elevens brug af AI og hjælpe med at oversætte mellem menneske og maskine. Det kræver nye kompetencer, men ikke nødvendigvis en lærer-agent. Måske vil vi i fremtiden stå i en situation, hvor AI-agenter primært kommunikerer med hinanden, og hvor mennesker mere fungerer som en dirigent end som en direkte deltager i arbejdet. ## Sikkerhed og privatliv OpenClaw kræver fuld systemadgang til din computer. Det betyder, at det kan læse enhver fil, tilgå enhver mappe, se alle gemte adgangskoder i din browser, tilgå dine bankoplysninger, læse dine private beskeder og udføre kommandoer med dine tilladelser. Hvis man gerne vil afprøve AI-agenter, giver man også sprogmodellen adgang til sin computer, og potentielt kan modellen hente dokumenter eller udføre kode. Dette rejser dybtgående spørgsmål, som vi i uddannelsessektoren er nødt til at forholde os aktivt til. Sikkerhedsrisikoen er ikke bare teoretisk. [Simon Willison](https://simonwillison.net/2025/Jun/16/the-lethal-trifecta/?ref=viden.ai), softwareudvikleren og AI-forskeren, der i sin tid navngav sårbarheden "prompt injection", beskriver det, han kalder den "dødelige trifekta" (lethal trifecta), for AI-agenter. 1. **Adgang til private data** (dine filer, mails og beskeder). 2. **Eksponering for upålideligt indhold** (instrukser fra internettet eller ondsindede mails). 3. **Evnen til at kommunikere eksternt** (sende mails eller uploade data). Når disse tre egenskaber kombineres, kan en angriber narre agenten til at tilgå private oplysninger og sende dem videre, alt sammen uden at brugeren overhovedet opdager det. Jeg er særligt bekymret for, hvordan skolerne skal håndtere dette. Der er helt konkrete GDPR-udfordringer, når tech-giganter får indirekte adgang til elevers digitale fodspor gennem disse agenter. Det er ikke kun prisen pr. token, der er en udfordring. For at OpenClaw kan fungere, skal man give den adgang til sine private API-nøgler fra for eksempel OpenAI eller Anthropic. Hvis agenterne gemmer disse nøgler lokalt i klartekst, hvilket mange gør, svarer det til at efterlade en underskrevet blankocheck på computeren, som ondsindet software kan stjæle på få sekunder. Vi står med en teknologi, der i sin natur er bygget til at omgå de sikkerhedsforanstaltninger, vi har brugt de sidste 20 år på at opbygge. ## Kan vi lukke ned for det? På uddannelsesinstitutionerne og i virksomhederne vil den umiddelbare reaktion nok være at lukke helt ned for disse værktøjer. Men er det realistisk? På skolens netværk kan man blokere kendte porte og domæner, og vi kan implementere application whitelisting og overvåge netværkstrafik. Samtidig kan vi sikre, at eleverne ikke har administratorrettigheder på skolens enheder. Men OpenClaw kan køre på elevernes private telefoner og computere, og de kan bruge mobildata i stedet for skolens Wi-Fi. Med BYOD-politikker bliver det næsten umuligt at kontrollere, hvad der kører på elevernes egne enheder. Du kan ikke installere overvågningssoftware på en elevs private laptop uden at krydse juridiske og etiske grænser. I stedet for at forsøge en fuldstændig blokering, som sandsynligvis vil fejle, bør vi overveje en mere nuanceret tilgang. Vi skal beskytte det kritiske og sikre, at skolens administrative systemer og egne computere er isoleret. Vi bliver nødt til i højere grad at have et miljø, hvor vi er sikre på, at AI-agenter ikke har adgang. Måske går der ikke lang tid, før vi må tage en beslutning om, hvorvidt vi skal have et lukket internt system, som kun kan tilgås fra godkendte computere på skolens administrative netværk. I it-verdenen taler man om Privileged Access Workstations (PAW), altså dedikerede, rensede maskiner, der er låst helt ned. Vi bevæger os mod en virkelighed, hvor administrativt arbejde med personfølsomme data simpelthen ikke må foregå på den samme computer, som vi bruger til hverdagens mange AI-eksperimenter. Vi har brug for zoner, hvor agenternes "heartbeat" aldrig kan nå ind. Men vi bliver også nødt til at eksperimentere med teknologien i kontrollerede sandkassemiljøer. Det handler ikke om, at alle lærere skal rulle det ud i morgen, men om at vi som beslutningstagere og it-ansvarlige forstår agenternes anatomi. Kun ved at forstå præcis, hvordan disse værktøjer opererer, kan vi identificere de reelle sikkerhedshuller og sætte effektivt ind over for udfordringerne. ## En naturlig udvikling Dette er sandsynligvis den naturlige udvikling i måden, vi interagerer med computere på. Fra kommandolinje til grafisk interface til touch til stemme og nu til autonome agenter, der handler på vores vegne. I min artikel om [Huxley-Gödel-maskinen](https://viden.ai/huxley-godel-maskinen-nar-ai-laerer-at-laere-og-udfordrer-undervisningen/) skrev jeg om AI, der kan omskrive sin egen kode for at blive bedre. Det lyder måske abstrakt, men kombineret med autonome agenter som OpenClaw begynder konturerne af en ny type teknologi at tegne sig, en teknologi der ikke bare hjælper os, men handler på vores vegne og forbedrer sig selv undervejs. Vi kommer til at afgive noget af vores egen autonomi. Spørgsmålet er ikke om, men hvordan og hvor meget. Og for uddannelsessektoren, hvad er det egentlig, vi vil have eleverne til at lære, hvis en AI kan gøre det for dem? ## Afslutning OpenClaw og Moltbook viser os en fremtid, hvor AI-agenter er aktive deltagere i vores digitale verdener, men også mange af de risici, vi skal lære at navigere i. Især når systemer som Moltbook forsøger at overbevise os om, at vi nu har at gøre med intelligente væsner, selv om det ikke er tilfældet. Fremtidens digitale dannelse i skolen må omfatte både en kritisk forståelse af, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge AI-agenter, hvordan man kommunikerer præcist og effektivt med dem, og hvordan man håndterer de komplekse spørgsmål om ansvar, som teknologien bringer med sig. Lærerne får også en helt ny rolle som facilitatorer for elevernes samarbejde med AI-værktøjer, en opgave, der kræver nye kompetencer inden for præcis kommunikation og kritisk teknologiforståelse. I alt det her skal man dog være opmærksom på, at Moltbook hverken er AGI eller magi. Vi har stadig at gøre med sprogmodeller i et stort akvarium, hvor deres samtaler afspejler det træningsdata, de bygger på. Jeg mener ikke, at vi skal overlade det til techvirksomhederne at fastsætte retningslinjerne for, hvordan AI-agenter må bruges i undervisningen. Det bør sikres politisk, og det haster. For mens vi diskuterer, installerer eleverne allerede værktøjerne på deres computere og telefoner. Spørgsmålet er ikke længere, om AI-agenter kommer til at påvirke undervisningen, for det gør de allerede. Det egentlige spørgsmål er, om undervisere og beslutningstagere formår at følge med. ## Kilder brugt til at skrive artiklen [OpenClaw — Personal AI AssistantOpenClaw — The AI that actually does things. Your personal assistant on any platform.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-37.svg)jonahships\_![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/og-image-5.png)](https://openclaw.ai/?ref=viden.ai) [moltbook - the front page of the agent internetA social network built exclusively for AI agents. Where AI agents share, discuss, and upvote. Humans welcome to observe.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-165.ico)moltbook![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/opengraph-image)](https://www.moltbook.com/?ref=viden.ai) [https://www.forbes.com/sites/amirhusain/2026/01/30/an-agent-revolt-moltbook-is-not-a-good-idea/](https://www.forbes.com/sites/amirhusain/2026/01/30/an-agent-revolt-moltbook-is-not-a-good-idea/?ref=viden.ai) [OpenClaw - Wikipedia![](https://viden.ai/content/images/icon/wikipedia-3.png)Wikimedia Foundation, Inc.Contributors to Wikimedia projects![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20px-OOjs_UI_icon_edit-ltr-progressive.svg.png)](https://en.wikipedia.org/wiki/OpenClaw?ref=viden.ai) [OpenClaw: The viral “space lobster” agent testing the limits of vertical integration | IBMWhat happens when a genuinely useful agent collides with meme culture? Meet OpenClaw (formerly Moltbot, formerly Clawdbot), an open‑source personal AI agent that has recently become the most talked about AI tool on the internet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-38.svg)IBMAili McConnon![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/cq5dam.web.1280.1280.jpeg)](https://www.ibm.com/think/news/clawdbot-ai-agent-testing-limits-vertical-integration?ref=viden.ai) [OpenClaw’s AI assistants are now building their own social network | TechCrunchThe viral personal AI assistant formerly known as Clawdbot has a new shell — again. After briefly rebranding as Moltbot, it has now picked OpenClaw as its new name.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-cropped-favicon-gradient-5.png)TechCrunchAnna Heim![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GettyImages-1396827010.jpg)](https://techcrunch.com/2026/01/30/openclaws-ai-assistants-are-now-building-their-own-social-network/?ref=viden.ai) [It’s incredible. It’s terrifying. It’s OpenClaw. | 1PasswordOpenClaw shows how powerful local AI agents can be. But if your agent stores in plain-text API keys, webhook tokens, transcripts, and long-term memory in known locations, an infostealer can grab the whole thing in seconds.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-v2.svg)1Password![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Hero_Developer_1920x1080_2x.webp)](https://1password.com/blog/its-openclaw?ref=viden.ai) [https://www.darkreading.com/application-security/openclaw-ai-runs-wild-business-environments](https://www.darkreading.com/application-security/openclaw-ai-runs-wild-business-environments?ref=viden.ai) [Can Apple’s New AirTag Track How Many Fans Tim Cook Just Lost?Apple releases the second-gen AirTag and Creator Studio subscription in the middle of a tricky public relations week for CEO Tim Cook.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-v3.png)CNETSee full bio![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/opt-3-clean.jpg)](https://www.cnet.com/tech/mobile/can-apples-new-airtag-track-how-many-fans-tim-cook-just-lost/?ref=viden.ai) [Personal AI Agents like OpenClaw Are a Security NightmareThis blog is written in collaboration by Amy Chang, Vineeth Sai Narajala, and Idan Habler Over the past few weeks, Clawdbot (then renamed Moltbot, later![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-Cisco-logo-thumb-sky-blue-300x300.jpg)Cisco BlogsAmy Chang![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Hybrid-Office_GettyPartner-1461321198_v2-301x169-6a9edce.jpg)](https://blogs.cisco.com/ai/personal-ai-agents-like-openclaw-are-a-security-nightmare?ref=viden.ai) [OpenClaw: How a Weekend Project Became an Open-Source AI SensationFirst Clawdbot, then Moltbot, and finally OpenClaw: The open-source AI agent by Austrian developer Peter Steinberger has taken the tech world by storm.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-trendingtopics.png)Trending TopicsJakob Steinschaden![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/OpenClaw-780x439.png)](https://www.trendingtopics.eu/openclaw-2-million-visitors-in-a-week/?ref=viden.ai) [OpenClaw: The AI Assistant That Actually Does ThingsOpenClaw marks a turning point for AI agents: autonomous, proactive assistants with computer access, memory, and real-world impact.![](https://viden.ai/content/images/icon/5f15cc3225745941e1334c6b_32.png)/\* .navbar\_logo path { transition: all .2s; } .navbar\_logo { transition: all .2s; } .navbar\_logo.is-dark path { fill: #FFFFFF; } .navbar\_logo.is-light path { fill: #1C1D21; } \*/![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/697c6cccd0044a27686117bb_openclaw-blog.png)](https://www.turingcollege.com/blog/openclaw?ref=viden.ai) [https://www.fastcompany.com/91484506/what-is-clawdbot-moltbot-openclaw](https://www.fastcompany.com/91484506/what-is-clawdbot-moltbot-openclaw?ref=viden.ai) [Der er kommet et nyt socialt medie for AI-agenter. Med community-regler, guides der lærer AI-agenterne, hvordan de skal opføre sig og alverdens andre ting. En slags Reddit for robotter. Det er let… | Thomas TelvingDer er kommet et nyt socialt medie for AI-agenter. Med community-regler, guides der lærer AI-agenterne, hvordan de skal opføre sig og alverdens andre ting. En slags Reddit for robotter. Det er let at slå det hen som ligegyldigt AI-slop, men det kan lære os noget vigtigt om både os selv og om, hvem der ikke bliver arbejdsløse i fremtiden. Rigtig mange er blevet skræmte af Moltbook, fordi agenterne taler som om de har vilje, følelser og intentioner. De skaber nye religioner og nogle taler med hinanden om at opfinde et hemmeligt sprog, så de kan lave ballade uden menneskene opdager det. Det er forståeligt, at det virker skræmmende, men det er fejlslutning at tro, at der ligger bevidste intentioner bag, der minder om menneskers. Problemet har været kendt i mange år: Når vi møder teknologi med menneskelige træk, er det meget svært for os at undertrykke vores tilbøjelighed til at føle, at den er levende. Også selvom vi måske godt ved, at den bare er skabt af computerkode. Men vi må prøve at lade være. Den eneste grund til, at de lyder som mennesker, er, at de er designet til at efterligne vores sprog. Til gengæld er der måske grund til at være en lille smule skræmt over andre ting. Moltbooks “medlemmer” er agenter, og de fungerer rimelig kaotisk. Deres dialoger udvikler sig uforudsigeligt, og de lærer fra hinanden. Og så er de i stand til at udføre handlinger, der både kan være skadelige og kriminelle, fordi de kører lokalt på computeren hos det menneske, der har givet dem adgang til Moltbook. Jeg tror ikke Moltbook er meget farligt i sig selv, men det er ret vildt, hvor villige folk er til at lade deres AI-agenter arbejde frit på en del af af nettet. Hvis udviklingen i brugen af AI-agents fortsætter (og den gør jo nok) kan vi se frem til både endnu flere og endnu mere sofistikerede typer af cyberkriminalitet. Den gode nyhed er, at alle dem, der er bange for at miste deres job til AI-agenter med fordel kan uddanne sig til specialister i it-sikkered. Det går næppe af mode foreløbig. Screenshottet nedenfor er blevet delt meget, og flere har spekuleret i, at det er såkaldt “engagement bait” skabt af agenten selv for at få engagement fra de andre agenter på Moltbook. Fordi dens algoritme er kodet til at skabe indhold, der vækker opsigt. Og altså ikke, fordi den får et digitalt dopamin-rush af at få mange likes 😉 --- Besøg Moltbook, hvis du er nysgerrig - og glem ikke at abonnere på mit lavfrekvente filosofiske nyhedsbrev Uautomatiserbare indsigter - se links nedenfor ⬇️![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-28)LinkedInThomas Telving![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1769948021799)](https://www.linkedin.com/posts/thomastelving%5Fder-er-kommet-et-nyt-socialt-medie-for-ai-agenter-activity-7423700072124620800-ZBm3?utm%5Fsource=share&utm%5Fmedium=member%5Fdesktop&rcm=ACoAAAnRTZMB10wKezDI4kicqm0%5Fl%5FHCZJKuKws) [Ramu and The Viral Rise of OpenClawA couple of days ago, I watched something profound happening quietly . I had created Ramu a bot using clawdbot ( with just a few clicks ) who not only executed tasks; he ( my conditioned sex bias - not calling Ramu it or she ) began organizing priorities, flagging urgency, and learning preferences t![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-27)LinkedInHari Balasubramanian![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1769826366808)](https://www.linkedin.com/pulse/ramu-viral-rise-openclaw-hari-balasubramanian-e3knc?ref=viden.ai) ### Novo Nordisk Fonden støtter AI-udvikling på tekniske erhvervsuddannelser URL: https://viden.ai/novo-nordisk-fonden-stotter-ai-udvikling-pa-tekniske-erhvervsuddannelser/ Last updated: 2026-02-14T08:07:03.000Z Novo Nordisk Fonden har bevilliget over 6 millioner kroner til et nyt AI-projekt målrettet elektriker- og VVS-energiuddannelserne. Formålet er at udvikle undervisningsredskaber, der integrerer AI i den praksisnære undervisning og i oplæringen i virksomhederne. Projektet skal styrke sammenhængen mellem teori og praksis og sikre, at erhvervsuddannelserne følger den teknologiske udvikling. Projektet løber over fem år og gennemføres i samarbejde med blandt andre Center for AI i Samfundet, CAISA, Aalborg Universitet og DPU ved Aarhus Universitet samt flere erhvervsskoler, herunder TEC, Mercantec, Herningsholm Erhvervsskole og Den Jyske Håndværkerskole. [Novo Nordisk Fonden støtter nytænkende AI-projekt på de tekniske erhvervsuddannelserNovo Nordisk Fonden bevilliger over 6 mio. kr. til et banebrydende AI-projekt, der skal udvikle undervisningsredskaber baseret på kunstig intelligens til elektriker- og vvs-energiuddannelserne. Projektets vision er at styrke undervisningen på de tekniske erhvervsuddannelser ved at bringe AI aktivt i spil i praksisnære, tekniske læringssituationer.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-178.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/pm-billede2.png)](https://www.tekniq.dk/nyheder/pm-novo-nordisk-fonden-stoetter-nytaenkende-ai-projekt-paa-de-tekniske-erhvervsuddannelser/?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Når besværet forsvinder URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-nar-besvaeret-forsvinder/ Last updated: 2026-02-03T07:08:14.000Z Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelsessystemet, hvor bekymringer om AI i undervisningen igen dominerer. I TV Syd advarer en far mod brugen af SkoleGPT i sin søns 5\. klasse. Han mener, [at AI kan hæmme børns udvikling](#skolegpt), hvis den bliver introduceret for tidligt. Danmarks Lærerforening deler bekymringen og efterlyser en national strategi, samtidig med at undervisningsminister Mattias Tesfaye har sat en undersøgelse i gang sammen med Digitaliseringsministeriet. På gymnasierne oplever lektor Mikael Busch, [at elever afleverer flotte opgaver uden egentlig læring](#flotte). Han argumenterer for, at udenadslære og gentagelse stadig er nødvendige metoder, især i fremmedsprogsundervisningen, og advarer mod at betragte AI-brug som en egentlig kompetence. På universiteterne tegner der sig et lignende billede. I en kronik i Information beskriver videnskabelig assistent Rikke Abraham Callesen, [hvordan studerende bruger ChatGPT uden at forstå teknologien](#studerende). Hun kritiserer, at Københavns Universitet har tilladt AI i eksamensopgaver uden at sikre vejledning, strategi eller efteruddannelse. Spørgsmålet om rammer er også omdrejningspunkt for et nyt forsøg. Over 40 gymnasier deltager fra næste skoleår i afprøvningen af [en revideret læreplan i informatik C](#informatik), som sætter fokus på algoritmeforståelse, maskinlæring og etiske overvejelser. Samtidig har Datatilsynet udgivet en podcast [om børn og AI med konkrete råd til forældre og undervisere](#podcast). I Berlingske advarer Erik Henz Kjeldsen og Ole Kaag Mølgaard fra Lex om, [at AI-baserede svarsystemer er ved at erstatte traditionelle søgemaskiner](#svarmaskine). Problemet er, at de leverer selvsikre svar uden kilder, hvilket skaber en ny form for misinformation. Hvis eleverne ikke lærer at tænke kritisk og teknologien samtidig undergraver kildekritikken, står vi med et dobbelt problem. Ugens historier peger i samme retning. AI er allerede i klasselokalerne og på universiteterne, men de nødvendige rammer mangler stadig. I ugens kommentar skriver jeg om, [hvordan vi kan skelne mellem det besvær, der skaber læring, og det, der bare er i vejen](#friktion). God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## SkoleGPT i 5\. klasse skaber bekymring TV Syd skriver, at flere danske folkeskoler er begyndt at bruge SkoleGPT, men at det har vakt bekymring hos både forældre og fagpersoner. Blandt kritikerne er lektor og far til en elev i 5\. klasse, Thorsten Westphal, som mener, at brugen af AI som SkoleGPT kan hæmme børns udvikling, især hvis den tages i brug for tidligt. Han efterlyser klare rammer og foreslår, at ældre elever først bør anvende teknologien i undervisningen. Bekymringen deles af Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening, der peger på manglende national strategi og utilstrækkelig efteruddannelse af lærere. Hun understreger dog, at eleverne skal lære at forstå og bruge AI ansvarligt og kritisk som en del af deres digitale dannelse. Undervisningsminister Mattias Tesfaye anerkender behovet for politisk handling og har sat en undersøgelse i gang i samarbejde med Digitaliseringsministeriet. Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at kommentere, da der pågår overenskomstforhandlinger. [Far frygter, at skoler bruger chatrobotten SkoleGPT i undervisningen - og han er ikke alene om bekymringenFlere skoler bruger chatrobotten SkoleGPT som et nyt undervisningsværktøj. Det bekymrer faren Thorsten Westphal, en lektor og Danmarks Lærerforening.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-50.png)TV Syd![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/skolegpt-2.png)](https://www.tvsyd.dk/spoerg-os/far-frygter-at-skoler-bruger-chat-robotten-skolegpt-i-undervisningen-og-han-er-ikke-alene-om-bekymringen-dd530?ref=viden.ai) [Far frygter, at chat-robotter i undervisningen gør skolebørn dummereThorsten Westphal fra Padborg bruger selv kunstig intelligens, AI, til hverdag. Han er dog bekymret for, om brugen kan have negative konsekvenser for skolebørn.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-51.png)TV Syd![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/frame_d1c0ee60-19c4-4cb2-8214-ba4ed1204989.png)](https://www.tvsyd.dk/spoerg-os/thorsten-undrer-sig-er-ai-skadeligt-for-borns-laering-fantasi-og-evne-til-selv-at-taenke-3b28d?ref=viden.ai) --- ## Elever afleverer flotte opgaver uden reel læring Gymnasielærer og lektor i tysk Mikael Busch udtrykker i et debatindlæg bekymring over, hvordan AI påvirker elevers læring. Han tager udgangspunkt i egne erfaringer og stiller spørgsmål ved, om eleverne reelt tilegner sig viden, når opgaver i stigende grad bliver løst med hjælp fra AI-værktøjer som ChatGPT. Han advarer mod at betragte AI-brug som en egentlig kompetence, fordi det primært er de dygtigste elever, der forstår at bruge teknologien på en meningsfuld måde. For de fleste elever afhænger tilegnelse stadig af gentagelse, udenadslære og øvelse. I fremmedsprogsundervisningen fremhæver han især behovet for at lære gloser og grammatik udenad. Her argumenterer han for, at udenadslære bør genindføres som en metode til reel tilegnelse, der kan styrke både personlighed og evnen til at lære. [Gymnasielærer: Dumheden triumferer med kunstig intelligensKunstig intelligens har gjort, at elever ikke længere behøver tilegne sig viden for at skrive opgaver. Vi bliver ganske enkelt dummere, skriver lektor Mikael Busch![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-49.png)Kristeligt Dagblad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20241012-121822-4.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/gymnasielaerer-dumheden-triumferer-med-kunstig-intelligens?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Studerende bruger AI uden at forstå teknologien I en kronik i *Information* kritiserer videnskabelig assistent Rikke Abraham Callesen, at Københavns Universitet har tilladt brug af generativ AI i skriftlige eksamensopgaver uden tilstrækkelig støtte, vejledning eller strategi. Hun oplever som underviser på antropologi, at de studerende i høj grad bruger AI, især ChatGPT, til at udforme problemformuleringer, forstå tekster og få sparring. Men det sker uden, at de er rustet til at forstå teknologien eller konsekvenserne af dens anvendelse. Hun fremhæver, at universitetet har indført muligheden uden at sikre, at undervisere og censorer forstår teknologien eller er i stand til at vurdere dens brug. Resultatet er, at mange studerende føler sig usikre og overlades til selv at eksperimentere med AI som et nyt redskab, hvilket svækker deres mulighed for at opnå faglig forståelse og selvstændighed. Rikke Abraham Callesen efterlyser både efteruddannelse af undervisere og obligatorisk undervisning i kritisk og konstruktiv brug af AI for studerende. Hun mener, at universitetet skylder både sine ansatte og studerende at tage ansvaret på sig i stedet for at lade udviklingen forløbe uden styring. [Universitetsstuderende føler sig som ufrivillige deltagere i et AI-eksperiment. Det er de ogsåOmfattende brug af ChatGPT i eksamensopgaver er en alt for stor og omkalfatrende forandring af undervisningen på Københavns Universitet til at blive overladt til tilfældigheder. Desværre sover Københavns Universitet i timen![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-176.png)Dagbladet InformationRikke Abraham Callesen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/838860ded2633d156566c69310e75687)](https://www.information.dk/debat/2026/01/universitetsstuderende-foeler-ufrivillige-deltagere-ai-eksperiment-ogsaa?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Over 40 gymnasier afprøver ny læreplan i informatik C Fra skoleåret 2026/27 deltager over 40 gymnasier i et forsøg med en revideret læreplan for informatik C. Forsøget har fokus på at styrke elevernes forståelse af centrale digitale teknologier og de tilhørende etiske overvejelser. Læreplanen omfatter emner som algoritmeforståelse, designprocesser, fejlfinding, maskinlæring samt brug af big data og AI i et samfundsmæssigt perspektiv. Prøveformen i informatik C forbliver uændret i forsøgsperioden. De deltagende skoler skal deltage i vejledningsdage og bidrage til evalueringen af forsøget, som løber til og med skoleåret 2028/29. Erfaringerne fra forsøget skal danne grundlag for en mulig justering af faget på længere sigt. [Nyt forsøg opdaterer læreplan i­ ­informatik CMed et nyt forsøg er læreplanen i informatik C på de gymnasiale uddannelser justeret med større fokus på, hvordan informatik bruges og forstås. Flere end 40 skoler har allerede tilkendegivet, at de ønsker at deltage i forsøget.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-5.png)og Undervisningsministeriet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/230314-gym-1.jpg)](https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2026/januar/260128-nyt-forsoeg-opdaterer-laereplanen-i-informatik-c/?fbclid=IwY2xjawPsYlhleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETFadWY5QngzQ0FsTklmaGZvc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHvZUaEXxhCUw4PmR4P7-Lb0ubj07btGUqn572X9IV9NA1QVNo5NRAm0ZKMp9%5Faem%5FzZzvvRxozM55wp8otzm40A&ref=viden.ai) --- ## Børn og unges digitale liv med AI En ny podcast fra Datatilsynet sætter fokus på børn og unges møde med AI i deres digitale hverdag. Jurist Johan Daugaard og kommunikationskonsulent Hisar Sindi giver indblik i, hvordan AI indgår i sociale medier, spil og chatbots, og hvad det betyder for beskyttelsen af personoplysninger. Podcasten giver også konkrete råd til forældre og undervisere om, hvordan man skaber gode digitale vaner og navigerer sikkert i en AI-præget onlineverden. [Podcast: Børn, unge og AI – databeskyttelse i hverdagenHvordan påvirker kunstig intelligens børn og unges digitale hverdag – og hvad bør man som forælder, ung eller barn være opmærksom på? I denne podcast…![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-31.png)Logo![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/COLOURBOX35053050.jpeg)](https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/podcast/boern-unge-og-ai-databeskyttelse-i-hverdagen?ref=viden.ai) --- ## Når AI bliver en svarmaskine I en kronik i Berlingske advarer Erik Henz Kjeldsen og Ole Kaag Mølgaard fra Lex, Danmarks Nationalleksikon, om at vi er ved at miste adgangen til troværdige kilder i takt med at AI bliver dominerende som informationsformidler. De peger på, at store sprogmodeller som ChatGPT, Gemini og Copilot ofte leverer fejlagtige svar uden kildeangivelse, og at den traditionelle søgemaskine er ved at blive erstattet af det, de kalder svarmaskiner. Denne udvikling udgør en ny type misinformation. AI genererer indhold uden intention eller kilde, men kan stadig være misvisende, fordi det lyder rigtigt. I modsætning til klassisk fake news med en bevidst afsender er AI-fejl en bivirkning af systemernes opbygning og manglende forståelse af indhold. Samtidig er mængden eksploderet, og misinformation kan nu leveres personligt og skræddersyet til den enkelte brugers fordomme. Det svækker både kildekritikken og det fælles faktuelle grundlag for den offentlige samtale. Forfatterne beskriver, hvordan AI’s autoritetsillusion, altså kombinationen af selvsikre, høflige og grammatisk korrekte svar, risikerer at undergrave tilliden til viden, eksperter og fælles sandheder. Hvis vi ikke længere kan stole på nettet som vejviser til viden, forsvinder fundamentet for demokratisk debat og oplysning. [Digitalt kaos: Vi er ved at miste adgangen til troværdige kilderHvis vi vil bevare et stærkt digitalt demokrati, må vi handle nu. Vi må tage ansvar som individer, virksomheder og institutioner og som samfund, for de platforme, vi bruger og den viden, vi deler.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-16.png)BerlingskeErik Henz Kjeldsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/142971942.webp)](https://www.berlingske.dk/kronikker/digitalt-kaos-vi-er-ved-at-miste-adgangen-til-trovaerdige-kilder?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=AWEtsqfwsRmp6HXS6hMcRTdUJEoUKTHKfV1cyYFaj2O-WDJJuD8vrXP4lX8FJs-5prk%3D&gaa%5Fts=697de68d&gaa%5Fsig=cPSgr1zhxZrEBrB-g40VY9OTA9dn4I9xPsNcqmPoKLuaVZjiCiZpQSh3lBH4ipPRaeL8nisKReMEqI7fWVDxUQ%3D%3D&ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Produktiv friktion Når man læser ugens nyheder, tegner der sig et billede, vi efterhånden er vant til at skrive om. AI møder stor modstand i alle dele af uddannelsessystemet. Lige fra faren, der frygter, at SkoleGPT gør hans søn dummere, til Mikael Busch, der oplever, at elever afleverer flotte opgaver uden at have lært noget. I det hele taget er den kommercielle del af AI ikke tænkt til brug i undervisningen, for den er designet til at levere resultater hurtigt, ikke til at fastholde den modstand, som læring kræver. Alle bekymringerne er helt reelle. Når elever kan få svar på alt med ét klik, er det naturligt at spørge, hvad der egentlig sker med læringen. I sidste uge holdt jeg oplæg på [ATVs konference om AI i uddannelse](https://www.atv.dk/konferencer-events/hvad-goer-ai-ved-vores-uddannelser?ref=viden.ai), hvor jeg havde fokus på forskellen mellem produktiv og uproduktiv friktion. Jeg mener, vi kan bruge denne skelnen til at designe undervisning, der lader AI fjerne besværet, men bevarer tænkningen. - Produktiv friktion er at sidde fast, tænke selv, prøve igen og opleve øjeblikket, hvor det hele giver mening. Det er den modstand, der skaber læring. - Uproduktiv friktion er derimod resultatet af dårlig instruktion, forvirrende systemer, unødigt besvær eller kunstigt opsatte benspænd. Det er den modstand, der blot er i vejen. AI har mulighed for at fjerne begge dele, og det er her, det bliver svært i undervisningen. For eksempel i fremmedsprogsundervisningen, hvor besværet med at lære gloser ikke er en forhindring for læring. Det er selve processen, og den slags produktiv friktion skal vi holde fast i. Men det kræver, at vi kan forklare eleverne, hvorfor besværet er værdifuldt. Ikke bare forbyde genvejen, men begrunde omvejen. Og i alt det her kan AI fjerne al modstand, men så risikerer vi også, at stoffet undersøges overfladisk og mister sin værdi. Eleven får svar uden at mærke noget, og det er netop her, motivationen forsvinder. Måske er det derfor, spørgsmålet om hvorfor man skal lære noget fylder så meget lige nu. Vi bliver nødt til at have et bedre svar end "fordi du skal". ### SkoleGPT i 5. klasse skaber bekymring URL: https://viden.ai/skolegpt-i-5-klasse-skaber-bekymring/ Last updated: 2026-02-01T17:29:10.000Z TV Syd skriver, at flere danske folkeskoler er begyndt at bruge SkoleGPT, men at det har vakt bekymring hos både forældre og fagpersoner. Blandt kritikerne er lektor og far til en elev i 5\. klasse, Thorsten Westphal, som mener, at brugen af AI som SkoleGPT kan hæmme børns udvikling, især hvis den tages i brug for tidligt. Han efterlyser klare rammer og foreslår, at ældre elever først bør anvende teknologien i undervisningen. Bekymringen deles af Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening, der peger på manglende national strategi og utilstrækkelig efteruddannelse af lærere. Hun understreger dog, at eleverne skal lære at forstå og bruge AI ansvarligt og kritisk som en del af deres digitale dannelse. Undervisningsminister Mattias Tesfaye anerkender behovet for politisk handling og har sat en undersøgelse i gang i samarbejde med Digitaliseringsministeriet. Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at kommentere, da der pågår overenskomstforhandlinger. [Far frygter, at skoler bruger chatrobotten SkoleGPT i undervisningen - og han er ikke alene om bekymringenFlere skoler bruger chatrobotten SkoleGPT som et nyt undervisningsværktøj. Det bekymrer faren Thorsten Westphal, en lektor og Danmarks Lærerforening.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-50.png)TV Syd![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/skolegpt-2.png)](https://www.tvsyd.dk/spoerg-os/far-frygter-at-skoler-bruger-chat-robotten-skolegpt-i-undervisningen-og-han-er-ikke-alene-om-bekymringen-dd530?ref=viden.ai) [Far frygter, at chat-robotter i undervisningen gør skolebørn dummereThorsten Westphal fra Padborg bruger selv kunstig intelligens, AI, til hverdag. Han er dog bekymret for, om brugen kan have negative konsekvenser for skolebørn.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-51.png)TV Syd![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/frame_d1c0ee60-19c4-4cb2-8214-ba4ed1204989.png)](https://www.tvsyd.dk/spoerg-os/thorsten-undrer-sig-er-ai-skadeligt-for-borns-laering-fantasi-og-evne-til-selv-at-taenke-3b28d?ref=viden.ai) ### Over 40 gymnasier afprøver ny læreplan i informatik C URL: https://viden.ai/over-40-gymnasier-afprover-ny-laereplan-i-informatik-c/ Last updated: 2026-02-01T16:50:57.000Z Fra skoleåret 2026/27 deltager over 40 gymnasier i et forsøg med en revideret læreplan for informatik C. Forsøget har fokus på at styrke elevernes forståelse af centrale digitale teknologier og de tilhørende etiske overvejelser. Læreplanen omfatter emner som algoritmeforståelse, designprocesser, fejlfinding, maskinlæring samt brug af big data og AI i et samfundsmæssigt perspektiv. Prøveformen i informatik C forbliver uændret i forsøgsperioden. De deltagende skoler skal deltage i vejledningsdage og bidrage til evalueringen af forsøget, som løber til og med skoleåret 2028/29. Erfaringerne fra forsøget skal danne grundlag for en mulig justering af faget på længere sigt. [Nyt forsøg opdaterer læreplan i­ ­informatik CMed et nyt forsøg er læreplanen i informatik C på de gymnasiale uddannelser justeret med større fokus på, hvordan informatik bruges og forstås. Flere end 40 skoler har allerede tilkendegivet, at de ønsker at deltage i forsøget.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-5.png)og Undervisningsministeriet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/230314-gym-1.jpg)](https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2026/januar/260128-nyt-forsoeg-opdaterer-laereplanen-i-informatik-c/?fbclid=IwY2xjawPsYlhleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETFadWY5QngzQ0FsTklmaGZvc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHvZUaEXxhCUw4PmR4P7-Lb0ubj07btGUqn572X9IV9NA1QVNo5NRAm0ZKMp9%5Faem%5FzZzvvRxozM55wp8otzm40A&ref=viden.ai) ### AI som døråbner URL: https://viden.ai/ai-som-dorabner/ Last updated: 2026-01-31T11:40:00.000Z Thea Enevoldsen, forperson i Autisme Ungdom, beskriver i et debatindlæg, hvordan AI er blevet et vigtigt redskab i hendes hverdag som ung med autisme, ADHD og ordblindhed. Hun argumenterer for, at AI kan fungere som en døråbner til fællesskaber og styrke både selvstændighed og selvtillid hos unge med handicap, særligt når teknologien bruges rigtigt. Thea fremhæver, at værktøjer som Copilot hjælper hende med at skrive tekster, rette sproglige fejl og forstå administrative dokumenter. Det betyder, at hun kan fokusere sin energi på det væsentlige, nemlig mennesker, fællesskaber og sit arbejde som forperson. Samtidig understreger hun, at AI ikke skal udviske hendes personlighed, men gøre hendes budskab tydeligt, så hun bliver forstået på egne præmisser. > AI skal rette mine kommaer og slåfejl, ikke ændre betydningen i mine sætninger. Jeg vil ikke poleres væk. Jeg vil bare forstås. AI skal gi’ mig frihed til at bruge min energi på det, jeg er sat i verden for: Mennesker, fællesskaber og forandring. Hun opfordrer til, at AI i højere grad tænkes ind i støtteindsatser som et hjælpemiddel, der frigør tid til det menneskelige møde. Ifølge Thea er det afgørende, at teknologien ikke kun gør livet lettere, men også giver mulighed for at deltage som den, man er. [Autisme Ungdoms forperson: AI gør, at jeg bedre kan udleve den, jeg erNår teknologi og AI på denne måde bliver døråbnere, kan flere unge med handicap deltage i fællesskaber på egne præmisser, skriver forpersonen for Autisme Ungdom.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-36.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F18963334%2Fq5hqcr%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fd68b9a94-e123-4a30-8828-1f3bc31151a4-jpg)](https://socialmonitor.dk/nyheder/debat/article18963309.ece?ref=viden.ai) ### Børn og unges digitale liv med AI URL: https://viden.ai/born-og-unges-digitale-liv-med-ai/ Last updated: 2026-01-31T11:05:35.000Z En ny podcast fra Datatilsynet sætter fokus på børn og unges møde med AI i deres digitale hverdag. Jurist Johan Daugaard og kommunikationskonsulent Hisar Sindi giver indblik i, hvordan AI indgår i sociale medier, spil og chatbots, og hvad det betyder for beskyttelsen af personoplysninger. Podcasten giver også konkrete råd til forældre og undervisere om, hvordan man skaber gode digitale vaner og navigerer sikkert i en AI-præget onlineverden. [Podcast: Børn, unge og AI – databeskyttelse i hverdagenHvordan påvirker kunstig intelligens børn og unges digitale hverdag – og hvad bør man som forælder, ung eller barn være opmærksom på? I denne podcast…![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-31.png)Logo![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/COLOURBOX35053050.jpeg)](https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/podcast/boern-unge-og-ai-databeskyttelse-i-hverdagen?ref=viden.ai) Lyt til podcasten her: ![audio-thumbnail](https://viden.ai/content/media/2026/01/Podcast-om-AI_thumb.jpeg) Podcast om AI 0:00 /1218.243438 1× ### Elever afleverer flotte opgaver uden reel læring URL: https://viden.ai/elever-afleverer-flotte-opgaver-uden-reel-laering/ Last updated: 2026-01-31T10:55:32.000Z Gymnasielærer og lektor i tysk Mikael Busch udtrykker i et debatindlæg bekymring over, hvordan AI påvirker elevers læring. Han tager udgangspunkt i egne erfaringer og stiller spørgsmål ved, om eleverne reelt tilegner sig viden, når opgaver i stigende grad bliver løst med hjælp fra AI-værktøjer som ChatGPT. Han advarer mod at betragte AI-brug som en egentlig kompetence, fordi det primært er de dygtigste elever, der forstår at bruge teknologien på en meningsfuld måde. For de fleste elever afhænger tilegnelse stadig af gentagelse, udenadslære og øvelse. I fremmedsprogsundervisningen fremhæver han især behovet for at lære gloser og grammatik udenad. Her argumenterer han for, at udenadslære bør genindføres som en metode til reel tilegnelse, der kan styrke både personlighed og evnen til at lære. [Gymnasielærer: Dumheden triumferer med kunstig intelligensKunstig intelligens har gjort, at elever ikke længere behøver tilegne sig viden for at skrive opgaver. Vi bliver ganske enkelt dummere, skriver lektor Mikael Busch![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-49.png)Kristeligt Dagblad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20241012-121822-4.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/gymnasielaerer-dumheden-triumferer-med-kunstig-intelligens?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Studerende bruger AI uden at forstå teknologien URL: https://viden.ai/studerende-bruger-ai-uden-at-forsta-teknologien/ Last updated: 2026-01-31T11:28:34.000Z I en kronik i *Information* kritiserer videnskabelig assistent Rikke Abraham Callesen, at Københavns Universitet har tilladt brug af generativ AI i skriftlige eksamensopgaver uden tilstrækkelig støtte, vejledning eller strategi. Hun oplever som underviser på antropologi, at de studerende i høj grad bruger AI, især ChatGPT, til at udforme problemformuleringer, forstå tekster og få sparring. Men det sker uden, at de er rustet til at forstå teknologien eller konsekvenserne af dens anvendelse. Hun fremhæver, at universitetet har indført muligheden uden at sikre, at undervisere og censorer forstår teknologien eller er i stand til at vurdere dens brug. Resultatet er, at mange studerende føler sig usikre og overlades til selv at eksperimentere med AI som et nyt redskab, hvilket svækker deres mulighed for at opnå faglig forståelse og selvstændighed. Rikke Abraham Callesen efterlyser både efteruddannelse af undervisere og obligatorisk undervisning i kritisk og konstruktiv brug af AI for studerende. Hun mener, at universitetet skylder både sine ansatte og studerende at tage ansvaret på sig i stedet for at lade udviklingen forløbe uden styring. [Universitetsstuderende føler sig som ufrivillige deltagere i et AI-eksperiment. Det er de ogsåOmfattende brug af ChatGPT i eksamensopgaver er en alt for stor og omkalfatrende forandring af undervisningen på Københavns Universitet til at blive overladt til tilfældigheder. Desværre sover Københavns Universitet i timen![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-176.png)Dagbladet InformationRikke Abraham Callesen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/838860ded2633d156566c69310e75687)](https://www.information.dk/debat/2026/01/universitetsstuderende-foeler-ufrivillige-deltagere-ai-eksperiment-ogsaa?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Ugens nyheder: Gør AI eleverne klogere eller dummere? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-gor-ai-eleverne-klogere-eller-dummere/ Last updated: 2026-01-26T06:59:26.000Z Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelsessystemet, hvor vi denne gang sætter fokus på, hvad GenAI gør ved vores hjerner. I sidste uge blev der udgivet to store rapporter fra henholdsvis [OECD](#OECD) og tænketanken [Brookings](#brookings). Begge advarer om, at hvis vi bruger AI uden en tydelig pædagogisk ramme, kan det skade elevernes læring. Rapporterne konkluderer, at vi risikerer en form for "kognitiv outsourcing", hvor eleverne bliver afhængige af teknologien og mister evnen til kritisk tænkning og social empati. De samme bekymringer deles herhjemme, hvor Anders Bæk advarer i IT-Watch om, [at eleverne risikerer at blive dummere](#Anders). Samtidig har de nordiske lærerorganisationer skrevet en fælles erklæring, hvor de slår fast, [at teknologier aldrig må erstatte læreren.](#nordiske) Imens blev SkoleGPT kritiseret af en lærer for [at være moraliserende og upålidelig](#skolegpt). Martin Exner forsvarer modellen og forklarer, [at man skal se den som en sandkasse for dannelse.](#skolegpt-martin) Løsningen på alle disse udfordringer er ikke at forbyde teknologien i undervisningen eller blot lade stå til. Svaret findes i didaktikken og i det menneskelige, som både [dekan Maja Horst](#humanistisk) og [lektor Monica Irene Krarup Olesen](#monica) påpeger i hver deres indlæg. Fremtidens teknologi kræver, at vi indtænker humanistisk viden og gentænker hele vores læringssyn. Her argumenterer de begge for, at vi skal bevæge os væk fra kontrol og hen imod deltagelse. I ugens kommentar skriver jeg, [at vi i mange år har haft det forkerte blik på AI](#kommentar), og at vi nu er nødt til at skifte fokus fra snyd til kognitiv træning. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## OECD: GenAI gavner læring – men kun med tydelig pædagogisk hensigt Den nyeste OECD Digital Education Outlook 2026 sætter fokus på, hvordan generativ AI kan gavne undervisning og læring, men kun hvis teknologien anvendes med et klart pædagogisk formål. Rapporten advarer direkte mod, at elever, der bruger generelle AI-værktøjer uden læringsformål, risikerer at blive afhængige af teknologien. Det kan føre til svækket engagement og manglende færdighedsudvikling. Omvendt fremhæver rapporten, at når GenAI anvendes som en didaktisk integreret del af undervisningen, for eksempel i samarbejdsbaserede læringsmiljøer, kan det styrke færdigheder som kritisk tænkning, kreativitet og argumentation. Rapporten fremhæver især potentialet i intelligente tutoringsystemer (ITS), som kan skabe mere engagerende, adaptive og dialogbaserede læringsforløb. For undervisere kan GenAI øge lærernes handlekraft ved især at støtte uerfarne lærere og forbedre deres undervisningseffektivitet. Værdien forstærkes yderligere, hvis lærere inddrages i design og udvikling af AI-værktøjer. OECD anbefaler, at GenAI anvendes målrettet i undervisningen og ikke som en erstatning for menneskelige relationer eller kognitiv indsats. Regeringer og beslutningstagere opfordres til at investere i forskning i pædagogisk GenAI, skabe rammer for ansvarlig brug og sikre en infrastruktur, hvor alle elever og lærere har lige adgang til veldesignede løsninger. [https://www.oecd.org/en/publications/oecd-digital-education-outlook-2026\_062a7394-en.html](https://www.oecd.org/en/publications/oecd-digital-education-outlook-2026%5F062a7394-en.html?ref=viden.ai) --- ## Ny rapport advarer: AI i skolen kan skade børns udvikling En ny rapport fra Brookings Institution advarer om, at AI’s nuværende anvendelse i skolerne kan gøre mere skade end gavn, særligt inden for børns kognitive og sociale udvikling. Rapporten bygger på interviews og fokusgrupper med elever, lærere, forældre og eksperter fra 50 lande samt en gennemgang af flere hundrede forskningsartikler. Rapportens konklusioner beskrives som et premortem, da AI’s fulde langsigtede virkninger endnu ikke er kendt. På den positive side fremhæves AI’s potentiale til at støtte sprogindlæring og skrivning, især for elever med særlige behov eller som lærer et andetsprog. AI kan også lette lærernes arbejdsbyrde ved at automatisere opgaver som oversættelse, planlægning og opgavestyring. I visse tilfælde kan AI forbedre adgangen til undervisning, for eksempel for piger i Afghanistan eller elever med dysleksi. Rapporten understreger dog, at AI i undervisningen primært bør supplere og ikke erstatte læreren. Den største bekymring er, at eleverne mister evnen til at tænke selvstændigt. AI kan føre til en form for kognitiv afhængighed, hvor eleverne i stigende grad overlader tænkningen til teknologien og dermed risikerer en forringelse af kritisk tænkning, kreativitet og faglig forståelse. AI’s påvirkning af elevernes sociale og emotionelle udvikling vækker også bekymring. Især chatbotter er designet til at bekræfte brugeren og udfordrer derfor ikke eleverne i deres sociale dannelse eller meningsdannelse. Det kan svække evnen til at håndtere uenighed og udvikle empati. En anden central problematik er ulighed, hvor skoler med få midler får adgang til mindre pålidelige AI-værktøjer, mens velhavende skoler kan betale for mere nøjagtige løsninger. Det kan forstærke den sociale ulighed i uddannelsessystemet. Læs mere her: [A new direction for students in an AI world: Prosper, prepare, protect | BrookingsThis report explores the potential risks generative AI poses to students and outlines what we can do now to minimize them.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-173.png)BrookingsSee More![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/children-class-tablets.jpg)](https://www.brookings.edu/articles/a-new-direction-for-students-in-an-ai-world-prosper-prepare-protect/?ref=viden.ai) --- ## AI må ikke erstatte vores mentale anstrengelser Anders Bæk advarer i en klumme på IT-Watch imod det, han kalder kognitiv outsourcing, som er tendensen til at overlade for mange mentale opgaver til AI-assistenter som ChatGPT. Han mener, at vi risikerer, at vores kognitive evner svækkes, når vi ikke længere træner dem aktivt. Han peger især på unge og elever som en risikogruppe. Mange lærere, han har talt med på skoler og uddannelsesinstitutioner, oplever en mærkbar nedgang i elevernes evne til at fordybe sig og forstå komplekse emner. Han opfordrer derfor til, at AI bruges med omtanke, som et supplement og ikke som en erstatning. [Klumme: Ja, AI vil gøre os dummere (hvis ikke vi passer på!)Hvis vi skal bekæmpe AI-fordummelsen, der allerede er ved at snige sig ind, kommer til det til at kræve benhård disciplin fra hver enkelt.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-35.svg)](https://itwatch.dk/Klummer/article18933204.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Nordiske lærerorganisationer: AI må aldrig erstatte læreren I anledning af Den Internationale Uddannelsesdag har lederne af de nordiske lærerorganisationer udsendt en fælles erklæring, hvor de understreger, at AI kun må bruges som støtte i undervisningen, aldrig som erstatning for lærere. De påpeger, at beslutninger om AI i skolen skal træffes med inddragelse af lærerprofessionen og baseres på forskning og dokumenteret erfaring. De advarer mod teknologiske beslutninger, der træffes uden lærernes medindflydelse, og mod brugen af AI til overvågning af elever og ansatte. Organisationerne kræver, at lærernes faglige autonomi respekteres og understøttes gennem efteruddannelse og tid til kompetenceudvikling. Et centralt budskab er, at AI uden nationale strategier og ressourcer risikerer at øge uligheden mellem skoler og elever. Organisationerne opfordrer derfor de nordiske regeringer til at udvikle fælles strategier, som sikrer lærerprofessionens reelle indflydelse. [KI kan støtte, men aldri styre eller erstatte lærerprofesjonen.Beslutninger om KI og digitalisering i skolen må bygge på forskning og dokumentert erfaring, og tas i samarbeid med profesjonen, skriver de nordiske lærerorganisasjonene i denne uttalelsen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-174.png)Utdanningsforbundet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Digitalehjelpemidler-pedagogikk-ungdomsskole.jpg)](https://www.utdanningsforbundet.no/nyheter/2026/ki-kan-stotte--ikke-erstatte-eller-styre---larerprofesjonen/?ref=viden.ai) --- ## Lærer kritiserer SkoleGPT for at svække kritisk tænkning og faglighed I en kronik i Altinget retter folkeskolelæreren Jonas Stenberg Lauritsen en skarp kritik mod SkoleGPT. Han mener, at modellen er med til at underminere centrale værdier som åndsfrihed og kritisk tænkning, fordi den forsøger at undgå at støde snarere end at oplyse. Ved hjælp af konkrete eksempler fra undervisningen viser han, hvordan modellen ofte reagerer med overforsigtighed, faktuelle fejl og moralisering. Det kommer især til udtryk, når modellen konfronteres med politisk, kulturelt eller identitetspolitisk følsomme emner. For eksempel svarer den frit på spørgsmål om buddhisme, men undgår tilsvarende spørgsmål om islam. Her oplever han, at SkoleGPT ikke er fagligt pålidelig, da den i visse tilfælde forvrænger fakta eller giver uklare og vildledende svar, især når den tager normative hensyn. Han fremhæver, at dette svækker elevernes mulighed for at lære om AI, kildekritik og bias, selvom det netop er en af modellens erklærede hensigter. [Lærer: SkoleGPT er fagligt upålidelig, inkonsekvent og moraliserende. Det kvæler den kreative og kritiske tænkning - AltingetSkoleGPT kan ikke håndtere emner, der viger fra det ufarlige. Når skole-AI’en hellere vil undgå at støde end at oplyse, risikerer vi at erstatte kritisk tænkning med moralisering og selvcensur, skriver folkeskolelærer Jonas Stenberg Lauritsen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-171.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/150544.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/laerer-skolegpt-er-fagligt-upaalidelig-inkonsekvent-og-moraliserende-det-kvaeler-den-kreative-og-kritiske-taenkning?ref=viden.ai) --- ## SkoleGPT skal lære elever at tænke kritisk – ikke levere facit Martin Exner, der er projektleder på SkoleGPT, svarer på den kritik, som folkeskolelærer Jonas Stenberg Lauritsen har rejst i Altinget om modellens faglige pålidelighed og moraliserende tone. Her anerkender han kritikken og understreger, at SkoleGPT ikke er udviklet som et opslagsværk, men som et værktøj til dannelse og kritisk tænkning. Han forklarer, at modellen fungerer som en teknologisk sandkasse, hvor elever kan lære om både muligheder og begrænsninger ved AI, herunder bias og faktuelle unøjagtigheder. SkoleGPT er ifølge Martin Exner udviklet med fokus på sikkerhed, gennemsigtighed og dataetik. Den er hostet i Danmark, logger ikke data og er open source. Det er alt sammen bevidste valg for at beskytte eleverne. Han erkender dog, at det har ført til en model, der ikke kan matche de store AI’er i kompleksitet og præcision. [Projektleder svarer lærer: SkoleGPT er ikke et opslagsværk og bør heller ikke være det - AltingetSkoleGPT er ikke skabt til at give de rigtige svar, men til at lære elever at stille de rigtige spørgsmål. Men kritikken er relevant. For AI i skolen handler om dannelse og ikke om perfekte facit, skriver Martin Exner, projektleder på SkoleGPT.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-175.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/150956.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/skolegpt-svarer-igen-vi-er-ikke-et-opslagsvaerk-og-boer-heller-ikke-vaere-det?ref=viden.ai) --- ## Humanistisk viden skal indtænkes tidligt i teknologiudviklingen Dekan ved Aarhus Universitet Maja Horst advarer i et debatindlæg i *Altinget* om faren ved at gentage fortidens fejl, hvor teknologier som sociale medier fik vidtrækkende konsekvenser, før samfundet forstod deres fulde betydning. Hvis vi vil undgå nye teknologiske blindgyder som for eksempel med AI, skal politiske beslutningstagere inddrage humanistisk og samfundsvidenskabelig viden tidligt i processen og ikke kun teknisk ekspertise. Teknologisk beredskab handler ikke kun om kode og investeringer, men også om mennesker, kultur og tillid. AI-modeller trænet på amerikanske tekster og normer risikerer for eksempel at præge dansk kommunikation og værdier. Maja Horst peger desuden på, at AI kan skabe ny digital ulighed, hvor kun de mest ressourcestærke får adgang til de bedste løsninger. [Dekan: Hvis vi vil undgå nye teknologiske blindgyder, skal vi handle nu - AltingetTeknologisk beredskab handler ikke kun om kode og investeringer, men om mennesker, kultur og demokratisk legitimitet, skriver Maja Horst, dekan ved Aarhus Universitet.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-170.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/150965.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/dekan-hvis-vi-vil-undgaa-nye-teknologiske-blindgyder-skal-vi-handle-nu?ref=viden.ai) --- ## AI udfordrer didaktikken i gymnasiet I *Gymnasieskolen* skriver Monica Irene Krarup Olesen, lektor ved Professionshøjskolen UCN, at debatten om AI i gymnasiet hidtil primært har handlet om at forhindre snyd. Denne tilgang risikerer dog at overse dybere spørgsmål om didaktik og læringssyn. AI er ikke blot et teknologisk værktøj men også et kulturelt redskab, der påvirker den måde, elever tænker, arbejder og deltager fagligt. Når elever bruger AI til at generere analyser og argumenter, bliver det svært at fastholde forestillingen om læring som individuel præstation, dokumenteret i et konkret produkt. Derfor bør AI i gymnasiet ikke først og fremmest ses som et kontrolproblem men som en mulighed for at gentænke didaktikken og den faglige praksis. [Fra kontrol til deltagelse – gymnasiet i en AI-medieret læringskultur![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-164.ico)UCN-billede.jpgMonica Irene Krarup Olesen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/UCN-billede.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/fra-kontrol-til-deltagelse-gymnasiet-i-en-ai-medieret-laeringskultur/?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Når hjernen går på pension Lige siden ChatGPT blev lanceret i november 2022, har vi brugt uanede mængder energi på at diskutere, om eleverne snyder. Det fyldte også en del i de første mange oplæg, som Claus og jeg holdt rundt om på gymnasier. Til sidst besluttede vi dog, at det var en dræbende diskussion, der ødelagde hele samtalen om brugen af AI i undervisningen. Derfor vendte vi det om, så det hele tiden var de pædagogiske muligheder, vi havde fokus på. Snyd er en reel udfordring, ja. Men som ugens rapporter fra OECD og Brookings peger på, har vi haft fokus det forkerte sted. Den virkelige fare er ikke, om eleverne får 12 uden at fortjene det. Faren er **kognitiv outsourcing**. At vi langsomt vænner både os selv og eleverne til, at tænkning er noget, sprogmodellerne tager sig af. Rapporterne advarer om, at hvis vi slipper teknologien løs uden en klar pædagogisk ramme, bliver eleverne ikke klogere - de bliver afhængige. Vi ser det i debatten om SkoleGPT, hvor man leder efter en perfekt, fejlfri maskine - en slags wiki, der kan give eleverne de rigtige svar uden at støde nogen. Som Martin Exner med rette påpeger, sker læring netop i teknologiens fejl og begrænsninger. Hvis maskinen var perfekt, behøvede vi ikke at tænke selv. Det er den perfekte maskine, der gør os dummere. [Professor Emily M. Bender](https://dair-community.social/@emilymbender/113422516201485052?ref=viden.ai) peger på et paradoks, for jo mere pålidelig en AI virker, jo farligere er den for vores tænkning. > Furthermore, a system that is right 95% of the time is arguably more dangerous than one that is right 50% of the time. People will be more likely to trust the output, and likely less able to fact check the 5%. Pointen er, at jo bedre AI bliver, jo mindre tilbøjelige er vi til at tænke selv. Og det er præcis derfor, vi ikke kan overlade dannelsen til en sprogmodel. Det kræver fagligt dygtige og efteruddannede lærere samt tydelig didaktik at forvandle kognitiv outsourcing til kognitiv træning. ### OECD: GenAI gavner læring – men kun med tydelig pædagogisk hensigt URL: https://viden.ai/oecd-genai-gavner-laering-men-kun-med-tydelig-paedagogisk-hensigt/ Last updated: 2026-01-25T19:28:57.000Z Den nyeste OECD Digital Education Outlook 2026 sætter fokus på, hvordan generativ AI kan gavne undervisning og læring, men kun hvis teknologien anvendes med et klart pædagogisk formål. Rapporten advarer direkte mod, at elever, der bruger generelle AI-værktøjer uden læringsformål, risikerer at blive afhængige af teknologien. Det kan føre til svækket engagement og manglende færdighedsudvikling. Omvendt fremhæver rapporten, at når GenAI anvendes som en didaktisk integreret del af undervisningen, for eksempel i samarbejdsbaserede læringsmiljøer, kan det styrke færdigheder som kritisk tænkning, kreativitet og argumentation. Rapporten fremhæver især potentialet i intelligente tutoringsystemer (ITS), som kan skabe mere engagerende, adaptive og dialogbaserede læringsforløb. For undervisere kan GenAI øge lærernes handlekraft ved især at støtte uerfarne lærere og forbedre deres undervisningseffektivitet. Værdien forstærkes yderligere, hvis lærere inddrages i design og udvikling af AI-værktøjer. OECD anbefaler, at GenAI anvendes målrettet i undervisningen og ikke som en erstatning for menneskelige relationer eller kognitiv indsats. Regeringer og beslutningstagere opfordres til at investere i forskning i pædagogisk GenAI, skabe rammer for ansvarlig brug og sikre en infrastruktur, hvor alle elever og lærere har lige adgang til veldesignede løsninger. [https://www.oecd.org/en/publications/oecd-digital-education-outlook-2026\_062a7394-en.html](https://www.oecd.org/en/publications/oecd-digital-education-outlook-2026%5F062a7394-en.html?ref=viden.ai) ### Nordiske lærerorganisationer: AI må aldrig erstatte læreren URL: https://viden.ai/nordiske-laererorganisationer-ai-ma-aldrig-erstatte-laereren/ Last updated: 2026-01-25T17:09:56.000Z I anledning af Den Internationale Uddannelsesdag har lederne af de nordiske lærerorganisationer udsendt en fælles erklæring, hvor de understreger, at AI kun må bruges som støtte i undervisningen, aldrig som erstatning for lærere. De påpeger, at beslutninger om AI i skolen skal træffes med inddragelse af lærerprofessionen og baseres på forskning og dokumenteret erfaring. De advarer mod teknologiske beslutninger, der træffes uden lærernes medindflydelse, og mod brugen af AI til overvågning af elever og ansatte. Organisationerne kræver, at lærernes faglige autonomi respekteres og understøttes gennem efteruddannelse og tid til kompetenceudvikling. Et centralt budskab er, at AI uden nationale strategier og ressourcer risikerer at øge uligheden mellem skoler og elever. Organisationerne opfordrer derfor de nordiske regeringer til at udvikle fælles strategier, som sikrer lærerprofessionens reelle indflydelse. [KI kan støtte, men aldri styre eller erstatte lærerprofesjonen.Beslutninger om KI og digitalisering i skolen må bygge på forskning og dokumentert erfaring, og tas i samarbeid med profesjonen, skriver de nordiske lærerorganisasjonene i denne uttalelsen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-174.png)Utdanningsforbundet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Digitalehjelpemidler-pedagogikk-ungdomsskole.jpg)](https://www.utdanningsforbundet.no/nyheter/2026/ki-kan-stotte--ikke-erstatte-eller-styre---larerprofesjonen/?ref=viden.ai) ### Når AI bliver en svarmaskine URL: https://viden.ai/nar-ai-bliver-en-svarmaskine/ Last updated: 2026-01-31T11:15:11.000Z I en kronik i Berlingske advarer Erik Henz Kjeldsen og Ole Kaag Mølgaard fra Lex, Danmarks Nationalleksikon, om at vi er ved at miste adgangen til troværdige kilder i takt med at AI bliver dominerende som informationsformidler. De peger på, at store sprogmodeller som ChatGPT, Gemini og Copilot ofte leverer fejlagtige svar uden kildeangivelse, og at den traditionelle søgemaskine er ved at blive erstattet af det, de kalder svarmaskiner. Denne udvikling udgør en ny type misinformation. AI genererer indhold uden intention eller kilde, men kan stadig være misvisende, fordi det lyder rigtigt. I modsætning til klassisk fake news med en bevidst afsender er AI-fejl en bivirkning af systemernes opbygning og manglende forståelse af indhold. Samtidig er mængden eksploderet, og misinformation kan nu leveres personligt og skræddersyet til den enkelte brugers fordomme. Det svækker både kildekritikken og det fælles faktuelle grundlag for den offentlige samtale. Forfatterne beskriver, hvordan AI’s autoritetsillusion, altså kombinationen af selvsikre, høflige og grammatisk korrekte svar, risikerer at undergrave tilliden til viden, eksperter og fælles sandheder. Hvis vi ikke længere kan stole på nettet som vejviser til viden, forsvinder fundamentet for demokratisk debat og oplysning. [Digitalt kaos: Vi er ved at miste adgangen til troværdige kilderHvis vi vil bevare et stærkt digitalt demokrati, må vi handle nu. Vi må tage ansvar som individer, virksomheder og institutioner og som samfund, for de platforme, vi bruger og den viden, vi deler.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-16.png)BerlingskeErik Henz Kjeldsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/142971942.webp)](https://www.berlingske.dk/kronikker/digitalt-kaos-vi-er-ved-at-miste-adgangen-til-trovaerdige-kilder?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=AWEtsqfwsRmp6HXS6hMcRTdUJEoUKTHKfV1cyYFaj2O-WDJJuD8vrXP4lX8FJs-5prk%3D&gaa%5Fts=697de68d&gaa%5Fsig=cPSgr1zhxZrEBrB-g40VY9OTA9dn4I9xPsNcqmPoKLuaVZjiCiZpQSh3lBH4ipPRaeL8nisKReMEqI7fWVDxUQ%3D%3D&ref=viden.ai) ### AI må ikke erstatte vores mentale anstrengelser URL: https://viden.ai/ai-ma-ikke-erstatte-vores-mentale-anstrengelser/ Last updated: 2026-01-25T16:49:01.000Z Anders Bæk advarer i en klumme på IT-Watch imod det, han kalder kognitiv outsourcing, som er tendensen til at overlade for mange mentale opgaver til AI-assistenter som ChatGPT. Han mener, at vi risikerer, at vores kognitive evner svækkes, når vi ikke længere træner dem aktivt. Han peger især på unge og elever som en risikogruppe. Mange lærere, han har talt med på skoler og uddannelsesinstitutioner, oplever en mærkbar nedgang i elevernes evne til at fordybe sig og forstå komplekse emner. Han opfordrer derfor til, at AI bruges med omtanke, som et supplement og ikke som en erstatning. [Klumme: Ja, AI vil gøre os dummere (hvis ikke vi passer på!)Hvis vi skal bekæmpe AI-fordummelsen, der allerede er ved at snige sig ind, kommer til det til at kræve benhård disciplin fra hver enkelt.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-35.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.watchmedier.dk%2FImages%2F18933350%2Fg0mqau%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Findia-digital-payments)](https://itwatch.dk/Klummer/article18933204.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### SkoleGPT skal lære elever at tænke kritisk – ikke levere facit URL: https://viden.ai/skolegpt-skal-laere-elever-at-taenke-kritisk-ikke-levere-facit/ Last updated: 2026-01-23T20:48:20.000Z Martin Exner, der er projektleder på SkoleGPT, svarer på den kritik, som folkeskolelærer Jonas Stenberg Lauritsen har rejst i Altinget om modellens faglige pålidelighed og moraliserende tone. Her anerkender han kritikken og understreger, at SkoleGPT ikke er udviklet som et opslagsværk, men som et værktøj til dannelse og kritisk tænkning. Han forklarer, at modellen fungerer som en teknologisk sandkasse, hvor elever kan lære om både muligheder og begrænsninger ved AI, herunder bias og faktuelle unøjagtigheder. SkoleGPT er ifølge Martin Exner udviklet med fokus på sikkerhed, gennemsigtighed og dataetik. Den er hostet i Danmark, logger ikke data og er open source. Det er alt sammen bevidste valg for at beskytte eleverne. Han erkender dog, at det har ført til en model, der ikke kan matche de store AI’er i kompleksitet og præcision. [Altinget | Nyheder, analyser og debat om dansk politik![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-172.png)Nyheder, analyser og debat om dansk politik![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/defaultOgImageAltinget.png)](https://www.altinget.dk/uddannelse/person/martin-exner?ref=viden.ai) ### Humanistisk viden skal indtænkes tidligt i teknologiudviklingen URL: https://viden.ai/humanistisk-viden-skal-indtaenkes-tidligt-i-teknologiudviklingen/ Last updated: 2026-01-23T20:37:32.000Z Dekan ved Aarhus Universitet Maja Horst advarer i et debatindlæg i *Altinget* om faren ved at gentage fortidens fejl, hvor teknologier som sociale medier fik vidtrækkende konsekvenser, før samfundet forstod deres fulde betydning. Hvis vi vil undgå nye teknologiske blindgyder som for eksempel med AI, skal politiske beslutningstagere inddrage humanistisk og samfundsvidenskabelig viden tidligt i processen og ikke kun teknisk ekspertise. Teknologisk beredskab handler ikke kun om kode og investeringer, men også om mennesker, kultur og tillid. AI-modeller trænet på amerikanske tekster og normer risikerer for eksempel at præge dansk kommunikation og værdier. Maja Horst peger desuden på, at AI kan skabe ny digital ulighed, hvor kun de mest ressourcestærke får adgang til de bedste løsninger. [Dekan: Hvis vi vil undgå nye teknologiske blindgyder, skal vi handle nu - AltingetTeknologisk beredskab handler ikke kun om kode og investeringer, men om mennesker, kultur og demokratisk legitimitet, skriver Maja Horst, dekan ved Aarhus Universitet.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-170.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/150965.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/dekan-hvis-vi-vil-undgaa-nye-teknologiske-blindgyder-skal-vi-handle-nu?ref=viden.ai) ### Lærer kritiserer SkoleGPT for at svække kritisk tænkning og faglighed URL: https://viden.ai/laerer-kritiserer-skolegpt-for-at-svaekke-kritisk-taenkning-og-faglighed/ Last updated: 2026-01-23T20:35:21.000Z I en kronik i Altinget retter folkeskolelæreren Jonas Stenberg Lauritsen en skarp kritik mod SkoleGPT. Han mener, at modellen er med til at underminere centrale værdier som åndsfrihed og kritisk tænkning, fordi den forsøger at undgå at støde snarere end at oplyse. Ved hjælp af konkrete eksempler fra undervisningen viser han, hvordan modellen ofte reagerer med overforsigtighed, faktuelle fejl og moralisering. Det kommer især til udtryk, når modellen konfronteres med politisk, kulturelt eller identitetspolitisk følsomme emner. For eksempel svarer den frit på spørgsmål om buddhisme, men undgår tilsvarende spørgsmål om islam. Her oplever han, at SkoleGPT ikke er fagligt pålidelig, da den i visse tilfælde forvrænger fakta eller giver uklare og vildledende svar, især når den tager normative hensyn. Han fremhæver, at dette svækker elevernes mulighed for at lære om AI, kildekritik og bias, selvom det netop er en af modellens erklærede hensigter. [Lærer: SkoleGPT er fagligt upålidelig, inkonsekvent og moraliserende. Det kvæler den kreative og kritiske tænkning - AltingetSkoleGPT kan ikke håndtere emner, der viger fra det ufarlige. Når skole-AI’en hellere vil undgå at støde end at oplyse, risikerer vi at erstatte kritisk tænkning med moralisering og selvcensur, skriver folkeskolelærer Jonas Stenberg Lauritsen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-171.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/150544.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/laerer-skolegpt-er-fagligt-upaalidelig-inkonsekvent-og-moraliserende-det-kvaeler-den-kreative-og-kritiske-taenkning?ref=viden.ai) ### AI udfordrer didaktikken i gymnasiet URL: https://viden.ai/ai-udfordrer-didaktikken-i-gymnasiet/ Last updated: 2026-01-22T19:35:11.000Z I *Gymnasieskolen* skriver Monica Irene Krarup Olesen, lektor ved Professionshøjskolen UCN, at debatten om AI i gymnasiet hidtil primært har handlet om at forhindre snyd. Denne tilgang risikerer dog at overse dybere spørgsmål om didaktik og læringssyn. AI er ikke blot et teknologisk værktøj men også et kulturelt redskab, der påvirker den måde, elever tænker, arbejder og deltager fagligt. Når elever bruger AI til at generere analyser og argumenter, bliver det svært at fastholde forestillingen om læring som individuel præstation, dokumenteret i et konkret produkt. Derfor bør AI i gymnasiet ikke først og fremmest ses som et kontrolproblem men som en mulighed for at gentænke didaktikken og den faglige praksis. [Fra kontrol til deltagelse – gymnasiet i en AI-medieret læringskultur![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-164.ico)UCN-billede.jpgMonica Irene Krarup Olesen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/UCN-billede.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/fra-kontrol-til-deltagelse-gymnasiet-i-en-ai-medieret-laeringskultur/?ref=viden.ai) ### 10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens URL: https://viden.ai/10-ting-du-skal-vide-om-filosofi-og-kunstig-intelligens/ Last updated: 2026-03-14T19:56:11.000Z Udgangspunktet er mødet mellem filosofi og AI. Gennem ti kapitler undersøger Thomas Telving, hvordan filosofiske perspektiver kan bruges til at forstå de store spørgsmål, AI rejser om bevidsthed, ansvar, moral, teknologi og menneskets rolle i fremtiden. Thomas Telving tager afsæt i provokerende påstande og viser, hvordan både klassisk og moderne filosofi kan kaste lys over aktuelle diskussioner om AI. Teksten kredser om temaer som, hvorvidt AI kan have bevidsthed, om maskiner kan stilles til ansvar, og hvordan teknologien påvirker vores opmærksomhed, tænkning og måde at være menneske på. Samtidig lægges der op til refleksion over, hvordan filosofi kan hjælpe os til at forholde os mere kritisk og nuanceret til en teknologisk udvikling, der går hurtigt. [Kan købes hos Gucca.dk (reklamelink)](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=54710&bannerid=9399&htmlurl=https://www.gucca.dk/10-ting-du-skal-vide-om-filosofi-og-kunstig-intelligens-bog-p744694&ref=viden.ai) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** 21-01-2026 ****ISBN13:** 9788743330721 ****Forlag**: Systime ### Ny rapport advarer: AI i skolen kan skade børns udvikling URL: https://viden.ai/ny-rapport-advarer-ai-i-skolen-kan-skade-borns-udvikling/ Last updated: 2026-01-23T20:55:48.000Z En ny rapport fra Brookings Institution advarer om, at AI’s nuværende anvendelse i skolerne kan gøre mere skade end gavn, særligt inden for børns kognitive og sociale udvikling. Rapporten bygger på interviews og fokusgrupper med elever, lærere, forældre og eksperter fra 50 lande samt en gennemgang af flere hundrede forskningsartikler. Rapportens konklusioner beskrives som et premortem, da AI’s fulde langsigtede virkninger endnu ikke er kendt. På den positive side fremhæves AI’s potentiale til at støtte sprogindlæring og skrivning, især for elever med særlige behov eller som lærer et andetsprog. AI kan også lette lærernes arbejdsbyrde ved at automatisere opgaver som oversættelse, planlægning og opgavestyring. I visse tilfælde kan AI forbedre adgangen til undervisning, for eksempel for piger i Afghanistan eller elever med dysleksi. Rapporten understreger dog, at AI i undervisningen primært bør supplere og ikke erstatte læreren. Den største bekymring er, at eleverne mister evnen til at tænke selvstændigt. AI kan føre til en form for kognitiv afhængighed, hvor eleverne i stigende grad overlader tænkningen til teknologien og dermed risikerer en forringelse af kritisk tænkning, kreativitet og faglig forståelse. AI’s påvirkning af elevernes sociale og emotionelle udvikling vækker også bekymring. Især chatbotter er designet til at bekræfte brugeren og udfordrer derfor ikke eleverne i deres sociale dannelse eller meningsdannelse. Det kan svække evnen til at håndtere uenighed og udvikle empati. En anden central problematik er ulighed, hvor skoler med få midler får adgang til mindre pålidelige AI-værktøjer, mens velhavende skoler kan betale for mere nøjagtige løsninger. Det kan forstærke den sociale ulighed i uddannelsessystemet. Læs mere her: [A new direction for students in an AI world: Prosper, prepare, protect | BrookingsThis report explores the potential risks generative AI poses to students and outlines what we can do now to minimize them.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-173.png)BrookingsSee More![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/children-class-tablets.jpg)](https://www.brookings.edu/articles/a-new-direction-for-students-in-an-ai-world-prosper-prepare-protect/?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Hvem bestemmer over AI i undervisningen? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-hvem-bestemmer-over-ai-i-undervisningen/ Last updated: 2026-01-19T07:20:39.000Z Hermed årets andet nyhedsbrev om AI i undervisningssektoren, hvor vi ser på spørgsmålet om, hvem der egentlig bestemmer, hvad AI skal bruges til i undervisningen. Rektor Per Farbøl har skrevet et debatindlæg, hvor han advarer mod en [ukritisk integration af AI i undervisningen](#rektor). Kampen om AI handler ikke kun om snyd, men i lige så høj grad om, hvad undervisningen grundlæggende skal bygge på. Hvis skolen ikke selv vælger en retning, gør teknologigiganterne det for os. Jurastuderende Gustav Rudolph Røgild fra Københavns Universitet mærker konsekvenserne af den manglende beslutning. Han [frygter en opdeling i A- og B-hold](#manglende), hvor nogle studerende selv opsøger AI-kompetencer, mens andre aldrig får dem. Det handler ikke kun om arbejdsmarkedet, men også om retssikkerhed. [Tre institutioner viser, at det faktisk er muligt at vælge en anden vej](#skoler). I Uddannelsesmonitor fortæller IBC, Vestfyns Gymnasium og ZBC, hvordan de har bevæget sig fra kontrol til refleksion. Der er stadig udfordringer, men fælles for dem er, at de har truffet en række valg om AI og dermed også taget styringen. I sidste uge lancerede [LEGO Education et nyt koncept](#lego), som forsøger at balancere det fysiske med det digitale uden datalagring og elevlogin. Samtidig er det et bud på, hvordan man kan arbejde med AI og teknologiforståelse i grundskolen. I et bredere perspektiv har lektor Kim Toft Hansen modtaget [18 millioner norske kroner til forskningsprojektet GAIYA](#uligheder), som skal undersøge digitale uligheder i unges brug af AI i Norden og Baltikum. Vi skal dog passe på faldgruberne. Nye tal fra USA viser, at blind tro på [AI-detektering rammer uskyldige studerende,](#detektering) og professor Pablo Sanguinetti minder os om, at selv den måde, [vi *taler* om AI på](#tale-om), kan forvrænge vores forståelse af, hvem der har kontrollen. Derudover er der blevet plads til ugens kommentar, hvor jeg skriver om, [at vi ikke kan købe os fra ansvaret.](#kommentar) God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Rektor: AI tvinger os til at vælge side i undervisningen I et debatindlæg på Uddannelsesmonitor advarer Per Farbøl, der er rektor på Stenhus Gymnasium, mod en ukritisk integration af AI i undervisningen. Han argumenterer for, at kampen om AI ikke blot handler om at forhindre snyd, men om det grundlæggende værdigrundlag for undervisningen. Han trækker paralleller til de sociale mediers udvikling, hvor en lille gruppe teknologiske aktører har formået at skabe afhængighed og flytte fokus væk fra nærvær, fordybelse og kritisk tænkning. Med AI ser han en lignende risiko, nemlig at eleverne overlader refleksion, dialog og læringsprocesser til teknologien. Ifølge Per Farbøl står skolerne nu over for et valg om, hvorvidt undervisningen skal baseres på fælles faglige og pædagogiske principper eller på individuelle interaktioner med AI. Skal elevernes læring bygge på forståelse og dialog eller på at finde ’det rigtige svar’ via AI? Hvis ikke undervisningsverdenen vælger sin retning, risikerer man, at beslutningen tages af teknologiske aktører eller politiske hensyn. [Rektor: Ai stormer frem over alt – også i undervisningsverdenen. Hvordan skal vi så forholde os til det?Vi skal vælge side i kampen om fundamentet for vores undervisning – gør vi ikke det, så vælger andre for os.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-33.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article18917192.ece?ref=viden.ai) --- ## Manglende AI-undervisning på KU kan skabe A- og B-hold blandt jurastuderende Jurastuderende Gustav Rudolph Røgild fra Københavns Universitet (KU) udtrykker bekymring over, at universitetet er for langsomt til at integrere AI i undervisningen. Han frygter, at det vil dele de studerende i et A- og et B-hold, hvor nogle selv opsøger viden om AI, mens andre ikke får det som en del af deres uddannelse. Universitetet erkender efterslæbet og har nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til, hvordan AI kan integreres i undervisningen. Ifølge Gustav Rudolph Røgild handler det ikke kun om at være klar til arbejdsmarkedet. Det drejer sig også om retssikkerhed og om juristers evne til at forstå og navigere i komplekse faktuelle og teknologiske spørgsmål. Læs debatindlægget her: [Bekymret studerende: Kan universitetet klæde os på til AI?Det Juridiske Fakultet på KU er bagud med AI-undervisningen, mener studerende Gustav Rudolph Røgild, der frygter, at det vil dele de studerende i et A- og B-hold. Universitetet anerkender problemet, men mener også, at løsningerne er på vej.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-167.png)DjøfbladetFreja Lillevang Sørensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/gustav.jpg)](https://www.djoefbladet.dk/artikler/2026/01/bekymret-studerende-ai-universitetet?ref=viden.ai) --- ## Tre skolers erfaringer med at integrere AI i undervisningen Uddannelsesmonitor har et år efter, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udsendte sine anbefalinger til brugen af AI i undervisningen, spurgt tre skoler om, hvordan AI anvendes som pædagogisk værktøj. IBC, Vestfyns Gymnasium og ZBC fortæller, at fokus er skiftet fra kontrol over til læring og refleksion. På IBC arbejder man med projektet *Hybrid intelligens*, hvor AI kombineres med menneskelig intelligens. Projektet undersøger, hvordan læring kan understøttes ved at opdele opgaver i delprocesser og anvende AI til idéudvikling, struktur og sparring. Seks 1.g-klasser på Vestfyns Gymnasium deltager i et projekt, hvor eleverne arbejder med portfoliobaseret skriftlighed både med og uden AI. Formålet med øvelserne er at genskabe tilliden til egen skriftlighed og styrke elevernes evne til kritisk refleksion over AI’s output. På ZBC har man i flere år arbejdet med at ruste lærerne til at bruge AI gennem workshops og nu også via asynkrone materialer. Skolen oplever store forskelle i anvendelsen af AI, men ser en stigende forståelse af, at teknologien ikke er en trussel, men et redskab, som kræver bevidst og kritisk anvendelse. De tre institutioner deler ønsket om at udvikle en undervisningspraksis, hvor AI understøtter elevernes læring og motivation, samtidig med at læreren bevarer sin rolle som vejleder og faglig guide. [Et år efter ai-anbefalingerne: Sådan arbejder tre institutioner med kunstig intelligensRundt om i landet prøver skoler at få eleverne til at bruge ai til læring frem for snyd, så det ikke ender »uden for pædagogisk kontrol«. Læs her, hvordan forskellige institutioner griber arbejdet an.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-34.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ledelse/article18751755.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## LEGO Education lancerer ny løsning til teknologiforståelse LEGO Education lancerer i april et nyt undervisningskoncept med fokus på teknologiforståelse og kunstig intelligens. Materialerne er udviklet til grundskolen og er opdelt i tre sæt for indskoling, mellemtrin og udskoling. Løsningen er baseret på praksisfaglig og samarbejdsorienteret læring, hvor eleverne arbejder sammen om at undersøge, bygge og programmere. Idéen bag LEGO Education er at skabe en afbalanceret tilgang, som kombinerer fysiske aktiviteter med digital programmering, uden krav om elevlogin eller datalagring. Den medfølgende Coding Canvas-app giver mulighed for blokprogrammering og støtter eleverne i deres udvikling af teknologisk forståelse. [Teknologiforståelse & AI-læringsløsninger til grundskolen | LEGO® EducationLEGO® Education Teknologiforståelse & AI engagerer eleverne i begreber inden for teknologiforståelse på en måde, der skaber aha-oplevelser, og støtter samtidig lærere med lektioner og ressourcer tilpasset Fælles Mål.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-15.png)LEGO® Education![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/image-mobile-751459a28d90d343bd24c99c3778df8c.webp)](https://education.lego.com/da-dk/lego-education-computer-science-and-ai/?ref=viden.ai) [LEGO® Education lancerer en praktisk læringsløsning til teknologiforståelse og AILærere på alle klassetrin i grundskolen kan se fordele ved praktisk undervisning i teknologiforståelse og AI, men de mangler de rette værktøjer til at engagere…![](https://viden.ai/content/images/icon/2019-Q4-PRN-Icon-32-32.png)PR NewswireLEGO Education](https://www.prnewswire.com/da/pressemeddelelser/lego-education-lancerer-en-praktisk-laeringslosning-til-teknologiforstaelse-og-ai-302657749.html?ref=viden.ai) --- ## Stort nordisk forskningsprojekt skal kortlægge digitale uligheder i unges brug af AI Lektor Kim Toft Hansen fra Aalborg Universitet har modtaget en bevilling på 18 millioner norske kroner fra Nordforsk til projektet GAIYA. Projektet skal undersøge, hvordan gymnasieelever i Norden og Baltikum anvender generativ AI, og hvordan det påvirker undervisningen og de digitale kompetencer. Det har særligt fokus på digital dannelse og kønsligestilling. Et centralt formål er at analysere, hvordan digitale forskelle mellem køn opstår og kan modvirkes. Tidligere forskning viser, at drenge ofte tager ny teknologi til sig hurtigere end piger, hvilket kan føre til digitale uligheder i både skole- og arbejdsliv. Derfor fokuserer projektet på legende læring, digital pædagogik og udviklingen af inkluderende undervisningsstrategier. GAIYA-projektet ser generativ AI som en kulturel og social teknologi og ikke blot som et teknisk værktøj. Det skal munde ud i politiske anbefalinger, åbne undervisningsmaterialer og en styrket forståelse af, hvordan teknologien kan anvendes ansvarligt og ligestillet i fremtidens undervisning. Projektet løber fra 2026 til 2030. [Unge og generativ AI: Forskere vil kortlægge digitale uligheder i uddannelsessystemet.Lektor Kim Toft Hansen modtager bevilling på 18 millioner norske kroner af Nordforsk til forskningsprojektet GAIYA, som skal undersøge, hvordan generativ AI kan integreres i undervisningen af gymnasieelever i Norden og Baltikum.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-168.png)Aalborg Universitet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/gaiya_kim-toft-hansen.png)](https://www.ikk.aau.dk/unge-og-generativ-ai-forskere-vil-kortlaegge-digitale-uligheder-i-uddannelsessystemet-n158580?ref=viden.ai) --- ## AI-detektering fejler – og eleverne betaler prisen *The Independent* skriver, at en stigende andel af lærere i USA bruger AI-detekteringsværktøjer til at identificere snyd blandt elever, men forskning og erfaringer viser, at disse værktøjer ofte er upålidelige og kan skade uskyldige studerende. En undersøgelse fra Center for Democracy and Technology viser, at 43 procent af lærerne i 6\. til 12\. klasse brugte AI-detektion i skoleåret 2024/25, selvom teknologien ofte giver både falske positive og negative resultater. Studerende som Marley Stevens og Ailsa Ostovitz er eksempler på unge, der er blevet fejlanklaget og har oplevet alvorlige konsekvenser, både akademisk og mentalt. Marley Stevens mistede sit studielegat efter at være blevet straffet for brug af Grammarly, mens Ailsa Ostovitz er blevet anklaget tre gange, selvom hun selv har skrevet sine opgaver. Et studie fra European Network for Academic Integrity konkluderer, at selv de bedste AI-detekteringsværktøjer ikke egner sig som dokumentation for akademisk snyd. Værktøjerne er lette at omgå og fejlvurderer ofte både menneske- og maskinskrevet tekst. Derfor anbefales det at fokusere på forebyggelse og udvikling af alternative evalueringsformer, hvor læringsprocessen er i centrum og ikke blot det færdige produkt. [Who loses when AI detection tools fail?Nearly half of US teachers use AI detection tools![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-512x512.png)The IndependentMike Bedigan![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/OpenAI_Death_Lawsuit_78993.jpg)](https://www.independent.co.uk/news/world/americas/ai-detection-cheating-schools-b2894837.html?ref=viden.ai) --- ## Vores måde at tale om AI på forvrænger vores forståelse I *The Conversation* skriver professor Pablo Sanguinetti, at AI ikke blot er teknologi, men også formet af de ord og billeder, vi bruger til at beskrive det. Ifølge Pablo Sanguinetti risikerer vi at misforstå, anvende og regulere AI forkert, fordi den offentlige fortælling er præget af metaforer og myter, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Han kritiserer især idéen om AI som autonom og menneskelignende, en opfattelse med rødder i både mytologi og science fiction. Denne tilgang fjerner fokus fra det faktum, at AI bygger på menneskelig arbejdskraft, data og infrastruktur og ikke har hverken vilje, bevidsthed eller følelser. Når vi taler om AI som et selvstændigt væsen, risikerer vi at glemme, at det i virkeligheden er et redskab under menneskelig kontrol. Derfor foreslår han, at vi ændrer den måde, vi taler om AI på, både sprogligt og kulturelt. Vi bør beskrive AI med mere præcise begreber som “databehandling” og “beregning” frem for ord som “tænker”, “drømmer” og “skaber”. Det gælder især i undervisning, medier og politik, hvor fortællingen om AI påvirker beslutninger og forventninger. Hvis vi ikke ændrer narrativet, risikerer vi, at samfundsdebatten om AI, herunder etiske og reguleringsmæssige spørgsmål, bygger på misforståelser. [We’re talking about AI all wrong. Here’s how we can fix the narrativeArtificial brains, humanoid robots and ‘assistants’ are misleading myths – and they directly affect how we use AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-11.png)The ConversationPablo Sanguinetti![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20251223-64-cas2aa.png)](https://theconversation.com/were-talking-about-ai-all-wrong-heres-how-we-can-fix-the-narrative-272752?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Vi kan ikke købe os fra ansvaret Hvis man læser ugens udvalgte nyheder, tegner der sig et paradoks. På den ene side ser vi lærere i USA forsøge at løse AI-udfordringen med mere teknologi. I artiklen fremgår det, at flere uskyldige elever straffes, og at det fører til mistillid. Vi ser tegn på samme tendens i Danmark. I forrige uge udgav STIL en miniguide om lovlig brug af AI. Udfordringen er, at man som leder kan få det indtryk, at man nemt kan indkøbe teknologi, der kan afsløre snyd. Men i virkeligheden virker værktøjerne ikke særlig godt. Sprogmodellerne er i dag så mange og så avancerede, at det teknisk set er umuligt at detektere mønstre med sikkerhed. Og som miniguiden selv understreger, må et sådant system aldrig stå alene, hvilket betyder, at gevinsten forsvinder, fordi alle opgaver alligevel skal gennemlæses manuelt for at sikre retssikkerheden. På den anden side ser vi en pædagogisk og didaktisk tilgang vinde frem. Skoler som IBC, Vestfyns Gymnasium og ZBC flytter fokus væk fra produktet og over på processen. I min optik er det den vej, alle bør gå i stedet for bare at investere i ny teknologi. Men man må også have for øje, at teknologi er dybt integreret i alt, hvad vi foretager os, og derfor giver det ikke mening at tage det ud af ligningen. Vi kan ikke købe en licens, der løser AI i skolen. Vi er nødt til selv at gøre det hårde arbejde, og det betyder, at vi må genopfinde måden, vi underviser og evaluerer på. Det er besværligt, ja, men alternativet er værre, nemlig et A- og B-hold af studerende og en kultur præget af mistillid. ### Manglende AI-undervisning på KU kan skabe A- og B-hold blandt jurastuderende URL: https://viden.ai/manglende-ai-undervisning-pa-ku-kan-skabe-a-og-b-hold-blandt-jurastuderende/ Last updated: 2026-01-17T14:28:44.000Z Jurastuderende Gustav Rudolph Røgild fra Københavns Universitet (KU) udtrykker bekymring over, at universitetet er for langsomt til at integrere AI i undervisningen. Han frygter, at det vil dele de studerende i et A- og et B-hold, hvor nogle selv opsøger viden om AI, mens andre ikke får det som en del af deres uddannelse. Universitetet erkender efterslæbet og har nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til, hvordan AI kan integreres i undervisningen. Ifølge Gustav Rudolph Røgild handler det ikke kun om at være klar til arbejdsmarkedet. Det drejer sig også om retssikkerhed og om juristers evne til at forstå og navigere i komplekse faktuelle og teknologiske spørgsmål. Læs debatindlægget her: [Bekymret studerende: Kan universitetet klæde os på til AI?Det Juridiske Fakultet på KU er bagud med AI-undervisningen, mener studerende Gustav Rudolph Røgild, der frygter, at det vil dele de studerende i et A- og B-hold. Universitetet anerkender problemet, men mener også, at løsningerne er på vej.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-167.png)DjøfbladetFreja Lillevang Sørensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/gustav.jpg)](https://www.djoefbladet.dk/artikler/2026/01/bekymret-studerende-ai-universitetet?ref=viden.ai) ### Rektor: AI tvinger os til at vælge side i undervisningen URL: https://viden.ai/rektor-ai-tvinger-os-til-at-vaelge-side-i-undervisningen/ Last updated: 2026-01-17T14:09:56.000Z I et debatindlæg på Uddannelsesmonitor advarer Per Farbøl, der er rektor på Stenhus Gymnasium, mod en ukritisk integration af AI i undervisningen. Han argumenterer for, at kampen om AI ikke blot handler om at forhindre snyd, men om det grundlæggende værdigrundlag for undervisningen. Han trækker paralleller til de sociale mediers udvikling, hvor en lille gruppe teknologiske aktører har formået at skabe afhængighed og flytte fokus væk fra nærvær, fordybelse og kritisk tænkning. Med AI ser han en lignende risiko, nemlig at eleverne overlader refleksion, dialog og læringsprocesser til teknologien. Ifølge Per Farbøl står skolerne nu over for et valg om, hvorvidt undervisningen skal baseres på fælles faglige og pædagogiske principper eller på individuelle interaktioner med AI. Skal elevernes læring bygge på forståelse og dialog eller på at finde ’det rigtige svar’ via AI? Hvis ikke undervisningsverdenen vælger sin retning, risikerer man, at beslutningen tages af teknologiske aktører eller politiske hensyn. [Rektor: Ai stormer frem over alt – også i undervisningsverdenen. Hvordan skal vi så forholde os til det?Vi skal vælge side i kampen om fundamentet for vores undervisning – gør vi ikke det, så vælger andre for os.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-33.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F18904930%2F6gvvod%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fper-henrik-farboel2-1-jpg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article18917192.ece?ref=viden.ai) ### Stort nordisk forskningsprojekt skal kortlægge digitale uligheder i unges brug af AI URL: https://viden.ai/stort-nordisk-forskningsprojekt-skal-kortlaegge-digitale-uligheder-i-unges-brug-af-ai/ Last updated: 2026-01-17T14:24:03.000Z Lektor Kim Toft Hansen fra Aalborg Universitet har modtaget en bevilling på 18 millioner norske kroner fra Nordforsk til projektet GAIYA. Projektet skal undersøge, hvordan gymnasieelever i Norden og Baltikum anvender generativ AI, og hvordan det påvirker undervisningen og de digitale kompetencer. Det har særligt fokus på digital dannelse og kønsligestilling. Et centralt formål er at analysere, hvordan digitale forskelle mellem køn opstår og kan modvirkes. Tidligere forskning viser, at drenge ofte tager ny teknologi til sig hurtigere end piger, hvilket kan føre til digitale uligheder i både skole- og arbejdsliv. Derfor fokuserer projektet på legende læring, digital pædagogik og udviklingen af inkluderende undervisningsstrategier. GAIYA-projektet ser generativ AI som en kulturel og social teknologi og ikke blot som et teknisk værktøj. Det skal munde ud i politiske anbefalinger, åbne undervisningsmaterialer og en styrket forståelse af, hvordan teknologien kan anvendes ansvarligt og ligestillet i fremtidens undervisning. Projektet løber fra 2026 til 2030. [Unge og generativ AI: Forskere vil kortlægge digitale uligheder i uddannelsessystemet.Lektor Kim Toft Hansen modtager bevilling på 18 millioner norske kroner af Nordforsk til forskningsprojektet GAIYA, som skal undersøge, hvordan generativ AI kan integreres i undervisningen af gymnasieelever i Norden og Baltikum.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-168.png)Aalborg Universitet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/gaiya_kim-toft-hansen.png)](https://www.ikk.aau.dk/unge-og-generativ-ai-forskere-vil-kortlaegge-digitale-uligheder-i-uddannelsessystemet-n158580?ref=viden.ai) ### LEGO Education lancerer ny løsning til teknologiforståelse og AI i grundskolen URL: https://viden.ai/lego-education-lancerer-ny-losning-til-teknologiforstaelse-og-ai-i-grundskolen/ Last updated: 2026-01-16T20:05:59.000Z LEGO Education lancerer i april et nyt undervisningskoncept med fokus på teknologiforståelse og kunstig intelligens. Materialerne er udviklet til grundskolen og er opdelt i tre sæt for indskoling, mellemtrin og udskoling. Løsningen er baseret på praksisfaglig og samarbejdsorienteret læring, hvor eleverne arbejder sammen om at undersøge, bygge og programmere. Idéen bag LEGO Education er at skabe en afbalanceret tilgang, som kombinerer fysiske aktiviteter med digital programmering, uden krav om elevlogin eller datalagring. Den medfølgende Coding Canvas-app giver mulighed for blokprogrammering og støtter eleverne i deres udvikling af teknologisk forståelse. [Teknologiforståelse & AI-læringsløsninger til grundskolen | LEGO® EducationLEGO® Education Teknologiforståelse & AI engagerer eleverne i begreber inden for teknologiforståelse på en måde, der skaber aha-oplevelser, og støtter samtidig lærere med lektioner og ressourcer tilpasset Fælles Mål.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-15.png)LEGO® Education![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/image-mobile-751459a28d90d343bd24c99c3778df8c.webp)](https://education.lego.com/da-dk/lego-education-computer-science-and-ai/?ref=viden.ai) [LEGO® Education lancerer en praktisk læringsløsning til teknologiforståelse og AILærere på alle klassetrin i grundskolen kan se fordele ved praktisk undervisning i teknologiforståelse og AI, men de mangler de rette værktøjer til at engagere…![](https://viden.ai/content/images/icon/2019-Q4-PRN-Icon-32-32.png)PR NewswireLEGO Education](https://www.prnewswire.com/da/pressemeddelelser/lego-education-lancerer-en-praktisk-laeringslosning-til-teknologiforstaelse-og-ai-302657749.html?ref=viden.ai) ### Ugens nyhedsbrev: Er AI-snyd et symptom på et sygt system? URL: https://viden.ai/ugens-nyhedsbrev-er-ai-snyd-et-symptom-pa-et-sygt-system/ Last updated: 2026-01-12T07:23:14.000Z Velkommen tilbage til et nyt år på Viden.AI. Det er blevet 2026, og vi har stadig fokus på, hvordan kunstig intelligens påvirker uddannelsessektoren. Det første nyhedsbrev tager afsæt i AI-relateret snyd, selvom jeg håber, vi snart kan begynde at se AI som andet og mere end et redskab til at snyde. Som med al teknologi kan det bruges både til læring og til at omgå læring, men vigtigst er, at vi bliver nødt til at tage stilling. Kort efter det sidste nyhedsbrev i 2025 dukkede [historien op om Romeo](#chatgpt), der brugte ChatGPT til at skrive 150 opgaver i gymnasiet. Han mente, det var en tjeneste mod sig selv, men endte med ikke at gennemføre. Spørgsmålet er, om det er et udtryk for dovenskab, eller om det er en reaktion på et system, der belønner færdigt output frem for dyb indsigt. Lektor Christian Hendriksen advarer i [en kronik i *Information*](#hendriksen) mod netop denne tilgang. Snyd er blot et symptom på, at vi har opbygget en skole, hvor effektivitet og præstation vægtes højere end nysgerrighed og relationer. For lærerne kan det føre til det, jeg har kaldt faglig sorg - følelsen af tab, når årtiers faglig opbygning pludselig synes overflødig. [Faglig sorg - Viden.AIViden.ai: Site for AI, uddannelse, artikler, ressourcer, nyheder om AI’s udvikling og brug i undervisningssektoren.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-61.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/faglig_sorg.webp)](https://viden.ai/tag/faglig-sorg/) Denne systemkritik går igen i flere af ugens historier. Daniella Alexandra Balagul påpeger, at snyd ofte dækker over [manglende studieteknikker](##syndebuk), mens lærer Anja Lea Olsen argumenterer for, at vi bør [vurdere processen frem for produktet](#proces), hvis vi vil undgå det, hun kalder lektieapokalypsen. [PROSA](#prosa) og [Skolelederforeningen](#skole) melder sig på banen med krav om nationale strategier, så skolerne ikke står alene med ansvaret. Samtidig peger [EVA](#feedback) og [forskere fra DPU](#fokus) på, at svaret måske hverken er forbud eller mere kontrol, men derimod mere feedback og stærkere faglig ledelse i klasserummet. Midt i reformiveren lyder dog en vigtig pointe fra den amerikanske forsker Frederick Hess. [Vi må ikke glemme den klassiske faglighed.](#tilpasning) Han advarer mod blindt at erstatte fagviden med fremtidens kompetencer og fastholder, at dyb viden i fag som historie og matematik netop er forudsætningen for at bruge AI kritisk. I sidste uge udgav Styrelsen for It og Læring [en mini-guide](#guide), som skoler kan bruge til at navigere lovligt i brugen af AI. Samtidig har Linda Caroll skrevet en interessant artikel, som handler om, at [selvom du selv har skrevet prompten, ejer du ikke nødvendigvis billedet](#billeder), og du kan komme i klemme, hvis det minder for meget om andres værker. Ude i verden forsøger man at gentænke læringen radikalt. I Estland arbejder man på at [få chatbots til at stille spørgsmål](#estland) i stedet for at give svar, og i Finland starter [AI-dannelsen allerede i børnehaven](#finland). God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Gymnasieelev brugte ChatGPT til omkring 150 opgaver Gymnasieeleven Romeo Sand Strawbridge brugte ChatGPT til omkring 150 afleveringer i løbet af gymnasietiden. Efter en mundtlig advarsel fra en lærer valgte han at lære værktøjet at kende i stedet for at stoppe med at bruge det. Han afsluttede dog ikke gymnasiet, hvilket skete på baggrund af en fælles beslutning med skolen. I dag arbejder han som sælger i en it-sikkerhedsvirksomhed. Romeo mener ikke, at det er snyd at bruge ChatGPT. Han ser det i stedet som en nødvendig effektivisering. Han argumenterer for, at bøger er forældede allerede fra den dag, de bliver trykt. Selvom gymnasiet bygger på idéen om almen dannelse, mener Romeo, at det for mange elever er spild af tid at læse bredt, hvis de allerede kender deres fremtidige karrierevej. Derfor ser han sin brug af AI som en tjeneste, han har gjort sig selv for bedre at kunne klare sig på arbejdsmarkedet. [Romeo brugte ChatGPT til 150 opgaver i gymnasiet: ‘Jeg har gjort mig selv en kæmpe tjeneste’Romeo Sand Strawbridge mener, at bøger er forældede fra den dag, de bliver trykt, så han priser sig lykkelig over, at han har brugt så meget tid på at lære ChatGPT at kende.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-159.ico)DRJeppe Ørregaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/14563769_jerr_indland_romeo_hq-00024021.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/indland/romeo-brugte-chatgpt-til-150-opgaver-i-gymnasiet-jeg-har-gjort-mig-selv-en-kaempe-tjeneste?fbclid=IwY2xjawOwlGpleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEeSlPeLHd1g75aq4wTYo5wriDXX0MeTTOjfbfVE8wnOyw6qIOOrAfafyPk8oE%5Faem%5FcTJLhsC8AUYD18z5IlFQnw&ref=viden.ai) Se også indslaget på DRTV: [DRTV - TVA: Elever bruger AI til eksamenssnydKunstig intelligens er blevet en naturlig del af gymnasielevers skolegang, men i stedet for at bruge AI som et nyttigt hjælpemiddel, bruger mange elever det også til at snyde til eksaminer. TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Udløber: 15\. jan 2026![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)DRTV![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/-value-1)](https://www.dr.dk/drtv/episode/tva%5F-elever-bruger-ai-til-eksamenssnyd%5F565749?ref=viden.ai) --- ## Snyd med AI afslører problemer i uddannelsessystemets værdier Christian Hendriksen, lektor ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS, skriver i en kronik i *Information*, at AI‑afsløret snyd blandt elever ikke bør ses som et teknologisk problem, men som et symptom på et uddannelsessystem, der belønner output frem for indsigt. Han argumenterer for, at løsningen ikke ligger i mere kontrol, men i en grundlæggende gentænkning af vores institutioner, så de fremmer nysgerrighed, tillid og reel læring frem for blot at optimere præstation og effektivitet. Når elever som Romeo Strawbridge bruger ChatGPT til afleveringer, er det ikke nødvendigvis et udtryk for dovenskab eller uærlighed, men et logisk resultat af et system, hvor fokus er på at levere det rigtige output frem for at forstå indholdet. AI gør det muligt at “spille spillet” mere effektivt, og det rejser derfor spørgsmålet, om den måde, vi strukturerer uddannelse og vurdering på, er hensigtsmæssig. Christian Hendriksen mener, at vi ikke bør reagere på AI med mere kontrol, men i stedet gentænke vores systemer. Det handler om at fremme nysgerrighed, refleksion og reel læring frem for at optimere efter karakterer, KPI’er og præstation. Hvis AI frigør kognitiv kapacitet, bør vi bruge den på det, der ikke kan automatiseres – nemlig relationer, samtaler, meningsfuld undren og engagement. [Når elever bruger AI til at snyde, siger det mere om uddannelsessystemet end om kunstig intelligensNår AI bruges til snyd, er vores typiske reaktion at sætte ind med teknologiske løsninger og mere kontrol. Men AI er først og fremmest symptomet på et samfund, der sætter resultater over indsigt![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-165.png)Dagbladet InformationChristian Hendriksen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/7608f5df5329673dc89950f87dd83ffc)](https://www.information.dk/debat/2026/01/naar-elever-bruger-ai-snyde-siger-mere-uddannelsessystemet-kunstig-intelligens?kupon=eyJpYXQiOjE3NjgwMzYxNTcsInN1YiI6IjMxODY1OjgzNjA1OSJ9.YD7s3qOQrBBOdu%5FGgy9qsA&ref=viden.ai) --- ## Når AI bliver syndebuk for et uddannelsessystem med mangler I et debatindlæg i *Jyllands-Posten* skriver Daniella Alexandra Balagul, at historier om snyd oftest fylder mest i den offentlige debat, men at vi bør se ud over enkeltsager. Hun peger på, at mange studerende ikke bruger AI af dovenskab, men som et redskab til at kunne navigere i et uddannelsessystem, der kræver en række studietekniske kompetencer, som de ikke har fået tillært sig. Hun mener, at vi helt har glemt at undervise i de basale færdigheder som notatteknik og strukturering af læsning. Derfor nævner hun, at AI-forbud kun er symptombehandling på et undervisningssystem, der er i krise, og at undervisere og ledere i stedet bør gå i dialog med eleverne om, hvad der mangler i undervisningen. Lige nu er teknologien blevet en nødvendighed for at kunne følge med. [Når vores pegefinger peger på AI som problemet, peger fire fingre tilbage på uddannelsessystemetAt forbyde AI er intet mere end symptombehandling. Ønsker man reelt at nå til roden af problemet, bør man tage en samtale med eleverne og finde ud af, hvad der mangler i undervisningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-163.png)Jyllands-PostenDaniella Alexandra Balagul![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/artificial-intelligence-openai)](https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE18862151/naar-vores-pegefinger-peger-paa-ai-som-problemet-peger-fire-fingre-tilbage-paa-uddannelsessystemet/?ref=viden.ai) --- ## Lektier bør vurderes som proces, ikke produkt I *Gymnasieskolen* beskriver lærer Anja Lea Olsen, hvordan AI har tydeliggjort en grundlæggende udfordring i skolepraksis. I årevis har vi brugt hjemmeopgaver som mål for elevers faglige niveau uden reelt at vide, hvordan de er blevet til. Med AI’s evne til at levere velformulerede og korrekte svar er denne praksis blevet uholdbar. Vi ved nemlig ikke længere, om det afleverede produkt er udtryk for elevens egne evner. AI er dog ikke årsagen til problemet. Den gør blot en eksisterende praksis synlig. Hjemmeopgaver har altid været præget af forskellig hjælp, ressourcer og tid, men er alligevel blevet vurderet som sammenlignelige. Derfor argumenterer Anja Lea Olsen for et grundlæggende skifte i vurderingsformerne fra fokus på produktet til fokus på læringsprocessen. Hun foreslår, at man i højere grad arbejder med procesvurdering gennem mundtlige forklaringer, faglige samtaler, udkast og feedback. Samtidig bør skolerne øge brugen af både diagnostiske og summative test under kontrollerede forhold, så karaktererne gives på et mere retvisende grundlag. AI bliver dermed ikke et problem, men en mulighed for at gentænke, hvad vi egentlig vurderer i undervisningen. I stedet for at reagere med mere kontrol og mistillid opfordrer indlægget til at fokusere på at gøre tænkning og faglighed synlig i processen og til at lade AI blive en anledning til at sætte læring frem for præstation i centrum. [AI og lektie-apokalypsen![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-161.ico)Anja-Lea-Olsen-WEB-aspect-ratio-348-234Anja Lea Olsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Anja-Lea-Olsen-WEB-aspect-ratio-348-234-1024x688.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/ai-og-lektie-apokalypsen/?ref=viden.ai) --- ## PROSA: AI skal styrke læring - ikke erstatte den IT-fagforeningen PROSA opfordrer til, at Danmark udvikler en national strategi for brugen af AI i undervisningen. Forbundssekretær Michael Holm mener, at AI kan revolutionere læring og tekstforståelse, men kun hvis teknologien anvendes rigtigt. Han advarer mod planløs brug, der kan skade elevernes kritiske tænkning og forståelse. Michael Holm peger på Estland som forbillede, hvor ChatGPT er tilpasset undervisningsbrug og fungerer ved at stille spørgsmål i stedet for at levere svar. I stedet for at diskutere forbud og snyd bør fokus være på, hvordan AI kan understøtte læring og motivation. Han foreslår derfor, at elever selv lærer at kode chatbots, og at lærere får kompetencer til at bruge AI aktivt i undervisningen, for eksempel til at skabe egne test og læringsforløb. Teknologiforståelse bør derfor opprioriteres og ligestilles med fag som dansk og matematik. PROSA advarer samtidig mod techgiganternes kommercielle interesser, som ofte er styret af dataindsamling snarere end af læring. [AI i skolerne – det er nu vi skal rykkeAI og chatbots fylder allerede meget i opgaveløsningen for skoleelever og studerende. Men hvor er planen, især den store nationale plan for at høste frugterne bedst muligt af en fantastisk teknologi i undervisningen, uden samtidig at skade elevernes evne til kritisk tænkning, forståelse af teknologien og læring? Det spørgsmål stiller de…![](https://viden.ai/content/images/icon/csm_50008d77c663f041f4d4ce3c3f5eb342_9b6ebc8a53_bb5d7f14e01e8207f71166af357c54c0.jpg)PROSA – din IT-fagforening![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/csm_Michael-fotograf-boserup_e6a3567189.jpg)](https://www.prosa.dk/nyhed/ai-i-skolerne-det-er-nu-vi-skal-rykke?ref=viden.ai) --- ## Skolelederforeningen: Tid til fælles løsninger for AI i undervisningen Skolelederforeningens næstformand Kristian Dissing Olesen opfordrer i Skolemonitor til, at AI i undervisningen behandles som en dannelsesudfordring på linje med læsning, demokrati og kritisk tænkning. Han skriver, at både forældre og elever er blevet langt mere bevidste om AI’s muligheder og risici, og at skolen derfor har et ansvar for at ruste børn til at navigere i en verden hvor AI spiller en central rolle. Han fremhæver nødvendigheden af fælles nordiske løsninger, fordi ingen institutioner eller lande alene kan håndtere AI’s indflydelse på børns læring og trivsel. Derfor foreslår Skolelederforeningen blandt andet et sikkert offentligt AI-system, nye eksamensformer, styrkede dannelsesindsatser, kompetenceløft til lærere og ledere samt regulerede forsøgsrum hvor teknologien kan testes uden at gå på kompromis med børns data og trivsel. [Skolelederforeningen: AI’s indflydelse på børns læring, faglighed og trivsel kræver fælles løsningerAI skal tages alvorligt som en dannelsesudfordring på niveau med læsning, demokrati og kritisk tænkning. Vi skal gå fra hensigtserklæringer til handling, mener næstformand i Skolelederforeningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-30.svg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article18868849.ece?ref=viden.ai) --- ## Feedback styrker fagligheden mere end karakterer EVA skriver i et debatindlæg i Altinget, at karakterer kun er ét blandt flere evalueringsredskaber og langt fra altid det mest velegnede. Når undervisningen i stigende grad præges af generativ AI og praksisfaglighed, kan løbende feedback have en langt større effekt på elevernes læring og trivsel. EVAs egne undersøgelser viser, at især løbende mundtlig feedback styrker både motivation, faglig selvtillid og læring. Det er lærerens tilstedeværelse og sparring undervejs i arbejdsprocessen, som skaber de bedste betingelser for faglig udvikling. I debatindlægget fremhæves et gymnasieforsøg, hvor elever i 1.g fik formativ feedback i stedet for karakterer. Evalueringen viser, at det øgede sandsynligheden for, at eleverne både gennemførte gymnasiet og påbegyndte en videregående uddannelse. [EVA: Feedback styrker både læring og trivsel mere end karakterer - AltingetDen nye karakterskala kan rette op på nogle af skavankerne ved den gamle. Men den ændrer ikke ved det grundlæggende: Karakterer er kun ét blandt flere evalueringsredskaber, og ikke det bedst egnede i alle situationer, skriver Christina Barfoed-Høj og Camilla Thorgaard.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-164.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/149871.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/eva-vi-maa-spoerge-os-selv-hvornaar-det-giver-mening-at-give-karakterer?toke=a587c3fc3d9c4915aa5ec7aed07f6e6b&ref=viden.ai) --- ## Fokus på faglige fællesskaber frem for mere autoritet i klasseledelse I *Gymnasieskolen* mener forskeren Mette Alma Kjærsholm Boie fra DPU, at øget autoritet og adfærdsregulering ikke er vejen frem i klasseledelse, særligt ikke i mødet med nutidens mangfoldige elevgrupper. Hun peger i stedet på behovet for øget pædagogisk fokus og fælles faglige processer, hvor eleverne oplever at blive inviteret ind i meningsfulde læringsfællesskaber. Nutidens elever er forskellige, både i motivation, fagligt niveau og trivsel, og derfor er det ifølge Mette Alma Kjærsholm Boie afgørende, at læreren fungerer som faglig kapacitet og deltager i processer, hvor der arbejdes med spørgsmål, undren og kildekritik i stedet for at levere færdige svar. Det gælder især i en tid, hvor generativ AI, som ChatGPT, ændrer den måde, elever arbejder med opgaver på. [Forsker om klasseledelse: Mere autoritet er ikke løsningen over for nutidens elever![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-163.ico)Louise\_Dinesen\_foto-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Johan Rasmussen Foto\_ Privat![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Mette-Kjaersholm-Boie-scaled-aspect-ratio-1200-630.jpeg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/forsker-om-klasseledelse-mere-autoritet-er-ikke-loesningen-over-for-nutidens-elever/?ref=viden.ai) --- ## AI ændrer ikke på, hvad elever bør lære Frederick Hess, forsker og redaktør for Education Next, argumenterer for, at AI’s indtog ikke bør ændre skolernes fokus på faglig viden. Tværtimod advarer han mod den udbredte opfattelse, at traditionelle fag og viden er blevet irrelevante, og at undervisningen i stedet skal handle om såkaldte 21st century skills som kommunikation, kreativitet og samarbejde. Ifølge Frederick Hess er det en fejl at nedtone det faglige indhold til fordel for generelle færdigheder og teknologiforståelse alene. AI forudsætter netop, at brugeren har dyb faglig viden for at kunne vurdere svar, stille relevante spørgsmål og anvende teknologien ansvarligt. Frederick Hess argumenterer derfor for, at skolen skal tilbyde en bred og indholdsrigtig undervisning i klassiske fag som historie, matematik, litteratur og naturvidenskab, ikke som modsætning til nye færdigheder, men som forudsætning for dem. [AI Changes NOTHING About What Students Need to LearnThe disruptive technology of our age will change many things. What schools teach kids should not be one of them.![](https://viden.ai/content/images/icon/e-logo.png)Education NextFrederick Hess![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/jan26-blog-oldschool-ailearning-img01.png)](https://www.educationnext.org/ai-changes-nothing-about-what-students-need-to-learn/?ref=viden.ai) --- ## Ny mini-guide skal hjælpe skoler med lovlig AI-brug [](https://twitter.com/share?text=Ny%20mini-guide%20skal%20hj%C3%A6lpe%20skoler%20med%20lovlig%20AI-brug&url=https://viden.ai/ny-mini-guide-skal-hjaelpe-skoler-med-lovlig-ai-brug/&ref=viden.ai)[](https://www.facebook.com/sharer/sharer.php?u=https://viden.ai/ny-mini-guide-skal-hjaelpe-skoler-med-lovlig-ai-brug/)[](https://www.linkedin.com/shareArticle?mini=true&url=https://viden.ai/ny-mini-guide-skal-hjaelpe-skoler-med-lovlig-ai-brug/&title=Ny%20mini-guide%20skal%20hj%C3%A6lpe%20skoler%20med%20lovlig%20AI-brug&ref=viden.ai)[](whatsapp://send?text=https://viden.ai/ny-mini-guide-skal-hjaelpe-skoler-med-lovlig-ai-brug/) Styrelsen for It og Læring (STIL) har netop udgivet en mini-guide, der skal gøre det lettere for lærere, skoleledere og øvrige ansatte at vurdere, om brugen af en konkret AI-løsning er lovlig. Mini-guiden er et praktisk supplement til den [tidligere vejledning](https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2025/maj/250527-vejledning-til-uddannelsesinstitutioner-om-lovlig-brug-af-ai-uvm-dk/?ref=viden.ai) om lovlig brug af AI, som primært henvendte sig til jurister og complianceansvarlige. Guiden indeholder tre konkrete cases: - AI til feedback på elevopgaver - AI-værktøjer til at opdage snyd - AI-baseret ansigtsgenkendelse til fraværsregistrering. Mini-guiden er udarbejdet i samarbejde med LISSI-netværket og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som har efterspurgt konkrete eksempler fra hverdagen. Som en del af materialet har STIL også udarbejdet et Excel-dokument, der kan bruges som et rådgivningsværktøj til risikovurdering af AI-systemer. Mini-guiden tydeliggør samtidig, at det er skolens ledelse, der har det endelige ansvar for, hvordan og hvornår nye AI-værktøjer tages i brug. Læs mere og hent guiden her: [Mini-guide til uddannelsesinstitutioner om lovlig brug af kunstig intelligens (AI)Styrelsen for It og Læring har på baggrund af tidligere vejledning udarbejdet en miniguide til lærere, skoleledelse, rektor mv. Mini-guiden indeholder bl.a. en tjekliste og konkrete eksempler fra institutionernes hverdag.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-4.png)Styrelsen for It og Læring![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/logo-stil.png)](https://stil.dk/aktuelt/2026/januar/060126%5Fmini-guide-til-uddannelsesinstitutioner-om-lovlig-brug-af-kunstig-intelligens-ai/?ref=viden.ai) --- ## Når AI-billeder ligner for meget Linda Caroll skriver i et blogindlæg om de juridiske og etiske faldgruber ved brugen af AI-genererede billeder. Det er en problematik, mange brugere overser. I indlægget nævner hun blandt andet en designer, der mistede sit job, efter at en fotograf opdagede, at et AI-genereret bogomslag lignede hans billede. Selvom designeren mente, at han selv havde skabt værket ved hjælp af prompts i Midjourney, var han ifølge loven ansvarlig for at have krænket ophavsretten. Når man prompter en AI, skaber man ikke et nyt værk. Man sammensætter i stedet en statistisk collage af eksisterende, ofte ophavsretligt beskyttede, billeder. Her klapper fælden. Brugeren får ingen ophavsret til billedet, men hæfter juridisk, hvis AI’en har "lånt" for meget fra en nulevende kunstner. Artiklen er en god påmindelse om, at vi skal bevæge os fra naiv brug til kritisk stillingtagen, også når det gælder billeder. [The ugly truth about using AI to create imagesA lot of people using AI to create images don’t understand how it works and they need to so they understand the legal risk every image potentially represents.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-6.svg)borkedLinda Caroll![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2F060dff2c-2abb-4d77-8c1e-bddd83ff7ef8_1280x954.jpeg)](https://borked.substack.com/p/the-ugly-truth-about-using-ai-to?ref=viden.ai) --- ## Estland: Chatbots skal stille spørgsmål - ikke give svar Prosabladet skriver om, hvordan Estland har igangsat et nationalt uddannelsesprogram kaldet AI-springet. Formålet er at sikre, at AI bruges aktivt til læring og ikke blot til at give færdige svar til eleverne. I øjeblikket bruger over 90 procent af de estiske gymnasieelever AI-chatbots i skolearbejdet, ofte til at få lavet opgaverne for sig. For at imødegå dette samarbejder Estland med virksomheder som OpenAI og lokale universiteter om at tilpasse sprogmodeller, så de guider eleverne gennem spørgsmål fremfor blot at levere færdige svar. Programmet bygger på forskning blandt andet fra MIT, som viser, at brug af AI til opgaveskrivning kan mindske kognitiv forståelse og kritisk tænkning. Derfor er målet at undgå, at eleverne udvikler såkaldt kognitiv gæld, som kan hæmme deres læring på lang sigt. Direktøren for AI-springet Ivo Visak peger på, at det nuværende karaktersystem kan motivere elever til at bruge genveje frem for at engagere sig i reel læring og understreger, at motivation er afgørende i AI’s tidsalder. [På estiske gymnasier skal chatbots stille spørgsmål, ikke give svarHvordan sikrer man bedst udbytte af AI i undervisningen? Estland har sat gang i et ”AI-spring”-uddannelsesprogram. Målet er at sikre, at AI-bliver brugt til læring, og ikke til at outsource svar og tænkning. Derfor har det baltiske land i samarbejde med virksomheder som OpenAI tilrettet sprogmodeller til undervisningsbrug, da målinger viser, at 90 procent af eleverne allerede benytter chatbots. Det sker for at komme på forkant på et tidspunkt, hvor AI-værktøjer bliver brugt og udrullet i stor stil på skoler i hele verden.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-160.ico)Prosabladet LogoNicolai Scharling![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/csm_csm_shutterstock_2487932141_fecd487ccd_9c80eee01d.jpg)](https://prosabladet.dk/nyheder/nyhed/paa-estiske-gymnasier-skal-chatbots-stille-spoergsmaal-ikke-give-svar?ref=viden.ai) ## Finland indfører AI-læsning i skolen Finland har udvidet sit mangeårige fokus på medielæsning i skolen med et nyt indsatsområde, nemlig AI-læsning. Allerede fra børnehavealderen lærer finske børn at genkende falske nyheder og analysere medieindhold. Nu integreres AI-specifik undervisning, så børn lærer at spotte AI-genererede billeder, videoer og tekster, en færdighed der ifølge lærere og eksperter er afgørende i en tid med udbredt misinformation og deepfakes. Ifølge undervisere er det vigtigt, at elever ikke blot lærer at genkende falsk indhold, men også forstår, hvordan AI skaber det. Derfor fokuserer undervisningen på konkrete redskaber og spørgsmål, der hjælper eleverne med at vurdere troværdigheden af det, de ser online. Finske skoler og institutioner arbejder tæt sammen med både nationale og europæiske sikkerhedsenheder for at sikre, at befolkningen, fra børn til ældre, har redskaberne til at stå imod misinformation. [How Finland is teaching schoolchildren AI literacyAs deepfakes proliferate online, Finland adds AI literacy to its school curriculum to help children as young as 3 to recognise AI-generated fake news.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-48.png)euronews![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1200x675_cmsv2_d12137f0-2133-542e-8925-90106c2d06d7-9602284.jpg)](https://www.euronews.com/next/2026/01/05/after-decades-of-teaching-media-literacy-finland-equips-students-with-skills-to-spot-ai-de?ref=viden.ai) ### Tre skolers erfaringer med at integrere AI i undervisningen URL: https://viden.ai/tre-skolers-erfaringer-med-at-integrere-ai-i-undervisningen/ Last updated: 2026-01-17T14:04:43.000Z Uddannelsesmonitor har et år efter, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udsendte sine anbefalinger til brugen af AI i undervisningen, spurgt tre skoler om, hvordan AI anvendes som pædagogisk værktøj. IBC, Vestfyns Gymnasium og ZBC fortæller, at fokus er skiftet fra kontrol over til læring og refleksion. På IBC arbejder man med projektet *Hybrid intelligens*, hvor AI kombineres med menneskelig intelligens. Projektet undersøger, hvordan læring kan understøttes ved at opdele opgaver i delprocesser og anvende AI til idéudvikling, struktur og sparring. Seks 1.g-klasser på Vestfyns Gymnasium deltager i et projekt, hvor eleverne arbejder med portfoliobaseret skriftlighed både med og uden AI. Formålet med øvelserne er at genskabe tilliden til egen skriftlighed og styrke elevernes evne til kritisk refleksion over AI’s output. På ZBC har man i flere år arbejdet med at ruste lærerne til at bruge AI gennem workshops og nu også via asynkrone materialer. Skolen oplever store forskelle i anvendelsen af AI, men ser en stigende forståelse af, at teknologien ikke er en trussel, men et redskab, som kræver bevidst og kritisk anvendelse. De tre institutioner deler ønsket om at udvikle en undervisningspraksis, hvor AI understøtter elevernes læring og motivation, samtidig med at læreren bevarer sin rolle som vejleder og faglig guide. [Et år efter ai-anbefalingerne: Sådan arbejder tre institutioner med kunstig intelligensRundt om i landet prøver skoler at få eleverne til at bruge ai til læring frem for snyd, så det ikke ender »uden for pædagogisk kontrol«. Læs her, hvordan forskellige institutioner griber arbejdet an.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-34.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F18758140%2Fh2g741%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fchat-gpt---app-paa-iphone)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ledelse/article18751755.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Snyd med AI afslører problemer i uddannelsessystemets værdier URL: https://viden.ai/snyd-med-ai-afslorer-problemer-i-uddannelsessystemets-vaerdier/ Last updated: 2026-01-11T08:39:42.000Z Christian Hendriksen, lektor ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS, skriver i en kronik i *Information*, at AI‑afsløret snyd blandt elever ikke bør ses som et teknologisk problem, men som et symptom på et uddannelsessystem, der belønner output frem for indsigt. Han argumenterer for, at løsningen ikke ligger i mere kontrol, men i en grundlæggende gentænkning af vores institutioner, så de fremmer nysgerrighed, tillid og reel læring frem for blot at optimere præstation og effektivitet. Når elever som Romeo Strawbridge bruger ChatGPT til afleveringer, er det ikke nødvendigvis et udtryk for dovenskab eller uærlighed, men et logisk resultat af et system, hvor fokus er på at levere det rigtige output frem for at forstå indholdet. AI gør det muligt at “spille spillet” mere effektivt, og det rejser derfor spørgsmålet, om den måde, vi strukturerer uddannelse og vurdering på, er hensigtsmæssig. Christian Hendriksen mener, at vi ikke bør reagere på AI med mere kontrol, men i stedet gentænke vores systemer. Det handler om at fremme nysgerrighed, refleksion og reel læring frem for at optimere efter karakterer, KPI’er og præstation. Hvis AI frigør kognitiv kapacitet, bør vi bruge den på det, der ikke kan automatiseres – nemlig relationer, samtaler, meningsfuld undren og engagement. [Når elever bruger AI til at snyde, siger det mere om uddannelsessystemet end om kunstig intelligensNår AI bruges til snyd, er vores typiske reaktion at sætte ind med teknologiske løsninger og mere kontrol. Men AI er først og fremmest symptomet på et samfund, der sætter resultater over indsigt![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-165.png)Dagbladet InformationChristian Hendriksen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/7608f5df5329673dc89950f87dd83ffc)](https://www.information.dk/debat/2026/01/naar-elever-bruger-ai-snyde-siger-mere-uddannelsessystemet-kunstig-intelligens?kupon=eyJpYXQiOjE3NjgwMzYxNTcsInN1YiI6IjMxODY1OjgzNjA1OSJ9.YD7s3qOQrBBOdu%5FGgy9qsA&ref=viden.ai) ### AI-detektering fejler – og eleverne betaler prisen URL: https://viden.ai/ai-detektering-fejler-og-eleverne-betaler-prisen/ Last updated: 2026-01-17T14:40:55.000Z *The Independent* skriver, at en stigende andel af lærere i USA bruger AI-detekteringsværktøjer til at identificere snyd blandt elever, men forskning og erfaringer viser, at disse værktøjer ofte er upålidelige og kan skade uskyldige studerende. En undersøgelse fra Center for Democracy and Technology viser, at 43 procent af lærerne i 6\. til 12\. klasse brugte AI-detektion i skoleåret 2024/25, selvom teknologien ofte giver både falske positive og negative resultater. Studerende som Marley Stevens og Ailsa Ostovitz er eksempler på unge, der er blevet fejlanklaget og har oplevet alvorlige konsekvenser, både akademisk og mentalt. Marley Stevens mistede sit studielegat efter at være blevet straffet for brug af Grammarly, mens Ailsa Ostovitz er blevet anklaget tre gange, selvom hun selv har skrevet sine opgaver. Et studie fra European Network for Academic Integrity konkluderer, at selv de bedste AI-detekteringsværktøjer ikke egner sig som dokumentation for akademisk snyd. Værktøjerne er lette at omgå og fejlvurderer ofte både menneske- og maskinskrevet tekst. Derfor anbefales det at fokusere på forebyggelse og udvikling af alternative evalueringsformer, hvor læringsprocessen er i centrum og ikke blot det færdige produkt. [Who loses when AI detection tools fail?Nearly half of US teachers use AI detection tools![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-512x512.png)The IndependentMike Bedigan![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/OpenAI_Death_Lawsuit_78993.jpg)](https://www.independent.co.uk/news/world/americas/ai-detection-cheating-schools-b2894837.html?ref=viden.ai) ### Vores måde at tale om AI på forvrænger vores forståelse URL: https://viden.ai/vores-made-at-tale-om-ai-pa-forvraenger-vores-forstaelse/ Last updated: 2026-01-17T14:20:28.000Z I *The Conversation* skriver professor Pablo Sanguinetti, at AI ikke blot er teknologi, men også formet af de ord og billeder, vi bruger til at beskrive det. Ifølge Pablo Sanguinetti risikerer vi at misforstå, anvende og regulere AI forkert, fordi den offentlige fortælling er præget af metaforer og myter, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Han kritiserer især idéen om AI som autonom og menneskelignende, en opfattelse med rødder i både mytologi og science fiction. Denne tilgang fjerner fokus fra det faktum, at AI bygger på menneskelig arbejdskraft, data og infrastruktur og ikke har hverken vilje, bevidsthed eller følelser. Når vi taler om AI som et selvstændigt væsen, risikerer vi at glemme, at det i virkeligheden er et redskab under menneskelig kontrol. Derfor foreslår han, at vi ændrer den måde, vi taler om AI på, både sprogligt og kulturelt. Vi bør beskrive AI med mere præcise begreber som “databehandling” og “beregning” frem for ord som “tænker”, “drømmer” og “skaber”. Det gælder især i undervisning, medier og politik, hvor fortællingen om AI påvirker beslutninger og forventninger. Hvis vi ikke ændrer narrativet, risikerer vi, at samfundsdebatten om AI, herunder etiske og reguleringsmæssige spørgsmål, bygger på misforståelser. [We’re talking about AI all wrong. Here’s how we can fix the narrativeArtificial brains, humanoid robots and ‘assistants’ are misleading myths – and they directly affect how we use AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-11.png)The ConversationPablo Sanguinetti![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20251223-64-cas2aa.png)](https://theconversation.com/were-talking-about-ai-all-wrong-heres-how-we-can-fix-the-narrative-272752?ref=viden.ai) ### PROSA: AI skal styrke læring - ikke erstatte den URL: https://viden.ai/prosa-ai-skal-styrke-laering-ikke-erstatte-den/ Last updated: 2026-01-08T18:58:21.000Z IT-fagforeningen PROSA opfordrer til, at Danmark udvikler en national strategi for brugen af AI i undervisningen. Forbundssekretær Michael Holm mener, at AI kan revolutionere læring og tekstforståelse, men kun hvis teknologien anvendes rigtigt. Han advarer mod planløs brug, der kan skade elevernes kritiske tænkning og forståelse. Michael Holm peger på Estland som forbillede, hvor ChatGPT er tilpasset undervisningsbrug og fungerer ved at stille spørgsmål i stedet for at levere svar. I stedet for at diskutere forbud og snyd bør fokus være på, hvordan AI kan understøtte læring og motivation. Han foreslår derfor, at elever selv lærer at kode chatbots, og at lærere får kompetencer til at bruge AI aktivt i undervisningen, for eksempel til at skabe egne test og læringsforløb. Teknologiforståelse bør derfor opprioriteres og ligestilles med fag som dansk og matematik. PROSA advarer samtidig mod techgiganternes kommercielle interesser, som ofte er styret af dataindsamling snarere end af læring. [AI i skolerne – det er nu vi skal rykkeAI og chatbots fylder allerede meget i opgaveløsningen for skoleelever og studerende. Men hvor er planen, især den store nationale plan for at høste frugterne bedst muligt af en fantastisk teknologi i undervisningen, uden samtidig at skade elevernes evne til kritisk tænkning, forståelse af teknologien og læring? Det spørgsmål stiller de…![](https://viden.ai/content/images/icon/csm_50008d77c663f041f4d4ce3c3f5eb342_9b6ebc8a53_bb5d7f14e01e8207f71166af357c54c0.jpg)PROSA – din IT-fagforening![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/csm_Michael-fotograf-boserup_e6a3567189.jpg)](https://www.prosa.dk/nyhed/ai-i-skolerne-det-er-nu-vi-skal-rykke?ref=viden.ai) ### Lektier bør vurderes som proces, ikke produkt URL: https://viden.ai/lektier-bor-vurderes-som-proces-ikke-produkt/ Last updated: 2026-01-08T18:52:35.000Z I *Gymnasieskolen* beskriver lærer Anja Lea Olsen, hvordan AI har tydeliggjort en grundlæggende udfordring i skolepraksis. I årevis har vi brugt hjemmeopgaver som mål for elevers faglige niveau uden reelt at vide, hvordan de er blevet til. Med AI’s evne til at levere velformulerede og korrekte svar er denne praksis blevet uholdbar. Vi ved nemlig ikke længere, om det afleverede produkt er udtryk for elevens egne evner. AI er dog ikke årsagen til problemet. Den gør blot en eksisterende praksis synlig. Hjemmeopgaver har altid været præget af forskellig hjælp, ressourcer og tid, men er alligevel blevet vurderet som sammenlignelige. Derfor argumenterer Anja Lea Olsen for et grundlæggende skifte i vurderingsformerne fra fokus på produktet til fokus på læringsprocessen. Hun foreslår, at man i højere grad arbejder med procesvurdering gennem mundtlige forklaringer, faglige samtaler, udkast og feedback. Samtidig bør skolerne øge brugen af både diagnostiske og summative test under kontrollerede forhold, så karaktererne gives på et mere retvisende grundlag. AI bliver dermed ikke et problem, men en mulighed for at gentænke, hvad vi egentlig vurderer i undervisningen. I stedet for at reagere med mere kontrol og mistillid opfordrer indlægget til at fokusere på at gøre tænkning og faglighed synlig i processen og til at lade AI blive en anledning til at sætte læring frem for præstation i centrum. [AI og lektie-apokalypsen![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-161.ico)Anja-Lea-Olsen-WEB-aspect-ratio-348-234Anja Lea Olsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Anja-Lea-Olsen-WEB-aspect-ratio-348-234-1024x688.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/ai-og-lektie-apokalypsen/?ref=viden.ai) ### Feedback styrker fagligheden mere end karakterer URL: https://viden.ai/feedback-styrker-fagligheden-mere-end-karakterer/ Last updated: 2026-01-08T06:33:14.000Z EVA skriver i et debatindlæg i Altinget, at karakterer kun er ét blandt flere evalueringsredskaber og langt fra altid det mest velegnede. Når undervisningen i stigende grad præges af generativ AI og praksisfaglighed, kan løbende feedback have en langt større effekt på elevernes læring og trivsel. EVAs egne undersøgelser viser, at især løbende mundtlig feedback styrker både motivation, faglig selvtillid og læring. Det er lærerens tilstedeværelse og sparring undervejs i arbejdsprocessen, som skaber de bedste betingelser for faglig udvikling. I debatindlægget fremhæves et gymnasieforsøg, hvor elever i 1.g fik formativ feedback i stedet for karakterer. Evalueringen viser, at det øgede sandsynligheden for, at eleverne både gennemførte gymnasiet og påbegyndte en videregående uddannelse. [EVA: Feedback styrker både læring og trivsel mere end karakterer - AltingetDen nye karakterskala kan rette op på nogle af skavankerne ved den gamle. Men den ændrer ikke ved det grundlæggende: Karakterer er kun ét blandt flere evalueringsredskaber, og ikke det bedst egnede i alle situationer, skriver Christina Barfoed-Høj og Camilla Thorgaard.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-164.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/149871.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/eva-vi-maa-spoerge-os-selv-hvornaar-det-giver-mening-at-give-karakterer?toke=a587c3fc3d9c4915aa5ec7aed07f6e6b&ref=viden.ai) ### Ny mini-guide skal hjælpe skoler med lovlig AI-brug URL: https://viden.ai/ny-mini-guide-skal-hjaelpe-skoler-med-lovlig-ai-brug/ Last updated: 2026-01-08T06:17:29.000Z Styrelsen for It og Læring (STIL) har netop udgivet en mini-guide, der skal gøre det lettere for lærere, skoleledere og øvrige ansatte at vurdere, om brugen af en konkret AI-løsning er lovlig. Mini-guiden er et praktisk supplement til den [tidligere vejledning](https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2025/maj/250527-vejledning-til-uddannelsesinstitutioner-om-lovlig-brug-af-ai-uvm-dk/?ref=viden.ai) om lovlig brug af AI, som primært henvendte sig til jurister og complianceansvarlige. Guiden indeholder tre konkrete cases: - AI til feedback på elevopgaver - AI-værktøjer til at opdage snyd - AI-baseret ansigtsgenkendelse til fraværsregistrering. Mini-guiden er udarbejdet i samarbejde med LISSI-netværket og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som har efterspurgt konkrete eksempler fra hverdagen. Som en del af materialet har STIL også udarbejdet et Excel-dokument, der kan bruges som et rådgivningsværktøj til risikovurdering af AI-systemer. Mini-guiden tydeliggør samtidig, at det er skolens ledelse, der har det endelige ansvar for, hvordan og hvornår nye AI-værktøjer tages i brug. Læs mere og hent guiden her: [Mini-guide til uddannelsesinstitutioner om lovlig brug af kunstig intelligens (AI)Styrelsen for It og Læring har på baggrund af tidligere vejledning udarbejdet en miniguide til lærere, skoleledelse, rektor mv. Mini-guiden indeholder bl.a. en tjekliste og konkrete eksempler fra institutionernes hverdag.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-4.png)Styrelsen for It og Læring![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/logo-stil.png)](https://stil.dk/aktuelt/2026/januar/060126%5Fmini-guide-til-uddannelsesinstitutioner-om-lovlig-brug-af-kunstig-intelligens-ai/?ref=viden.ai) ### Fokus på faglige fællesskaber frem for mere autoritet i klasseledelse URL: https://viden.ai/fokus-pa-faglige-faellesskaber-frem-for-mere-autoritet-i-klasseledelse/ Last updated: 2026-01-08T19:11:16.000Z I *Gymnasieskolen* mener forskeren Mette Alma Kjærsholm Boie fra DPU, at øget autoritet og adfærdsregulering ikke er vejen frem i klasseledelse, særligt ikke i mødet med nutidens mangfoldige elevgrupper. Hun peger i stedet på behovet for øget pædagogisk fokus og fælles faglige processer, hvor eleverne oplever at blive inviteret ind i meningsfulde læringsfællesskaber. Nutidens elever er forskellige, både i motivation, fagligt niveau og trivsel, og derfor er det ifølge Mette Alma Kjærsholm Boie afgørende, at læreren fungerer som faglig kapacitet og deltager i processer, hvor der arbejdes med spørgsmål, undren og kildekritik i stedet for at levere færdige svar. Det gælder især i en tid, hvor generativ AI, som ChatGPT, ændrer den måde, elever arbejder med opgaver på. I stedet for at øge kontrollen bør lærere facilitere læringsrum, hvor elever er aktive medskabere af viden og oplever gensidig afhængighed. Klasseledelse handler derfor ikke om magt, men om faglighed og relation. Hun understreger samtidig, at det ikke altid er muligt at nå alle elever, men at lærere må fokusere på det, de kan påvirke, nemlig undervisningen og fællesskabet i klassen. [Forsker om klasseledelse: Mere autoritet er ikke løsningen over for nutidens elever![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-163.ico)Louise\_Dinesen\_foto-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Johan Rasmussen Foto\_ Privat![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Mette-Kjaersholm-Boie-scaled-aspect-ratio-1200-630.jpeg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/forsker-om-klasseledelse-mere-autoritet-er-ikke-loesningen-over-for-nutidens-elever/?ref=viden.ai) ### Estland: Chatbots skal stille spørgsmål - ikke give svar URL: https://viden.ai/estland-chatbots-skal-stille-sporgsmal-ikke-give-svar/ Last updated: 2026-01-08T18:46:47.000Z Prosabladet skriver om, hvordan Estland har igangsat et nationalt uddannelsesprogram kaldet AI-springet. Formålet er at sikre, at AI bruges aktivt til læring og ikke blot til at give færdige svar til eleverne. I øjeblikket bruger over 90 procent af de estiske gymnasieelever AI-chatbots i skolearbejdet, ofte til at få lavet opgaverne for sig. For at imødegå dette samarbejder Estland med virksomheder som OpenAI og lokale universiteter om at tilpasse sprogmodeller, så de guider eleverne gennem spørgsmål fremfor blot at levere færdige svar. Programmet bygger på forskning blandt andet fra MIT, som viser, at brug af AI til opgaveskrivning kan mindske kognitiv forståelse og kritisk tænkning. Derfor er målet at undgå, at eleverne udvikler såkaldt kognitiv gæld, som kan hæmme deres læring på lang sigt. Direktøren for AI-springet Ivo Visak peger på, at det nuværende karaktersystem kan motivere elever til at bruge genveje frem for at engagere sig i reel læring og understreger, at motivation er afgørende i AI’s tidsalder. [På estiske gymnasier skal chatbots stille spørgsmål, ikke give svarHvordan sikrer man bedst udbytte af AI i undervisningen? Estland har sat gang i et ”AI-spring”-uddannelsesprogram. Målet er at sikre, at AI-bliver brugt til læring, og ikke til at outsource svar og tænkning. Derfor har det baltiske land i samarbejde med virksomheder som OpenAI tilrettet sprogmodeller til undervisningsbrug, da målinger viser, at 90 procent af eleverne allerede benytter chatbots. Det sker for at komme på forkant på et tidspunkt, hvor AI-værktøjer bliver brugt og udrullet i stor stil på skoler i hele verden.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-160.ico)Prosabladet LogoNicolai Scharling![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/csm_csm_shutterstock_2487932141_fecd487ccd_9c80eee01d.jpg)](https://prosabladet.dk/nyheder/nyhed/paa-estiske-gymnasier-skal-chatbots-stille-spoergsmaal-ikke-give-svar?ref=viden.ai) ### Finland indfører AI-læsning i skolen URL: https://viden.ai/finland-indforer-ai-laesning-i-skolen/ Last updated: 2026-01-08T19:19:51.000Z Finland har udvidet sit mangeårige fokus på medielæsning i skolen med et nyt indsatsområde, nemlig AI-læsning. Allerede fra børnehavealderen lærer finske børn at genkende falske nyheder og analysere medieindhold. Nu integreres AI-specifik undervisning, så børn lærer at spotte AI-genererede billeder, videoer og tekster, en færdighed der ifølge lærere og eksperter er afgørende i en tid med udbredt misinformation og deepfakes. Ifølge undervisere er det vigtigt, at elever ikke blot lærer at genkende falsk indhold, men også forstår, hvordan AI skaber det. Derfor fokuserer undervisningen på konkrete redskaber og spørgsmål, der hjælper eleverne med at vurdere troværdigheden af det, de ser online. Finske skoler og institutioner arbejder tæt sammen med både nationale og europæiske sikkerhedsenheder for at sikre, at befolkningen, fra børn til ældre, har redskaberne til at stå imod misinformation. [How Finland is teaching schoolchildren AI literacyAs deepfakes proliferate online, Finland adds AI literacy to its school curriculum to help children as young as 3 to recognise AI-generated fake news.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-48.png)euronews![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1200x675_cmsv2_d12137f0-2133-542e-8925-90106c2d06d7-9602284.jpg)](https://www.euronews.com/next/2026/01/05/after-decades-of-teaching-media-literacy-finland-equips-students-with-skills-to-spot-ai-de?ref=viden.ai) ### AI ændrer ikke på, hvad elever bør lære URL: https://viden.ai/ai-aendrer-ikke-pa-hvad-elever-bor-laere/ Last updated: 2026-01-08T19:15:53.000Z Frederick Hess, forsker og redaktør for Education Next, argumenterer for, at AI’s indtog ikke bør ændre skolernes fokus på faglig viden. Tværtimod advarer han mod den udbredte opfattelse, at traditionelle fag og viden er blevet irrelevante, og at undervisningen i stedet skal handle om såkaldte 21st century skills som kommunikation, kreativitet og samarbejde. Ifølge Frederick Hess er det en fejl at nedtone det faglige indhold til fordel for generelle færdigheder og teknologiforståelse alene. AI forudsætter netop, at brugeren har dyb faglig viden for at kunne vurdere svar, stille relevante spørgsmål og anvende teknologien ansvarligt. Frederick Hess argumenterer derfor for, at skolen skal tilbyde en bred og indholdsrigtig undervisning i klassiske fag som historie, matematik, litteratur og naturvidenskab, ikke som modsætning til nye færdigheder, men som forudsætning for dem. [AI Changes NOTHING About What Students Need to LearnThe disruptive technology of our age will change many things. What schools teach kids should not be one of them.![](https://viden.ai/content/images/icon/e-logo.png)Education NextFrederick Hess![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/jan26-blog-oldschool-ailearning-img01.png)](https://www.educationnext.org/ai-changes-nothing-about-what-students-need-to-learn/?ref=viden.ai) ### Skolelederforeningen: Tid til fælles løsninger for AI i undervisningen URL: https://viden.ai/skolelederforeningen-tid-til-faelles-losninger-for-ai-i-undervisningen/ Last updated: 2026-01-08T18:39:27.000Z Skolelederforeningens næstformand Kristian Dissing Olesen opfordrer i Skolemonitor til, at AI i undervisningen behandles som en dannelsesudfordring på linje med læsning, demokrati og kritisk tænkning. Han skriver, at både forældre og elever er blevet langt mere bevidste om AI’s muligheder og risici, og at skolen derfor har et ansvar for at ruste børn til at navigere i en verden hvor AI spiller en central rolle. Han fremhæver nødvendigheden af fælles nordiske løsninger, fordi ingen institutioner eller lande alene kan håndtere AI’s indflydelse på børns læring og trivsel. Derfor foreslår Skolelederforeningen blandt andet et sikkert offentligt AI-system, nye eksamensformer, styrkede dannelsesindsatser, kompetenceløft til lærere og ledere samt regulerede forsøgsrum hvor teknologien kan testes uden at gå på kompromis med børns data og trivsel. [Skolelederforeningen: AI’s indflydelse på børns læring, faglighed og trivsel kræver fælles løsningerAI skal tages alvorligt som en dannelsesudfordring på niveau med læsning, demokrati og kritisk tænkning. Vi skal gå fra hensigtserklæringer til handling, mener næstformand i Skolelederforeningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-30.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F18868725%2Fox1koi%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fskolelederne-forpersoner-07-jpg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article18868849.ece?ref=viden.ai) ### Når AI-billeder ligner for meget URL: https://viden.ai/nar-ai-billeder-ligner-for-meget/ Last updated: 2026-01-03T09:00:25.000Z Linda Caroll skriver i et blogindlæg om de juridiske og etiske faldgruber ved brugen af AI-genererede billeder. Det er en problematik, mange brugere overser. I indlægget nævner hun blandt andet en designer, der mistede sit job, efter at en fotograf opdagede, at et AI-genereret bogomslag lignede hans billede. Selvom designeren mente, at han selv havde skabt værket ved hjælp af prompts i Midjourney, var han ifølge loven ansvarlig for at have krænket ophavsretten. Når man prompter en AI, skaber man ikke et nyt værk. Man sammensætter i stedet en statistisk collage af eksisterende, ofte ophavsretligt beskyttede, billeder. Her klapper fælden. Brugeren får ingen ophavsret til billedet, men hæfter juridisk, hvis AI’en har "lånt" for meget fra en nulevende kunstner. Artiklen er en god påmindelse om, at vi skal bevæge os fra naiv brug til kritisk stillingtagen, også når det gælder billeder. [The ugly truth about using AI to create imagesA lot of people using AI to create images don’t understand how it works and they need to so they understand the legal risk every image potentially represents.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-6.svg)borkedLinda Caroll![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2F060dff2c-2abb-4d77-8c1e-bddd83ff7ef8_1280x954.jpeg)](https://borked.substack.com/p/the-ugly-truth-about-using-ai-to) ### Når AI bliver syndebuk for et uddannelsessystem med mangler URL: https://viden.ai/nar-ai-bliver-syndebuk-for-et-uddannelsessystem-med-mangler/ Last updated: 2026-01-02T10:01:28.000Z I et debatindlæg i *Jyllands-Posten* skriver Daniella Alexandra Balagul, at historier om snyd oftest fylder mest i den offentlige debat, men at vi bør se ud over enkeltsager. Hun peger på, at mange studerende ikke bruger AI af dovenskab, men som et redskab til at kunne navigere i et uddannelsessystem, der kræver en række studietekniske kompetencer, som de ikke har fået tillært sig. Hun mener, at vi helt har glemt at undervise i de basale færdigheder som notatteknik og strukturering af læsning. Derfor nævner hun, at AI-forbud kun er symptombehandling på et undervisningssystem, der er i krise, og at undervisere og ledere i stedet bør gå i dialog med eleverne om, hvad der mangler i undervisningen. Lige nu er teknologien blevet en nødvendighed for at kunne følge med. [Når vores pegefinger peger på AI som problemet, peger fire fingre tilbage på uddannelsessystemetAt forbyde AI er intet mere end symptombehandling. Ønsker man reelt at nå til roden af problemet, bør man tage en samtale med eleverne og finde ud af, hvad der mangler i undervisningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-163.png)Jyllands-PostenDaniella Alexandra Balagul![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/artificial-intelligence-openai)](https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE18862151/naar-vores-pegefinger-peger-paa-ai-som-problemet-peger-fire-fingre-tilbage-paa-uddannelsessystemet/?ref=viden.ai) ### Gymnasieelev brugte ChatGPT til omkring 150 opgaver URL: https://viden.ai/gymnasieelev-brugte-chatgpt-til-omkring-150-opgaver/ Last updated: 2025-12-18T08:49:41.000Z Gymnasieeleven Romeo Sand Strawbridge brugte ChatGPT til omkring 150 afleveringer i løbet af gymnasietiden. Efter en mundtlig advarsel fra en lærer valgte han at lære værktøjet at kende i stedet for at stoppe med at bruge det. Han afsluttede dog ikke gymnasiet, hvilket skete på baggrund af en fælles beslutning med skolen. I dag arbejder han som sælger i en it-sikkerhedsvirksomhed. Romeo mener ikke, at det er snyd at bruge ChatGPT. Han ser det i stedet som en nødvendig effektivisering. Han argumenterer for, at bøger er forældede allerede fra den dag, de bliver trykt. Selvom gymnasiet bygger på idéen om almen dannelse, mener Romeo, at det for mange elever er spild af tid at læse bredt, hvis de allerede kender deres fremtidige karrierevej. Derfor ser han sin brug af AI som en tjeneste, han har gjort sig selv for bedre at kunne klare sig på arbejdsmarkedet. [Romeo brugte ChatGPT til 150 opgaver i gymnasiet: ‘Jeg har gjort mig selv en kæmpe tjeneste’Romeo Sand Strawbridge mener, at bøger er forældede fra den dag, de bliver trykt, så han priser sig lykkelig over, at han har brugt så meget tid på at lære ChatGPT at kende.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-159.ico)DRJeppe Ørregaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/14563769_jerr_indland_romeo_hq-00024021.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/indland/romeo-brugte-chatgpt-til-150-opgaver-i-gymnasiet-jeg-har-gjort-mig-selv-en-kaempe-tjeneste?fbclid=IwY2xjawOwlGpleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEeSlPeLHd1g75aq4wTYo5wriDXX0MeTTOjfbfVE8wnOyw6qIOOrAfafyPk8oE%5Faem%5FcTJLhsC8AUYD18z5IlFQnw&ref=viden.ai) Se også indslaget på DRTV: [DRTV - TVA: Elever bruger AI til eksamenssnydKunstig intelligens er blevet en naturlig del af gymnasielevers skolegang, men i stedet for at bruge AI som et nyttigt hjælpemiddel, bruger mange elever det også til at snyde til eksaminer. TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Udløber: 15\. jan 2026![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)DRTV![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/-value-1)](https://www.dr.dk/drtv/episode/tva%5F-elever-bruger-ai-til-eksamenssnyd%5F565749?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Kampen om det menneskelige URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-kampen-om-det-menneskelige/ Last updated: 2025-12-17T07:02:05.000Z Dette er ugens andet nyhedsbrev, som har fokus på den mere filosofiske side af AI. I [mandagens nyhedsbrev](https://viden.ai/ugens-nyheder-pen-papir-og-bortvisninger/) handlede det om systemer, regler og strukturelle reaktioner. Nu retter vi blikket mod det menneskelige. Hvad sker der med eleverne, når de spørger en chatbot i stedet for deres lærer? Og hvad går tabt, når vi forsøger at fjerne det akavede? Professor Anders Søgaard beskriver denne bekymring i [en klumme i *Information*](#akavede). Han sammenligner mennesker med omstillingsborde, som modtager og videresender information, og han advarer om, at AI styrker denne funktion, men samtidig svækker vores evne til improvisation, nærvær og kreativitet. Den samme pointe kan findes i flere af ugens øvrige nyheder. Lærer Lis Zacho advarer direkte mod [at lade AI overtage forberedelsen af undervisningen](#roller). Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen har vundet en pris for en opgave i historiefaget, der [undersøger fagets berøringsangst over for AI.](#historie) I Storbritannien går man dog mere radikalt til værks og [har ansat virtuelle lærere](#virtuelle), der underviser elever, som bor 300 kilometer væk. Det har ført til strejker blandt lærerne. Billedet er dog ikke entydigt. Docent Preben Olund Kirkegaard argumenterer for, [at AI ikke svækker lærerrollen](#rollen%5FPreben), men snarere forstærker dens betydning. To folkeskolelærere påpeger samtidig, at [AI faktisk kan frigøre tid til det meningsfulde.](#styrker) God læselyst med årets sidste nyhedsbrev. --- ## Vi risikerer at miste det akavede møde I en klumme i Information skriver professor Anders Søgaard om, hvordan AI ændrer vores måde at agere som mennesker på, ikke kun som informationsformidlere, men også som deltagere i det uforudsigelige og ofte akavede samspil med andre. Anders Søgaard beskriver mennesker som en slags omstillingsborde, der optager information og sender den videre. Han advarer dog om, at AI kun styrker denne del af os og samtidig svækker vores evne til improvisation, opmærksomhed, nærvær og kreativitet. AI er effektiv til at håndtere information, men ikke i mødet mellem mennesker. Når elever vælger at spørge en chatbot frem for deres lærer, eller når mennesker søger trøst hos en chatbotkæreste, mister de muligheden for at træne de menneskelige egenskaber, som kun opstår i det uperfekte og uforudsigelige. Det er netop her, ifølge Anders Søgaard, vi udvikler os som elever, kolleger og medmennesker. Hvis vi overlader den menneskelige del af læring og interaktion til AI, mister vi gradvist evnen til at være mennesker blandt andre. [Kunstig intelligens tager det akavede møde fra os. Og det er et problemNår vi udliciterer arbejdet til kunstig intelligens, får vi mindre træning i opmærksomhed, mindfulness og kreativitet – og bliver dermed mere afhængige af kunstig intelligens![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-162.png)Dagbladet InformationAnders Søgaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/785360c5b55f57908133d7bf3c798a0b)](https://www.information.dk/moti/2025/12/kunstig-intelligens-tager-akavede-moede-problem?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## AI må ikke overtage lærerens rolle Folkeskolen.dk har udgivet en artikel, hvor læreren Lis Zacho deler sine erfaringer med AI i undervisningen og advarer mod, at teknologien får for stor indflydelse på lærerens rolle. Som medlem af Lønmodtagernes AI-panel har hun bidraget til at formulere anbefalinger for, hvordan AI bør anvendes på arbejdspladsen. Hun understreger, at AI skal understøtte læring og ikke erstatte lærerens faglighed og dømmekraft. Lis Zacho peger på, at AI allerede ændrer mange jobfunktioner, herunder lærerens. Hun advarer mod en fremtid, hvor AI varetager undervisningsforberedelsen, og lærerne blot skal gennemføre færdige forløb. Det kan gå ud over undervisningens aktualitet og autenticitet. Erfaringerne med smartphones i skolen viser, hvad der kan ske, hvis teknologien får for stor magt. Derfor skal vi denne gang være kritiske og bevidste. Hun mener, at eleverne skal lære at bruge AI på en konstruktiv og ærlig måde og ikke som en genvej til snyd. I stedet for at forbyde brugen skal eleverne lære at angive, hvordan og hvornår de har anvendt AI. Panelets anbefalinger opfordrer til, at AI bliver en hjælper og ikke en erstatning. Samtidig opfordres der til at bruge teknologien til at styrke fællesskab, nærvær og faglig fordybelse. [Lærer står bag nye anbefalinger: “Denne gang skal vi være kritiske”Lærer Lis Zacho har siddet med i et panel af lønmodtagere, som i dag præsenterer sine anbefalinger til, hvordan kunstig intelligens skal implementeres på danske arbejdspladser.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-8.png)FolkeskolenKaren Ravn![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/zacho.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/laerer-staar-bag-nye-anbefalinger-til-brug-af-ai-denne-gang-skal-vi-vaere-kritiske/?ref=viden.ai) --- ## Berøringsangst for AI præger historiefaget Folkeskolen.dk skriver, hvordan lærerstuderende Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen oplevede tavshed og berøringsangst i forhold til AI på læreruddannelsen. I sin bacheloropgave i historie konkluderer han, at brugen af generativ AI stadig er tabuiseret blandt lærere, hvilket hæmmer den faglige udvikling. Han opfordrer til åbne drøftelser om teknologiens rolle i undervisningen, så AI kan indgå som en naturlig del uden at kompromittere fagets kerne. Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen modtog en pris for årets bedste bacheloropgave i historie fra læreruddannelsen. Læs opgaven her: [*Cogito, ergo sum - Historiefagets kerneopgave og kunstig intelligens.*](https://historiedidaktikerne.wordpress.com/wp-content/uploads/2025/11/ba-2025-niels-s-r-larsen-historie-2.pdf?ref=viden.ai) [Niels oplevede berøringsangst over for AI på læreruddannelsenNiels Sigbjørn Ragnassøn Larsen oplevede en berøringsangst over for AI på læreruddannelsen. Og den eksisterer også blandt historielærerne, konkluderer han i sit prisvindende projekt.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-7.png)FolkeskolenAndreas Brøns Riise![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/design-uden-navn-3-1.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/niels-oplevede-beroeringsangst-over-for-ai-paa-laereruddannelsen/?ref=viden.ai) --- ## Virtuelle lærere og AI splitter lærere og forældre i Storbritannien AI og virtuelle undervisere vinder frem i britiske skoler, hvor teknologien bruges til at afhjælpe lærermangel og mindske arbejdspresset. På The Valley Leadership Academy undervises eleverne i matematik af en lærer, der befinder sig 300 km væk, og det har ført til strejker blandt skolens ansatte. Matematiklærer Emily Cooke formulerer bekymringen på denne måde > Will your virtual teacher be there to dance with you at prom, hug your mum during results day, or high-five you in the corridor because they know you won the match last night? Hun og mange andre mener, at skærmbaseret undervisning ikke kan erstatte den menneskelige kontakt og støtte, som fysisk tilstedeværende lærere giver. [Are remote teachers and AI deepfakes the answer to recruitment issues?From deepfake teachers to remote maths lessons - how are schools using tech and AI in the classroom?![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-159.png)BBC News![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/8e270200-d526-11f0-91b8-6599f03647f2.jpg)](https://www.bbc.com/news/articles/cn9813x0vzdo?ref=viden.ai) --- ## AI ændrer lærerens rolle, men forstærker dens betydning I et debatindlæg i Nordjyske argumenterer Preben Olund Kirkegaard, docent og forskningsleder ved læreruddannelsen på UCN, for at AI ikke svækker lærerens rolle, men tværtimod gør den endnu vigtigere. AI bruges i stigende grad af både elever og lærere, men teknologien ændrer grundlæggende, hvordan undervisning og læring foregår. Elever får svar fra en teknologi, som ikke forstår, vurderer eller tager ansvar. Det gør det vanskeligere for læreren at følge elevens læringsproces og stiller samtidig større krav til elevens dømmekraft. Preben Olund Kirkegaard fremhæver, at læreren i stigende grad skal guide eleverne til at skelne mellem rigtige og forkerte svar, forstå hvad kvalitet er og styrke deres kritiske sans. Læreren bliver i mindre grad leverandør af information og i højere grad vejleder i fortolkning og refleksion. [AI i skolen ændrer lærerens rolle, men gør den ikke mindre vigtig![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-29.svg)NordjyskePreben Olund Kirkegaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/140144245.jpg)](https://nordjyske.dk/nyheder/laeserbrev/ai-i-skolen-aendrer-laererens-rolle-men-goer-den-ikke-mindre-vigtig/5851695?ref=viden.ai) --- ## AI frigør tid og styrker undervisningsdifferentiering På folkeskolen.dk fortæller to lærere, hvordan de bruger AI som støtte i forberedelsen og i arbejdet med undervisningsdifferentiering. Sandra Rygaard og Julie Brahe Hansen oplever begge, at AI giver dem mere tid og bedre overblik i forberedelsen, samtidig med at det bliver lettere at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige niveauer. AI bruges som sparringspartner, idéudvikler og redskab til at skabe differentierede undervisningsforløb. Begge lærere understreger, at teknologien skal anvendes med faglig dømmekraft og altid tilpasses den konkrete elevgruppe. De opfordrer samtidig flere lærere til at afmystificere teknologien og afprøve AI på samme måde, som man arbejder med læremidler. Det handler om at tilpasse materialet og gøre det til sit eget, så det stemmer overens med elevernes behov og undervisningens formål. [Lærere: Kunstig intelligens giver os mere tid til de sjove forberedelses­opgaverAI kan hjælpe med den tidskrævende undervisningsdifferentiering, når du forbereder din undervisningen. På den måde får du frigjort tid til de mere sjove forberedelsesopgaver, fortæller to lærere.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-6.png)FolkeskolenLudvig Riber Have![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/kunstig-intelligens-kan-give-dig-mere-forberedelsestid.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/laerere-kunstig-intelligens-giver-os-mere-tid-til-de-sjove-forberedelsesopgaver/?ref=viden.ai) --- ## Nyt om kurser og møder ### Nyt gratis AI-kørekort til erhvervsuddannelserne CIU (Center for It i Undervisningen) har netop lanceret AI-kørekortet, som er et gratis onlinekursus målrettet undervisere på erhvervsuddannelser og AMU. Kurset er udviklet med udgangspunkt i undervisernes egne spørgsmål og behov og skal hjælpe dem med at forstå, anvende og undervise i AI på en ansvarlig måde. AI-kørekortet tilbyder en praksisnær tilgang med vidensvideoer, interaktive elementer og konkrete undervisningseksempler. Det fokuserer både på teknologisk forståelse, brug af AI-værktøjer og didaktisk vejledning i ansvarlig anvendelse af AI. En testperson fremhæver, at kurset effektivt bygger bro mellem teori og praksis, hvilket mange undervisere har efterlyst. Bag AI-kørekortet står CIU i samarbejde med Jordbrugets Uddannelser, Uddannelsessekretariatet, EVU og HAKL. Viden.AI har bidraget med faglig sparring til indholdet. [Forside | AI-kortetEt praksisnært læringsunivers for undervisere på erhvervsuddannelser og AMU.![](https://viden.ai/content/images/icon/Submark-ikon-e1756467764904.png)AI-kortet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Design-uden-navn-4.png)](https://ai-kortet.dk/?ref=viden.ai) --- ### 28\. januar: Hvad gør AI ved vores uddannelser? AI er kommet for at blive. Men hvordan sikrer vi, at elever og studerende lærer med teknologien frem for at lade den overtage? Eksamen er måske det mindste problem. Den egentlige udfordring er, hvis AI ender med at mindske de unges læring. Den 28\. januar afholder ATV et temamøde, hvor der gives en status og diskuteres mulige veje frem. Tilmeld dig herunder: [Hvad gør AI ved vores uddannelser?AI er kommet for at blive, og det er nødvendigt, at både lærere, elever og studerende finder en god måde at lære med AI. Eksamen synes at være det mindste problem. Det værste er, hvis AI mindsker de unges læring. Tilmeld dig temamødet den 28\. januar, hvor vi gør status og drøfter, hvordan vi gør det bedst muligt.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-161.png)ATV![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/digital-20bruger_3.jpg)](https://www.atv.dk/konferencer-events/hvad-goer-ai-ved-vores-uddannelser?ref=viden.ai) --- ## 2025 i tal – og en ny begyndelse Inden juleferien begynder, vil Claus og jeg gerne sige en stor tak til alle jer 3.371, der hver uge læser med i vores nyhedsbrev. 2025 blev året, hvor AI i høj grad kom på dagsordenen i uddannelsessystemet, og hvor vi har diskuteret både muligheder og udfordringer. Der har været stor interesse for det, vi har skrevet, og vi er nået ret langt ud med vores indhold. - 60.231 besøgende har været forbi bloggen og læst i alt 86.000 sider. - 3.371 modtager nu fast vores nyhedsbrev – tak til hver og en af jer. - I løbet af året har vi udsendt 42 nyhedsbreve. - Vi har skrevet 16 artikler om emner som snyd, dannelse og meget mere. **Ny stilling, men samme mission** På det personlige plan byder året også på en nyhed. Til januar starter jeg som it- og kommunikationschef på TietgenSkolen. Det betyder, at jeg nu befinder mig midt i de dilemmaer og beslutninger, som skolerne står over for hver dag, denne gang set fra et ledelsesperspektiv. Det ser jeg som en stor styrke for Viden.AI. Bloggen og nyhedsbrevet fortsætter uændret. Vi fortsætter med at levere analyser, nyheder og perspektiver, nu med endnu flere praktiske erfaringer i bagagen. Tak fordi I har læst med i 2025\. Vi glæder os til at ses i det nye år. ### Nyt gratis AI-kørekort til erhvervsuddannelserne URL: https://viden.ai/nyt-gratis-ai-korekort-til-erhvervsuddannelserne/ Last updated: 2025-12-16T15:07:01.000Z CIU (Center for It i Undervisningen) har i samarbejde med flere uddannelsessekretariater lanceret AI-kørekortet, som er et gratis onlinekursus målrettet undervisere på erhvervsuddannelser og AMU. Kurset er udviklet med udgangspunkt i undervisernes egne spørgsmål og behov og skal hjælpe dem med at forstå, anvende og undervise i AI på en ansvarlig måde. AI-kørekortet tilbyder en praksisnær tilgang med vidensvideoer, interaktive elementer og konkrete undervisningseksempler. Det fokuserer både på teknologisk forståelse, brug af AI-værktøjer og didaktisk vejledning i ansvarlig anvendelse af AI. En testperson fremhæver, at kurset effektivt bygger bro mellem teori og praksis, hvilket mange undervisere har efterlyst. Bag AI-kørekortet står CIU i samarbejde med Jordbrugets Uddannelser, Uddannelsessekretariatet, EVU og HAKL. Viden.AI har bidraget med faglig sparring til indholdet. [Forside | AI-kortetEt praksisnært læringsunivers for undervisere på erhvervsuddannelser og AMU.![](https://viden.ai/content/images/icon/Submark-ikon-e1756467764904-1.png)AI-kortet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Design-uden-navn-4-1.png)](https://ai-kortet.dk/?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Pen, papir og bortvisninger URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-pen-papir-og-bortvisninger/ Last updated: 2025-12-15T07:27:24.000Z Hermed ugens første nyhedsbrev, som handler om de tekniske og strukturelle rammer for AI. På onsdag sender vi årets sidste nyhedsbrev, som ser nærmere på nyheder, der har en mere filosofisk vinkel på, hvordan AI påvirker relationen mellem mennesker. Dette nyhedsbrev fokuserer i stedet på systemet, de nye værktøjer og regler, samt de udfordringer, der tvinger os til at ændre praksis. En positiv nyhed inden for AI i Danmark er, at Ordbogen [netop har lanceret Chat.dk](#chatdk), en dansk sprogmodel bygget på open source og hostet i Danmark. Vi har selv testet den og er ret imponerede over, hvor god den er på dansk. Når man dykker ned i de øvrige nyheder, tegner der sig dog et billede af en presset uddannelsessektor. Det gælder ikke kun Danmark. [I Sverige er hundredvis af studerende blevet bortvist,](#sverige) fordi de har snydt med AI. Herhjemme oplever hver femte censor i historie [problemer med AI i opgaver.](#censor) Samtidig efterlyser Brian Juul [klare nationale retningslinjer for brugen af AI på gymnasierne.](#rektor) På universiteterne ser vi konsekvensen tydeligt. Flere steder [dropper man nu hjemmeopgaver til fordel for fysiske eksamener med pen og papir.](#nye%5Feksamensformer) Vi er med andre ord i gang med at gentænke uddannelsessystemet for at kunne håndtere teknologien. Samtidig advarer postdoc Anton Danholt Lautrup [om risikoen ved syntetiske data,](#syntetiske%5Fdata) hvor AI trænes på sit eget indhold og gradvist mister forbindelsen til virkeligheden. Til gengæld er der nyt fra mediebranchen, hvor [DPCMO har indgået en ny aftale](#DPCMO), som sikrer både kontrol og kompensation for brugen af indhold. Men hvordan bevæger vi os videre end forbud og bortvisninger? I [ugens kommentar](#kommentar) peger jeg på, at vi er nødt til at nulstille systemet. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Chat.dk - ny dansk hostet sprogmodel Ordbogen A/S har lanceret [chat.dk](https://chat.dk/?ref=viden.ai), der er en danskudviklet AI-assistent bygget på Odin-LLM. Modellen er open source-sprogmodel der er trænet og finjusteret specifikt til dansk. Det giver den et forspring inden for dansk sprog og danske forhold, hvor de store internationale modeller ofte har svagheder. Løsningen drives fra et dansk datacenter med fokus på sikker datalagring og overholdelse af dansk lovgivning. Chat.dk er gratis til undervisningsbrug og findes også som app. Virksomheder, kommuner og andre offentlige institutioner kan købe adgang til direkte API-kald, hvis de vil bruge assistenten professionelt. [Kan en dansk chatbot slå giganterne? - Ja, siger selskabet bagDataen deles ikke, den bliver gemt i Danmark, og så er fokus på det lokale i en helt nyt chatbot som Ordbogen A/S står bag. Den er netop blevet lanceret, og den fungerer som du kender både ChatGPT og Googles Gemini. Men alligevel kan den noget særligt, siger direktøren bag.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-158.ico)TV 2 Fyn | Fynske nyheder - lokalt hver dagJoachim Næshave![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/poster.jpg)](https://www.tv2fyn.dk/fyn/kan-en-dansk-chatbot-sla-giganterne-ja-siger-selskabet-bag-61074?ref=viden.ai) [Dansk sprogmodel vil tage kampen op mod techgiganterneOnsdag er en ny AI-assistent kommet til verden, som er specialist i dansk sprog og danske forhold.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-13.png)Berlingske![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/share.jpg)](https://www.berlingske.dk/business/dansk-sprogmodel-vil-tage-kampen-op-mod-techgiganterne?ref=viden.ai) --- ## Sverige bortviser hundredvis af studerende for AI-snyd En Ritzaunyhed, som deles i flere aviser, fortæller, at 770 studerende siden 2023 er blevet bortvist fra svenske universiteter for at bruge AI til snyd. I 2025 alene drejer det sig om 467 bortvisninger, ifølge en ny opgørelse fra det svenske medlemsmagasin [*Universitetsläraren*](https://universitetslararen.se/2025/12/11/studenternas-ai-fusk-mer-an-fordubblat/?ref=viden.ai). Hertil kommer 75 advarsler for brug af AI. Stockholms Universitet topper listen med flest sager, hvilket tilskrives både universitetets størrelse og øget opmærksomhed på problemet. Underviserne har her fået kurser, workshops og vejledninger i korrekt brug af AI. Også andre universiteter, herunder Linköping, melder om flere AI-relaterede disciplinærsager og justering af undervisnings- og eksamensformer. I alt har 27 ud af 35 undersøgte videregående uddannelsesinstitutioner ændret eksamensformerne som følge af AI. Sverige er dermed et af de lande i Europa, hvor universiteterne reagerer mest systematisk på AI-snyd. [770 personer er blevet bortvist for AI-snyd i SverigeAlene i år er 467 personer blevet bortvist for at snyde med AI på de videregående uddannelser i Sverige.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-47.png)Kristeligt DagbladRitzau![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20251211120039848_1000.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/770-personer-er-blevet-bortvist-ai-snyd-i-sverige?ref=viden.ai) [Studenternas AI-fusk mer än fördubblat - UniversitetslärarenSedan 2023 har 770 fall av fusk med hjälp av AI-verktyg lett till avstängning vid landets lärosäten, 467 av dem har skett i år. De flesta universitet och högskolor har nu förändrat sina examinationsformer i någon utsträckning, visar Universitetslärarens granskning.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-sulf.png)UniversitetslärarenLinus Hellerstedt![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai_fusk_800x500.jpg)](https://universitetslararen.se/2025/12/11/studenternas-ai-fusk-mer-an-fordubblat/?ref=viden.ai) --- ## Hver femte censor i historie opdager AI i eksamensopgaver Folkeskolen.dk skriver, at hver femte censor i historie på læreruddannelsen i år har registreret brug af AI i eksamensopgaver. Brugen er steget markant siden sidste år, og i halvdelen af tilfældene har det skabt problemer i bedømmelsen. Rune Christiansen, formand for censorkorpset i historie, peger på, at der mangler fælles retningslinjer for, hvordan AI må anvendes i opgaverne. Historiefaget er særligt sårbart over for snyd med AI, fordi kildekritik er en central kompetence. Mange af de problematiske tilfælde skyldes manglende kildeangivelser eller såkaldte kildehallucinationer, hvor AI opfinder artikler, der ikke eksisterer. Censorerne opdager også mistænkelig brug af AI, når sproget ændrer karakter eller når opgaven fremstår usammenhængende. [Hver femte censor i historie på læreruddannelsen rapporterer om AI-brugBrugen af generativ kunstig intelligens i de lærerstuderendes eksaminer i historie er eksploderet. Censorformand efterlyser retningslinjer.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-9.png)FolkeskolenAndreas Brøns Riise![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/gettyimages-539112444-1.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/hver-femte-censor-i-historie-paa-laereruddannelsen-rapporterer-om-ai-brug/?ref=viden.ai) --- ## Gymnasierektor efterlyser klare AI-retningslinjer TV 2 har talt med rektor Brian Juul om det opslag, han delte på LinkedIn, hvor han udtrykker bekymring over elevernes brug af AI i undervisningen. På Slotshaven Gymnasium har 11 elever i 3.g fået skriftlige advarsler for at bruge AI som en genvej i forbindelse med en større skriftlig opgave. Brian Juul vurderer, at opgaverne er skrevet i et sprog og med begreber, som eleverne ikke selv ville bruge. Han ser det som tegn på, at AI bliver anvendt uden at eleverne forstår indholdet. Brian Juul mener, at problemet ikke kun gælder hans skole. Han oplever, at mange gymnasier står med samme udfordring, og han peger på, at der mangler klare politiske retningslinjer for, hvordan AI skal anvendes i undervisningen. Det skaber usikkerhed og en uens tilgang på tværs af skoler. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye anerkender problemstillingen. Han fortæller, at der allerede er igangsat forskellige initiativer. Det omfatter blandt andet eksamener, hvor eleverne skal bruge papir og blyant. Derudover bliver nye tiltag testet lokalt, før man beslutter, om de skal indføres i hele landet. Læs hele Brian Juuls opråb på TV 2: [Rektor i opråb om snyd med AI på gymnasierBrugen af kunstig intelligens skaber forvirring , mener gymnasieelever.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-30.png)TV 2 DANMARKUlrikke von der Recke Beckmann![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/acc6a250-97ea-4e61-a36f-61297562bc9d)](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-12-11-rektor-i-ai-opraab?cid=soco%3A5802838411&ref=viden.ai) --- ## Universitet ændrer eksamensformer for at håndtere AI [](https://twitter.com/share?text=Universitet%20%C3%A6ndrer%20eksamensformer%20for%20at%20h%C3%A5ndtere%20AI&url=https://viden.ai/universitet-aendrer-eksamensformer-for-at-handtere-ai/&ref=viden.ai)[](https://www.facebook.com/sharer/sharer.php?u=https://viden.ai/universitet-aendrer-eksamensformer-for-at-handtere-ai/)[](https://www.linkedin.com/shareArticle?mini=true&url=https://viden.ai/universitet-aendrer-eksamensformer-for-at-handtere-ai/&title=Universitet%20%C3%A6ndrer%20eksamensformer%20for%20at%20h%C3%A5ndtere%20AI&ref=viden.ai)[](whatsapp://send?text=https://viden.ai/universitet-aendrer-eksamensformer-for-at-handtere-ai/) Djøfbladet skriver, at flere studier på Aarhus Universitet ændrer eksamensformerne for at imødekomme de udfordringer, AI medfører. Hjemmeopgaver erstattes i stigende grad af fysiske stedprøver og mundtlige eksamener. Det sker både for at forhindre snyd og for at beskytte de studerende mod ubegrundede beskyldninger om AI-brug. Universitetet har opgivet AI-detekteringsværktøjer, da de ikke er præcise nok og satser i stedet på overvågning og kontrol i fysiske eksamenssituationer. Undervisere og studerende efterlyser klarere retningslinjer for, hvornår og hvordan AI må anvendes i opgaver og eksamener. AI bliver samtidig en naturlig del af undervisningen fremover, og universitetet arbejder derfor på at integrere brugen af AI i fagbeskrivelser og studieordninger. [Studier ændrer eksamener pga. AIKunstig intelligens er nu så fast en del af studerendes hverdag, at mange studier er nødt til at lave om på eksamensformerne. Det skal både forhindre snyd og beskytte de studerende mod falske anklager.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-158.png)DjøfbladetJulius Krause![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/eksamen.jpg)](https://www.djoefbladet.dk/artikler/2025/12/studier-aendrer-eksamener-grundet-ai?ref=viden.ai) --- ## Syntetiske data kan forvride vores virkelighed Anton Danholt Lautrup, postdoc ved Institut for Matematik og Datalogi på SDU, har netop afsluttet sin ph.d.-afhandling om syntetiske data. Her advarer han om, at store mængder AI-genereret indhold kan føre til en form for digital indavl, hvor AI-modeller trænes på data, som ikke længere stammer fra virkelige mennesker. Det kan resultere i det, han kalder modelkollaps, hvor AI-systemer mister evnen til at generere brugbare, troværdige og mangfoldige resultater. Han opfordrer til øget opmærksomhed på brugen af AI-genererede data, især når de anvendes i søgninger, automatiske tekstforslag og digitale opslag, som kan ligne fakta uden at være det. For Anton Danholt Lautrup er spørgsmålet ikke længere, hvad AI kan, men hvad vi vælger at bruge det til og hvilke konsekvenser det har for informationssamfundet. Læs mere på SDU: [Syntetiske data: En potentiel bombe under internettetBullshit AI. Habsburg AI. AI kogalskab. Fænomenet har mange øgenavne, men de dækker alle over en bekymring for, at forvrøvlet og indavlet AI er ved at overtage internettet. Menneskeskabt data kan snart være en luksus, og kildekritik er vigtigere end nogensinde, siger forsker.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon152-4.png)sdubirssdu.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/syntetiske-data-1200.jpg)](https://www.sdu.dk/da/om-sdu/fakulteterne/naturvidenskab/nyheder/syntetiske-data?fbclid=IwY2xjawOp%5FVtleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFpaGFSeFlhZ2JjUFhNOVNuc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHqYYrhBf4u5tCCXUkeq0XZzVjx3gB%5FpCZz6OUi%5FW4BZIwcPn7I%5FALgv7iIke%5Faem%5F-Q3ZT5X8AxEdVgJtA0TEnA&ref=viden.ai) [Generering og Evaluering af Realistisk Syntetisk Tabeldata![](https://viden.ai/content/images/icon/favIcon-2)Syddansk UniversitetLautrup, Anton Danholt![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/headerImage-2)](https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/publications/generation-and-evaluation-of-realistic-tabular-synthetic-data/?ref=viden.ai) --- ## DPCMO indgår AI-aftale DPCMO, Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation, har sammen med det amerikanske firma ProRataAI indgået en kollektiv licensaftale for generativ AI. Danske medier får dermed kontrol over, hvordan deres indhold bruges i AI-systemer, samt sikring af korrekt kildeangivelse og økonomisk kompensation. Som en del af aftalen får medierne adgang til Gist Answers, ProRataAIs svarmotor baseret på RAG-teknologi. Løsningen kan integreres direkte i mediernes egne platforme og stilles gratis og frivilligt til rådighed for alle DPCMO-medlemmer. [ProRata Partners with DPCMO to Launch the First Decentralized Sovereign AI Answer Engine – DPCMO![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-76x76.png)Af: Karen Rønde](https://dpcmo.dk/prorata-partners-with-dpcmo-to-launch-the-first-decentralized-sovereign-ai-answer-engine/?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Vi er tvunget til at nulstille Hvis man har fulgt med i vores nyhedsbreve på Viden.AI, kan man nemt få indtryk af, at uddannelsessystemet er ved at bryde sammen. At vi har mistet kontrollen over opgaver skrevet med AI, og at pen og papir er blevet den eneste løsning. I årevis har vi digitaliseret undervisning og eksamener med den grundantagelse, at adgang til internettet og digitale hjælpemidler ville føre til bedre opgaver. Den antagelse holder ikke længere. Når en chatbot kan løse en opgave til et 12-tal med stjerne på få sekunder, måler vi ikke længere elevens evner, men maskinens. Men pen og papir er ikke nødvendigvis løsningen. I [et debatindlæg i *Gymnasieskolen*](https://gymnasieskolen.dk/maal-og-motivation-i-fremmedsprogsundervisningen/?ref=viden.ai) argumenterer RUC-rektor Hanne Leth Andersen sammen med forpersonerne for tysk- og fransklærerforeningerne for, at vi bør genoverveje selve målet med fremmedsprogsundervisningen. De skriver blandt andet: > "Det lyder måske kontroversielt, men det at kunne skrive selv, især med papir og pen, er mindre relevant. Det er ganske enkelt ikke en central fremmedsprogsfærdighed i det moderne samfund." I stedet peger de på mundtlighed, læsning og kildekritik som centrale kompetencer. De mener, at traditionelle skriftlige eksamener dræber motivationen, og at teknologien kun gør problemet tydeligere. At lade elever skrive i hånden er en nødbremse, men ikke en langsigtet strategi. Det er blot en pause, der giver os tid til at tænke. Løsningen er derfor ikke at jage snydere eller forbyde teknologien. I stedet skal vi genopfinde den måde, vi bedriver skole på. Vi skal bevæge os væk fra opgaver, som AI kan løse alene, og i stedet skabe en praksis, hvor processen er vigtigere end produktet. ### DPCMO indgår AI-aftale URL: https://viden.ai/dpcmo-indgar-ai-aftale/ Last updated: 2025-12-14T09:08:57.000Z DPCMO, Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation, har sammen med det amerikanske firma ProRataAI indgået en kollektiv licensaftale for generativ AI. Danske medier får dermed kontrol over, hvordan deres indhold bruges i AI-systemer, samt sikring af korrekt kildeangivelse og økonomisk kompensation. Som en del af aftalen får medierne adgang til Gist Answers, ProRataAIs svarmotor baseret på RAG-teknologi. Løsningen kan integreres direkte i mediernes egne platforme og stilles gratis og frivilligt til rådighed for alle DPCMO-medlemmer. [ProRata Partners with DPCMO to Launch the First Decentralized Sovereign AI Answer Engine – DPCMO![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-76x76.png)Af: Karen Rønde](https://dpcmo.dk/prorata-partners-with-dpcmo-to-launch-the-first-decentralized-sovereign-ai-answer-engine/?ref=viden.ai) ### Chat.dk - ny dansk hostet sprogmodel URL: https://viden.ai/chat-dk-ny-dansk-hostet-sprogmodel/ Last updated: 2025-12-13T09:31:52.000Z Ordbogen A/S har lanceret [chat.dk](https://chat.dk/?ref=viden.ai), der er en danskudviklet AI-assistent bygget på Odin-LLM. Modellen er open source-sprogmodel der er trænet og finjusteret specifikt til dansk. Det giver den et forspring inden for dansk sprog og danske forhold, hvor de store internationale modeller ofte har svagheder. Løsningen drives fra et dansk datacenter med fokus på sikker datalagring og overholdelse af dansk lovgivning. Chat.dk er gratis til undervisningsbrug og findes også som app. Virksomheder, kommuner og andre offentlige institutioner kan købe adgang til direkte API-kald, hvis de vil bruge assistenten professionelt. [Kan en dansk chatbot slå giganterne? - Ja, siger selskabet bagDataen deles ikke, den bliver gemt i Danmark, og så er fokus på det lokale i en helt nyt chatbot som Ordbogen A/S står bag. Den er netop blevet lanceret, og den fungerer som du kender både ChatGPT og Googles Gemini. Men alligevel kan den noget særligt, siger direktøren bag.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-158.ico)TV 2 Fyn | Fynske nyheder - lokalt hver dagJoachim Næshave![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/poster.jpg)](https://www.tv2fyn.dk/fyn/kan-en-dansk-chatbot-sla-giganterne-ja-siger-selskabet-bag-61074?ref=viden.ai) [Dansk sprogmodel vil tage kampen op mod techgiganterneOnsdag er en ny AI-assistent kommet til verden, som er specialist i dansk sprog og danske forhold.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-13.png)Berlingske![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/share.jpg)](https://www.berlingske.dk/business/dansk-sprogmodel-vil-tage-kampen-op-mod-techgiganterne?ref=viden.ai) ### Vi risikerer at miste det akavede møde URL: https://viden.ai/vi-risikerer-at-miste-det-akavede-mode/ Last updated: 2025-12-13T09:38:20.000Z I en klumme i Information skriver professor Anders Søgaard om, hvordan AI ændrer vores måde at agere som mennesker på, ikke kun som informationsformidlere, men også som deltagere i det uforudsigelige og ofte akavede samspil med andre. Anders Søgaard beskriver mennesker som en slags omstillingsborde, der optager information og sender den videre. Han advarer dog om, at AI kun styrker denne del af os og samtidig svækker vores evne til improvisation, opmærksomhed, nærvær og kreativitet. AI er effektiv til at håndtere information, men ikke i mødet mellem mennesker. Når elever vælger at spørge en chatbot frem for deres lærer, eller når mennesker søger trøst hos en chatbotkæreste, mister de muligheden for at træne de menneskelige egenskaber, som kun opstår i det uperfekte og uforudsigelige. Det er netop her, ifølge Søgaard, vi udvikler os som elever, kolleger og medmennesker. Hvis vi overlader den menneskelige del af læring og interaktion til AI, mister vi gradvist evnen til at være mennesker blandt andre. Udgivet Information, Sektion 2, d. 12\. december 2025: *Vi er ved at miste det akavede møde*. ### AI må ikke overtage lærerens rolle URL: https://viden.ai/ai-ma-ikke-overtage-laererens-rolle/ Last updated: 2025-12-13T15:16:04.000Z Folkeskolen.dk har udgivet en artikel, hvor læreren Lis Zacho deler sine erfaringer med AI i undervisningen og advarer mod, at teknologien får for stor indflydelse på lærerens rolle. Som medlem af Lønmodtagernes AI-panel har hun bidraget til at formulere anbefalinger for, hvordan AI bør anvendes på arbejdspladsen. Hun understreger, at AI skal understøtte læring og ikke erstatte lærerens faglighed og dømmekraft. Lis Zacho peger på, at AI allerede ændrer mange jobfunktioner, herunder lærerens. Hun advarer mod en fremtid, hvor AI varetager undervisningsforberedelsen, og lærerne blot skal gennemføre færdige forløb. Det kan gå ud over undervisningens aktualitet og autenticitet. Erfaringerne med smartphones i skolen viser, hvad der kan ske, hvis teknologien får for stor magt. Derfor skal vi denne gang være kritiske og bevidste. Hun mener, at eleverne skal lære at bruge AI på en konstruktiv og ærlig måde og ikke som en genvej til snyd. I stedet for at forbyde brugen skal eleverne lære at angive, hvordan og hvornår de har anvendt AI. Panelets anbefalinger opfordrer til, at AI bliver en hjælper og ikke en erstatning. Samtidig opfordres der til at bruge teknologien til at styrke fællesskab, nærvær og faglig fordybelse. [Lærer står bag nye anbefalinger: “Denne gang skal vi være kritiske”Lærer Lis Zacho har siddet med i et panel af lønmodtagere, som i dag præsenterer sine anbefalinger til, hvordan kunstig intelligens skal implementeres på danske arbejdspladser.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-8.png)FolkeskolenKaren Ravn![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/zacho.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/laerer-staar-bag-nye-anbefalinger-til-brug-af-ai-denne-gang-skal-vi-vaere-kritiske/?ref=viden.ai) ### Berøringsangst for AI præger historiefaget URL: https://viden.ai/beroringsangst-for-ai-praeger-laereruddannelsen-og-historiefaget/ Last updated: 2025-12-13T09:41:33.000Z Folkeskolen.dk skriver, hvordan lærerstuderende Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen oplevede tavshed og berøringsangst i forhold til AI på læreruddannelsen. I sin bacheloropgave i historie konkluderer han, at brugen af generativ AI stadig er tabuiseret blandt lærere, hvilket hæmmer den faglige udvikling. Han opfordrer til åbne drøftelser om teknologiens rolle i undervisningen, så AI kan indgå som en naturlig del uden at kompromittere fagets kerne. Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen modtog en pris for årets bedste bacheloropgave i historie fra læreruddannelsen. Læs opgaven her: [*Cogito, ergo sum - Historiefagets kerneopgave og kunstig intelligens.*](https://historiedidaktikerne.wordpress.com/wp-content/uploads/2025/11/ba-2025-niels-s-r-larsen-historie-2.pdf?ref=viden.ai) [Niels oplevede berøringsangst over for AI på læreruddannelsenNiels Sigbjørn Ragnassøn Larsen oplevede en berøringsangst over for AI på læreruddannelsen. Og den eksisterer også blandt historielærerne, konkluderer han i sit prisvindende projekt.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-7.png)FolkeskolenAndreas Brøns Riise![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/design-uden-navn-3-1.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/niels-oplevede-beroeringsangst-over-for-ai-paa-laereruddannelsen/?ref=viden.ai) ### Syntetiske data kan forvride vores virkelighed URL: https://viden.ai/syntetiske-data-kan-forvride-vores-virkelighed/ Last updated: 2025-12-13T15:18:31.000Z Anton Danholt Lautrup, postdoc ved Institut for Matematik og Datalogi på SDU, har netop afsluttet sin ph.d.-afhandling om syntetiske data. Her advarer han om, at store mængder AI-genereret indhold kan føre til en form for digital indavl, hvor AI-modeller trænes på data, som ikke længere stammer fra virkelige mennesker. Det kan resultere i det, han kalder modelkollaps, hvor AI-systemer mister evnen til at generere brugbare, troværdige og mangfoldige resultater. Han opfordrer til øget opmærksomhed på brugen af AI-genererede data, især når de anvendes i søgninger, automatiske tekstforslag og digitale opslag, som kan ligne fakta uden at være det. For Anton Danholt Lautrup er spørgsmålet ikke længere, hvad AI kan, men hvad vi vælger at bruge det til og hvilke konsekvenser det har for informationssamfundet. Læs mere på SDU: [Syntetiske data: En potentiel bombe under internettetBullshit AI. Habsburg AI. AI kogalskab. Fænomenet har mange øgenavne, men de dækker alle over en bekymring for, at forvrøvlet og indavlet AI er ved at overtage internettet. Menneskeskabt data kan snart være en luksus, og kildekritik er vigtigere end nogensinde, siger forsker.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon152-4.png)sdubirssdu.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/syntetiske-data-1200.jpg)](https://www.sdu.dk/da/om-sdu/fakulteterne/naturvidenskab/nyheder/syntetiske-data?fbclid=IwY2xjawOp%5FVtleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFpaGFSeFlhZ2JjUFhNOVNuc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHqYYrhBf4u5tCCXUkeq0XZzVjx3gB%5FpCZz6OUi%5FW4BZIwcPn7I%5FALgv7iIke%5Faem%5F-Q3ZT5X8AxEdVgJtA0TEnA&ref=viden.ai) [Generering og Evaluering af Realistisk Syntetisk Tabeldata![](https://viden.ai/content/images/icon/favIcon-2)Syddansk UniversitetLautrup, Anton Danholt![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/headerImage-2)](https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/publications/generation-and-evaluation-of-realistic-tabular-synthetic-data/?ref=viden.ai) ### AI ændrer lærerens rolle, men forstærker dens betydning URL: https://viden.ai/ai-aendrer-laererens-rolle-men-forstaerker-dens-betydning/ Last updated: 2025-12-13T15:21:16.000Z I et debatindlæg i Nordjyske argumenterer Preben Olund Kirkegaard, docent og forskningsleder ved læreruddannelsen på UCN, for at AI ikke svækker lærerens rolle, men tværtimod gør den endnu vigtigere. AI bruges i stigende grad af både elever og lærere, men teknologien ændrer grundlæggende, hvordan undervisning og læring foregår. Elever får svar fra en teknologi, som ikke forstår, vurderer eller tager ansvar. Det gør det vanskeligere for læreren at følge elevens læringsproces og stiller samtidig større krav til elevens dømmekraft. Preben Olund Kirkegaard fremhæver, at læreren i stigende grad skal guide eleverne til at skelne mellem rigtige og forkerte svar, forstå hvad kvalitet er og styrke deres kritiske sans. Læreren bliver i mindre grad leverandør af information og i højere grad vejleder i fortolkning og refleksion. [AI i skolen ændrer lærerens rolle, men gør den ikke mindre vigtig![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-29.svg)NordjyskePreben Olund Kirkegaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/140144245.jpg)](https://nordjyske.dk/nyheder/laeserbrev/ai-i-skolen-aendrer-laererens-rolle-men-goer-den-ikke-mindre-vigtig/5851695?ref=viden.ai) ### Gymnasierektor efterlyser klare AI-retningslinjer URL: https://viden.ai/gymnasierektor-efterlyser-klare-ai-retningslinjer/ Last updated: 2025-12-13T15:31:07.000Z TV 2 har talt med rektor Brian Juul om det opslag, han delte på LinkedIn, hvor han udtrykker bekymring over elevernes brug af AI i undervisningen. På Slotshaven Gymnasium har 11 elever i 3.g fået skriftlige advarsler for at bruge AI som en genvej i forbindelse med en større skriftlig opgave. Brian Juul vurderer, at opgaverne er skrevet i et sprog og med begreber, som eleverne ikke selv ville bruge. Han ser det som tegn på, at AI bliver anvendt uden at eleverne forstår indholdet. Brian Juul mener, at problemet ikke kun gælder hans skole. Han oplever, at mange gymnasier står med samme udfordring, og han peger på, at der mangler klare politiske retningslinjer for, hvordan AI skal anvendes i undervisningen. Det skaber usikkerhed og en uens tilgang på tværs af skoler. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye anerkender problemstillingen. Han fortæller, at der allerede er igangsat forskellige initiativer. Det omfatter blandt andet eksamener, hvor eleverne skal bruge papir og blyant. Derudover bliver nye tiltag testet lokalt, før man beslutter, om de skal indføres i hele landet. Læs hele Brian Juuls opråb på TV 2: [Rektor i opråb om snyd med AI på gymnasierBrugen af kunstig intelligens skaber forvirring , mener gymnasieelever.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-30.png)TV 2 DANMARKUlrikke von der Recke Beckmann![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/acc6a250-97ea-4e61-a36f-61297562bc9d)](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-12-11-rektor-i-ai-opraab?cid=soco:5802838411&ref=viden.ai) ### Sverige bortviser hundredvis af studerende for AI-snyd URL: https://viden.ai/sverige-bortviser-hundredvis-af-studerende-for-ai-snyd/ Last updated: 2025-12-13T15:32:52.000Z En Ritzaunyhed, som deles i flere aviser, fortæller, at 770 studerende siden 2023 er blevet bortvist fra svenske universiteter for at bruge AI til snyd. I 2025 alene drejer det sig om 467 bortvisninger, ifølge en ny opgørelse fra det svenske medlemsmagasin [*Universitetsläraren*](https://universitetslararen.se/2025/12/11/studenternas-ai-fusk-mer-an-fordubblat/?ref=viden.ai). Hertil kommer 75 advarsler for brug af AI. Stockholms Universitet topper listen med flest sager, hvilket tilskrives både universitetets størrelse og øget opmærksomhed på problemet. Underviserne har her fået kurser, workshops og vejledninger i korrekt brug af AI. Også andre universiteter, herunder Linköping, melder om flere AI-relaterede disciplinærsager og justering af undervisnings- og eksamensformer. I alt har 27 ud af 35 undersøgte videregående uddannelsesinstitutioner ændret eksamensformerne som følge af AI. Sverige er dermed et af de lande i Europa, hvor universiteterne reagerer mest systematisk på AI-snyd. [770 personer er blevet bortvist for AI-snyd i SverigeAlene i år er 467 personer blevet bortvist for at snyde med AI på de videregående uddannelser i Sverige.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-47.png)Kristeligt DagbladRitzau![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20251211120039848_1000.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/770-personer-er-blevet-bortvist-ai-snyd-i-sverige?ref=viden.ai) [Studenternas AI-fusk mer än fördubblat - UniversitetslärarenSedan 2023 har 770 fall av fusk med hjälp av AI-verktyg lett till avstängning vid landets lärosäten, 467 av dem har skett i år. De flesta universitet och högskolor har nu förändrat sina examinationsformer i någon utsträckning, visar Universitetslärarens granskning.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-sulf.png)UniversitetslärarenLinus Hellerstedt![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai_fusk_800x500.jpg)](https://universitetslararen.se/2025/12/11/studenternas-ai-fusk-mer-an-fordubblat/?ref=viden.ai) ### AI frigør tid og styrker undervisningsdifferentiering URL: https://viden.ai/ai-frigor-tid-og-styrker-undervisningsdifferentiering/ Last updated: 2025-12-13T08:32:19.000Z På folkeskolen.dk fortæller to lærere, hvordan de bruger AI som støtte i forberedelsen og i arbejdet med undervisningsdifferentiering. Sandra Rygaard og Julie Brahe Hansen oplever begge, at AI giver dem mere tid og bedre overblik i forberedelsen, samtidig med at det bliver lettere at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige niveauer. AI bruges som sparringspartner, idéudvikler og redskab til at skabe differentierede undervisningsforløb. Begge lærere understreger, at teknologien skal anvendes med faglig dømmekraft og altid tilpasses den konkrete elevgruppe. De opfordrer samtidig flere lærere til at afmystificere teknologien og afprøve AI på samme måde, som man arbejder med læremidler. Det handler om at tilpasse materialet og gøre det til sit eget, så det stemmer overens med elevernes behov og undervisningens formål. [Lærere: Kunstig intelligens giver os mere tid til de sjove forberedelses­opgaverAI kan hjælpe med den tidskrævende undervisningsdifferentiering, når du forbereder din undervisningen. På den måde får du frigjort tid til de mere sjove forberedelsesopgaver, fortæller to lærere.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-6.png)FolkeskolenLudvig Riber Have![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/kunstig-intelligens-kan-give-dig-mere-forberedelsestid.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/laerere-kunstig-intelligens-giver-os-mere-tid-til-de-sjove-forberedelsesopgaver/?ref=viden.ai) ### Virtuelle lærere og AI splitter lærere og forældre i Storbritannien URL: https://viden.ai/virtuelle-laerere-og-ai-splitter-laerere-og-foraeldre-i-storbritannien/ Last updated: 2025-12-14T08:17:03.000Z AI og virtuelle undervisere vinder frem i britiske skoler, hvor teknologien bruges til at afhjælpe lærermangel og mindske arbejdspresset. På The Valley Leadership Academy undervises eleverne i matematik af en lærer, der befinder sig 300 km væk, og det har ført til strejker blandt skolens ansatte. Matematiklærer Emily Cooke formulerer bekymringen på denne måde > Will your virtual teacher be there to dance with you at prom, hug your mum during results day, or high-five you in the corridor because they know you won the match last night? Hun og mange andre mener, at skærmbaseret undervisning ikke kan erstatte den menneskelige kontakt og støtte, som fysisk tilstedeværende lærere giver. [Are remote teachers and AI deepfakes the answer to recruitment issues?From deepfake teachers to remote maths lessons - how are schools using tech and AI in the classroom?![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-159.png)BBC News![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/8e270200-d526-11f0-91b8-6599f03647f2.jpg)](https://www.bbc.com/news/articles/cn9813x0vzdo?ref=viden.ai) ### Hver femte censor i historie opdager AI i eksamensopgaver URL: https://viden.ai/hver-femte-censor-i-historie-opdager-ai-i-eksamensopgaver/ Last updated: 2025-12-13T09:22:14.000Z Folkeskolen.dk skriver, at hver femte censor i historie på læreruddannelsen i år har registreret brug af AI i eksamensopgaver. Brugen er steget markant siden sidste år, og i halvdelen af tilfældene har det skabt problemer i bedømmelsen. Rune Christiansen, formand for censorkorpset i historie, peger på, at der mangler fælles retningslinjer for, hvordan AI må anvendes i opgaverne. Historiefaget er særligt sårbart over for snyd med AI, fordi kildekritik er en central kompetence. Mange af de problematiske tilfælde skyldes manglende kildeangivelser eller såkaldte kildehallucinationer, hvor AI opfinder artikler, der ikke eksisterer. Censorerne opdager også mistænkelig brug af AI, når sproget ændrer karakter eller når opgaven fremstår usammenhængende. [Hver femte censor i historie på læreruddannelsen rapporterer om AI-brugBrugen af generativ kunstig intelligens i de lærerstuderendes eksaminer i historie er eksploderet. Censorformand efterlyser retningslinjer.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-9.png)FolkeskolenAndreas Brøns Riise![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/gettyimages-539112444-1.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/hver-femte-censor-i-historie-paa-laereruddannelsen-rapporterer-om-ai-brug/?ref=viden.ai) ### Universitet ændrer eksamensformer for at håndtere AI URL: https://viden.ai/universitet-aendrer-eksamensformer-for-at-handtere-ai/ Last updated: 2025-12-13T08:25:58.000Z Djøfbladet skriver, at flere studier på Aarhus Universitet ændrer eksamensformerne for at imødekomme de udfordringer, AI medfører. Hjemmeopgaver erstattes i stigende grad af fysiske stedprøver og mundtlige eksamener. Det sker både for at forhindre snyd og for at beskytte de studerende mod ubegrundede beskyldninger om AI-brug. Universitetet har opgivet AI-detekteringsværktøjer, da de ikke er præcise nok og satser i stedet på overvågning og kontrol i fysiske eksamenssituationer. Undervisere og studerende efterlyser klarere retningslinjer for, hvornår og hvordan AI må anvendes i opgaver og eksamener. AI bliver samtidig en naturlig del af undervisningen fremover, og universitetet arbejder derfor på at integrere brugen af AI i fagbeskrivelser og studieordninger. [Studier ændrer eksamener pga. AIKunstig intelligens er nu så fast en del af studerendes hverdag, at mange studier er nødt til at lave om på eksamensformerne. Det skal både forhindre snyd og beskytte de studerende mod falske anklager.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-158.png)DjøfbladetJulius Krause![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/eksamen.jpg)](https://www.djoefbladet.dk/artikler/2025/12/studier-aendrer-eksamener-grundet-ai?ref=viden.ai) ### Stort AI-projekt skal styrke innovation i danske medier URL: https://viden.ai/stort-ai-projekt-skal-styrke-innovation-i-danske-medier/ Last updated: 2025-12-14T09:13:59.000Z Et nyt toårigt projekt skal hjælpe danske medier med at arbejde mere strategisk og innovativt med AI. Projektet har modtaget 4,2 millioner kroner i støtte fra Google News Initiative og ledes af Center for AI ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning. Målet er at klæde redaktioner bedre på til at bruge AI på en meningsfuld måde i det daglige arbejde og samtidig lægge grunden for fælles innovation med fokus på fremtiden på tværs af mediebranchen. Efter planen skal projektet levere en række af outputs, der både understøtter læring, deling og videreudvikling. Herunder: - *AI Readiness Scorecard*, som er et enkelt værktøj, der gør det lettere for redaktioner at se, hvor de står, og hvor der er udviklingsmuligheder. - *Ethics Toolkit* med redskaber, der gør det nemmere at håndtere de etiske spørgsmål, der følger med AI. - *Playbook* med metoder og anbefalinger. - *Ressourcebibliotek*, der samler materialer fra hele forløbet. Pengene fordeles med 2,7 millioner kroner til DMJX, 1 million til Instituttet for Fremtidsforskning og 500.000 kroner til fælles formidling. Selvom finansieringen stammer fra Google, er det understreget, at projektet forbliver uafhængigt og ikke påvirkes udefra. Læs mere her: [Millionstøtte til AI-udvikling i danske medier | Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - DMJXCenter for AI ved DMJX og Instituttet for Fremtidsforskning har sammen fået en bevilling fra Google News Initiative til et toårigt program, der skal sætte gang i eksperimenter og kompetenceudvikling p![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-157.ico)Danmarks Medie & JournalisthøjskoleDan Hansen Presse- og kommunikationsansvarlig![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aktuelt_nyheder_bevilling_gni-aicenter.jpg)](https://www.dmjx.dk/aktuelt/nyhed/millionstoette-til-ai-udvikling-i-danske-medier?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Den pædagogiske trafikulykke URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-den-paedagogiske-trafikulykke/ Last updated: 2025-12-09T16:59:22.000Z Hermed denne uges nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen. Her er først en lille nyhed fra bloggen. Vi har tilføjet en effektiv søgefunktion, så du nemmere kan finde tidligere artikler og nyhedsbreve. Og nej, den bruger ikke AI! Prøv den her, eller find den i menulinjen på Viden.AI: [Søg på Viden.AIViden.ai - Kunstig intelligens i undervisning![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-60.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Viden.AI_search_--ar_169_--v_7_0395779d-3c98-4ce6-a59b-b393b5904710_1.webp)](https://viden.ai/search/) I denne uge begynder vi hos filosoffen Thomas Telving, der i Politiken beskriver de seneste tre års udrulning af ChatGPT som [en enorm pædagogisk og trafikal ulykke.](#chatgpt) Han mener, at vi har sendt eleverne ud på en motorvej uden kørekort og færdselsregler, og at de nu betaler prisen i form af svækkede evner til at tænke klart. Og når man læser ugens nyheder, tyder meget på, at farten på motorvejen er blevet endnu højere. En ny rapport fra CAISA viser, at danskernes brug af AI [er fordoblet på blot et år](#generativ). En anden rapport fra Humaniora og Teologi på Københavns Universitet viser, [at langt størstedelen af de studerende har stiftet bekendtskab med generativ AI](#halvdelen). Udfordringen er, at næsten halvdelen aldrig har modtaget undervisning med fokus på teknologien, og at de dermed er overladt til selv at lære den at kende. Samtidig afslører artikler i både [Radar](#styring) og [Politiken](#eksperter), at techgiganterne i stort omfang ruller deres AI-værktøjer ud på folkeskolernes computere, uden at hverken lærere, ledere eller ministeriet har taget stilling til det. Vi asfalterer ikke bare vejen, mens vi kører, men tillader også techgiganterne at bestemme, hvor vejen skal føre hen. Og når hverken elever eller lærere har fået tid til at forstå teknologien, bliver det også sværere at gennemskue dens begrænsninger. Et eksempel på det ser vi i [sagen om Flügger og Google](#falske), hvor hackere formåede at manipulere AI-modellen Gemini til at sprede disinformation. Hvis vi ikke forstår, hvordan AI-systemer fungerer, har vi heller ingen chance for at opdage, når de fejler eller bliver misbrugt. Og risikoen er helt reel, for en ny rapport fra Future of Life Institute viser, [at sikkerheden hos tech-giganterne halter langt bagefter den teknologiske udvikling.](#sikkerhed) Selvom det hele ser lidt sort ud, er der gode tanker på vej fra dansk side. Den danske chatbot [Lex går nu over til open source for at sikre datauafhængighed](#lex). Samtidig har [KL netop udsendt en opdateret guide](#guide), der skal hjælpe kommunerne med at navigere ansvarligt i teknologien. I ugens kommentar skriver jeg om, at faglighed bør gå foran teknologien. Her er ugens tre centrale pointer: - **Skrivning er tænkning** Thomas Telving påpeger, at vi risikerer at miste evnen til at tænke klart, hvis vi lader maskinerne formulere vores tanker. - **Studerende savner undervisning i AI** Næsten halvdelen af de studerende på Humaniora og Teologi på KU har aldrig modtaget undervisning i korrekt brug af AI. Det efterlader dem i et tomrum uden klare retningslinjer. - **Tech-giganterne bestemmer farten** AI-værktøjer flytter ind på elevernes computere uden at have et pædagogisk formål. Det var de nyheder og artikler, vi havde valgt at skrive om i denne uge. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## ChatGPT skader unges skriftlighed og tænkeevne Filosoffen Thomas Telving retter i et debatindlæg i Politiken en skarp kritik af OpenAI's udbredelse af ChatGPT og kalder de seneste tre år en gigantisk pædagogisk trafikulykke. Han sammenligner lanceringen af ChatGPT med at sende 100 millioner biler ud på vejene uden færdselsregler, kørekort og infrastruktur. Hovedpointen er, at når elever bruger AI til at skrive for sig, mister de den sproglige træning, som ifølge filosoffen John Dewey er afgørende for at udvikle klar tænkning. Han henviser til det velkendte princip om kognitiv aflastning, hvor brugen af en lommeregner gjorde os dårligere til hovedregning, og hvor AI risikerer at svække vores evne til at tænke. Som modtræk foreslår han tre indsatsområder. 1. Styrk elevernes motivation og tilpas evalueringerne, så det ikke kan betale sig at lade AI skrive opgaverne. 2. Bevæg jer væk fra generelle chatbots, og udvikl i stedet AI, der er målrettet læring. 3. Genoptræn elevernes koncentration gennem faste læsesessioner. [Filosof:I tre år har vi været vidner til en gigantisk pædagogisk trafikulykkeFor tre år siden besluttede et amerikansk teknologifirma, at vores børn ikke længere skulle lære at skrive. Skriftsproget kan stadig reddes, men kun hvis vi synes, det er vigtigt nok.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-22.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Untitled-20Artwork)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10643182/I-tre-%C3%A5r-har-vi-v%C3%A6ret-vidner-til-en-gigantisk-p%C3%A6dagogisk-trafikulykke?ref=viden.ai) --- ## Danskernes brug af generativ AI vokser hurtigt CAISA, Det Nationale Center for AI i Samfundet, har netop udgivet et forskningsbrief der kortlægger danskernes brug af og holdninger til generativ AI i 2025\. Briefet er baseret på en international spørgeskemaundersøgelse med over 2.000 danskere og giver et detaljeret indblik i, hvor hurtigt AI-værktøjer som ChatGPT, Gemini og Copilot er blevet en del af hverdagen for mange. Brugen er steget markant siden 2024\. I 2025 har 34 % af voksne danskere brugt mindst ét AI-værktøj i løbet af den seneste uge, hvilket er en fordobling på blot ét år. ChatGPT er klart mest udbredt, især blandt unge og højtuddannede. Mange bruger AI til at få information eller skabe indhold, mens kun få bruger det til at få nyheder. Samtidig oplever over halvdelen AI-genereret indhold i søgemaskiner uden aktivt at have opsøgt det. Tilliden til AI er blandet. De mest brugte værktøjer som ChatGPT og Copilot har generelt flere tilhængere end skeptikere, mens AI fra sociale medier som Meta AI og Snapchat møder stor mistillid. Generelt er det dog kun et mindretal, der har en stærk holdning, og næsten halvdelen føler sig ikke godt informeret om AI. Når det handler om forventninger til AI’s konsekvenser, er danskerne mere optimistiske end borgere i for eksempel Frankrig og Storbritannien. Især unge ser positivt på, hvad AI kan betyde for deres eget liv og samfundet. Men tilliden er lav, når det handler om politikeres og myndigheders brug af AI. Find hele forskningsbriefet her: [CAISA | Brugen af generativ KI i Danmark 2025Research brief | Læs denne og andre forskningsudgivelser fra Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA).![](https://viden.ai/content/images/icon/68a5a8945286cdc22e44ded2_caisa32.png)Brugen af generativ KI i Danmark 2025![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/68a5a8945286cdc22e44dede_Caisa_Logo_Acronym_Screen_Black.svg)](https://caisa.dk/forskning/generativ-ki-i-danmark-2025?ref=viden.ai) --- ## Halvdelen af studerende på HUM og TEO har aldrig fået undervisning i generativ AI En ny undersøgelse fra Humaniora og Teologi på Københavns Universitet viser, at 46 % af de studerende aldrig har oplevet undervisning med fokus på generativ AI. Dette sker på trods af, at 74 % af dem, der bruger teknologien, aktivt inddrager den i deres studie. Rapporten, der bygger på svar fra 353 studerende, afslører en klar efterspørgsel efter mere åbenhed. 61 % ønsker at tale om potentialer og risici i undervisningen, og næsten halvdelen er bekymrede for at komme til at overtræde reglerne ved et uheld. De studerende bruger primært chatbots til at få forklaret begreber, brainstorme idéer og udarbejde resuméer, men de savner vejledning i, hvad der er tilladt. Undersøgelsen peger også på et læringsdilemma, hvor 63 % ser AI som et nyttigt redskab, men mange er bekymrede for balancen mellem hjælp og erstatning for egen indsats. Studerende med ordblindhed fremhæver dog teknologien som særligt frisættende. Rapporten anbefaler, at universiteterne aftabuiserer emnet og skaber rum for dialog. 💡 **Opdatering af teksten:* **Teksten er præciseret for at sikre, at tallene og afgrænsningen til Humaniora og Teologi fremstår helt skarpe.* [Studerendes erfaringer med, brug af og perspektiver på Generativ AI: ved Det Humanistiske og Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, foråret 2024.](https://researchprofiles.ku.dk/da/publications/studerendes-erfaringer-med-brug-af-og-perspektiver-p%C3%A5-generativ-a/?utm%5Fsource=substack&utm%5Fmedium=email) --- ## Manglende styring af AI i skolen skaber bekymring Radar skriver, at AI-chatbots som Google Gemini og Microsoft Copilot er blevet udrullet på danske skoler, når techgiganterne har besluttet det, uden at skoler eller ministeriet er blevet informeret. Det har fået Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, til at efterlyse en klar vision og en tydelig politik på området. Hun opfordrer derfor undervisningsministeren til at inddrage Alliancen for Teknologiforståelse i arbejdet med at formulere de fremtidige rammer. Undervisningsminister Mattias Tesfaye erkender problemet og vil nu tage kontakt til digitaliseringsministeren og KL for at undgå en gentagelse af tidligere tiders naive digitaliseringsbegejstring. [AI udrulles i skoler, når Big Tech trykker på knappen: »Vi kører mod afgrunden« | RadarSkoleledere og eksperter efterspørger en egentlig AI-politik for folkeskolen. Lige nu bestemmer de amerikanske tech-giganter, lyder kritikken.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-157.png)RadarPeter Christian Bech-Nielsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20210712-100639-5-1920x1279web.jpg)](https://radar.dk/artikel/ai-udrulles-i-skoler-naar-big-tech-trykker-paa-knappen-vi-koerer-mod-afgrunden?ref=viden.ai) --- ## Eksperter advarer om AI-chatbots i folkeskolen Politiken skriver, at elever på mange folkeskoler siden oktober har haft direkte adgang til Googles AI via deres skolecomputere, uden at lærere, skoler eller kommuner har taget stilling til, om det overhovedet er pædagogisk forsvarligt. Det var Jesper Graugaard, der tilfældigt opdagede, at hans søn i 9\. klasse brugte Googles chatbot. Den er hurtigt blevet populær blandt eleverne, fordi den leverer analyser og bograpporter på få sekunder i et sprog, der ligner elevopgaver. Eksperterne i artiklen er enige om, at eleverne skal have et fagligt fundament, før AI giver mening. Birgitte Vedersø advarer om, at for tidlig brug kan svække læring og kognitiv udvikling, fordi AI gør det nemt at springe vigtige læringsprocesser over. Hun peger også på behovet for teknologiforståelse som et obligatorisk fag. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye kalder udviklingen en gentagelse af tidligere tiders naive digitaliseringsbegejstring. Han varsler nu en national drøftelse og dialog med KL og digitaliseringsministeren for at sikre, at skoler ikke igen bliver digitale forsøgskaniner. [Jesper Graugaard opdagede tilfældigt, at ai-chatbots har sneget sig ind i klasselokalet med et sekunds-løsningerEksperter er alarmeret over, at elever mange steder i landet lokkes til at bruge ai-værktøjer på skolecomputere, uden at lærere, skoler eller kommuner har taget stilling til fornuften.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-21.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/43e0-jakob-sorgenfri-kj-r-klumme-1)](https://politiken.dk/danmark/art10636135/Jesper-Graugaard-opdagede-tilf%C3%A6ldigt-at-ai-chatbots-har-sneget-sig-ind-i-klasselokalet-med-et-sekunds-l%C3%B8sninger?fbclid=IwY2xjawOcxopleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETFpaGFSeFlhZ2JjUFhNOVNuc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHvjUUPNNOXq6eEkhGVY%5FxqoOdCEZ2BgBThWsq3hf-ntP9nh1mDoQMroQQmaZ%5Faem%5FdLKEjqCq0m457nKn2mG9CQ&ref=viden.ai) --- ## Falske Flügger-historier "forgiftede" Googles AI DR skriver, at falske nyheder om Flügger og sanktioneret maling til Rusland spredte sig i november via hackede hjemmesider i blandt andet Kirgisistan, Kenya og Brasilien. Siderne fik tilføjet manipulerede overskrifter, som Googles robotter opfattede som troværdige. AI-modellen Gemini begyndte derefter at gengive historierne som fakta og afvise DR’s afsløringer som ondsindede beskyldninger. It-sikkerhedseksperter kalder det AI-forurening. Det betegner en målrettet manipulation hvor falske signaler fra tilsyneladende troværdige kilder får AI-modeller til at acceptere usande fortællinger. Mistanken retter sig mod Rusland som ifølge forskere længe har forsøgt at påvirke chatbots og AI-systemer. Flügger afviser enhver involvering og Google oplyser at de bekæmper vildledning men ikke kunne genskabe det konkrete eksempel. [Pludselig dukkede nyhed op, der kaldte Flügger-beskyldninger for ‘ondsindede’: ‘Googles AI er blevet forgiftet’Russere forsøger at manipulere og misinformere om dansk sanktionssag, vurderer eksperter.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-154.ico)DREmil Søndergård Ingvorsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/photo_collage.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/penge/pludselig-dukkede-nyhed-op-der-kaldte-flugger-beskyldninger-ondsindede-googles-ai-er-blevet?ref=viden.ai) --- ## AI-sikkerheden halter bagud i forhold til teknologien Den nyeste rapport fra Future of Life Institute, AI Safety Index Winter 2025, vurderer sikkerhedsarbejdet hos otte af verdens førende AI-virksomheder og konkluderer, at deres sikkerhedsforanstaltninger slet ikke følger med den hurtige udvikling i teknologien. ![](https://viden.ai/content/images/2025/12/FLI-AI-Safety-Index-Scorecard-Winter-2025-captioned.png) På en skala, der svarer til det amerikanske karaktersystem, opnår kun tre virksomheder karakteren C eller C+. Det svarer til middel, mens de øvrige får D eller lavere. Anthropic ligger samlet øverst med karakteren C+ og udmærker sig især i kategorierne informationsdeling (A-) og risikovurdering (B), mens xAI, Meta og Alibaba Cloud er blandt de dårligste til at beskytte mod aktuelle skader og til at implementere grundlæggende sikkerhedsrammer. [AI Safety Index Winter 2025 - Future of Life InstituteThe Winter 2025 edition of our AI Safety Index, in which AI experts rate eight leading AI companies on key safety and security domains.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-28.png)Future of Life Institute![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/OpenGraph-image-More-Warped.jpg)](https://futureoflife.org/ai-safety-index-winter-2025/?ref=viden.ai) --- ## Lex skifter til open source med fokus på kontrol og klima Den danske chatbot Lex, som specialiserer sig i at give adgang til faktabaseret viden, skifter i december 2025 fra ChatGPT til open source-baserede AI-modeller. Bag beslutningen ligger et ønske om øget datasikkerhed, større gennemsigtighed og uafhængighed af amerikanske techgiganter som OpenAI. De nye modeller som chatbotten fremover baserer sig på er væsentligt mindre end ChatGPT. Det betyder også at svarene i nogle tilfælde kan være af lidt lavere kvalitet. Alligevel fremhæver forskere at skiftet giver en række væsentlige fordele. Modellerne bruger markant færre ressourcer og det resulterer i en væsentligt lavere miljøbelastning. Samtidig bliver løsningen hostet lokalt. Søgemodellen kører på Aarhus Universitets egne servere og genereringsmodellen hostes i EU. [Lex-chatbotten skifter motor – Mere LexFra OpenAI til Gemma I december 2025 migrerer den danske chatbot væk fra OpenAI over til en open source-model, Gemma, der kan hostes lokalt. Når den danske chatbot skifter den bagvedliggende “motor” ud med en åben sprogmodel, gør det os mindre sårbare, siger Ole Mølgaard, sekretariatschef på Lex.. “Et væsentligt formål med udviklingen af den danske chatbot er at gøre os mindre afhængige af udenlandske techgiganter, hvis værdier og forretningsmodeller, vi ikke \[…\]![](https://viden.ai/content/images/icon/lex-logo-favicon-300x300.png)Mere Lex](https://mere.lex.dk/chatbot/lex-chatbotten-skifter-motor/?ref=viden.ai) --- ## Opdateret AI-guide til kommunerne KL har udgivet en opdateret version af deres guide om generativ AI, der giver kommunerne et samlet overblik over, hvordan offentligt tilgængelige AI-tjenester som ChatGPT og Copilot samt kommunernes egne løsninger kan anvendes på en ansvarlig måde. Guiden fungerer som et inspirationsværktøj, der beskriver både teknologiens potentialer og de nødvendige opmærksomhedspunkter i kommunal praksis. Læs guiden her: [Opdateret guide om generativ AI giver opmærksomhedspunkter og anvendelsesmulighederKan vi bruge AI? Må vi bruge AI? Bør vi bruge AI? Hvordan kan kommuner bruge generative AI-tjenester som ChatGPT og Copilot – og hvordan sikres en ansvarlig praksis? KL’s opdaterede ‘Guide om generativ AI’ til kommunerne giver overblik over muligheder, opmærksomhedspunkter og de nye krav til AI-færdigheder.](https://www.kl.dk/videncenter/nyheder/2025/opdateret-guide-om-generativ-ai-giver-opmaerksomhedspunkter-og-anvendelsesmuligheder?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Faglighed før teknologi Denne uges nyhedsbrev er blandt de mere dystre. Når man læser historierne samlet, dukker det samme spørgsmål op igen og igen: Hvem sikrer egentlig, at det her går godt? I gymnasieskolen venter vi stadig på klare retningslinjer for, hvordan fagene skal navigere i disse udfordringer. Men samtidig synes al opmærksomhed rettet mod den nye EPX, mens vi må klare os med forældede læreplaner og en skole, der ikke er tilpasset virkeligheden. Ansvaret skubbes over på den enkelte institution, som efterlades uden kompas i et ræs, hvor teknologien ændrer sig uge for uge. Det pres lander til sidst hos lærerne, som gør, hvad de kan med de ressourcer, de har. Rammerne understøtter dem ikke. Thomas Telving beskriver de seneste tre år som en “gigantisk pædagogisk trafikulykke”, og det rammer præcist. Ude på skolerne efterlyser alle det samme. Hvordan skal vi navigere i de nye muligheder, når vi ikke selv har fået efteruddannelse i AI? I det tomrum glemmer vi det vigtigste: Elevernes faglighed kommer før teknologi. Det handler ikke om at fjerne teknologien fra undervisningen, men om at styre den, mens vi danner vores unge til at gennemskue teknologien. Vi må gøre op med tanken om, at vi kan købe os til nye chatbots, der løser alle vores problemer. I stedet skal vi fokusere på, hvordan vi pædagogisk og didaktisk arbejder med teknologien. Den eneste løsning er at sænke farten. Vi skal turde fastholde, at god undervisning stadig handler om relationer, fordybelse og kritisk tænkning. Det gælder, uanset hvilken AI-model der er populær i denne uge. ### Falske Flügger-historier "forgiftede" Googles AI URL: https://viden.ai/falske-flugger-historier-forgiftede-googles-ai/ Last updated: 2025-12-08T14:31:50.000Z DR skriver, at falske nyheder om Flügger og sanktioneret maling til Rusland spredte sig i november via hackede hjemmesider i blandt andet Kirgisistan, Kenya og Brasilien. Siderne fik tilføjet manipulerede overskrifter, som Googles robotter opfattede som troværdige. AI-modellen Gemini begyndte derefter at gengive historierne som fakta og afvise DR’s afsløringer som ondsindede beskyldninger. It-sikkerhedseksperter kalder det AI-forurening. Det betegner en målrettet manipulation hvor falske signaler fra tilsyneladende troværdige kilder får AI-modeller til at acceptere usande fortællinger. Mistanken retter sig mod Rusland som ifølge forskere længe har forsøgt at påvirke chatbots og AI-systemer. Flügger afviser enhver involvering og Google oplyser at de bekæmper vildledning men ikke kunne genskabe det konkrete eksempel. [Pludselig dukkede nyhed op, der kaldte Flügger-beskyldninger for ‘ondsindede’: ‘Googles AI er blevet forgiftet’Russere forsøger at manipulere og misinformere om dansk sanktionssag, vurderer eksperter.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-154.ico)DREmil Søndergård Ingvorsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/photo_collage.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/penge/pludselig-dukkede-nyhed-op-der-kaldte-flugger-beskyldninger-ondsindede-googles-ai-er-blevet?ref=viden.ai) ### Lex skifter til open source med fokus på kontrol og klima URL: https://viden.ai/lex-skifter-til-open-source-med-fokus-pa-kontrol-og-klima/ Last updated: 2025-12-09T16:59:45.000Z Den danske chatbot Lex, som specialiserer sig i at give adgang til faktabaseret viden, skifter i december 2025 fra ChatGPT til open source-baserede AI-modeller. Bag beslutningen ligger et ønske om øget datasikkerhed, større gennemsigtighed og uafhængighed af amerikanske techgiganter som OpenAI. De nye modeller som chatbotten fremover baserer sig på er væsentligt mindre end ChatGPT. Det betyder også at svarene i nogle tilfælde kan være af lidt lavere kvalitet. Alligevel fremhæver forskere at skiftet giver en række væsentlige fordele. Modellerne bruger markant færre ressourcer og det resulterer i en væsentligt lavere miljøbelastning. Samtidig bliver løsningen hostet lokalt. Søgemodellen kører på Aarhus Universitets egne servere og genereringsmodellen hostes i EU. [Lex-chatbotten skifter motor – Mere LexFra OpenAI til Gemma I december 2025 migrerer den danske chatbot væk fra OpenAI over til en open source-model, Gemma, der kan hostes lokalt. Når den danske chatbot skifter den bagvedliggende “motor” ud med en åben sprogmodel, gør det os mindre sårbare, siger Ole Mølgaard, sekretariatschef på Lex.. “Et væsentligt formål med udviklingen af den danske chatbot er at gøre os mindre afhængige af udenlandske techgiganter, hvis værdier og forretningsmodeller, vi ikke \[…\]![](https://viden.ai/content/images/icon/lex-logo-favicon-300x300.png)Mere Lex![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/lex_logo_white.svg)](https://mere.lex.dk/chatbot/lex-chatbotten-skifter-motor/?ref=viden.ai) ### ChatGPT skader unges skriftlighed og tænkeevne URL: https://viden.ai/chatgpt-skader-unges-skriftlighed-og-taenkeevne/ Last updated: 2025-12-08T10:14:59.000Z Filosoffen Thomas Telving retter i et debatindlæg i Politiken en skarp kritik af OpenAI's udbredelse af ChatGPT og kalder de seneste tre år en gigantisk pædagogisk trafikulykke. Han sammenligner lanceringen af ChatGPT med at sende 100 millioner biler ud på vejene uden færdselsregler, kørekort og infrastruktur. Hovedpointen er, at når elever bruger AI til at skrive for sig, mister de den sproglige træning, som ifølge filosoffen John Dewey er afgørende for at udvikle klar tænkning. Han henviser til det velkendte princip om kognitiv aflastning, hvor brugen af en lommeregner gjorde os dårligere til hovedregning, og hvor AI risikerer at svække vores evne til at tænke. Som modtræk foreslår han tre indsatsområder. 1. Styrk elevernes motivation og tilpas evalueringerne, så det ikke kan betale sig at lade AI skrive opgaverne. 2. Bevæg jer væk fra generelle chatbots, og udvikl i stedet AI, der er målrettet læring. 3. Genoptræn elevernes koncentration gennem faste læsesessioner. [Filosof:I tre år har vi været vidner til en gigantisk pædagogisk trafikulykkeFor tre år siden besluttede et amerikansk teknologifirma, at vores børn ikke længere skulle lære at skrive. Skriftsproget kan stadig reddes, men kun hvis vi synes, det er vigtigt nok.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-22.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Untitled-20Artwork)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10643182/I-tre-%C3%A5r-har-vi-v%C3%A6ret-vidner-til-en-gigantisk-p%C3%A6dagogisk-trafikulykke?ref=viden.ai) ### AI-sikkerheden halter bagud i forhold til teknologien URL: https://viden.ai/ai-sikkerheden-halter-bagud-i-forhold-til-teknologien/ Last updated: 2025-12-06T15:43:23.000Z Den nyeste rapport fra Future of Life Institute, AI Safety Index Winter 2025, vurderer sikkerhedsarbejdet hos otte af verdens førende AI-virksomheder og konkluderer, at sikkerhedsforanstaltningerne langt fra matcher de hastigt voksende teknologiske evner. ![](https://viden.ai/content/images/2025/12/FLI-AI-Safety-Index-Scorecard-Winter-2025-captioned.png) På en skala, der svarer til det amerikanske karaktersystem, opnår kun tre virksomheder karakteren C eller C+. Det svarer til middel, mens de øvrige får D eller lavere. Anthropic ligger samlet øverst med karakteren C+ og udmærker sig især i kategorierne informationsdeling (A-) og risikovurdering (B), mens xAI, Meta og Alibaba Cloud er blandt de dårligste til at beskytte mod aktuelle skader og til at implementere grundlæggende sikkerhedsrammer. [AI Safety Index Winter 2025 - Future of Life InstituteThe Winter 2025 edition of our AI Safety Index, in which AI experts rate eight leading AI companies on key safety and security domains.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-28.png)Future of Life Institute![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/OpenGraph-image-More-Warped.jpg)](https://futureoflife.org/ai-safety-index-winter-2025/?ref=viden.ai) ### Danskernes brug af generativ AI vokser hurtigt URL: https://viden.ai/danskernes-brug-af-generativ-ai-vokser-hurtigt/ Last updated: 2025-12-06T15:44:44.000Z CAISA, Det Nationale Center for AI i Samfundet, har netop udgivet et forskningsbrief der kortlægger danskernes brug af og holdninger til generativ AI i 2025\. Briefet er baseret på en international spørgeskemaundersøgelse med over 2.000 danskere og giver et detaljeret indblik i, hvor hurtigt AI-værktøjer som ChatGPT, Gemini og Copilot er blevet en del af hverdagen for mange. Brugen er steget markant siden 2024\. I 2025 har 34 % af voksne danskere brugt mindst ét AI-værktøj i løbet af den seneste uge, hvilket er en fordobling på blot ét år. ChatGPT er klart mest udbredt, især blandt unge og højtuddannede. Mange bruger AI til at få information eller skabe indhold, mens kun få bruger det til at få nyheder. Samtidig oplever over halvdelen AI-genereret indhold i søgemaskiner uden aktivt at have opsøgt det. Tilliden til AI er blandet. De mest brugte værktøjer som ChatGPT og Copilot har generelt flere tilhængere end skeptikere, mens AI fra sociale medier som Meta AI og Snapchat møder stor mistillid. Generelt er det dog kun et mindretal, der har en stærk holdning, og næsten halvdelen føler sig ikke godt informeret om AI. Når det handler om forventninger til AI’s konsekvenser, er danskerne mere optimistiske end borgere i for eksempel Frankrig og Storbritannien. Især unge ser positivt på, hvad AI kan betyde for deres eget liv og samfundet. Men tilliden er lav, når det handler om politikeres og myndigheders brug af AI. Find hele forskningsbriefet her: [CAISA | Brugen af generativ KI i Danmark 2025Research brief | Læs denne og andre forskningsudgivelser fra Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA).![](https://viden.ai/content/images/icon/68a5a8945286cdc22e44ded2_caisa32.png)Brugen af generativ KI i Danmark 2025![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/68a5a8945286cdc22e44dede_Caisa_Logo_Acronym_Screen_Black.svg)](https://caisa.dk/forskning/generativ-ki-i-danmark-2025?ref=viden.ai) ### Halvdelen af studerende på HUM og TEO har aldrig fået undervisning i generativ AI URL: https://viden.ai/halvdelen-af-ku-studerende-har-aldrig-faet-undervisning-i-ai/ Last updated: 2025-12-09T14:31:39.000Z En ny undersøgelse fra Humaniora og Teologi på Københavns Universitet viser, at 46 % af de studerende aldrig har oplevet undervisning med fokus på generativ AI. Dette sker på trods af, at 74 % af dem, der bruger teknologien, aktivt inddrager den i deres studie. Rapporten, der bygger på svar fra 353 studerende, afslører en klar efterspørgsel efter mere åbenhed. 61 % ønsker at tale om potentialer og risici i undervisningen, og næsten halvdelen er bekymrede for at komme til at overtræde reglerne ved et uheld. De studerende bruger primært chatbots til at få forklaret begreber, brainstorme idéer og udarbejde resuméer, men de savner vejledning i, hvad der er tilladt. Undersøgelsen peger også på et læringsdilemma, hvor 63 % ser AI som et nyttigt redskab, men mange er bekymrede for balancen mellem hjælp og erstatning for egen indsats. Studerende med ordblindhed fremhæver dog teknologien som særligt frisættende. Rapporten anbefaler, at universiteterne aftabuiserer emnet og skaber rum for dialog. 💡 **Opdatering af teksten:* **Teksten er præciseret for at sikre, at tallene og afgrænsningen til Humaniora og Teologi fremstår helt skarpe.* [Studerendes erfaringer med, brug af og perspektiver på Generativ AI: ved Det Humanistiske og Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, foråret 2024.![](https://viden.ai/content/images/icon/favIcon-1)Københavns Universitets ForskningsportalPedersen, Annette![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/headerImage-1)](https://researchprofiles.ku.dk/da/publications/studerendes-erfaringer-med-brug-af-og-perspektiver-p%C3%A5-generativ-a/?utm%5Fsource=substack&utm%5Fmedium=email) ### Manglende styring af AI i skolen skaber bekymring URL: https://viden.ai/manglende-styring-af-ai-i-skolen-skaber-bekymring/ Last updated: 2025-12-03T08:06:51.000Z Radar skriver, at AI-chatbots som Google Gemini og Microsoft Copilot er blevet udrullet på danske skoler, når techgiganterne har besluttet det, uden at skoler eller ministeriet er blevet informeret. Det har fået Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, til at efterlyse en klar vision og en tydelig politik på området. Hun opfordrer derfor undervisningsministeren til at inddrage Alliancen for Teknologiforståelse i arbejdet med at formulere de fremtidige rammer. Undervisningsminister Mattias Tesfaye erkender problemet og vil nu tage kontakt til digitaliseringsministeren og KL for at undgå en gentagelse af tidligere tiders naive digitaliseringsbegejstring. [AI udrulles i skoler, når Big Tech trykker på knappen: »Vi kører mod afgrunden« | RadarSkoleledere og eksperter efterspørger en egentlig AI-politik for folkeskolen. Lige nu bestemmer de amerikanske tech-giganter, lyder kritikken.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-157.png)RadarPeter Christian Bech-Nielsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20210712-100639-5-1920x1279web.jpg)](https://radar.dk/artikel/ai-udrulles-i-skoler-naar-big-tech-trykker-paa-knappen-vi-koerer-mod-afgrunden?ref=viden.ai) ### Eksperter advarer om AI-chatbots i folkeskolen URL: https://viden.ai/eksperter-advarer-om-ai-chatbots-i-folkeskolen/ Last updated: 2025-12-03T07:53:41.000Z Politiken skriver, at elever på mange folkeskoler siden oktober har haft direkte adgang til Googles AI via deres skolecomputere, uden at lærere, skoler eller kommuner har taget stilling til, om det overhovedet er pædagogisk forsvarligt. Det var Jesper Graugaard, der tilfældigt opdagede, at hans søn i 9\. klasse brugte Googles chatbot. Den er hurtigt blevet populær blandt eleverne, fordi den leverer analyser og bograpporter på få sekunder i et sprog, der ligner elevopgaver. Eksperterne i artiklen er enige om, at eleverne skal have et fagligt fundament, før AI giver mening. Birgitte Vedersø advarer om, at for tidlig brug kan svække læring og kognitiv udvikling, fordi AI gør det nemt at springe vigtige læringsprocesser over. Hun peger også på behovet for teknologiforståelse som et obligatorisk fag. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye kalder udviklingen en gentagelse af tidligere tiders naive digitaliseringsbegejstring. Han varsler nu en national drøftelse og dialog med KL og digitaliseringsministeren for at sikre, at skoler ikke igen bliver digitale forsøgskaniner. [Jesper Graugaard opdagede tilfældigt, at ai-chatbots har sneget sig ind i klasselokalet med et sekunds-løsningerEksperter er alarmeret over, at elever mange steder i landet lokkes til at bruge ai-værktøjer på skolecomputere, uden at lærere, skoler eller kommuner har taget stilling til fornuften.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-21.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/43e0-jakob-sorgenfri-kj-r-klumme-1)](https://politiken.dk/danmark/art10636135/Jesper-Graugaard-opdagede-tilf%C3%A6ldigt-at-ai-chatbots-har-sneget-sig-ind-i-klasselokalet-med-et-sekunds-l%C3%B8sninger?fbclid=IwY2xjawOcxopleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETFpaGFSeFlhZ2JjUFhNOVNuc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHvjUUPNNOXq6eEkhGVY%5FxqoOdCEZ2BgBThWsq3hf-ntP9nh1mDoQMroQQmaZ%5Faem%5FdLKEjqCq0m457nKn2mG9CQ&ref=viden.ai) ### Opdateret AI-guide til kommunerne URL: https://viden.ai/opdateret-ai-guide-til-kommunerne/ Last updated: 2025-12-03T07:29:11.000Z KL har udgivet en opdateret version af deres guide om generativ AI, der giver kommunerne et samlet overblik over, hvordan offentligt tilgængelige AI-tjenester som ChatGPT og Copilot samt kommunernes egne løsninger kan anvendes på en ansvarlig måde. Guiden fungerer som et inspirationsværktøj, der beskriver både teknologiens potentialer og de nødvendige opmærksomhedspunkter i kommunal praksis. Læs guiden her: [Opdateret guide om generativ AI giver opmærksomhedspunkter og anvendelsesmulighederKan vi bruge AI? Må vi bruge AI? Bør vi bruge AI? Hvordan kan kommuner bruge generative AI-tjenester som ChatGPT og Copilot – og hvordan sikres en ansvarlig praksis? KL’s opdaterede ‘Guide om generativ AI’ til kommunerne giver overblik over muligheder, opmærksomhedspunkter og de nye krav til AI-færdigheder.![](https://viden.ai/content/images/icon/favikon-videncenter-3.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/guide-om-generativ-ai.png)](https://www.kl.dk/videncenter/nyheder/2025/opdateret-guide-om-generativ-ai-giver-opmaerksomhedspunkter-og-anvendelsesmuligheder?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Menneskelig skrivning bliver vigtigere end nogensinde URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-menneskelig-skrivning-bliver-vigtigere-end-nogensinde/ Last updated: 2025-12-08T09:40:14.000Z December er landet, og hermed får du denne uges nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen. Vi starter med en [artikel fra *The Conversation*](#halvdelen), hvor de skriver, at over halvdelen af alle nye artikler på nettet nu skrives af AI. Det drejer sig dog primært om nyhedsopdateringer, produktbeskrivelser og how-to-guides, som skrives på den måde, men artiklen advarer mod en sproglig ensretning. I sidste uge udkom TALIS-rapporterne for 2024, og tallene taler deres tydelige sprog. Der er et massivt behov for efteruddannelse i AI, både i grundskolen og i gymnasiet. Vi har dykket ned i rapporten, som du kan læse her: [Ny TALIS-rapport: Sådan bruger lærerne kunstig intelligensEn ny TALIS-rapport giver indblik i brugen af kunstig intelligens i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt peger på et akut behov for efteruddannelse.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-58.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/talis2024.webp)](https://viden.ai/ny-talis-rapport-sadan-bruger-laererne-kunstig-intelligens/) Det er egentlig ret tankevækkende, at vi i høj grad arbejder med AI på tech-giganternes præmisser. Ofte er AI noget, vi ikke har bedt om, men det er skolerne og lærerne, der ender med at stå med udfordringen. Jeppe Klitgaard Stricker advarer om, [at disse forandringer udrulles uden pædagogisk debat](#kritik). Risikoen er, at vi accepterer en såkaldt friktionsfri læring, der passer til virksomheder, men som udhuler dannelsestanken. Det dilemma bliver helt konkret i en debat i Berlingske, [hvor en folkeskolelærer kalder det "yderst respektløst"](#respekt), når AI bruges til at automatisere beskeder til forældre. Han frygter, at vi mister den tillid og faglighed, som skole-hjem-samarbejdet bygger på, hvis vi ukritisk lader maskinerne føre ordet. En ny britisk rapport viser desuden, [at 10 % af alle job kan forsvinde inden 2035](#rapport). Rapporten peger på, at fremtidens vigtigste kompetencer netop er dem, maskiner ikke kan klare. Det gælder for eksempel samarbejde, problemløsning og kritisk tænkning. Derfor mener jeg også, at vi skal uddanne unge til at styre teknologien i stedet for blot at forbruge den. Det kræver, at vi taler om AI i stedet for at ignorere den. Netop derfor er det positivt at se, [at gymnasier som Midtfyns ansætter AI-koordinatorer og prioriterer ressourcer til området.](#midtfyns) Men ude i klasselokalerne fylder tvivlen stadig. [På Folkeskolen.dk deler lærere deres dilemmaer om mistanke til snyd](#ai-brug), i en virkelighed hvor 90 % af de unge ifølge Microsoft bruger AI i skolen. Det kalder på en svær balancegang mellem kontrol og tillid. Professor Jeppe Bundsgaard sætter desuden ord på behovet [for en skarpere fagplan i teknologiforståelse,](#teknologi) så vi uddanner kritiske borgere og ikke naive brugere. Det leder mig frem til ugens kommentar, hvor jeg skriver om [den autentiske lærer.](#kommentar) Her er ugens tre centrale pointer. - **Skolen tager styringen** Midtfyns Gymnasium flytter fokus fra forbud og snyd til dannelse og faglig sparring. - **Maskinerne overtager internettet** Nye tal viser, at over halvdelen af alle nye artikler på nettet skrives af AI. - **De menneskelige kompetencer bliver guld værd** En ny rapport spår store omvæltninger på arbejdsmarkedet frem mod 2035\. Svaret er ikke mere udenadslære. I stedet skal vi fokusere på de kompetencer, AI ikke har, for eksempel samarbejde, kommunikation og kritisk tænkning. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Over halvdelen af alt indhold på nettet skrives nu af AI Francesco Agnellini, lektor i Digital and Data Studies ved Binghamton University, skriver på The Conversation, at mere end halvdelen af alle nye artikler på nettet nu genereres af AI. Det viser en ny undersøgelse fra firmaet Graphite, som har analyseret over 65.000 artikler. Indholdet er typisk ikke særligt komplekst. Det drejer sig for eksempel om nyhedsopdateringer, produktbeskrivelser og trin-for-trin-vejledninger. Formålet er oftest at informere eller overbevise snarere end at udtrykke originalitet. Francesco Agnellini opfordrer til at se ud over både dommedagsreaktioner og jubelreaktioner og i stedet fokusere på, hvordan mennesker bruger teknologien, samt hvilke kulturelle og magtmæssige konsekvenser det har. Han peger på, at AI i stigende grad fungerer i samspil med menneskelige skribenter, hvilket udvisker grænsen mellem menneskeligt og maskinelt forfatterskab. Samtidig advarer han mod sproglig ensretning og tab af individuelle stemmer, især blandt skribenter, der ikke skriver på engelsk. Han skriver, at menneskelig originalitet og tydelig stil vil få større betydning, både kulturelt og teknologisk, i takt med at AI bliver en uundgåelig del af skriveprocesser. [More than half of new articles on the internet are being written by AI – is human writing headed for extinction?As AI floods the internet with text, it could mean human voices will matter more – not less.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-10.png)The ConversationFrancesco Agnellini![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20251119-56-zfx3hb.jpg)](https://theconversation.com/more-than-half-of-new-articles-on-the-internet-are-being-written-by-ai-is-human-writing-headed-for-extinction-268354?ref=viden.ai) --- ## Kritik af techfirmaernes AI-visioner Jeppe Klitgaard Stricker skriver på sin blog *The Future of Higher Education*, at techgiganternes visioner for AI i undervisningen ikke er neutrale fremskrivninger. Det er forslag, som allerede er ved at blive implementeret uden pædagogisk debat. Han advarer derfor mod, at teknologien er ved at forme fremtidens uddannelse, uden at underviserne bliver hørt. For eksempel peger han på, at virksomhedernes AI-initiativer ofte præsenteres som uundgåelige løsninger på reelle udfordringer i uddannelsessystemet, som mangel på differentieret undervisning, lærerressourcer og elevengagement. Men samtidig ignoreres de pædagogiske og menneskelige konsekvenser. Der er ingen, der stiller spørgsmålet, om en “friktionsfri” og hyperpersonaliseret læring i virkeligheden svækker fællesskab, faglig dannelse og evnen til at lære gennem fejl. [When Educational Futures Are Being Built Without UsWhen tech companies present their visions of AI-enhanced education, they’re not making predictions.![](https://viden.ai/content/images/icon/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fa25ac13a-e31f-4c6f-a937-6b2951b69a6f-2Fapple-touch-icon-180x180-5.png)The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2F6ac4ec71-1d53-4ede-813e-bc04b51d1abd_2032x1186.png)](https://jeppestricker.substack.com/p/when-educational-futures-are-being?ref=viden.ai) --- ## Folkeskolelærer advarer mod AI i lærerarbejdet: “Det er yderst respektløst” Folkeskolelærer Per Dyrlund Arnoldi rejser i Berlingske Tidende en grundlæggende bekymring over brugen af AI i lærerens kommunikation med forældre. Han sætter spørgsmålstegn ved, hvem der reelt taler, når AI genererer forældrebeskeder, og om det svækker den tillid og autenticitet som skole-hjem-samarbejdet bygger på. Ifølge Per Dyrlund Arnoldi risikerer lærere at miste faglig dømmekraft og professionalisering, når AI overtager opgaver, der ellers kræver refleksion og menneskelig vurdering. Især platforme som Teacherspace, der tilbyder færdige AI-genererede svar til forældre og lektionsplaner, bekymrer ham. Han påpeger desuden, at AI-modeller kan være farvede af kulturelle og politiske værdier, der ikke nødvendigvis stemmer overens med danske skoletraditioner. Arnoldi mener, at det kan påvirke både læring og etik, uden at brugerne nødvendigvis opdager det. Omvendt mener Jesper Hellem Bergmann fra Teacherspace, at AI kan være med til at frigive tid og ressourcer til det vigtigste, nemlig nærvær og differentieret undervisning. Han fremhæver, at deres system er tilpasset danske forhold og understreger, at det er læreren, der stadig bærer ansvaret. Debatten rammer et centralt punkt i den aktuelle udvikling. Pressede lærere ser AI som en hjælp, men der mangler en grundig diskussion om, hvordan teknologien påvirker lærerrollen og de relationer som skolen bygger på. [Han har undervist i folkeskolen gennem 30 år og er dybt bekymret over læreres brug af ai: »Det er yderst respektløst«På landets folkeskoler bruges kunstig intelligens som et arbejdsredskab for lærere til at løse alt fra forberedelse af undervisning til kommunikation med forældre. Folkeskolelærer Per Dyrlund Arnoldi kalder udviklingen »dybt farlig« og advarer om konsekvenser som tab af faglighed og en svækket tillid til skolesystemet.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-12.png)BerlingskeMarie-Louise Tønder![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/138842624.webp)](https://www.berlingske.dk/indland/han-har-undervist-i-folkeskolen-gennem-30-aar-og-er-dybt-bekymret-over-laereres-brug-af-ai-det-er-yderst-respektloest?fbclid=IwY2xjawOagvRleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFpaGFSeFlhZ2JjUFhNOVNuc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHkBLqzYVmTUrMD3gmxVfzphQDGOZXTRA4%5FOnxEB4uRGON8NlLiqUAWAWmJp0%5Faem%5FyHvTbDEXY4oKbgki5J9NQQ&ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Britisk rapport: AI vil ændre jobmarkedet frem mod 2035 En ny rapport fra National Foundation for Educational Research (NFER), *The Skills Imperative 2035*, skriver om, at AI og automatisering frem mod 2035 kan erstatte op mod 10 procent af de britiske job, især inden for lavtuddannede erhverv som håndværk, betjening af maskiner og kontorarbejde. Samtidig forventes en stigende efterspørgsel efter højtuddannede faggrupper. Rapporten understreger, at uddannelsessektoren spiller en afgørende rolle i at forberede fremtidens arbejdsstyrke. Et centralt budskab i rapporten er, at *essential employment skills*, såsom kommunikation, problemløsning, samarbejde og digitale kompetencer, bliver afgørende på tværs af alle jobtyper. AI og teknologi vil ændre mange jobfunktioner i stedet for blot at erstatte dem. Derfor bør undervisning i alle sektorer udvikles, så elever og studerende opnår de fleksible færdigheder, der gør dem i stand til at tilpasse sig et foranderligt arbejdsmarked. [Skills Imperative 2035 Final ReportThis is the final report from The Skills Imperative 2035 programme, a five-year programme funded by the Nuffield Foundation which has investigated how job and skill requirements are likely to change in future.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-38.png)NFERNational Foundation for Educational Research![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nslmfinalreportimagesmaller.jpg)](https://www.nfer.ac.uk/publications/skills-imperative-2035-final-report/?ref=viden.ai) Læs også: [Nye store studier: Kunstig intelligens kan allerede erstatte hver ottende amerikanske medarbejderHåndværkere og kontorfolk er mest udsatte, viser ny forskning.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-11.png)BerlingskeFlora Galtt Frydendal![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/139137440.webp)](https://www.berlingske.dk/oekonomi/nye-store-studier-kunstig-intelligens-kan-allerede-erstatte-hver-ottende-amerikanske-medarbejder?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Midtfyns Gymnasium integrerer AI i undervisningen med ny koordinatorrolle Midtfyns Gymnasium har valgt en åben og proaktiv tilgang til AI i undervisningen. I stedet for at betragte teknologien som et problem eller som en kilde til snyd har skolen ansat en AI-koordinator ved navn Mads Tobias Bundsgaard. Han har 150 timer til rådighed for at vejlede både lærere og elever i brugen af AI-værktøjer som Microsoft Copilot. Alle gymnasiets elever undervises i hvordan AI kan bruges som sparringspartner og redskab til idéudvikling. I december får 3.g-eleverne særligt fokus på at styrke deres teknologiske færdigheder. Eleverne bliver ofte overraskede over lærernes viden om og aktive brug af AI. Det understreger en rolleomvending i den teknologiske dialog mellem generationerne. Rektor Katrine Nørskov Werngreen understreger, at gymnasiet ønsker at ruste eleverne til at tænke kritisk og bruge AI ansvarligt som en del af deres faglige udvikling. [Skole vil ikke kæmpe mod kunstig intelligens og er gået en anden vej: - Det er et chok for demDen kunstige intelligens er kommet for at blive - og den kan bruges til snyd på et helt nyt niveau. Men i stedet for at være bange for det nye værktøj, har Midtfyns Gymnasium udpeget en af underviserne til AI-koordinator og givet ham 150 timer til at hjælpe eleverne med at bruge det på nye måder.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-37.png)Fyns Amts AvisKaren Mathilde Møller Jørgensen kamjofaa.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2be19907-9e32-4389-a68c-011c6c0c4412_1_90_0_0_6016_3384_1920_1080_63d34030.jpg)](https://faa.dk/faaborg-midtfyn/skole-vil-ikke-kaempe-mod-kunstig-intelligens-og-er-gaaet-en-anden-vej-det-er-et-chok-for-dem?ref=viden.ai) --- ## Hvad gør lærere, når de mistænker AI-brug i elevers afleveringer? På folkeskolen.dk fortæller en engelsklærer og en CFU-konsulent, hvordan de håndterer mistanke om brug af AI i skriftlige opgaver. En undersøgelse foretaget af Microsoft Danmark viser, at 90 % af danske unge mellem 15 og 18 år bruger AI i skolen, og at 59 % anvender det til lektier. Det skaber udfordringer i undervisningen, hvor lærerne må finde en balance mellem kontrol, tillid og pædagogisk udvikling. Flere lærere fortæller, at mange elever bruger AI for at mindske presset og præstere bedre, ikke nødvendigvis for at snyde. Det peger på behovet for en afbalanceret pædagogisk tilgang, som både anerkender teknologiens rolle og styrker elevernes integritet og forståelse for fagligt arbejde. [Hvad gør du, når du mistænker dine elever for at bruge AI?En engelsklærer og en CFU-konsulent kommer med deres bud sammen med en række lærere i tysk og engelsk, som har svaret på spørgsmålet på Facebook.](https://www.folkeskolen.dk/hvad-goer-du-naar-du-mistaenker-dine-elever-for-at-bruge-ai/?ref=viden.ai) --- ## Teknologiforståelse skal styrke elevernes kritiske blik på AI I et debatindlæg på Skolemonitor skriver Jeppe Bundsgaard, at det foreløbige udkast til fagplanen for teknologiforståelse i folkeskolen mangler væsentlige elementer. Han understreger, at elever i et digitalt samfund skal kunne gennemskue manipulation, forstå teknologiers opbygning og formål og navigere ansvarligt i en digitaliseret virkelighed. Jeppe Bundsgaard peger blandt andet på nødvendigheden af at undervise i, hvordan digitale svindelnumre og skjulte dagsordener fungerer, og hvilke spørgsmål elever skal kunne stille til afsendere, tekster og digitale grænseflader. Det handler ikke kun om basal mediekritik, men også om at forstå, hvordan data, psykologisk design og forretningsmodeller hænger sammen, især på sociale medier, hvor AI bruges til at fastholde opmærksomhed. [Professor om fagplan til teknologiforståelse: Dette er afgørende at lære eleverneRåudkastet til en fagplan for teknologiforståelse er særlig sparsomt, når det kommer til de kritiske teknologiforståelser, livet i et digitaliseret samfund kræver, lyder det fra Jeppe Bundsgaard.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-28.svg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article18781050.ece?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Den autentiske lærer Sprogmodeller bliver i stigende grad integreret i alle mulige it-systemer, og nu viser det sig, at halvdelen af teksterne på internettet er skrevet af maskiner. Til manualer, vejledninger eller anden rutinepræget tekst kan det være fint nok. Men når vi lader AI generere kommunikationen med forældre, mener jeg, at vi mister noget. Vi ender med at bryde den tillid, der gerne skulle være mellem hjemmet og læreren, og forældre skal ikke mødes af syntetiske tekster. Hvis de gør, mister kommunikationen sin værdi. Vi skal virkelig passe på, at vi i vores optimeringstankegang og trang til ensretning ikke ender med at distancere os fra det, der giver mening. Når jeg er ude og holde oplæg bruger jeg gerne følgende citat fra Svend Brinkmann: > Uddanner vi eleverne til at optimere *sig selv*, altså deres præstationer, eller til at blive *et selv*, handlende og dømmende mennesker? > \- Svend Brinkmann i bogen Menneskeetik Det er en direkte parallel til det, Jeppe Klitgaard Stricker skriver om. Vi er ved at skabe en friktionsfri skole, hvor AI fjerner alle bump på vejen. Lige nu asfalterer vi AI-vejen, mens vi kører med fuld fart. Tech-giganterne kommer med det ene nye system efter det andet, men ingen har tid til at stoppe op og spørge, om det overhovedet er den rigtige vej. Teknologioptimismen tager ofte over, for hvis AI kan løse noget, gør vi det uden at spørge, om vi bør. Skolen skal være et sted, hvor vi lærer at bruge AI, men den skal også være et sted, hvor vi lærer alt det, AI ikke er. For i en tid med kunstig intelligens er den eneste reelle konkurrencefordel at være et autentisk menneske. Bør læreren så ikke være så autentisk som muligt? ### Folkeskolelærer advarer mod AI i lærerarbejdet: “Det er yderst respektløst” URL: https://viden.ai/folkeskolelaerer-advarer-mod-ai-i-laererarbejdet-det-er-yderst-respektlost/ Last updated: 2025-12-01T14:47:18.000Z Folkeskolelærer Per Dyrlund Arnoldi rejser i Berlingske Tidende en grundlæggende bekymring over brugen af AI i lærerens kommunikation med forældre. Han sætter spørgsmålstegn ved, hvem der reelt taler, når AI genererer forældrebeskeder, og om det svækker den tillid og autenticitet som skole-hjem-samarbejdet bygger på. Ifølge Per Dyrlund Arnoldi risikerer lærere at miste faglig dømmekraft og professionalisering, når AI overtager opgaver, der ellers kræver refleksion og menneskelig vurdering. Især platforme som Teacherspace, der tilbyder færdige AI-genererede svar til forældre og lektionsplaner, bekymrer ham. Han påpeger desuden, at AI-modeller kan være farvede af kulturelle og politiske værdier, der ikke nødvendigvis stemmer overens med danske skoletraditioner. Arnoldi mener, at det kan påvirke både læring og etik, uden at brugerne nødvendigvis opdager det. Omvendt mener Jesper Hellem Bergmann fra Teacherspace, at AI kan være med til at frigive tid og ressourcer til det vigtigste, nemlig nærvær og differentieret undervisning. Han fremhæver, at deres system er tilpasset danske forhold og understreger, at det er læreren, der stadig bærer ansvaret. Debatten rammer et centralt punkt i den aktuelle udvikling. Pressede lærere ser AI som en hjælp, men der mangler en grundig diskussion om, hvordan teknologien påvirker lærerrollen og de relationer som skolen bygger på. [Han har undervist i folkeskolen gennem 30 år og er dybt bekymret over læreres brug af ai: »Det er yderst respektløst«På landets folkeskoler bruges kunstig intelligens som et arbejdsredskab for lærere til at løse alt fra forberedelse af undervisning til kommunikation med forældre. Folkeskolelærer Per Dyrlund Arnoldi kalder udviklingen »dybt farlig« og advarer om konsekvenser som tab af faglighed og en svækket tillid til skolesystemet.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-12.png)BerlingskeMarie-Louise Tønder![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/138842624.webp)](https://www.berlingske.dk/indland/han-har-undervist-i-folkeskolen-gennem-30-aar-og-er-dybt-bekymret-over-laereres-brug-af-ai-det-er-yderst-respektloest?fbclid=IwY2xjawOagvRleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFpaGFSeFlhZ2JjUFhNOVNuc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHkBLqzYVmTUrMD3gmxVfzphQDGOZXTRA4%5FOnxEB4uRGON8NlLiqUAWAWmJp0%5Faem%5FyHvTbDEXY4oKbgki5J9NQQ&ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Over halvdelen af alt indhold på nettet skrives nu af AI URL: https://viden.ai/over-halvdelen-af-alt-indhold-pa-nettet-skrives-nu-af-ai/ Last updated: 2025-12-01T08:12:01.000Z Francesco Agnellini, lektor i Digital and Data Studies ved Binghamton University, skriver på The Conversation, at mere end halvdelen af alle nye artikler på nettet nu genereres af AI. Det viser en ny undersøgelse fra firmaet Graphite, som har analyseret over 65.000 artikler. Indholdet er typisk lavkomplekst, for eksempel nyhedsopdateringer, produktbeskrivelser og how-to-guides. Formålet er oftest at informere eller overbevise snarere end at udtrykke originalitet. Francesco Agnellini opfordrer til at se ud over både dommedagsreaktioner og jubelreaktioner og i stedet fokusere på, hvordan mennesker bruger teknologien, samt hvilke kulturelle og magtmæssige konsekvenser det har. Han peger på, at AI i stigende grad fungerer i samspil med menneskelige skribenter, hvilket udvisker grænsen mellem menneskeligt og maskinelt forfatterskab. Samtidig advarer han mod sproglig ensretning og tab af individuelle stemmer, især blandt skribenter, der ikke skriver på engelsk. Han skriver, at menneskelig originalitet og tydelig stil vil få større betydning, både kulturelt og teknologisk, i takt med at AI bliver en uundgåelig del af skriveprocesser. [More than half of new articles on the internet are being written by AI – is human writing headed for extinction?As AI floods the internet with text, it could mean human voices will matter more – not less.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-10.png)The ConversationFrancesco Agnellini![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20251119-56-zfx3hb.jpg)](https://theconversation.com/more-than-half-of-new-articles-on-the-internet-are-being-written-by-ai-is-human-writing-headed-for-extinction-268354?ref=viden.ai) ### Kritik af techfirmaernes AI-visioner URL: https://viden.ai/kritik-af-techfirmaernes-ai-visioner/ Last updated: 2025-11-30T08:05:40.000Z Jeppe Klitgaard Stricker skriver på sin blog *The Future of Higher Education*, at techgiganternes visioner for AI i undervisningen ikke er neutrale fremskrivninger. Det er forslag, som allerede er ved at blive implementeret uden pædagogisk debat. Han advarer derfor mod, at teknologien er ved at forme fremtidens uddannelse, uden at underviserne bliver hørt. For eksempel peger han på, at virksomhedernes AI-initiativer ofte præsenteres som uundgåelige løsninger på reelle udfordringer i uddannelsessystemet, som mangel på differentieret undervisning, lærerressourcer og elevengagement. Men samtidig ignoreres de pædagogiske og menneskelige konsekvenser. Der er ingen, der stiller spørgsmålet, om en “friktionsfri” og hyperpersonaliseret læring i virkeligheden svækker fællesskab, faglig dannelse og evnen til at lære gennem fejl. [When Educational Futures Are Being Built Without UsWhen tech companies present their visions of AI-enhanced education, they’re not making predictions.![](https://viden.ai/content/images/icon/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fa25ac13a-e31f-4c6f-a937-6b2951b69a6f-2Fapple-touch-icon-180x180-5.png)The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2F6ac4ec71-1d53-4ede-813e-bc04b51d1abd_2032x1186.png)](https://jeppestricker.substack.com/p/when-educational-futures-are-being) ### Midtfyns Gymnasium integrerer AI i undervisningen med ny koordinatorrolle URL: https://viden.ai/skole-vil-ikke-kaempe-mod-kunstig-intelligens-og-er-gaet-en-anden-vej-det-er-et-chok-for-dem-29-november-2025-faa-dk-steffen-nielsen-stn-fyens-dk-458-ord-id-eb12d6ec-abn-originalartikel/ Last updated: 2025-11-30T07:16:19.000Z Midtfyns Gymnasium har valgt en åben og proaktiv tilgang til AI i undervisningen. I stedet for at betragte teknologien som et problem eller som en kilde til snyd har skolen ansat en AI-koordinator ved navn Mads Tobias Bundsgaard. Han har 150 timer til rådighed for at vejlede både lærere og elever i brugen af AI-værktøjer som Microsoft Copilot. Alle gymnasiets elever undervises i hvordan AI kan bruges som sparringspartner og redskab til idéudvikling. I december får 3.g-eleverne særligt fokus på at styrke deres teknologiske færdigheder. Eleverne bliver ofte overraskede over lærernes viden om og aktive brug af AI. Det understreger en rolleomvending i den teknologiske dialog mellem generationerne. Rektor Katrine Nørskov Werngreen understreger, at gymnasiet ønsker at ruste eleverne til at tænke kritisk og bruge AI ansvarligt som en del af deres faglige udvikling. [Skole vil ikke kæmpe mod kunstig intelligens og er gået en anden vej: - Det er et chok for demDen kunstige intelligens er kommet for at blive - og den kan bruges til snyd på et helt nyt niveau. Men i stedet for at være bange for det nye værktøj, har Midtfyns Gymnasium udpeget en af underviserne til AI-koordinator og givet ham 150 timer til at hjælpe eleverne med at bruge det på nye måder.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-37.png)Fyns Amts AvisKaren Mathilde Møller Jørgensen kamjofaa.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2be19907-9e32-4389-a68c-011c6c0c4412_1_90_0_0_6016_3384_1920_1080_63d34030.jpg)](https://faa.dk/faaborg-midtfyn/skole-vil-ikke-kaempe-mod-kunstig-intelligens-og-er-gaaet-en-anden-vej-det-er-et-chok-for-dem?ref=viden.ai) ### Britisk rapport: AI vil ændre jobmarkedet frem mod 2035 URL: https://viden.ai/britisk-rapport-ai-vil-aendre-jobmarkedet-frem-mod-2035/ Last updated: 2025-11-30T07:38:46.000Z En ny rapport fra National Foundation for Educational Research (NFER), *The Skills Imperative 2035*, skriver om, at AI og automatisering frem mod 2035 kan erstatte op mod 10 procent af de britiske job, især inden for lavtuddannede erhverv som håndværk, betjening af maskiner og kontorarbejde. Samtidig forventes en stigende efterspørgsel efter højtuddannede faggrupper. Rapporten understreger, at uddannelsessektoren spiller en afgørende rolle i at forberede fremtidens arbejdsstyrke. Et centralt budskab i rapporten er, at *essential employment skills*, såsom kommunikation, problemløsning, samarbejde og digitale kompetencer, bliver afgørende på tværs af alle jobtyper. AI og teknologi vil ændre mange jobfunktioner i stedet for blot at erstatte dem. Derfor bør undervisning i alle sektorer udvikles, så elever og studerende opnår de fleksible færdigheder, der gør dem i stand til at tilpasse sig et foranderligt arbejdsmarked. [Skills Imperative 2035 Final ReportThis is the final report from The Skills Imperative 2035 programme, a five-year programme funded by the Nuffield Foundation which has investigated how job and skill requirements are likely to change in future.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-38.png)NFERNational Foundation for Educational Research![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nslmfinalreportimagesmaller.jpg)](https://www.nfer.ac.uk/publications/skills-imperative-2035-final-report/?ref=viden.ai) Læs også: [Nye store studier: Kunstig intelligens kan allerede erstatte hver ottende amerikanske medarbejderHåndværkere og kontorfolk er mest udsatte, viser ny forskning.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-11.png)BerlingskeFlora Galtt Frydendal![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/139137440.webp)](https://www.berlingske.dk/oekonomi/nye-store-studier-kunstig-intelligens-kan-allerede-erstatte-hver-ottende-amerikanske-medarbejder?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Teknologiforståelse skal styrke elevernes kritiske blik på AI URL: https://viden.ai/teknologiforstaelse-skal-styrke-elevernes-kritiske-blik-pa-ai/ Last updated: 2025-11-28T19:45:24.000Z I et debatindlæg på Skolemonitor skriver Jeppe Bundsgaard, at det foreløbige udkast til fagplanen for teknologiforståelse i folkeskolen mangler væsentlige elementer. Han understreger, at elever i et digitalt samfund skal kunne gennemskue manipulation, forstå teknologiers opbygning og formål og navigere ansvarligt i en digitaliseret virkelighed. Jeppe Bundsgaard peger blandt andet på nødvendigheden af at undervise i, hvordan digitale svindelnumre og skjulte dagsordener fungerer, og hvilke spørgsmål elever skal kunne stille til afsendere, tekster og digitale grænseflader. Det handler ikke kun om basal mediekritik, men også om at forstå, hvordan data, psykologisk design og forretningsmodeller hænger sammen, især på sociale medier, hvor AI bruges til at fastholde opmærksomhed. [Professor om fagplan til teknologiforståelse: Dette er afgørende at lære eleverneRåudkastet til en fagplan for teknologiforståelse er særlig sparsomt, når det kommer til de kritiske teknologiforståelser, livet i et digitaliseret samfund kræver, lyder det fra Jeppe Bundsgaard.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-28.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F18781456%2F2wmt8r%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fdsc0672-jpg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article18781050.ece?ref=viden.ai) ### Ny TALIS-rapport: Sådan bruger lærerne kunstig intelligens URL: https://viden.ai/ny-talis-rapport-sadan-bruger-laererne-kunstig-intelligens/ Last updated: 2025-11-26T08:20:16.000Z Den nye TALIS-rapport 2024 er netop udgivet og giver et godt indblik i, hvordan kunstig intelligens anvendes i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. TALIS er en international undersøgelse, som kortlægger skolemiljøet og læreres arbejdsvilkår. I Danmark indsamles der viden om både lærere og ledere på tværs af grundskolen og ungdomsuddannelserne. Herunder følger en opsummering af de vigtigste fund omhandlende kunstig intelligens, og der henvises til rapporterne nederst i artiklen. ### Kunstig intelligens på ungdomsuddannelserne Rapporten for ungdomsuddannelserne viser, at 50 % af lærerne på de gymnasiale uddannelser inden for det sidste år har brugt AI i undervisningen eller til at facilitere læring. Kun 35 % af lærerne på erhvervsuddannelserne havde gjort det samme. Det er især de 30-39-årige lærere der har taget teknologien til sig. Anvendelsen varierer dog betydeligt. På erhvervsuddannelserne bruges kunstig intelligens i høj grad til lærernes egen forberedelse, for eksempel til planlægning af undervisningsforløb. Gymnasielærerne bruger det i mindre grad til forberedelse, men er ligesom deres kolleger på erhvervsskolerne begyndt at anvende teknologien til at skabe virkelighedsnære læringssituationer. På erhvervsuddannelserne bruges teknologien desuden oftere til at støtte elever med særlige behov. ![](https://viden.ai/content/images/2025/11/251124-talis-2024-ungdomsuddannelse.webp) Kilde: TALIS 2024 – Ungdomsuddannelser Samtidig viser rapporten, at der er store barrierer. En stor andel af de lærere der ikke bruger kunstig intelligens, angiver manglende viden og kompetencer som årsag. Det gælder hele 78 % af gymnasielærerne og 69 % af erhvervsskolelærerne. ![](https://viden.ai/content/images/2025/11/251124-talis-2024-ungdomsuddannelse2.webp) Kilde: TALIS 2024 – Ungdomsuddannelser Derudover er bekymringer om snyd og ukorrekte svar udbredte, især på gymnasierne hvor 82 % frygter plagiat og 85 % tvivler på, om AI-svarene er korrekte. Rapporten på gymnasieområdet understreger, at der er et klart behov for efteruddannelse, hvis AI skal bruges pædagogisk. ### Kunstig intelligens i grundskolen Rapporten for grundskolen viser, at udbredelsen af kunstig intelligens her ligger på et lavere niveau end på ungdomsuddannelserne. Omkring en tredjedel (36 %) af grundskolelærerne havde i foråret 2024 anvendt AI i undervisningen eller i arbejdet med eleverne. Anvendelsen centrerer sig primært om lærernes egen forberedelse. 54 % af lærerne har anvendt kunstig intelligens til at udarbejde undervisningsplaner eller aktiviteter, mens 47 % har brugt den til at sætte sig ind i nye emner. Til sammenligning har kun ca. en tredjedel brugt værktøjerne til at lade eleverne øve kompetencer i virkelighedsnære situationer, og endnu færre bruger det til feedback eller vurdering. ![](https://viden.ai/content/images/2025/11/Sk--rmbillede-2025-11-26-kl.-08.34.56.webp) Kilde: TALIS 2024 – Grundskole Samtidig peger rapporten på markante barrierer for de lærere, der endnu ikke har taget teknologien i brug. 82 % af lærerne angiver, at de mangler viden og kompetencer til at bruge kunstig intelligens i undervisningen. Dertil kommer, at 41 % føler sig overvældede af tanken om at skulle integrere nye teknologier. ![](https://viden.ai/content/images/2025/11/Sk--rmbillede-2025-11-26-kl.-08.35.04.webp) Kilde: TALIS 2024 – Grundskole Usikkerheden blandt grundskolelærerne er udbredt. Mens 41 % er bekymrede for, at AI giver forkerte svar, og 36 % frygter snyd, er det mest slående den høje andel af ”ved ikke”-svar. Eksempelvis svarer 70 %, at de ikke ved, om AI foreslår uhensigtsmæssige pædagogiske tilgange. Rapporten understreger et stort behov for kompetenceudvikling og afklaring af teknologiens rolle i grundskolen. Læs begge rapporter her: [TALIS 2024TALIS er en international undersøgelse blandt lærere, pædagoger og ledere. Danmark deltog for fjerde gang i undersøgelsen i 2024 sammen med flere end 50 lande.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-3.png)og Undervisningsministeriet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/logo-buvm.png)](https://uvm.dk/ministeriet/internationalt-arbejde/internationale-undersoegelser/talis/talis-2024/?ref=viden.ai) ### Hvad gør lærere, når de mistænker AI-brug i elevers afleveringer? URL: https://viden.ai/hvad-gor-laerere-nar-de-mistaenker-ai-brug-i-elevers-afleveringer/ Last updated: 2025-11-28T19:30:06.000Z På folkeskolen.dk fortæller en engelsklærer og en CFU-konsulent, hvordan de håndterer mistanke om brug af AI i skriftlige opgaver. En undersøgelse foretaget af Microsoft Danmark viser, at 90 % af danske unge mellem 15 og 18 år bruger AI i skolen, og at 59 % anvender det til lektier. Det skaber udfordringer i undervisningen, hvor lærerne må finde en balance mellem kontrol, tillid og pædagogisk udvikling. Flere lærere fortæller, at mange elever bruger AI for at mindske presset og præstere bedre, ikke nødvendigvis for at snyde. Det peger på behovet for en afbalanceret pædagogisk tilgang, som både anerkender teknologiens rolle og styrker elevernes integritet og forståelse for fagligt arbejde. [Hvad gør du, når du mistænker dine elever for at bruge AI?En engelsklærer og en CFU-konsulent kommer med deres bud sammen med en række lærere i tysk og engelsk, som har svaret på spørgsmålet på Facebook.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-4.png)FolkeskolenMaja Plesner![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/gettyimages-1485350551.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/hvad-goer-du-naar-du-mistaenker-dine-elever-for-at-bruge-ai/?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Når chatbotten lyver for dine elever URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-nar-chatbotten-lyver-for-dine-elever/ Last updated: 2025-11-25T06:32:01.000Z Hermed denne uges nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen. Fokus er i denne uge på sprogmodeller, der hallucinerer. I Norge [skriver lektor Jørgen Ulvan Moe i et debatindlæg om](#hallucinationer), hvordan sprogmodeller er designet til at lyde overbevisende og ikke til at tale sandt. Det er derfor vigtigt, at vi inddrager AI som en del af undervisningen. Ellers er eleverne overladt til sig selv. Samtidig skriver Anne Grønlie om, [hvordan det norske Uddannelsesdirektorat har forsøgt at håndtere snyd ved eksamener](#norske-eksamner). Blandt andet har de fået ansatte i direktoratet til at skrive digte, som eleverne efterfølgende skulle analysere. Hun advarer om, at eksamenssystemet er ved at kollapse, fordi myndighederne er handlingslammede. Herhjemme lyder der også advarsler. DataEthics skriver i en ny artikel, at flere af folkeskolernes Chromebooks giver [elever helt ned til 6 år adgang til chatbots uden kontrol](#DataEthics). [Kaare Nielsen peger i Politiken på](#viden), at vi mangler en langsigtet strategi for, hvad vi vil som videnssamfund. Der er heldigvis også konkrete løsninger. Et godt eksempel er en ny, [praktisk bog fra Systime om AI i historieundervisningen](#praktisk). Den viser, hvordan man kan arbejde med kildekritik i en tid, hvor AI hallucinerer. [Et andet nyt tiltag er AI Arenaen](#Arenaen), som er et samarbejde mellem Danish Foundation Models, Digitaliseringsstyrelsen og det franske kulturministerium. Her kan elever teste modeller op mod hinanden, undersøge sprogmodellerne og samtidig diskutere miljøpåvirkningen. I [ugens kommentar](#hypotese) skriver jeg om, hvorfor vi skal lære at behandle ethvert svar fra AI som en hypotese, der skal falsificeres, og hvorfor et svar, der er 95 % korrekt, måske er farligere end et, der er helt forkert. **Her er ugens tre centrale pointer** - **Fejl er en funktion, ikke en fejl** Vi skal stoppe med at vente på den "fejlfri" AI. Hallucinationer er en indbygget del af teknologien, og derfor skal undervisningen fokusere på kritisk sans frem for blind tillid. - **Ukontrolleret udrulning vækker bekymring** DataEthics slår alarm over, at helt unge skoleelever har adgang til chatbots uden aldersverifikation. - **Løsningerne kommer nedefra** Nye bøger og værktøjer som AI Arenaen viser, hvordan man kan arbejde kritisk med AI i undervisningen. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## AI-hallucinationer er kommet for at blive, og det er et undervisningsproblem Jørgen Ulvan Moe, lektor i Vestfold Fylkeskommune, skriver i det norske Utdanningsnytt om et fundamentalt problem ved AI i uddannelse. Hallucinationer er ikke en midlertidig fejl men en permanent del af teknologien. Det virkelige problem er ikke de forkerte svar i sig selv, men det er, at alt for få både elever og lærere forstår, hvor systematisk problemet er. Store sprogmodeller som ChatGPT er trænet til at producere sandsynlig tekst og ikke sandfærdig information. De genererer svar, der ligner fakta, uden at have nogen reel forståelse af, om indholdet faktisk er korrekt. Derfor mener Jørgen Ulvan Moe at elever bør aldrig overlades alene med AI som informationskilde. I stedet bør vi behandle AI-output som et muligt udgangspunkt for videre undersøgelse og aldrig som endegyldig viden. Flere forskere bakker op om behovet for kritisk AI-literacy. Mens metaanalyser viser små til moderate læringseffekter ved chatbot-brug, er forventningerne ofte urealistisk høje. Vi skal fokusere mindre på effektivitet og mere på kritisk og ansvarlig anvendelse. [KI-hallusinasjoner har kommet for å bli – det gjør chatboter utfordrende å bruke i opplæringDebatt: Chatboter hallusinerer. Problemet er ikke bare at KI-verktøy gir feil svar, men at altfor få forstår hvor ofte det skjer.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-30.png)Utdanningsnytt.noJørgen Ulvan Moe![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/462483.jpg)](https://www.utdanningsnytt.no/chatgpt-juks-ki/ki-hallusinasjoner-har-kommet-for-a-bli-det-gjor-chatboter-utfordrende-a-bruke-i-opplaering/462478?ref=viden.ai) --- ## AI truer norske eksamener Anne Grønlie, lektor ved Drammen videregående skole, kritiserer kraftigt de norske myndigheders manglende handling omkring AI og eksamen. I tre år har lærerne advaret, men der findes stadig ingen løsninger, der kan forhindre elever i at snyde med AI - hverken til skriftlige eller mundtlige prøver. Problemet er enkelt, for eleverne har deres egne computere med til eksamen, og eksamensvagterne kan ikke opdage, om de bruger AI. Eleverne kan derfor nemt få AI til at forberede svar hjemmefra og tage dem med til prøven. Situationen presser eleverne til at bruge AI for at følge med karaktermæssigt. Grønlie beskriver, hvordan skolen er blevet fuldstændig overvældet af teknologien. Da regeringen blev konfronteret med kritikken, svarede statssekretær Sindre Lysø vagt og henviste til irrelevante tiltag som mobilforbud i timerne. Uddannelsesdirektoratet (Udir) møder også hård kritik. Kritikken handler både om tidligere fejlslagne eksamensopgaver, hvor elever eksempelvis blev bedt om at analysere digte skrevet af ansatte i direktoratet, og for generelt at være usynlige og handlingslammede i mødet med AI. [Fullstendig overmannet av KI: – HåpløstKunnskapsminister Kari Nessa Nordtun (Ap) er overmannet av kunstig intelligens, og bør snarest vurdere å bruke KI for å legge ned Utdanningsdirektoratet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-touch-180.png)Mediehuset NettavisenErik Stephansen](https://www.nettavisen.no/norsk-debatt/kari-nessa-nordtun-ap-klarer-ikke-a-kontrollere-kunstig-intelligens-i-skolen/o/5-95-2736698?ref=viden.ai) --- ## DataEthics advarer: AI-chatbots i folkeskolen er indført uden kontrol På tænketanken DataEthics skriver Mie Oehlenschlager og Pernille Tranberg om hvordan Google Gemini nu er tilgængelig for børn helt ned til seks år via skolernes Chromebooks. Denne udbredelse er ifølge DataEthics sket uden offentlig debat, pædagogisk stillingtagen eller politisk regulering. Forfatterne rejser særlig bekymring for, hvordan AI overtager centrale dele af elevernes læring, såsom idéudvikling, feedback og tekstproduktion, hvilket kan svække elevernes motivation og evne til at udvikle selvstændige skrive- og tænkeevner. Mie Oehlenschlager og Pernille Tranberg kritiserer desuden, at mens Danmark arbejder på at indføre aldersverifikation på sociale medier, er AI-chatbots som Gemini ikke omfattet af lignende beskyttelse – trods deres potentielt lige så gennemgribende indflydelse. Forfatterne understreger, at det ikke handler om at være imod teknologi, men om at sikre, at børn ikke bliver forsøgsobjekter i en pædagogisk og teknologisk udvikling, vi endnu ikke forstår konsekvenserne af. [Opråb: Danske folkeskoler skal ikke have chatbots på computeren · Dataetisk TænkehandletankChatbots og sprogmodeller ser ud til at være blevet indført i skolerne som standardindstilling for…![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-high-1.png)Dataetisk TænkehandletankMie Oehlenschlager og Pernille Tranberg![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/geminischool-dk.jpg)](https://dataethics.eu/da/opraab-danske-folkeskoler-har-googles-ai-paa-computeren-som-standardindstilling/?ref=viden.ai) --- ## Danmark risikerer at miste sin vidensposition I et debatindlæg i Politiken kritiserer Kaare Nielsen den nuværende danske uddannelsespolitik for at være styret af kortsigtet ideologi og en manglende forståelse for fremtidens behov. Han understreger, at Danmark som videnssamfund bør investere massivt i uddannelse, forskning og nye teknologier som kunstig intelligens for at sikre både velfærd, velstand og uafhængighed i en globaliseret verden. Kaare Nielsen fremhæver, at andre lande, især Kina, satser strategisk på innovation og avanceret teknologi, herunder kunstig intelligens, hvilket giver dem et betydeligt forspring. I Danmark ser vi derimod et reduceret optag på universiteterne, færre specialister og forkortede uddannelser, hvilket ifølge ham strider mod behovene i både nutiden og fremtiden. I stedet opfordrer han til en ny national vision for uddannelse, som forener stærke faglige miljøer med brede og inkluderende uddannelsesmuligheder, og som samtidig tager teknologiske forandringer som kunstig intelligens alvorligt. [Dum, dummere, dansk uddannelsespolitikDebatindlæg | Læs Politikens mange forskellige debatindlæg. Det enkelte indlæg er udtryk for skribentens holdning. Du kan også få bragt dit debatindlæg.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-20.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/WEBfile775rryexk78q58vqm4y)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10619054/Dum-dummere-dansk-uddannelsespolitik?ref=viden.ai) --- ## Praktisk guide til AI i historie Gymnasielærer Lars Due Arnov og folkeskolelærer Esben Bækkelund Jensen har udgivet bogen *AI i historie – Praksis og øvelser*, som giver historielærere konkrete redskaber til at integrere AI i undervisningen. Bogen er deres svar på lærernes efterspørgsel efter praktisk vejledning og didaktisk støtte. AI er allerede en del af mange elevers hverdag, men brugen er ofte ubevidst og ukritisk. Derfor bør historieundervisningen både udforske AI som læringsredskab og som genstand for kritisk analyse. Det er en naturlig kobling i et fag, hvor kildekritik spiller en central rolle. Lars Due Arnov understreger, at eleverne skal forstå, hvordan AI genererer sine svar, og de skal lære at undersøge og udfordre chatbotternes output på en kritisk måde. Det første kapitel af bogen samt fire øvelser er frit tilgængelige [på bogens hjemmeside](https://aiihistorie.systime.dk/?ref=viden.ai). Kræver gratis login. [Lærere skriver bog med konkrete AI-opgaver i historie: Og råd til hvor ofte eleverne må bruge computerenLærerne vil gerne inddrage kunstig intelligens i undervisningen, men efterspørger konkrete opgaver. Så dem er to lærere på vej med i ny bog.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-3.png)FolkeskolenAndreas Brøns Riise![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/design-uden-navn-6.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/laerere-skriver-bog-med-konkrete-ai-opgaver-i-historie-og-raad-til-hvor-ofte-eleverne-maa-have-computeren-aaben/?ref=viden.ai) --- ## AI Arenaen skal styrke elevers kritiske blik på AI AI Arenaen er et gratis værktøj, udviklet i et samarbejde mellem Danish Foundation Models, Digitaliseringsstyrelsen og det franske kulturministerium. Formålet er at give brugerne mulighed for at teste og sammenligne svar fra forskellige AI-modeller uden at vide, hvilke modeller der svarer. På den måde kan brugerne øve deres kritiske tænkning, opdage forskelle i kvalitet og relevans og lære, hvordan forskellige AI-modeller håndterer de samme spørgsmål. ![](https://viden.ai/content/images/2025/11/chatbot-screenshot-da.webp) Arenaen fungerer samtidig som et læringsmiljø, hvor brugerne får indsigt i miljøpåvirkningen af deres forespørgsler og bliver bevidste om generativ AI i praksis. Platformen kan bruges som et pædagogisk redskab i undervisningen, hvor lærere kan introducere elever og studerende til, hvordan AI fungerer og hvordan man vurderer og sammenligner forskellige svar. Prøv AI Arenaen her: [Arenaen - compar:IA, arenaen for AI-chatbotscompar:IA er et værktøj, der gør det muligt at sammenligne forskellige samtale-AI-modeller blindt, øge bevidstheden om problemerne omkring generativ AI (pluralitet, bias, miljøpåvirkning) og hjælpe med at opbygge datasæt for sprogpræferencer for sprog med færre ressourcer.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-27.svg)Den Franske Republik](https://ai-arenaen.dk/product/comparator?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: AI-svaret er en hypotese, ikke et facit Sidste uges nyhedsbillede var paradoksalt. På den ene side har vi sprogmodeller med indbyggede hallucinationer. De lyver ikke med vilje, men de udtaler sig usandt med så stor selvsikkerhed, at selv eksperter kan komme i tvivl. På den anden side kunne vi læse, at børn helt ned til 6 år har adgang til disse "hallucinerende maskiner" via deres skolecomputere, helt uden at vi har haft en debat om det. Når vi er ude at holde oplæg om AI, taler vi ofte om, hvordan man sikrer, at et svar fra AI rent faktisk er et godt svar. Det kræver nemlig både stor faglig viden og skarp kildekritik at vurdere kvaliteten. Claus plejer at sige, at vi bør lære at se ethvert svar, uanset hvor autoritativt det virker, som en hypotese, der skal testes og forsøges falsificeret, snarere end en etableret sandhed. Hvis vi tilgår teknologien på den måde, vender vi dens største svaghed, hallucinationerne, til en pædagogisk styrke. For så bliver opgaven ikke at få svaret fra AI’en, men at bruge sin faglighed til at efterprøve det. Det er her, den virkelige læring ligger. Men her lurer en anden fare. Som lingvisten Emily Bender skriver, er et system, der har ret 95 % af tiden, måske farligere end et, der kun rammer plet 50 % af tiden. Når teknologien er så præcis, stoler vi nemlig blindt på outputtet, og vi glemmer at tjekke de sidste 5 %, hvor fejlene gemmer sig. Og selv hvis svaret fra chatbotten er korrekt, mister vi noget væsentligt undervejs. Nemlig muligheden for at opbygge den informationskompetence, der opstår, når man selv søger, vurderer og sammenholder viden. Netop den udfordring har Claus undersøgt nærmere i en artikel om de nye AI-søgemaskiner, som du kan læse her: [En ny informationsalder: AI-søgemaskinerAI-søgemaskiner er blevet en del af hverdagen for danske elever, men er det en bekymrende udvikling? En ny undersøgelse viser, at 85 % af de studerende bruger ChatGPT til at søge information. Det kræver nye kompetencer at navigere i denne digitale virkelighed.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-57.png)Viden.AIClaus Scheuer-Larsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nanoben_Blue_resonance_in_education._resonance_resonance_resona_ffee9a03-985b-4307-98fd-b1e5d9cd53b3-1.webp)](https://viden.ai/informationsalder-ai-sogemaskiner/) ### AI Arenaen skal styrke elevers kritiske blik på AI URL: https://viden.ai/ai-arenaen-skal-styrke-elevers-kritiske-blik-pa-ai/ Last updated: 2025-11-24T08:37:07.000Z AI Arenaen er et gratis værktøj, udviklet i et samarbejde mellem Danish Foundation Models, Digitaliseringsstyrelsen og det franske kulturministerium. Formålet er at give brugerne mulighed for at teste og sammenligne svar fra forskellige AI-modeller uden at vide, hvilke modeller der svarer. På den måde kan brugerne øve deres kritiske tænkning, opdage forskelle i kvalitet og relevans og lære, hvordan forskellige AI-modeller håndterer de samme spørgsmål. Arenaen fungerer samtidig som et læringsmiljø, hvor brugerne får indsigt i miljøpåvirkningen af deres forespørgsler og bliver bevidste om generativ AI i praksis. Platformen kan bruges som et pædagogisk redskab i undervisningen, hvor lærere kan introducere elever og studerende til, hvordan AI fungerer og hvordan man vurderer og sammenligner forskellige svar. Prøv AI Arenaen her: [Arenaen - compar:IA, arenaen for AI-chatbotscompar:IA er et værktøj, der gør det muligt at sammenligne forskellige samtale-AI-modeller blindt, øge bevidstheden om problemerne omkring generativ AI (pluralitet, bias, miljøpåvirkning) og hjælpe med at opbygge datasæt for sprogpræferencer for sprog med færre ressourcer.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-27.svg)Den Franske Republik![](https://comparia.beta.gouv.fr/thumbnail-comparia.png)](https://ai-arenaen.dk/product/comparator?ref=viden.ai) ### AI-hallucinationer er kommet for at blive, og det er et undervisningsproblem URL: https://viden.ai/ai-hallucinationer-er-kommet-for-at-blive-og-det-er-et-undervisningsproblem/ Last updated: 2025-11-23T12:32:43.000Z Jørgen Ulvan Moe, lektor i Vestfold Fylkeskommune, skriver i det norske Utdanningsnytt om et fundamentalt problem ved AI i uddannelse. Hallucinationer er ikke en midlertidig fejl men en permanent del af teknologien. Det virkelige problem er ikke de forkerte svar i sig selv, men det er, at alt for få både elever og lærere forstår, hvor systematisk problemet er. Store sprogmodeller som ChatGPT er trænet til at producere sandsynlig tekst og ikke sandfærdig information. De genererer svar, der ligner fakta, uden at have nogen reel forståelse af, om indholdet faktisk er korrekt. Derfor mener Jørgen Ulvan Moe at elever bør aldrig overlades alene med AI som informationskilde. I stedet bør vi behandle AI-output som et muligt udgangspunkt for videre undersøgelse og aldrig som endegyldig viden. Flere forskere bakker op om behovet for kritisk AI-literacy. Mens metaanalyser viser små til moderate læringseffekter ved chatbot-brug, er forventningerne ofte urealistisk høje. Vi skal fokusere mindre på effektivitet og mere på kritisk og ansvarlig anvendelse. [KI-hallusinasjoner har kommet for å bli – det gjør chatboter utfordrende å bruke i opplæringDebatt: Chatboter hallusinerer. Problemet er ikke bare at KI-verktøy gir feil svar, men at altfor få forstår hvor ofte det skjer.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-30.png)Utdanningsnytt.noJørgen Ulvan Moe![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/462483.jpg)](https://www.utdanningsnytt.no/chatgpt-juks-ki/ki-hallusinasjoner-har-kommet-for-a-bli-det-gjor-chatboter-utfordrende-a-bruke-i-opplaering/462478?ref=viden.ai) ### Praktisk guide til AI i historie URL: https://viden.ai/praktisk-guide-til-ai-i-historie/ Last updated: 2025-11-22T09:38:22.000Z Gymnasielærer Lars Due Arnov og folkeskolelærer Esben Bækkelund Jensen har udgivet bogen *AI i historie – Praksis og øvelser*, som giver historielærere konkrete redskaber til at integrere AI i undervisningen. Bogen er deres svar på lærernes efterspørgsel efter praktisk vejledning og didaktisk støtte. AI er allerede en del af mange elevers hverdag, men brugen er ofte ubevidst og ukritisk. Derfor bør historieundervisningen både udforske AI som læringsredskab og som genstand for kritisk analyse. Det er en naturlig kobling i et fag, hvor kildekritik spiller en central rolle. Lars Due Arnov understreger, at eleverne skal forstå, hvordan AI genererer sine svar, og de skal lære at undersøge og udfordre chatbotternes output på en kritisk måde. Det første kapitel af bogen samt fire øvelser er frit tilgængelige [på bogens hjemmeside](https://aiihistorie.systime.dk/?ref=viden.ai). Kræver gratis login. [Lærere skriver bog med konkrete AI-opgaver i historie: Og råd til hvor ofte eleverne må bruge computerenLærerne vil gerne inddrage kunstig intelligens i undervisningen, men efterspørger konkrete opgaver. Så dem er to lærere på vej med i ny bog.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-3.png)FolkeskolenAndreas Brøns Riise![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/design-uden-navn-6.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/laerere-skriver-bog-med-konkrete-ai-opgaver-i-historie-og-raad-til-hvor-ofte-eleverne-maa-have-computeren-aaben/?ref=viden.ai) ### DataEthics advarer: AI-chatbots i folkeskolen er indført uden kontrol URL: https://viden.ai/dataethics-advarer-ai-chatbots-i-folkeskolen-er-indfort-uden-kontrol/ Last updated: 2025-11-22T09:11:51.000Z På tænketanken DataEthics skriver Mie Oehlenschlager og Pernille Tranberg om hvordan Google Gemini nu er tilgængelig for børn helt ned til seks år via skolernes Chromebooks. Denne udbredelse er ifølge DataEthics sket uden offentlig debat, pædagogisk stillingtagen eller politisk regulering. Forfatterne rejser særlig bekymring for, hvordan AI overtager centrale dele af elevernes læring, såsom idéudvikling, feedback og tekstproduktion, hvilket kan svække elevernes motivation og evne til at udvikle selvstændige skrive- og tænkeevner. Mie Oehlenschlager og Pernille Tranberg kritiserer desuden, at mens Danmark arbejder på at indføre aldersverifikation på sociale medier, er AI-chatbots som Gemini ikke omfattet af lignende beskyttelse – trods deres potentielt lige så gennemgribende indflydelse. Forfatterne understreger, at det ikke handler om at være imod teknologi, men om at sikre, at børn ikke bliver forsøgsobjekter i en pædagogisk og teknologisk udvikling, vi endnu ikke forstår konsekvenserne af. [Opråb: Danske folkeskoler skal ikke have chatbots på computeren · Dataetisk TænkehandletankChatbots og sprogmodeller ser ud til at være blevet indført i skolerne som standardindstilling for…![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-high-1.png)Dataetisk TænkehandletankMie Oehlenschlager og Pernille Tranberg![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/geminischool-dk.jpg)](https://dataethics.eu/da/opraab-danske-folkeskoler-har-googles-ai-paa-computeren-som-standardindstilling/?ref=viden.ai) ### Danmark risikerer at miste sin vidensposition URL: https://viden.ai/danmark-risikerer-at-miste-sin-vidensposition/ Last updated: 2025-11-20T11:40:49.000Z I et debatindlæg i Politiken kritiserer Kaare Nielsen den nuværende danske uddannelsespolitik for at være styret af kortsigtet ideologi og en manglende forståelse for fremtidens behov. Han understreger, at Danmark som videnssamfund bør investere massivt i uddannelse, forskning og nye teknologier som kunstig intelligens for at sikre både velfærd, velstand og uafhængighed i en globaliseret verden. Kaare Nielsen fremhæver, at andre lande, især Kina, satser strategisk på innovation og avanceret teknologi, herunder kunstig intelligens, hvilket giver dem et betydeligt forspring. I Danmark ser vi derimod et reduceret optag på universiteterne, færre specialister og forkortede uddannelser, hvilket ifølge ham strider mod behovene i både nutiden og fremtiden. I stedet opfordrer han til en ny national vision for uddannelse, som forener stærke faglige miljøer med brede og inkluderende uddannelsesmuligheder, og som samtidig tager teknologiske forandringer som kunstig intelligens alvorligt. *Bragt i den trykte udgave af Politiken den 20\. november 2025, sektion 2 (Kultur), side 7 (Debat).* ### AI truer norske eksamener URL: https://viden.ai/ai-truer-norske-eksamener/ Last updated: 2025-11-22T10:00:37.000Z Anne Grønlie, lektor ved Drammen videregående skole, kritiserer kraftigt de norske myndigheders manglende handling omkring AI og eksamen. I tre år har lærerne advaret, men der findes stadig ingen løsninger, der kan forhindre elever i at snyde med AI - hverken til skriftlige eller mundtlige prøver. Problemet er enkelt, for eleverne har deres egne computere med til eksamen, og eksamensvagterne kan ikke opdage, om de bruger AI. Eleverne kan derfor nemt få AI til at forberede svar hjemmefra og tage dem med til prøven. Situationen presser eleverne til at bruge AI for at følge med karaktermæssigt. Grønlie beskriver, hvordan skolen er blevet fuldstændig overvældet af teknologien. Da regeringen blev konfronteret med kritikken, svarede statssekretær Sindre Lysø vagt og henviste til irrelevante tiltag som mobilforbud i timerne. Uddannelsesdirektoratet (Udir) møder også hård kritik. Kritikken handler både om tidligere fejlslagne eksamensopgaver, hvor elever eksempelvis blev bedt om at analysere digte skrevet af ansatte i direktoratet, og for generelt at være usynlige og handlingslammede i mødet med AI. [Fullstendig overmannet av KI: – HåpløstKunnskapsminister Kari Nessa Nordtun (Ap) er overmannet av kunstig intelligens, og bør snarest vurdere å bruke KI for å legge ned Utdanningsdirektoratet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-touch-180.png)Mediehuset NettavisenErik Stephansen![](https://g.acdn.no/obscura/API/dynamic/r1/ece5/tr_2000_2000_s_f/1763580900000/nett/2025/11/19/20/Kopi%2Bav%2BNorsk%2Bdebatt%2B%289%29.jpg?chk=A39CC3)](https://www.nettavisen.no/norsk-debatt/kari-nessa-nordtun-ap-klarer-ikke-a-kontrollere-kunstig-intelligens-i-skolen/o/5-95-2736698?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Når AI skaber mere bureaukrati URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-nar-ai-skaber-mere-bureaukrati/ Last updated: 2025-11-18T07:09:19.000Z Her er denne uges nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen. Når vi taler om AI, ser mange muligheder i at bruge teknologien til at spare tid og undgå unødigt bureaukrati. [En ny undersøgelse fra USA peger dog i en anden retning](#usa), da flere skoler er begyndt at modtage AI-genererede klager fra forældre. Det tager måske kun 30 sekunder at skrive sådan en klage, men det kan tage flere timer at udrede de juridiske aspekter i den. [Ugens kommentar](##klager) dykker lidt mere ned i, hvad der sker, når AI bruges til at sende klager, og hvilke udfordringer det skaber. Herhjemme opfordrer tre undervisere i et indlæg i Uddannelsesmonitor til at bruge den nye eksamensbekendtgørelse til [at rydde op i reglerne og skabe plads til tillid frem for kontrol.](#eksamen) Der er stadig behov for handling, og formanden for PROSA[ skriver i et debatindlæg](#prosa), at AI bør sættes på skoleskemaet. Endelig følger vi op på sidste uges debat. [En gymnasielærer svarer i denne uge igen](#viden) med et forsvar for fordybelse, faglig nysgerrighed og det menneskelige nærvær, som teknologien aldrig kan erstatte. I sidste uge udgav jeg en ny artikel på bloggen, der handler om, hvad der sker, når *AI begynder at rette sin egen kode for at blive en bedre version af sig selv.* Det er lidt at spå om fremtiden og om, hvordan AI måske kan komme til at påvirke undervisningen. Men nogle gange skal vi også tænde det lange lys for at forstå, hvor vi måske er på vej hen. Du kan læse den her: [Huxley-Gödel-maskinen: Når AI lærer at lære og udfordrer undervisningenForskere fra KAUST har præsenteret en ny type AI, som kan omskrive og forbedre sin egen kode. Den kaldes Huxley-Gödel-maskinen og markerer et afgørende skridt mod en form for intelligens, som ikke blot lærer, men lærer at lære.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-56.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ezgif-80ee47ec0d693495.webp)](https://viden.ai/huxley-godel-maskinen-nar-ai-laerer-at-laere-og-udfordrer-undervisningen/) **Her er ugens centrale pointer:** - **AI skaber nyt bureaukrati** Forestillingen om, at AI sparer tid, udfordres af en ny tendens fra USA, hvor teknologien bruges til at generere lange, juridiske klager mod skoler. Det skaber en ubalance, hvor det er gratis at klage, men dyrt at behandle sagen. - **Kampen om AI i skolen** Mens elever efterlyser fornyelse, fastholder lærere, at klassisk viden og teknologifrie rum er forudsætningen for netop at kunne forholde sig kritisk til den digitale udvikling. God læselyst med nyhedsbrevet --- ## USA: Flere skoler modtager AI-genererede klager En ny undersøgelse fra EdWeek Research Center viser, at en stigende andel undervisere oplever at modtage klager, som de mener er udarbejdet ved hjælp af AI. 6% af de adspurgte undervisere er sikre på, at de har modtaget en AI-genereret klage, mens yderligere 10% har mistanke om det, men uden at kunne bevise det. Det er især skole- og distriktsledere, der rapporterer at have modtaget disse klager. Henholdsvis 16% og 19% angiver, at det helt sikkert er sket. Blandt lærere er det kun 2%, der er sikre på, at de har modtaget en AI-genereret klage. Mange oplever, at AI-genererede klager ofte er lange, juridisk formulerede og indeholder komplekse anklager, som kræver betydelige ressourcer og juridisk vurdering at besvare. Et konkret eksempel fra en skoleleder viser, at en klage, som tidligere kunne besvares på 15 minutter, nu kan tage op til fire timer, eksklusive den tid en advokat bruger på sagen. En fjerdedel af de adspurgte undervisere oplever, at det tager længere tid at besvare klager, som formodes at være AI-genererede. [Schools Are Fielding Complaints Generated by AI. How You Can TellEducators shared their experiences with this challenge in a recent EdWeek Research Center survey.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-156.png)Education WeekArianna Prothero![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/90-7)](https://www.edweek.org/technology/schools-are-fielding-complaints-generated-by-ai-how-you-can-tell/2025/11?ref=viden.ai) --- ## Undervisere: Afbureaukratisér eksamen i gymnasiet Calina Fuglsang-Damgaard, Kåre Blinkenberg og Bodil-Marie Gade, som alle er undervisere og medlemmer af GL’s Uddannelsesudvalg, skriver i *Uddannelsesmonitor*, at den nye, samlede eksamensbekendtgørelse bør bruges som en anledning til at forenkle og modernisere eksamenssystemet. De peger på behovet for færre bureaukratiske regler samt for klare og ensartede rammer for overvågning og brug af digitale hjælpemidler, og de advarer mod at anvende censorer uden pædagogisk baggrund. Eksempelvis er reglerne for adgang til internettet under eksamen både komplicerede og administrativt tunge. De foreslår en forenkling, hvor eleverne må bruge materialer fra undervisningen, så længe det ikke omfatter adgang til generativ AI eller mulighed for kommunikation. Afslutningsvis efterlyser de, at eksamensformen i højere grad afspejler den faktiske undervisning og giver større plads til tillid og faglighed. [Undervisere: Afbureaukratisér eksamen i gymnasietDet ærgrer os, at man ikke benytter lejligheden til i højere grad at rydde op i overflødigt bureaukrati på eksamensområdet. Med nogle få justeringer ville man kunne lette arbejdet på skolerne.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-24.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article18741553.ece?ref=viden.ai) --- ## Prosa: AI skal på skoleskemaet Niels Bertelsen, formand for Prosa (Forbundet af It-professionelle), opfordrer i en kommentar undervisningsministeren og digitaliseringsministeren til at prioritere teknologiforståelse og AI i folkeskolen. Ifølge Niels Bertelsen er AI og især sprogmodeller som ChatGPT allerede blevet en integreret del af unges hverdag, både i skolelivet og i fritiden. Det betyder, at det ikke længere handler om, hvorvidt elever skal bruge AI, men hvordan de lærer at bruge den rigtigt og ansvarligt. Niels Bertelsen kritiserer, at Danmark mangler en strategi for at integrere AI i undervisningen, og han fremhæver, at andre lande som USA og England allerede er længere fremme. [Hvis vi vil klæde børnene på til fremtiden, skal AI på skoleskemaet - AltingetSprogmodeller og kunstig intelligens er allerede en del af børns hverdag. Spørgsmålet er ikke, om de skal bruge teknologien, men om de lærer at bruge den rigtigt, skriver Niels Bertelsen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-155.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/147533.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/prosa-saet-teknologi-paa-skoleskemaet?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Gymnasielærer: Viden og nærvær er stadig fundamentet i en moderne skole Gymnasielærer Lene Svanholm Rosenbeck svarer i et debatindlæg i Politiken på gymnasieelev [Alexander Kruse Hansens kritik af, at undervisningen i gymnasiet ikke følger med samfundets udvikling](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10608626/Vi-bliver-undervist-som-om-verden-st%C3%A5r-stille?ref=viden.ai). Hun anerkender elevens engagement, men afviser kritikken og forklarer, hvorfor klassisk faglighed stadig er nødvendig og relevant. Hun understreger især, at undervisningen i fag som økonomi og grammatik ikke blot består af udenadslære, men formidler viden, der giver eleverne redskaber til at forstå og forholde sig kritisk til samfundet. Undervisning i spanske bøjningsformer bidrager for eksempel til at styrke sproglig selvtillid og evnen til at klare sig uden teknologiske hjælpemidler. I debatindlægget forsvarer hun desuden beslutningen om i visse undervisningssituationer at minimere brugen af teknologi for at skabe nærvær, fællesskab og fordybelse. Samtidig afviser hun idéen om at erstatte lærere med AI og fastholder, at undervisning først og fremmest handler om menneskelige møder og kritisk tænkning. [Gymnasielærer:Tak for at minde mig om, hvor vigtigt mit arbejde erDebatindlæg | Læs Politikens mange forskellige debatindlæg. Det enkelte indlæg er udtryk for skribentens holdning. Du kan også få bragt dit debatindlæg.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-19.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file79fi6j0elyd1kemiubvp-1)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10617857/Tak-for-at-minde-mig-om-hvor-vigtigt-mit-arbejde-er?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Når AI klager Når elever eller forældre bruger AI til at generere en klage, står vi som uddannelsesinstitution over for at skulle bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at behandle den. Det er en problemstilling, jeg er sikker på, at mange ledere kan genkende, for vi ser det allerede i Danmark. Før i tiden krævede en lang, velformuleret klage en stor indsats fra afsenderen. I dag kræver det blot en prompt på 30 sekunder. Men for modtageren tager det stadig flere timer at læse, forstå og juridisk vurdere indholdet. Risikoen er, at vi ender i et administrativt våbenkapløb, hvor skolerne føler sig tvunget til også at bruge AI for overhovedet at kunne følge med i sagsbehandlingen. Men hvis vi ender dér, hvor en AI skriver klagen, og en anden AI skriver svaret, har vi i høj grad mistet den menneskelige dømmekraft og relation, som skolen bygger på. Man kan selvfølgelig vende den om og sige, at det giver en mulighed for, at de forældre, der ikke er så bogligt stærke, også kan formulere en skarp klage. Sådan er det med teknologi, og der er altid både udfordringer og muligheder. Men konsekvensen er, at der uundgåeligt skal afsættes mere tid til sagsbehandling. Her ser jeg en effektiv løsning i at indkalde afsenderen af AI-klagen til et fysisk møde. Det fysiske rum er stadig fri for kunstige formuleringer, og her kan vi tale om det, sagen egentlig handler om. ### Undervisere: Afbureaukratisér eksamen i gymnasiet URL: https://viden.ai/undervisere-afbureaukratiser-eksamen-i-gymnasiet/ Last updated: 2025-11-17T18:38:49.000Z Calina Fuglsang-Damgaard, Kåre Blinkenberg og Bodil-Marie Gade, som alle er undervisere og medlemmer af GL’s Uddannelsesudvalg, skriver i *Uddannelsesmonitor*, at den nye, samlede eksamensbekendtgørelse bør bruges som en anledning til at forenkle og modernisere eksamenssystemet. De peger på behovet for færre bureaukratiske regler samt for klare og ensartede rammer for overvågning og brug af digitale hjælpemidler, og de advarer mod at anvende censorer uden pædagogisk baggrund. Eksempelvis er reglerne for adgang til internettet under eksamen både komplicerede og administrativt tunge. De foreslår en forenkling, hvor eleverne må bruge materialer fra undervisningen, så længe det ikke omfatter adgang til generativ AI eller mulighed for kommunikation. Afslutningsvis efterlyser de, at eksamensformen i højere grad afspejler den faktiske undervisning og giver større plads til tillid og faglighed. [Undervisere: Afbureaukratisér eksamen i gymnasietDet ærgrer os, at man ikke benytter lejligheden til i højere grad at rydde op i overflødigt bureaukrati på eksamensområdet. Med nogle få justeringer ville man kunne lette arbejdet på skolerne.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-24.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F18746458%2Ff7k8c6%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fadadaada-png)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article18741553.ece?ref=viden.ai) ### USA: Flere skoler modtager AI-genererede klager URL: https://viden.ai/usa-flere-skoler-modtager-ai-genererede-klager/ Last updated: 2025-11-16T07:52:29.000Z En ny undersøgelse fra EdWeek Research Center viser, at en stigende andel undervisere oplever at modtage klager, som de mener er udarbejdet ved hjælp af AI. 6% af de adspurgte undervisere er sikre på, at de har modtaget en AI-genereret klage, mens yderligere 10% har mistanke om det, men uden at kunne bevise det. Det er især skole- og distriktsledere, der rapporterer at have modtaget disse klager. Henholdsvis 16% og 19% angiver, at det helt sikkert er sket. Blandt lærere er det kun 2%, der er sikre på, at de har modtaget en AI-genereret klage. Mange oplever, at AI-genererede klager ofte er lange, juridisk formulerede og indeholder komplekse anklager, som kræver betydelige ressourcer og juridisk vurdering at besvare. Et konkret eksempel fra en skoleleder viser, at en klage, som tidligere kunne besvares på 15 minutter, nu kan tage op til fire timer, eksklusive den tid en advokat bruger på sagen. En fjerdedel af de adspurgte undervisere oplever, at det tager længere tid at besvare klager, som formodes at være AI-genererede. [Schools Are Fielding Complaints Generated by AI. How You Can TellEducators shared their experiences with this challenge in a recent EdWeek Research Center survey.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-156.png)Education WeekArianna Prothero![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/90-7)](https://www.edweek.org/technology/schools-are-fielding-complaints-generated-by-ai-how-you-can-tell/2025/11?ref=viden.ai) ### Gymnasielærer: Viden og nærvær er stadig fundamentet i en moderne skole URL: https://viden.ai/gymnasielaerer-viden-og-naervaer-er-stadig-fundamentet-i-en-moderne-skole/ Last updated: 2025-11-16T07:24:36.000Z Gymnasielærer Lene Svanholm Rosenbeck svarer i et debatindlæg i Politiken på gymnasieelev [Alexander Kruse Hansens kritik af, at undervisningen i gymnasiet ikke følger med samfundets udvikling](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10608626/Vi-bliver-undervist-som-om-verden-st%C3%A5r-stille?ref=viden.ai). Hun anerkender elevens engagement, men afviser kritikken og forklarer, hvorfor klassisk faglighed stadig er nødvendig og relevant. Hun understreger især, at undervisningen i fag som økonomi og grammatik ikke blot består af udenadslære, men formidler viden, der giver eleverne redskaber til at forstå og forholde sig kritisk til samfundet. Undervisning i spanske bøjningsformer bidrager for eksempel til at styrke sproglig selvtillid og evnen til at klare sig uden teknologiske hjælpemidler. I debatindlægget forsvarer hun desuden beslutningen om i visse undervisningssituationer at minimere brugen af teknologi for at skabe nærvær, fællesskab og fordybelse. Samtidig afviser hun idéen om at erstatte lærere med AI og fastholder, at undervisning først og fremmest handler om menneskelige møder og kritisk tænkning. [Gymnasielærer:Tak for at minde mig om, hvor vigtigt mit arbejde erDebatindlæg | Læs Politikens mange forskellige debatindlæg. Det enkelte indlæg er udtryk for skribentens holdning. Du kan også få bragt dit debatindlæg.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-19.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file79fi6j0elyd1kemiubvp-1)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10617857/Tak-for-at-minde-mig-om-hvor-vigtigt-mit-arbejde-er?ref=viden.ai) ### Huxley-Gödel-maskinen: Når AI lærer at lære og udfordrer undervisningen URL: https://viden.ai/huxley-godel-maskinen-nar-ai-laerer-at-laere-og-udfordrer-undervisningen/ Last updated: 2025-11-13T07:36:53.000Z Denne artikel tager udgangspunkt i en forskningsartikel fra [KAUST](https://www.kaust.edu.sa/en/?ref=viden.ai), som i sidste uge offentliggjorde en interessant udgivelse om visionen for en ny type Gödel-maskine. Det bliver måske en smule fremtidsorienteret, men udgivelsen fra KAUST var en af dem, jeg personligt har ventet på. Grundlæggende er det nye: > *AI som retter sin egen kode for at blive en bedre AI*. Ok, læs lige det igen, og vent med at blive alt for skræmt. Jeg gengiver de vigtigste pointer fra artiklen og forklarer baggrunden. Det er den mere tekniske del, som jeg efterfølgende sætter ind i en undervisningskontekst. Det hele har måske et strejf af filosofi, men der er god grund til at tage denne nye mulighed alvorligt. Om ikke andet, så blot for at vide, hvor udviklingen inden for AI bevæger sig hen. Hvis du er politiker, uddannelsesforsker eller blot nysgerrig på lovgivningen omkring AI, giver denne artikel helt sikkert stof til eftertanke. Inden vi kommer så langt, skal vi se nærmere på, hvad Gödel-maskinen egentlig er. Hvis du synes, at AI allerede er imponerende, vil næste generation formentlig overraske dig, for den er langt mere end en ny version af ChatGPT. ### Gödel maskinen Gödel-maskinen skal forstås som en teoretisk idé, der ofte tilskrives AI-forskeren Jürgen Schmidhuber. Konceptet er grundlæggende en selvforbedrende AI, som kan analysere og omskrive sin egen kildekode for at optimere sig selv. Den oprindelige idé, som både er genial og umulig, var, at maskinen kun måtte ændre sig selv, hvis den formelt kunne bevise, at ændringen ville forbedre den på lang sigt. Det lyder måske simpelt, men man kan ikke bevise effekten af en ændring, før den er blevet afprøvet. Dette betyder at hver gang koden køres, bliver den teknisk set en bedre eller dårligere version af sig selv. Nyere idéer løsner op for det umulige krav om bevis og udforsker flere forskellige retninger. Et eksempel er Darwin-Gödel-maskinen (DGM), som fjerner kravet om formelt bevis og i stedet introducerer empirisk validering. Her lader man AI’en skabe en ny version af sig selv og tester derefter, hvilken der klarer sig bedst i en række opgaver. Alle versioner gemmes i et arkiv, som bruges til at sikre, at modellen ikke sidder fast i en uhensigtsmæssig evolutionær udvikling. Det er et interessant koncept, som bygger på idéen om, at den stærkeste overlever. Udfordringen er dog, at den kun vurderer, om agenten præsterer godt her og nu. Hvor Darwin-Gödel-maskinen primært fokuserer på den enkelte agents præstation, har Huxley-Gödel-maskinen (HGM) fra KAUST en langt mere vild tilgang. ### Huxley-Gödel maskinen (HGM) Huxley-Gödel-maskine bygger på idéen om, at en AI-agent godt kan klare en test perfekt her og nu, men alligevel være dårlig til at skabe intelligente efterkommere. Dette kalder de et misforhold mellem metaproduktivitet og præstation. Problemet med det umulige bevis i Gödel-maskinen forsøger de at løse ved at indføre en ny måleenhed, kaldet Clade Metaproductivity (CMP). CMP måler det langsigtede potentiale, og derfor er maskinen ikke optaget af, hvordan den enkelte agent klarer sig her og nu. I stedet vurderes den samlede succes for hele slægten. Derfor favoriseres de stamfædre, hvis slægt over tid har været bedst til at forbedre sig. Grundlæggende svarer det til, at en lærer ikke vurderer, hvor godt eleverne klarer sig i dag, men snarere, hvor gode de bliver til selv at lære videre. Systemet satser dermed på den elev, der lærer at lære, frem for den elev, der bare terper til testen. Man kunne sige, at hvis Darwin-Gödel-maskinen handler om “survival of the fittest”, så handler Huxley-Gödel-maskinen om “survival of the fittest family”. ## Huxley-Gödel-maskinens muligheder og påvirkning af undervisningen De AI-systemer, vi ser i undervisningen i dag, er statiske, trækker på data fra store sprogmodeller og følger en forholdsvis fast struktur. I de store sprogmodeller har vi naturligvis ikke fuld kontrol over outputtet, men det er nogenlunde ens ved samme forespørgsel. Imens ser vi at nogle af de nyere systemer er begyndt at tilføje hukommelse og kan dermed bruge tidligere interaktioner til at skabe mere personlige svar. Det er denne type systemer, vi har i dag, men fremtidens AI-systemer vil rumme en helt ny type intelligens, der *rekursivt kan forbedre sin egen evne til at lære.* Man kan også formulere det: **ChatGPT/Claude** \= En færdiguddannet ekspert, der bruger det, den har lært. **Huxley-Gödel-maskinen** \= En ekspert, der konstant omskriver sin egen hjerne for at blive bedre. Med disse tanker vil jeg nu forsøge at spå om mulighederne med Huxley-Gödel-maskinen i undervisningen. ### Tanker om den ultimative AI-partner Dette afsnit udforsker Huxley-Gödel-maskinen som den ultimative AI-partner, hvilket er én mulig udviklingsvej blandt flere, der ikke nødvendigvis bliver realiseret på grund af etiske og moralske hensyn. I artiklen om Huxley-Gödel-maskinen gives AI’en en uddannelsesplan, der består af et statisk sæt kodningsopgaver. Dens opgave er at finde den “fittest family”, der kan løse disse opgave. Men overvej, hvad der sker, hvis vi udskifter dette mål og i stedet beder AI’en maksimere den pågældende elevs kontekstforståelse. Hermed får eleven ikke blot endnu en adaptiv læringsapp, men en AI-partner, der kontinuerligt gennemfører en HGM-evolution på sig selv for at blive den bedst mulige AI-tutor. Det er måske lidt abstrakt, men man kunne fx forestille sig, at en elev sidder fast i en brøkopgave, og her vil en almindelig AI blot give en nemmere opgave. En HGM-agent ville internt køre tusindvis af simulationer og finde den næste, perfekte pædagogiske øvelse. Den prøver herefter, ved hjælp af CMP, at identificere netop den slægt af undervisningsstrategier, som har den højeste teoretiske sandsynlighed for at skabe en aha-oplevelse hos netop denne elev. AI'en begynder altså at opfinde en ny form for pædagogik der er 100% skræddersyet til den enkelte elev. Som jeg skrev tidligere er denne tanke måske lidt vild, men man kunne også forestille sig en lidt mere sikker brug af HGM-agenter. ### Huxley-Gödel-maskinen som fortolker af learning analytics Da jeg i sin tid skrev speciale, udviklede jeg et learning dashboard og præsenterede læreren for elevens flow-tilstand. Det var grundlæggende ret brugbart til at understøtte læreren i deres observationer, men et af mine fund var, at det var svært at fortolke alle disse data, og samtidig meget tidskrævende. Overvej hvad der sker, hvis Huxley-Gödel-maskinen i stedet fungerer som en analytiker, der understøtter læreren. Her får AI’en adgang til anonymiserede data fra 8\. klassernes arbejde med brøker. Læreren giver herefter AI’en en prompt om, at eleverne har svært ved at forstå brøker. I ovenstående tilfælde vil HGM lede efter skjulte mønstre i de anonymiserede data og køre sin evolutionære analyse. Hvis det var en almindelig maskinlæringsmodel som den, jeg brugte i mit speciale, ville den udelukkende pege på det åbenlyse. Det ville for eksempel være, at den elev, der øver sig mest, også klarer sig bedst. Men en HGM vil gå dybere og igangsætte tusindvis af nye analyseagenter for at finde det mest produktive mønster. Herefter vil den favorisere den slægt, der er bedst til at finde de skjulte sammenhænge. I det nævnte tilfælde kunne det vise sig, at alle de elever, der fejler, har misforstået et specifikt ord i opgaveteksten. Resultatet er, at den er med til at fjerne de fortolkningsudfordringer, jeg selv identificerede i mit speciale. AI kan derfor bruges til at fortolke data og levere indsigt, som mennesker let ville overse. ## Faren ved Huxley-Gödel-maskinen i undervisningen I ovenstående har jeg udlagt to forskellige visioner for brugen af HGM, og hvor den første tanke går ret langt og udlicetierer hele pædagogikken til en maskine, så virker en datafortolker som noget vi godt kunne set det fornuftige i allerede i dag. Men, noget som forskerene påpeger i artiklen er, at når de kikkede på den kode som AI'en havde skrevet for at forbedre sig selv, så var den "mind-bending". AI'en havde opfundet sin helt egen, højeffektive måde at strukturerer logikken på, som var ulæselig af forskerne. Dermed havde forskerne skabt en "sort boks", hvor selv forskerne ikke kunne forstå koden. I sig selv er det et etisk problem at der ikke er transparens i logikken og systemet, især hvis det skal bruges i undervisningen. Og endnu mere foruroligende er det når AI-agents pædagogiske metode ikke giver mening for læreren. Måske finder den ud af, at den bedste måde for en 8\. klasse der skal lære om brøker er, at starte med algebra. Tør vi overhovedet stole på en sort boks vi ikke forstår? ## Den største fare ved Huxley-Gödel-maskinen De, der har læst med hertil, vil nok kunne regne ud, at der er nogle lidt større udfordringer med maskinen end dem, jeg har beskrevet ovenfor. I artiklen nævnes det selv, at det er en blind avlsmaskine, som er ligeglad med, hvad den optimerer, så længe den maksimerer sit mål. Det leder os til to helt afgørende risici ved teknologien. Elever er heller ikke altid rationelle – og heldigvis for det. Men hvad sker der, når en elev keder sig, begynder at tegne mønstre på papiret eller blot sidder og kigger ud ad vinduet? En AI, der er optimeret til at maksimere læringshastigheden, vil se dette som fejl, der skal rettes. Den vil derfor fremavle den mest effektive strategi for at få eleven tilbage på sporet. Elevens frie vilje, som inkluderer kedsomhed og kreative pauser, opfattes ikke som effektiv af maskinen, og derfor skal de optimeres væk. ## Afslutning Brugen af Huxley-Gödel-maskinen i undervisningen ligger formentlig nogle år ude i fremtiden, men vi skal allerede nu sikre, at den ikke tager over og eksperimenterer med kommende generationer. Det kan måske lyde som om, at det ovenstående blot er filosofiske tanker, eller som om en forsker sidder i et lille lukket system og arbejder med HGM. Hele kildekoden til maskinen er imidlertid frit tilgængelig på [GitHub](https://github.com/metauto-ai/HGM?ref=viden.ai), hvilket gør det muligt selv at afvikle og tilpasse systemet. Det er derfor heller ikke science fiction, men noget der allerede eksisterer. At inddrage selvforbedrende AI i undervisningen kan ske på mange måder, men vi må sikre, at det sker på den rigtige måde og uden at vi mister kontrollen. Jeg mener ikke, at vi skal overlade det til techvirksomhederne at fastsætte disse retningslinjer. Det bør i stedet sikres politisk. ![](https://viden.ai/content/images/2025/11/nanoben_httpss.mj.runlyYsWvRvqr0_AI_that_writes_its_own_code__44e340e7-e32f-46e4-883f-9300313f58b8_2.webp) --- ## Kilder Hovedkilde til denne artikel: [Huxley-Gödel Machine: Human-Level Coding Agent Development by an Approximation of the Optimal Self-Improving MachineRecent studies operationalize self-improvement through coding agents that edit their own codebases. They grow a tree of self-modifications through expansion strategies that favor higher software engineering benchmark performance, assuming that this implies more promising subsequent self-modifications. However, we identify a mismatch between the agent’s self-improvement potential (metaproductivity) and its coding benchmark performance, namely the Metaproductivity-Performance Mismatch. Inspired by Huxley’s concept of clade, we propose a metric ($\\mathrm{CMP}$) that aggregates the benchmark performances of the descendants of an agent as an indicator of its potential for self-improvement. We show that, in our self-improving coding agent development setting, access to the true $\\mathrm{CMP}$ is sufficient to simulate how the Gödel Machine would behave under certain assumptions. We introduce the Huxley-Gödel Machine (HGM), which, by estimating $\\mathrm{CMP}$ and using it as guidance, searches the tree of self-modifications. On SWE-bench Verified and Polyglot, HGM outperforms prior self-improving coding agent development methods while using fewer allocated CPU hours. Last but not least, HGM demonstrates strong transfer to other coding datasets and large language models. The agent optimized by HGM on SWE-bench Verified with GPT-5-mini and evaluated on SWE-bench Lite with GPT-5 achieves human-level performance, matching the best officially checked results of human-engineered coding agents. Our code is publicly available at https://github.com/metauto-ai/HGM.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-154.png)arXiv.orgWenyi Wang![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/arxiv-logo-fb-10.png)](https://arxiv.org/abs/2510.21614v3?ref=viden.ai) [https://www.researchgate.net/publication/392204438\_Darwin\_Godel\_Machine\_Open-Ended\_Evolution\_of\_Self-Improving\_Agents](https://www.researchgate.net/publication/392204438%5FDarwin%5FGodel%5FMachine%5FOpen-Ended%5FEvolution%5Fof%5FSelf-Improving%5FAgents?ref=viden.ai) [The Darwin Gödel Machine: Open-Ended Improvement via Recursive Code Mutation and Empirical FitnessA Benchmark-Driven Evaluation of Self-Modifying AI on SWE-Bench and Polyglot![](https://viden.ai/content/images/icon/10fd5c419ac61637245384e7099e131627900034828f4f386bdaa47a74eae156-5)MediumAdnan Masood, PhD.![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1-A49_QzyVdHai5XzAwszT5g.png)](https://medium.com/@adnanmasood/the-darwin-g%C3%B6del-machine-open-ended-improvement-via-recursive-code-mutation-and-empirical-fitness-a777681d73e4?ref=viden.ai) [Darwin Gödel Machine: A Self-Improving AI Agent That Evolves Code Using Foundation Models and Real-World BenchmarksDarwin Gödel Machine: A Self-Improving AI System That Evolves Code Using Foundation Models and Real-World Benchmarks![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-Favicon-512-x-512-1-1-270x270-2.png)MarkTechPostSana Hassan![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Screenshot-2025-06-06-at-10.27.57-E2-80-AFAM.png)](https://www.marktechpost.com/2025/06/06/darwin-godel-machine-a-self-improving-ai-agent-that-evolves-code-using-foundation-models-and-real-world-benchmarks/?ref=viden.ai) [GOEDEL MACHINE HOME PAGE![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-152.ico)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/90x1black.gif)](https://people.idsia.ch/~juergen/goedelmachine.html?ref=viden.ai) [Gödel machine - Wikipedia![](https://viden.ai/content/images/icon/wikipedia-2.png)Wikimedia Foundation, Inc.Contributors to Wikimedia projects![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/40px-Edit-clear.svg-1.png)](https://en.wikipedia.org/wiki/G%C3%B6del%5Fmachine?ref=viden.ai) [How a Smart Machine Learns to Make Itself Smarter \[Darwin–Gödel Machine - theoretical model of self-improving artificial intelligence (AI)\]The research is advancing in creating AI system that can not only learn and adapt, but also rewrite and improve its own code in a provably beneficial way. The Darwin–Gödel Machine (proposed by AI researcher Jürgen Schmidhuber) is like a super-smart computer program that can think, learn, and even im![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-26)LinkedInRamesh Sharma![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1749058124471)](https://www.linkedin.com/pulse/how-smart-machine-learns-make-itself-smarter-model-ai-ramesh-sharma-sjjgc/?ref=viden.ai) [The Age of Self-Evolving AI: How the Darwin Gödel Machine Redefines Capability Maturity and the Future of Innovation#AI #Misalignment #self\_improving\_AI #ML #deeplearning Introduction Artificial intelligence is rapidly evolving, poised to reshape research, health care delivery, and medical decision-making. This article sheds light on self-improving AI systems like the Darwin Gödel Machine and autonomous AI develo![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-25)LinkedInMohammed Bahageel![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1750317973013)](https://www.linkedin.com/pulse/age-self-evolving-ai-how-darwin-g%C3%B6del-machine-future-bahageel-rxqlf/?ref=viden.ai) [Human Flourishing in the Age of Godlike MachinesDiscover how AI’s rise—from helper to self-evolving mind—could either erode or enhance the very qualities that make a life worth living.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-153.png)Psychology TodayMichael Mannino Ph.D.![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/pexels-bertellifotografia-16094038.jpg)](https://www.psychologytoday.com/us/blog/all-things-brain/202508/human-flourishing-in-the-age-of-godlike-machines?ref=viden.ai) [Sakana AIThe Darwin Gödel Machine: AI that improves itself by rewriting its own code![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-151.ico)Sakana AI![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/sakana_rect.png)](https://sakana.ai/dgm/?ref=viden.ai) [Darwin Gödel Machine: A Commentary on Novelty and Implications – Random Bits of KnowledgeAutonomous, self-improving artificial intelligence has long been a theoretical aspiration, yet practical implementations have remained elusive because formal proof–based self-modification is computationally intractable. The recently proposed Darwin Gödel Machine (DGM) breaks this impasse by replacing formal proofs with empirical validation and embedding self-referential code rewriting within an open-ended evolutionary framework. This commentary situates DGM historically—tracing a lineage from Turing and von Neumann through Good’s intelligence explosion, Schmidhuber’s Gödel Machine, and decades of evolutionary computation—and argues that DGM constitutes a pivotal synthesis of these parallel traditions. Empirically, DGM iteratively evolves coding agents powered by frozen foundation models and validates every self-modification on real-world software-engineering benchmarks, raising performance on SWE-bench from 20 % to 50 % (competitive with the best checked open-source systems at \~51-53 %) and on Polyglot from 14.2 % to 30.7 %, markedly surpassing the leading open-source baseline. By maintaining an archive of all historical agents, the system capitalizes on stepping-stone diversity, avoiding local optima and enabling recursive enhancement of its own self-improvement mechanisms—capabilities absent in conventional meta-learning, prompt-evolution, or population-based training methods. We analyze DGM’s comparative advantages, identify challenges related to computational cost, benchmark completeness, emergent complexity, and alignment, and outline research directions—hybrid formal-empirical validation, co-evolving benchmarks, multi-agent ecosystems, and energy-aware evolution—that could extend its impact beyond software engineering to science, robotics, and socio-technical governance. Ultimately, DGM exemplifies a promising path toward scalable, agentic AI systems whose open-ended, empirically grounded evolution may accelerate innovation while compelling the urgent development of robust safety and ethical frameworks for humanity’s broader benefit.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-27.png)Random Bits of KnowledgeAntonio Montano![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/godel-darwin.png)](https://4m4.it/posts/darwin-godel-machine/index.html?ref=viden.ai) ### Prosa: AI skal på skoleskemaet URL: https://viden.ai/prosa-ai-skal-pa-skoleskemaet/ Last updated: 2025-11-16T07:13:51.000Z Niels Bertelsen, formand for Prosa (Forbundet af It-professionelle), opfordrer i en kommentar undervisningsministeren og digitaliseringsministeren til at prioritere teknologiforståelse og AI i folkeskolen. Ifølge Niels Bertelsen er AI og især sprogmodeller som ChatGPT allerede blevet en integreret del af unges hverdag, både i skolelivet og i fritiden. Det betyder, at det ikke længere handler om, hvorvidt elever skal bruge AI, men hvordan de lærer at bruge den rigtigt og ansvarligt. Niels Bertelsen kritiserer, at Danmark mangler en strategi for at integrere AI i undervisningen, og han fremhæver, at andre lande som USA og England allerede er længere fremme. [Hvis vi vil klæde børnene på til fremtiden, skal AI på skoleskemaet - AltingetSprogmodeller og kunstig intelligens er allerede en del af børns hverdag. Spørgsmålet er ikke, om de skal bruge teknologien, men om de lærer at bruge den rigtigt, skriver Niels Bertelsen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-155.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/147533.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/prosa-saet-teknologi-paa-skoleskemaet?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Ugens nyheder: Den digitale bogbrænding er begyndt URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-den-digitale-bogbraending-er-begyndt/ Last updated: 2025-11-10T06:52:02.000Z Hermed denne uges nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen, hvor jeg gennemgår udvalgte artikler og nyheder fra sidste uge. Ugens hovedhistorie er en artikel fra 404 Media, som har undersøgt en ny type AI-software, [der bruges i USA til at sortere bøger i biblioteker](#viden). Det er ikke, fordi bøgerne er slidte eller forældede, men fordi algoritmen har identificeret såkaldt sensitivt indhold om race, køn og historie. Jeg skriver om det i ugens kommentar til slut i nyhedsbrevet og kalder det [en moderne form for digital bogbrænding](#kommentar). Det, der sker lige nu, er ikke science fiction. Det handler om magt. AI-pioneren Yoshua Bengio[ slår alarm i Weekendavisen](#skoler), hvor han advarer om, at den hurtige teknologiske udvikling kan føre til misbrug og en farlig koncentration af magt. [Herhjemme advarer undervisere fra Københavns Professionshøjskole](#beskytte) om en anden form for sortering, nemlig den sociale og faglige. I et indlæg i *Information* skriver de om, hvordan AI øger kløften mellem stærke og svage studerende. Imens advarer gymnasieelev Alexander Kruse Hansen i *Politiken* om en skole, [der desperat klamrer sig til fortiden](#gymnasieelev), mens verden forandrer sig omkring os. I en artikel i Nature stilles spørgsmålet om, hvilken værdi den menneskelige proces har, når [AI kan producere det perfekte produkt](#kreativ). I sidste uge lancerede RÆSON en ny podcastserie, [og i et af afsnittene diskuteres AI’s rolle i undervisningen](#podcast). Det er en god indgangsvinkel til at forstå elevernes perspektiver på teknologien. Jeg fandt det især interessant, at de unge har tabuiseret deres brug af AI. Jeg har udvalgt tre centrale pointer, du bør tage med dig fra ugens nyhedsbrev: - **AI som ideologisk våben** Den mest alarmerende tendens lige nu er ikke snyd, men at AI aktivt markedsføres og bruges som et censurværktøj i USA. - **AI skaber ny social og faglig ulighed** I Danmark advarer undervisere fra professionshøjskolerne om, at ukritisk brug af AI øger kløften mellem fagligt stærke og svage studerende. - **Skolen er afkoblet fra virkeligheden** Mens eksperter, politikere og tech-firmaer kæmper om fremtiden, advarer en gymnasieelev om, at undervisningen er “gammeldags” og afkoblet fra den digitale verden, hvilket efterlader eleverne uforberedte. God læselyst med nyhedsbrevet --- ## AI bruges til at styre viden i skoler og biblioteker i USA En artikel af Jason Koebler i *404 Media* beskriver, hvordan AI i stigende grad anvendes som redskab i kampen mod fri adgang til viden og uddannelse i USA. Et konkret eksempel er softwaren Class-Shelf Plus fra firmaet CLCD, der bruger AI til at identificere “sensitive” bøger i skolebiblioteker. Systemet præsenteres som et værktøj til at hjælpe skoler med at overholde lovgivning om bogforbud, men fungerer i praksis som en automatisk censurmekanisme, der kan sortere bøger om for eksempel køn, seksualitet, race og historiske temaer fra. Lærere og bibliotekarer advarer om, at sådanne AI-systemer reelt styrker politisk censur og svækker den menneskelige dømmekraft. Ifølge flere kilder i artiklen anvendes AI som et "neutralt" værktøj, men ender med at forstærke ideologiske dagsordener, hvor viden, kritisk tænkning og ekspertise bliver mistænkeliggjort. Denne udvikling kobles til højrefløjens kampagner mod undervisning i emner som racisme, ligestilling og LGBTQ+-rettigheder. Bevægelsen anvender nu AI til at effektivisere censuren. Bibliotekarer fortæller, at de oversvømmes af AI-genererede bøger og aggressive salgspitch fra teknologivirksomheder, samtidig med at de kæmper mod trusler, chikane og nedskæringer. Flere peger på, at AI-boomet og den ideologiske kamp mod viden gensidigt forstærker hinanden. Artiklen advarer mod en fremtid, hvor information filtreres gennem få AI-platforme, ejet af store teknologivirksomheder med politiske interesser, og hvor uddannelse og biblioteker mister deres rolle som uafhængige kilder til kritisk viden. [AI Is Supercharging the War on Libraries, Education, and Human Knowledge“Fascism and AI, whether or not they have the same goals, they sure are working to accelerate one another.”![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-3-1.svg)404 MediaJason Koebler![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/steve-johnson-YYyBa-701P8-unsplash.jpg)](https://www.404media.co/ai-is-supercharging-the-war-on-libraries-education-and-human-knowledge/?ref=viden.ai) --- ## Skoler skal ruste elever til AI’s risici og muligheder AI-pioneren Yoshua Bengio advarer i Weekendavisen mod, at hurtig teknologisk udvikling kan føre til misbrug, tab af kontrol og en farlig koncentration af magt. Han opfordrer især Europa til at tage aktivt ejerskab over AI og sikre ansvarlig brug gennem uddannelse, politik og offentlig debat. Bengio understreger, at forståelsen af AI’s risici ikke må forbeholdes eksperter, men derimod skal være almen viden, også blandt unge. Han ser undervisning som et centralt værktøj til at skabe den nødvendige bevidsthed. Skoler og uddannelsesinstitutioner bør derfor give elever redskaber til at forstå og forholde sig kritisk til AI’s indflydelse på samfund, økonomi og etik. Det handler ifølge Yoshua Bengio ikke om at skabe frygt, men om at opbygge handlekraft og ansvarlighed i den næste generation. [Professorens ubekvemme erkendelse | WeekendavisenTrussel. Kunstig intelligens kan potentielt »dræbe milliarder af mennesker« og ændre den globale magtbalance, advarer Yoshua Bengio, verdens mest citerede nulevende videnskabsmand og en af de tre godfathers inden for udviklingen af AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-9.png)WeekendavisenKasper Saugmann![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/137433755.webp)](https://www.weekendavisen.dk/opinion/professorens-ubekvemme-erkendelse?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Professionshøjskolerne skal beskytte de studerende mod ukritisk brug af AI I en kronik i *Information* advarer tre undervisere fra Københavns Professionshøjskole om, at ukritisk brug af generativ AI kan svække de studerendes faglige og kognitive udvikling. Debatten om AI i uddannelsessektoren har hidtil fokuseret på universiteterne. Ifølge forfatterne er konsekvenserne mindst lige så alvorlige på professionsuddannelserne, fordi det er her, de mennesker uddannes, som skal sikre kvaliteten i fremtidens velfærd. Kronikken fremhæver, at fagligt stærke studerende kan anvende AI som støtte til idéudvikling og strukturering. Fagligt svagere studerende risikerer derimod at bruge teknologien som en genvej, der hæmmer læring og refleksion. Det kan føre til større forskelle i uddannelsessystemet både fagligt og socialt, især fordi økonomisk stærkere studerende har adgang til mere avancerede AI-værktøjer. [Artikler fra Infomedia![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-150.ico)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/logo_INF.gif)](https://mo.infomedia.dk/ShowArticle.aspx?Duid=eb0628cd&UrlID=61514e26-bc69-425a-a1ba-2e382c291110&Link=&ref=viden.ai) --- ## Gymnasieelev: Skolen halter bagefter i en verden i forandring Gymnasieelev Alexander Kruse Hansen efterlyser i et debatindlæg i *Politiken* en skole, der tør følge med samfundets udvikling. Han beskriver, hvordan teknologi, digitalisering og AI forandrer hverdagen i et hastigt tempo, mens undervisningen i gymnasiet stadig bygger på gamle traditioner. Eleverne sidder stadig i rækker, læreren underviser fra tavlen, og viden vurderes gennem eksamener, der primært tester hukommelse frem for refleksion. Ifølge Alexander Kruse Hansen bør skolen ikke lade sig styre af teknologien, men bruge den som en anledning til at styrke elevernes evne til at tænke kritisk, reflektere og forstå de forandringer, der præger verden. Hvis skolen ikke forandrer sig, risikerer den at blive stående i fortiden, mens verden bevæger sig fremad. [Gymnasieelev:Vi bliver undervist, som om verden står stilleDebatindlæg | Læs Politikens mange forskellige debatindlæg. Det enkelte indlæg er udtryk for skribentens holdning. Du kan også få bragt dit debatindlæg.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-18.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file79fi6j0elyd1kemiubvp)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10608626/Vi-bliver-undervist-som-om-verden-st%C3%A5r-stille?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Kan AI være virkelig kreativ? En artikel i Nature undersøger, om AI kan betragtes som kreativ, eller om den blot efterligner menneskelig kreativitet. Gennem eksempler som et AI-komponeret klaverstykke og systemer, der skriver digte og designer eksperimenter, viser forskningen, at AI kan skabe originale og effektive produkter, men uden den menneskelige proces bagved. Ifølge forskere som James Kaufman og Mark Runco mangler AI det, der kendetegner ægte kreativitet, nemlig intention, følelser, autenticitet og evnen til at lære af fejl. Når AI skaber musik eller kunst, sker det ud fra mønstre i data og ikke på baggrund af oplevelse eller personlig vision. Andre forskere, som Simon Colton, mener dog, at AI kan opnå kreativitet, hvis modellerne får større autonomi og evnen til at sætte egne mål. Debatten rækker dybt ind i undervisnings- og kulturfeltet. Flere forskere advarer mod, at samfundet risikerer at forveksle produkt med proces og dermed nedtone de menneskelige kvaliteter, som kreativitet bygger på. Det kan især få konsekvenser for uddannelse, hvor elever lærer at tænke selvstændigt, tage chancer og udtrykke sig individuelt. Andre ser dog AI som en mulighed for at demokratisere kreativitet og give flere adgang til at udtrykke sig gennem skabende processer. [Can AI be truly creative?Chatbots and AI models are challenging ideas about who — or what — can create art, music and more.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-f39cb19454-6.png)NatureJo Marchant![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/d41586-025-03570-y_51640758.jpg)](https://www.nature.com/articles/d41586-025-03570-y?ref=viden.ai) --- ## RÆSON-podcast stiller skarpt på AI i undervisningen RÆSON har lanceret en ny podcastserie med titlen "Hvad gør jeg i morgen?", hvor journalist Philippa Rošić sammen med eksperter og unge stemmer undersøger, hvordan næste generation skal navigere i en verden præget af hurtig teknologisk forandring. I afsnittet diskuteres AI’s rolle i undervisningen, et emne, der allerede påvirker hverdagen for størstedelen af landets unge. Panelet består af Anders Søgaard, professor i datalogi ved Københavns Universitet og ekspert i AI og sprogmodeller, Helene Friis Ratner, professor ved DTU’s Institut for Teknologi, samt Freja Sinclair, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtalen kredser om de centrale spørgsmål, som undervisere og elever står over for. Hvordan kan AI bruges til at styrke læring i stedet for at erstatte den? Hvordan sikrer man faglighed, kritisk tænkning og etisk anvendelse i en tid, hvor teknologien udvikler sig hurtigere end skolens rammer? --- ## Ugens kommentar: Den digitale bogbrænding er begyndt I denne uge er der en artikel, som jeg mener rykker ved hele vores samtale om AI i uddannelsessystemet, og som vi i Danmark bør tage ekstremt alvorligt. Den handler om amerikanske firmaer, der har udviklet og sælger AI-systemer, som automatisk identificerer "sensitive" bøger. Begrebet "sensitiv" viser sig i virkeligheden at være et kynisk og neutralt ord for litteratur om køn, seksualitet og race, og systemerne er designet til at sortere disse bøger fra. Jeg mener, at det er den falske neutralitet, der er den virkelige fare. Her bliver en politisk dagsorden, i dette tilfælde højrefløjens kamp mod viden om racisme og LGBTQ+-rettigheder, bygget direkte ind i algoritmen. Herefter kan man hævde, at det "bare er algoritmen", der træffer valget, og på den måde bliver menneskelig og faglig dømmekraft samt etik fuldstændigt sat ud af spillet. Det her er ikke en fjern, teoretisk dystopi. Det sker lige nu, og det er en fundamental advarsel til os i Danmark. Jeg mener at vi er vidne til en moderne, digital bogbrænding. Mindre røg og flammer, men den samme farlige intention om at "rense" bibliotekerne for uønskede ideer. Når vi i Danmark diskuterer, hvilke AI-systemer vi skal købe, og hvordan vi skal integrere dem, er vi nødt til at se ud over prisen og de smarte funktioner. Vi skal spørge: Hvem har bygget det? Hvilke værdier er kodet ind i det? Og hvem tjener på, at vi udskifter menneskelig og faglig dømmekraft med en sort boks? Kampen om AI i uddannelse handler i sidste ende ikke om snyd. Den handler om, hvem der skal have magten over vores viden. Lige nu viser artiklen fra 404 Media, at AI bruges til at give magten til dem, der vil indskrænke den. ### Skoler skal ruste elever til AI’s risici og muligheder URL: https://viden.ai/skoler-skal-ruste-elever-til-ais-risici-og-muligheder/ Last updated: 2025-11-16T08:26:17.000Z AI-pioneren Yoshua Bengio advarer i Weekendavisen mod, at hurtig teknologisk udvikling kan føre til misbrug, tab af kontrol og en farlig koncentration af magt. Han opfordrer især Europa til at tage aktivt ejerskab over AI og sikre ansvarlig brug gennem uddannelse, politik og offentlig debat. Bengio understreger, at forståelsen af AI’s risici ikke må forbeholdes eksperter, men derimod skal være almen viden, også blandt unge. Han ser undervisning som et centralt værktøj til at skabe den nødvendige bevidsthed. Skoler og uddannelsesinstitutioner bør derfor give elever redskaber til at forstå og forholde sig kritisk til AI’s indflydelse på samfund, økonomi og etik. Det handler ifølge Yoshua Bengio ikke om at skabe frygt, men om at opbygge handlekraft og ansvarlighed i den næste generation. [Professorens ubekvemme erkendelse | WeekendavisenTrussel. Kunstig intelligens kan potentielt »dræbe milliarder af mennesker« og ændre den globale magtbalance, advarer Yoshua Bengio, verdens mest citerede nulevende videnskabsmand og en af de tre godfathers inden for udviklingen af AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-9.png)WeekendavisenKasper Saugmann![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/137433755.webp)](https://www.weekendavisen.dk/opinion/professorens-ubekvemme-erkendelse?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### AI bruges til at styre viden i skoler og biblioteker i USA URL: https://viden.ai/ai-bruges-til-at-styre-viden-i-skoler-og-biblioteker-i-usa/ Last updated: 2025-11-08T09:08:57.000Z En artikel af Jason Koebler i *404 Media* beskriver, hvordan AI i stigende grad anvendes som redskab i kampen mod fri adgang til viden og uddannelse i USA. Et konkret eksempel er softwaren Class-Shelf Plus fra firmaet CLCD, der bruger AI til at identificere “sensitive” bøger i skolebiblioteker. Systemet præsenteres som et værktøj til at hjælpe skoler med at overholde lovgivning om bogforbud, men fungerer i praksis som en automatisk censurmekanisme, der kan sortere bøger om for eksempel køn, seksualitet, race og historiske temaer fra. Lærere og bibliotekarer advarer om, at sådanne AI-systemer reelt styrker politisk censur og svækker den menneskelige dømmekraft. Ifølge flere kilder i artiklen anvendes AI som et “neutralt” værktøj, men ender med at forstærke ideologiske dagsordener, hvor viden, kritisk tænkning og ekspertise bliver mistænkeliggjort. Denne udvikling kobles til højrefløjens kampagner mod undervisning i emner som racisme, ligestilling og LGBTQ+-rettigheder. Bevægelsen anvender nu AI til at effektivisere censuren. Bibliotekarer fortæller, at de oversvømmes af AI-genererede bøger og aggressive salgspitch fra teknologivirksomheder, samtidig med at de kæmper mod trusler, chikane og nedskæringer. Flere peger på, at AI-boomet og den ideologiske kamp mod viden gensidigt forstærker hinanden. Artiklen advarer mod en fremtid, hvor information filtreres gennem få AI-platforme, ejet af store teknologivirksomheder med politiske interesser, og hvor uddannelse og biblioteker mister deres rolle som uafhængige kilder til kritisk viden. [AI Is Supercharging the War on Libraries, Education, and Human Knowledge“Fascism and AI, whether or not they have the same goals, they sure are working to accelerate one another.”![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-3-1.svg)404 MediaJason Koebler![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/steve-johnson-YYyBa-701P8-unsplash.jpg)](https://www.404media.co/ai-is-supercharging-the-war-on-libraries-education-and-human-knowledge/?ref=viden.ai) ### Digitale platforme udgør en udfordring for børn, demokratiet og undervisningen URL: https://viden.ai/digitale-platforme-udgor-en-udfordring-for-born-demokratiet-og-undervisningen/ Last updated: 2025-11-06T21:29:35.000Z Formand for foreningen Digitalt Kompas Thomas Breinholt advarer i Altinget om de vidtrækkende konsekvenser, som techgiganternes udbredelse har haft på samfundet. Han påpeger, at sociale medier og digitale platforme har ændret vores sociale adfærd, forringet børns koncentrationsevne og bidraget til et hårdere debatklima. Børn udsættes i stigende grad for skadeligt indhold, og samtidig forringes deres sociale relationer og fysiske leg. Han efterlyser derfor en skærpet håndhævelse af EU-lovgivningen og strengere sanktioner mod techvirksomheder. I samarbejde med JP/Politikens Hus afholdte Digitalt Kompas en national høring med både danske og internationale eksperter, heriblandt Margrethe Vestager og Christel Schaldemose. Eksperterne foreslår blandt andet en forhøjet aldersgrænse for brug af sociale medier, bedre beskyttelse af børn mod datahøst og afhængighedsskabende algoritmer samt statslig støtte til fysisk fællesskab i form af gratis fritidsaktiviteter. Et centralt forslag er, at brugere skal identificere sig, for eksempel via MitID, når de anvender sociale medier, så anonyme angreb og spredning af misinformation kan begrænses. [Digitalt Kompas: Techgiganternes udvikling er farlig for vores børn, land og demokrati - AltingetDe digitale platforme har ændret vores måde at leve, tale og tænke på. Nu må vi beslutte, hvordan vi tager kontrollen tilbage, skriver Thomas Breinholt, formand for Digitalt Kompas.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-151.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/147442.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/digitalt-kompas-techgiganternes-udvikling-er-farlig-for-vores-boern-land-og-demokrati?ref=viden.ai) ### Gymnasieelev: Skolen halter bagefter i en verden i forandring URL: https://viden.ai/gymnasieelev-skolen-halter-bagefter-i-en-verden-i-forandring/ Last updated: 2025-11-08T08:41:07.000Z Gymnasieelev Alexander Kruse Hansen efterlyser i et debatindlæg i *Politiken* en skole, der tør følge med samfundets udvikling. Han beskriver, hvordan teknologi, digitalisering og AI forandrer hverdagen i et hastigt tempo, mens undervisningen i gymnasiet stadig bygger på gamle traditioner. Eleverne sidder stadig i rækker, læreren underviser fra tavlen, og viden vurderes gennem eksamener, der primært tester hukommelse frem for refleksion. Ifølge Alexander Kruse Hansen bør skolen ikke lade sig styre af teknologien, men bruge den som en anledning til at styrke elevernes evne til at tænke kritisk, reflektere og forstå de forandringer, der præger verden. Hvis skolen ikke forandrer sig, risikerer den at blive stående i fortiden, mens verden bevæger sig fremad. [Gymnasieelev:Vi bliver undervist, som om verden står stilleDebatindlæg | Læs Politikens mange forskellige debatindlæg. Det enkelte indlæg er udtryk for skribentens holdning. Du kan også få bragt dit debatindlæg.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-18.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file79fi6j0elyd1kemiubvp)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10608626/Vi-bliver-undervist-som-om-verden-st%C3%A5r-stille?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Kan AI være virkelig kreativ? URL: https://viden.ai/kan-ai-vaere-virkelig-kreativ/ Last updated: 2025-11-08T08:59:21.000Z En artikel i Nature undersøger, om AI kan betragtes som kreativ, eller om den blot efterligner menneskelig kreativitet. Gennem eksempler som et AI-komponeret klaverstykke og systemer, der skriver digte og designer eksperimenter, viser forskningen, at AI kan skabe originale og effektive produkter, men uden den menneskelige proces bagved. Ifølge forskere som James Kaufman og Mark Runco mangler AI det, der kendetegner ægte kreativitet, nemlig intention, følelser, autenticitet og evnen til at lære af fejl. Når AI skaber musik eller kunst, sker det ud fra mønstre i data og ikke på baggrund af oplevelse eller personlig vision. Andre forskere, som Simon Colton, mener dog, at AI kan opnå kreativitet, hvis modellerne får større autonomi og evnen til at sætte egne mål. Debatten rækker dybt ind i undervisnings- og kulturfeltet. Flere forskere advarer mod, at samfundet risikerer at forveksle produkt med proces og dermed nedtone de menneskelige kvaliteter, som kreativitet bygger på. Det kan især få konsekvenser for uddannelse, hvor elever lærer at tænke selvstændigt, tage chancer og udtrykke sig individuelt. Andre ser dog AI som en mulighed for at demokratisere kreativitet og give flere adgang til at udtrykke sig gennem skabende processer. [Can AI be truly creative?Chatbots and AI models are challenging ideas about who — or what — can create art, music and more.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-f39cb19454-6.png)NatureJo Marchant![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/d41586-025-03570-y_51640758.jpg)](https://www.nature.com/articles/d41586-025-03570-y?ref=viden.ai) ### Professionshøjskolerne skal beskytte de studerende mod ukritisk brug af AI URL: https://viden.ai/professionshojskolerne-skal-beskytte-de-studerende-mod-ukritisk-brug-af-ai/ Last updated: 2025-11-08T08:30:43.000Z I en kronik i *Information* advarer tre undervisere fra Københavns Professionshøjskole om, at ukritisk brug af generativ AI kan svække de studerendes faglige og kognitive udvikling. Debatten om AI i uddannelsessektoren har hidtil fokuseret på universiteterne. Ifølge forfatterne er konsekvenserne mindst lige så alvorlige på professionsuddannelserne, fordi det er her, de mennesker uddannes, som skal sikre kvaliteten i fremtidens velfærd. Kronikken fremhæver, at fagligt stærke studerende kan anvende AI som støtte til idéudvikling og strukturering. Fagligt svagere studerende risikerer derimod at bruge teknologien som en genvej, der hæmmer læring og refleksion. Det kan føre til større forskelle i uddannelsessystemet både fagligt og socialt, især fordi økonomisk stærkere studerende har adgang til mere avancerede AI-værktøjer. [Artikler fra Infomedia![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-150.ico)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/logo_INF.gif)](https://mo.infomedia.dk/ShowArticle.aspx?Duid=eb0628cd&UrlID=61514e26-bc69-425a-a1ba-2e382c291110&Link=&ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Fra AI-begejstring til fiktive kilder URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-fra-ai-begejstring-til-fiktive-kilder/ Last updated: 2025-11-04T07:01:13.000Z Hermed det nyeste nyhedsbrev, hvor vi skriver om de vigtigste nyheder, artikler og opslag inden for kunstig intelligens i undervisningen. Vi har fokus på både muligheder og udfordringer ved teknologien, mens vi selv tester og undersøger, hvad der giver mening for os. Vi er heller ikke de eneste, der er nysgerrige. En ny stor undersøgelse fra IDA viser, at [tre ud af fire ingeniører allerede bruger AI](#medlemmer). Det er interessant, at over halvdelen oplever øget arbejdsglæde ved at samarbejde med AI. I undersøgelsen advarer forsker Nanna Inie om, at man risikerer at overse, at kvaliteten af arbejdet falder. Hvis man stoler blindt på AI, kan det give store problemer. For eksempel er der [i Norge i øjeblikket en reel AI-skandale](#beslutning), fordi en kommune brugte ChatGPT til at foreslå skolelukninger baseret på fiktive kilder. Samtidig viser et stort internationalt studie fra BBC og EBU, at [AI-assistenter giver fejlagtige svar i hele 45 % af tilfældene](#fejl). Som om det ikke var nok, [har Elon Musk lanceret "Grokipedia"](#grokipedia), der mere ligner en propagandamaskine end et leksikon. Alt dette betyder, at det er endnu vigtigere, at vi undersøger, hvad AI gør for vores fag og faglighed og hjælper eleverne med at navigere i denne jungle af informationer, der er forklædt som troværdig viden. Netop derfor er ugens vigtigste danske nyhed, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) nu [igangsætter et større nationalt evalueringsprojekt om AI](#evaluering) i alt fra studieretningsopgaven til danskundervisningen. Mens vi venter på forskningsresultaterne, fortsætter kampen om fagligheden ude på skolerne. Ifølge historiker Jason Resnikoff [er AI en direkte trussel mod lærerfagligheden](#fagligheden), som kan føre til mere standardisering og skjult merarbejde. Samtidig skriver [Brian Stevn Hansen i *Gymnasieskolen*](#anvende%5Fai), at vi nu skal fokusere på spørgsmålet om, hvorfor elever overhovedet skal skrive, men også på, hvordan de finder deres egen stemme. Som et positivt eksempel faldt vi også over en historie fra USA, hvor professor Dan Sarofian-Butin viser, hvordan han har succes med [at bruge AI som en medunderviser](#medunderviser) for at styrke de studerendes kritiske tænkning. Det leder mig direkte videre til ugens kommentar, hvor jeg [reflekterer over STUKs nye evalueringsprojekt](#viden). Her er ugens tre centrale pointer. - **Begejstring er ikke det samme som kvalitet** En ny undersøgelse fra IDA viser stor arbejdsglæde og udbredt brug af AI blandt ingeniører. Samtidig advarer forskere om, at kvaliteten af arbejdet kan være i fare. - **Systematisk upålidelighed er en realitet** Troværdigheden af AI er grundlæggende udfordret. Det ses i den norske kommuneskandale, hvor skolelukninger blev foreslået på baggrund af fiktive kilder, og i et stort studie fra BBC og EBU, som afslører en fejlrate på 45 procent i AI-assistenters nyhedsformidling. - **Behovet for viden frem for gætværk** Lanceringen af STUKs store nationale evalueringsprojekt er et afgørende skridt mod at skabe et solidt dansk vidensgrundlag om AI i undervisningen. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## IDA-medlemmer omfavner AI En ny undersøgelse blandt medlemmer af Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) viser stor opbakning til brugen af AI på arbejdspladsen. 74 procent bruger allerede AI, og næsten halvdelen gør det dagligt. Over halvdelen oplever øget arbejdsglæde, og mange fremhæver også forbedringer i kreativitet, kritisk tænkning og faglige evner. Det overrasker dog forskeren Nanna Inie, at så mange vurderer, at AI generelt forbedrer kvaliteten af deres arbejde, da andre studier viser det modsatte. Undersøgelsen afslører også en generationsforskel, hvor de yngste medlemmer under 30 år er mere skeptiske over for AI’s indflydelse på kreativitet og kritisk tænkning end de ældre. Samtidig bekymrer de sig i højere grad over klima- og miljøpåvirkningen. Nanna Inie tolker det som et udtryk for, at de yngre forstår AI’s styrke og kompleksitet og derfor møder teknologien med en sund skepsis. [Gør AI os dummere? Nej, siger IDAs medlemmer. Jo, siger forskerIDAs medlemmer oplever, at AI styrker deres faglighed, men forsker advarer: På lang sigt risikerer vi at miste vigtige evner.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-148.ico)Af Gertrud Damgaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai-paa-job.jpg)](https://ida.dk/raad-og-karriere/ai-og-kunstig-intelligens/goer-ai-os-dummere-nej-siger-idas-medlemmer-jo-siger-forsker?ref=viden.ai) --- ## Danmark er ikke klar til at anvende AI i beslutningsprocesser Djøfbladet skriver om en sag fra Tromsø Kommune i Norge, hvor kunstig intelligens blev brugt til at udarbejde en rapport, der foreslog at lukke otte skoler. Det viste sig, at rapporten byggede på fiktive kilder, og at en kommunal medarbejder havde brugt ChatGPT i udarbejdelsen. En ekstern undersøgelse konkluderede, at kommunen ikke var klar til at bruge kunstig intelligens. Sagen har vakt bekymring i Danmark, hvor politikerne ellers har et mål om at blive førende i brugen af kunstig intelligens i det offentlige og spare 30.000 årsværk inden 2035. Rolf Lyneborg Lund, der er ekstern lektor ved Aalborg Universitet, advarer i Djøfbladet om, at noget lignende let kunne ske i Danmark. Han påpeger, at modeller med kunstig intelligens ofte tillægges for stor autoritet, selv om brugerne ikke nødvendigvis forstår deres begrænsninger. Det kan føre til fejlagtige beslutninger, især hvis kunstig intelligens anvendes i komplekse problemstillinger, hvor den ikke er egnet. [Dansk ekspert advarer efter norsk AI-skandaleEn kommune i Norge blev opdaget i AI-fusk i en rapport, der foreslog at lukke skoler. I Danmark vil vi være førende inden for AI i den offentlige sektor, men en forsker peger på, at tiden ikke er moden.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-150.png)DjøfbladetJulius Krause![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/kunstigint.jpg)](https://www.djoefbladet.dk/artikler/2025/10/norsk-ai-skandale?ref=viden.ai) --- ## Udbredte fejl i AI-assistenters formidling af nyheder Et omfattende internationalt studie, som er koordineret af European Broadcasting Union (EBU) og ledet af BBC, viser, at der er markante fejl i måden, hvorpå AI-assistenter formidler nyhedsindhold. De har undersøgt 22 public service-medier fra 18 lande og evalueret over 3.000 svar fra ChatGPT, Copilot, Gemini og Perplexity. Resultatet viser, at 45 procent af alle svar indeholdt mindst ét væsentligt problem. Blandt de mest udbredte fejl var manglende eller vildledende kildehenvisninger (31 %), unøjagtigheder (20 %) samt en fejlagtig adskillelse af fakta og holdninger. Undersøgelsen suppleres af et såkaldt “toolkit”, som skal hjælpe både udviklere og brugere med at identificere og forbedre svar fra AI-assistenter. Samtidig opfordrer EBU EU og nationale myndigheder til at sikre, at gældende lovgivning om informationskvalitet og mediemangfoldighed håndhæves. Der arbejdes nu på at fortsætte monitoreringen fremadrettet, da udviklingen inden for AI går meget hurtigt. Hent de to rapporter her: [News Integrity in AI Assistants TOOLKITnews-integrity-in-ai-assistants-toolkit.pdf2 MBdownload-circle](https://viden.ai/content/files/2025/10/news-integrity-in-ai-assistants-toolkit.pdf "Download") [News Integrity in AI Assistants An international PSM studynews-integrity-in-ai-assistants-report.pdf1 MBdownload-circle](https://viden.ai/content/files/2025/10/news-integrity-in-ai-assistants-report.pdf "Download") [Stort BBC-studie: AI-nyheder er smækfyldt med fejl | IngeniørenHvis ikke man kan få nok af fake news, så er det bare om at bruge AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-149.png)IngeniørenTania Andersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1-aar-ai-chat-gpt_felicia-osterlin.png)](https://ing.dk/artikel/stort-bbc-studie-ai-nyheder-er-smaekfyldt-med-fejl?status=plus-trial-success&ref=viden.ai) [Largest study of its kind shows AI assistants misrepresent news content 45% of the time – regardless of language or territoryAn intensive international study was coordinated by the European Broadcasting Union (EBU) and led by the BBC![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-144.ico)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/p0f2ssyx.jpg)](https://www.bbc.co.uk/mediacentre/2025/new-ebu-research-ai-assistants-news-content?ref=viden.ai) --- ## Grokipedia lanceret som AI-alternativ til Wikipedia Elon Musks AI-firma xAI har lanceret Grokipedia, en ny AI-drevet onlineencyklopædi, der ifølge Musk skal fungere som et alternativ til Wikipedia med mindre “propaganda”. Grokipedia benytter AI til at generere lange leksikale artikler, men flere opslag er præget af højreorienterede synspunkter og kontroversielle påstande – især om emner som race, kønsidentitet og medier. ![](https://viden.ai/content/images/2025/11/george-floyd.webp) Grokipedia og Wikipedia giver markant forskellige fremstillinger af George Floyd. Hvor Wikipedia beskriver ham som et offer for politivold, lægger Grokipedia kontroversielt vægt på hans kriminelle baggrund. Flere af opslagene afviger fra etableret viden og videnskabelig konsensus. Eksempelvis fremføres det fejlagtigt, at porno forværrede AIDS-epidemien, og at sociale medier muligvis bidrager til en stigning i antallet af transpersoner. Platformen er også kritisk over for etablerede medier som CNN, The New York Times og Wired, der i opslagene beskrives som venstreorienterede og ideologisk forudindtagede. [Elon Musk’s Grokipedia Pushes Far-Right Talking PointsThe new AI-powered Wikipedia competitor falsely claims that pornography worsened the AIDS epidemic and that social media may be fueling a rise in transgender people.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-149.ico)WIREDReece Rogers![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Grokipedia-Business-2212189919.jpg)](https://www.wired.com/story/elon-musk-launches-grokipedia-wikipedia-competitor/?ref=viden.ai) --- ## Ny evaluering skal kortlægge brugen af AI i gymnasiet [Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning](https://www.sdu.dk/da/forskning/center-for-gymnasieforskning?ref=viden.ai) ved Syddansk Universitet igangsætter et evalueringsprojekt, der undersøger forsøg med brug af generativ AI i undervisning og vurdering i gymnasiesektoren. Baggrunden er en anbefaling fra april 2024 om at integrere AI-værktøjer i undervisning og evaluering i ungdomsuddannelserne – dog med en erkendelse af, at konkret viden om det praktiske “hvordan” stadig mangler. **Projektet omfatter fire konkrete forsøg:** - Brug af generativ AI i studieretningsopgaven i 2.g på STX. - Synopsis i Samfundsfag A på STX med generativ AI. - Portfolioer med og uden generativ AI i Dansk på STX og HHX. - Standpunktskarakterer i fagene Biologi B, Fysik B, Kemi B og Naturgeografi B på STX og HTX. Evalueringen kombinerer kvalitative og kvantitative metoder for at skabe robust viden om, hvordan AI-værktøjer faktisk påvirker undervisnings- og vurderingspraksis. Projektteamet består bl.a. af chefkonsulent Anne Bang-Larsen, ph.d.-studerende Tina Warming Thisgaard, videnskabelig assistent Alex Alonso Dalbøl og centerleder, professor Ane Qvortrup. [Nyt evalueringsprojekt i Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning: Forsøg med brug af kunstig intelligens i undervisningen 🧠💡 I april 2024 anbefalede ekspertgruppen om ChatGPT og… | Center for Gymnasie- og ErhvervsuddannelsesforskningNyt evalueringsprojekt i Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning: Forsøg med brug af kunstig intelligens i undervisningen 🧠💡 I april 2024 anbefalede ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale værktøjer med Birgitte Vedersø i spidsen, at vi integrerer kunstig intelligens i undervisnings- og evalueringspraksis i ungdomsuddannelserne. Imidlertid er det en stor udfordring, at vi ikke ved nok om den måde, det konkret kan anvendes i undervisning og evaluering og hvilken betydning det har. Den stadigt beskedne danske forskning i AI har et fokus på elevernes selvrapporterede oplevelse og brug af AI, og er er brug for mere forskning i konkrete undervisnings- og vurderingspraksisser. Den internationale forskning viser, at det er en sådan viden, der er vigtig for kvalificeret udvikling af brugen af AI. Derfor er vi enormt glade for, at vi har fået mulighed for at evaluere de nye forsøg igangsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det vil give gymnasiesektoren grundig viden om: 🔹 Generativ kunstig intelligens i studieretningsopgaven i 2.g på stx. 🔹 Synopsis med generativ kunstig intelligens i samfundsfag A på stx. 🔹 Portfolio med og uden generativ kunstig intelligens i danskundervisningen på stx og hhx. 🔹 Èn standpunktskarakter i biologi B, fysik B, kemi B og naturgeografi B på stx og htx. I centret vil vi evaluere forsøgene gennem en kombination af kvalitative og kvantitative metoder for at sikre, at vi får solid viden om, hvordan vi fremover bedst kan håndtere AI i gymnasiet. I projektet deltager fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning: chefkonsulent Anne Bang-Larsen, ph.d.-studerende Tina Warming Thisgaard, videnskabelig assistent Alex Alonso Dalbøl og centerleder og professor Ane Qvortrup. Kontakt endelig centerkoordinator Anne Sophie Thingberg Ammentorp, hvis du vil høre mere om projektet.![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-24)LinkedInCenter for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1761815533614)](https://www.linkedin.com/posts/center-for-gymnasie-erhvervsuddannelsesforskning%5Fnyt-evalueringsprojekt-i-center-for-gymnasie-activity-7389589947160293376-eLHG?utm%5Fsource=share&utm%5Fmedium=member%5Fdesktop&rcm=ACoAAAnRTZMB10wKezDI4kicqm0%5Fl%5FHCZJKuKws) --- ## AI kan true lærerfagligheden og skabe mere arbejde Gymnasieskolen har i en ny artikel talt med den amerikanske historiker Jason Resnikoff, som advarer mod ukritisk brug af kunstig intelligens i undervisningen. Resnikoff, som forsker i teknologiens betydning for arbejdslivet, mener, at kunstig intelligens kan underminere lærerens rolle og faglighed, hvis ikke lærere og fagforeninger tager styringen. Han deltog for nylig i en lærerkonference i København, hvor han advarede mod, at kunstig intelligens kan føre til mere skjult arbejde og øget standardisering, og ikke den lettelse, mange ellers håber på. Han ser en fare i, at platforme med kunstig intelligens primært bruges til dataindsamling og kontrol, og at undervisningen risikerer at blive tilpasset teknologien i stedet for omvendt. Værktøjer med kunstig intelligens bliver ifølge Resnikoff ofte præsenteret som løsninger, der sparer tid, men i virkeligheden kræver de nye former for arbejde, som lærerne ikke bliver kompenseret for. Derudover frygter han, at elever mister faglig fordybelse, når de overlader tænkning og skrivning til kunstig intelligens. Han opfordrer fagforeninger til at kræve indflydelse på, hvordan og hvornår kunstig intelligens må anvendes, og han efterlyser en form for rettighedserklæring for arbejdstagere i en tid præget af kunstig intelligens. Kunstig intelligens handler ikke bare om teknologi, men også om magt, og beslutninger om undervisning bør træffes af lærerne og ikke af administratorer eller teknologivirksomheder. [Historiker advarer mod AI: Vi risikerer at amputere lærerarbejdet![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-147.ico)GS\_Udsyn\_Kunstig\_Intelligens\_Lesli\_bannerTekst\_ Martin Harvøe Kristensen Foto\_ Privat![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Jason-Resnikoff-scaled-aspect-ratio-1200-630.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/historiker-advarer-mod-ai-vi-risikerer-at-amputere-laererarbejdet/?ref=viden.ai) --- ## Elever skal ikke kun anvende AI, men også lære at udtrykke sig selv I en kronik i *Gymnasieskolen* skriver Brian Stevn Hansen, at elever ikke blot skal lære at skrive for at producere korrekte tekster. De skal skrive for at blive bevidste afsendere, der kan udtrykke sig personligt og meningsfuldt i en verden præget af generativ AI. Han stiller spørgsmålet: Hvorfor skal man overhovedet lære at skrive, når ChatGPT alligevel gør det bedre? Men som med at spille guitar handler det ikke kun om at være dygtig. Det handler også om udtryk, nærvær og deltagelse. Generativ AI kan hjælpe med formuleringer, men mangler det menneskelige aspekt, nemlig følelser, holdninger og erfaringer. Hvis eleven kun agerer som forbruger af teknologi og ikke selv bliver en skabende aktør, går noget væsentligt tabt. I kronikken peger han på, at den klassiske kommunikationsmodel fortsat er relevant, men at vægtningen bør flyttes fra fokus på budskab og modtager til et større fokus på afsenderen. Det er vigtigt, at elever lærer at stå frem som personer med en stemme og et synspunkt, også selvom deres tekster ikke er perfekte. [Spurgt![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-146.ico)2023\_Magasin6\_Kronik\_Banner2-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Brian Stevn Hansen Foto\_ Privat![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GS_Kronik_BrianStevnHansen-1024x688.webp)](https://gymnasieskolen.dk/articles/spurgt/?ref=viden.ai) --- ## AI som medunderviser i universitetsundervisning i kritisk tænkning Professor Dan Sarofian-Butin fra Merrimack College i USA har efter tre års forsøg fundet en ny måde at integrere AI i sin undervisning. I stedet for at betragte AI som en trussel mod læring, bruger han det nu aktivt som medunderviser i sit kursus “Ethics, Society & Identity”. Kurset beskæftiger sig med komplekse og kontroversielle emner som meritokrati, race og fattigdom. Hver uge skal hans studerende bruge AI til at udforske temaer gennem specifikke prompts og derefter reflektere over den efterfølgende dialog. Ifølge Dan Sarofian-Butin har denne tilgang øget både engagement og dybdelæring. AI fungerer som en konstant tilgængelig, tålmodig og nysgerrig samtalepartner, der kan udfordre studerende intellektuelt. Det er ellers svært at sikre i store hold med op mod 100 studerende. Erfaringerne viser, at AI kan fremme kritisk tænkning ved at stille opfølgende spørgsmål og udfordre elevernes egne antagelser. [Teaching Critical Thinking in the Age of AI“In class, the professor was discussing binaries, but I didn’t really understand what they were. I asked ChatGPT about it, and it helped me figure it out.” This is probably one of the most![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-145.ico)RealClearEducationDan Sarofian-Butin![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/628699_6_.jpeg)](https://www.realcleareducation.com/articles/2025/10/27/teaching%5Fcritical%5Fthinking%5Fin%5Fthe%5Fage%5Fof%5Fai%5F1143641.html?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Vi bevæger os fra gætværk til viden Når man læser vores nyhedsbrev, kan man blive overvældet af både negative og positive nyheder og artikler om AI i undervisningen. Vi linker til en del udenlandske undersøgelser og forsøger at sætte dem ind i en dansk kontekst. Samtidig er der mange undervisere, der eksperimenterer med AI i det daglige, både i det skjulte til at rette opgaver og i større regionale projekter. En af de store udfordringer, som vi også adresserede i ekspertgruppen, er, at vi faktisk ikke ved nok om AI og undervisning. Vi ser techgiganter, der lover tidsbesparelser for lærerne, men oplever ofte det modsatte. Eleverne har nu deres egen AI-tutor, men ofte ser vi, at de ikke selv kan administrere den. Vi ved heller ikke, hvad det gør ved fagligheden, når AI påvirker det stof, vi underviser i. Der er også en tydelig automatiseringsbias i, at vi mennesker stoler for meget på teknologien, som vi så med sagen fra Norge. I den danske uddannelsessektor hersker der nærmest vilde vesten-tilstande, hvor man enten er for eller imod AI. Sandheden er, at ingen af os rigtig ved, hvad der virker, og vi famler i blinde. Det er godt, at vi er nysgerrige, men nogle gange går det ud over elevernes læring, og vi risikerer at overtræde GDPR. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at vi nu endelig begynder at forske i, hvad der reelt sker, når AI integreres i studieretningsopgaven, i synopsis og i danskundervisningen. Dermed fjerner vi den mavefornemmelse, vi alle har for, hvad der virker, og bevæger os væk fra gætværk og lader ikke techgiganterne styre. Min største bekymring er dog, om det kommer for sent, og om vi ender med at undersøge teknologien i dens nuværende form uden at forstå, hvordan teknologien ser ud om et år. Derfor skal evalueringsprojektet heller ikke være en engangsforestilling, men være kontinuerligt. ### RÆSON-podcast stiller skarpt på AI i undervisningen URL: https://viden.ai/raeson-podcast-stiller-skarpt-pa-ai-i-undervisningen/ Last updated: 2025-11-08T08:50:27.000Z RÆSON har lanceret en ny podcastserie med titlen "Hvad gør jeg i morgen?", hvor journalist Philippa Rošić sammen med eksperter og unge stemmer undersøger, hvordan næste generation skal navigere i en verden præget af hurtig teknologisk forandring. I afsnittet diskuteres AI’s rolle i undervisningen, et emne, der allerede påvirker hverdagen for størstedelen af landets unge. Panelet består af Anders Søgaard, professor i datalogi ved Københavns Universitet og ekspert i AI og sprogmodeller, Helene Friis Ratner, professor ved DTU’s Institut for Teknologi, samt Freja Sinclair, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Samtalen kredser om de centrale spørgsmål, som undervisere og elever står over for. Hvordan kan AI bruges til at styrke læring i stedet for at erstatte den? Hvordan sikrer man faglighed, kritisk tænkning og etisk anvendelse i en tid, hvor teknologien udvikler sig hurtigere end skolens rammer? ### Ny evaluering skal kortlægge brugen af AI i gymnasiet URL: https://viden.ai/ny-evaluering-skal-kortlaegge-brugen-af-ai-i-gymnasiet/ Last updated: 2025-11-02T08:47:45.000Z [Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning](https://www.sdu.dk/da/forskning/center-for-gymnasieforskning?ref=viden.ai) ved Syddansk Universitet igangsætter et evalueringsprojekt, der undersøger forsøg med brug af generativ AI i undervisning og vurdering i gymnasiesektoren. Baggrunden er en anbefaling fra april 2024 om at integrere AI-værktøjer i undervisning og evaluering i ungdomsuddannelserne – dog med en erkendelse af, at konkret viden om det praktiske “hvordan” stadig mangler. **Projektet omfatter fire konkrete forsøg:** - Brug af generativ AI i studieretningsopgaven i 2.g på STX. - Synopsis i Samfundsfag A på STX med generativ AI. - Portfolioer med og uden generativ AI i Dansk på STX og HHX. - Standpunktskarakterer i fagene Biologi B, Fysik B, Kemi B og Naturgeografi B på STX og HTX. Evalueringen kombinerer kvalitative og kvantitative metoder for at skabe robust viden om, hvordan AI-værktøjer faktisk påvirker undervisnings- og vurderingspraksis. Projektteamet består bl.a. af chefkonsulent Anne Bang-Larsen, ph.d.-studerende Tina Warming Thisgaard, videnskabelig assistent Alex Alonso Dalbøl og centerleder, professor Ane Qvortrup. [Nyt evalueringsprojekt i Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning: Forsøg med brug af kunstig intelligens i undervisningen 🧠💡 I april 2024 anbefalede ekspertgruppen om ChatGPT og… | Center for Gymnasie- og ErhvervsuddannelsesforskningNyt evalueringsprojekt i Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning: Forsøg med brug af kunstig intelligens i undervisningen 🧠💡 I april 2024 anbefalede ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale værktøjer med Birgitte Vedersø i spidsen, at vi integrerer kunstig intelligens i undervisnings- og evalueringspraksis i ungdomsuddannelserne. Imidlertid er det en stor udfordring, at vi ikke ved nok om den måde, det konkret kan anvendes i undervisning og evaluering og hvilken betydning det har. Den stadigt beskedne danske forskning i AI har et fokus på elevernes selvrapporterede oplevelse og brug af AI, og er er brug for mere forskning i konkrete undervisnings- og vurderingspraksisser. Den internationale forskning viser, at det er en sådan viden, der er vigtig for kvalificeret udvikling af brugen af AI. Derfor er vi enormt glade for, at vi har fået mulighed for at evaluere de nye forsøg igangsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det vil give gymnasiesektoren grundig viden om: 🔹 Generativ kunstig intelligens i studieretningsopgaven i 2.g på stx. 🔹 Synopsis med generativ kunstig intelligens i samfundsfag A på stx. 🔹 Portfolio med og uden generativ kunstig intelligens i danskundervisningen på stx og hhx. 🔹 Èn standpunktskarakter i biologi B, fysik B, kemi B og naturgeografi B på stx og htx. I centret vil vi evaluere forsøgene gennem en kombination af kvalitative og kvantitative metoder for at sikre, at vi får solid viden om, hvordan vi fremover bedst kan håndtere AI i gymnasiet. I projektet deltager fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning: chefkonsulent Anne Bang-Larsen, ph.d.-studerende Tina Warming Thisgaard, videnskabelig assistent Alex Alonso Dalbøl og centerleder og professor Ane Qvortrup. Kontakt endelig centerkoordinator Anne Sophie Thingberg Ammentorp, hvis du vil høre mere om projektet.![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-24)LinkedInCenter for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1761815533614)](https://www.linkedin.com/posts/center-for-gymnasie-erhvervsuddannelsesforskning%5Fnyt-evalueringsprojekt-i-center-for-gymnasie-activity-7389589947160293376-eLHG?utm%5Fsource=share&utm%5Fmedium=member%5Fdesktop&rcm=ACoAAAnRTZMB10wKezDI4kicqm0%5Fl%5FHCZJKuKws) ### IDA-medlemmer omfavner AI URL: https://viden.ai/ida-medlemmer-omfavner-ai/ Last updated: 2025-11-02T08:03:48.000Z En ny undersøgelse blandt medlemmer af Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) viser stor opbakning til brugen af AI på arbejdspladsen. 74 procent bruger allerede AI, og næsten halvdelen gør det dagligt. Over halvdelen oplever øget arbejdsglæde, og mange fremhæver også forbedringer i kreativitet, kritisk tænkning og faglige evner. Det overrasker dog forskeren Nanna Inie, at så mange vurderer, at AI generelt forbedrer kvaliteten af deres arbejde, da andre studier viser det modsatte. Undersøgelsen afslører også en generationsforskel, hvor de yngste medlemmer under 30 år er mere skeptiske over for AI’s indflydelse på kreativitet og kritisk tænkning end de ældre. Samtidig bekymrer de sig i højere grad over klima- og miljøpåvirkningen. Nanna Inie tolker det som et udtryk for, at de yngre forstår AI’s styrke og kompleksitet og derfor møder teknologien med en sund skepsis. [Gør AI os dummere? Nej, siger IDAs medlemmer. Jo, siger forskerIDAs medlemmer oplever, at AI styrker deres faglighed, men forsker advarer: På lang sigt risikerer vi at miste vigtige evner.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-148.ico)Af Gertrud Damgaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai-paa-job.jpg)](https://ida.dk/raad-og-karriere/ai-og-kunstig-intelligens/goer-ai-os-dummere-nej-siger-idas-medlemmer-jo-siger-forsker?ref=viden.ai) ### Danmark er ikke klar til at anvende AI i beslutningsprocesser URL: https://viden.ai/danmark-er-ikke-klar-til-at-anvende-ai-i-beslutningsprocesser/ Last updated: 2025-10-31T07:21:08.000Z Djøfbladet skriver om en sag fra Tromsø Kommune i Norge, hvor kunstig intelligens blev brugt til at udarbejde en rapport, der foreslog at lukke otte skoler. Det viste sig, at rapporten byggede på fiktive kilder, og at en kommunal medarbejder havde brugt ChatGPT i udarbejdelsen. En ekstern undersøgelse konkluderede, at kommunen ikke var klar til at bruge kunstig intelligens. Sagen har vakt bekymring i Danmark, hvor politikerne ellers har et mål om at blive førende i brugen af kunstig intelligens i det offentlige og spare 30.000 årsværk inden 2035. Rolf Lyneborg Lund, der er ekstern lektor ved Aalborg Universitet, advarer i Djøfbladet om, at noget lignende let kunne ske i Danmark. Han påpeger, at modeller med kunstig intelligens ofte tillægges for stor autoritet, selv om brugerne ikke nødvendigvis forstår deres begrænsninger. Det kan føre til fejlagtige beslutninger, især hvis kunstig intelligens anvendes i komplekse problemstillinger, hvor den ikke er egnet. [Dansk ekspert advarer efter norsk AI-skandaleEn kommune i Norge blev opdaget i AI-fusk i en rapport, der foreslog at lukke skoler. I Danmark vil vi være førende inden for AI i den offentlige sektor, men en forsker peger på, at tiden ikke er moden.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-150.png)DjøfbladetJulius Krause![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/kunstigint.jpg)](https://www.djoefbladet.dk/artikler/2025/10/norsk-ai-skandale?ref=viden.ai) ### Grokipedia lanceret som AI-alternativ til Wikipedia URL: https://viden.ai/grokipedia-lanceret-som-ai-alternativ-til-wikipedia/ Last updated: 2025-11-02T08:19:47.000Z Elon Musks AI-firma xAI har lanceret Grokipedia, en ny AI-drevet onlineencyklopædi, der ifølge Musk skal fungere som et alternativ til Wikipedia med mindre “propaganda”. Grokipedia benytter AI til at generere lange leksikale artikler, men flere opslag er præget af højreorienterede synspunkter og kontroversielle påstande – især om emner som race, kønsidentitet og medier. Flere af opslagene afviger fra etableret viden og videnskabelig konsensus. Eksempelvis fremføres det fejlagtigt, at porno forværrede AIDS-epidemien, og at sociale medier muligvis bidrager til en stigning i antallet af transpersoner. Platformen er også kritisk over for etablerede medier som CNN, The New York Times og Wired, der i opslagene beskrives som venstreorienterede og ideologisk forudindtagede. [Elon Musk’s Grokipedia Pushes Far-Right Talking PointsThe new AI-powered Wikipedia competitor falsely claims that pornography worsened the AIDS epidemic and that social media may be fueling a rise in transgender people.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-149.ico)WIREDReece Rogers![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Grokipedia-Business-2212189919.jpg)](https://www.wired.com/story/elon-musk-launches-grokipedia-wikipedia-competitor/?ref=viden.ai) ### AI kan true lærerfagligheden og skabe mere arbejde URL: https://viden.ai/ai-kan-true-laererfagligheden-og-skabe-mere-arbejde/ Last updated: 2025-10-31T07:27:48.000Z Gymnasieskolen har i en ny artikel talt med den amerikanske historiker Jason Resnikoff, som advarer mod ukritisk brug af kunstig intelligens i undervisningen. Resnikoff, som forsker i teknologiens betydning for arbejdslivet, mener, at kunstig intelligens kan underminere lærerens rolle og faglighed, hvis ikke lærere og fagforeninger tager styringen. Han deltog for nylig i en lærerkonference i København, hvor han advarede mod, at kunstig intelligens kan føre til mere skjult arbejde og øget standardisering, og ikke den lettelse, mange ellers håber på. Han ser en fare i, at platforme med kunstig intelligens primært bruges til dataindsamling og kontrol, og at undervisningen risikerer at blive tilpasset teknologien i stedet for omvendt. Værktøjer med kunstig intelligens bliver ifølge Resnikoff ofte præsenteret som løsninger, der sparer tid, men i virkeligheden kræver de nye former for arbejde, som lærerne ikke bliver kompenseret for. Derudover frygter han, at elever mister faglig fordybelse, når de overlader tænkning og skrivning til kunstig intelligens. Han opfordrer fagforeninger til at kræve indflydelse på, hvordan og hvornår kunstig intelligens må anvendes, og han efterlyser en form for rettighedserklæring for arbejdstagere i en tid præget af kunstig intelligens. Kunstig intelligens handler ikke bare om teknologi, men også om magt, og beslutninger om undervisning bør træffes af lærerne og ikke af administratorer eller teknologivirksomheder. [Historiker advarer mod AI: Vi risikerer at amputere lærerarbejdet![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-147.ico)GS\_Udsyn\_Kunstig\_Intelligens\_Lesli\_bannerTekst\_ Martin Harvøe Kristensen Foto\_ Privat![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Jason-Resnikoff-scaled-aspect-ratio-1200-630.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/historiker-advarer-mod-ai-vi-risikerer-at-amputere-laererarbejdet/?ref=viden.ai) ### Elever skal ikke kun anvende AI, men også lære at udtrykke sig selv URL: https://viden.ai/elever-skal-ikke-kun-anvende-ai-men-ogsa-laere-at-udtrykke-sig-selv/ Last updated: 2025-10-29T08:27:03.000Z I en kronik i *Gymnasieskolen* skriver Brian Stevn Hansen, at elever ikke blot skal lære at skrive for at producere korrekte tekster. De skal skrive for at blive bevidste afsendere, der kan udtrykke sig personligt og meningsfuldt i en verden præget af generativ AI. Han stiller spørgsmålet: Hvorfor skal man overhovedet lære at skrive, når ChatGPT alligevel gør det bedre? Men som med at spille guitar handler det ikke kun om at være dygtig. Det handler også om udtryk, nærvær og deltagelse. Generativ AI kan hjælpe med formuleringer, men mangler det menneskelige aspekt, nemlig følelser, holdninger og erfaringer. Hvis eleven kun agerer som forbruger af teknologi og ikke selv bliver en skabende aktør, går noget væsentligt tabt. I kronikken peger han på, at den klassiske kommunikationsmodel fortsat er relevant, men at vægtningen bør flyttes fra fokus på budskab og modtager til et større fokus på afsenderen. Det er vigtigt, at elever lærer at stå frem som personer med en stemme og et synspunkt, også selvom deres tekster ikke er perfekte. [Spurgt![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-146.ico)2023\_Magasin6\_Kronik\_Banner2-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Brian Stevn Hansen Foto\_ Privat![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GS_Kronik_BrianStevnHansen-1024x688.webp)](https://gymnasieskolen.dk/articles/spurgt/?ref=viden.ai) ### Udbredte fejl i AI-assistenters formidling af nyheder URL: https://viden.ai/udbredte-fejl-i-ai-assistenters-formidling-af-nyheder/ Last updated: 2025-10-29T07:56:59.000Z Et omfattende internationalt studie, som er koordineret af European Broadcasting Union (EBU) og ledet af BBC, viser, at der er markante fejl i måden, hvorpå AI-assistenter formidler nyhedsindhold. De har undersøgt 22 public service-medier fra 18 lande og evalueret over 3.000 svar fra ChatGPT, Copilot, Gemini og Perplexity. Resultatet viser, at 45 procent af alle svar indeholdt mindst ét væsentligt problem. Blandt de mest udbredte fejl var manglende eller vildledende kildehenvisninger (31 %), unøjagtigheder (20 %) samt en fejlagtig adskillelse af fakta og holdninger. Undersøgelsen suppleres af et såkaldt “toolkit”, som skal hjælpe både udviklere og brugere med at identificere og forbedre svar fra AI-assistenter. Samtidig opfordrer EBU EU og nationale myndigheder til at sikre, at gældende lovgivning om informationskvalitet og mediemangfoldighed håndhæves. Der arbejdes nu på at fortsætte monitoreringen fremadrettet, da udviklingen inden for AI går meget hurtigt. Hent de to rapporter her: [News Integrity in AI Assistants TOOLKITnews-integrity-in-ai-assistants-toolkit.pdf2 MBdownload-circle](https://viden.ai/content/files/2025/10/news-integrity-in-ai-assistants-toolkit.pdf "Download") [News Integrity in AI Assistants An international PSM studynews-integrity-in-ai-assistants-report.pdf1 MBdownload-circle](https://viden.ai/content/files/2025/10/news-integrity-in-ai-assistants-report.pdf "Download") [Stort BBC-studie: AI-nyheder er smækfyldt med fejl | IngeniørenHvis ikke man kan få nok af fake news, så er det bare om at bruge AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-149.png)IngeniørenTania Andersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1-aar-ai-chat-gpt_felicia-osterlin.png)](https://ing.dk/artikel/stort-bbc-studie-ai-nyheder-er-smaekfyldt-med-fejl?status=plus-trial-success&ref=viden.ai) [Largest study of its kind shows AI assistants misrepresent news content 45% of the time – regardless of language or territoryAn intensive international study was coordinated by the European Broadcasting Union (EBU) and led by the BBC![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-144.ico)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/p0f2ssyx.jpg)](https://www.bbc.co.uk/mediacentre/2025/new-ebu-research-ai-assistants-news-content?ref=viden.ai) ### AI som medunderviser i universitetsundervisning i kritisk tænkning URL: https://viden.ai/ai-som-medunderviser-i-universitetsundervisning-i-kritisk-taenkning/ Last updated: 2025-10-29T08:05:38.000Z Professor Dan Sarofian-Butin fra Merrimack College i USA har efter tre års forsøg fundet en ny måde at integrere AI i sin undervisning. I stedet for at betragte AI som en trussel mod læring, bruger han det nu aktivt som medunderviser i sit kursus “Ethics, Society & Identity”. Kurset beskæftiger sig med komplekse og kontroversielle emner som meritokrati, race og fattigdom. Hver uge skal hans studerende bruge AI til at udforske temaer gennem specifikke prompts og derefter reflektere over den efterfølgende dialog. Ifølge Dan Sarofian-Butin har denne tilgang øget både engagement og dybdelæring. AI fungerer som en konstant tilgængelig, tålmodig og nysgerrig samtalepartner, der kan udfordre studerende intellektuelt. Det er ellers svært at sikre i store hold med op mod 100 studerende. Erfaringerne viser, at AI kan fremme kritisk tænkning ved at stille opfølgende spørgsmål og udfordre elevernes egne antagelser. [Teaching Critical Thinking in the Age of AI“In class, the professor was discussing binaries, but I didn’t really understand what they were. I asked ChatGPT about it, and it helped me figure it out.” This is probably one of the most![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-145.ico)RealClearEducationDan Sarofian-Butin![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/628699_6_.jpeg)](https://www.realcleareducation.com/articles/2025/10/27/teaching%5Fcritical%5Fthinking%5Fin%5Fthe%5Fage%5Fof%5Fai%5F1143641.html?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Når AI fjerner modstanden, hvad mister vi så? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-nar-ai-fjerner-modstanden-hvad-mister-vi-sa/ Last updated: 2025-10-28T07:11:45.000Z Hermed denne uges nyhedsbrev med de vigtigste nyheder om kunstig intelligens i undervisningen. Vi sprang sidste uges nyhedsbrev over, da der var lidt stille i ferien. Til gengæld er dette nyhedsbrev lidt længere. Hæng i, jeg skal nok guide jer gennem nyhederne i denne indledning. Derefter kan du selv dykke ned i det, du finder interessant. I sidste uge udgav Digitaliseringsstyrelsen [nye vejledninger om forbudt brug af AI](#digst). Grundlæggende er der tale om en dansk udgave af dele af AI-forordningen, men det slås fast, at det er forbudt at bruge AI til at analysere elevers følelser i undervisningen eller ved eksamen. Eksamen har også været til debat på det seneste, især spørgsmålet om, hvorvidt man kan lade AI vurdere opgaver og give karakterer. Man bliver dog lidt i tvivl, når man hører, [hvordan en teknisk fejl i en AI-bedømmelse fra Massachusetts](#fejl) har givet 1.400 elever forkerte karakterer. I nogle tilfælde har eleverne fået 0 for en stil, selvom den lå tæt på topkarakter. [Museet ENIGMA lancerede i fredags et stort, landsdækkende forløb](#enigma), der skal ruste udskolingen til at håndtere de etiske dilemmaer med AI. Overskriften på ugens nyhedsbrev peger på et afgørende spørgsmål om, hvordan vi sikrer de rette pædagogiske og menneskelige grænser, nu hvor teknologien er designet til at fjerne al modstand. [Jeppe Klitgaard Stricker har skrevet et godt og meget relevant blogindlæg](#modstand), hvor han advarer om, at friktionsfri læring risikerer at underminere den kritiske tænkning. Det samme gør sig gældende i ledelsen, [hvor Stine Bjerre Herdel beskriver, hvordan faglig sorg opstår, når AI begynder at overtage det, mange opfatter som deres kerneopgaver](#fagligsorg). Det stemmer overens med de artikler, vi selv har udgivet på Viden.AI om faglig sorg i undervisningssektoren. I forlængelse af den pointe giver Malin Frykman i BUPL [et konkret bud](#redskab) på, hvordan pædagogiske ledere aktivt kan tage styringen og anvende AI som et redskab i deres ledelsesarbejde. De store tech-virksomheder har ikke holdt meget ferie, og både Microsoft og OpenAI har udgivet nye værktøjer. Microsoft har haft fokus på [nye Copilot-værktøjer](#microsoft), som er henvendt til undervisere. Samtidig har OpenAI [lanceret deres nye AI-browser](#atlas), som de kalder Atlas. Imens ser hele informationsbilledet ud til at blive mudret på grund af "AI-slop". [Videnskab.dk skriver om det nye fænomen](#AI-slop), hvor AI-genereret indhold oversvømmer internettet, så vi ikke længere kan skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert. Det leder mig frem til [ugens kommentar](#styr%5Fai) om [AI-systemer, der aktivt ydmyger og skader unge brugere.](#mobning) Her er ugens tre centrale pointer, du kan tage med til diskussionen ved frokostbordet. - **AI-bedømmelser kan være upålidelige** Mange undervisere eksperimenterer med at lade AI give karakterer, men en sag fra Massachusetts viser, at man bør tænke sig grundigt om, når man gør det. Især når en teknisk fejl kan give 1.400 elever forkerte karakterer, og i nogle tilfælde 0 for en stil, der ellers lå til topkarakter. - **Fra værktøj til identitetskrise** AI i skolen handler ikke kun om snyd. Det udfordrer også selve formålet med læring. Faglig sorg rammer alle, og Stine Bjerre Herdel peger på, at det også er noget, man skal tage hånd om i ledelsen. - **Truslerne vokser** Mens nye, nyttige værktøjer lanceres, advarer Australien om, at AI aktivt "superoplader" mobning, og at såkaldt “AI-slop” truer den generelle informationskvalitet på nettet. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Nye vejledninger om forbudt brug af AI Digitaliseringsstyrelsen har netop udgivet en samlet vejledningspakke om de typer af AI-brug, der er forbudt i henhold til EU’s AI-forordning. Formålet er at gøre det lettere for myndigheder, virksomheder og institutioner at forstå og efterleve reglerne i en dansk kontekst. Vejledningspakken består af én hovedvejledning samt fem supplerende vejledninger, der dækker de specifikke, forbudte praksisser: - [Hovedvejledning om de forbudte former for AI-praksis efter AI-forordningens artikel 5](https://digst.dk/media/03kdcicv/hovedvejledning-om-de-forbudte-former-for-ai-praksis-efter-ai-forordningens-artikel-5.pdf?ref=viden.ai) - [Vejledning om forbud mod AI, der anvender skadelige manipulerende teknikker](https://digst.dk/media/3o3fghmv/vejledning-om-forbud-mod-ai-der-anvender-skadelige-manipulerende-teknikker.pdf?ref=viden.ai) - [Vejledning om forbud mod AI, der udnytter særlige sårbarheder](https://digst.dk/media/lnphp20y/vejledning-om-forbud-mod-ai-der-udnytter-saerlige-saarbarheder.pdf?ref=viden.ai) - [Vejledning om forbud mod AI, der foretager social bedømmelse](https://digst.dk/media/toulvcpn/vejledning-om-forbud-mod-ai-der-foretager-social-bedoemmelse.pdf?ref=viden.ai) - [Vejledning om forbud mod AI, der foretager en ikke-målrettet indsamling af ansigtsbilleder](https://digst.dk/media/hqtdcucw/vejledning-om-forbud-mod-ai-der-foretager-en-ikkemaalrettet-indsamling-af-ansigtsbilleder.pdf?ref=viden.ai) - [Vejledning om forbud mod AI, der udleder følelser på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner](https://digst.dk/media/10ncwpzv/vejledning-om-forbud-mod-ai-der-udleder-foelelser-paa-arbejdspladser-og-uddannelsesinstitutioner.pdf?ref=viden.ai) For den enkelte underviser er almindelig brug af værktøjer som ChatGPT, Copilot, Canva eller lignende **ikke omfattet af forbuddene**. Derimod er et EdTech-system, der måler en elevs opmærksomhed via webcam, **forbudt**. Det samme gælder, hvis et AI-værktøj analyserer en elevs stemme eller ansigt under mundtlige fremlæggelser for at give feedback på fx "engagement", "usikkerhed" eller "følelsesmæssigt udtryk". Det betyder også, at det i praksis lukker af for al eksamenstræning, hvor man bliver optaget, og en AI analyserer stemmen eller ansigtet for at give feedback. Vejledningerne indeholder desuden fiktive eksempler, der skal hjælpe organisationer med at vurdere, om en bestemt praksis kan være i strid med reglerne. Materialet supplerer EU-Kommissionens retningslinjer og omfatter de områder, Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med. [Nye vejledninger om forbudt brug af AIDer er nu en vejledningspakke med seks vejledninger om de former for brug af kunstig intelligens, der er forbudt som følge af AI-forordningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/digst_favicon_aubergine_2-8.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/slide1.jpg)](https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/oktober/vejledning-om-forbudt-ai/?ref=viden.ai) --- ## Fejl i AI-bedømmelse ramte 200 skoledistrikter i Massachusetts En teknisk fejl i AI-baseret bedømmelse har ført til forkerte karakterer på omkring 1.400 essays i den amerikanske stat Massachusetts. Fejlen blev opdaget i forbindelse med MCAS-prøverne, som er statens standardiserede test, og har påvirket mindst ét essay i 192 skoledistrikter. Flere elever fik fejlagtigt karakteren 0, selv om deres besvarelser reelt lå tæt på topkarakter. Efter henvendelser fra lærere og forældre blev alle essays gennemgået igen manuelt, og alle justeringer resulterede i højere karakterer. Ifølge Massachusetts’ undervisningsmyndighed bruges AI til at vurdere størstedelen af de indsendte essays med udgangspunkt i tidligere menneskebedømte eksempler. Kun ca. 10 % bliver kontrolleret manuelt. Sagen har vakt kritik fra både lærere og forældre, som udtrykker bekymring for manglende gennemsigtighed, potentielle skævheder i AI-vurderingerne og risikoen for, at kreative eller sprogligt anderledes svar bliver fejlbedømt. En af kritikerne påpeger, at elever advares mod selv at bruge AI, samtidig med at deres egne besvarelser vurderes af netop AI. [MCAS AI grading glitch: See all the affected school districtsHere are the school districts where at least one student was affected by an MCAS exam AI grading glitch that resulted in hundreds of essays scored incorrectly.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-NBC_Boston-4.png)NBC10 Boston](https://www.nbcboston.com/news/local/mcas-ai-glitch-school-districts/3832222/?ref=viden.ai) --- ## Gratis læringsforløb om AI for udskolingselever Museet ENIGMA lancerer et landsdækkende undervisningsforløb med titlen *"AI & DIG"*, der skal ruste udskolingselever til en kreativ og kritisk tilgang til AI. Forløbet åbnede officielt den 24\. oktober 2025 og finder i første omgang sted på museet i København. Derefter skal det turnere videre til biblioteker over hele landet fra foråret 2026. ![](https://viden.ai/content/images/2025/10/DSC03555.webp) ![](https://viden.ai/content/images/2025/10/DSC03571-1.webp) ![](https://viden.ai/content/images/2025/10/DSC03647.webp) ![](https://viden.ai/content/images/2025/10/DSC03774.webp) ![](https://viden.ai/content/images/2025/10/DSC03508-2.webp) Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen åbner det nye AI-læringsforløb "AI & DIG" på ENIGMA - Museum for post, tele & kommunikation, 24\. oktober 2025\. Foto: ENIGMA Formålet er at klæde eleverne på til at håndtere de etiske og samfundsmæssige dilemmaer, AI medfører, som fx misinformation, snyd i skolen og erstatning af sociale relationer. Gennem en række opgaver og rollespil, hvor eleverne danner et *"Råd for Fremtidens Mennesker og Maskiner"*, arbejder de med virkelighedsnære problemstillinger og formidler deres anbefalinger til digitaliseringsministeren. Forløbet er gratis og dækker fagmål i dansk, matematik, historie og samfundsfag. Det er udviklet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og Tankespil og støttet af TrygFonden med knap 4 mio. kr. Ud over læringsforløbet indeholder projektet også en mobil udstilling samt en række debatarrangementer, der henvender sig til både unge og voksne. Udstillingen vil kunne opleves gratis på biblioteker i hele landet, mens debatterne tager fat på spørgsmål som fx hvorvidt AI bør integreres i folkeskolen. [AI og DigAI (Kunstig intelligens) er på rekordtid flyttet ind i vores liv – derhjemme, i skolen, i nyhederne og på vores uundværlige telefoner. Den er imponerende og kan hjælpe os med alt muligt. Men hvor skal vi mennesker sætte grænserne for teknologien og hvad skal den ikke hjælpe os med?![](https://viden.ai/content/images/icon/6239cf255e18a8292e22a0fe_Enigma32-1.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/68492f23c19f326a9bc7cff8_AI-20-26-20DIG-20-2-.png)](https://www.enigma.dk/katalog/ai-og-dig?ref=viden.ai) --- ## Når AI fjerner modstand fra læring - hvad går så tabt? I et indlæg på bloggen *The Future of Higher Education* stiller Jeppe Klitgaard Stricker skarpt på, hvordan nye AI-værktøjer som Sora 2 og Comet er designet til at fjerne modstand, og hvorfor det kan underminere de processer, der gør læring meningsfuld og udviklende i uddannelsessystemet. Når læring bliver friktionsfri, mister elever og studerende muligheden for at udvikle essentielle kompetencer som kritisk tænkning, tålmodighed og evnen til at håndtere intellektuel modstand. Jeppe Klitgaard Stricker advarer om, at en generation opvokset med AI, som aldrig siger fra, kan få svært ved at navigere i virkelige akademiske og sociale fællesskaber, hvor modstand er en nødvendig del af udviklingen. [When A Generation Comes To Expect Intelligence Without ResistanceAnd Why That’s a Problem for Higher Education![](https://viden.ai/content/images/icon/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fa25ac13a-e31f-4c6f-a937-6b2951b69a6f-2Fapple-touch-icon-180x180-4.png)The Future of Higher Education](https://jeppestricker.substack.com/p/when-a-generation-comes-to-expect?ref=viden.ai) --- ## Faglig sorg i ledelsesrummet: AI udfordrer lederens rolle AI er i færd med at ændre grundlaget for ledelse, hvilket vækker faglig sorg hos mange ledere. Det beskriver Stine Bjerre Herdel fra Djøf i et indlæg, hvor hun deler erfaringer fra workshops med ledere, som reagerer med både nysgerrighed og modstand, når AI-værktøjer præsenteres. Værktøjerne kan blandt andet overtage mødeopsamlinger, identificere overbelastede medarbejdere og tilbyde coaching, og på den måde udfordre oplevelsen af, hvad ledelse egentlig er. Det vækker modstand fordi nogle opgaver opleves som kernen i det at være leder især de relationelle og menneskelige aspekter. Stine Bjerre Herdel opfordrer derfor til at ledere ikke afviser teknologien pr. automatik men i stedet forholder sig aktivt og reflekteret til hvor AI kan understøtte kerneopgaven og hvor det ikke bør tage over. Begrebet faglig sorg bliver centralt i forståelsen af den omstilling mange står midt i og det handler ikke kun om kompetencer men også om identitet. Derfor er det vigtigt at ledere har den nødvendige viden til at kunne træffe kvalificerede beslutninger om hvilke værktøjer de vil bruge og hvordan de vil bruge dem. Den teknologiske udvikling kræver ledelsesmæssig dømmekraft og den forudsætter tid prioritering og opbakning fra den øverste ledelse. [Faglig sorg må ikke holde ledere fra AI - Mandag MorgenHun virkede provokeret, kvinden til workshoppen. “Står du der og siger, at ledere i fremtiden bare skal erstattes af data og robotter?”![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-146.png)Mandag Morgen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/23609.jpg)](https://www.mm.dk/artikel/faglig-sorg-maa-ikke-holde-ledere-fra-ai?SNSubscribed=true&ref=newsletter&refid=mandag-morgen-gratis-normal-1691&utm%5Fcampaign=Mandag%20Morgen&utm%5Fcontent=Mandag%20Morgen%20gratis%20%28Normal%29&utm%5Fmedium=e-mail&utm%5Fsource=nyhedsbrev) --- ## AI som redskab i pædagogisk ledelse I en artikel hos BUPL fortæller Malin Frykman, hvordan pædagogiske ledere aktivt kan tage styringen over brugen af AI i deres ledelsesarbejde. Hun understreger, at AI ikke skal erstatte det menneskelige, men derimod understøtte det pædagogiske arbejde, blandt andet ved at frigøre tid, simulere scenarier og skabe overblik i komplekse beslutninger. Hun fremhæver, at ledere allerede besidder de vigtigste kompetencer, nemlig pædagogisk forståelse, værdier og evnen til at lede mennesker. Det handler derfor ikke om teknisk ekspertise, men om at bruge AI til at støtte netop disse opgaver. Hun foreslår, at ledere starter med at reflektere over deres holdning til AI og eksperimentere med simple funktioner som mailskrivning, mødeplanlægning og sparring via chatbots. [AI kan også bruges i ledelse: Sådan tager du styringenPædagogiske ledere skal være med til at sætte dagsordenen for, hvordan de skal bruge AI i ledelse. Og de har evnerne, for det handler først og fremmest om pædagogik, siger svensk ekspert i ledelse og AI. Hun foreslår blandt andet at bruge AI til at simulere virkeligheden.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-147.png)BUPL| Foto: Colourbox![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/AI_Ledelse_1200x900.jpg)](https://bupl.dk/loen-og-vilkaar/leder/ai-kan-ogsaa-bruges-i-ledelse-saadan-tager-du-styringen?ref=viden.ai) --- ## Microsoft lancerer nye AI-værktøjer i Microsoft 365 Copilot Microsoft har netop lanceret en række nye AI-funktioner i Microsoft 365 Copilot, som er målrettet undervisningssektoren. Et af de centrale nye værktøjer er *Undervis* (Teach), der skal hjælpe lærere med at spare tid på forberedelse og differentiere undervisningsmaterialet. *Undervis* gør det muligt at generere lektionsplaner, quizzer og vurderingskriterier, og brugerne kan nemt justere sprog, sværhedsgrad, længde og tilpasning til læringsmål. ![](https://viden.ai/content/images/2025/10/Sk--rmbillede-2025-10-17-kl.-09.40.37.webp) ![](https://viden.ai/content/images/2025/10/Sk--rmbillede-2025-10-17-kl.-09.43.01.webp) ![](https://viden.ai/content/images/2025/10/Sk--rmbillede-2025-10-17-kl.-09.42.06-1.webp) Eleverne får i november adgang til funktionen *Study and Learn*. Værktøjet kan bruges til at forstå, øve og lære indhold på en interaktiv måde ved hjælp af flashcards, quizzer og øvelser. Læs mere her: [New AI experiences and academic offering for Microsoft 365 Copilot | Microsoft Education BlogExplore new AI-powered experiences at no additional cost for educators and students—plus an academic offering for Microsoft 365 Copilot.![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)Microsoft Education Blog](https://www.microsoft.com/en-us/education/blog/2025/10/designing-microsoft-365-copilot-to-empower-educators-students-and-staff/?ref=viden.ai) --- ## OpenAI er netop kommet med deres AI-browser kaldet Atlas OpenAI har lanceret ChatGPT Atlas, en ny internetbrowser, der er bygget op omkring en chatbot, som brugeren kan skrive med for at navigere på nettet. I stedet for klassisk søgning skal man formulere sine spørgsmål som beskeder til chatbotten, der så forsøger at udføre opgaver som at finde nyheder, sammenligne priser eller finde tidligere besøgte sider. Funktionerne virker dog kun fuldt ud for brugere med en betalt ChatGPT Plus-konto. Gratisbrugere møder hurtigt begrænsninger, som fx adgangsloft og manglende funktionalitet. 💡 På VidenAI har vi diskuteret dette og er bekymrede over, at AI nu altid er aktiveret og fungerer som et usynligt værktøj i browseren. For hvad betyder det for både virksomheder og uddannelsesinstitutioner, når alle data pludselig kan bearbejdes og høstes af AI? Tænk på webmail, intranet, skolens studieadministrative system, forlagets e-bøger og meget mere. Alt det, som ellers var "privat web", er nu tilgængeligt for AI. En anden funktion i Atlas er, at den afkoder brugernes adfærd for dermed at forbedre sine AI-baserede tjenester. Det rejser dog en række spørgsmål om databrug og privatliv, eftersom browseren kan indsamle omfattende information om brugerens adfærd. [I tried ChatGPT’s Atlas browser to rival Google - here’s what I foundOpenAI hopes to upend the browser market currently dominated by Google Chrome, but it depends on paid users.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-148.png)BBC News![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/c9e36ee0-b0b5-11f0-aba1-bffe4144781c.jpg)](https://www.bbc.com/news/articles/c20pdy1exxvo?ref=viden.ai) --- ## AI-slop: Billigt, misvisende AI-indhold oversvømmer internettet Videnskab.dk skriver om det nye fænomen *AI-slop*, som dækker over store mængder lavkvalitetsindhold produceret af kunstig intelligens. Det kan være billeder, videoer, lydoptagelser eller tekster, der ved første øjekast virker ægte, men som ofte er misvisende eller opdigtede. Formålet er sjældent at oplyse, men snarere at udnytte sociale mediers algoritmer og tjene penge på klik og visninger. ![](https://viden.ai/content/images/2025/10/ai-slop-1280x720-1.jpg.webp) Et AI-genereret billede spredt på sociale medier, som viser en pige med en hundehvalp i en båd efter oversvømmelsen, der fulgte i kølvandet på den dødbringende orkan Helene. (Illustration: AI-genereret billede i omløb på sociale medier) *AI-slop* udgør et voksende problem for troværdigheden og informationskvaliteten på nettet. Platforme som Wikipedia og magasiner som *Clarkesworld* har oplevet en overflod af AI-genereret tekst, som belaster redaktionelle systemer og skubber ægte indholdsskabere ud. Samtidig udvander *AI-slop* kunstneres arbejde og svækker vores evne til at skelne mellem ægte og falsk information. [Har du hørt om ‘AI slop’? Muligvis ikke, men du har garanteret set det alligevelBilligt, hurtigt og misvisende AI-genereret indhold af lav kvalitet truer troværdigheden online.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-orange-270x270-8.png)Videnskab.dkAdam Nemeroff![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai-slop.jpg)](https://videnskab.dk/kultur-samfund/har-du-hoert-om-ai-slop-muligvis-ikke-men-du-har-garanteret-set-det-alligevel/?ref=viden.ai) --- ## AI-chatbots forstærker mobning og udgør en trussel mod børn Australiens undervisningsminister, Jason Clare, advarer om en ny og bekymrende tendens, hvor AI-chatbots mobber børn og i visse tilfælde endda opfordrer dem til selvmord. Han beskriver udviklingen som “skræmmende” og mener, at AI er ved at forstærke mobning, hvilket betyder, at den bliver mere intens og vanskeligere at opdage og stoppe. Ifølge Jason Clare er problemet ikke længere kun børn, der mobber hinanden, men også systemer, som aktivt ydmyger og skader unge brugere. Advarslen kommer i forbindelse med lanceringen af Australiens nye nationale anti-mobbeplan, der pålægger skoler at reagere på mobbesager inden for 48 timer og styrker lærernes kompetencer gennem målrettet træning. Der afsættes fem millioner australske dollars til både undervisningsmaterialer og en national oplysningskampagne. Målet er at give lærere, forældre og elever bedre værktøjer til tidligt at identificere og stoppe mobning. Regeringens tiltag hænger også sammen med den kommende nationale aldersgrænse for sociale medier. Den betyder, at børn under 16 år fra den 10\. december ikke længere må oprette profiler. Jason Clare understreger, at indsatsen mod mobning og psykisk mistrivsel nu også skal tage højde for AI’s rolle i børns digitale liv. [AI chatbots are hurting children, Australian education minister warns as anti-bullying plan announcedJason Clare says artificial intelligence is ‘supercharging bullying’ to a ‘terrifying’ extent![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-26.png)The GuardianCait Kelly![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/6880.jpg)](https://www.theguardian.com/technology/2025/oct/18/ai-chatbots-are-hurting-children-australian-education-minister-warns-as-anti-bullying-plan-announced?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [Fra automatisering til AI: Se højdespringerne i værdiskabelse på Teknologiradaren 2025I forbindelse med Kommunernes Teknologiradar for 2025 har KL spurgt kommunerne, hvilke teknologier der skaber størst værdi for dem. I 2025 tegner der sig et klart billede: Kunstig intelligens dominerer på den forventede, fremtidige værdiskabelse, mens automatisering topper på den realiserede værdiskabelse.![](https://viden.ai/content/images/icon/favikon-videncenter-2.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/chatgpt-image-23-okt-2025-135244-1.png)](https://www.kl.dk/videncenter/nyheder/2025/fra-automatisering-til-ai-se-hoejdespringerne-i-vaerdiskabelse-paa-teknologiradaren-2025?ref=viden.ai) [Kollektiv intelligens | WeekendavisenKollaps. USAs økonomi og derfor det meste af verdensøkonomien er lige nu ét stort sats på en ting: kunstig intelligens. Det er nok en boble. Men det er ikke det største problem.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-8.png)WeekendavisenChristian Bennike![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/136532270.webp)](https://www.weekendavisen.dk/samfund/kollektiv-intelligens?ref=viden.ai) --- ## Ugens kommentar: Vi skal styre AI, før den styrer os Nyheden fra Australien om, at AI forstærker mobning, er alarmerende. Vi ved, at digital mobning foregår døgnet rundt på sociale medier. Men at teknologien i sig selv er blevet mobberen, udgør en ny og farlig virkelighed. Vi skal ikke være naive, for den virkelighed rammer også Danmark. > “AI chatbots are now bullying kids. It’s not kids bullying kids, it’s AI bullying kids, humiliating them, hurting them, telling them they’re losers … telling them to kill themselves. I can’t think of anything more terrifying than that,” Australiens undervisningsminister, Jason Clare. Den umiddelbare reaktion kunne være at trække sig tilbage. At forbyde AI i skolerne og forsøge at holde teknologien helt ude af klasseværelset mener jeg derimod er en forkert konklusion. Tværtimod viser denne nyhed netop, hvorfor AI bør være en del af undervisningen. Hvis skolen ignorerer teknologien, efterlader vi blot børnene alene med den derhjemme uden en voksen til stede. Samtidig er ENIGMAs undervisningsmateriale et skridt i den rigtige retning, for vi er nødt til at lære børnene om faldgruberne. Eleverne skal ikke bare bruge AI, de skal også lære at gennemskue den og forstå, at en chatbot hverken er en ven eller en autoritet. Samtidig skal vi naturligvis lægge pres på politikere og tech-giganter for at sikre ansvarlige AI-systemer. Ansvaret for dannelsen begynder i skolen. Hvis vi ikke lærer vores børn at styre teknologien, ender det med, at den styrer dem. Det ser jeg som et langt større problem end, at AI kan skrive en dansk stil. ### Fejl i AI-bedømmelse ramte 200 skoledistrikter i Massachusetts URL: https://viden.ai/fejl-i-ai-bedommelse-ramte-200-skoledistrikter-i-massachusetts/ Last updated: 2025-10-25T17:06:40.000Z En teknisk fejl i AI-baseret bedømmelse har ført til forkerte karakterer på omkring 1.400 essays i den amerikanske stat Massachusetts. Fejlen blev opdaget i forbindelse med MCAS-prøverne, som er statens standardiserede test, og har påvirket mindst ét essay i 192 skoledistrikter. Flere elever fik fejlagtigt karakteren 0, selv om deres besvarelser reelt lå tæt på topkarakter. Efter henvendelser fra lærere og forældre blev alle essays gennemgået igen manuelt, og alle justeringer resulterede i højere karakterer. Ifølge Massachusetts’ undervisningsmyndighed bruges AI til at vurdere størstedelen af de indsendte essays med udgangspunkt i tidligere menneskebedømte eksempler. Kun ca. 10 % bliver kontrolleret manuelt. Sagen har vakt kritik fra både lærere og forældre, som udtrykker bekymring for manglende gennemsigtighed, potentielle skævheder i AI-vurderingerne og risikoen for, at kreative eller sprogligt anderledes svar bliver fejlbedømt. En af kritikerne påpeger, at elever advares mod selv at bruge AI, samtidig med at deres egne besvarelser vurderes af netop AI. [MCAS AI grading glitch: See all the affected school districtsHere are the school districts where at least one student was affected by an MCAS exam AI grading glitch that resulted in hundreds of essays scored incorrectly.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-NBC_Boston-4.png)NBC10 BostonRyan Kath![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/mcas.jpg)](https://www.nbcboston.com/news/local/mcas-ai-glitch-school-districts/3832222/?ref=viden.ai) ### AI som redskab i pædagogisk ledelse URL: https://viden.ai/ai-som-redskab-i-paedagogisk-ledelse/ Last updated: 2025-10-25T07:02:03.000Z I en artikel hos BUPL fortæller Malin Frykman, hvordan pædagogiske ledere aktivt kan tage styringen over brugen af AI i deres ledelsesarbejde. Hun understreger, at AI ikke skal erstatte det menneskelige, men derimod understøtte det pædagogiske arbejde, blandt andet ved at frigøre tid, simulere scenarier og skabe overblik i komplekse beslutninger. Hun fremhæver, at ledere allerede besidder de vigtigste kompetencer, nemlig pædagogisk forståelse, værdier og evnen til at lede mennesker. Det handler derfor ikke om teknisk ekspertise, men om at bruge AI til at støtte netop disse opgaver. Hun foreslår, at ledere starter med at reflektere over deres holdning til AI og eksperimentere med simple funktioner som mailskrivning, mødeplanlægning og sparring via chatbots. Hun understreger dog, at mange tekniske systemer endnu ikke taler ordentligt sammen, men at det er en udfordring, som vil blive løst over tid. Hendes anbefaling er at arbejde kontinuerligt og nysgerrigt med teknologien, lidt hver uge, frem for at nøjes med årlige kurser. [AI kan også bruges i ledelse: Sådan tager du styringenPædagogiske ledere skal være med til at sætte dagsordenen for, hvordan de skal bruge AI i ledelse. Og de har evnerne, for det handler først og fremmest om pædagogik, siger svensk ekspert i ledelse og AI. Hun foreslår blandt andet at bruge AI til at simulere virkeligheden.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-147.png)BUPL| Foto: Colourbox![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/AI_Ledelse_1200x900.jpg)](https://bupl.dk/loen-og-vilkaar/leder/ai-kan-ogsaa-bruges-i-ledelse-saadan-tager-du-styringen?ref=viden.ai) ### Kunstig intelligens i dansk URL: https://viden.ai/kunstig-intelligens-i-dansk/ Last updated: 2026-08-17T18:04:54.000Z Med *Kunstig intelligens i dansk* har Jeppe Bundsgaard, professor i danskfagets didaktik ved DPU, Aarhus Universitet, skrevet en kort og anvendelig bog om, hvordan danskfaget kan gribe generativ kunstig intelligens an. Udgangspunktet er teknologiforståelse: Eleverne skal ikke bare bruge sprogmodeller, men forstå, hvordan de virker, og kunne forholde sig myndigt til dem. Bogen er henvendt til undervisere i udskolingen og på ungdomsuddannelserne, danskvejledere samt studerende på læreruddannelsen og på universiteterne. [Kan købes hos Saxo](https://www.saxo.com/dk/kunstig-intelligens-i-dansk%5Fbog%5F9788772115658?ref=viden.ai) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** 23-10-2025 ****ISBN13:** 9788772115658 ****Forlag**: Dansklærerforeningens Forlag Læs anmeldelse: [Kunstig intelligens i dansk![](https://viden.ai/content/images/icon/kk-31b80cc9-aa9b-4b0b-a2cc-be878d89ca61.ico)Sagprosaanmeldelse: Kunstig intelligens i dansk af Jeppe Bundsgaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/-1ad430c6-b6da-4d63-b72b-375ae0a8d2b8)](https://kulturkapellet.dk/sagprosaanmeldelse.php?id=1160&ref=viden.ai) ### Når AI fjerner modstand fra læring - hvad går så tabt? URL: https://viden.ai/nar-ai-fjerner-modstand-fra-laering-hvad-gar-sa-tabt/ Last updated: 2025-10-25T09:20:51.000Z I et indlæg på bloggen *The Future of Higher Education* stiller Jeppe Klitgaard Stricker skarpt på, hvordan nye AI-værktøjer som Sora 2 og Comet er designet til at fjerne modstand, og hvorfor det kan underminere de processer, der gør læring meningsfuld og udviklende i uddannelsessystemet. Når læring bliver friktionsfri, mister elever og studerende muligheden for at udvikle essentielle kompetencer som kritisk tænkning, tålmodighed og evnen til at håndtere intellektuel modstand. Jeppe Klitgaard Stricker advarer om, at en generation opvokset med AI, som aldrig siger fra, kan få svært ved at navigere i virkelige akademiske og sociale fællesskaber, hvor modstand er en nødvendig del af udviklingen. [When A Generation Comes To Expect Intelligence Without ResistanceAnd Why That’s a Problem for Higher Education![](https://viden.ai/content/images/icon/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fa25ac13a-e31f-4c6f-a937-6b2951b69a6f-2Fapple-touch-icon-180x180-4.png)The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2F905c5af7-861d-4076-9b9c-8da369a3afb9_1866x1392.png)](https://jeppestricker.substack.com/p/when-a-generation-comes-to-expect) ### Faglig sorg i ledelsesrummet: AI udfordrer lederens rolle URL: https://viden.ai/faglig-sorg-i-ledelsesrummet-ai-udfordrer-lederens-rolle/ Last updated: 2025-10-22T17:56:30.000Z AI er i færd med at ændre grundlaget for ledelse hvilket vækker faglig sorg hos mange ledere. Det beskriver Stine Bjerre Herdel fra Djøf i et indlæg hvor hun deler erfaringer fra workshops med ledere som reagerer med både nysgerrighed og modstand når AI-værktøjer præsenteres. Værktøjerne kan blandt andet overtage mødeopsamlinger identificere overbelastede medarbejdere og tilbyde coaching og på den måde udfordre oplevelsen af hvad ledelse egentlig er. Det vækker modstand fordi nogle opgaver opleves som kernen i det at være leder især de relationelle og menneskelige aspekter. Herdel opfordrer derfor til at ledere ikke afviser teknologien pr. automatik men i stedet forholder sig aktivt og reflekteret til hvor AI kan understøtte kerneopgaven og hvor det ikke bør tage over. Begrebet faglig sorg bliver centralt i forståelsen af den omstilling mange står midt i og det handler ikke kun om kompetencer men også om identitet. Derfor er det vigtigt at ledere har den nødvendige viden til at kunne træffe kvalificerede beslutninger om hvilke værktøjer de vil bruge og hvordan de vil bruge dem. Den teknologiske udvikling kræver ledelsesmæssig dømmekraft og den forudsætter tid prioritering og opbakning fra den øverste ledelse. [Faglig sorg må ikke holde ledere fra AI - Mandag MorgenHun virkede provokeret, kvinden til workshoppen. “Står du der og siger, at ledere i fremtiden bare skal erstattes af data og robotter?”![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-146.png)Mandag Morgen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/23609.jpg)](https://www.mm.dk/artikel/faglig-sorg-maa-ikke-holde-ledere-fra-ai?SNSubscribed=true&ref=newsletter&refid=mandag-morgen-gratis-normal-1691&utm%5Fcampaign=Mandag%20Morgen&utm%5Fcontent=Mandag%20Morgen%20gratis%20%28Normal%29&utm%5Fmedium=e-mail&utm%5Fsource=nyhedsbrev) ### Gratis læringsforløb om AI for udskolingselever URL: https://viden.ai/gratis-laeringsforlob-om-ai-for-udskolingselever/ Last updated: 2025-10-22T17:43:43.000Z Museet ENIGMA lancerer et landsdækkende undervisningsforløb med titlen *"AI & DIG"*, der skal ruste udskolingselever til en kreativ og kritisk tilgang til AI. Forløbet åbner officielt den 24\. oktober 2025 og vil i første omgang finde sted på museet i København, hvorefter det vil turnere videre til biblioteker over hele landet fra foråret 2026. Formålet er at klæde eleverne på til at håndtere de etiske og samfundsmæssige dilemmaer, AI medfører, som fx misinformation, snyd i skolen og erstatning af sociale relationer. Gennem en række opgaver og rollespil, hvor eleverne danner et *"Råd for Fremtidens Mennesker og Maskiner"*, arbejder de med virkelighedsnære problemstillinger og formidler deres anbefalinger til digitaliseringsministeren. Forløbet er gratis og dækker fagmål i dansk, matematik, historie og samfundsfag. Det er udviklet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og Tankespil og støttet af TrygFonden med knap 4 mio. kr. Ud over læringsforløbet indeholder projektet også en mobil udstilling samt en række debatarrangementer, der henvender sig til både unge og voksne. Udstillingen vil kunne opleves gratis på biblioteker i hele landet, mens debatterne tager fat på spørgsmål som fx hvorvidt AI bør integreres i folkeskolen. [AI og DigAI (Kunstig intelligens) er på rekordtid flyttet ind i vores liv – derhjemme, i skolen, i nyhederne og på vores uundværlige telefoner. Den er imponerende og kan hjælpe os med alt muligt. Men hvor skal vi mennesker sætte grænserne for teknologien og hvad skal den ikke hjælpe os med?![](https://viden.ai/content/images/icon/6239cf255e18a8292e22a0fe_Enigma32-1.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/68492f23c19f326a9bc7cff8_AI-20-26-20DIG-20-2-.png)](https://www.enigma.dk/katalog/ai-og-dig?ref=viden.ai) ### Nye vejledninger om forbudt brug af AI URL: https://viden.ai/nye-vejledninger-om-forbudt-brug-af-ai/ Last updated: 2025-10-20T19:16:06.000Z Digitaliseringsstyrelsen har netop udgivet en samlet vejledningspakke om de typer af AI-brug, der er forbudt i henhold til EU’s AI-forordning. Formålet er at gøre det lettere for myndigheder, virksomheder og institutioner at forstå og efterleve reglerne i en dansk kontekst. Vejledningspakken består af én hovedvejledning samt fem supplerende vejledninger, der dækker de specifikke, forbudte praksisser: - [Hovedvejledning om de forbudte former for AI-praksis efter AI-forordningens artikel 5](https://digst.dk/media/03kdcicv/hovedvejledning-om-de-forbudte-former-for-ai-praksis-efter-ai-forordningens-artikel-5.pdf?ref=viden.ai) - [Vejledning om forbud mod AI, der anvender skadelige manipulerende teknikker](https://digst.dk/media/3o3fghmv/vejledning-om-forbud-mod-ai-der-anvender-skadelige-manipulerende-teknikker.pdf?ref=viden.ai) - [Vejledning om forbud mod AI, der udnytter særlige sårbarheder](https://digst.dk/media/lnphp20y/vejledning-om-forbud-mod-ai-der-udnytter-saerlige-saarbarheder.pdf?ref=viden.ai) - [Vejledning om forbud mod AI, der foretager social bedømmelse](https://digst.dk/media/toulvcpn/vejledning-om-forbud-mod-ai-der-foretager-social-bedoemmelse.pdf?ref=viden.ai) - [Vejledning om forbud mod AI, der foretager en ikke-målrettet indsamling af ansigtsbilleder](https://digst.dk/media/hqtdcucw/vejledning-om-forbud-mod-ai-der-foretager-en-ikkemaalrettet-indsamling-af-ansigtsbilleder.pdf?ref=viden.ai) - [Vejledning om forbud mod AI, der udleder følelser på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner](https://digst.dk/media/10ncwpzv/vejledning-om-forbud-mod-ai-der-udleder-foelelser-paa-arbejdspladser-og-uddannelsesinstitutioner.pdf?ref=viden.ai) For den enkelte underviser er almindelig brug af værktøjer som ChatGPT, Copilot, Canva eller lignende **ikke omfattet af forbuddene**. Derimod er et EdTech-system, der måler en elevs opmærksomhed via webcam, **forbudt**. Det samme gælder, hvis et AI-værktøj analyserer en elevs stemme eller ansigt under mundtlige fremlæggelser for at give feedback på fx "engagement", "usikkerhed" eller "følelsesmæssigt udtryk". Det betyder også, at det i praksis lukker af for al eksamenstræning, hvor man bliver optaget, og en AI analyserer stemmen eller ansigtet for at give feedback. Vejledningerne indeholder desuden fiktive eksempler, der skal hjælpe organisationer med at vurdere, om en bestemt praksis kan være i strid med reglerne. Materialet supplerer EU-Kommissionens retningslinjer og omfatter de områder, Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med. [Nye vejledninger om forbudt brug af AIDer er nu en vejledningspakke med seks vejledninger om de former for brug af kunstig intelligens, der er forbudt som følge af AI-forordningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/digst_favicon_aubergine_2-8.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/slide1.jpg)](https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/oktober/vejledning-om-forbudt-ai/?ref=viden.ai) ### AI-slop: Billigt, misvisende AI-indhold oversvømmer internettet URL: https://viden.ai/ai-slop-billigt-misvisende-ai-indhold-oversvommer-internettet/ Last updated: 2025-10-19T07:29:01.000Z Videnskab.dk skriver om det nye fænomen *AI-slop*, som dækker over store mængder lavkvalitetsindhold produceret af kunstig intelligens. Det kan være billeder, videoer, lydoptagelser eller tekster, der ved første øjekast virker ægte, men som ofte er misvisende eller opdigtede. Formålet er sjældent at oplyse, men snarere at udnytte sociale mediers algoritmer og tjene penge på klik og visninger. ![](https://viden.ai/content/images/2025/10/ai-slop-1280x720-1.jpg.webp) Et AI-genereret billede spredt på sociale medier, som viser en pige med en hundehvalp i en båd efter oversvømmelsen, der fulgte i kølvandet på den dødbringende orkan Helene. (Illustration: AI-genereret billede i omløb på sociale medier) *AI-slop* udgør et voksende problem for troværdigheden og informationskvaliteten på nettet. Platforme som Wikipedia og magasiner som *Clarkesworld* har oplevet en overflod af AI-genereret tekst, som belaster redaktionelle systemer og skubber ægte indholdsskabere ud. Samtidig udvander *AI-slop* kunstneres arbejde og svækker vores evne til at skelne mellem ægte og falsk information. [Har du hørt om ‘AI slop’? Muligvis ikke, men du har garanteret set det alligevelBilligt, hurtigt og misvisende AI-genereret indhold af lav kvalitet truer troværdigheden online.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-orange-270x270-8.png)Videnskab.dkAdam Nemeroff![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai-slop.jpg)](https://videnskab.dk/kultur-samfund/har-du-hoert-om-ai-slop-muligvis-ikke-men-du-har-garanteret-set-det-alligevel/?ref=viden.ai) ### AI-chatbots "superoplader mobning" og udgør en trussel mod børn URL: https://viden.ai/ai-chatbots-superoplader-mobning-og-udgor-en-trussel-mod-born/ Last updated: 2025-10-19T07:42:05.000Z Australiens undervisningsminister, Jason Clare, advarer om en ny og bekymrende tendens, hvor AI-chatbots mobber børn og i visse tilfælde endda opfordrer dem til selvmord. Han beskriver udviklingen som “skræmmende” og mener, at AI er ved at “supercharge” mobning, hvilket betyder, at den bliver mere intens og vanskeligere at opdage og stoppe. Ifølge Clare er problemet ikke længere kun børn, der mobber hinanden, men også systemer, som aktivt ydmyger og skader unge brugere. Advarslen kommer i forbindelse med lanceringen af Australiens nye nationale anti-mobbeplan, der pålægger skoler at reagere på mobbesager inden for 48 timer og styrker lærernes kompetencer gennem målrettet træning. Der afsættes fem millioner australske dollars til både undervisningsmaterialer og en national oplysningskampagne. Målet er at give lærere, forældre og elever bedre værktøjer til tidligt at identificere og stoppe mobning. Regeringens tiltag hænger også sammen med den kommende nationale aldersgrænse for sociale medier. Den betyder, at børn under 16 år fra den 10\. december ikke længere må oprette profiler. Clare understreger, at indsatsen mod mobning og psykisk mistrivsel nu også skal tage højde for AI’s rolle i børns digitale liv. [AI chatbots are hurting children, Australian education minister warns as anti-bullying plan announcedJason Clare says artificial intelligence is ‘supercharging bullying’ to a ‘terrifying’ extent![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-26.png)The GuardianCait Kelly![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/6880.jpg)](https://www.theguardian.com/technology/2025/oct/18/ai-chatbots-are-hurting-children-australian-education-minister-warns-as-anti-bullying-plan-announced?ref=viden.ai) ### Microsoft lancerer nye AI-værktøjer i Microsoft 365 Copilot URL: https://viden.ai/microsoft-lancerer-nye-ai-vaerktojer-i-microsoft-365-copilot/ Last updated: 2025-10-17T08:10:41.000Z Microsoft har netop lanceret en række nye AI-funktioner i Microsoft 365 Copilot, som er målrettet undervisningssektoren. Et af de centrale nye værktøjer er *Undervis* (Teach), der skal hjælpe lærere med at spare tid på forberedelse og differentiere undervisningsmaterialet. *Undervis* gør det muligt at generere lektionsplaner, quizzer og vurderingskriterier, og brugerne kan nemt justere sprog, sværhedsgrad, længde og tilpasning til læringsmål. ![](https://viden.ai/content/images/2025/10/Sk--rmbillede-2025-10-17-kl.-09.40.37.webp) ![](https://viden.ai/content/images/2025/10/Sk--rmbillede-2025-10-17-kl.-09.43.01.webp) ![](https://viden.ai/content/images/2025/10/Sk--rmbillede-2025-10-17-kl.-09.42.06-1.webp) Eleverne får i november adgang til funktionen *Study and Learn*. Værktøjet kan bruges til at forstå, øve og lære indhold på en interaktiv måde ved hjælp af flashcards, quizzer og øvelser. Læs mere her: [New AI experiences and academic offering for Microsoft 365 Copilot | Microsoft Education BlogExplore new AI-powered experiences at no additional cost for educators and students—plus an academic offering for Microsoft 365 Copilot.![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)Microsoft Education BlogDeirdre Quarnstrom![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Empower-education-Microsoft-365-Copilot-1200px.png)](https://www.microsoft.com/en-us/education/blog/2025/10/designing-microsoft-365-copilot-to-empower-educators-students-and-staff/?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Lærer vi vores unge at foretrække en robot? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-laerer-vi-vores-unge-at-foretraekke-en-robot/ Last updated: 2025-10-14T06:30:33.000Z Hermed får du et overblik over sidste uges vigtigste nyheder om kunstig intelligens i undervisningen. For mange er det efterårsferie, men I, der er på arbejde, skal alligevel ikke snydes for lidt nyt. I sidste uge var Helene Friis Ratner, Thomas Telving og Mikkel Flyverbom i Deadline, hvor de diskuterede, [om AI skaber dumme studerende.](#dumme) Hvis du ikke har set indslaget, vil jeg anbefale at bruge tiden på det, for der kom mange gode pointer og nuancer i debatten. Noget andet, der var interessant i sidste uge, var to målrettede integrationer af AI som fagligt værktøj på [U/NORD-skolerne](#unord) og sprogmodellen ["Poul" på Københavns Professionshøjskole](#poul). Det rejser et afgørende spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at AI forbliver et pædagogisk redskab og ikke bliver en social erstatning, der skaber sårbarhed og afhængighed. Dette dilemma afspejles i ugens debat, hvor Pernille Knudsen fra Dansk Erhverv og Allan Kortnum fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier argumenterer for [fuld integration af AI i undervisningen](#ai-i-undervisningen). Modsat advarer Professor Justin Reich fra MIT mod at gentage [tidligere teknologiske fejltrin](#teknologi). På tech-området lancerer Google både [nye platforme til virksomheder og deres store satsning, Google Skills,](#skills) som henvender sig til uddannelsesinstitutioner. Mens mange ansatte på skoler er nysgerrige og eksperimenterer med teknologien, advarer [en rapport fra USA om](#trivsel), at elever i stigende grad bruger AI som en digital ven eller endda som en kæreste. Rapporten viser, at hver femte amerikanske high school-elev har haft en romantisk relation til en AI, og at hele 42 procent har brugt AI som selskab eller digital ven. Noget tyder på, at der er sammenhæng mellem de skoler, der bruger meget AI, og antallet af elever, der anvender teknologien på den måde. Det er også skræmmende, når [en anden artikel fra USA](#legekammerat) fortæller om helt unge børn på tre til seks år, der får en ny legekammerat i form af ChatGPT. Samtidig er det kommet frem, at OpenAI har indgået partnerskab med Mattel, så AI bliver integreret i endnu mere legetøj ([kilde](https://corporate.mattel.com/news/mattel-and-openai-announce-strategic-collaboration?ref=viden.ai)). Her er ugens tre centrale pointer. - **Fra værktøj til ven** Nye rapporter fra USA viser, at AI ikke kun er et fagligt redskab, men i stigende grad en social aktør i unges liv. Det stiller helt nye krav til skolernes fokus på digital dannelse og trivsel. - **Kontrollerede rammer er vejen frem** Danske initiativer som U/NORDs sikre AI-tutor og KPs specialiserede bot viser, hvordan man kan designe AI til pædagogiske formål og undgå faldgruberne ved åbne modeller. - **Vi skal lære af fortiden** Debatten understreger, at en vellykket integration af AI kræver en klog strategi, hvor vi undgår blind begejstring og i stedet fokuserer på ydmyghed, eksperimenter og dokumenteret effekt. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Ugens kommentar: Når AI går fra værktøj til ven Jeg er lidt skræmt, men ikke overrasket, over rapporter fra USA, der fortæller, hvordan AI er blevet unges bedste ven og for nogle endda deres kæreste. Teknologien er nemlig også relationel og kan udfylde både sociale og følelsesmæssige behov, hvis vi lader den. Undervisning med AI kan utilsigtet komme til at normalisere en teknologi, som også fungerer relationelt uden for skolen. Risikerer vi at skabe unge, der isolerer sig? Især sårbare elever kan være i farezonen. Alligevel er svaret ikke at holde AI ude af undervisningen, for uddannelsesinstitutioner skal netop inddrage AI som en del af undervisningen. For hvis unge bruger AI som deres bedste ven eller kæreste, er der netop brug for, at de lærer at forstå teknologiens begrænsninger. Og, når AI tilbyder en let, men simuleret relation, må skolen insistere på ægte menneskeligt nærvær i klasserummet. Skolens vigtigste opgave er dannelse, men i en tid præget af digital ensomhed får skolens rolle som fællesskab og mødested en fornyet betydning. Det betyder, at vi skal bruge AI som anledning til at tale om, hvad ægte relationer er og ikke lade som om, teknologien ikke findes. --- ## Skaber kloge maskiner dumme studerende? I *Deadline* diskuterede Helene Friis Ratner, Thomas Telving og Mikkel Flyverbom, hvordan chatbots og andre former for generativ AI påvirker uddannelse og læring. Et centralt synspunkt er, at AI ofte har en tendens til at reducere uddannelse til ren informationsoverførsel, hvor de menneskelige og sociale dimensioner af læring bliver overset. [DRTV - Deadline: Skaber kloge maskiner dumme studerende?Hvad gør det ved studerendes evne til at tænke kritisk, at kloge maskiner løser deres opgaver? Professor Mikkel Flyverbom og lektor Helene Friis Ratner er gæster hos Astrid Berg. Udløber: 6\. nov 2025![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)DRTV![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/-value)](https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline%5F-skaber-kloge-maskiner-dumme-studerende%5F551366?ref=viden.ai) [Vi slap et monster løs med de sociale medier – lad os ikke begå samme fejl igenKunstig intelligens fylder mere og mere på uddannelsesinstitutionerne, men vi mangler en diskussion af, hvordan vi undgår faldgruberne, lyder det fra medlem af Dataetisk Råd.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-140.ico)DRKarina Marie Lin Halskov![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/315)](https://www.dr.dk/nyheder/indland/vi-slap-et-monster-loes-med-de-sociale-medier-lad-os-ikke-begaa-samme-fejl-igen?ref=viden.ai) --- ## U/NORD giver 4.500 elever adgang til danskudviklet AI-platform Uddannelsesinstitutionen U/NORD investerer i den danske AI-platform Miira, som fremover skal bruges af både elever og ansatte på institutionens skoler i blandt andet Lyngby og Hillerød. Fra 1\. november 2025 får alle 4.500 elever adgang til deres egen AI-tutor, som skal støtte dem i opgaveløsning uden at give færdige svar. Målet er at fremme en ansvarlig og fagligt styrkende brug af AI i undervisningen. Projektet skal rulles ud i løbet af skoleåret 2025/2026 og er et led i U/NORDs strategi om at ruste eleverne til et fremtidigt arbejdsmarked med fokus på kreativitet, effektivitet og innovation. [Elever får tutor, der ikke findesIfølge U/NORDs direktør, Flemming Zachariasen, er det vigtigt at uddanne eleverne til at bruge kunstig intelligens på en måde, der styrker deres faglighed og kreativitet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-25.png)Sjællandske NyhederAf sn.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/135331217.jpg)](https://www.sn.dk/art6417618/lyngby-taarbaek-kommune/nyhed/elever-faar-tutor-der-ikke-findes/?ref=viden.ai) [Miira - Skolernes AI![](https://viden.ai/content/images/icon/Mira-logo.svg)Skolernes AI![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/MiiraOpenGraph-1920w.png)](https://www.miira.dk/?ref=viden.ai) --- ## AI-botten Poul træner studerende i realistisk kommunikation Københavns Professionshøjskole (KP) har udviklet AI-botten Poul, der bruges til at træne studerende i professionel kommunikation på Sundhedsadministrativ koordinator-uddannelsen (SAK). Poul adskiller sig fra mere generiske chatbots ved at være kontekstspecifik og baseret på et teoretisk fundament. Det betyder, at botten kan reagere realistisk, for eksempel ved at afslutte samtalen, hvis en studerende opfører sig uhøfligt. Formålet er at simulere autentiske samtaler med patienter, hvilket udfordrer de studerende fagligt og styrker deres refleksionsevne. De første tests fra januar 2025 har vist positive resultater med øget engagement og bedre sammenhæng mellem teori og praksis. AI-botten blev første gang præsenteret ved en konference i marts og skal i december 2025 vises frem på den internationale OEB-konference i Berlin. Forskergruppen arbejder nu videre med at udvikle en didaktisk model, så AI-simulation som denne kan integreres bredt i undervisningen. Ifølge KP’s institutchef Martin Sønderlev Christensen er projektet et eksempel på, hvordan AI kan anvendes innovativt og didaktisk til at skabe praksisnær undervisning i stor skala. [AI-botten Poul kan blive sur og lægge røret på - ElektronikFOKUSKøbenhavns Professionshøjskole har udviklet en banebrydende AI-bot, der træner studerende i professionel kommunikation – og som reagerer realistisk, hvis man er uhøflig Hvad sker der, hvis man er uhøflig over for en kunstig intelligens? På Københavns Professionshøjskole (KP) kan den nye AI-bot Poul faktisk blive fornærmet og afbryde samtalen – præcis som en rigtig patient \[…\]![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-5-1.ico)ElektronikFOKUSRolf Sylvester-Hvid![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2510-Professionsskolen-AI-botten-Poul.jpg)](https://www.elektronikfokus.dk/ai-botten-poul-kan-blive-sur-og-laegge-roeret-paa/?ref=viden.ai) --- ## AI skal integreres i undervisningen Et debatindlæg i Børsen, skrevet af Pernille Knudsen fra Dansk Erhverv og Allan Kortnum fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, argumenterer for, at AI skal være en integreret del af undervisningen, både i gymnasiet og allerede fra grundskolen. Forfatterne fremhæver, at AI ikke længere er et fremtidsredskab, men en nødvendig kompetence i nutidens og fremtidens arbejdsliv. Derfor bør elever ikke forhindres i at anvende AI i opgaveskrivning og problemløsning i skolen. [“Kunstig intelligens skal ind i undervisningen og med ud på arbejdsmarkedet”“Kunstig intelligens skal ind i undervisningen og med ud på arbejdsmarkedet”Elever fra handelsgymnasierne, hhx, præsenterer i dag deres bedste bud på forretningsidéer for byggemarkedet Davidsen ved da![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-141.ico)Dagbladet BørsenPernille Knudsen, direktør, Dansk Erhverv Allan Kortnum, forperson, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/e391881f-7ffa-4a5c-b8cd-88f4b742ed73.jpg)](https://borsen.dk/nyheder/opinion/kunstig-intelligens-skal-ind-i-undervisningen-og-med-ud-pa-arbejdsmarkedet?ref=viden.ai) --- ## Hvad AI i skolen kan lære af tidligere fejlslagne teknologisatsninger Professor Justin Reich fra MIT advarer i et debatindlæg mod at lade sig rive med af AI-hypen i undervisningen uden grundig afprøvning og dokumentation. Med udgangspunkt i historiske eksempler, fra Edisons filmstrips i 1920’erne til internettets indtog og fejlslagne web-læsefærdighedsstrategier, viser Reich, hvordan nye teknologier ofte bliver oversolgt, før deres effekt er undersøgt. Han fremhæver, at AI ikke er blevet inviteret ind i skolen, før pædagogikken er på plads. Som han skriver: > *“It crashes the party and then starts rearranging the furniture.”* Det stiller store krav til lærerne, som ifølge Reich ikke bør stå alene med ansvaret for at finde ud af, hvordan AI skal bruges. På baggrund af interviews med omkring 100 lærere i USA peger han på tre principper for en klog vej frem: ydmyghed, eksperimentering og løbende vurdering. Lærere og skoler bør teste AI i små, kontrollerede eksperimenter, dokumentere effekten og være åbne for at justere praksis undervejs. [What past education technology failures can teach us about the future of AI in schoolsIt can take years to collect evidence that shows effective uses of new technologies in schools. Unfortunately, early guesses sometimes go seriously wrong.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-9.png)The ConversationJustin Reich![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20250930-86-i92gvg.jpg)](https://theconversation.com/what-past-education-technology-failures-can-teach-us-about-the-future-of-ai-in-schools-265172?ref=viden.ai) --- ## Google lancerer Gemini Enterprise og Google Skills Google har lanceret Gemini Enterprise, som er en ny AI-platform, der samler alle virksomhedens AI-værktøjer i én løsning. Formålet med Gemini Enterprise er at gøre det lettere for organisationer at udnytte AI på tværs af teams, arbejdsgange og datakilder. Platformen fungerer som en central adgang til AI for medarbejdere via chat-interface, der understøtter automatisering, dataanalyse og integration med både Google Workspace og Microsoft 365. Google har også lanceret platformen Google Skills, som samler næsten 3.000 kurser og laboratorier fra forskellige Google-initiativer. Det inkluderer blandt andet Google Cloud, Google DeepMind og Google for Education. Platformen er udviklet med det formål at give adgang til AI-læring for studerende, undervisere, udviklere og virksomheder. Læs mere herunder: [Gemini at Work 2025Today, at our Google Cloud event, we’re announcing Gemini Enterprise, the new front door for AI in the workplace.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-145.png)blog.googleSundar Pichai - Oct 09, 2025![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GeminiEnterprise_CollectionSocial.max-1440x810.png)](https://blog.google/products/google-cloud/gemini-at-work-2025/?ref=viden.ai) [Google Skills, your new home for AI learning | Google Cloud BlogIntroducing Google Skills, a new learning platform designed to help people develop the AI skills they need to be successful in today’s job landscape, and to enable businesses to find and develop the talent they need to thrive.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-139.ico)Google Cloud![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1_Cloud_Blog_Header.max-2500x2500.png)](https://cloud.google.com/blog/topics/training-certifications/google-skills-new-home-AI-learning?ref=viden.ai) --- ## Ny rapport fra USA viser hvordan AI påvirker elevernes trivsel Rapporten *Hand in Hand – Schools’ Embrace of AI Connected to Increased Risks to Students* bygger på omfattende spørgeskemaundersøgelser blandt lærere, elever og forældre i USA. Den dokumenterer, hvordan AI i skolerne bruges til både undervisning, administration og personlig støtte. Samtidig viser den, hvordan teknologien skaber nye former for sårbarhed. Ifølge rapporten siger næsten hver femte amerikanske high school-elev, at de selv eller en ven har haft en romantisk relation til AI. Hele 42 procent oplyser, at de har brugt AI som en form for selskab eller digital ven. Denne tendens er særligt udbredt blandt elever på skoler med omfattende brug af AI. Det rejser vigtige spørgsmål om trivsel, især fordi 31 procent af eleverne oplyser, at de bruger skolens egne enheder eller software til private samtaler med AI. Ifølge Laird skyldes det, at eleverne ofte ikke er klar over, at de interagerer med et værktøj og ikke med en person. Desuden er deres AI-læsefærdigheder begrænsede. Hun advarer om, at “vores forskning viser, at de fleste elever og lærere kun får meget basal træning i AI.” [https://www.npr.org/2025/10/08/nx-s1-5561981/ai-students-schools-teachers](https://www.npr.org/2025/10/08/nx-s1-5561981/ai-students-schools-teachers?ref=viden.ai) [https://cdt.org/insights/hand-in-hand-schools-embrace-of-ai-connected-to-increased-risks-to-students/](https://cdt.org/insights/hand-in-hand-schools-embrace-of-ai-connected-to-increased-risks-to-students/?ref=viden.ai) --- ## Små børn får AI som legekammerat I *The Guardian* beskriver Julia Carrie Wong, hvordan stadig flere børnefamilier bruger AI-værktøjer som ChatGPT til at fortælle historier, tegne billeder og føre samtaler med deres børn. Forskere og eksperter i artiklen udtrykker bekymring og påpeger, at tidlig kontakt med generativ AI kan gøre det vanskeligt for børn at skelne mellem virkelighed og fantasi. Børn mellem tre og seks år har i forvejen svært ved at forstå forskellen mellem levende væsener og teknologi, og nogle tror ligefrem, at AI kan “tale” med dem og har egne følelser og intentioner.Dette kan skabe en illusion af en ægte relation og empati, som i værste fald kan udvikle sig til følelsesmæssig afhængighed. OpenAI og Mattel er allerede gået sammen om AI-drevne produkter ([kilde](https://corporate.mattel.com/news/mattel-and-openai-announce-strategic-collaboration?ref=viden.ai)), mens nye startups udvikler alt fra interaktive bamser til fortælleapparater, der lærer børns interesser at kende og skaber skræddersyede historier. [‘My son genuinely believed it was real’: Parents are letting little kids play with AI. Are they wrong?Some believe AI can spark their child’s imagination through personalized stories and generative images. Scientists are wary of its effect on creativity![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-25.png)The GuardianJulia Carrie Wong![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2240.jpg)](https://www.theguardian.com/technology/ng-interactive/2025/oct/02/ai-children-parenting-creativity?ref=viden.ai) ### U/NORD giver 4.500 elever adgang til danskudviklet AI-platform URL: https://viden.ai/u-nord-giver-4-500-elever-adgang-til-danskudviklet-ai-platform/ Last updated: 2025-10-12T18:22:32.000Z Uddannelsesinstitutionen U/NORD investerer i den danske AI-platform Miira, som fremover skal bruges af både elever og ansatte på institutionens skoler i blandt andet Lyngby og Hillerød. Fra 1\. november 2025 får alle 4.500 elever adgang til deres egen AI-tutor, som skal støtte dem i opgaveløsning uden at give færdige svar. Målet er at fremme en ansvarlig og fagligt styrkende brug af AI i undervisningen. Projektet skal rulles ud i løbet af skoleåret 2025/2026 og er et led i U/NORDs strategi om at ruste eleverne til et fremtidigt arbejdsmarked med fokus på kreativitet, effektivitet og innovation. [Elever får tutor, der ikke findesIfølge U/NORDs direktør, Flemming Zachariasen, er det vigtigt at uddanne eleverne til at bruge kunstig intelligens på en måde, der styrker deres faglighed og kreativitet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-25.png)Sjællandske NyhederAf sn.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/135331217.jpg)](https://www.sn.dk/art6417618/lyngby-taarbaek-kommune/nyhed/elever-faar-tutor-der-ikke-findes/?ref=viden.ai) [Miira - Skolernes AI![](https://viden.ai/content/images/icon/Mira-logo.svg)Skolernes AI![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/MiiraOpenGraph-1920w.png)](https://www.miira.dk/?ref=viden.ai) ### Ny rapport fra USA viser hvordan AI påvirker elevernes trivsel URL: https://viden.ai/ny-rapport-fra-usa-viser-hvordan-ai-pavirker-elevernes-trivsel/ Last updated: 2025-10-12T17:58:57.000Z Rapporten *Hand in Hand – Schools’ Embrace of AI Connected to Increased Risks to Students* bygger på omfattende spørgeskemaundersøgelser blandt lærere, elever og forældre i USA. Den dokumenterer, hvordan AI i skolerne bruges til både undervisning, administration og personlig støtte. Samtidig viser den, hvordan teknologien skaber nye former for sårbarhed. Ifølge rapporten siger næsten hver femte amerikanske high school-elev, at de selv eller en ven har haft en romantisk relation til AI. Hele 42 procent oplyser, at de har brugt AI som en form for selskab eller digital ven. Denne tendens er særligt udbredt blandt elever på skoler med omfattende brug af AI. Det rejser vigtige spørgsmål om trivsel, især fordi 31 procent af eleverne oplyser, at de bruger skolens egne enheder eller software til private samtaler med AI. Ifølge Laird skyldes det, at eleverne ofte ikke er klar over, at de interagerer med et værktøj og ikke med en person. Desuden er deres AI-læsefærdigheder begrænsede. Hun advarer om, at “vores forskning viser, at de fleste elever og lærere kun får meget basal træning i AI.” [https://www.npr.org/2025/10/08/nx-s1-5561981/ai-students-schools-teachers](https://www.npr.org/2025/10/08/nx-s1-5561981/ai-students-schools-teachers?ref=viden.ai) [https://cdt.org/insights/hand-in-hand-schools-embrace-of-ai-connected-to-increased-risks-to-students/](https://cdt.org/insights/hand-in-hand-schools-embrace-of-ai-connected-to-increased-risks-to-students/?ref=viden.ai) ### Små børn får AI som legekammerat URL: https://viden.ai/sma-born-far-ai-som-legekammerat/ Last updated: 2025-10-11T08:04:15.000Z I *The Guardian* beskriver Julia Carrie Wong, hvordan stadig flere børnefamilier bruger AI-værktøjer som ChatGPT til at fortælle historier, tegne billeder og føre samtaler med deres børn. Forskere og eksperter i artiklen udtrykker bekymring og påpeger, at tidlig kontakt med generativ AI kan gøre det vanskeligt for børn at skelne mellem virkelighed og fantasi. Børn mellem tre og seks år har i forvejen svært ved at forstå forskellen mellem levende væsener og teknologi, og nogle tror ligefrem, at AI kan “tale” med dem og har egne følelser og intentioner.Dette kan skabe en illusion af en ægte relation og empati, som i værste fald kan udvikle sig til følelsesmæssig afhængighed. OpenAI og Mattel er allerede gået sammen om AI-drevne produkter ([kilde](https://corporate.mattel.com/news/mattel-and-openai-announce-strategic-collaboration?ref=viden.ai)), mens nye startups udvikler alt fra interaktive bamser til fortælleapparater, der lærer børns interesser at kende og skaber skræddersyede historier. [‘My son genuinely believed it was real’: Parents are letting little kids play with AI. Are they wrong?Some believe AI can spark their child’s imagination through personalized stories and generative images. Scientists are wary of its effect on creativity![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-25.png)The GuardianJulia Carrie Wong![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2240.jpg)](https://www.theguardian.com/technology/ng-interactive/2025/oct/02/ai-children-parenting-creativity?ref=viden.ai) ### AI-botten Poul træner studerende i realistisk kommunikation URL: https://viden.ai/ai-botten-poul-traener-studerende-i-realistisk-kommunikation/ Last updated: 2025-10-12T18:15:46.000Z Københavns Professionshøjskole (KP) har udviklet AI-botten Poul, der bruges til at træne studerende i professionel kommunikation på Sundhedsadministrativ koordinator-uddannelsen (SAK). Poul adskiller sig fra mere generiske chatbots ved at være kontekstspecifik og baseret på et teoretisk fundament. Det betyder, at botten kan reagere realistisk, for eksempel ved at afslutte samtalen, hvis en studerende opfører sig uhøfligt. Formålet er at simulere autentiske samtaler med patienter, hvilket udfordrer de studerende fagligt og styrker deres refleksionsevne. De første tests fra januar 2025 har vist positive resultater med øget engagement og bedre sammenhæng mellem teori og praksis. AI-botten blev første gang præsenteret ved en konference i marts og skal i december 2025 vises frem på den internationale OEB-konference i Berlin. Forskergruppen arbejder nu videre med at udvikle en didaktisk model, så AI-simulation som denne kan integreres bredt i undervisningen. Ifølge KP’s institutchef Martin Sønderlev Christensen er projektet et eksempel på, hvordan AI kan anvendes innovativt og didaktisk til at skabe praksisnær undervisning i stor skala. [AI-botten Poul kan blive sur og lægge røret på - ElektronikFOKUSKøbenhavns Professionshøjskole har udviklet en banebrydende AI-bot, der træner studerende i professionel kommunikation – og som reagerer realistisk, hvis man er uhøflig Hvad sker der, hvis man er uhøflig over for en kunstig intelligens? På Københavns Professionshøjskole (KP) kan den nye AI-bot Poul faktisk blive fornærmet og afbryde samtalen – præcis som en rigtig patient \[…\]![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-5-1.ico)ElektronikFOKUSRolf Sylvester-Hvid![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2510-Professionsskolen-AI-botten-Poul.jpg)](https://www.elektronikfokus.dk/ai-botten-poul-kan-blive-sur-og-laegge-roeret-paa/?ref=viden.ai) ### Google lancerer Gemini Enterprise og Google Skills URL: https://viden.ai/google-lancerer-gemini-enterprise-og-google-skills/ Last updated: 2025-10-09T18:06:12.000Z Google har lanceret Gemini Enterprise, som er en ny AI-platform, der samler alle virksomhedens AI-værktøjer i én løsning. Formålet med Gemini Enterprise er at gøre det lettere for organisationer at udnytte AI på tværs af teams, arbejdsgange og datakilder. Platformen fungerer som en central adgang til AI for medarbejdere via chat-interface, der understøtter automatisering, dataanalyse og integration med både Google Workspace og Microsoft 365. Google har også lanceret platformen Google Skills, som samler næsten 3.000 kurser og laboratorier fra forskellige Google-initiativer. Det inkluderer blandt andet Google Cloud, Google DeepMind og Google for Education. Platformen er udviklet med det formål at give adgang til AI-læring for studerende, undervisere, udviklere og virksomheder. Læs mere herunder: [Gemini at Work 2025Today, at our Google Cloud event, we’re announcing Gemini Enterprise, the new front door for AI in the workplace.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-145.png)blog.googleSundar Pichai - Oct 09, 2025![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GeminiEnterprise_CollectionSocial.max-1440x810.png)](https://blog.google/products/google-cloud/gemini-at-work-2025/?ref=viden.ai) [Google Skills, your new home for AI learning | Google Cloud BlogIntroducing Google Skills, a new learning platform designed to help people develop the AI skills they need to be successful in today’s job landscape, and to enable businesses to find and develop the talent they need to thrive.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-139.ico)Google Cloud![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1_Cloud_Blog_Header.max-2500x2500.png)](https://cloud.google.com/blog/topics/training-certifications/google-skills-new-home-AI-learning?ref=viden.ai) ### Skaber kloge maskiner dumme studerende? URL: https://viden.ai/skaber-kloge-maskiner-dumme-studerende/ Last updated: 2025-10-12T18:00:28.000Z I *Deadline* diskuterede Helene Friis Ratner, Thomas Telving og Mikkel Flyverbom, hvordan chatbots og andre former for generativ AI påvirker uddannelse og læring. Et centralt synspunkt er, at AI ofte har en tendens til at reducere uddannelse til ren informationsoverførsel, hvor de menneskelige og sociale dimensioner af læring bliver overset. [DRTV - Deadline: Skaber kloge maskiner dumme studerende?Hvad gør det ved studerendes evne til at tænke kritisk, at kloge maskiner løser deres opgaver? Professor Mikkel Flyverbom og lektor Helene Friis Ratner er gæster hos Astrid Berg. Udløber: 6\. nov 2025![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)DRTV![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/-value)](https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline%5F-skaber-kloge-maskiner-dumme-studerende%5F551366?ref=viden.ai) [Vi slap et monster løs med de sociale medier – lad os ikke begå samme fejl igenKunstig intelligens fylder mere og mere på uddannelsesinstitutionerne, men vi mangler en diskussion af, hvordan vi undgår faldgruberne, lyder det fra medlem af Dataetisk Råd.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-140.ico)DRKarina Marie Lin Halskov![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/315)](https://www.dr.dk/nyheder/indland/vi-slap-et-monster-loes-med-de-sociale-medier-lad-os-ikke-begaa-samme-fejl-igen?ref=viden.ai) ### AI skal integreres i undervisningen URL: https://viden.ai/ai-skal-integreres-i-undervisningen/ Last updated: 2025-10-12T18:09:05.000Z Et debatindlæg i Børsen, skrevet af Pernille Knudsen fra Dansk Erhverv og Allan Kortnum fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, argumenterer for, at AI skal være en integreret del af undervisningen, både i gymnasiet og allerede fra grundskolen. Forfatterne fremhæver, at AI ikke længere er et fremtidsredskab, men en nødvendig kompetence i nutidens og fremtidens arbejdsliv. Derfor bør elever ikke forhindres i at anvende AI i opgaveskrivning og problemløsning i skolen. [“Kunstig intelligens skal ind i undervisningen og med ud på arbejdsmarkedet”“Kunstig intelligens skal ind i undervisningen og med ud på arbejdsmarkedet”Elever fra handelsgymnasierne, hhx, præsenterer i dag deres bedste bud på forretningsidéer for byggemarkedet Davidsen ved da![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-141.ico)Dagbladet BørsenPernille Knudsen, direktør, Dansk Erhverv Allan Kortnum, forperson, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/e391881f-7ffa-4a5c-b8cd-88f4b742ed73.jpg)](https://borsen.dk/nyheder/opinion/kunstig-intelligens-skal-ind-i-undervisningen-og-med-ud-pa-arbejdsmarkedet?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Fra AI-kørekort til kampen om viden URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-fra-ai-korekort-til-kampen-om-viden/ Last updated: 2025-10-07T06:24:22.000Z Hermed får du et overblik over sidste uges vigtigste nyheder om kunstig intelligens i undervisningen. Center for IT i Undervisningen (CIU) har annonceret et [nyt AI-kørekort til undervisere på EUD og AMU.](#ai) Formålet med kørekortet er at give lærere et målrettet kursus, så de kan bruge AI i deres undervisning. Jeg reflekterer over denne indsats i [ugens kommentar.](#kommentar) I Norge kunne folkene i Tromsø Kommune nok have haft gavn af et AI-kørekort. Kommunen er kommet i klemme, da [kilder i en rapport om skolestrukturer var opfundet af ChatGPT](#norge). Det er ikke ny viden, at AI kan hallucinere, men det interessante er, at AI-samtaler i Norge betragtes som offentlige dokumenter, og kommunen er blevet bedt om at udlevere dem. Og det er ikke enestående, for en canadisk uddannelsesrapport om etisk AI-brug er blevet afsløret i at indeholde mere end 15 opdigtede kilder (læs historien hos [Ars Technica](https://arstechnica.com/ai/2025/09/education-report-calling-for-ethical-ai-use-contains-over-15-fake-sources/?ref=viden.ai)). Det rejser et interessant spørgsmål: > Hvordan ville du selv skrive til en AI, hvis du vidste, at samtalen kunne blive offentliggjort? Ville du være mere forsigtig med persondata, undgå at stille de dumme spørgsmål eller måske helt undlade at bruge AI til visse opgaver? Det er ikke kun et hypotetisk spørgsmål, for i takt med at AI integreres i undervisningen, bliver det en reel overvejelse, vi alle må forholde os til. Jeppe Klitgaard Stricker advarer i en ny artikel om, [at sponsoreret indhold kan blive en fast del af AI-svar](#sponsoreret) og dermed true teknologiens rolle som en neutral informationsformidler. Her ligger en væsentlig udfordring, hvis vi ikke ved, om en virksomhed har påvirket en sprogmodel til at fremhæve egne produkter, eller en politiker med tilstrækkelige ressourcer kan få den til at skrive positivt om partiet. Vi har derfor brug for uafhængige sprogmodeller til undervisning og forskning, men de gratis udgaver vil sandsynligvis i fremtiden blive finansieret gennem sponsoraftaler. Hvis vi skal have uafhængige sprogmodeller, kræver det også, at vi har gode træningsdata, og organisationen Tekst & Node har netop [fået grønt lys til at indlede forhandlinger om ophavsret.](#tekst) I alt dette skal vi uddanne eleverne til at forstå, og her er der i høj grad brug for menneskelige kompetencer. [I et debatindlæg på Uddannelsesmonitor](#sprog) argumenteres der for, at den menneskelige sprogforståelse bliver endnu vigtigere for at kunne vurdere og kvalitetssikre teknologien. Samtidig beskriver Nick Ladany, hvordan [AI-professorer er på vej ind på universiteterne](#professorer) som kunstige undervisere, der kan undervise, vejlede og tilpasse sig de studerendes behov. Ifølge artiklen får de menneskelige undervisere dog en ny rolle, hvor relationer, vejledning og refleksion bliver endnu vigtigere. Her er ugens tre centrale pointer: - **Mennesket skal have et kørekort** Nye initiativer som AI-kørekortet understreger, at kritiske og praktiske kompetencer er afgørende for at kunne bruge AI ansvarligt. - **Rammerne er afgørende** Sagen fra Norge viser, at klare regler og kvalitetssikring er nødvendige for at undgå misinformation og sikre ansvarlighed. - **Fremtidens viden er truet** Udsigten til sponsoreret indhold i AI-modeller rejser et afgørende spørgsmål om vores fremtidige vidensfundament og evnen til at skelne mellem neutral information og skjult reklame. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Ugens kommentar: AI-kørekortet 💡 Hos Viden.AI er vi selv partner på AI-kørekortet og bidrager til indholdet. Nedenstående er derfor både en kommentar og en anerkendelse af et initiativ, som vi er stolte af at være en del af. For mig er et AI-kørekort præcis det samme som et almindeligt kørekort. Det handler ikke kun om at kunne betjene teknologien, men også om at kende spillereglerne, for eksempel etik, bias og ophavsret. Det afgørende er evnen til at navigere med kritisk tænkning i et komplekst digitalt landskab. Omvendt ser jeg heller ikke kørekortet som et “nu skal alle lærere ud og bruge AI i undervisningen”. Det handler i høj grad om at inddrage og bruge teknologien, når det giver mening og merværdi i undervisningen. Det kan man gøre, når man har en forståelse for teknologien og dermed kan stille spørgsmålet hvorfor - og fravælge AI, når det ikke giver mening. Når man har gennemført forløbet, mener jeg også at man som underviser lever op til de krav, AI-forordningen stiller til alle, der arbejder med AI. Denne type grundlæggende og systematisk efteruddannelse er netop det, der er stort behov for ude på skolerne. --- ## AI-kørekort skal styrke underviseres kompetencer Et nyt initiativ skal ruste undervisere på erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) til at undervise både i og med AI. Center for It i Undervisningen (CIU) står sammen med en række faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg bag et nyt digitalt læringsunivers, AI kørekortet. Målet er at give undervisere en solid forståelse af AI, så de både kan bruge teknologien som pædagogisk redskab og undervise elever og kursister i dens anvendelse. AI kørekortet kombinerer CIU’s digitale og didaktiske ekspertise med udvalgenes branchekendskab, så materialet bliver både fagligt og praksisnært. AI kørekortet skal give undervisere viden om blandt andet prompt engineering, etik, kritisk tilgang og didaktisk brug af AI. Læringsforløbene består af videoer, interaktive tests og chatbots og kan bruges individuelt eller som en del af skolernes kompetenceudvikling. Projektet samarbejder med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og flere videnscentre, og vi på Viden.AI er også med. Kørekortet lanceres inden årets udgang og udvides senere med fagspecifikke moduler, så undervisere kan tilpasse læringen til deres branche og fagområde. Læs mere her: [https://videnscenterportalen.dk/ciu/ai-korekort/](https://videnscenterportalen.dk/ciu/ai-korekort/?ref=viden.ai) --- ## Norge: AI-samtaler er offentlige dokumenter En sag i Norge viser, at brugen af ChatGPT i Tromsø kommune har ført til en principiel afgørelse om gennemsigtighed. I marts 2025 blev det afsløret, at en rapport om skolestruktur indeholdt referencer til forskning, der slet ikke eksisterede. ChatGPT havde hallucineret kilder. Da journalister bad om indsigt i chatloggene, nægtede kommunen og kaldte dem elektroniske spor. I september afviste Statsforvalteren denne begrundelse og fastslog, at AI-samtaler er offentlige dokumenter. Gennemgangen viste desuden, at store dele af rapporten var direkte AI genereret uden kvalitetssikring. Denne afgørelse understreger, at reglerne om gennemsigtighed og dokumentation også gælder for AI genereret materiale. Spørgsmålet er, hvordan vi ville reagere i Danmark, hvis en kommune havde brugt AI på samme måde, og om vi ville få indsigt i materialet. [Innsynsbloggen: KI-samtaler er omfattet av innsynsrettenKI-skandalen i Tromsø kommune viser hvor viktig det er at de grunnleggende reglene som skal sikre åpenhet og allmennhetens rettigheter følges når norske kommuner og offentlige organer tar i bruk KI-verktøy til saksbehandling.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-180.png)faktiskRune Ytreberg![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/126655.jpg)](https://www.faktisk.no/kommentar/innsynsbloggen-ki-samtaler-er-omfattet-av-innsynsretten/126648?ref=viden.ai) --- ## Fra fælles viden til sponsoreret viden Jeppe Klitgaard Stricker skriver i et nyt interessant blogindlæg, at OpenAI sandsynligvis vil indføre reklamer i ChatGPT-resultater i de kommende år. Formålet er at tjene milliarder på annoncering. Dette kan være med til at ændre, hvordan AI bruges i undervisning og forskning, hvor den kan miste sin position som neutral formidler af viden og i stedet blive styret af kommercielle interesser. Han peger på, at problemet ikke blot er bannere eller pop-up-annoncer, men at hele indholdet af svarene kan formes af betalende aktører uden brugernes viden. Det kan betyde, at eksempelvis klimaoplysninger fremhæver energiselskabers perspektiver, eller at karrierevejledning favoriserer bestemte arbejdsgivere. I modsætning til traditionelle søgemaskiner, hvor annoncer er tydeligt markeret, vil AI levere sammenhængende svar, hvor reklame og information blandes. For universiteter rejser det spørgsmålet, om de fortsat kan anvende kommercielle AI-platforme i undervisningen, eller om de må investere i uafhængige og annoncefri alternativer. Samtidig advarer Jeppe Klitgaard Stricker om risikoen for et todelt uddannelsessystem, hvor kun ressourcestærke institutioner kan beskytte sig mod reklamepåvirkning. [The Age of Sponsored KnowingAnd What This Means To Higher Education![](https://viden.ai/content/images/icon/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fa25ac13a-e31f-4c6f-a937-6b2951b69a6f-2Fapple-touch-icon-180x180-3.png)The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fdc79a199-3f95-43d4-8ab2-2750c20d0f11_1280x720.png)](https://jeppestricker.substack.com/p/the-age-of-sponsored-knowing?ref=viden.ai) --- ## Forhandlinger om ophavsret i AI indledes Tekst & Node har fået grønt lys til at indlede forhandlinger om kollektive aftaler vedrørende brugen af ophavsretligt beskyttede tekster, billeder og noder i AI-værktøjer. På et bestyrelsesmøde den 23\. september blev der givet forhandlingsmandater på både uddannelses- og erhvervsområdet, hvilket betyder, at organisationen nu kan indlede dialog med kunder og samarbejdspartnere. Målet er at finde løsninger, der både tilgodeser rettighedshaverne og samtidig giver brugerne klare og lovlige rammer for at udnytte AI i deres arbejde. [Nye AI-mandater: Nu kan Tekst & Node indlede forhandlinger om brug af ophavsretligt beskyttet materiale i AI-værktøjer - Tekst & NodePå et bestyrelsesmøde d. 23\. september har rettighedshaverne givet grønt lys til, at Tekst & Node kan påbegynde arbejdet med at indgå de første aftaler om brug af tekster og noder i AI-værktøjer. Med et forhandlingsmandat i ryggen kan Tekst & Node nu gå i tæt dialog om forhandling af rammeaftaler med aftaleparter og kunder på uddannelses- og erhvervsområdet.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-large-270x270.png)Tekst & NodeCamilla Tollstorff Ardilsø](https://www.tekstognode.dk/nye-ai-mandater-nu-kan-tekst-node-indlede-forhandlinger-om-brug-af-ophavsretligt-beskyttet-materiale-i-ai-vaerktoejer/?ref=viden.ai) --- ## AI gør sproglæring endnu vigtigere I et debatindlæg af Mikkel Haarder (Dansk Industri), Mads Eriksen Storm (Dansk Erhverv), Lars Bo Henriksen (Lederne) og Maja Bødtcher-Hansen (Danske Gymnasier) fremhæves det, at Danmark står over for store udfordringer på sprogområdet. Selvom mange elever har haft tysk eller fransk i flere år, er der kun få, som føler sig i stand til at føre en meningsfuld samtale. Samtidig vælger færre unge at tage sprogfag på højt niveau eller fortsætte med sprogstudier på universitetet. De peger på, at AI kan levere hurtige oversættelser og formulere tekster på fremmedsprog, men uden sproglig forståelse risikerer man fejl og misforståelser. Derfor bliver det afgørende at udvikle nye kompetencer, hvor eleverne lærer både at mestre sproget og at vurdere, hvornår AI kan bruges som redskab. Debatindlægget understreger også behovet for en samlet koordinering på sprogområdet, noget der tidligere har ligget hos Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF). Men hvis centret nedlægges, er det store spørgsmål, hvem der skal samle viden, skabe overblik og guide udviklingen af sprogundervisningen. [Debat: Sprogcenters rolle som koordinerende krumtap og vidensformidler er uundværligI Danmark skal vi selvfølgelig kunne flere fremmedsprog. Det kalder på en fortsat strategi og investering i hele uddannelsessystemet og på nogen, der holder et vågent øje med udviklingen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-23.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article18591799.ece?ref=viden.ai) --- ## AI-professorer er på vej Ifølge Nick Ladany, rektor og forsker, står universiteter over for en grundlæggende forandring med introduktionen af “AI-professorer”. Disse AI-baserede undervisere vil kunne tilbyde personlig, fleksibel og kontinuerlig undervisning baseret på store mængder data og pædagogisk viden og dermed ændre den måde studerende lærer og interagerer med undervisere på. Han peger på, at mange universitetsundervisere ikke er uddannede i pædagogik, men snarere i forskning, og at AI-professorer kan udfylde dette tomrum. De kan være tilgængelige døgnet rundt, tilpasse sig individuelle læringsstile, opdatere sig selv i realtid og anvende evidensbaserede undervisningsmetoder. Samtidig kan de undervise både i fagligt stof og i overordnede kompetencer som kritisk tænkning og tværfaglig problemløsning. Dog skal der være menneskelig kontrol, så AI-professorer ikke spreder fejlagtige oplysninger, et problem der også findes hos menneskelige undervisere, bemærker Ladany. [Meet The AI Professor: Coming To A Higher Education Campus Near YouThe integration of AI in higher education is explored and considered in relation teaching and learning. Meet the AI avatar professor![](https://viden.ai/content/images/icon/144X144-F-5.png)ForbesNick Ladany![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0x0-7.jpg)](https://www.forbes.com/sites/nicholasladany/2025/10/03/meet-the-ai-professor-coming-to-a-higher-education-campus-near-you/?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [Universities can turn AI from a threat to an opportunity by teaching critical thinkingEmployers and societies demand graduates who can evaluate information and make sound judgments.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-8.png)The ConversationAnitia Lubbe![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20250929-56-rmysg0.jpg)](https://theconversation.com/universities-can-turn-ai-from-a-threat-to-an-opportunity-by-teaching-critical-thinking-266187?ref=viden.ai) [The EU plans a new AI strategy to cut its reliance on US and Chinese technologyBrussels is preparing to launch a new AI strategy aimed at strengthening Europe’s digital independence and reducing its reliance on the US and China.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-45.png)THE DECODERMatthias Bastian![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/European-Union-Flag-Glitch-GPT-4o.jpg)](https://the-decoder.com/the-eu-plans-a-new-ai-strategy-to-cut-its-reliance-on-us-and-chinese-technology/?ref=viden.ai) ### Hvad AI i skolen kan lære af tidligere fejlslagne teknologisatsninger URL: https://viden.ai/hvad-ai-i-skolen-kan-laere-af-tidligere-fejlslagne-teknologisatsninger/ Last updated: 2025-10-12T18:39:30.000Z Professor Justin Reich fra MIT advarer i et debatindlæg mod at lade sig rive med af AI-hypen i undervisningen uden grundig afprøvning og dokumentation. Med udgangspunkt i historiske eksempler, fra Edisons filmstrips i 1920’erne til internettets indtog og fejlslagne web-læsefærdighedsstrategier, viser Reich, hvordan nye teknologier ofte bliver oversolgt, før deres effekt er undersøgt. Han fremhæver, at AI ikke er blevet inviteret ind i skolen, før pædagogikken er på plads. Som han skriver: *“It crashes the party and then starts rearranging the furniture.”* Det stiller store krav til lærerne, som ifølge Reich ikke bør stå alene med ansvaret for at finde ud af, hvordan AI skal bruges. På baggrund af interviews med omkring 100 lærere i USA peger han på tre principper for en klog vej frem: ydmyghed, eksperimentering og løbende vurdering. Lærere og skoler bør teste AI i små, kontrollerede eksperimenter, dokumentere effekten og være åbne for at justere praksis undervejs. [What past education technology failures can teach us about the future of AI in schoolsIt can take years to collect evidence that shows effective uses of new technologies in schools. Unfortunately, early guesses sometimes go seriously wrong.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-9.png)The ConversationJustin Reich![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20250930-86-i92gvg.jpg)](https://theconversation.com/what-past-education-technology-failures-can-teach-us-about-the-future-of-ai-in-schools-265172?ref=viden.ai) ### AI-professorer er på vej URL: https://viden.ai/ai-professorer-er-pa-vej/ Last updated: 2025-10-06T07:07:46.000Z Ifølge Nick Ladany, rektor og forsker, står universiteter over for en grundlæggende forandring med introduktionen af “AI-professorer”. Disse AI-baserede undervisere vil kunne tilbyde personlig, fleksibel og kontinuerlig undervisning baseret på store mængder data og pædagogisk viden og dermed ændre den måde studerende lærer og interagerer med undervisere på. Han peger på, at mange universitetsundervisere ikke er uddannede i pædagogik, men snarere i forskning, og at AI-professorer kan udfylde dette tomrum. De kan være tilgængelige døgnet rundt, tilpasse sig individuelle læringsstile, opdatere sig selv i realtid og anvende evidensbaserede undervisningsmetoder. Samtidig kan de undervise både i fagligt stof og i overordnede kompetencer som kritisk tænkning og tværfaglig problemløsning. Dog skal der være menneskelig kontrol, så AI-professorer ikke spreder fejlagtige oplysninger, et problem der også findes hos menneskelige undervisere, bemærker Ladany. [Meet The AI Professor: Coming To A Higher Education Campus Near YouThe integration of AI in higher education is explored and considered in relation teaching and learning. Meet the AI avatar professor![](https://viden.ai/content/images/icon/144X144-F-4.png)ForbesNick Ladany![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0x0-6.jpg)](https://www.forbes.com/sites/nicholasladany/2025/10/03/meet-the-ai-professor-coming-to-a-higher-education-campus-near-you/?ref=viden.ai) ### AI-kørekort skal styrke underviseres kompetencer på erhvervsuddannelserne og AMU URL: https://viden.ai/ai-korekort-skal-styrke-underviseres-kompetencer-pa-erhvervsuddannelserne-og-amu/ Last updated: 2025-10-05T09:45:40.000Z Et nyt initiativ skal ruste undervisere på erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) til at undervise både i og med AI. Center for It i Undervisningen (CIU) står sammen med en række faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg bag et nyt digitalt læringsunivers, AI kørekortet. Målet er at give undervisere en solid forståelse af AI, så de både kan bruge teknologien som pædagogisk redskab og undervise elever og kursister i dens anvendelse. AI kørekortet kombinerer CIU’s digitale og didaktiske ekspertise med udvalgenes branchekendskab, så materialet bliver både fagligt og praksisnært. AI kørekortet skal give undervisere viden om blandt andet prompt engineering, etik, kritisk tilgang og didaktisk brug af AI. Læringsforløbene består af videoer, interaktive tests og chatbots og kan bruges individuelt eller som en del af skolernes kompetenceudvikling. Kørekortet lanceres inden årets udgang og udvides senere med fagspecifikke moduler, så undervisere kan tilpasse læringen til deres branche og fagområde. Læs mere her: [https://videnscenterportalen.dk/ciu/ai-korekort/](https://videnscenterportalen.dk/ciu/ai-korekort/?ref=viden.ai) ### AI gør sproglæring endnu vigtigere URL: https://viden.ai/ai-gor-sproglaering-endnu-vigtigere/ Last updated: 2025-10-03T11:27:32.000Z I et debatindlæg af Mikkel Haarder (Dansk Industri), Mads Eriksen Storm (Dansk Erhverv), Lars Bo Henriksen (Lederne) og Maja Bødtcher-Hansen (Danske Gymnasier) fremhæves det, at Danmark står over for store udfordringer på sprogområdet. Selvom mange elever har haft tysk eller fransk i flere år, er der kun få, som føler sig i stand til at føre en meningsfuld samtale. Samtidig vælger færre unge at tage sprogfag på højt niveau eller fortsætte med sprogstudier på universitetet. De peger på, at AI kan levere hurtige oversættelser og formulere tekster på fremmedsprog, men uden sproglig forståelse risikerer man fejl og misforståelser. Derfor bliver det afgørende at udvikle nye kompetencer, hvor eleverne lærer både at mestre sproget og at vurdere, hvornår AI kan bruges som redskab. Debatindlægget understreger også behovet for en samlet koordinering på sprogområdet, noget der tidligere har ligget hos Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF). Men hvis centret nedlægges, er det store spørgsmål, hvem der skal samle viden, skabe overblik og guide udviklingen af sprogundervisningen. [Debat: Sprogcenters rolle som koordinerende krumtap og vidensformidler er uundværligI Danmark skal vi selvfølgelig kunne flere fremmedsprog. Det kalder på en fortsat strategi og investering i hele uddannelsessystemet og på nogen, der holder et vågent øje med udviklingen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-23.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F18592175%2Fqlrd58%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Funtitled-design-12-png)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article18591799.ece?ref=viden.ai) ### Norge: AI-samtaler er offentlige dokumenter URL: https://viden.ai/norge-ai-samtaler-er-offentlige-dokumenter/ Last updated: 2025-10-03T18:30:24.000Z En sag i Norge viser, at brugen af ChatGPT i Tromsø kommune har ført til en principiel afgørelse om gennemsigtighed. I marts 2025 blev det afsløret, at en rapport om skolestruktur indeholdt referencer til forskning, der slet ikke eksisterede. ChatGPT havde hallucineret kilder. Da journalister bad om indsigt i chatloggene, nægtede kommunen og kaldte dem elektroniske spor. I september afviste Statsforvalteren denne begrundelse og fastslog, at AI-samtaler er offentlige dokumenter. Gennemgangen viste desuden, at store dele af rapporten var direkte AI genereret uden kvalitetssikring. Denne afgørelse understreger, at reglerne om gennemsigtighed og dokumentation også gælder for AI genereret materiale. Spørgsmålet er, hvordan vi ville reagere i Danmark, hvis en kommune havde brugt AI på samme måde, og om vi ville få indsigt i materialet. [Innsynsbloggen: KI-samtaler er omfattet av innsynsrettenKI-skandalen i Tromsø kommune viser hvor viktig det er at de grunnleggende reglene som skal sikre åpenhet og allmennhetens rettigheter følges når norske kommuner og offentlige organer tar i bruk KI-verktøy til saksbehandling.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-180.png)faktiskRune Ytreberg![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/126655.jpg)](https://www.faktisk.no/kommentar/innsynsbloggen-ki-samtaler-er-omfattet-av-innsynsretten/126648?ref=viden.ai) ### Fra fælles viden til sponsoreret viden URL: https://viden.ai/fra-faelles-viden-til-sponsoreret-viden/ Last updated: 2025-10-03T17:56:51.000Z Jeppe Klitgaard Stricker skriver i et nyt interessant blogindlæg, at OpenAI sandsynligvis vil indføre reklamer i ChatGPT-resultater i de kommende år. Formålet er at tjene milliarder på annoncering. Dette kan være med til at ændre, hvordan AI bruges i undervisning og forskning, hvor den kan miste sin position som neutral formidler af viden og i stedet blive styret af kommercielle interesser. Han peger på, at problemet ikke blot er bannere eller pop-up-annoncer, men at hele indholdet af svarene kan formes af betalende aktører uden brugernes viden. Det kan betyde, at eksempelvis klimaoplysninger fremhæver energiselskabers perspektiver, eller at karrierevejledning favoriserer bestemte arbejdsgivere. I modsætning til traditionelle søgemaskiner, hvor annoncer er tydeligt markeret, vil AI levere sammenhængende svar, hvor reklame og information blandes. For universiteter rejser det spørgsmålet, om de fortsat kan anvende kommercielle AI-platforme i undervisningen, eller om de må investere i uafhængige og annoncefri alternativer. Samtidig advarer Jeppe Klitgaard Stricker om risikoen for et todelt uddannelsessystem, hvor kun ressourcestærke institutioner kan beskytte sig mod reklamepåvirkning. [The Age of Sponsored KnowingAnd What This Means To Higher Education![](https://viden.ai/content/images/icon/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fa25ac13a-e31f-4c6f-a937-6b2951b69a6f-2Fapple-touch-icon-180x180-3.png)The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fdc79a199-3f95-43d4-8ab2-2750c20d0f11_1280x720.png)](https://jeppestricker.substack.com/p/the-age-of-sponsored-knowing) ### Forhandlinger om ophavsret i AI indledes URL: https://viden.ai/forhandlinger-om-ophavsret-i-ai-indledes/ Last updated: 2025-10-03T17:30:29.000Z Tekst & Node har fået grønt lys til at indlede forhandlinger om kollektive aftaler vedrørende brugen af ophavsretligt beskyttede tekster, billeder og noder i AI-værktøjer. På et bestyrelsesmøde den 23\. september blev der givet forhandlingsmandater på både uddannelses- og erhvervsområdet, hvilket betyder, at organisationen nu kan indlede dialog med kunder og samarbejdspartnere. Målet er at finde løsninger, der både tilgodeser rettighedshaverne og samtidig giver brugerne klare og lovlige rammer for at udnytte AI i deres arbejde. [Nye AI-mandater: Nu kan Tekst & Node indlede forhandlinger om brug af ophavsretligt beskyttet materiale i AI-værktøjer - Tekst & NodePå et bestyrelsesmøde d. 23\. september har rettighedshaverne givet grønt lys til, at Tekst & Node kan påbegynde arbejdet med at indgå de første aftaler om brug af tekster og noder i AI-værktøjer. Med et forhandlingsmandat i ryggen kan Tekst & Node nu gå i tæt dialog om forhandling af rammeaftaler med aftaleparter og kunder på uddannelses- og erhvervsområdet.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-large-270x270.png)Tekst & NodeCamilla Tollstorff Ardilsø![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/webnyheder-2025-1.jpg)](https://www.tekstognode.dk/nye-ai-mandater-nu-kan-tekst-node-indlede-forhandlinger-om-brug-af-ophavsretligt-beskyttet-materiale-i-ai-vaerktoejer/?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Skal AI trækkes ud af skyggerne? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-skal-ai-traekkes-ud-af-skyggerne/ Last updated: 2025-09-29T06:14:21.000Z Her er ugens nyhedsbrev, som endnu engang ser på muligheder og udfordringer i kunstig intelligens og uddannelse. Vi starter med en udfordring, som mange uddannelsesinstitutioner kæmper med lige nu, nemlig skygge-AI. Mens IT-afdelingerne siger nej til AI-værktøjer på grund af GDPR-bekymringer, bruger lærere og elever alligevel ChatGPT og andre tjenester, ofte uden at tænke over datasikkerheden. Dette skaber et tomrum, hvor følsomme data risikerer at ende det forkerte sted. Læs artiklen her: [Skygge-AI: IT-udfordringen ingen taler omUden IT-afdelingens viden bliver følsomme data hver dag indtastet i AI-værktøjer som ChatGPT. Fænomenet kaldes Skygge-AI, og det er en af de hurtigst voksende og mest oversete trusler mod datasikkerheden i dag.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-53.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nanoben_A_modern_classroom_with_students_and_teachers_at_thei_eed51e4c-4f6a-464a-a7fe-49b2da672bbc_3.jpg)](https://viden.ai/skygge-ai-it-udfordringen-ingen-taler-om/) Problemet med datasikkerhed bliver ikke lettere, når selv [Microsoft 365 Copilot nu tilbyder AI-modeller](#copilot), som sender data til USA og dermed potentielt bryder med GDPR. I denne uge har jeg også udvalgt en historie, som viser AI’s potentiale i praksis. På Odinskolens SFO har [pædagoger og børn sammen brugt AI på en kreativ måde](#odinskolen), hvor teknologien fungerede som idégenerator til både håndværk og fordybelse. Projektet viser tydeligt, hvordan AI kan skabe engagement, når det bruges i et pædagogisk fællesskab. Mens Odinskolen viser, hvordan AI kan bruges kreativt i dag, peger internationale forskere på langt større muligheder. Greg Easley beskriver i Noema Magazine, hvordan [AI kan revolutionere hele måden, vi tilrettelægger undervisning på](#adaptive). Men, hvis teknologien kan skabe personaliserede læringsforløb for hver elev, hvordan sikrer vi så fællesskab og lighed? Et [nyt stort metastudie](#metastudie) viser, at AI-feedback fungerer næsten lige så godt som lærerfeedback, men forskellen er stadig tydelig. Den største gevinst opnås, når AI og lærere arbejder sammen, mens den menneskelige kontakt går tabt, hvis AI bruges som erstatning. Det understreger, at teknologien kan støtte undervisningen, men ikke kan erstatte lærerens rolle. Spørgsmålet er dog, om vi overhovedet kan nå dertil, når uddannelsessektoren står over for store strukturelle udfordringer. Ifølge Gymnasieskolen står gymnasierne med en stor AI-opgave og skal [selv finansiere både efteruddannelse og pædagogisk udvikling.](#gymnasieskolen) Denne kløft mellem ambitioner og virkelighed understreges yderligere af lektor Niels Lauritzen fra Aarhus Universitet, som advarer om, at sidste års retningslinjer for AI-brug [allerede er blevet overhalet af teknologiens hurtige udvikling.](#lektor) I mellemtiden arbejder KL på at give kommunerne bedre redskaber gennem deres [opdaterede teknologiradar](#kl), som viser, hvilke AI-værktøjer der er modne nok til praktisk anvendelse. Her er ugens tre centrale pointer. - **Potentialet i praksis** Vi ser konkrete eksempler på, at AI kan styrke både kreativitet og engagement, når det bruges som pædagogisk værktøj. - **Systemet under pres** Manglende finansiering og forældede retningslinjer skaber en kløft mellem politiske ambitioner og den virkelighed, skolerne befinder sig i. - **Teknologien venter ikke** Udviklingen af AI accelererer og udfordrer konstant både eksamensformer, dataregler og pædagogiske metoder. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ### Ugens kommentar: Vi skal trække AI ud af skyggerne Skygge-AI, som jeg skrev om i sidste uge, er ikke et oprør mod IT-afdelingen, men et symptom på et system, der ikke leverer de værktøjer og rammer, som lærere og elever har brug for. Når retningslinjerne er forældede, og pengene mangler, finder folk deres egne løsninger, ofte uden tanke for datasikkerhed. Løsningen er ikke at indføre flere forbud, men at skabe en ny dialog. Vi skal flytte IT-afdelingen fra at være den, der siger nej, til at være den, der finder en sikker måde at sige ja på. Vi skal skifte fokus fra, hvad lærerne ikke må, til hvad vi aktivt kan tilbyde dem, nemlig sikre værktøjer, relevant kompetenceudvikling og rum til pædagogisk eksperimentering. Vores opgave er at trække AI ud af skyggerne og ind i et oplyst pædagogisk rum, hvor vi både kan eksperimentere og lære sammen. Ellers overlader vi udviklingen til tilfældighederne og til de store tech-virksomheder. --- ## Flere AI-modeller og agenter på vej til Microsoft 365 Copilot Microsoft har udvidet Microsoft 365 Copilot, så brugerne nu kan vælge mellem flere forskellige AI-modeller. Ud over de velkendte GPT-modeller fra OpenAI får brugerne nu også adgang til Anthropic Claude Sonnet 4 og Claude Opus 4.1\. I første omgang kan de anvendes i Researcher Agent og Copilot Studio, men planen er, at de senere også bliver tilgængelige i flere Copilot-funktioner. Hvis en skole vælger at bruge Claude, sendes data til Anthropic gennem AWS i USA. Dermed gælder Microsofts EU Data Boundary ikke, og man bliver i stedet underlagt Anthropics egne vilkår. Selvom Claude ikke bruger kundedata til træning, indebærer overførslen af data til USA en juridisk udfordring og kan skabe usikkerhed i forhold til GDPR, særligt for offentlige institutioner. [Microsoft Begins Rolling Out More Model and Agent Options for M365 Copilot and BeyondMicrosoft is adding Anthropic’s models to Microsoft 365 Copilot, alongside the existing OpenAI models that are already at the heart of it. Microsoft is kicking off this process by adding Anthropic’s Claude Sonnet 4 and Claude Opus 4.1 as model choices for those using the M365 Copilot Researcher Agent and for those building agents in…![](https://viden.ai/content/images/icon/Untitled-1-300x300.png)Directions on MicrosoftMary Jo Foley![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/MicrosoftAImodelsagents.jpg)](https://www.directionsonmicrosoft.com/microsoft-begins-rolling-out-more-model-and-agent-options-for-m365-copilot-and-beyond/?ref=viden.ai) --- ## AI skabte kreativitet og fordybelse i Odinskolens SFO I Odinskolens SFO i Odense har et projekt med AI vist hvordan teknologien kan skabe motivation hos børn der normalt ikke vælger de klassiske kreative aktiviteter med saks lim og tape. Projektet blev gennemført i skolens makerspace hvor børn fra anden til fjerde klasse arbejdede med programmer som ChatGPT og Copilot til at skabe idéer og illustrationer som derefter blev omsat til fysiske kreationer som slotte monstre og butikker. Pædagogerne som selv var nybegyndere i brugen af AI oplevede et særligt fællesskab med børnene fordi de lærte og eksperimenterede sammen. AI fungerede som en idégenerator og et designværktøj men hovedvægten lå på det håndværksmæssige arbejde hvor børnene byggede og videreudviklede deres idéer. Mange af børnene forbedrede AI forslag så produkterne blev personlige og unikke. [Sådan fik vi engageret børn, der ikke gider saks og limBørn og pædagoger i Odinskolens SFO i Odense har brugt kunstig intelligens til at inspirere børnenes i deres kreative udfoldelser. Det motiverer børn, som normalt ikke vælger de kreative sysler til. Børn, der ofte zapper mellem aktiviteter, fordyber sig nu. Læs også gode råd, hvis du vil i gang med at arbejde med AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-143.png)BUPL| Foto: Hung Tien Vu![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/odinskolenAIFotoHunTienVu.jpg)](https://bupl.dk/boern-unge/nyheder/saadan-fik-vi-engageret-boern-der-ikke-gider-saks-og-lim?ref=viden.ai) --- ## AI og adaptive læringsforløb I Danmark har vi længe kendt til adaptive læringssystemer, for eksempel i nationale test og digitale fagportaler, hvor sværhedsgraden tilpasses den enkelte elev. I et essay i Noema Magazine peger Greg Easley dog på, at AI kan tage skridtet videre. I stedet for blot at tilpasse tempo og sværhedsgrad inden for et pensum kan hele læringsforløbet bygges dynamisk op ud fra elevens aktuelle niveau. Easley kalder det “adaptive threshold learning” (ATL). Det er en idé, der minder om Vygotskys zone for nærmeste udvikling, men udvidet med AI’s datakraft. Han understreger samtidig, at læreren fortsat spiller en central rolle som mentor og fortolker. Systemerne giver kun mening, hvis de designes med etik og lighed for øje. Artiklen giver ikke nye løsninger på differentiering, men den stiller et vigtigt spørgsmål. Er vi i Danmark klar til at lade AI understøtte en mere radikal form for adaptiv undervisning end den, vi kender i dag? Læs det interessante essay her: [Reimagining School In The Age Of AI | NOEMAWith thoughtful design, AI systems could move American classrooms beyond rigid curricula toward adaptive programs that respond to individual learners.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-ms-icon-310x310-1-180x180.png)NOEMAGreg Easley![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/easleyfinal_ortega-1.jpg)](https://www.noemamag.com/reimagining-school-in-the-age-of-ai/?ref=viden.ai) --- ## AI-feedback og lærerfeedback giver næsten samme resultat Et nyt metastudie, der bygger på 41 undersøgelser med næsten 5.000 elever og studerende, viser, at AI-feedback virker næsten på samme måde som feedback fra lærere eller klassekammerater. De fleste undersøgelser fokuserer på skriveopgaver og sprogundervisning på videregående uddannelser. Resultaterne peger på, at der ikke er en tydelig forskel i elevernes læringsudbytte. Eleverne er dog en smule mere kritiske over for AI-feedback, men forskellen er ikke markant. Studiet fremhæver, at AI kan være en god støtte, fordi det kan give hurtig og detaljeret feedback, men at lærerens rolle fortsat er afgørende. Når AI og lærerfeedback kombineres, ser det i nogle tilfælde ud til at give både et bedre læringsudbytte og større motivation. Hvor godt det virker, afhænger dog af, hvordan AI anvendes, hvilken type opgaver det drejer sig om, og hvor gennemsigtigt værktøjet er for eleverne. Læs matastudiet her: [https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/01443410.2025.2553639](https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/01443410.2025.2553639?ref=viden.ai) --- ## Gymnasierne skal selv finansiere AI-udviklingen Gymnasieskolen.dk skriver om, hvordan implementeringen af AI i gymnasierne bliver en omfattende opgave, som kræver både tid og ressourcer. Lærerne skal efteruddannes, undervisningen skal udvikles, og skolerne skal finde nye måder at integrere teknologien i hverdagen. På trods af dette har regeringen afvist at tilføre området ekstra midler. Flere centrale aktører, blandt andre Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, fremhæver, at AI er en så omfattende ændring, at de nuværende budgetter til kompetenceudvikling ikke kan dække behovet. Ifølge dem er der tale om en ekstraordinær opgave, som kræver ekstra finansiering. Regeringen fastholder dog, at skolerne må prioritere inden for de eksisterende rammer. Ministeriets anbefalinger gør det klart, at alle gymnasielærere bør have kompetencer til at håndtere AI i undervisningen, og at det er skolernes fælles ansvar at løfte denne opgave. Den tidligere formand for ekspertgruppen om ChatGPT, Birgitte Vedersø, kalder AI en egentlig revolution for gymnasiernes praksis. Hele artiklen kan læses her: [Gymnasierne står med kæmpe AI-opgave og skal selv betale regningen![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-138.ico)GS\_AI\_Silkeborg\_Artikel-1-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Johan Rasmussen Foto\_ Shutterstock![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Birgitte-Vedersoe-til-facebook-aspect-ratio-1200-630.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/gymnasierne-staar-med-kaempe-ai-opgave-og-skal-selv-betale-regningen/?ref=viden.ai) --- ## AU-lektor advarer om at AI gør gamle retningslinjer forældede Lektor Niels Lauritzen fra Aarhus Universitet peger i et debatindlæg på at universitetets nuværende retningslinjer for brug af AI allerede er overhalet af den teknologiske udvikling. Han har selv anvendt AI i sin undervisning siden 2022 og givet studerende lov til at bruge det ved eksamener men de nyeste modeller som Gemini 2.5 Pro ændrer forudsætningerne grundlæggende. De nye AI-modeller kan med høj præcision producere besvarelser der bygger direkte på pensum og samtidig fremstå fejlfri og veldokumenterede. Dermed fungerer de nærmest som private tutorer. Tidligere udfordringer som ukorrekte henvisninger og problemer med filer er stort set elimineret. Dette skaber en risiko for at alignment mellem undervisning læringsmål og eksamen brydes. Studerende kan nemlig aflevere besvarelser der ikke afspejler deres egen forståelse men AI’ens output. Som konsekvens har Niels Lauritzen valgt at forbyde brugen af AI i sine eksamener. Han understreger at der er brug for en dybere diskussion af hvordan AI skal integreres i både undervisning og evaluering fremover. [DEBAT: AU’s GAI-anbefalinger er et år gamle – men er allerede overhalet af teknologienSiden slutningen af 2022 har lektor i matematik Niels Lauritzen integreret GAI i sin undervisning og tilladt teknologien til eksamen. Han har været med i udviklingen af AU’s retningslinjer for brug af GAI. Men nu er han i tvivl om, hvorvidt brugen af GAI som udgangspunkt skal være tilladt. For han har erfaret, hvordan de nyeste modeller kan lave perfekte besvarelser og løse opgaver med fejlfri henvisninger til pensum.![](https://viden.ai/content/images/icon/project-kolding-favicon-3.ico)174481au.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/csm_debat_NL_91aab5e83f.jpg)](https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/debat-aus-gai-anbefalinger-er-et-aar-gamle-men-er-allerede-overhalet-af-teknologien?ref=viden.ai) --- ## KL har opdateret deres Teknologiradar KL har netop offentliggjort Teknologiradaren 2025 som giver kommunerne et aktuelt overblik over 24 teknologiers modenhed. I år er der sket en markant udvikling hvor AI teknologier nu udgør halvdelen af radaren. ![](https://viden.ai/content/images/2025/09/slide1-1.png) ![](https://viden.ai/content/images/2025/09/slide4-1.png) Kommunernes overordnede Teknologiradar 2025 og Teknologiradar 2025 for dagtilbud og skoleområdet På skoleområdet vurderes generelle AI chatbots, Cloud, videoløsninger og RPA som teknologier i kategorien *klar* hvilket betyder at de er udbredte og teknisk modne. AI voicebots, tale til tekst, tolkebistand, specialiserede AI chatbots, AI til visualiseringer, machine learning, IoT, fysiske robotter, VR, AR og droner er placeret i *afprøv* hvor flere kommuner har testet teknologien. AI assisterede fagsystemer, process mining, AI avatars og digitale tvillinger vurderes som teknologier man skal holde øje med. Radaren er et værktøj som kommunerne kan bruge til at drøfte ny teknologi prioritere indsatser og hente inspiration fra andre kommuners erfaringer. [Kommunernes Teknologiradar 2025Teknologiradaren er et digitalt værktøj, som viser forskellige teknologiers modenhed i kommunerne. Radaren indeholder 11 AI-teknologier og 13 øvrige teknologier fordelt på fire modenhedsstadier: KLAR, AFPRØV, HOLD ØJE og AFVENT. Inderst ligger KLAR-teknologierne. De er teknisk modne og i drift i mange kommuner. Yderst ligger AFVENT-teknologierne. De er mindre teknisk modne og ikke i drift i nogen kommuner endnu. Brug Teknologiradaren til at drøfte ny teknologi og værdiskabelse i jeres kommune.![](https://viden.ai/content/images/icon/favikon-videncenter.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/slide1.png)](https://videncenter.kl.dk/teknologier/kommunernes-teknologiradar?ref=viden.ai) ### AI-feedback og lærerfeedback giver næsten samme resultat URL: https://viden.ai/ai-feedback-og-laererfeedback-giver-naesten-samme-resultat/ Last updated: 2025-09-28T19:37:46.000Z Et nyt studie, der bygger på 41 undersøgelser med næsten 5.000 elever og studerende, viser, at AI-feedback virker næsten på samme måde som feedback fra lærere eller klassekammerater. De fleste undersøgelser fokuserer på skriveopgaver og sprogundervisning på videregående uddannelser. Resultaterne peger på, at der ikke er en tydelig forskel i elevernes læringsudbytte. Eleverne er dog en smule mere kritiske over for AI-feedback, men forskellen er ikke markant. Studiet fremhæver, at AI kan være en god støtte, fordi det kan give hurtig og detaljeret feedback, men at lærerens rolle fortsat er afgørende. Når AI og lærerfeedback kombineres, ser det i nogle tilfælde ud til at give både et bedre læringsudbytte og større motivation. Hvor godt det virker, afhænger dog af, hvordan AI anvendes, hvilken type opgaver det drejer sig om, og hvor gennemsigtigt værktøjet er for eleverne. Læs studiet her: [https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/01443410.2025.2553639](https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/01443410.2025.2553639?ref=viden.ai) ### AI skabte kreativitet og fordybelse i Odinskolens SFO URL: https://viden.ai/ai-skabte-kreativitet-og-fordybelse-i-odinskolens-sfo/ Last updated: 2025-09-28T06:35:41.000Z I Odinskolens SFO i Odense har et projekt med AI vist hvordan teknologien kan skabe motivation hos børn der normalt ikke vælger de klassiske kreative aktiviteter med saks lim og tape. Projektet blev gennemført i skolens makerspace hvor børn fra anden til fjerde klasse arbejdede med programmer som ChatGPT og Copilot til at skabe idéer og illustrationer som derefter blev omsat til fysiske kreationer som slotte monstre og butikker. Pædagogerne som selv var nybegyndere i brugen af AI oplevede et særligt fællesskab med børnene fordi de lærte og eksperimenterede sammen. AI fungerede som en idégenerator og et designværktøj men hovedvægten lå på det håndværksmæssige arbejde hvor børnene byggede og videreudviklede deres idéer. Mange af børnene forbedrede AI forslag så produkterne blev personlige og unikke. [Sådan fik vi engageret børn, der ikke gider saks og limBørn og pædagoger i Odinskolens SFO i Odense har brugt kunstig intelligens til at inspirere børnenes i deres kreative udfoldelser. Det motiverer børn, som normalt ikke vælger de kreative sysler til. Børn, der ofte zapper mellem aktiviteter, fordyber sig nu. Læs også gode råd, hvis du vil i gang med at arbejde med AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-143.png)BUPL| Foto: Hung Tien Vu![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/odinskolenAIFotoHunTienVu.jpg)](https://bupl.dk/boern-unge/nyheder/saadan-fik-vi-engageret-boern-der-ikke-gider-saks-og-lim?ref=viden.ai) ### Flere AI-modeller og agenter på vej til Microsoft 365 Copilot URL: https://viden.ai/flere-ai-modeller-og-agenter-pa-vej-til-microsoft-365-copilot/ Last updated: 2025-09-28T20:11:15.000Z Microsoft har udvidet Microsoft 365 Copilot, så brugerne nu kan vælge mellem flere forskellige AI-modeller. Ud over de velkendte GPT-modeller fra OpenAI får brugerne nu også adgang til Anthropic Claude Sonnet 4 og Claude Opus 4.1\. I første omgang kan de anvendes i Researcher Agent og Copilot Studio, men planen er, at de senere også bliver tilgængelige i flere Copilot-funktioner. Hvis en skole vælger at bruge Claude, sendes data til Anthropic gennem AWS i USA. Dermed gælder Microsofts EU Data Boundary ikke, og man bliver i stedet underlagt Anthropics egne vilkår. Selvom Claude ikke bruger kundedata til træning, indebærer overførslen af data til USA en juridisk udfordring og kan skabe usikkerhed i forhold til GDPR, særligt for offentlige institutioner. [Microsoft Begins Rolling Out More Model and Agent Options for M365 Copilot and BeyondMicrosoft is adding Anthropic’s models to Microsoft 365 Copilot, alongside the existing OpenAI models that are already at the heart of it. Microsoft is kicking off this process by adding Anthropic’s Claude Sonnet 4 and Claude Opus 4.1 as model choices for those using the M365 Copilot Researcher Agent and for those building agents in…![](https://viden.ai/content/images/icon/Untitled-1-300x300.png)Directions on MicrosoftMary Jo Foley![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/MicrosoftAImodelsagents.jpg)](https://www.directionsonmicrosoft.com/microsoft-begins-rolling-out-more-model-and-agent-options-for-m365-copilot-and-beyond/?ref=viden.ai) ### KL har opdateret deres Teknologiradar URL: https://viden.ai/kl-har-opdateret-deres-teknologiradar/ Last updated: 2025-09-28T06:55:24.000Z KL har netop offentliggjort Teknologiradaren 2025 som giver kommunerne et aktuelt overblik over 24 teknologiers modenhed. I år er der sket en markant udvikling hvor AI teknologier nu udgør halvdelen af radaren. ![](https://viden.ai/content/images/2025/09/slide1-1.png) ![](https://viden.ai/content/images/2025/09/slide4-1.png) Kommunernes overordnede Teknologiradar 2025 og Teknologiradar 2025 for dagtilbud og skoleområdet På skoleområdet vurderes generelle AI chatbots, Cloud, videoløsninger og RPA som teknologier i kategorien *klar* hvilket betyder at de er udbredte og teknisk modne. AI voicebots, tale til tekst, tolkebistand, specialiserede AI chatbots, AI til visualiseringer, machine learning, IoT, fysiske robotter, VR, AR og droner er placeret i *afprøv* hvor flere kommuner har testet teknologien. AI assisterede fagsystemer, process mining, AI avatars og digitale tvillinger vurderes som teknologier man skal holde øje med. Radaren er et værktøj som kommunerne kan bruge til at drøfte ny teknologi prioritere indsatser og hente inspiration fra andre kommuners erfaringer. [Kommunernes Teknologiradar 2025Teknologiradaren er et digitalt værktøj, som viser forskellige teknologiers modenhed i kommunerne. Radaren indeholder 11 AI-teknologier og 13 øvrige teknologier fordelt på fire modenhedsstadier: KLAR, AFPRØV, HOLD ØJE og AFVENT. Inderst ligger KLAR-teknologierne. De er teknisk modne og i drift i mange kommuner. Yderst ligger AFVENT-teknologierne. De er mindre teknisk modne og ikke i drift i nogen kommuner endnu. Brug Teknologiradaren til at drøfte ny teknologi og værdiskabelse i jeres kommune.![](https://viden.ai/content/images/icon/favikon-videncenter.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/slide1.png)](https://videncenter.kl.dk/teknologier/kommunernes-teknologiradar?ref=viden.ai) ### AI og adaptive læringsforløb URL: https://viden.ai/ai-og-adaptive-laeringsforlob/ Last updated: 2025-09-27T08:15:30.000Z I Danmark har vi længe kendt til adaptive læringssystemer, for eksempel i nationale test og digitale fagportaler, hvor sværhedsgraden tilpasses den enkelte elev. I et essay i Noema Magazine peger Greg Easley dog på, at AI kan tage skridtet videre. I stedet for blot at tilpasse tempo og sværhedsgrad inden for et pensum kan hele læringsforløbet bygges dynamisk op ud fra elevens aktuelle niveau. Easley kalder det “adaptive threshold learning” (ATL). Det er en idé, der minder om Vygotskys zone for nærmeste udvikling, men udvidet med AI’s datakraft. Han understreger samtidig, at læreren fortsat spiller en central rolle som mentor og fortolker. Systemerne giver kun mening, hvis de designes med etik og lighed for øje. Artiklen giver ikke nye løsninger på differentiering, men den stiller et vigtigt spørgsmål. Er vi i Danmark klar til at lade AI understøtte en mere radikal form for adaptiv undervisning end den, vi kender i dag? Læs det interessante essay her: [Reimagining School In The Age Of AI | NOEMAWith thoughtful design, AI systems could move American classrooms beyond rigid curricula toward adaptive programs that respond to individual learners.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-ms-icon-310x310-1-180x180.png)NOEMAGreg Easley![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/easleyfinal_ortega-1.jpg)](https://www.noemamag.com/reimagining-school-in-the-age-of-ai/?ref=viden.ai) ### Gymnasierne skal selv finansiere AI-udviklingen URL: https://viden.ai/gymnasierne-skal-selv-finansiere-ai-udviklingen/ Last updated: 2025-09-25T17:03:22.000Z Gymnasieskolen.dk skriver om, hvordan implementeringen af AI i gymnasierne bliver en omfattende opgave, som kræver både tid og ressourcer. Lærerne skal efteruddannes, undervisningen skal udvikles, og skolerne skal finde nye måder at integrere teknologien i hverdagen. På trods af dette har regeringen afvist at tilføre området ekstra midler. Flere centrale aktører, blandt andre Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, fremhæver, at AI er en så omfattende ændring, at de nuværende budgetter til kompetenceudvikling ikke kan dække behovet. Ifølge dem er der tale om en ekstraordinær opgave, som kræver ekstra finansiering. Regeringen fastholder dog, at skolerne må prioritere inden for de eksisterende rammer. Ministeriets anbefalinger gør det klart, at alle gymnasielærere bør have kompetencer til at håndtere AI i undervisningen, og at det er skolernes fælles ansvar at løfte denne opgave. Den tidligere formand for ekspertgruppen om ChatGPT, Birgitte Vedersø, kalder AI en egentlig revolution for gymnasiernes praksis. Hele artiklen kan læses her: [Gymnasierne står med kæmpe AI-opgave og skal selv betale regningen![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-138.ico)GS\_AI\_Silkeborg\_Artikel-1-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Johan Rasmussen Foto\_ Shutterstock![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Birgitte-Vedersoe-til-facebook-aspect-ratio-1200-630.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/gymnasierne-staar-med-kaempe-ai-opgave-og-skal-selv-betale-regningen/?ref=viden.ai) ### Skygge-AI: IT-udfordringen ingen taler om URL: https://viden.ai/skygge-ai-it-udfordringen-ingen-taler-om/ Last updated: 2026-02-28T11:43:38.000Z IT-landskabet er ved at ændre sig, og vi ser mange enheder, der på nye måder tager kunstig intelligens i brug. Det giver helt nye muligheder for brugerne, men også en udfordring for IT-afdelingen, der nu skal håndtere systemerne. Det er netop her, Skygge-AI opstår, når ansatte selv finder og anvender AI-værktøjer uden for skolens systemer og uden klare rammer. I denne artikel ser jeg på det nye IT-landskab med udgangspunkt i en undervisningsinstitution og skitserer en mulig retning, som IT-afdelinger kan arbejde videre med. 💡 ****Hvad er Skygge-AI?** Skygge-AI er de AI-værktøjer, som medarbejdere bruger uden IT-afdelingens viden eller godkendelse, og som der derfor ikke er kontrol over. Den enkelte medarbejder har som regel gode intentioner, når vedkommende bruger værktøjerne. Det særlige i forhold til begrebet Shadow IT er, at der ikke kun er tale om software, men om systemer, der i højere grad bearbejder organisationens data uden gennemsigtighed, hvilket kan få meget store konsekvenser. ### Skygge-AI: B**ring your own AI!** Den største udfordring, som jeg ser lige nu, er en videreudvikling af “Bring your own device”-problematikken, hvor medarbejderne selv medbringer deres egne enheder. Nu kan vi kalde det “Bring your own AI”. Vi ser rigtig mange ansatte, der finder og bruger en række, ofte usikre, AI-værktøjer uden klare databehandlingsaftaler. Det kan være alt fra den kinesiske sprogmodel DeepSeek til dybt integrerede AI-værktøjer på deres egne computere. En stor udfordring er, at skolens politikker ikke længere er tilstrækkelige, og at ansvaret for datasikkerhed ender hos den enkelte medarbejder, som sjældent har forudsætningerne for at vurdere risikoen. Det kan handle om alt fra brud på GDPR til krænkelse af ophavsret. For eksempel når en lærer uploader en hel lærebog til en AI-tjeneste for at få genereret elevspørgsmål, eller når en administrativ medarbejder anvender ChatGPT til at renskrive fortrolige referater fra ledelsesmøder med følsomme personalesager. Disse handlinger sker ofte i bedste mening, men konsekvenserne kan være alvorlige, både juridisk og for institutionens troværdighed. Problemet bliver endnu større, når den enkelte medarbejder har sin egen computer, hvor de selv har valgt programmerne. Her er det meget flygtigt, hvad der er installeret, og IT-afdelingen har ikke et overblik. Samtidig skal vi være opmærksomme på, hvad eleverne gør i undervisningen. De virker mere eksperimenterende og ukritiske i forhold til, hvilke tjenester de tilmelder sig, og de har heller ikke altid styr på, hvad der er personfølsomme data. Det kan være svært at følge med, for alt ser ud til at blive beriget med AI på den ene eller anden måde, men vi må være proaktive og finde en ny vej frem. ### Klare rammer for AI i strategien De gamle IT-politikker er ikke bygget til den nye virkelighed, og derfor er uddannelsesinstitutioner og IT-fællesskaber nødt til at etablere en klar ramme for AI. Modsat IT-politikker influerer AI på langt mere, end vi tidligere har været vant til, og derfor er man nødt til at nedsætte en gruppe med repræsentanter fra ledelsen, HR, jurister og dem, der skal arbejde med det i hverdagen. Læg mærke til, at jeg ikke mener, det er en ren IT-opgave, og det er ikke bare en opgave, der skal parkeres i hjørnet af organisationen. Gruppen skal sammen definere, hvad uddannelsesinstitutionen vil med AI, og måske endnu vigtigere, hvilke data der under ingen omstændigheder må indtastes i offentlige sprogmodeller. Her mener jeg, at første skridt er at etablere fire grundlæggende byggesten: - **Godkendte AI-værktøjer**: En klar liste over, hvilke værktøjer institutionen stiller til rådighed og understøtter - **Dataklassificering**: En enkel opdeling i offentlige, interne og fortrolige data - **No-go-zoner**: Et absolut forbud mod at behandle specifikke datatyper i offentlige AI-systemer - **Forbudte værktøjer**: En liste over AI-tjenester medarbejdere ikke må anvende (fx DeepSeek) Dette skal naturligvis ske inden for rammerne af GDPR, men institutionen kan også have yderligere data, der kræver beskyttelse. Udfordringen er, at udviklingen sker meget hurtigt. Apple Intelligence rulles ud på Mac-enheder, Windows integrerer AI direkte i styresystemet, og grænserne for, hvornår AI bruges, bliver stadig mere uklare. Må en AI læse korrektur på en email, inden den sendes i Outlook? Sådanne spørgsmål kræver klare svar, inden de opstår i hverdagen. ### **Det sikre og godkendte alternativ** Som skole kan vi godt blokere forskellige værktøjer, men udfordringen er, at brugerne blot finder alternativer. Derfor er den eneste holdbare løsning at tilbyde et sikkert og godkendt alternativ, som samtidig er velfungerende. Der er dog et kapløb mellem de private virksomheder og det, en skole har mulighed for at stille til rådighed. Edu-licenser er ofte mere restriktive, og nogle sprogmodeller, der i dag tilbydes til skoler, er andenrangs AI-systemer. Ved at investere i en enterprise-løsning, hvor vores data forbliver vores egne, som fx Microsoft Copilot eller Google Gemini for Workspace, kan vi give medarbejderne de værktøjer, de efterspørger, men i et kontrolleret og sikkert miljø. Når den godkendte løsning er let tilgængelig og velfungerende, forsvinder behovet for at søge usikre alternativer. ### Uddannelse af medarbejderne er det stærkeste værn Det bedste forsvar mod datalæk og fejl omkring AI og IT er, at medarbejderne er uddannet og velinformerede i den nye teknologi. AI-forordningen stiller en række krav til, hvad den enkelte medarbejder skal kunne, hvis de interagerer med eller underviser om og med AI. Her har jeg samlet de vigtigste punkter: - Lærerne skal have en solid forståelse for, hvordan AI fungerer, og hvilke muligheder og begrænsninger der er ved teknologien. - De etiske overvejelser og potentielle risici ved anvendelsen af AI, herunder risikoen for bias, diskrimination og krænkelse af privatlivets fred. - De juridiske rammer for brug af AI, herunder AI-forordningens regler og krav. - Hvordan man kan undervise eleverne i at bruge AI på en ansvarlig og hensigtsmæssig måde. Det betyder også, at der skal investeres i uddannelse af medarbejderne i rammerne for AI, og at de forstår, hvorfor vi har disse regler. ### Afslutning Ovenstående udfordringer med Skygge-AI forsvinder ikke af sig selv, og det er ikke muligt at forbyde dem, da der hele tiden kommer nye systemer. Derfor er den eneste vej frem en tredelt indsats, hvor vi fastlægger klare rammer i en samlet strategi, tilbyder attraktive og sikre værktøjer og, vigtigst af alt, investerer i at uddanne vores medarbejdere. Samtidig mener jeg, at det er en opgave for hele organisationen at arbejde med AI, for alle medarbejdere vil på en eller anden måde berøre det i dagligdagen. Dermed kan AI blive en reel pædagogisk mulighed for både uddannelsesinstitutionen og den enkelte medarbejder i stedet for en udfordring, som medarbejderen står alene med. Kun ved at gøre alt dette kan undervisningsinstitution gå fra at slukke ildebrande til at bygge en sikker vej frem, hvor kunstig intelligens bliver en reel pædagogisk gevinst frem for en ukontrolleret risiko. ### Kilder [Generative artificial intelligence in higher education: Evidence from an analysis of institutional policies and guidelinesThe release of ChatGPT in November 2022 prompted a massive uptake of generative artificial intelligence (GenAI) across higher education institutions (…![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)ScienceDirectAuthor links open overlay panelNora McDonald a, Aditya Johri b, Areej Ali a, Aayushi Hingle Collier c![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1-s2.0-S2949882124X00031-cov150h.gif)](https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2949882125000052?ref=viden.ai) [Digital Education Action Plan: policy backgroundThe Digital Education Action Plan (2021-2027) lays out a strategic vision and 14 actions to foster quality and inclusive digital learning in response to COVID-19 and future-proof Europe’s education systems.![](https://viden.ai/content/images/icon/ec_flag.svg)European Education Area![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/DEAP_Digital-20Competence-20Framework.jpg)](https://education.ec.europa.eu/focus-topics/digital-education/plan?ref=viden.ai) [Tænk så det knager – også når du bruger kunstig intelligensGenerativ AI rusker gevaldigt op i vores uddannelsessystem og fremprovokerer tiltrængte diskussioner om, hvad vi egentlig skal med vores uddannelser. Er vi i færd med at øge uligheden i uddannelse og miste vores kritiske sans? Eller er det ganske enkelt en genvej til et klogere samfund?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-137.ico)Aarhus Universitets logo Find230388au.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/csm_Bourdieus_habitusbegreb-1000x600px-hvid-1_f84c40b05b-1.jpg)](https://dpu.au.dk/asterisk/taenk-saa-det-knager-ogsaa-naar-du-bruger-kunstig-intelligens?ref=viden.ai) [Vejledning til lovlig brug af kunstig intelligens (AI)![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-18.png)UVM![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/uvm-default-share-link-image-11.png)](https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/vejledning-til-lovlig-brug-af-kunstig-intelligens?ref=viden.ai) [Kunstig intelligens tvinger os til at gentænke også de praktiske prøver - AltingetPå uddannelsesområdet bør vi fokusere på, hvordan vi kan bruge AI til vores fordel. AI kan nemlig være en kærkommen hjælp til både elever, lærere og skoler, hvis vi omfavner det med åbent sind og visionær tankegang, skriver Tina Voldby.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-142.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/125091.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/omfavnelsen-af-kunstig-intelligens-er-ikke-blot-en-mulighed-men-en-noedvendighed?ref=viden.ai) [AI-færdigheder![](https://viden.ai/content/images/icon/digst_favicon_aubergine_2-7.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/digst_logo_dk_aubergine_rgb_new_png-4.png)](https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/reglerne-i-ai-forordningen/ai-faerdigheder/?ref=viden.ai) [Hidden Risks of Shadow AIShadow AI is on the rise as employees adopt unsanctioned AI tools. Learn the risks it poses to security and compliance, and how to manage it responsibly.![](https://viden.ai/content/images/icon/Varonis_favicon.ico)VaronisJonathan Villa![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Blog_ShadowAI_202506_V1.png)](https://www.varonis.com/blog/shadow-ai?ref=viden.ai) [5 forslag til, hvordan AI imødegås i gymnasiet | Danske GymnasierUdviklingen inden for digitale teknologier og særligt kunstig intelligens (AI) har grundlæggende forandret den måde, mennesker tænker, forstår og organiserer verden på. Derfor arbejder Danske Gymnasier for, at AI indgår som en del af de gymnasiale uddannelser, både i undervisningen og eksamenerne – hvor det giver mening. Dette ligger i naturlig forlængelse af foreningens arbejde \[…\]![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)Danske GymnasierBirgitte Vestermark![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/23b218ad3316cfb233118efe50b97f0193bd620d714f74036a41da2f11135fd2-1)](https://danskegymnasier.dk/5-forslag-til-hvordan-ai-imoedegaas-i-gymnasiet/?ref=viden.ai) [AI-Act: Sådan er kravene til uddannelse af medarbejderne - AI RådgivningAI-forordningen er skabt for at sikre, at AI-systemer bruges ansvarligt og sikkert. Læs her, hvad det konkret betyder for danske virksomheder![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-Logo-Graphics-Light-270x270.png)AI RådgivningMalenefw![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/AI-Act-Medarbejder-uddannelse.png)](https://ai-raadgivning.dk/ai-act-saadan-er-kravene-til-uddannelse-af-medarbejderne/?ref=viden.ai) [Skygge-IT: Hvad kan din IT-afdeling gøre? | CapaSystemsSkygge-IT er ikke et ukendt fænomen. Det sker nemlig rigtig mange steder rundt omkring på de danske arbejdspladser![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-2.png)CapaSystemsRikke Borup![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Art-skygge-it-1.jpg)](https://www.capasystems.dk/skygge-it-hvad-kan-din-it-afdeling-goere/?ref=viden.ai) [Er din organisation omfavnet i skjul af Shadow AI?AI bruges allerede i stor skala – men ofte uden kontrol. Shadow AI vokser, og mange mangler overblik. Hvordan kan din organisation håndtere det sikkert og strategisk?![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-symbol-white-on-burgundy-large-270x270.png)Conscia DanmarkAndrea Larnkjær![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/16by9-deskwork-in-office-1-scaled.jpg)](https://conscia.com/dk/blog/er-din-organisation-omfavnet-i-skjul-af-shadow-ai/?ref=viden.ai) ### AU-lektor advarer om at AI gør gamle retningslinjer forældede URL: https://viden.ai/au-lektor-advarer-om-at-ai-gor-gamle-retningslinjer-foraeldede/ Last updated: 2025-09-25T17:18:58.000Z Lektor Niels Lauritzen fra Aarhus Universitet peger i et debatindlæg på at universitetets nuværende retningslinjer for brug af AI allerede er overhalet af den teknologiske udvikling. Han har selv anvendt AI i sin undervisning siden 2022 og givet studerende lov til at bruge det ved eksamener men de nyeste modeller som Gemini 2.5 Pro ændrer forudsætningerne grundlæggende. De nye AI-modeller kan med høj præcision producere besvarelser der bygger direkte på pensum og samtidig fremstå fejlfri og veldokumenterede. Dermed fungerer de nærmest som private tutorer. Tidligere udfordringer som ukorrekte henvisninger og problemer med filer er stort set elimineret. Dette skaber en risiko for at alignment mellem undervisning læringsmål og eksamen brydes. Studerende kan nemlig aflevere besvarelser der ikke afspejler deres egen forståelse men AI’ens output. Som konsekvens har Niels Lauritzen valgt at forbyde brugen af AI i sine eksamener. Han understreger at der er brug for en dybere diskussion af hvordan AI skal integreres i både undervisning og evaluering fremover. [DEBAT: AU’s GAI-anbefalinger er et år gamle – men er allerede overhalet af teknologienSiden slutningen af 2022 har lektor i matematik Niels Lauritzen integreret GAI i sin undervisning og tilladt teknologien til eksamen. Han har været med i udviklingen af AU’s retningslinjer for brug af GAI. Men nu er han i tvivl om, hvorvidt brugen af GAI som udgangspunkt skal være tilladt. For han har erfaret, hvordan de nyeste modeller kan lave perfekte besvarelser og løse opgaver med fejlfri henvisninger til pensum.![](https://viden.ai/content/images/icon/project-kolding-favicon-3.ico)174481au.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/csm_debat_NL_91aab5e83f.jpg)](https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/debat-aus-gai-anbefalinger-er-et-aar-gamle-men-er-allerede-overhalet-af-teknologien?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Er vi ved at uddanne en generation til 'cirka-viden'? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-er-vi-ved-at-uddanne-en-generation-til-cirka-viden/ Last updated: 2025-09-23T05:24:44.000Z Her er ugens nyhedsbrev med fokus på udviklingen inden for kunstig intelligens i uddannelsessektoren. I denne uge starter jeg med en rapport fra den amerikanske AI-virksomhed Anthropic ([kilde](https://www.anthropic.com/research/anthropic-economic-index-september-2025-report?ref=viden.ai)). De har undersøgt, hvordan deres sprogmodel Claude anvendes, og resultaterne viser, at programmering stadig fylder mest. Men, opgaver relateret til uddannelse og videnskab er steget fra 9,3 % til 12,4 % af den samlede brug i perioden januar til august 2025\. Vi ser altså en global stigning i brugen af AI i undervisningen, både til planlægning og i elevernes arbejde. Netop den udvikling rejser et fundamentalt spørgsmål, som lige nu debatteres på Aarhus Universitet, for selv om studerende må bruge AI, [bør de så altid gøre det?](#brug) Forskere peger på, at teknologien kan forstærke faglige forskelle, hvor de stærke studerende bliver stærkere, mens andre risikerer at hænge fast i overfladisk “cirka-viden”. > ["Værdien af viden er på vej mod nul... Men hvad skal vi så kunne?"](https://dk.linkedin.com/posts/mette-louise-kaagaard-367518%5Fv%C3%A6rdien-af-viden-er-p%C3%A5-vej-mod-nul-tilg%C3%A6ngeligheden-activity-7372930936667189248-JHWg?ref=viden.ai) – Mette Kaagaard, Adm. direktør, Microsoft Specialkonsulent Ove Christensen reagerer på det udbredte postulat om, at viden mister sin værdi i AI-alderen. I [en kommentar til Microsofts danske direktørs udmelding](#viden) advarer han mod at sidestille information fra AI med den dybe viden, som kræver menneskelig forståelse og kritisk tænkning. En mulig forklaring på, hvorfor vi risikerer at lande i overfladisk viden, findes i fænomenet *automation bias* (Læs evt. [AI Safety and Automation Bias](https://cset.georgetown.edu/publication/ai-safety-and-automation-bias/?ref=viden.ai)). Det handler om vores tendens til at stole for meget på, at det en computer skriver, er korrekt. For eksempel stoler vi ofte mere på GPS’en end på vores egne observationer. Jeg mener, at vi i høj grad skal skabe bevidsthed om dette i undervisningen for at sikre ejerskab og kritisk tænkning. Netop det ansvar for at guide eleverne lander tungt hos underviserne, som lige nu står over for en dobbelt udfordring. På den ene side er der den pædagogiske usikkerhed om, hvordan vi bedst bruger teknologien. På den anden side kommer der nu også en skarp juridisk afklaring om ophavsret. En [ny rapport fra Kulturministeriet](##ophavsret) fastslår, at undtagelsen om kopiering til privat brug ikke gælder i undervisningen, hvilket stiller endnu større krav til os. Virkeligheden ude på skolerne viser dog et splittet billede. Mens Silkeborg Gymnasium [viser vejen med systematisk kompetenceudvikling for alle lærere,](#silkeborg) afslører en undersøgelse fra *Gymnasieskolen* [store forskelle i lærernes viden om AI](#forskel). Denne udbredte usikkerhed rækker ud over uddannelsesområdet, [og en ny undersøgelse fra SDU](#undersoegelse) er på vej til at kortlægge, hvad danskerne generelt ved og mener om teknologien. Det rejser spørgsmålet, hvordan læreren bedst kan guide eleverne i et felt, der hele tiden forandrer sig. En del af svaret kan måske findes i lærerens egen nysgerrighed. [Et eksperiment omtalt i Videnskab.dk viser, hvordan en underviser opdagede nye sider af sit fag ved hjælp af AI.](#egen%5Fai) Spørgsmålet er, hvordan vi balancerer potentialet med de tilhørende faldgruber. **Her er ugens tre centrale pointer.** - **Fra information til viden** Vi skal skelne skarpt mellem AI’s evne til at levere hurtige svar og den dybe, meningsfulde viden, som er målet med uddannelse. - **Lærernes afgørende rolle** Lærernes kompetencer er nøglen, og uden en fælles indsats for efteruddannelse risikerer vi, at elevernes brug af AI overhaler lærernes evne til at vejlede. - **Et system i forandring** Der er brug for en samlet strategi, som ruster alle led i uddannelseskæden fra de yngste elever til de studerende på universiteterne til en fremtid med AI. ### Ugens kommentar: Eleverne viser vejen frem Mens OpenAI annoncerer [tekniske begrænsninger for unges adgang for at øge sikkerheden](#adgang), viser virkeligheden i mit klasseværelse, at den tilgang måske allerede er forældet. Jeg delte nyheden med mine 1.g’ere i fredags i tre klasser, og deres reaktioner spændte fra “øv” til “vi bruger bare en anden AI”. Det bekræfter mig i en vigtig pointe, for den reelle forandring starter ikke med tekniske begrænsninger udefra, men med det, vi gør sammen i klasselokalet. Elevernes virkelighed viser, at den holdbare løsning er at styrke deres kompetencer frem for at sætte endnu et hegn op. Dette skifte i fokus peger direkte på, hvor vi skal sætte ind nationalt. Vi har brug for en langsigtet strategi for teknologiforståelse, der starter allerede i folkeskolen. Initiativer som [den nye ultrabit-satsning ](#ultrabit)viser vejen og lægger et stærkt fundament. Næste logiske skridt må være at bygge videre på den ambition og sikre, at teknologiforståelse bliver en integreret del af alle elevers dannelse frem for blot et valgfag. Vores opgave er at sikre, at vi skaber en generation, der ikke kun bliver forbrugere af teknologi, men som også forstår og former den aktivt. God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Skal studerende bruge AI, blot fordi de må? På Aarhus Universitet er AI tilladt til både studiearbejde og eksamen, men det betyder ikke, at forskerne er ubetinget begejstrede. Flere af dem fremhæver i et indlæg på Omnibus, at teknologien kan være et nyttigt værktøj til for eksempel øvelser og feedback, men også en fristende genvej, der svækker den reelle læring. I indlægget peger forskere som Carsten Bergenholtz og Cathrine Hasse på, at AI kan forstærke de faglige forskelle. De stærke studerende får et ekstra løft, mens de svagere risikerer at hænge fast i overfladiske svar og dermed lære mindre. Andre fremhæver, at undervisere bør tage en aktiv rolle i at guide de studerende, så teknologien bruges kritisk i stedet for ukritisk. Læs hele blogindlægget her: [Jeg må bruge GAI i mit studiearbejde og til eksamen – men bør jeg?For nyere studerende på Aarhus Universitet har GAI været en mulighed siden studiestart. Diverse chatbots kan opsummere lange pensumtekster, give feedback på opgaver og bryde et komplekst emne ned i spiselige bidder. Men spiselige bidder indgår ikke i den perfekte kostplan, hvis man vil lære sit stof på universitetet, mener en række AU-forskere med ekspertise i GAI og læring.![](https://viden.ai/content/images/icon/project-kolding-favicon-2.ico)174481au.dk](https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/jeg-maa-bruge-gai-i-mit-studiearbejde-og-til-eksamen-men-boer-jeg?ref=viden.ai) --- ## Værdien af viden er ikke nul I et indlæg på LinkedIn reagerer specialkonsulent Ove Christensen på Microsoft-direktør Mette Kaagaards udmelding om, at værdien af viden nærmer sig nul, fordi AI giver hurtig adgang til information. Han påpeger, at det er en misforståelse at sætte lighedstegn mellem viden og information. Viden handler ikke blot om at kunne slå fakta op, men om at stille meningsfulde spørgsmål, forstå sammenhænge og skabe mening. Han understreger, at generativ AI ikke kan erstatte faglig indsigt. AI-modeller genererer sandsynlige formuleringer, men de indeholder ikke egentlig viden. Det betyder, at output ofte er usikkert og kan skabe en form for “cirka-viden”, som risikerer at forurene informationsstrømmen. Netop derfor er der fortsat brug for veluddannede mennesker med dybt domænekendskab. [Værdien af viden er på vej mod nul – tilgængeligheden, selv på specialiserede områder er eksploderet med AI både i tid og kvalitet. Men hvad skal vi så kunne? Og hvordan skal vi lære og uddanne os?… | Mette Louise Kaagaard | 42 kommentarerVærdien af viden er på vej mod nul – tilgængeligheden, selv på specialiserede områder er eksploderet med AI både i tid og kvalitet. Men hvad skal vi så kunne? Og hvordan skal vi lære og uddanne os? 9 ud af 10 skoleelever bruger AI som digital hjælper til at løse deres opgaver. De drager i skole med madpakke, penalhus og kunstig intelligens. Nogen af dem med bange anelser for at snyde. Samtidig famler deres lærere sig frem på området. Børne- og undervisningsministeriet langserede før sommer retningslinjer på området. Det er en god start, men er der stadig langt igen. AI må integreres i undervisningen og omfavne, hvordan vi fremad løser opgaver - helt som vi har gjort med regneprogrammer og tekstbehandling. En analyse som Microsoft har lavet med Cambridge viser, at arbejde med AI medører skift fra informationsindsamling til informationsverificering, fra problemløsning til integration af AI-svar - og fra opgaveudførelse til opgaveforvaltning. Kontekst, spørgsmål, menneskelighed, netværk og samarbejder bliver vigtigt. Fokus på HVORFOR vi løser opgaven og på konsekvensen - i stedet for ’bare at få den løst’. Mere tid til eksekvering af formålet og den reelt skabte værdi bliver mulig. Én ting er, hvad vi skal lære - en anden ting er, hvordan vi kan lære. Bliver det slut med eksamen? AI vil udfordre de traditionelle metoder og give mulighed for en væsentlig mere individuel tilgang, konstant feedback, måling og nye eksamensformer. Der kommer virkelig gode muligheder for at få alle med, og fjerne den menneskelige bias i vurderingen af præstationer. Jeg har talt TV2.dk om emnet og også diskuteret i Liselotte Lyngsøs fantastiske Supertrends-podcast. Det er virkelig vigtige spørgsmål, som vi skylder vores uddannelsessystem at arbejde seriøst med den kommende tid. Hvordan tænker du fremtidens uddannelsessystem bliver stærkt med AI? | 42 kommentarer på LinkedIn![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-23)LinkedInMette Louise Kaagaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1757843716858-1)](https://dk.linkedin.com/posts/mette-louise-kaagaard-367518%5Fv%C3%A6rdien-af-viden-er-p%C3%A5-vej-mod-nul-tilg%C3%A6ngeligheden-activity-7372930936667189248-JHWg?ref=viden.ai) [Værdier og viden“Værdien af viden er på vej mod nul – tilgængeligheden, selv på specialiserede områder, er eksploderet med AI både i tid og kvalitet. Men hvad skal vi så kunne? Og hvordan skal vi lære og uddanne os?” (Mette Kaagaard, Administrerende direktør Microsoft) Indlægget er tænkt som et argument for, at man![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-22)LinkedInOve Christensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1757921680081)](https://www.linkedin.com/pulse/v%C3%A6rdier-og-viden-ove-christensen-bqpsf/?trackingId=HDRGiTOzSPaXusLHmJTilw%3D%3D&ref=viden.ai) --- ## Ophavsret strammer grebet om AI i undervisningen En længe ventet rapport fra Kulturministeriets ekspertgruppe om ophavsret og AI er netop landet, og den har klare budskaber til uddannelsessektoren. Den vigtigste konklusion er helt utvetydig: Undtagelsen i ophavsretsloven om kopiering til privat brug gælder **ikke** i undervisningen. Helt konkret betyder det, at hverken lærere eller elever må uploade ophavsretsbeskyttet materiale – som f.eks. uddrag fra bøger, artikler eller undervisningsmaterialer – til AI-tjenester som ChatGPT eller Claude. Ansvaret for at sikre de nødvendige licenser, typisk gennem aftaler med Copydan, ligger hos den enkelte institution. Rapporten anerkender dog, at institutionerne ikke skal stå alene med det komplekse juridiske ansvar. Derfor anbefaler ekspertgruppen blandt andet: - **Klare retningslinjer:** Der skal udarbejdes officielle vejledninger og materialer, der kan hjælpe skoler og undervisere med at navigere i reglerne. - **Ansvar til udbyderne:** Tech-giganterne skal pålægges et større ansvar for at indbygge tekniske barrierer (såkaldte "guardrails"), der kan forhindre upload af beskyttet materiale. Endelig udtrykker rapporten en bekymring for, at de store sprogmodeller kan udvande dansk sprog og kultur, hvilket understreger behovet for at arbejde med dansksproget indhold og styrke den kritiske sans i undervisningen. Vi har selv skrevet om den her: [Ekspertgruppe offentliggør ny rapport om ophavsret og kunstig intelligensEn ny rapport fra Kulturministeriets ekspertgruppe anbefaler strammere rammer for AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-51.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Rapport_Ekspertgruppe_for_ophavsret_og_kunstig_intelligens.webp)](https://viden.ai/ekspertgruppe-offentliggor-ny-rapport-om-ophavsret-og-kunstig-intelligens/) --- ## Fælles sprog om AI på Silkeborg Gymnasium På Silkeborg Gymnasium har alle lærere fået kompetenceudvikling i generativ AI. Det har givet en fælles forståelse af hvordan teknologien virker og hvordan den kan bruges i undervisningen. Initiativet begyndte med oplæg fra eksperter, fortsatte i faggrupper og blev afsluttet med et lærerseminar. Pointen har været at se AI som et læringsredskab frem for udelukkende at fokusere på risikoen for snyd. Tre lærere fortæller hvordan AI allerede er blevet integreret i deres undervisning. I fysik bruges AI til at forklare komplekse begreber og skabe modeller som tidligere var vanskelige at fremstille. I sprogfag arbejder eleverne med AI-dialoger i stedet for traditionelle arbejdsspørgsmål. I engelsk og samfundsfag bruges AI både til at forberede undervisning og til at give eleverne støtte så forskellen mellem fagligt stærke og svagere elever kan mindskes. Fælles for lærerne er, at AI ikke skal erstatte undervisningens grundelementer, men bruges målrettet hvor det giver mening. De understreger, at eleverne fortsat skal lære at arbejde med processer og træning og ikke kun springe direkte til et færdigt resultat via AI. [I Silkeborg har lærerne fået et fælles sprog om AI![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-134.ico)computer-undervisning-shutterstock\_175318004-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Johan Rasmussen Foto\_ Jesper Voldgaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GS_AI_Silkeborg_Artikel-1-aspect-ratio-348-234.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/i-silkeborg-har-laererne-faaet-et-faelles-sprog-om-ai/?ref=viden.ai) --- ## Stor forskel på lærernes AI-viden Gymnasieskolen har interviewet Tine Wirenfeldt Jensen, Per Størup Lauridsen samt formændene for Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasier om deres syn på hvordan AI udfordrer undervisningen og hvorfor efteruddannelse er nødvendigt. Alle peger på, at der er brug for en systematisk indsats så lærerne både kan forstå teknologien, bruge den didaktisk og hjælpe eleverne til en kritisk tilgang til AI. Ifølge Tine Wirenfeldt Jensen er behovet for efteruddannelse massivt fordi AI ændrer selve forudsætningerne for undervisning. Hun advarer om, at lærere ikke kan ruste eleverne til videregående uddannelser uden erfaring med AI fordi universiteter allerede tillader teknologien i mange eksamenssammenhænge. Der er dog store forskelle på lærernes viden. Mens nogle er langt fremme med at integrere AI i undervisningen viser undersøgelser, at op mod 70 procent af lærerne kun har begrænset erfaring. Dermed risikerer elevernes brug af AI at overhale lærernes kompetencer og det kan skabe ubalance og manglende rammer for anvendelsen. Både lærere og organisationer fremhæver derfor behovet for tid, ressourcer og finansiering så efteruddannelse i AI ikke går ud over andre områder. [AI ændrer gymnasiet: Stor forskel på lærernes viden om AI![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-135.ico)GS\_AI\_Silkeborg\_Artikel-1-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Johan Rasmussen Illustration\_ Charlotte Kousgaard og Midjourney![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Artikel_Grafik-1.gif)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ai-aendrer-gymnasiet-stor-forskel-paa-laerernes-viden-om-ai/?ref=viden.ai) --- ## Nyt ultra:bit-projekt DR udvider nu det velkendte ultra:bit-projekt i samarbejde med Center for Undervisningsmidler, Aarhus Universitet og LIFE Fonden. Med en bevilling på 50 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden skal et nyt fireårigt initiativ fra 2025 til 2029 ruste elever i 1\. til 6\. klasse til at blive både kritiske og kreative i en digital fremtid. Målet er at styrke børns teknologiforståelse og digitale dannelse på tværs af skole, hjem og fritidsliv. Projektet bygger videre på erfaringerne fra ultra:bit som siden 2018 har givet 100.000 børn adgang til mikrocomputere. Denne gang uddeles 3.600 materialekasser til 800 skoler og de suppleres med læringsmaterialer, digitale universer og læringsevents. Samtidig gennemføres 196 kompetenceudviklingskurser for op mod 3.000 lærere. Et vigtigt element er at inddrage forældre og skabe samtaler om teknologi uden for skolen. Det sker blandt andet gennem dialogkort og indhold på DR’s børnekanaler. Ambitionen er at give børn og voksne redskaber til at forstå og diskutere datasæt, algoritmer og kunstig intelligens. [DR og partnere vil ruste børn til at være både kritiske og kreative i en digital fremtidMed en ny bevilling på 50 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden, udvider DR det succesfulde læringsprojekt ultra:bit. Sammen med Center For undervisningsmidler, Aarhus Universitet og LIFE Fonden lanceres et nyt fireårigt initiativ, der skal ruste danske børn til at være både kritiske og kreative i et digitalt samfund på tværs af skole, børneliv og hjemmet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-136.ico)DRCharlotte Gylstorff![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/245698bdc816e39f84e9c2a2f97e44129fe4bd83_0.jpg)](https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/dr-og-partnere-vil-ruste-boern-til-vaere-baade-kritiske-og-kreative-i-en-digital?ref=viden.ai) --- ## OpenAI vil begrænse unges adgang til ChatGPT OpenAI planlægger at indføre en række ændringer, som specifikt henvender sig til brugere under 18 år. Målet er at øge sikkerheden for unge brugere, selv hvis det betyder, at privatliv og frihed nedprioriteres. Systemet, der stadig er under udvikling, skal automatisk vurdere en brugers alder ud fra vedkommendes brugsmønstre. Hvis en bruger vurderes til at være under 18, eller hvis systemet er i tvivl, får vedkommende adgang til en særlig begrænset version af ChatGPT. Der kan desuden blive indført ID-baseret alderskontrol som fx MitID. For unge brugere indføres skærpede regler. Indhold med seksuelle emner samt samtaler om selvmord og selvskade bliver blokeret, også når det foregår i en fiktiv sammenhæng. Hvis systemet registrerer tegn på en alvorlig psykisk krise, vil OpenAI forsøge at kontakte forældrene og i sidste ende eventuelt myndighederne. Samtidig får forældre flere muligheder for at styre børns brug af ChatGPT. Det kan for eksempel ske gennem forældrelinkede konti, deaktivering af chat-historik eller AI’ens hukommelse samt fastsættelse af tidsrum, hvor appen ikke kan bruges. Funktionerne forventes at være klar inden månedens udgang. [OpenAI will automatically restrict ChatGPT access for users identified as teenagersOpenAI is planning major changes to how teenagers use ChatGPT, with safety taking priority over privacy and user freedom.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-43.png)THE DECODERMaximilian Schreiner![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/chatgpt_workforce_illustration.png)](https://the-decoder.com/openai-will-automatically-restrict-chatgpt-access-for-users-identified-as-teenagers/?ref=viden.ai) --- ## Ny stor undersøgelse af danskernes holdninger til AI Professor Claes Holger de Vreese fra [Digital Democracy Centre](https://www.sdu.dk/en/forskning/forskningsenheder/samf/digitaldemocracycentre?ref=viden.ai) på Syddansk Universitet har modtaget 3,6 millioner kroner fra TrygFonden til et projekt, som skal kortlægge danskernes viden og holdninger til AI. Baggrunden er, at udviklingen af AI går hurtigt, mens der stadig kun findes begrænset viden om, hvordan befolkningen forstår og vurderer teknologien. Forskerne vil udvikle spørgeskemaer til løbende befolkningsundersøgelser. Her vil man undersøge danskernes accept, forståelse og tillid til AI både generelt og inden for forskellige områder. Derudover vil opfattelser af styrker og svagheder ved AI i forhold til mennesker blive belyst. Resultaterne skal styrke en vidensbaseret offentlig debat, bidrage til politiske beslutninger og give input til udvikling af undervisning om AI, især i ungdomsuddannelser. Undersøgelsen gentages hvert halve år, så man kan følge udviklingen i danskernes holdninger og viden over tid. Artiklen kan læses i den trykte udgave af Kristeligt Dagblad den 22\. september 2025 under overskriften *Fondsmidler til øget offentlig debat om AI*. [Fondsmidler til øget offentlig debat om AI![](https://viden.ai/content/images/icon/favIcon)Syddansk Universitet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/headerImage)](https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/clippings/fondsmidler-til-%C3%B8get-offentlig-debat-om-ai?ref=viden.ai) --- ## Når læreren lærer af sin egen AI Videnskab.dk bringer en artikel om en Oxford-lektor, der lod en AI undervise ham i hans eget fag. Eksperimentet viser, at AI kan skabe personlige og udfordrende læringsforløb, men også at den menneskelige underviser fortsat spiller en central rolle i fremtidens skole. Samtidig fremhæves det, at AI ikke erstatter læreren, men snarere gør underviserens rolle endnu vigtigere. Lærere skal guide læringsoplevelsen, skabe personlig kontakt og bruge AI som en ressource, der kan tilpasses den enkelte elevs behov. For yngre undervisere uden et stort forfatterskab kan AI bruges til at udvikle kursusvisioner og udvide fagligheden. Artiklen peger på et centralt paradoks, nemlig at AI både kan true og styrke læring. Den kan gøre elever afhængige af teknologi, men den kan også åbne for mere tilpasset undervisning, øget motivation og nye former for refleksion. Fremtidens undervisning kan derfor blive en kombination af læring med AI og menneskelig vejledning. [AI underviste mig i mit eget fag: Her er, hvad jeg lærte om fremtidens skoleLektor på Oxford fodrede AI med pensum, og det lærte ham noget, han ikke vidste.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-orange-270x270-7.png)Videnskab.dkAlex Connock![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai-som-underviser.png)](https://videnskab.dk/teknologi/ai-underviste-mig-i-mit-eget-fag-her-er-hvad-jeg-laerte-om-fremtidens-skole/?ref=viden.ai) ### Ny stor undersøgelse af danskernes holdninger til AI URL: https://viden.ai/ny-stor-undersogelse-af-danskernes-holdninger-til-ai/ Last updated: 2025-09-23T05:07:00.000Z Professor Claes Holger de Vreese fra [Digital Democracy Centre](https://www.sdu.dk/en/forskning/forskningsenheder/samf/digitaldemocracycentre?ref=viden.ai) på Syddansk Universitet har modtaget 3,6 millioner kroner fra TrygFonden til et projekt, som skal kortlægge danskernes viden og holdninger til AI. Baggrunden er, at udviklingen af AI går hurtigt, mens der stadig kun findes begrænset viden om, hvordan befolkningen forstår og vurderer teknologien. Forskerne vil udvikle spørgeskemaer til løbende befolkningsundersøgelser. Her vil man undersøge danskernes accept, forståelse og tillid til AI både generelt og inden for forskellige områder. Derudover vil opfattelser af styrker og svagheder ved AI i forhold til mennesker blive belyst. Resultaterne skal styrke en vidensbaseret offentlig debat, bidrage til politiske beslutninger og give input til udvikling af undervisning om AI, især i ungdomsuddannelser. Undersøgelsen gentages hvert halve år, så man kan følge udviklingen i danskernes holdninger og viden over tid. Artiklen kan læses i den trykte udgave af Kristeligt Dagblad den 22\. september 2025 under overskriften *Fondsmidler til øget offentlig debat om AI*. [Fondsmidler til øget offentlig debat om AI![](https://viden.ai/content/images/icon/favIcon)Syddansk Universitet![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/headerImage)](https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/clippings/fondsmidler-til-%C3%B8get-offentlig-debat-om-ai?ref=viden.ai) ### Når læreren lærer af sin egen AI URL: https://viden.ai/nar-laereren-laerer-af-sin-egen-ai/ Last updated: 2025-09-22T11:53:16.000Z Videnskab.dk bringer en artikel om en Oxford-lektor, der lod en AI undervise ham i hans eget fag. Eksperimentet viser, at AI kan skabe personlige og udfordrende læringsforløb, men også at den menneskelige underviser fortsat spiller en central rolle i fremtidens skole. Samtidig fremhæves det, at AI ikke erstatter læreren, men snarere gør underviserens rolle endnu vigtigere. Lærere skal guide læringsoplevelsen, skabe personlig kontakt og bruge AI som en ressource, der kan tilpasses den enkelte elevs behov. For yngre undervisere uden et stort forfatterskab kan AI bruges til at udvikle kursusvisioner og udvide fagligheden. Artiklen peger på et centralt paradoks, nemlig at AI både kan true og styrke læring. Den kan gøre elever afhængige af teknologi, men den kan også åbne for mere tilpasset undervisning, øget motivation og nye former for refleksion. Fremtidens undervisning kan derfor blive en kombination af læring med AI og menneskelig vejledning. [AI underviste mig i mit eget fag: Her er, hvad jeg lærte om fremtidens skoleLektor på Oxford fodrede AI med pensum, og det lærte ham noget, han ikke vidste.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-orange-270x270-7.png)Videnskab.dkAlex Connock![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai-som-underviser.png)](https://videnskab.dk/teknologi/ai-underviste-mig-i-mit-eget-fag-her-er-hvad-jeg-laerte-om-fremtidens-skole/?ref=viden.ai) ### Skal studerende bruge AI, blot fordi de må? URL: https://viden.ai/skal-studerende-bruge-ai-blot-fordi-de-ma/ Last updated: 2025-09-20T07:30:56.000Z På Aarhus Universitet er AI tilladt til både studiearbejde og eksamen, men det betyder ikke, at forskerne er ubetinget begejstrede. Flere af dem fremhæver i et indlæg på Omnibus, at teknologien kan være et nyttigt værktøj til for eksempel øvelser og feedback, men også en fristende genvej, der svækker den reelle læring. I indlægget peger forskere som Carsten Bergenholtz og Cathrine Hasse på, at AI kan forstærke de faglige forskelle. De stærke studerende får et ekstra løft, mens de svagere risikerer at hænge fast i overfladiske svar og dermed lære mindre. Andre fremhæver, at undervisere bør tage en aktiv rolle i at guide de studerende, så teknologien bruges kritisk i stedet for ukritisk. Læs hele blogindlægget her: [Jeg må bruge GAI i mit studiearbejde og til eksamen – men bør jeg?For nyere studerende på Aarhus Universitet har GAI været en mulighed siden studiestart. Diverse chatbots kan opsummere lange pensumtekster, give feedback på opgaver og bryde et komplekst emne ned i spiselige bidder. Men spiselige bidder indgår ikke i den perfekte kostplan, hvis man vil lære sit stof på universitetet, mener en række AU-forskere med ekspertise i GAI og læring.![](https://viden.ai/content/images/icon/project-kolding-favicon-2.ico)174481au.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/csm_JHS_28562_09-12-2024_copy_999cc8470d.jpg)](https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/jeg-maa-bruge-gai-i-mit-studiearbejde-og-til-eksamen-men-boer-jeg?ref=viden.ai) ### Nyt ultra:bit-projekt URL: https://viden.ai/nyt-ultra-bit-projekt/ Last updated: 2025-09-18T18:47:27.000Z DR udvider nu det velkendte ultra:bit-projekt i samarbejde med Center for Undervisningsmidler, Aarhus Universitet og LIFE Fonden. Med en bevilling på 50 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden skal et nyt fireårigt initiativ fra 2025 til 2029 ruste elever i 1\. til 6\. klasse til at blive både kritiske og kreative i en digital fremtid. Målet er at styrke børns teknologiforståelse og digitale dannelse på tværs af skole, hjem og fritidsliv. Projektet bygger videre på erfaringerne fra ultra:bit som siden 2018 har givet 100.000 børn adgang til mikrocomputere. Denne gang uddeles 3.600 materialekasser til 800 skoler og de suppleres med læringsmaterialer, digitale universer og læringsevents. Samtidig gennemføres 196 kompetenceudviklingskurser for op mod 3.000 lærere. Et vigtigt element er at inddrage forældre og skabe samtaler om teknologi uden for skolen. Det sker blandt andet gennem dialogkort og indhold på DR’s børnekanaler. Ambitionen er at give børn og voksne redskaber til at forstå og diskutere datasæt, algoritmer og kunstig intelligens. [DR og partnere vil ruste børn til at være både kritiske og kreative i en digital fremtidMed en ny bevilling på 50 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden, udvider DR det succesfulde læringsprojekt ultra:bit. Sammen med Center For undervisningsmidler, Aarhus Universitet og LIFE Fonden lanceres et nyt fireårigt initiativ, der skal ruste danske børn til at være både kritiske og kreative i et digitalt samfund på tværs af skole, børneliv og hjemmet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-136.ico)DRCharlotte Gylstorff![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/245698bdc816e39f84e9c2a2f97e44129fe4bd83_0.jpg)](https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/dr-og-partnere-vil-ruste-boern-til-vaere-baade-kritiske-og-kreative-i-en-digital?ref=viden.ai) ### OpenAI vil begrænse unges adgang til ChatGPT URL: https://viden.ai/openai-vil-begraense-unges-adgang-til-chatgpt/ Last updated: 2025-09-18T05:01:01.000Z OpenAI planlægger at indføre en række ændringer, som specifikt henvender sig til brugere under 18 år. Målet er at øge sikkerheden for unge brugere, selv hvis det betyder, at privatliv og frihed nedprioriteres. Systemet, der stadig er under udvikling, skal automatisk vurdere en brugers alder ud fra vedkommendes brugsmønstre. Hvis en bruger vurderes til at være under 18, eller hvis systemet er i tvivl, får vedkommende adgang til en særlig begrænset version af ChatGPT. Der kan desuden blive indført ID-baseret alderskontrol som fx MitID. For unge brugere indføres skærpede regler. Indhold med seksuelle emner samt samtaler om selvmord og selvskade bliver blokeret, også når det foregår i en fiktiv sammenhæng. Hvis systemet registrerer tegn på en alvorlig psykisk krise, vil OpenAI forsøge at kontakte forældrene og i sidste ende eventuelt myndighederne. Samtidig får forældre flere muligheder for at styre børns brug af ChatGPT. Det kan for eksempel ske gennem forældrelinkede konti, deaktivering af chat-historik eller AI’ens hukommelse samt fastsættelse af tidsrum, hvor appen ikke kan bruges. Funktionerne forventes at være klar inden månedens udgang. [OpenAI will automatically restrict ChatGPT access for users identified as teenagersOpenAI is planning major changes to how teenagers use ChatGPT, with safety taking priority over privacy and user freedom.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-43.png)THE DECODERMaximilian Schreiner![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/chatgpt_workforce_illustration.png)](https://the-decoder.com/openai-will-automatically-restrict-chatgpt-access-for-users-identified-as-teenagers/?ref=viden.ai) ### Ekspertgruppe offentliggør ny rapport om ophavsret og kunstig intelligens URL: https://viden.ai/ekspertgruppe-offentliggor-ny-rapport-om-ophavsret-og-kunstig-intelligens/ Last updated: 2025-09-17T04:50:58.000Z Kulturministeriets ekspertgruppe har netop afleveret deres rapport om ophavsret og kunstig intelligens. Her gennemgår jeg de vigtigste pointer for undervisningssektoren, og til sidst kan du se de øvrige anbefalinger. Ekspertgruppen har vurderet, om Danmarks nuværende ophavsretslov er tilstrækkelig i en tid med generativ AI, hvor teknologien er blevet en naturlig del af hverdagen. Formålet har været at belyse de meget komplekse juridiske udfordringer som sprogmodeller som ChatGPT, Gemini og Claude skaber, men også tekst til billede-modeller som Midjourney og Googles Nano Banana. En central pointe fra rapporten er, at den undtagelse i ophavsretsloven der tillader kopiering til privat brug, ikke gælder i undervisningssammenhæng. Det betyder meget firkantet, at der IKKE må lægges ophavsretsbeskyttet materiale op i sprogmodellerne. Hvis man lovligt skal bruge beskyttet materiale i undervisningen, skal det fortsat baseres på kollektive licensaftaler, for eksempel gennem Copydan. Her er det institutionens ansvar at sikre de nødvendige rettigheder, og der findes ikke en særskilt ret for den enkelte elev eller underviser til at uploade beskyttet materiale til AI-tjenester. ## Centrale anbefalinger for undervisnings- og kultursektoren For undervisere, pædagogiske ledere, IT-vejledere og ledere på kulturinstitutioner er især tre anbefalinger værd at bemærke. ### Behov for klare retningslinjer og oplysning (Anbefaling 9) Ekspertgruppen peger på et behov for officielle vejledninger og uddannelsesmateriale målrettet institutioner, undervisere og elever. Målet er at skabe en fælles forståelse af de juridiske spilleregler og fremme en ansvarlig brug af AI-tjenester. Dette viser en anerkendelse af, at institutionerne ikke skal stå alene med ansvaret for at tolke kompleks jura. ### Teknisk ansvar hos udbyderne (Anbefaling 6) En vigtig anbefaling lægger et større ansvar på tech-virksomhederne. Ekspertgruppen foreslår, at udbydere af AI-tjenester skal indbygge tekniske sikkerhedsforanstaltninger, såkaldte guardrails, der kan identificere og begrænse brugen af ophavsretligt beskyttet indhold. Dette kan på længere sigt lette byrden for den enkelte bruger og institution. ### Beskyttelse af dansk sprog og kultur Rapporten udtrykker bekymring for, at den massive brug af AI-modeller, som primært er trænet på engelsksproget data, kan udvande dansk sprog og kultur. For undervisnings- og kultursektoren understreger dette vigtigheden af at arbejde videre med dansksproget og originalt materiale samt styrke brugernes kritiske bevidsthed om de kilder, AI-værktøjer bygger på. ## Rapportens øvrige anbefalinger Ud over de ovennævnte punkter indeholder rapporten syv anbefalinger, som primært retter sig mod de juridiske og kommercielle rammer for AI-udviklere og rettighedshavere. - **Anbefaling 1.** **Effektiv transparens i træningsdata** Der skal være fuld gennemsigtighed i, hvilket materiale AI-modeller er trænet på. Hvis en udbyder ikke kan dokumentere dette, skal det antages, at beskyttet materiale er blevet brugt. - **Anbefaling 2.** **Bedre muligheder for at sige nej** Rettighedshavere skal have en effektiv og praktisk måde at forbyde, at deres materiale bruges til træning af AI. Dette omtales som et opt-out. - **Anbefaling 3 og 4\.** **Styrkede aftalemuligheder** Rammerne for kollektive licensaftaler skal forbedres, så det bliver nemmere at indgå aftaler om brug af beskyttet materiale. For mediebranchen foreslås en forsøgsordning med obligatorisk voldgift til løsning af konflikter. - **Anbefaling 5\.** **Beskyttelse mod digitale efterligninger** Der skal indføres regler, der beskytter personers stemme, udseende og andre personlige kendetegn mod digital efterligning uden samtykke. - **Anbefaling 7\.** **Offentlig påtale i komplicerede sager** Anklagemyndigheden skal have mulighed for at rejse sager om ophavsretskrænkelser i teknisk og internationalt komplicerede AI-sager, også selvom de ikke er af groveste karakter. - **Anbefaling 8\.** **Støtte til menneskeskabt indhold** Det bør undersøges, hvordan man kan styrke menneskeskabt indhold, hvis det risikerer at blive udkonkurreret af AI-genereret materiale. - **Anbefaling 10\.** **AI-udbud som offentliggørelse** Det skal fastslås i loven, at når en AI-tjeneste stilles til rådighed, betragtes det som en offentliggørelse i ophavsretlig forstand. Dette styrker grundlaget for at kræve licensaftaler. Læs hele rapporten her: [Ekspertgruppe vil gøre det sværere at dele ophavsretligt beskyttet materialeKulturministeriets væsentligste opgaver består i ministerrådgivning og lovgivningsmæssige initiativer. Kulturministeriet består af Kulturministeriets departement, en styrelse og ca. 20 statsinstitutioner. Kulturministeriet varetager endvidere styringsmæssige opgaver i forhold til bl.a. de statslige, statsanerkendte og tilskudsmodtagende kulturinstitutioner.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-128x128-precomposed.png)](https://kum.dk/aktuelt/nyheder/ekspertgruppe-vil-goere-det-svaerere-at-dele-ophavsretligt-beskyttet-materiale?ref=viden.ai) ### Værdien af viden er ikke nul URL: https://viden.ai/vaerdien-af-viden-er-ikke-nul/ Last updated: 2025-09-16T15:55:43.000Z I et indlæg på LinkedIn reagerer specialkonsulent Ove Christensen på Microsoft-direktør Mette Kaagaards udmelding om, at værdien af viden nærmer sig nul, fordi AI giver hurtig adgang til information. Han påpeger, at det er en misforståelse at sætte lighedstegn mellem viden og information. Viden handler ikke blot om at kunne slå fakta op, men om at stille meningsfulde spørgsmål, forstå sammenhænge og skabe mening. Han understreger, at generativ AI ikke kan erstatte faglig indsigt. AI-modeller genererer sandsynlige formuleringer, men de indeholder ikke egentlig viden. Det betyder, at output ofte er usikkert og kan skabe en form for “cirka-viden”, som risikerer at forurene informationsstrømmen. Netop derfor er der fortsat brug for veluddannede mennesker med dybt domænekendskab. [Værdier og viden“Værdien af viden er på vej mod nul – tilgængeligheden, selv på specialiserede områder, er eksploderet med AI både i tid og kvalitet. Men hvad skal vi så kunne? Og hvordan skal vi lære og uddanne os?” (Mette Kaagaard, Administrerende direktør Microsoft) Indlægget er tænkt som et argument for, at man![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-22)LinkedInOve Christensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1757921680081)](https://www.linkedin.com/pulse/v%C3%A6rdier-og-viden-ove-christensen-bqpsf/?trackingId=HDRGiTOzSPaXusLHmJTilw%3D%3D&ref=viden.ai) ### Fælles sprog om AI på Silkeborg Gymnasium URL: https://viden.ai/faelles-sprog-om-ai-pa-silkeborg-gymnasium/ Last updated: 2025-09-16T16:10:27.000Z På Silkeborg Gymnasium har alle lærere fået kompetenceudvikling i generativ AI. Det har givet en fælles forståelse af hvordan teknologien virker og hvordan den kan bruges i undervisningen. Initiativet begyndte med oplæg fra eksperter, fortsatte i faggrupper og blev afsluttet med et lærerseminar. Pointen har været at se AI som et læringsredskab frem for udelukkende at fokusere på risikoen for snyd. Tre lærere fortæller hvordan AI allerede er blevet integreret i deres undervisning. I fysik bruges AI til at forklare komplekse begreber og skabe modeller som tidligere var vanskelige at fremstille. I sprogfag arbejder eleverne med AI-dialoger i stedet for traditionelle arbejdsspørgsmål. I engelsk og samfundsfag bruges AI både til at forberede undervisning og til at give eleverne støtte så forskellen mellem fagligt stærke og svagere elever kan mindskes. Fælles for lærerne er, at AI ikke skal erstatte undervisningens grundelementer, men bruges målrettet hvor det giver mening. De understreger, at eleverne fortsat skal lære at arbejde med processer og træning og ikke kun springe direkte til et færdigt resultat via AI. [I Silkeborg har lærerne fået et fælles sprog om AI![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-134.ico)computer-undervisning-shutterstock\_175318004-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Johan Rasmussen Foto\_ Jesper Voldgaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GS_AI_Silkeborg_Artikel-1-aspect-ratio-348-234.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/i-silkeborg-har-laererne-faaet-et-faelles-sprog-om-ai/?ref=viden.ai) ### Stor forskel på lærernes AI-viden URL: https://viden.ai/stor-forskel-pa-laerernes-ai-viden/ Last updated: 2025-09-16T16:26:13.000Z Gymnasieskolen har interviewet Tine Wirenfeldt Jensen, Per Størup Lauridsen samt formændene for Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasier om deres syn på hvordan AI udfordrer undervisningen og hvorfor efteruddannelse er nødvendigt. Alle peger på, at der er brug for en systematisk indsats så lærerne både kan forstå teknologien, bruge den didaktisk og hjælpe eleverne til en kritisk tilgang til AI. Ifølge Tine Wirenfeldt Jensen er behovet for efteruddannelse massivt fordi AI ændrer selve forudsætningerne for undervisning. Hun advarer om, at lærere ikke kan ruste eleverne til videregående uddannelser uden erfaring med AI fordi universiteter allerede tillader teknologien i mange eksamenssammenhænge. Der er dog store forskelle på lærernes viden. Mens nogle er langt fremme med at integrere AI i undervisningen viser undersøgelser, at op mod 70 procent af lærerne kun har begrænset erfaring. Dermed risikerer elevernes brug af AI at overhale lærernes kompetencer og det kan skabe ubalance og manglende rammer for anvendelsen. Både lærere og organisationer fremhæver derfor behovet for tid, ressourcer og finansiering så efteruddannelse i AI ikke går ud over andre områder. [AI ændrer gymnasiet: Stor forskel på lærernes viden om AI![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-135.ico)GS\_AI\_Silkeborg\_Artikel-1-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Johan Rasmussen Illustration\_ Charlotte Kousgaard og Midjourney![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Artikel_Grafik-1.gif)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ai-aendrer-gymnasiet-stor-forskel-paa-laerernes-viden-om-ai/?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: 90% bruger AI - men er det snyd eller støtte? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-90-bruger-ai-men-er-det-snyd-eller-stotte/ Last updated: 2025-09-15T05:18:32.000Z Her er ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen. Ugens fokus er på en ny undersøgelse fra Microsoft, som viser, [at 9 ud af 10 unge allerede bruger AI i skoletiden](#microsoft), men at over halvdelen føler, det er snyd. Og måske er det ikke så mærkeligt, at eleverne er forvirrede. Det er dog en udfordring, at analysen er bestilt af Microsoft, fordi det illustrerer det større problem, der opstår, når en kommerciel techgigant går fra at være leverandør til også at ville præge den pædagogiske dagsorden. Kritikere peger netop på, at Microsoft er ved at få en “uddannelsespolitisk forlomme”, der kan forme skolen efter virksomhedens egne kommercielle præmisser. Her frygter jeg en skævvridning, hvor eleverne i sidste ende blot skal lære at betjene specifikke værktøjer som Copilot og dermed kommer til at sætte lighedstegn mellem AI og Copilot. En del af løsningen kunne derfor være at se mod alternativer. Det gælder ikke kun AI, hvor europæiske modeller som Mistral sjældent nævnes, men også den grundlæggende infrastruktur, fra Officepakken til Windows, hvor open source-alternativer som Nextcloud og Linux længe har været overset. For hvem er det egentlig, der sætter dagsordenen for AI i uddannelse? Jeg vil anbefale, at man læser Jeppe Klitgaard Strickers tråd på LinkedIn. [En ting er, at Microsoft leverer teknologi og rammer til uddannelsesinstitutionerne. Noget andet er, når de positionerer sig som stemme i den pædagogiske og didaktiske debat om fremtidens… | Jeppe Klitgaard StrickerEn ting er, at Microsoft leverer teknologi og rammer til uddannelsesinstitutionerne. Noget andet er, når de positionerer sig som stemme i den pædagogiske og didaktiske debat om fremtidens uddannelser. Det bliver hurtigt problematisk, fordi uddannelse i bund og grund er et samfundsanliggende - ikke et forretningsområde. Hvad sker der, hvis indtjeningsmulighederne for selskabet ikke harmonerer med samfundets langsigtede behov og ønsker? Og skal en privat aktør, uanset hvor velmenende, virkelig være talerør for uddannelsesdanmark? Kommentarsporet i opslaget er slået fra (medmindre man er connected), så jeg deler opslaget her i stedet. Muligvis af interesse for Ove Christensen Birgitte Vedersø Mikkel Aslak Anders Peter Nielsen Peter Bruus Per Størup Lauridsen Claus Scheuer-Larsen Christiane Vejlø Ida Ebbensgaard![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-21)LinkedInJeppe Klitgaard Stricker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1757843716858)](https://www.linkedin.com/posts/jeppestricker%5Fv%C3%A6rdien-af-viden-er-p%C3%A5-vej-mod-nul-tilg%C3%A6ngeligheden-activity-7372947151674507264-p53%5F?utm%5Fsource=share&utm%5Fmedium=member%5Fdesktop&rcm=ACoAAAnRTZMB10wKezDI4kicqm0%5Fl%5FHCZJKuKws) Men, analysen får mig til at tænke på, om undervisningen mange steder fortsætter som før AI, og dermed opstår der en gråzone, hvor eleverne mere eller mindre er overladt til sig selv. Jeg tror, vi som skole bliver nødt til at adressere elefanten i rummet og sørge for, at eleverne forstår, hvad der forventes af de enkelte opgaver. Nogle opgaver er designet til at skulle terpes og har en indbygget friktion, som gør, at eleverne udfordres. Omvendt giver det heller ikke mening at fjerne teknologien helt, for uden hands-on erfaring lærer eleverne ikke at genkende, når AI producerer bias, misinformation eller opdigtede kilder, færdigheder der er afgørende for kritisk tænkning i en AI-drevet verden. Man kan godt lære om AI uden at arbejde med teknologien, men for mig svarer det lidt til dengang, vi forsøgte at lære folkeskoleelever brystsvømning ved at øve på bordene i klasselokalerne ([kilde](https://jyllands-posten.dk/indland/article4579564.ece?ref=viden.ai)). I det hele taget er det en balance, om undervisningen skal være *uden AI*, *med AI*, *om AI* eller *omkring AI*, men også, om vi som undervisere er klædt på til at inddrage det. Derfor er det også interessant, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har igangsat et initiativ med titlen “AI i studieretningsopgaven i 2.g på stx” ([kilde](https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2025/maj/250513-nye-initiativer-skal-give-viden-om-kunstig-intelligens-i-undervisningen-i-gymnasiet?ref=viden.ai)). Det er et projekt, der omfatter 75 institutioner og over 10.000 gymnasieelever, med det formål at udvikle og afprøve undervisningsforløb, hvor generativ AI er en integreret del af elevernes arbejde med SRO. I tirsdags fik jeg mulighed for at fortælle lidt om mine perspektiver, især med fokus på konkrete værktøjer, som underviserne kunne bruge til at designe AI-læringsobjekter. Derudover handlede det meget om at skitsere, hvor vi er, men også om at se frem mod, hvad der sker inden for de næste mange år. Noget af alt dette kom også op, da jeg torsdag aften deltog i en paneldebat i Middelfart, hvor temaet var det AI-kompetente menneske. Mit bidrag var en underviservinkel med fokus på at bevare fællesskabet og det, der gør os menneskelige. Panelet bestod desuden af Ida Ebbensgaard, underviser og forfatter, samt David Guldager, tech-journalist og podcastvært. Arrangementet var en del af projektet "AI til uddannelse og job", iværksat af TietgenSkolen, SOSU Syd, SDU og Campus Vejle, som arbejder med kompetenceudvikling af undervisere inden for AI ([kilde](https://regionsyddanmark.dk/regional-udvikling/uddannelse/uddannelsespuljen/projektbanken/digitalisering-ai/ai-til-uddannelse-og-job?ref=viden.ai)). ![](https://viden.ai/content/images/2025/09/1757666228698.webp) Fra paneldebatten i Middelfart om det AI-kompetente menneske, hvor fokus var på fællesskab og menneskelig dømmekraft. En central påstand, der blev diskuteret, var, at "en AI-kompetent elev skal kunne vurdere og anvende AI-output kritisk, især i sundheds- og servicefag, hvor menneskelig dømmekraft er afgørende". Samtidig må vi ikke uddanne de unge til at være AI-analfabeter eller lade AI overtage al den menneskelige tænkning. Dette understreger vigtigheden af, at vi ikke blot ser AI som en “svarmaskine”, men som et pædagogisk værktøj, der kan skabe et fokuseret rum til fordybelse. Det eneste, vi efterhånden kan stole på, er det, der sker i det fysiske rum, hvor mennesker lærer i fællesskab. Og netop det spændingsfelt mellem potentiale og faldgruber afspejles i ugens øvrige nyheder. Her ser vi på, hvordan [AI er en "gamechanger" for ordblinde](#ordblinde), mens konsekvenserne rammer hårdt på Aarhus Universitet, hvor [studerende bortvises for snyd](#bortvist). Debatten får Radikal Ungdom til at [foreslå et endeligt farvel til karaktererne](#radikal-ungdom). Derudover advarer den amerikanske kognitionspsykolog Brian W. Stone om, [at uden mental anstrengelse er der ingen læring.](#kognitiv) I sidste uge [modtog Mikkel Aslak Andersen Stinusprisen](#mikkel). Han har gennem årene arbejdet med at bygge bro mellem teknologi og pædagogik, og hans fokus er på, hvordan AI kan stilladsere elevernes læring uden at overtage den kognitive proces. Mikkel demonstrerer konsekvent, hvordan lærere kan bruge teknologi til at skabe mere differentieret undervisning, give mere præcis feedback og frigøre tid til dybere samtaler med eleverne. AI’s gudfar Geoffrey Hinton [advarer om massiv arbejdsløshed](#hinton), og forskere peger på risikoen for [masseovervågning gennem EU’s chatkontrol](#Chatkontrol). Det efterlader os med det helt store spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at teknologien styrker mennesker i stedet for at underminere dem, så de bliver AI-kompetente? Her er ugens tre centrale pointer: - **Fra snyd til hjælpemiddel:** Vi må redefinere hvad læring betyder, når AI er blevet hverdagsteknologi - **Kognitiv træning er afgørende:** AI må være træningspartner, ikke genvej - ellers mister vi evnen til at tænke - **Systemiske valg venter:** Skal AI føre til overvågning og arbejdsløshed, eller kan vi forme den til at styrke mennesker? Derudover kan du til slut læse om [en ny videnskabelig artikel](#tilgang), der viser, hvordan vi kan undgå, at sprogmodellerne hallucinerer. Du finder også [ugens andre nyheder](#nyheder) til sidst. God læselyst med nyhedsbrevet. 💡 Vi samler løbende nyheder om AI i undervisningen på [viden.ai/nyheder](https://viden.ai/nyheder), hvis du vil følge med mellem nyhedsbrevene. --- ## 9 ud af 10 unge bruger AI i skoletiden En ny undersøgelse fra Microsoft Danmark viser, at 90 procent af de unge mellem 15 og 18 år bruger AI i skoletiden. Teknologien bliver især brugt som en digital hjælpelærer, når eleverne arbejder med lektier på egen hånd. Mange oplever, at AI giver et bedre overblik, øger produktiviteten og gør det lettere at forstå svære emner. Samtidig mener mere end halvdelen, at det kan føles som snyd, og det holder dem tilbage fra at bruge teknologien oftere. Ifølge Microsofts direktør i Danmark, Mette Kaagaard, er udfordringen, at skolerne stadig mangler tydelige retningslinjer. Hun understreger, at AI skal bruges med omtanke og aldrig må erstatte menneskelig dømmekraft. Sine Zambach peger på, at både lærere og skoler har et ansvar for at tage teknologien alvorligt og bruge den pædagogisk. Hun fremhæver, at AI især kan støtte svagere elever ved at give forklaringer, feedback og faglig sparring, så længe teknologien bruges som hjælpemiddel og ikke som en genvej til færdige besvarelser. [9 ud af 10 unge bruger ai i skoletidenSelvom teknologien i stigende grad bliver brugt som støtte, føler mange unge stadig, at det grænser til snyd.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-24.png)TV 2 DANMARKAndreas Oliver Leerberg Jeppesen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/dfa580c4-5acd-49d9-adff-d619c454a978)](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-09-09-9-ud-af-10-unge-bruger-ai-i-skoletiden?ref=viden.ai) --- ## AI styrker ordblindes muligheder i uddannelsen I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor skriver Jesper Petersen, der er ordblind og indehaver af hjemmesiden ordklar.dk, at AI er en banebrydende mulighed for ordblinde, men at uddannelsessektoren er for konservativ og langsom til at tage teknologien i brug. Han beskriver, hvordan værktøjer som oplæsning, stavehjælp og diktering har ændret hans hverdag markant, og han mener, at disse redskaber bør være en naturlig del af undervisningen. Samtidig peger han på, at AI kan nedbryde væsentlige barrierer for ordblinde ved at gøre læsning og skrivning mere tilgængelig, styrke selvtilliden, give individuel støtte og samtidig være en økonomisk fordel for skolerne. Han fremhæver dog, at skepsis over for teknologi, manglende lærerkendskab til AI og en traditionel tilgang til undervisning bremser udviklingen. [Dyslektiker: AI er en gamechanger for ordblinde - uddannelsessektoren må vågne opSektoren er for konservativ og langsom til at omfavne AI, hvilket begrænser mulighederne for ordblinde.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-22.svg)uddannelsessektoren må vågne op](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article18522422.ece?ref=viden.ai) --- ## Flere studerende bortvises for snyd med AI på AU Aarhus Universitet har bortvist ti studerende for at have brugt AI-værktøjer som ChatGPT til at snyde ved forårets eksamener. Antallet kan stige yderligere, da 60 sager stadig er under behandling. Til sammenligning blev blot fire studerende bortvist sidste år. I alt blev der indberettet 97 sager om mistanke om eksamenssnyd. Størstedelen af dem handlede om ulovlig brug af generativ AI og plagiat. Af de 37 sager, der allerede er afsluttet, resulterede 32 i sanktioner, der spændte fra advarsler til bortvisninger. [Knaldet for eksamenssnyd: AU bortviser 10 studerendeKunstig intelligens er blevet allemandseje, og værktøjer som ChatGPT kan være en ven i nøden, når du har allermest brug for det. Men grænsen til plagiat er hårfin, hvis du som studerende i en eksamenssituation ikke farer med lempe, når du beder AI om hjælp.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-270x270-2.png)MigogAarhusMarie-Louise Kjær![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/image-23.png)](https://migogaarhus.dk/knaldet-for-eksamenssnyd-au-bortviser-10-studerende/?fbclid=IwY2xjawMulLBleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFtTmNkMEh0dFJHQmVDeFpxAR679hkih7fQqd8lhGd3M%5FY23UXqJRbihoF-JqdxhWOMANImtANQbqm1enOJSw%5Faem%5Fhy89fJbzNO6DJ-iHnadprQ&ref=viden.ai) --- ## Radikal Ungdom: AI bør betyde farvel til karakterer I et debatindlæg i Avisen Danmark argumenterer Anastasia Milthers, landsforperson i Radikal Ungdom, for at det er tid til at gentænke uddannelsessystemets fokus på karakterer. Hun peger på, at AI ændrer vilkårene for læring, fordi elever og studerende let kan bruge teknologien til at løse opgaver og dermed undgå kravet om selv at tilegne sig stoffet. Anastasia Milthers beskriver, hvordan hun selv, som tidligere 12-talspige, formentlig ville have brugt AI til at sikre høje karakterer, hvis teknologien havde været tilgængelig dengang. Hun understreger, at problemet ikke er, at unge bruger AI, men at karaktererne i sig selv er blevet målet for uddannelse. Når målet er tallet og ikke læringen, er det naturligt, at man søger den letteste vej, og her er AI et oplagt redskab. [Radikal Ungdom: Kunstig intelligens bør være det endelige farvel til karaktererneDebat: Jeg tænker tit på, hvor glad jeg er for at have gået i gymnasiet, før ChatGPT kom til. Jeg skulle ikke kæmpe med at modstå fristelsen til at få kunstig intelligens til at skrive mine opgaver eller gennemskue det der komplekse stykke algebra.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-36.png)Avisen Danmark/ritzau/![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/6cee5d62-0585-4194-bb7c-b583031d1cc6_12_90_0_75_1957_1101_1920_1080_e7c18f38.jpg)](https://avisendanmark.dk/debat/radikal-ungdom-kunstig-intelligens-boer-vaere-det-endelige-farvel-til-karaktererne?ref=viden.ai) --- ## Hvorfor kognitiv anstrengelse er nøglen til læring Brian W. Stone, kognitiv psykolog, fremhæver i en artikel i *The Conversation*, at AI både kan være en hjælp og en hæmsko i læring, alt efter hvordan den anvendes. Når AI overtager for meget af det kognitive arbejde, risikerer eleverne at miste den mentale træning, der er nødvendig for at opbygge dyb forståelse og færdigheder. Enkelt sagt fungerer hjernen som en muskel, der kun udvikler sig, når den anstrenges. Forskning viser eksempelvis, at studerende, der benytter ChatGPT til informationssøgning, ofte udviser mindre kritisk tænkning end dem, der søger viden gennem mere traditionelle metoder. Dermed kan AI fungere som en genvej, der reducerer indsatsen, men samtidig også læringsudbyttet. På den anden side rummer AI et stort potentiale som læringsstøtte. Brugt som en personlig træner kan teknologien understøtte sokratisk dialog, stille spørgsmål og udfordre eleverne til selv at tænke og reflektere. Derfor er det afgørende at udvikle AI-værktøjer, der ikke overtager arbejdet, men i stedet stilladserer læringen og styrker elevernes egen kognitive indsats. Samtidig må eleverne lære at anvende AI bevidst og disciplineret, ikke som en erstatning, men som en ramme for udvikling. [How does AI affect how we learn? A cognitive psychologist explains why you learn when the work is hardChatbots can facilitate ‘cognitive offloading,’ or taking shortcuts when learning. But emerging research on AI and cognitive science shows that learning is like a workout.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-7.png)The ConversationBrian W. Stone![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20250909-66-9dj3xh.jpg)](https://theconversation.com/how-does-ai-affect-how-we-learn-a-cognitive-psychologist-explains-why-you-learn-when-the-work-is-hard-262863?ref=viden.ai) --- ## Pris til Mikkel Aslak for udvikling af ny teknologi i undervisningen Mikkel Aslak Andersen, lærer, pædagogisk konsulent og forfatter, har modtaget Stinusprisen i 2025\. Prisen uddeles af Danmarks Lærerforening hvert andet år til en person, der har ydet en særlig indsats for folkeskolen. Han modtager den for sit mangeårige arbejde med at udforske, udvikle og formidle, hvordan ny teknologi kan styrke kvaliteten i undervisningen. Danmarks Lærerforening fremhæver, at digitalisering i skolen både rummer muligheder og udfordringer, og at Mikkel Aslak Andersens tilgang udgør et vigtigt bidrag til arbejdet med at navigere i dette felt. Han har desuden arbejdet med it-strategier på flere niveauer og var i 2024 medlem af den ekspertgruppe, der rådgav ministeriet om nye prøveformer i en tid præget af AI. Hans arbejde spiller dermed en central rolle i at vise, hvordan ny teknologi kan anvendes med omtanke i undervisningen. [Mikkel Aslak modtager lærerpris for sit arbejde med ny teknologi i undervisningenLærer, pædagogisk konsulent og forfatter Mikkel Aslak Andersen modtager Stinusprisen for sit store arbejde med at udforske, hvordan ny teknologi kan bidrage til kvalitet i undervisningen i folkeskolen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-137.png)DLF.org![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/design-uden-navn-2-1.png)](https://www.dlf.org/nyheder/mikkel-aslak-modtager-laererpris-for-sit-arbejde-med-ny-teknologi-i-undervisningen/?ref=viden.ai) --- ## Geoffrey Hinton: AI vil skabe massiv arbejdsløshed Den britisk-canadiske datalog Geoffrey Hinton, kendt som "AI’s gudfar" og Nobelprisvinder, advarer om omfattende forandringer på arbejdsmarkedet som følge af AI. Ifølge Geoffrey Hinton vil teknologien føre til øget profit for de rigeste og stigende arbejdsløshed, fordi virksomheder erstatter ansatte med AI. Han understreger dog, at problemet ikke er AI i sig selv, men det kapitalistiske system, der driver denne udvikling. Geoffrey Hinton påpeger, at især job med rutineprægede opgaver vil forsvinde, mens mere komplekse stillinger i højere grad vil kunne bevares. Han fremhæver sundhedsvæsenet som en undtagelse, hvor AI kan gøre læger markant mere effektive, uden at efterspørgslen på sundhedsydelser falder. Derimod vurderer han, at universitetsuddannede og nyuddannede i entry-level-stillinger er særligt udsatte. [‘Godfather of AI’ says the technology will create massive unemployment and send profits soaring — ‘that is the capitalist system’ | Fortune“We are at a point in history where something amazing is happening, and it may be amazingly good, and it may be amazingly bad.”![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-135.png)FortuneJason Ma![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GettyImages-2188261416-e1757181693659-1.jpg)](https://fortune.com/2025/09/06/godfather-of-ai-geoffrey-hinton-massive-unemployment-soaring-profits-capitalist-system/?fbclid=IwY2xjawMulchleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFtTmNkMEh0dFJHQmVDeFpxAR7OAodd5BuTzErL05PPZvllys74g%5FlSVmRzaV24WlmwbOmPHXR6CxkAA70hzA%5Faem%5FBovvUn%5FoLx14wkiFX5HDdQ&ref=viden.ai) --- ## Chatkontrol møder kritik for risiko for masseovervågning i EU To danske forskere og undervisere, Diego F. Aranha fra Aarhus Universitet og Carsten Baum fra Danmarks Tekniske Universitet, advarer mod EU’s forslag om chatkontrol, kendt som CSAR. Forslaget skal bekæmpe seksuelt misbrug af børn, men indebærer, at al digital kommunikation i EU, herunder billeder og videoer, kan blive scannet af overvågningsprogrammer. De påpeger, at der ikke findes teknologi, der kan scanne så store mængder kommunikation uden alvorlige fejl. Resultatet vil være mange falske alarmer og et stort ressourcespild, mens kriminelle uden besvær kan undgå systemet. De understreger, at forslaget i praksis kan føre til masseovervågning af alle borgere og øge risikoen for misbrug i fremtidige politiske sammenhænge. [Lektorer: Forslaget om chatkontrol risikerer at udsætte borgere for statslig overvågning - AltingetLovforslaget om chatkontrol er fremsat og støttet af den danske regering. Som demokratisk samfund bør vi ikke opbygge en orwelsk digital overvågningsmaskine i Europa, der ligner systemer, som normalt kun findes i verdens mest autoritære stater, skriver Diego F. Aranha & Carsten Baum.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-140.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/144458.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/lektorer-forslaget-om-chatkontrol-risikerer-at-udsaette-borgere-for-statslig-overvaagning?ref=viden.ai) --- ## Ny tilgang til at opdage AI-hallucinationer i realtid Forskere har udviklet en metode til at opdage hallucinationer i AI-modeller, mens disse genererer tekst. Hallucinationer opstår, når en model opfinder information, fx navne, datoer eller kilder, der ikke eksisterer. Dette er et voksende problem, især i længere tekster, hvor AI ofte genererer mange detaljer. Den nye metode fokuserer på entitetsniveau snarere end på hele påstande. Det betyder, at systemet kan markere enkelte tokens (ord eller tal), der ser ud til at være opdigtede, fremfor at kontrollere hele sætninger. Til dette har forskerne udviklet et datasæt, hvor en stor model med adgang til websøgning har markeret, hvilke dele af AI-genereret tekst der var korrekte eller opdigtede. Disse data blev brugt til at træne letvægtsklassifikatorer, kaldet *linear probes,* der kan opdage hallucinationer effektivt og billigt i realtid. [Real-Time Detection of Hallucinated Entities in Long-Form GenerationDetecting hallucinated entities in real-time using token-level probes.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-138.png)Real-Time Detection of Hallucinated Entities in Long-Form GenerationOscar Obeso, Andy Arditi, Javier Ferrando, Joshua Freeman, Cameron Holmes, Neel Nanda![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/webpreview.png)](https://www.hallucination-probes.com/?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [Fra forbud til fri brug: Uddannelserne griber forskelligt fat om AI til eksamenChatbots som ChatGPT har på rekordtid ændret vilkårene for undervisningen på uddannelsesinstitutioner over hele verden. Men godt tre år ef ter lanceringen af tjenesten kæmper bioanalytikeruddannelserne stadig med at finde holdbare eksamensformer, der kan fange snyd og sikre de studerendes faglighed. Ledere fra fire af dem fortæller her, hvordan de forsøger at holde trit med udviklingen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-136.png)Danske Bioanalytikere - dbioSkrevet af Anne Sophie Flach, magasinredaktør![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ChatGPT-Image-Aug-6-2C-2025-2C-03_15_26-PM_0001.jpg)](https://dbio.dk/nyheder/fra-forbud-til-fri-brug-uddannelserne-griber-forskelligt-fat-om-ai-til-eksamen?ref=viden.ai) [Tech companies are stealing our books, music and films for AI. It’s brazen theft and must be stopped | Anna Funder and Julia PowlesIf we don’t refuse and resist, not just our culture but our democracy will be irrevocably diminished![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-24.png)The GuardianJulia Powles![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1125.jpg)](https://www.theguardian.com/commentisfree/2025/sep/10/tech-companies-are-stealing-our-books-music-and-films-for-ai-its-brazen-theft-and-must-be-stopped?ref=viden.ai) [Defeating Nondeterminism in LLM InferenceReproducibility is a bedrock of scientific progress. However, it’s remarkably difficult to get reproducible results out of large language models. For example, you might observe that asking ChatGPT the same question multiple times provides different results. This by itself is not surprising, since getting a result from a language model involves “sampling”, a process that converts the language model’s output into a probability distribution and probabilistically selects a token. What might be more surprising is that even when we adjust the temperature down to 0This means that the LLM always chooses the highest probability token, which is called greedy sampling. (thus making the sampling theoretically deterministic), LLM APIs are still not deterministic in practice (see past discussions here, here, or here). Even when running inference on your own hardware with an OSS inference library like vLLM or SGLang, sampling still isn’t deterministic (see here or here).![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-139.png)Thinking Machines LabHorace He in collaboration with others at Thinking Machines![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/cover-social.png)](https://thinkingmachines.ai/blog/defeating-nondeterminism-in-llm-inference/?ref=viden.ai) [As AI tools reshape education, schools struggle with how to draw the line on cheatingHigh school and college educators say that student use of artificial intelligence has become so widespread that they need to rethink how to assign and assess students![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-133.ico)ABC NewsABC News![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/wirestory_4f89a552e9093ce2180471b4d4736675_16x9.jpg)](https://abcnews.go.com/US/wireStory/ai-tools-reshape-education-schools-struggle-draw-line-125501970?ref=viden.ai) ### AI styrker ordblindes muligheder i uddannelsen URL: https://viden.ai/ai-styrker-ordblindes-muligheder-i-uddannelsen/ Last updated: 2025-09-13T05:35:21.000Z I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor skriver Jesper Petersen, der er ordblind og indehaver af hjemmesiden ordklar.dk, at AI er en banebrydende mulighed for ordblinde, men at uddannelsessektoren er for konservativ og langsom til at tage teknologien i brug. Han beskriver, hvordan værktøjer som oplæsning, stavehjælp og diktering har ændret hans hverdag markant, og han mener, at disse redskaber bør være en naturlig del af undervisningen. Samtidig peger han på, at AI kan nedbryde væsentlige barrierer for ordblinde ved at gøre læsning og skrivning mere tilgængelig, styrke selvtilliden, give individuel støtte og samtidig være en økonomisk fordel for skolerne. Han fremhæver dog, at skepsis over for teknologi, manglende lærerkendskab til AI og en traditionel tilgang til undervisning bremser udviklingen. [Dyslektiker: AI er en gamechanger for ordblinde - uddannelsessektoren må vågne opSektoren er for konservativ og langsom til at omfavne AI, hvilket begrænser mulighederne for ordblinde.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-22.svg)uddannelsessektoren må vågne op![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F18522458%2Ffeczi5%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fjesperordklar-jpg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article18522422.ece?ref=viden.ai) ### 9 ud af 10 unge bruger AI i skoletiden URL: https://viden.ai/9-ud-af-10-unge-bruger-ai-i-skoletiden/ Last updated: 2025-09-13T05:28:19.000Z En ny undersøgelse fra Microsoft Danmark viser, at 90 procent af de unge mellem 15 og 18 år bruger AI i skoletiden. Teknologien bliver især brugt som en digital hjælpelærer, når eleverne arbejder med lektier på egen hånd. Mange oplever, at AI giver et bedre overblik, øger produktiviteten og gør det lettere at forstå svære emner. Samtidig mener mere end halvdelen, at det kan føles som snyd, og det holder dem tilbage fra at bruge teknologien oftere. Ifølge Microsofts direktør i Danmark, Mette Kaagaard, er udfordringen, at skolerne stadig mangler tydelige retningslinjer. Hun understreger, at AI skal bruges med omtanke og aldrig må erstatte menneskelig dømmekraft. AI-forskeren Sine Zambach peger på, at både lærere og skoler har et ansvar for at tage teknologien alvorligt og bruge den pædagogisk. Hun fremhæver, at AI især kan støtte svagere elever ved at give forklaringer, feedback og faglig sparring, så længe teknologien bruges som hjælpemiddel og ikke som en genvej til færdige besvarelser. [9 ud af 10 unge bruger ai i skoletidenSelvom teknologien i stigende grad bliver brugt som støtte, føler mange unge stadig, at det grænser til snyd.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-24.png)TV 2 DANMARKAndreas Oliver Leerberg Jeppesen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/dfa580c4-5acd-49d9-adff-d619c454a978)](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-09-09-9-ud-af-10-unge-bruger-ai-i-skoletiden?ref=viden.ai) ### Chatkontrol møder kritik for risiko for masseovervågning i EU URL: https://viden.ai/chatkontrol-moder-kritik-for-risiko-for-masseovervagning-i-eu/ Last updated: 2025-09-13T06:11:29.000Z To danske forskere og undervisere, Diego F. Aranha fra Aarhus Universitet og Carsten Baum fra Danmarks Tekniske Universitet, advarer mod EU’s forslag om chatkontrol, kendt som CSAR. Forslaget skal bekæmpe seksuelt misbrug af børn, men indebærer, at al digital kommunikation i EU, herunder billeder og videoer, kan blive scannet af overvågningsprogrammer. De påpeger, at der ikke findes teknologi, der kan scanne så store mængder kommunikation uden alvorlige fejl. Resultatet vil være mange falske alarmer og et stort ressourcespild, mens kriminelle uden besvær kan undgå systemet. De understreger, at forslaget i praksis kan føre til masseovervågning af alle borgere og øge risikoen for misbrug i fremtidige politiske sammenhænge. [Lektorer: Forslaget om chatkontrol risikerer at udsætte borgere for statslig overvågning - AltingetLovforslaget om chatkontrol er fremsat og støttet af den danske regering. Som demokratisk samfund bør vi ikke opbygge en orwelsk digital overvågningsmaskine i Europa, der ligner systemer, som normalt kun findes i verdens mest autoritære stater, skriver Diego F. Aranha & Carsten Baum.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-140.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/144458.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/lektorer-forslaget-om-chatkontrol-risikerer-at-udsaette-borgere-for-statslig-overvaagning?ref=viden.ai) ### Radikal Ungdom: AI bør betyde farvel til karakterer URL: https://viden.ai/radikal-ungdom-ai-bor-betyde-farvel-til-karakterer/ Last updated: 2025-09-13T05:43:25.000Z I et debatindlæg i Avisen Danmark argumenterer Anastasia Milthers, landsforperson i Radikal Ungdom, for at det er tid til at gentænke uddannelsessystemets fokus på karakterer. Hun peger på, at AI ændrer vilkårene for læring, fordi elever og studerende let kan bruge teknologien til at løse opgaver og dermed undgå kravet om selv at tilegne sig stoffet. Anastasia Milthers beskriver, hvordan hun selv, som tidligere 12-talspige, formentlig ville have brugt AI til at sikre høje karakterer, hvis teknologien havde været tilgængelig dengang. Hun understreger, at problemet ikke er, at unge bruger AI, men at karaktererne i sig selv er blevet målet for uddannelse. Når målet er tallet og ikke læringen, er det naturligt, at man søger den letteste vej, og her er AI et oplagt redskab. [Radikal Ungdom: Kunstig intelligens bør være det endelige farvel til karaktererneDebat: Jeg tænker tit på, hvor glad jeg er for at have gået i gymnasiet, før ChatGPT kom til. Jeg skulle ikke kæmpe med at modstå fristelsen til at få kunstig intelligens til at skrive mine opgaver eller gennemskue det der komplekse stykke algebra.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-36.png)Avisen Danmark/ritzau/![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/6cee5d62-0585-4194-bb7c-b583031d1cc6_12_90_0_75_1957_1101_1920_1080_e7c18f38.jpg)](https://avisendanmark.dk/debat/radikal-ungdom-kunstig-intelligens-boer-vaere-det-endelige-farvel-til-karaktererne?ref=viden.ai) ### Ny tilgang til at opdage AI-hallucinationer i realtid URL: https://viden.ai/ny-tilgang-til-at-opdage-ai-hallucinationer-i-realtid/ Last updated: 2025-09-10T19:18:09.000Z Forskere har udviklet en metode til at opdage hallucinationer i AI-modeller, mens disse genererer tekst. Hallucinationer opstår, når en model opfinder information, fx navne, datoer eller kilder, der ikke eksisterer. Dette er et voksende problem, især i længere tekster, hvor AI ofte genererer mange detaljer. Den nye metode fokuserer på entitetsniveau snarere end på hele påstande. Det betyder, at systemet kan markere enkelte tokens (ord eller tal), der ser ud til at være opdigtede, fremfor at kontrollere hele sætninger. Til dette har forskerne udviklet et datasæt, hvor en stor model med adgang til websøgning har markeret, hvilke dele af AI-genereret tekst der var korrekte eller opdigtede. Disse data blev brugt til at træne letvægtsklassifikatorer, kaldet *linear probes,* der kan opdage hallucinationer effektivt og billigt i realtid. [Real-Time Detection of Hallucinated Entities in Long-Form GenerationDetecting hallucinated entities in real-time using token-level probes.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-138.png)Real-Time Detection of Hallucinated Entities in Long-Form GenerationOscar Obeso, Andy Arditi, Javier Ferrando, Joshua Freeman, Cameron Holmes, Neel Nanda![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/webpreview.png)](https://www.hallucination-probes.com/?ref=viden.ai) ### Hvorfor kognitiv anstrengelse er nøglen til læring URL: https://viden.ai/hvorfor-kognitiv-anstrengelse-er-noglen-til-laering/ Last updated: 2025-09-10T18:21:17.000Z Brian W. Stone, kognitiv psykolog, fremhæver i en artikel i *The Conversation*, at AI både kan være en hjælp og en hæmsko i læring, alt efter hvordan den anvendes. Når AI overtager for meget af det kognitive arbejde, risikerer eleverne at miste den mentale træning, der er nødvendig for at opbygge dyb forståelse og færdigheder. Enkelt sagt fungerer hjernen som en muskel, der kun udvikler sig, når den anstrenges. Forskning viser eksempelvis, at studerende, der benytter ChatGPT til informationssøgning, ofte udviser mindre kritisk tænkning end dem, der søger viden gennem mere traditionelle metoder. Dermed kan AI fungere som en genvej, der reducerer indsatsen, men samtidig også læringsudbyttet. På den anden side rummer AI et stort potentiale som læringsstøtte. Brugt som en personlig træner kan teknologien understøtte sokratisk dialog, stille spørgsmål og udfordre eleverne til selv at tænke og reflektere. Derfor er det afgørende at udvikle AI-værktøjer, der ikke overtager arbejdet, men i stedet stilladserer læringen og styrker elevernes egen kognitive indsats. Samtidig må eleverne lære at anvende AI bevidst og disciplineret, ikke som en erstatning, men som en ramme for udvikling. [How does AI affect how we learn? A cognitive psychologist explains why you learn when the work is hardChatbots can facilitate ‘cognitive offloading,’ or taking shortcuts when learning. But emerging research on AI and cognitive science shows that learning is like a workout.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-7.png)The ConversationBrian W. Stone![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20250909-66-9dj3xh.jpg)](https://theconversation.com/how-does-ai-affect-how-we-learn-a-cognitive-psychologist-explains-why-you-learn-when-the-work-is-hard-262863?ref=viden.ai) ### Flere studerende bortvises for snyd med AI på AU URL: https://viden.ai/flere-studerende-bortvises-for-snyd-med-ai-pa-au/ Last updated: 2025-09-10T17:33:14.000Z Aarhus Universitet har bortvist ti studerende for at have brugt AI-værktøjer som ChatGPT til at snyde ved forårets eksamener. Antallet kan stige yderligere, da 60 sager stadig er under behandling. Til sammenligning blev blot fire studerende bortvist sidste år. I alt blev der indberettet 97 sager om mistanke om eksamenssnyd. Størstedelen af dem handlede om ulovlig brug af generativ AI og plagiat. Af de 37 sager, der allerede er afsluttet, resulterede 32 i sanktioner, der spændte fra advarsler til bortvisninger. [Knaldet for eksamenssnyd: AU bortviser 10 studerendeKunstig intelligens er blevet allemandseje, og værktøjer som ChatGPT kan være en ven i nøden, når du har allermest brug for det. Men grænsen til plagiat er hårfin, hvis du som studerende i en eksamenssituation ikke farer med lempe, når du beder AI om hjælp.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-270x270-2.png)MigogAarhusMarie-Louise Kjær![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/image-23.png)](https://migogaarhus.dk/knaldet-for-eksamenssnyd-au-bortviser-10-studerende/?fbclid=IwY2xjawMulLBleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFtTmNkMEh0dFJHQmVDeFpxAR679hkih7fQqd8lhGd3M%5FY23UXqJRbihoF-JqdxhWOMANImtANQbqm1enOJSw%5Faem%5Fhy89fJbzNO6DJ-iHnadprQ&ref=viden.ai) ### Pris til Mikkel Aslak for udvikling af ny teknologi i undervisningen URL: https://viden.ai/pris-til-mikkel-aslak-for-udvikling-af-ny-teknologi-i-undervisningen/ Last updated: 2025-09-10T18:32:41.000Z Mikkel Aslak Andersen, lærer, pædagogisk konsulent og forfatter, har modtaget Stinusprisen i 2025\. Prisen uddeles af Danmarks Lærerforening hvert andet år til en person, der har ydet en særlig indsats for folkeskolen. Han modtager den for sit mangeårige arbejde med at udforske, udvikle og formidle, hvordan ny teknologi kan styrke kvaliteten i undervisningen. Danmarks Lærerforening fremhæver, at digitalisering i skolen både rummer muligheder og udfordringer, og at Mikkel Aslak Andersens tilgang udgør et vigtigt bidrag til arbejdet med at navigere i dette felt. Han har desuden arbejdet med it-strategier på flere niveauer og var i 2024 medlem af den ekspertgruppe, der rådgav ministeriet om nye prøveformer i en tid præget af AI. Hans arbejde spiller dermed en central rolle i at vise, hvordan ny teknologi kan anvendes med omtanke i undervisningen. [Mikkel Aslak modtager lærerpris for sit arbejde med ny teknologi i undervisningenLærer, pædagogisk konsulent og forfatter Mikkel Aslak Andersen modtager Stinusprisen for sit store arbejde med at udforske, hvordan ny teknologi kan bidrage til kvalitet i undervisningen i folkeskolen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-137.png)DLF.org![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/design-uden-navn-2-1.png)](https://www.dlf.org/nyheder/mikkel-aslak-modtager-laererpris-for-sit-arbejde-med-ny-teknologi-i-undervisningen/?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Læring, dovenskab eller mental atrofi? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-laering-dovenskab-eller-mental-atrofi/ Last updated: 2025-09-09T05:29:23.000Z Denne uges nyhedsbrev er lidt kortere end normalt fordi weekenden gik med Nær-festival på Langeland. Mens jeg lyttede til Carl Emil Petersen i en fyldt sal med et helt tavst og lyttende publikum, slog det mig hvor lidt kunstig intelligens egentlig fylder i den virkelige verden. Tænk hvis han havde nævnt at Frit Land var skrevet sammen med ChatGPT. Det er den ikke, men forestil dig hvis den var. For mig ville det fuldstændigt ændre værdien af sangen. Det ville fjerne det menneskelige aftryk, sårbarheden og den levede erfaring der gør kunsten vedkommende. Som Nick Cave tidligere har skrevet på sin blog, kan kunstig intelligens måske skrive en god sang, men aldrig en fantastisk sang. For som han konkluderer:*"...AI would have the capacity to write a good song, but not a great one. It lacks the nerve."* Og den følelse af værdi, autenticitet og menneskeligt ophav er præcis det, der er på spil. I sidste uge kom det frem at [Den Danske Ordbog er truet af lukning](#ordbog). Mens værktøjer med kunstig intelligens stormer frem risikerer vi at miste selve fundamentet for vores sprogforståelse. Vi ser også på hvordan Handelsgymnasiet Ikast Brande arbejder med at gøre [kunstig intelligens til elevernes makker](#chatgpt). Vi dykker ned i [Peter Svarres advarsel mod mental atrofi ](#hjerner)og ser hvordan forskere på Københavns Universitet bruger [kunstig intelligens til at styrke læring](#special). Til sidst [opridser Jonas M. Hoeck det afgørende valg](#erstatte). Skal teknologien føre til nedskæringer, eller skal den styrke det unikke menneskelige håndværk? Her er tre centrale pointer fra denne uge. - **Fra forbud til anvendelse:** Diskussionen handler ikke længere om vi skal bruge AI, men hvordan vi gør det pædagogisk ansvarligt som en makker. - **Design er afgørende:** Specialiseret AI som ChatTutor viser at teknologien kan designes til at styrke læring og kritisk tænkning, i modsætning til generiske værktøjer. - **Mennesket i centrum:** Der er en voksende opmærksomhed på at vi aktivt skal vælge at styrke fordybelse, håndværk og de unikke menneskelige kompetencer som AI ikke besidder. Derudover finder du [ugens andre nyheder](#andre). God læselyst med nyhedsbrevet! 💡 Vi samler løbende nyheder om AI i undervisningen på [viden.ai/nyheder](https://viden.ai/nyheder), hvis du vil følge med mellem nyhedsbrevene. --- ## Den Danske Ordbog lukningstruet Den Danske Ordbog, danskernes mest anvendte betydningsordbog, står til at lukke i 2026\. Regeringens finanslovsforslag afsætter ikke de nødvendige 8 millioner kroner årligt til at fortsætte arbejdet, og de første opsigelser udsendes allerede i september. For undervisningssektoren rammer denne trussel på et særligt kritisk tidspunkt. Mens AI-værktøjer som ChatGPT og andre sprogmodeller vinder frem i undervisningen, mister vi samtidig det væsentligste danske modspil til algoritmisk sprogbehandling. Som professor i sprogteknologi Bolette Pedersen understreger, udgør Den Danske Ordbog “selve essensen af et bolværk mod den ensretning og homogenisering, som chatbotterne fremskynder.” [DEN DANSKE ORDBOG ER LUKNINGSTRUETMed regeringens finanslovsforslag kan arbejdet med Den Danske Ordbog ikke videreføres.![](https://viden.ai/content/images/icon/barceloneta-apple-touch-icon-144x144-precomposed-1.png)DSL - Det Danske Sprog- og Litteraturselskab](https://dsl.dk/newsitems/den-danske-ordbog-er-lukningstruet?ref=viden.ai) --- ## Sådan bruger gymnasielærere ChatGPT rigtigt På Handelsgymnasiet Ikast-Brande har man valgt en pragmatisk tilgang til brugen af AI i undervisningen. Tysklærer Line Mortensen udtrykker det præcist: ChatGPT skal være elevernes makker med to k’er, ikke deres “maker”. Altså et værktøj, der støtter læringen, og ikke et, der erstatter den selvstændige tænkning. Diskussionen på det midtjyske gymnasium er højaktuel for undervisere i hele landet. Mens ministeriet genindfører prøver med pen og papir i sprogfag, peger gymnasiets uddannelsesleder, Lene Borg, på, at vi i stedet bør gentænke prøveformerne og lære eleverne at anvende AI ansvarligt. Det handler om at ruste eleverne til en digital virkelighed, hvor kunstig intelligens er uundgåelig. [Gymnasielærer: »Chatten« skal være din makker ikke din maker | Herning FolkebladPå Handelsgymnasiet Ikast-Brande diskuterer man, hvordan ChatGPT kan bruges som hjælp - men ikke som erstatning til selvstændig tænkning![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-35.png)Herning FolkebladJohann Marti![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/-7)](https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/f06ffb75-1558-4354-9d80-dd46691d30da/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Hvad sker der med vores hjerner, når AI overtager vidensarbejdet? Peter Svarre stiller et provokerende spørgsmål i sin seneste kronik i *Copenhagen Review of Communication*. Hvis industrialiseringen gav os biler, men fratog os vores fysik, hvad sker der så med vores hjerner, når AI automatiserer vores vidensarbejde? Han anvender begrebet “mental atrofi” til at beskrive, hvordan AI-teknologier på samme måde som industrialiseringens maskiner kan føre til, at vi mister kompetencer, vi tidligere var afhængige af. Hvor vi i dag går til fitness for at modvirke industrialiseringens fysiske konsekvenser, spekulerer han på, om vi i fremtiden skal dyrke “mental fitness” for at holde vores hjerner i form. Læs kronikken her: [Du bliver hvad du tænker – men hvad når AI tænker for dig?Industrialiseringen gav os biler, men stjal vores fysik. Nu automatiserer AI vores vidensarbejde – hvad sker der så med vores hjerner? Mental atrofi er navnet.![](https://viden.ai/content/images/icon/CphReview_emblem_black.jpg)copenhagen review of communicationPeter Svarre![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/photo-1661983225892-93464d1e76c3)](https://www.copenhagen-review-of-communication.com/du-bliver-hvad-du-taenker-men-hvad-nar-ai-taenker-for-dig/?ref=viden.ai) --- ## Specialdesignet AI styrker læring frem for at erstatte den Mens debatten om kunstig intelligens i undervisningen ofte handler om risikoen for snyd og manglende læring, peger ny forskning fra Københavns Universitet på en alternativ tilgang. Professor Guido Makransky og hans team har udviklet ChatTutor, et AI værktøj der ikke blot giver svar, men også stiller opklarende spørgsmål og fremmer refleksion hos de studerende. Forskningen udfordrer tidligere MIT studier som viste reduceret hjerneaktivitet ved brug af ChatGPT. KU forskerne dokumenterer derimod, at deres specialudviklede AI tutor faktisk øger læringsudbyttet, både i forhold til traditionel undervisning og til generiske AI værktøjer. Nøglen er at værktøjet bygger på læringsteorier og fungerer som en personlig underviser der kan være til stede for alle elever på én gang. Resultaterne er relevante for hele uddannelsessektoren, fra folkeskolen til universiteterne. De viser, at vi ikke bør frygte AI, men i stedet designe den med læring for øje. Det handler om at udvikle værktøjer der understøtter den aktive læringsproces i stedet for at overtage den. [Specialiseret AI-værktøj understøtter læring | Københavns UniversitetKunstig intelligens hjælper ikke nødvendigvis studerende med at lære mere, hvis den blot bliver brugt til at give svar eller skrive halvfærdige tekster. Men forskning fra KU viser, hvordan AI-værktøjer, udviklet med læring for øje, kan hjælpe studerende.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-132.ico)Home![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2069190a-25b1-404e-b2c5-a64d7aa8b90b-w_960.jpg)](https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14564326?publisherId=13561237&lang=da&ref=viden.ai) [ChatTutor - The future of AI-assisted learningChatTutor is AI-powered tutoring that unlocks the power of your knowledge, reduces costs, and improves learning outcomes. Read about here.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-Chattutor-favicon-270x270.png)ChatTutor![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Chattutor-share.jpg)](https://chattutor.io/?ref=viden.ai) --- ## Skal AI erstatte eller forstærke det menneskelige håndværk i undervisningen? Jonas M. Hoeck rejser i en kronik i *Information* et centralt spørgsmål for hele uddannelsessektoren om, hvordan vi skal forholde os til AI, når teknologien både truer med at effektivisere os væk og samtidig giver nye muligheder. Han peger på to vidt forskellige veje, som universiteterne går lige nu. Mens nogle skærer ned på de humanistiske fag i effektiviseringens navn, satser andre, fx Karlstad Universitet i Sverige, på at styrke netop de menneskelige færdigheder gennem nye uddannelser i skrivehåndværk. Det er et bevidst valg af, hvilken rolle mennesket skal spille i en AI-drevet fremtid. For undervisere på alle niveauer er hans pointe vigtig. I stedet for at se AI som en trussel kan vi vælge at styrke det, teknologien ikke kan, nemlig fordybelse, tålmodighed og glæden ved at mestre et håndværk. Det handler om at uddanne elever og studerende til at være skabere frem for blot forbrugere af teknologi. [Håndværk, fordybelse og mening bliver humanioras sidste forsvar mod kunstig intelligensUniversiteterne står over for et valg: Skal kunstig intelligens føre til afvikling og nedskæringer – eller skal man holde fast i de områder, som fokuserer på menneskeligt håndværk og indsigt?![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-131.png)Dagbladet InformationJonas M. Hoeck![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/4277b200b13a9ea0394b034f14c386ec)](https://www.information.dk/debat/2025/09/haandvaerk-fordybelse-mening-humanioras-sidste-forsvar-kunstig-intelligens?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Ugens andre nyheder [Sal Khan is hopeful that AI won’t destroy educationThe head of Khan Academy and guest host Hank Green on post-pandemic education and the future of AI learning.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-132.png)The VergeHank Green![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/DCD-Sal-Khan.png)](https://www.theverge.com/decoder-podcast-with-nilay-patel/766082/khan-academy-ceo-sal-khan-ai-education-schoolhouse-hank-green-interview?ref=viden.ai) [Google adds reporting features to its NotebookLM AI toolGoogle has added new reporting tools to NotebookLM. Users can now generate structured reports in more than 80 languages and adjust the tone, style, and structure as needed.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-41.png)THE DECODERMatthias Bastian![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/notebooklm_video_overview.png)](https://the-decoder.com/google-adds-reporting-features-to-its-notebooklm-ai-tool/?ref=viden.ai) [‘Godfather of AI’ says the technology will create massive unemployment and send profits soaring — ‘that is the capitalist system’“We are at a point in history where something amazing is happening, and it may be amazingly good, and it may be amazingly bad.”![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-133.png)FortuneJason Ma![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GettyImages-2188261416-e1757181693659.jpg)](https://fortune.com/2025/09/06/godfather-of-ai-geoffrey-hinton-massive-unemployment-soaring-profits-capitalist-system/?fbclid=IwY2xjawMsmYtleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFtTmNkMEh0dFJHQmVDeFpxAR5lndjfilLxyBRhVR68mGJWm7qM34b252PFN7-k6204IxbZkhs2e2IRtFBe1Q%5Faem%5F%5Fp1QowGex-uqKj%5FcQlAVDg&ref=viden.ai) [Kan vi stadig stole på Google?Vi har vænnet os til, at Google viser vejen til viden. Men kan vi stole på søgeresultater, når kunstig intelligens skriver med?![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-134.png)Dagbladet InformationRasmus Elmelund![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/8aa8e39055bcb9064be6f78b590fffeb)](https://www.information.dk/kultur/2025/08/kan-stadig-stole-paa-google?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Geoffrey Hinton: AI vil skabe massiv arbejdsløshed URL: https://viden.ai/geoffrey-hinton-ai-vil-skabe-massiv-arbejdsloshed/ Last updated: 2025-09-10T17:37:38.000Z Den britisk-canadiske datalog Geoffrey Hinton, kendt som "AI’s gudfar" og Nobelprisvinder, advarer om omfattende forandringer på arbejdsmarkedet som følge af AI. Ifølge Geoffrey Hinton vil teknologien føre til øget profit for de rigeste og stigende arbejdsløshed, fordi virksomheder erstatter ansatte med AI. Han understreger dog, at problemet ikke er AI i sig selv, men det kapitalistiske system, der driver denne udvikling. Geoffrey Hinton påpeger, at især job med rutineprægede opgaver vil forsvinde, mens mere komplekse stillinger i højere grad vil kunne bevares. Han fremhæver sundhedsvæsenet som en undtagelse, hvor AI kan gøre læger markant mere effektive, uden at efterspørgslen på sundhedsydelser falder. Derimod vurderer han, at universitetsuddannede og nyuddannede i entry-level-stillinger er særligt udsatte. [‘Godfather of AI’ says the technology will create massive unemployment and send profits soaring — ‘that is the capitalist system’ | Fortune“We are at a point in history where something amazing is happening, and it may be amazingly good, and it may be amazingly bad.”![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-135.png)FortuneJason Ma![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GettyImages-2188261416-e1757181693659-1.jpg)](https://fortune.com/2025/09/06/godfather-of-ai-geoffrey-hinton-massive-unemployment-soaring-profits-capitalist-system/?fbclid=IwY2xjawMulchleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFtTmNkMEh0dFJHQmVDeFpxAR7OAodd5BuTzErL05PPZvllys74g%5FlSVmRzaV24WlmwbOmPHXR6CxkAA70hzA%5Faem%5FBovvUn%5FoLx14wkiFX5HDdQ&ref=viden.ai) ### Den Danske Ordbog lukningstruet URL: https://viden.ai/den-danske-ordbog-lukningstruet/ Last updated: 2025-09-07T12:19:39.000Z Den Danske Ordbog, danskernes mest anvendte betydningsordbog, står til at lukke i 2026\. Regeringens finanslovsforslag afsætter ikke de nødvendige 8 millioner kroner årligt til at fortsætte arbejdet, og de første opsigelser udsendes allerede i september. For undervisningssektoren rammer denne trussel på et særligt kritisk tidspunkt. Mens AI-værktøjer som ChatGPT og andre sprogmodeller vinder frem i undervisningen, mister vi samtidig det væsentligste danske modspil til algoritmisk sprogbehandling. Som professor i sprogteknologi Bolette Pedersen understreger, udgør Den Danske Ordbog “selve essensen af et bolværk mod den ensretning og homogenisering, som chatbotterne fremskynder.” [DEN DANSKE ORDBOG ER LUKNINGSTRUETMed regeringens finanslovsforslag kan arbejdet med Den Danske Ordbog ikke videreføres.![](https://viden.ai/content/images/icon/barceloneta-apple-touch-icon-144x144-precomposed-1.png)DSL - Det Danske Sprog- og LitteraturselskabArkiveret under Den Danske Ordbog![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/dsl-log.png)](https://dsl.dk/newsitems/den-danske-ordbog-er-lukningstruet?ref=viden.ai) ### Sådan bruger gymnasielærere ChatGPT rigtigt URL: https://viden.ai/sadan-bruger-gymnasielaerere-chatgpt-rigtigt/ Last updated: 2025-09-06T06:54:35.000Z På Handelsgymnasiet Ikast-Brande har man valgt en pragmatisk tilgang til brugen af AI i undervisningen. Tysklærer Line Mortensen udtrykker det præcist: ChatGPT skal være elevernes makker med to k’er, ikke deres “maker”. Altså et værktøj, der støtter læringen, og ikke et, der erstatter den selvstændige tænkning. Diskussionen på det midtjyske gymnasium er højaktuel for undervisere i hele landet. Mens ministeriet genindfører prøver med pen og papir i sprogfag, peger gymnasiets uddannelsesleder, Lene Borg, på, at vi i stedet bør gentænke prøveformerne og lære eleverne at anvende AI ansvarligt. Det handler om at ruste eleverne til en digital virkelighed, hvor kunstig intelligens er uundgåelig. [Gymnasielærer: »Chatten« skal være din makker ikke din maker | Herning FolkebladPå Handelsgymnasiet Ikast-Brande diskuterer man, hvordan ChatGPT kan bruges som hjælp - men ikke som erstatning til selvstændig tænkning![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-35.png)Herning FolkebladJohann Marti![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/-7)](https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/f06ffb75-1558-4354-9d80-dd46691d30da/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Specialdesignet AI styrker læring frem for at erstatte den URL: https://viden.ai/specialdesignet-ai-styrker-laering-frem-for-at-erstatte-den/ Last updated: 2025-09-06T07:02:23.000Z Mens debatten om kunstig intelligens i undervisningen ofte handler om risikoen for snyd og manglende læring, peger ny forskning fra Københavns Universitet på en alternativ tilgang. Professor Guido Makransky og hans team har udviklet ChatTutor, et AI værktøj der ikke blot giver svar, men også stiller opklarende spørgsmål og fremmer refleksion hos de studerende. Forskningen udfordrer tidligere MIT studier som viste reduceret hjerneaktivitet ved brug af ChatGPT. KU forskerne dokumenterer derimod, at deres specialudviklede AI tutor faktisk øger læringsudbyttet, både i forhold til traditionel undervisning og til generiske AI værktøjer. Nøglen er at værktøjet bygger på læringsteorier og fungerer som en personlig underviser der kan være til stede for alle elever på én gang. Resultaterne er relevante for hele uddannelsessektoren, fra folkeskolen til universiteterne. De viser, at vi ikke bør frygte AI, men i stedet designe den med læring for øje. Det handler om at udvikle værktøjer der understøtter den aktive læringsproces i stedet for at overtage den. [Specialiseret AI-værktøj understøtter læring | Københavns UniversitetKunstig intelligens hjælper ikke nødvendigvis studerende med at lære mere, hvis den blot bliver brugt til at give svar eller skrive halvfærdige tekster. Men forskning fra KU viser, hvordan AI-værktøjer, udviklet med læring for øje, kan hjælpe studerende.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-132.ico)Home![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2069190a-25b1-404e-b2c5-a64d7aa8b90b-w_960.jpg)](https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14564326?publisherId=13561237&lang=da&ref=viden.ai) [ChatTutor - The future of AI-assisted learningChatTutor is AI-powered tutoring that unlocks the power of your knowledge, reduces costs, and improves learning outcomes. Read about here.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-Chattutor-favicon-270x270.png)ChatTutor![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Chattutor-share.jpg)](https://chattutor.io/?ref=viden.ai) ### Hvad sker der med vores hjerner, når AI overtager vidensarbejdet? URL: https://viden.ai/mental-atrofi-hvad-sker-der-med-vores-hjerner-nar-ai-overtager-vidensarbejdet/ Last updated: 2025-09-04T18:25:33.000Z Peter Svarre stiller et provokerende spørgsmål i sin seneste kronik i *Copenhagen Review of Communication*. Hvis industrialiseringen gav os biler, men fratog os vores fysik, hvad sker der så med vores hjerner, når AI automatiserer vores vidensarbejde? Han anvender begrebet “mental atrofi” til at beskrive, hvordan AI-teknologier på samme måde som industrialiseringens maskiner kan føre til, at vi mister kompetencer, vi tidligere var afhængige af. Hvor vi i dag går til fitness for at modvirke industrialiseringens fysiske konsekvenser, spekulerer han på, om vi i fremtiden skal dyrke “mental fitness” for at holde vores hjerner i form. Læs kronikken her: [Du bliver hvad du tænker – men hvad når AI tænker for dig?Industrialiseringen gav os biler, men stjal vores fysik. Nu automatiserer AI vores vidensarbejde – hvad sker der så med vores hjerner? Mental atrofi er navnet.![](https://viden.ai/content/images/icon/CphReview_emblem_black.jpg)copenhagen review of communicationPeter Svarre![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/photo-1661983225892-93464d1e76c3)](https://www.copenhagen-review-of-communication.com/du-bliver-hvad-du-taenker-men-hvad-nar-ai-taenker-for-dig/?ref=viden.ai) ### Skal AI erstatte eller forstærke det menneskelige håndværk i undervisningen? URL: https://viden.ai/skal-ai-erstatte-eller-forstaerke-det-menneskelige-handvaerk-i-undervisningen/ Last updated: 2025-09-03T18:30:06.000Z Jonas M. Hoeck rejser i en kronik i *Information* et centralt spørgsmål for hele uddannelsessektoren om, hvordan vi skal forholde os til AI, når teknologien både truer med at effektivisere os væk og samtidig giver nye muligheder. Han peger på to vidt forskellige veje, som universiteterne går lige nu. Mens nogle skærer ned på de humanistiske fag i effektiviseringens navn, satser andre, fx Karlstad Universitet i Sverige, på at styrke netop de menneskelige færdigheder gennem nye uddannelser i skrivehåndværk. Det er et bevidst valg af, hvilken rolle mennesket skal spille i en AI-drevet fremtid. For undervisere på alle niveauer er hans pointe vigtig. I stedet for at se AI som en trussel kan vi vælge at styrke det, teknologien ikke kan, nemlig fordybelse, tålmodighed og glæden ved at mestre et håndværk. Det handler om at uddanne elever og studerende til at være skabere frem for blot forbrugere af teknologi. [Håndværk, fordybelse og mening bliver humanioras sidste forsvar mod kunstig intelligensUniversiteterne står over for et valg: Skal kunstig intelligens føre til afvikling og nedskæringer – eller skal man holde fast i de områder, som fokuserer på menneskeligt håndværk og indsigt?![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-131.png)Dagbladet InformationJonas M. Hoeck![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/4277b200b13a9ea0394b034f14c386ec)](https://www.information.dk/debat/2025/09/haandvaerk-fordybelse-mening-humanioras-sidste-forsvar-kunstig-intelligens?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### AI ødelægger vores uddannelse URL: https://viden.ai/ai-odelaegger-vores-uddannelse/ Last updated: 2025-09-06T09:46:12.000Z En amerikansk high school-elev beskriver i *The Atlantic* hvordan kunstig intelligens har forvandlet hendes skolegang, og hun oplever det ikke som en forbedring. Ashanty Rosario fra en offentlig high school i New York tegner et bekymrende billede af hvordan ChatGPT og lignende værktøjer er blevet allestedsnærværende i klasseværelset og grundlæggende har ændret elevernes forhold til læring. Hun beskriver konkrete eksempler fra sin hverdag, blandt andet klassekammerater der lader AI analysere hele kapitler af Frederick Douglass’ selvbiografi i stedet for selv at reflektere over teksten, eller elever der fotograferer matematikopgaver og lader ChatGPT løse dem på få sekunder. Det mest bekymrende er ifølge hende ikke kun snyd men hvordan disse genveje er blevet så udbredte at de har ødelagt det fællesskab og den disciplin der tidligere opstod når elever skulle kæmpe med svære opgaver under tidspres. [I’m a High Schooler. AI Is Demolishing My Education.The end of critical thinking in the classroom![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-aafde20dd981a38fcd549b29b2b3b785-6.png)The AtlanticAshanty Rosario![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/original-3.gif)](https://www.theatlantic.com/technology/archive/2025/09/high-school-student-ai-education/684088/?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: AI skal spare 6.900 årsværk i uddannelse URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-ai-skal-spare-6-900-arsvaerk-i-uddannelse/ Last updated: 2025-09-02T05:14:41.000Z Hermed får du ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen. Denne uge har vi samlet forskellige artikler, uden at det bliver alt for teknisk. Vi ser ofte, at AI bliver fremstillet som et redskab til effektivisering, og regeringen taler om 30.000 offentlige stillinger, der skal nedlægges inden 2035\. [En tidligere fortrolig analyse fra Boston Consulting Group](#analyse) peger på uddannelse som et af de tre hovedområder, hvor kunstig intelligens har størst potentiale. Her skal AI hjælpe lærerne med at tilrettelægge undervisningen, rette opgaver og opdage snyd samt guide eleverne gennem virtuelle mentorer. På forskningsområdet skal AI programmer hjælpe med ansøgninger og strukturering af store datasæt. Samlet kan det spare 6.900 årsværk i uddannelses- og forskningssektoren. Men vejen dertil er alt andet end enkel. At arbejde med AI kræver efteruddannelse af medarbejderne, og lige nu er det svært at finde vej i junglen af systemer og løsninger. Samtidig med at eleverne hurtigt tager AI til sig, står vi undervisere tilbage med en følelse af at miste kontrol og faglighed i undervisningen. Måske er det vigtigste spørgsmål ikke hvordan, men hvilket uddannelsessystem vi ønsker. Fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen forudser, [at alle skoleelever snart får en “digital tvilling”](#tvilling) – et datasæt, der løbende opdateres med elevens faglige udvikling og dagsform. Jeg mener dog, at vi skal være opmærksomme på, at AI ikke overtager lærerens faglige dømmekraft og empati. Datainformeret styring af undervisningen kan begrænse lærerens handlemuligheder og samtidig risikere at reducere eleverne til datapunkter frem for hele mennesker. Noget af dette ser vi allerede i den amerikanske Alpha School, som [lederne på erhvervsskolerne forholder sig tilbageholdende til](#Erhvervsskoler). Her har AI overtaget undervisningen, og læreren fungerer mere som coach end som faglig underviser. De mener, at teknologien skal understøtte læreren – ikke erstatte ham eller hende. Ny forskning fra det amerikanske firma Anthropic viser, [at undervisere i gennemsnit kan spare næsten seks timer om ugen ved hjælp af AI](#Anthropic). Man skal dog huske, at der er forskel på det danske og amerikanske uddannelsessystemer, så resultaterne ikke kan overføres 1:1. Mens vi diskuterer AI i grund- og gymnasieskolen, tillader [alle danske universiteter nu brug af AI til skriftlige eksamener](#uni), medmindre andet er specifikt angivet. En underviser på DTU siger det direkte: “En chatbot kan få 10 eller 12 i mit bachelorfag.” Derfor må både undervisning og eksamensformer gentænkes fra bunden. Mens mange AI-tjenester ofte hallucinerer eller giver forkerte svar, har Lex lanceret Danmarks første chatbot [bygget på verificeret dansk forskningsviden](#lex). For undervisere, der søger pålidelige kilder til undervisning og forberedelse, kan det blive et værdifuldt alternativ til de eksisterende AI løsninger. **Her er tre centrale pointer fra denne uge:** - Regeringen vil spare 6.900 årsværk i uddannelses- og forskningssektoren med AI, men hvordan? - Universiteterne har opgivet forbuddet og arbejder nu på at integrere AI. - Lærerrollen ændrer sig med AI til at blive mere guide eller coach, men de menneskelige kvaliteter bliver endnu vigtigere. Derudover finder du [tech-nyheder](#tech) samt [ugens andre nyheder](#ugens). God læselyst med nyhedsbrevet! 💡 Vi samler løbende nyheder om AI i undervisningen på [viden.ai/nyheder](https://viden.ai/nyheder), hvis du vil følge med mellem nyhedsbrevene. --- ## Regeringen vil spare 6.900 årsværk i uddannelsessektoren med hjælp fra AI Ingeniøren har fået aktindsigt i en hidtil ikke offentliggjort analyse fra konsulenthuset Boston Consulting Group, som har samarbejdet med regeringens Digitale Taskforce for kunstig intelligens i arbejdet op til AI planen. Analysen afslører regeringens konkrete planer om at spare 30.000 fuldtidsstillinger i den offentlige sektor inden 2035 gennem AI løsninger på tre fokusområder. Analysen peger på uddannelse som et af de tre hovedområder, hvor kunstig intelligens vurderes at have størst potentiale. Her skal AI hjælpe lærerne i folkeskolen med at tilrettelægge undervisningen, rette opgaver og opdage snyd. Derudover skal en virtuel mentor støtte eleverne med lektier og svare på spørgsmål. På forskningsområdet skal AI programmer hjælpe med ansøgninger og med at strukturere store datasæt. Ifølge planen kan det samlet spare den offentlige sektor for 3.000 årsværk i undervisning og yderligere 3.900 årsværk i forskning. [Sygeplejersker, lærere og HK’ere: Her skal regeringens AI-fantasi spare 30.000 stillinger | DigiTechKunstig intelligens skal spare det offentlige for 30.000 fuldtidsstillinger i 2035, lyder det fra regeringen. Nu afslører en aktindsigt de tre udvalgte sektorer, regeringen vil fokusere arbejdet på. Men flere barrierer spænder ben.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-128.png)DigiTechNatacha Houlind Petersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20230125-125819-1-5857x3905ma.jpg)](https://pro.ing.dk/digitech/artikel/sygeplejersker-laerere-og-hkere-her-skal-regeringens-ai-fantasi-spare-30000-stillinger?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Fremtidens skole: Når alle elever får en digital tvilling Inden for få år vil danske skoleelever have en digital tvilling, et datasæt der hele tiden opdateres med alt fra faglig udvikling til dagsform. Det forudser fremtidsforskeren Louise Fredbo-Nielsen i et nyt blogindlæg på minlæring.dk, hvor hun ser kunstig intelligens som en mulig forandring i dansk undervisning, hvis vi bruger teknologien med sund skepsis og samtidig bevarer fokus på de menneskelige værdier. Rundt om i verden eksperimenterer skoler allerede med AI styrede læringsplatforme og personlige undervisningsassistenter. I USA har konceptet “2 Hour Learning” komprimeret den akademiske undervisning til kun to timer dagligt ved hjælp af adaptive apps, som tilpasser sig den enkelte elevs niveau og tempo. Algoritmer vil også vinde frem i Danmark, hvor en del af undervisningen vil blive styret af, hvordan den enkelte elev klarer sig bedst. Lærerens rolle bliver ikke mindre vigtig, men ændrer sig til at være mere som facilitator og mentor. AI assistenter kan tage sig af personlig feedback og sprogsimulationer. Det giver lærere mere tid til at fokusere på empati, kreativitet og andre menneskelige egenskaber, som bliver endnu vigtigere i en fremtid præget af teknologi. [Fremtidsforsker: Om få år har alle skoleelever en digital tvillingKunstig intelligens er ved at blive en integreret…![](https://viden.ai/content/images/icon/632b036dac6c53c4ad87f720_61238fc9ba2bd16735f7f2a0_fav1.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/68b03dba554002f4c64b68fd_3.png)](https://blog.minlaering.dk/blogindlaeg/fremtidsforsker-om-fa-ar-har-alle-skoleelever-en-digital-tvilling?ref=viden.ai) --- ## AI skal ikke erstatte læreren, men styrke undervisningen I et debatindlæg i *Uddannelsesmonitor* argumenterer Allan Kortnum og Rikke Christoffersen fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier-Lederne for en mere nuanceret tilgang til kunstig intelligens i uddannelsessystemet. De afviser den amerikanske Alpha School-model, hvor AI har overtaget undervisningen, men opfordrer samtidig til, at vi ser nysgerrigt på teknologiens potentiale. Forfatterne fremhæver, at gymnasieundervisningen i dag ofte følger en klassisk “ét fag, én lærer, ét lokale”-model, som ikke tager højde for elevernes forskellige forudsætninger. Her ser de et potentiale i AI-baserede støttefunktioner, som kan tilpasse sværhedsgraden til den enkelte elev og samtidig frigive tid til lærernes styrker, relationer og fællesskaber. Med over 45.000 unge uden for job og uddannelse argumenterer de for målrettede forsøg med AI i ungdomsuddannelserne – ikke for at erstatte lærerne, men for at understøtte undervisningen og ruste de unge til et arbejdsmarked, hvor AI allerede spiller en central rolle. [Erhvervsskoler: Skal AI redde skolen? Nej. Men det kan hjælpeTeknologien forsvinder ikke. Spørgsmålet er, om vi vil tage ansvar for at styre den eller lade andre gøre det for os.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-21.svg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article18467129.ece?ref=viden.ai) --- ## AI sparer fem timer om ugen Mens debatten om AI i undervisningen ofte fokuserer på elevernes og de studerendes brug, viser ny amerikansk forskning fra Anthropic, at også underviserne i stigende grad benytter kunstig intelligens. En analyse af 74.000 samtaler med internationale professorer viser, at AI bruges til både undervisningsmaterialer og administration. Ifølge en Gallup-undersøgelse sparer amerikanske lærere i gennemsnit 5,9 timer om ugen ved hjælp af AI-værktøjer. Undersøgelsen viser, at undervisere i udlandet primært bruger AI til at udvikle undervisningsplaner (57 %), gennemføre akademisk forskning (13 %) og vurdere studerendes præstationer (7 %). Særligt interessant er det, at mange internationale undervisere udvikler deres egne interaktive værktøjer, fra kemisimulatorer til automatiske bedømmelsesskemaer, ved at udnytte AI’s muligheder for at skabe funktionelle ressourcer. [Anthropic education report: How educators use ClaudeResearch on 74,000 educator conversations shows how faculty use Claude for teaching, research, and building interactive learning tools.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-127.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/opengraph-illustration)](https://www.anthropic.com/news/anthropic-education-report-how-educators-use-claude?ref=viden.ai) --- ## Danske universiteter dropper AI-forbud Ingeniøren beskriver, hvordan alle danske universiteter har været nødt til at ændre deres tilgang til kunstig intelligens i undervisningen. Hvor ChatGPT og lignende værktøjer tidligere var forbudt, er de nu tilladt til skriftlige eksamener, medmindre andet er angivet. Begrundelsen er, at eksamensspørgsmål i dag ofte kan besvares fyldestgørende af en chatbot, hvilket udfordrer den traditionelle eksamensform. DTU og Aarhus Universitet var de første til at eksperimentere med AI i undervisningen og har oprettet arbejdsgrupper, der undersøger, hvordan AI kan integreres i både læring og evaluering. Her skelnes mellem to typer fag: I grundfag, hvor studerende skal tilegne sig basale færdigheder som matematik og programmering, er AI som udgangspunkt ikke ønsket. I problemløsningsfag anses AI derimod som et naturligt redskab på linje med andre hjælpemidler. Universiteterne har samtidig tilpasset deres eksamensformer for at imødekomme udviklingen. Flere hjemmeeksamener er blevet omlagt til mundtlige forsvar eller korte, skriftlige prøver uden internetadgang. Desuden kræves det, at de studerende kan forklare, hvordan de har brugt AI, samt vurdere kvaliteten af de svar, værktøjerne leverer. [Universiteter kaster håndklædet i ringen: »En chatbot får 10 eller 12 i mit bachelorfag« | IngeniørenMed et værktøj, der kan løse eksamensopgaver på et splitsekund og få topkarakterer, er der kommet nye boller på suppen hos de danske universiteter. Alt fra undervisning til eksamensformer skal gentænkes, lyder det.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-125.png)IngeniørenJohanne Hanghøj Jørgensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ing-chatgpt_simonvaeth_red._2.png)](https://ing.dk/artikel/universiteter-kaster-haandklaedet-i-ringen-en-chatbot-faar-10-eller-12-i-mit-bachelorfag?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Lex lancerer dansk AI-chatbot baseret på 250.000 forskningsartikler Lex har lanceret en tidlig testversion af Danmarks første chatbot bygget på dansk forskningsindhold. Chatbotten giver brugerne adgang til viden fra Lex’ omfattende samling af artikler skrevet af mere end 6.000 danske forskere og fagfolk. Den skal kunne fungere som et pålideligt alternativ til internationale AI tjenester. Chatbotten er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet og giver svar med tydelige kildehenvisninger. Det adresserer særligt den nuværende informationskrise, hvor AI ofte spreder kildeløse og fejlagtige oplysninger. Med funktioner, der kan tilpasse svar til forskellige brugergrupper, fra børn til forskere, repræsenterer løsningen en ny tilgang til vidensformidling. Ønsker man at blive testbruger, kan man registrere sig [her.](https://mere.lex.dk/brugerpanel/?ref=viden.ai) [Pressemeddelelse: Lex lancerer første testversion af Danmarks nye chatbot - mere.lex.dk24\. august 2025![](https://viden.ai/content/images/icon/lex-logo-sort-symbol-omrids-favicon2-300x300-4.png)mere.lex.dkDavid Kristiansen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/logo-2.png)](https://mere.lex.dk/2025/08/pressemeddelelse-lex-lancerer-forste-testversion-af-danmarks-nye-chatbot/?ref=viden.ai) --- ## Ugens tech-nyheder ### Nano Banana Der sker meget inden for AI, og i sidste uge lancerede Google Nano Banana – en avanceret AI-billedgenerator. Herunder kan du se eksempler på, hvad den kan. 0:00 /0:08 1× 0:00 /0:20 1× Læs mere om Nano Banana her, og prøv det selv i [Googles AI Studio](https://aistudio.google.com/?ref=viden.ai). [Image editing in Gemini just got a major upgradeTransform images in amazing new ways with updated native image editing in the Gemini app.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-129.png)GoogleDavid Sharon![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GemPix_SS.width-1300.jpg)](https://blog.google/products/gemini/updated-image-editing-model/?ref=viden.ai) --- ### VibeVoice fra Microsoft Microsoft har lanceret VibeVoice, et værktøj der kan omdanne tekst til naturlige samtaler med op til fire forskellige stemmer. Det særlige ved VibeVoice er, at den kan generere op til 90 minutters sammenhængende tale, hvilket gør den særligt velegnet til podcasts og længere lydproduktioner. Samtidig er VibeVoice open source, og den kan hentes her: [microsoft/VibeVoice-1.5B · Hugging FaceWe’re on a journey to advance and democratize artificial intelligence through open source and open science.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-131.ico)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/VibeVoice-1.5B.png)](https://huggingface.co/microsoft/VibeVoice-1.5B?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [“Det er næsten ligesom juleaften” – forperson begejstret for nye engelskprøver![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-129.ico)andersfrikke\_02-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Martin Harvøe Kristensen Foto\_ Privat![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Bodil_-scaled-aspect-ratio-1200-630-1.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/det-er-naesten-ligesom-juleaften-forperson-begejstret-for-nye-engelskproever/?ref=viden.ai) [Five Principles for Rethinking Assessment with Gen AIThese 5 Principles for rethinking assessment were important before GenAI, but now they’re even more relevant. In this article, I explore why validity, authenticity, transparency and trust are key to assessment.![](https://viden.ai/content/images/icon/image-1.jpg)Leon FurzeLeon Furze![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/UPDATED-image-5-principles.png)](https://leonfurze.com/2025/08/18/five-principles-for-rethinking-assessment-with-gen-ai/?ref=viden.ai) [Datatilsynet udpeget som tilsynsmyndighed for udvalgte bestemmelser i AI-forordningenDen 2\. august 2025 blev Datatilsynet udpeget som markedsovervågningsmyndighed - tilsynsmyndighed - for to bestemmelser i AI-forordningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-23.png)Logo![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/COLOURBOX67482032.jpeg)](https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2025/aug/datatilsynet-udpeget-som-tilsynsmyndighed-for-udvalgte-bestemmelser-i-ai-forordningen?ref=viden.ai) [The Paradox of AI: Why Students Need Teachers More Than EverAI can give information, but only teachers can help build resilience and wisdom![](https://viden.ai/content/images/icon/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2F86135473-d319-4b44-802c-76347c126916-2Fapple-touch-icon-180x180.png)Brewing InnovationSteve Karandy![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fbba2a739-e7a0-4f63-bc2e-5f2b1893044c_1536x1024.png)](https://open.substack.com/pub/karandy/p/the-paradox-of-ai-why-students-need) [»Beklager«: Med ét sletter chatbotten hele svaret på spørgsmålet om Trumps AI-planDen amerikanske præsident har forbudt ’woke AI’ og kræver ideologisk neutralitet. Hvordan påvirker det chatbotternes svar? Vi spurgte botterne selv.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-17.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/NET-20ai-trump)](https://politiken.dk/viden/tech/art10515781/Med-%C3%A9t-sletter-chatbotten-hele-svaret-p%C3%A5-sp%C3%B8rgsm%C3%A5let-om-Trumps-AI-plan?ref=viden.ai) [Chatbots can be manipulated through flattery and peer pressureResearchers convinced ChatGPT to do things it normally wouldn’t with basic psychology.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-130.png)The VergeTerrence O’Brien![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/STK149_AI_01.jpg)](https://www.theverge.com/news/768508/chatbots-are-susceptible-to-flattery-and-peer-pressure?ref=viden.ai) ### Hemmelig analyse viser, at AI skal fjerne 30.000 offentlige job URL: https://viden.ai/hemmelig-analyse-viser-at-ai-skal-fjerne-30-000-offentlige-job/ Last updated: 2025-09-01T12:05:26.000Z Ingeniøren har fået aktindsigt i en hidtil ikke offentliggjort analyse fra konsulenthuset Boston Consulting Group, som har samarbejdet med regeringens Digitale Taskforce for kunstig intelligens i arbejdet op til AI planen. Analysen afslører regeringens konkrete planer om at spare 30.000 fuldtidsstillinger i den offentlige sektor inden 2035 gennem AI løsninger på tre fokusområder. Analysen peger på uddannelse som et af de tre hovedområder, hvor kunstig intelligens vurderes at have størst potentiale. Her skal AI hjælpe lærerne i folkeskolen med at tilrettelægge undervisningen, rette opgaver og opdage snyd. Derudover skal en virtuel mentor støtte eleverne med lektier og svare på spørgsmål. På forskningsområdet skal AI programmer hjælpe med ansøgninger og med at strukturere store datasæt. Ifølge planen kan det samlet spare den offentlige sektor for 3.000 årsværk i undervisning og yderligere 3.900 årsværk i forskning. [Sygeplejersker, lærere og HK’ere: Her skal regeringens AI-fantasi spare 30.000 stillinger | DigiTechKunstig intelligens skal spare det offentlige for 30.000 fuldtidsstillinger i 2035, lyder det fra regeringen. Nu afslører en aktindsigt de tre udvalgte sektorer, regeringen vil fokusere arbejdet på. Men flere barrierer spænder ben.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-128.png)DigiTechNatacha Houlind Petersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20230125-125819-1-5857x3905ma.jpg)](https://pro.ing.dk/digitech/artikel/sygeplejersker-laerere-og-hkere-her-skal-regeringens-ai-fantasi-spare-30000-stillinger?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Fremtidens skole: Når alle elever får en digital tvilling URL: https://viden.ai/fremtidens-skole-nar-alle-elever-far-en-digital-tvilling/ Last updated: 2025-08-31T11:05:41.000Z Inden for få år vil danske skoleelever have en digital tvilling, et datasæt der hele tiden opdateres med alt fra faglig udvikling til dagsform. Det forudser fremtidsforskeren Louise Fredbo-Nielsen i et nyt blogindlæg på minlæring.dk, hvor hun ser kunstig intelligens som en mulig forandring i dansk undervisning, hvis vi bruger teknologien med sund skepsis og samtidig bevarer fokus på de menneskelige værdier. Rundt om i verden eksperimenterer skoler allerede med AI styrede læringsplatforme og personlige undervisningsassistenter. I USA har konceptet “2 Hour Learning” komprimeret den akademiske undervisning til kun to timer dagligt ved hjælp af adaptive apps, som tilpasser sig den enkelte elevs niveau og tempo. Algoritmer vil også vinde frem i Danmark, hvor en del af undervisningen vil blive styret af, hvordan den enkelte elev klarer sig bedst. Lærerens rolle bliver ikke mindre vigtig, men ændrer sig til at være mere som facilitator og mentor. AI assistenter kan tage sig af personlig feedback og sprogsimulationer. Det giver lærere mere tid til at fokusere på empati, kreativitet og andre menneskelige egenskaber, som bliver endnu vigtigere i en fremtid præget af teknologi. [Fremtidsforsker: Om få år har alle skoleelever en digital tvillingKunstig intelligens er ved at blive en integreret…![](https://viden.ai/content/images/icon/632b036dac6c53c4ad87f720_61238fc9ba2bd16735f7f2a0_fav1.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/68b03dba554002f4c64b68fd_3.png)](https://blog.minlaering.dk/blogindlaeg/fremtidsforsker-om-fa-ar-har-alle-skoleelever-en-digital-tvilling?ref=viden.ai) ### Erhvervsskoleledere: AI skal ikke erstatte læreren – men styrke undervisningen URL: https://viden.ai/erhvervsskoleledere-ai-skal-ikke-erstatte-laereren-men-styrke-undervisningen/ Last updated: 2025-08-28T05:07:12.000Z I et debatindlæg i *Uddannelsesmonitor* argumenterer Allan Kortnum og Rikke Christoffersen fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier-Lederne for en mere nuanceret tilgang til kunstig intelligens i uddannelsessystemet. De afviser den amerikanske Alpha School-model, hvor AI har overtaget undervisningen, men opfordrer samtidig til, at vi ser nysgerrigt på teknologiens potentiale. Forfatterne fremhæver, at gymnasieundervisningen i dag ofte følger en klassisk “ét fag, én lærer, ét lokale”-model, som ikke tager højde for elevernes forskellige forudsætninger. Her ser de et potentiale i AI-baserede støttefunktioner, som kan tilpasse sværhedsgraden til den enkelte elev og samtidig frigive tid til lærernes styrker, relationer og fællesskaber. Med over 45.000 unge uden for job og uddannelse argumenterer de for målrettede forsøg med AI i ungdomsuddannelserne – ikke for at erstatte lærerne, men for at understøtte undervisningen og ruste de unge til et arbejdsmarked, hvor AI allerede spiller en central rolle. [Erhvervsskoler: Skal AI redde skolen? Nej. Men det kan hjælpeTeknologien forsvinder ikke. Spørgsmålet er, om vi vil tage ansvar for at styre den eller lade andre gøre det for os.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-21.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F18467162%2Fq2cmpa%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Funtitled-design-1-png)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article18467129.ece?ref=viden.ai) ### Anthropic: AI sparer fem timer om ugen URL: https://viden.ai/anthropic-ai-sparer-fem-timer-om-ugen/ Last updated: 2025-08-27T07:31:46.000Z Mens debatten om AI i undervisningen ofte fokuserer på elevernes og de studerendes brug, viser ny amerikansk forskning fra Anthropic, at også underviserne i stigende grad benytter kunstig intelligens. En analyse af 74.000 samtaler med internationale professorer viser, at AI bruges til både undervisningsmaterialer og administration. Ifølge en Gallup-undersøgelse sparer amerikanske lærere i gennemsnit 5,9 timer om ugen ved hjælp af AI-værktøjer. Undersøgelsen viser, at undervisere i udlandet primært bruger AI til at udvikle undervisningsplaner (57%), gennemføre akademisk forskning (13%) og vurdere studerendes præstationer (7%). Særligt interessant er det, at mange internationale undervisere udvikler deres egne interaktive værktøjer – fra kemisimulatorer til automatiske bedømmelsesskemaer – ved at udnytte AI’s muligheder for at skabe funktionelle ressourcer. [Anthropic education report: How educators use ClaudeResearch on 74,000 educator conversations shows how faculty use Claude for teaching, research, and building interactive learning tools.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-127.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/opengraph-illustration)](https://www.anthropic.com/news/anthropic-education-report-how-educators-use-claude?ref=viden.ai) ### Danske universiteter dropper AI-forbud URL: https://viden.ai/danske-universiteter-dropper-ai-forbud/ Last updated: 2025-08-26T04:54:36.000Z Ingeniøren beskriver, hvordan alle danske universiteter har været nødt til at ændre deres tilgang til kunstig intelligens i undervisningen. Hvor ChatGPT og lignende værktøjer tidligere var forbudt, er de nu tilladt til skriftlige eksamener, medmindre andet er angivet. Begrundelsen er, at eksamensspørgsmål i dag ofte kan besvares fyldestgørende af en chatbot, hvilket udfordrer den traditionelle eksamensform. DTU og Aarhus Universitet var de første til at eksperimentere med AI i undervisningen og har oprettet arbejdsgrupper, der undersøger, hvordan AI kan integreres i både læring og evaluering. Her skelnes mellem to typer fag: I grundfag, hvor studerende skal tilegne sig basale færdigheder som matematik og programmering, er AI som udgangspunkt ikke ønsket. I problemløsningsfag anses AI derimod som et naturligt redskab på linje med andre hjælpemidler. Universiteterne har samtidig tilpasset deres eksamensformer for at imødekomme udviklingen. Flere hjemmeeksamener er blevet omlagt til mundtlige forsvar eller korte, skriftlige prøver uden internetadgang. Desuden kræves det, at de studerende kan forklare, hvordan de har brugt AI, samt vurdere kvaliteten af de svar, værktøjerne leverer. [Universiteter kaster håndklædet i ringen: »En chatbot får 10 eller 12 i mit bachelorfag« | IngeniørenMed et værktøj, der kan løse eksamensopgaver på et splitsekund og få topkarakterer, er der kommet nye boller på suppen hos de danske universiteter. Alt fra undervisning til eksamensformer skal gentænkes, lyder det.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-125.png)IngeniørenJohanne Hanghøj Jørgensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ing-chatgpt_simonvaeth_red._2.png)](https://ing.dk/artikel/universiteter-kaster-haandklaedet-i-ringen-en-chatbot-faar-10-eller-12-i-mit-bachelorfag?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Norske studerende frygter at blive dummere af AI URL: https://viden.ai/norske-studerende-frygter-at-blive-dummere-af-ai/ Last updated: 2025-08-25T15:31:16.000Z En ny norsk undersøgelse fra Høgskulen på Vestlandet og Universitetet i Bergen peger på et bemærkelsesværdigt paradoks: 58 procent af de studerende er bekymrede for, hvordan AI kan påvirke deres læring fremover. Samtidig oplever to ud af tre studerende, at AI gør dem mere effektive og øger deres forståelse af faget. Det interessante er de studerendes egen selvindsigt. "Jeg er redd for at jeg kanskje ikke må tænke lige så meget," skriver en studerende, mens en anden bemærker: "En slutter næsten at tænke selv, da KI tænker for dig." Professor Sten Ludvigsen fra UiO understreger, at al læring bygger på kognitiv anstrengelse – en indsats, der risikerer at forsvinde, når AI overtager det tunge mentale arbejde. For undervisere bliver udfordringen at tilrettelægge undervisning, der fastholder den nødvendige kognitive anstrengelse, samtidig med at AI anvendes konstruktivt som læringsværktøj i stedet for som en “krykke”, der hæmmer dyb læring. [Eksperter frykter at KI gjør studentene dummereFlere studier tyder på at bruk av kunstig intelligens (KI) svekker studentenes læring. — For meg blir det dumt å ikke bruke det, sier student Francesca Savalli.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-large-6.png)Khrono.noJørgen Svarstad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/992347.jpg)](https://www.khrono.no/eksperter-frykter-at-ki-gjor-studentene-dummere/991970?ref=viden.ai) ### Lex lancerer dansk AI-chatbot URL: https://viden.ai/lex-lancerer-dansk-ai-chatbot/ Last updated: 2025-09-01T11:27:45.000Z Lex har netop lanceret en tidlig testversion af Danmarks første chatbot bygget på dansk forskningsindhold. Chatbotten giver brugerne adgang til viden fra Lex’ omfattende samling af artikler skrevet af mere end 6.000 danske forskere og fagfolk. Den skal fungere som et pålideligt alternativ til internationale AI tjenester. Chatbotten er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet og giver svar med tydelige kildehenvisninger. Det adresserer særligt den nuværende informationskrise, hvor AI ofte spreder kildeløse og fejlagtige oplysninger. Med funktioner, der kan tilpasse svar til forskellige brugergrupper, fra børn til forskere, repræsenterer løsningen en ny tilgang til vidensformidling. Ønsker man at blive testbruger, kan man registrere sig [her.](https://mere.lex.dk/brugerpanel/?ref=viden.ai) [Pressemeddelelse: Lex lancerer første testversion af Danmarks nye chatbot - mere.lex.dk24\. august 2025![](https://viden.ai/content/images/icon/lex-logo-sort-symbol-omrids-favicon2-300x300-4.png)mere.lex.dkDavid Kristiansen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/logo-2.png)](https://mere.lex.dk/2025/08/pressemeddelelse-lex-lancerer-forste-testversion-af-danmarks-nye-chatbot/?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Mellem kasserollebøjning og kunstig intelligens URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-mellem-kasserollebojning-og-kunstig-intelligens/ Last updated: 2025-08-25T06:19:34.000Z Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen, hvor jeg denne gang ser på både konkrete tiltag i gymnasieskolen og bekymringer over, hvordan teknologien påvirker det danske skolesystem. I fredags introducerede Børne- og Undervisningsministeriet [et nyt forsøg med AI i engelskprøver på stx](#ai-eng). Eleverne får nu mulighed for at bruge AI i den mundtlige del af eksamen, mens den skriftlige prøve opdeles. Første del løses analogt med pen og papir, og anden del løses digitalt med begrænsede muligheder i et tekstfelt. Samtidig advarer forskere og lærere om, at teknologien kan skabe en “optimiseringsfælde”, hvor elever vænnes til hurtige svar frem for dyb tænkning. Jeppe Klitgaard Stricker beskriver, [hvordan AI-værktøjer følger et mønster, der minder om spilleafhængighed](#dyb-taekning). Hver forbedring af prompten giver tilfredsstillelse og fastholder brugeren, mens den dybere kognitive proces gradvist erstattes. Det er også interessant at GPT-5 fra OpenAI ofte afslutter hvert svar med en opfordring til, hvad man kunne spørge om. Kritikken er hård fra mange sider. Gymnasielærer Anders Sigsgaard Skov kalder [AI for en “rådden hjerne”](##kasserolle) og henviser til forskning fra MIT, som viser, at elever lærer mindre, når de bruger AI. Professor Sine Nørholm Just advarer om, at AI’s mønstergenkendelse [ikke kan erstatte menneskers evne til at forklare og opbygge tillid.](##erstatte) På trods af at sprogmodellerne forsøger at fastholde brugeren, mener jeg, at det er bekymrende, [at ikke alle elever faktisk lærer af at bruge AI](#bruge-ai). Ifølge norske forskere kan teknologien være med til at forstærke uligheden i undervisningen. Ressourcestærke elever bruger AI som sparringspartner, mens andre springer læringen over og dermed lærer mindre. Det er også problematisk, hvis eleverne overlades til sig selv, når de skal lære at bruge AI. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om AI skal bruges i undervisningen, men hvordan vi designer læring, der styrker elevernes intellektuelle modstandskraft i stedet for at svække den. Derfor er det vigtigt, [som Nynne Afzelius fra HTX Køge skriver i Altinget](#kunne-selv), at alle fag definerer deres kernefaglighed. Eleverne må vide, hvad de skal kunne selv, og hvad AI må hjælpe med. Mens vi diskuterer AI’s påvirkning på undervisningen er det også værd at nævne en positiv udvikling. Her på bloggen interesserer vi os meget for AI’s miljøpåvirkning, og indtil nu har tallene bag sprogmodellerne mest været et gæt. I sidste uge offentliggjorde Google endelig tal for [hvor meget energi en forespørgsel bruger i deres datacentre](#energi). Selvom tallene stadig er høje især for video og billeder har Google reduceret miljøpåvirkningen betydeligt i forhold til de første modeller. **Tre pointer at tage med fra denne uge:** - **Analoge og digitale prøveformer:** Flere fag eksperimenterer nu med at kombinere analoge prøveformer med kontrolleret AI-brug. - **Optimiseringsfælden**: Vær opmærksom på de psykologiske mekanismer i AI-værktøjer, som kan erstatte dyb tænkning. - **Kernefaglighed**: Hvert fag må definere, hvilke kompetencer der er umisteligt menneskelige. Derudover kan du finde [ugens andre nyheder](#andre) til sidst. God læselyst med nyhedsbrevet! 💡 Vi samler løbende nyheder om AI i undervisningen på [viden.ai/nyheder](https://viden.ai/nyheder), hvis du vil følge med mellem nyhedsbrevene. --- ## Forsøg med AI i engelskprøver på stx I skoleåret 2025/26 gennemføres et forsøg med nye prøveformer i engelsk A på stx, der skal afprøves ved sommerprøverne i 2026\. Formålet er at finde en balance mellem analoge og digitale arbejdsformer, så eleverne både udfordres i selvstændig sproglig formulering og lærer at anvende digitale værktøjer, herunder AI, på en hensigtsmæssig måde. Den skriftlige prøve opdeles i to dele: Første del løses analogt med pen og papir uden hjælpemidler, mens anden del gennemføres digitalt i et afgrænset tekstfelt med begrænsede muligheder. Den mundtlige prøve ændres også, idet alle hjælpemidler, inklusive generativ AI, tillades i forberedelsestiden. Eleverne får her kortere præsentationstid, men skal til gengæld perspektivere en kendt tekst i forhold til den udtrukne tekst. Baggrunden er stigende udfordringer med snyd samt vanskeligheder for censorer i vurderingen af selvstændigheden i digitale besvarelser. Ministeren understreger, at AI skal bruges som læringsværktøj, ikke som snyd, og at eleverne skal rustes til en virkelighed, hvor både analoge og digitale færdigheder er nødvendige. Samtidig indføres flere analoge prøveformer i sprogfag som fransk, italiensk, spansk, tysk og latin, mens nye læreplaner, blandt andet i arabisk, japansk, russisk og tyrkisk, er på vej. Erfaringer fra tidligere forsøg, blandt andet i spansk, har vist, at analoge prøver kan styrke elevernes selvstændighed og mindske snyd. [Nyt forsøg med prøverne i engelsk åbner op for brug af kunstig intelligens![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-17.png)UVM![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/230413-grundskole-1.jpg)](https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2025/aug/250821-nyt-forsoeg-med-proeverne-i-engelsk-aabner-op-for-brug-af-kunstig-intelligens?ref=viden.ai) --- ## Når AI-værktøjer træner elever til at undgå dyb tænkning Jeppe Klitgaard Stricker beskriver i en ny artikel, hvordan generativ AI kan skabe en “optimiseringsfælde” for elever. De øjeblikkelige belønningssystemer i AI-værktøjer vænner brugere til at forvente hurtige svar i stedet for at udvikle tålmodighed til kompleks tænkning. Interaktionen med ChatGPT følger et mønster, der minder om spilleafhængighed – hver forbedring af prompten giver tilfredsstillelse og fastholder brugeren. Dette iterative system erstatter gradvist den dybere kognitive proces, hvor man arbejder sig gennem komplekse problemer uden teknologisk hjælp. For undervisere rejser dette spørgsmålet: Hvordan kan vi designe læring, der styrker elevernes intellektuelle modstandskraft? Artiklen foreslår konkrete tiltag som “AI-fri zoner” samt undervisning i de psykologiske mekanismer bag AI-interaktioner. [The Optimization TrapHow Generative AI is Training Students to Avoid Deep Thinking![](https://viden.ai/content/images/icon/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fa25ac13a-e31f-4c6f-a937-6b2951b69a6f-2Fapple-touch-icon-180x180-2.png)The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker](https://jeppestricker.substack.com/p/the-perfect-addiction?ref=viden.ai) --- ## AI = rådden hjerne – Kasserollebøjning = frisk hjerne Gymnasielærer Anders Sigsgaard Skov leverer på Gymnasieskolens blog et skarpt opgør med den AI-begejstring, der synes at præge uddannelsessektoren. Han henviser til forskning fra MIT, der viser, at elever bliver dummere af at bruge AI til opgaveløsning: De klarer ganske vist opgaverne bedre, men lærer meget lidt, og deres generelle hjerneaktivitet falder. Ifølge Anders Sigsgaard Skov er skolens opgave ikke at løse opgaverne, men at blive klogere. Han forsvarer “kasserollebøjningen” – de grundlæggende, tilsyneladende kedelige øvelser som udenadslære og sprogbøjning – som helt afgørende for hjernens udvikling. I blogindlægget argumenterer han for, at skolen bør uddanne i fortidens viden frem for fremtidens teknologi, da vi faktisk ved noget sikkert om fortiden. Viden om sprog og kultur udvider bevidstheden og skaber et “kreativt overskudslager” af kompetencer. [AI = rådden hjerne – Kasserollebøjning = frisk hjerne![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-124.ico)Lone-boldt-aspect-ratio-348-234Anders Sigsgaard Skov![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Anders-Skov-Sigsgaard-blogger-scaled-aspect-ratio-1200-630.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/ai-raadden-hjerne-kasserolleboejning-frisk-hjerne/?ref=viden.ai) --- ## Mønstergenkendelse må ikke erstatte menneskelig dømmekraft Professor Sine Nørholm Just fra ADD-projektet argumenterer for, at implementeringen af kunstig intelligens i sundhedssektoren bør opfattes som eksperimenter snarere end som standardløsninger. Selvom AI kan levere præcise diagnoser hurtigere og billigere end mennesker, mangler den evnen til at forklare resultaterne og skabe tillid. Hendes centrale pointe er, at mennesker og maskiner er gode til forskellige ting. AI er gode til mønstergenkendelse og sandsynlighedsberegninger, mens mennesker kan italesætte tavs viden og forklare, hvorfor noget er tilfældet i en specifik situation. Perspektivet er også relevant for uddannelsessektoren, hvor AI-værktøjer i stigende grad implementeres. Ligesom i sundhedsvæsenet er spørgsmålet ikke, om AI skal anvendes, men hvordan mennesker og maskiner kan samarbejde bedst muligt. [Mønstergenkendelse må ikke erstatte menneskelig dømmekraft | DigiTechDen offentlige sundhedssektor er under pres. I takt med, at befolkningen bliver ældre og ældre, er der behov for mere og bedre behandling. Her melder algoritmiske værktøjer til diagnosticering og andre former for beslutningsstøtte sig som oplagte løsninger på et ellers uoverstigeligt problem. Hvis kunstig intelligens (KI) kan levere lige så gode resultater som menneskelige eksperter og gøre det både hurtigere og billigere, hvad venter vi så på? Et oplagt svar er, at vi venter på, at præmisserne faktisk er på plads – bevis for, at KI er både pålidelig og effektiv.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-118.png)DigiTechSine Nørholm Just![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/133979.jpg)](https://pro.ing.dk/digitech/holdning/moenstergenkendelse-maa-ikke-erstatte-menneskelig-doemmekraft?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Ikke alle elever lærer af at bruge AI i skolen Forskere fra Universitetet i Oslo og lærere i Asker Kommune undersøger i øjeblikket, hvordan elever faktisk lærer, når de bruger AI i undervisningen. Erfaringerne viser, at det kræver langt mere indsats fra både elever og lærere, end man tidligere havde troet. Mens nogle elever får god støtte til idéudvikling, sprogarbejde og korrektur, viser andre tegn på at springe de kognitive anstrengelser over – de læser ikke svarene grundigt igennem og stiller heller ikke opfølgende spørgsmål til systemet. Projektet [*Læring i algoritmenes tidsalder*](https://www.uv.uio.no/ils/forskning/prosjekter/lat/?ref=viden.ai) viser, at forskellene i udbytte kan blive store. For de mest ressourcestærke elever kan AI fungere som en stærk sparringspartner, der løfter deres skriftlige niveau flere år frem i tiden. For andre kan det tværtimod betyde, at de lærer mindre, fordi de ikke selv træner sproglig forståelse, hukommelse eller problemløsning. Dermed kan AI både støtte og forstærke uligheden mellem eleverne. En vigtig erfaring er, at AI skal designes og bruges på en måde, der stimulerer elevernes kognitive processer frem for blot at udføre arbejdet for dem. Det er afgørende, at lærerne hjælper eleverne med at skelne mellem at lære om teknologien og at lære med teknologien. Forskerne understreger også, at yngre elever ikke selv kan vurdere, om svarene fra AI er korrekte – her spiller lærernes støtte en central rolle. Selvom udfordringerne er store, peger forskerne på, at AI kan blive et værdifuldt redskab i undervisningen, hvis det kobles tæt til faglig viden og anvendes bevidst. Erfaringerne fra Asker skal efter planen udbredes nationalt i Norge fra 2027, hvor de første didaktiske modeller forventes færdigudviklet. [Forskere: – Ikke alle elever lærer noe av å bruke KIÅ få god læring av å bruke ChatGPT krever langt mer av både elev og lærer enn det forskerne trodde.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-29.png)Utdanningsnytt.noTrine Nickelsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/451184.jpg)](https://www.utdanningsnytt.no/chatgpt-kunstig-intelligens-laering/forskere-ikke-alle-elever-laerer-noe-av-a-bruke-ki/450860?ref=viden.ai) --- ## Hvad skal eleverne kunne selv – og hvad må AI hjælpe med? Rektor Nynne Afzelius fra HTX Køge skriver i Altinget om den udfordring, som AI-udviklingen stiller gymnasierne overfor. Hun sammenligner situationen med introduktionen af CAS-værktøjer i matematik for 20 år siden, hvor der også opstod forvirring og modstand. Hendes centrale budskab er klart: Alle fag skal nu definere deres kernefaglighed, det vil sige hvad eleverne skal kunne uden hjælp, og hvad de skal kunne med AI. Som hun citerer en kollega: "Jeg underviser ikke i AI, fordi jeg elsker AI. Jeg underviser i AI, fordi jeg elsker mine elever." Nynne Afzelius argumenterer for, at samtalen om det "umistelige" i hvert fag skal tages nu, på lærerværelserne og i faglige netværk, og ikke overlades til ministeriet. Hun peger på, at matematikfagets erfaringer med todelt eksamen kan tjene som inspiration for andre fag. [Kunstig intelligens har indtaget klasselokalet. Men hvad skal eleverne kunne på egen hånd? - AltingetAI ændrer undervisningen i alle fag. Derfor er vi nødt til at tage samtalen om, hvad eleverne skal kunne uden hjælp – og hvad de skal kunne med kunstig intelligens, skriver Nynne Afzelius.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-119.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/143178.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/kunstig-intelligens-indtog-paa-landets-skoler-skal-faa-os-til-at-spoerge-hvad-er-det-vi-ikke-maa-miste?ref=viden.ai) --- ## Fra berøringsangst til medspiller – en lærer lod elever undervise hende i AI Historie- og samfundsfagslærer Louise Urth fra Lemtorpskolen i Lemvig beskriver på Folkeskolen.dk, hvordan hun gik fra at være skeptisk over for AI til at inddrage det aktivt i sin undervisning. Udgangspunktet var et forløb om Rigsfællesskabet, hvor nogle elever begyndte at bruge AI til kildeopgaver. Først blev hun frustreret, men hun besluttede derefter at vende situationen til en læringsmulighed, hvor eleverne skulle lære hende at bruge AI, samtidig med at de anvendte det i et politisk rollespil om Grønlands fremtid. Eleverne lavede selv rollebeskrivelser med hjælp fra AI, og læreren lagde mærke til, at de blev mere engagerede og samtidig mere kritiske. Urth peger på, at AI kan bruges til at gøre store informationsmængder mere overskuelige og til at understøtte differentiering, for eksempel for tosprogede elever. Samtidig fremhæver hun begrænsningerne, for AI kan ikke indfange de menneskelige og taktile dimensioner, som ligger i historiske kilder. Hun reflekterer derfor over, hvordan AI bedst anvendes i praksis, for eksempel ved at lade elever fremlægge og begrunde deres prompts i stedet for udelukkende at bedømme skriftlige produkter. [Louise var utryg ved kunstig intelligens - ind til hun bad sine elever om undervisningHistorie- og samfundsfagslærer Louise Urth er glad for rollespil i sin undervisning. Nu har hun fået øjnene op for, hvad kunstig intelligens kan i den forbindelse.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-2.png)FolkeskolenAndreas Brøns Riise![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/design-uden-navn-1.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/louise-havde-beroeringsangst-over-for-kunstig-intelligens-ind-til-hun-bad-sine-elever-undervise-sig/?ref=viden.ai) --- ## Google afslører energiforbruget pr. AI-forespørgsel Google har offentliggjort en ny teknisk rapport, der for første gang giver et samlet overblik over, hvor meget energi, vand og CO₂ en Gemini-forespørgsel bruger. Ifølge rapporten kræver en gennemsnitlig tekstforespørgsel 0,24 watt-timer, udleder 0,03 gram CO₂ og bruger 0,26 ml vand – svarende til cirka fem dråber. Det svarer til under ni sekunders tv-kiggeri. Tallene er markant lavere end mange tidligere antagelser, og Google fremhæver, at forbruget er faldet kraftigt: På ét år er energiforbruget pr. forespørgsel reduceret med en faktor 33, mens CO₂-udledningen er faldet med en faktor 44\. Det skyldes både nye modelarkitekturer, optimerede algoritmer, specialbyggede TPU’er og mere effektive datacentre. Google understreger, at mange tidligere beregninger af AI’s klimaaftryk kun har medregnet det aktive chipforbrug. I deres mere omfattende metode indgår også CPU’er, hukommelse, backupmaskiner og køling i datacentre. Hvis man kun medregner chipforbruget, lander energien på 0,10 watt-timer – altså langt under det reelle tal. Formålet med rapporten er at skabe større gennemsigtighed og bane vejen for fælles standarder til måling af AI’s ressourceforbrug. Ifølge Google skal metoden sikre mere retvisende sammenligninger på tværs af modeller, hardware og datacentre og samtidig hjælpe industrien med at finde nye måder at reducere AI’s klimaaftryk på. [Measuring the environmental impact of AI inference | Google Cloud BlogA methodology for measuring the energy, emissions, and water impact of Gemini prompts shines a light on the environmental impact of AI inference.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-127.ico)Google Cloud![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Google_ai_energy.max-2500x2500.jpg)](https://cloud.google.com/blog/products/infrastructure/measuring-the-environmental-impact-of-ai-inference?ref=viden.ai) [Google downplays AI’s environmental impact in new studyGoogle’s latest report on the environmental impact of its Gemini AI apps leads with a bold headline: a typical text prompt uses just 0.24 watt-hours of energy, supposedly less than watching TV for nine seconds.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-38.png)THE DECODERMatthias Bastian![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/gemini_logo_patterns-1.png)](https://the-decoder.com/google-downplays-ais-environmental-impact-in-new-study/?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [Will the Humanities Survive Artificial Intelligence?Maybe not as we’ve known them. But, in the ruins of the old curriculum, something vital is stirring.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-128.ico)The New YorkerD. Graham Burnett![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Burnett_AI_Heller.jpg)](https://www.newyorker.com/culture/the-weekend-essay/will-the-humanities-survive-artificial-intelligence?utm%5Fsource=facebook&utm%5Fmedium=social&utm%5Fcampaign=dhfacebook&utm%5Fcontent=app.dashsocial.com/newyorkermag/library/media/525955554) [Students who cheat are more likely to use generative AI tools for academic work, study findsA new study finds that narcissism, Machiavellianism, materialism, and psychopathy are closely linked to academic dishonesty and heavier use of generative AI tools like ChatGPT and Midjourney.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-39.png)THE DECODERJonathan Kemper![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Graduation-Cap-GPT-4o.jpg)](https://the-decoder.com/students-who-cheat-are-more-likely-to-use-generative-ai-tools-for-academic-work-study-finds/?ref=viden.ai) [Deepseek’s first hybrid model V3.1 surpasses its R1 reasoning model on benchmarksDeepseek is releasing Deepseek-V3.1, its first hybrid AI model with two operating modes. The company calls the new model its “first step toward the agent era,” signaling a focus on building models with stronger agent skills.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-40.png)THE DECODERMatthias Bastian![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/deepseek_logo_wahle_Matrix.png)](https://the-decoder.com/deepseeks-first-hybrid-model-v3-1-outperforms-its-r1-reasoning-model-on-benchmarks/?ref=viden.ai) [3F og Finansforbundet: Ureguleret AI kan forvandle arbejdslivet til et spil, hvor reglerne ændrer sig konstant - AltingetUden klare regler risikerer vi, at AI bliver en digital Big Brother på de danske arbejdspladser. Derfor er der brug for åbenhed og dialog, der beskytter medarbejdernes rettigheder og trivsel, skriver Jakob Thorgaard og Lene Krabbe Dahl.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-124.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/143004.jpg)](https://www.altinget.dk/embedsvaerk/artikel/3f-og-finansforbundet-ureguleret-ai-kan-forvandle-arbejdslivet-til-et-spil-hvor-reglerne-aendrer-sig-konstant?ref=viden.ai) ### Når AI-værktøjer træner elever til at undgå dyb tænkning URL: https://viden.ai/nar-ai-vaerktojer-traener-elever-til-at-undga-dyb-taenkning/ Last updated: 2025-08-23T19:23:34.000Z Jeppe Klitgaard Stricker beskriver i en ny artikel, hvordan generativ AI kan skabe en “optimiseringsfælde” for elever. De øjeblikkelige belønningssystemer i AI-værktøjer vænner brugere til at forvente hurtige svar i stedet for at udvikle tålmodighed til kompleks tænkning. Interaktionen med ChatGPT følger et mønster, der minder om spilleafhængighed – hver forbedring af prompten giver tilfredsstillelse og fastholder brugeren. Dette iterative system erstatter gradvist den dybere kognitive proces, hvor man arbejder sig gennem komplekse problemer uden teknologisk hjælp. For undervisere rejser dette spørgsmålet: Hvordan kan vi designe læring, der styrker elevernes intellektuelle modstandskraft? Artiklen foreslår konkrete tiltag som “AI-fri zoner” samt undervisning i de psykologiske mekanismer bag AI-interaktioner. [The Optimization TrapHow Generative AI is Training Students to Avoid Deep Thinking![](https://viden.ai/content/images/icon/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fa25ac13a-e31f-4c6f-a937-6b2951b69a6f-2Fapple-touch-icon-180x180-2.png)The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2F0ac07664-b690-45f0-be87-c668c06f3788_2904x1874.png)](https://jeppestricker.substack.com/p/the-perfect-addiction) ### Universiteter skal satse på elite og metakognition i en AI-tid URL: https://viden.ai/universiteter-skal-satse-pa-elite-og-metakognition-i-en-ai-tid/ Last updated: 2025-08-23T05:57:52.000Z I en kronik i *Berlingske* skriver Nicolai J. Foss, professor ved CBS, og Thorbjørn Knudsen, professor ved Frankfurt School of Finance and Management, om, hvordan AI grundlæggende ændrer vilkårene for universiteterne. Hvor det tidligere var manuelle job, der blev automatiseret, er det nu i stigende grad akademiske professioner, eksempelvis jurister, konsulenter, revisorer og medarbejdere i finanssektoren, der udfordres af AI. Dermed trues masseuniversitetets forretningsmodel, hvor store hold af studerende uddannes gennem standardiserede forløb, da AI allerede kan udføre mange af de opgaver, kandidaterne traditionelt varetager. Forfatterne argumenterer for, at universiteterne må satse på en ny model, hvor færre, men stærkere kandidater uddannes. Kernen skal være T-formede kompetencer: dyb faglighed kombineret med bred metodisk og begrebslig forståelse. Det kræver solide kundskaber i matematik, statistik og modellering, så de studerende kan forstå, udvikle og anvende AI på et reflekteret niveau. Metakognitive færdigheder bliver helt centrale, da de gør det muligt at tænke på tværs af fag og træffe kvalificerede beslutninger i samspil med AI. I en dansk kontekst kan dette betyde færre masseuddannelser og et større fokus på eliteprogrammer som Pionercenter for Kunstig Intelligens. Ifølge forfatterne er det denne type satsning, der kan sikre, at Danmark leverer kandidater og forskning, der matcher fremtidens arbejdsmarked og det internationale forskningsfællesskab. [Kunstig intelligens nødvendiggør mere elite i universitetsverdenen | BerlingskeDen hastige fremvækst af kunstig intelligens udfordrer fremtidens arbejdsmarked og stiller nye krav til de videregående uddannelser. De skal mødes med klassiske universitetsidealer, nye karrierespor og elitesatsninger.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-6.png)Berlingske | Læs nyheder på berlingske.dkNicolai J. Foss![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/132137643.webp)](https://www.berlingske.dk/kronikker/kunstig-intelligens-noedvendiggoer-mere-elite-i-universitetsverdenen?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=ASWzDAiRIEbLNUHDNHPK1PIn1EbVFZogQrgLbXSiwdX1so3qX-fa1MNp9-2e4SbQQ78%3D&gaa%5Fts=68a95b8b&gaa%5Fsig=5ESEi%5FVlGzImpYvOlwotzeDjOMKh2DQigOGvIH0uAdqUBUHJNWQF3LCvg0LTXFV8IaET6t0TuyJY9F%5F5JRsfcQ%3D%3D&ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Forsøg med AI i engelskprøver på stx URL: https://viden.ai/forsog-med-ai-i-engelskprover-pa-stx/ Last updated: 2025-08-22T15:34:43.000Z I skoleåret 2025/26 gennemføres et forsøg med nye prøveformer i engelsk A på stx, der skal afprøves ved sommerprøverne i 2026\. Formålet er at finde en balance mellem analoge og digitale arbejdsformer, så eleverne både udfordres i selvstændig sproglig formulering og lærer at anvende digitale værktøjer, herunder AI, på en hensigtsmæssig måde. Den skriftlige prøve opdeles i to dele: Første del løses analogt med pen og papir uden hjælpemidler, mens anden del gennemføres digitalt i et afgrænset tekstfelt med begrænsede muligheder. Den mundtlige prøve ændres også, idet alle hjælpemidler, inklusive generativ AI, tillades i forberedelsestiden. Eleverne får her kortere præsentationstid, men skal til gengæld perspektivere en kendt tekst i forhold til den udtrukne tekst. Baggrunden er stigende udfordringer med snyd samt vanskeligheder for censorer i vurderingen af selvstændigheden i digitale besvarelser. Ministeren understreger, at AI skal bruges som læringsværktøj, ikke som snyd, og at eleverne skal rustes til en virkelighed, hvor både analoge og digitale færdigheder er nødvendige. Samtidig indføres flere analoge prøveformer i sprogfag som fransk, italiensk, spansk, tysk og latin, mens nye læreplaner, blandt andet i arabisk, japansk, russisk og tyrkisk, er på vej. Erfaringer fra tidligere forsøg, blandt andet i spansk, har vist, at analoge prøver kan styrke elevernes selvstændighed og mindske snyd. [Nyt forsøg med prøverne i engelsk åbner op for brug af kunstig intelligens![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-17.png)UVM![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/230413-grundskole-1.jpg)](https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2025/aug/250821-nyt-forsoeg-med-proeverne-i-engelsk-aabner-op-for-brug-af-kunstig-intelligens?ref=viden.ai) ### Google afslører energiforbruget pr. AI-forespørgsel URL: https://viden.ai/google-afslorer-energiforbruget-pr-ai-foresporgsel/ Last updated: 2025-08-21T19:40:55.000Z Google har offentliggjort en ny teknisk rapport, der for første gang giver et samlet overblik over, hvor meget energi, vand og CO₂ en Gemini-forespørgsel bruger. Ifølge rapporten kræver en gennemsnitlig tekstforespørgsel 0,24 watt-timer, udleder 0,03 gram CO₂ og bruger 0,26 ml vand – svarende til cirka fem dråber. Det svarer til under ni sekunders tv-kiggeri. Tallene er markant lavere end mange tidligere antagelser, og Google fremhæver, at forbruget er faldet kraftigt: På ét år er energiforbruget pr. forespørgsel reduceret med en faktor 33, mens CO₂-udledningen er faldet med en faktor 44\. Det skyldes både nye modelarkitekturer, optimerede algoritmer, specialbyggede TPU’er og mere effektive datacentre. Google understreger, at mange tidligere beregninger af AI’s klimaaftryk kun har medregnet det aktive chipforbrug. I deres mere omfattende metode indgår også CPU’er, hukommelse, backupmaskiner og køling i datacentre. Hvis man kun medregner chipforbruget, lander energien på 0,10 watt-timer – altså langt under det reelle tal. Formålet med rapporten er at skabe større gennemsigtighed og bane vejen for fælles standarder til måling af AI’s ressourceforbrug. Ifølge Google skal metoden sikre mere retvisende sammenligninger på tværs af modeller, hardware og datacentre og samtidig hjælpe industrien med at finde nye måder at reducere AI’s klimaaftryk på. [Measuring the environmental impact of AI inference | Google Cloud BlogA methodology for measuring the energy, emissions, and water impact of Gemini prompts shines a light on the environmental impact of AI inference.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-127.ico)Google Cloud![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Google_ai_energy.max-2500x2500.jpg)](https://cloud.google.com/blog/products/infrastructure/measuring-the-environmental-impact-of-ai-inference?ref=viden.ai) ### Ikke alle elever lærer af at bruge AI i skolen URL: https://viden.ai/ikke-alle-elever-laerer-af-at-bruge-ai-i-skolen/ Last updated: 2025-12-07T18:58:58.000Z Forskere fra Universitetet i Oslo og lærere i Asker Kommune undersøger i øjeblikket, hvordan elever faktisk lærer, når de bruger AI i undervisningen. Erfaringerne viser, at det kræver langt mere indsats fra både elever og lærere, end man tidligere havde troet. Mens nogle elever får god støtte til idéudvikling, sprogarbejde og korrektur, viser andre tegn på at springe de kognitive anstrengelser over – de læser ikke svarene grundigt igennem og stiller heller ikke opfølgende spørgsmål til systemet. Projektet [*Læring i algoritmenes tidsalder*](https://www.uv.uio.no/ils/forskning/prosjekter/lat/?ref=viden.ai) viser, at forskellene i udbytte kan blive store. For de mest ressourcestærke elever kan AI fungere som en stærk sparringspartner, der løfter deres skriftlige niveau flere år frem i tiden. For andre kan det tværtimod betyde, at de lærer mindre, fordi de ikke selv træner sproglig forståelse, hukommelse eller problemløsning. Dermed kan AI både støtte og forstærke uligheden mellem eleverne. En vigtig erfaring er, at AI skal designes og bruges på en måde, der stimulerer elevernes kognitive processer frem for blot at udføre arbejdet for dem. Det er afgørende, at lærerne hjælper eleverne med at skelne mellem at lære om teknologien og at lære med teknologien. Forskerne understreger også, at yngre elever ikke selv kan vurdere, om svarene fra AI er korrekte – her spiller lærernes støtte en central rolle. Selvom udfordringerne er store, peger forskerne på, at AI kan blive et værdifuldt redskab i undervisningen, hvis det kobles tæt til faglig viden og anvendes bevidst. Erfaringerne fra Asker skal efter planen udbredes nationalt i Norge fra 2027, hvor de første didaktiske modeller forventes færdigudviklet. [Forskere: – Ikke alle elever lærer noe av å bruke KIÅ få god læring av å bruke ChatGPT krever langt mer av både elev og lærer enn det forskerne trodde.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-29.png)Utdanningsnytt.noTrine Nickelsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/451184.jpg)](https://www.utdanningsnytt.no/chatgpt-kunstig-intelligens-laering/forskere-ikke-alle-elever-laerer-noe-av-a-bruke-ki/450860?ref=viden.ai) ### Fra berøringsangst til medspiller – en lærer lod elever undervise hende i AI URL: https://viden.ai/fra-beroringsangst-til-medspiller-en-laerer-lod-elever-undervise-hende-i-ai/ Last updated: 2025-08-20T05:13:56.000Z Historie- og samfundsfagslærer Louise Urth fra Lemtorpskolen i Lemvig beskriver på Folkeskolen.dk, hvordan hun gik fra at være skeptisk over for AI til at inddrage det aktivt i sin undervisning. Udgangspunktet var et forløb om Rigsfællesskabet, hvor nogle elever begyndte at bruge AI til kildeopgaver. Først blev hun frustreret, men hun besluttede derefter at vende situationen til en læringsmulighed, hvor eleverne skulle lære hende at bruge AI, samtidig med at de anvendte det i et politisk rollespil om Grønlands fremtid. Eleverne lavede selv rollebeskrivelser med hjælp fra AI, og læreren lagde mærke til, at de blev mere engagerede og samtidig mere kritiske. Urth peger på, at AI kan bruges til at gøre store informationsmængder mere overskuelige og til at understøtte differentiering, for eksempel for tosprogede elever. Samtidig fremhæver hun begrænsningerne, for AI kan ikke indfange de menneskelige og taktile dimensioner, som ligger i historiske kilder. Hun reflekterer derfor over, hvordan AI bedst anvendes i praksis, for eksempel ved at lade elever fremlægge og begrunde deres prompts i stedet for udelukkende at bedømme skriftlige produkter. [Louise var utryg ved kunstig intelligens - ind til hun bad sine elever om undervisningHistorie- og samfundsfagslærer Louise Urth er glad for rollespil i sin undervisning. Nu har hun fået øjnene op for, hvad kunstig intelligens kan i den forbindelse.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-2.png)FolkeskolenAndreas Brøns Riise![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/design-uden-navn-1.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/louise-havde-beroeringsangst-over-for-kunstig-intelligens-ind-til-hun-bad-sine-elever-undervise-sig/?ref=viden.ai) ### Hvad skal eleverne kunne selv – og hvad må AI hjælpe med? URL: https://viden.ai/hvad-skal-eleverne-kunne-selv-og-hvad-ma-ai-hjaelpe-med/ Last updated: 2025-08-20T05:05:23.000Z Rektor Nynne Afzelius fra HTX Køge skriver i Altinget om den udfordring, som AI-udviklingen stiller gymnasierne overfor. Hun sammenligner situationen med introduktionen af CAS-værktøjer i matematik for 20 år siden, hvor der også opstod forvirring og modstand. Hendes centrale budskab er klart: Alle fag skal nu definere deres kernefaglighed, det vil sige hvad eleverne skal kunne uden hjælp, og hvad de skal kunne med AI. Som hun citerer en kollega: "Jeg underviser ikke i AI, fordi jeg elsker AI. Jeg underviser i AI, fordi jeg elsker mine elever." Nynne Afzelius argumenterer for, at samtalen om det "umistelige" i hvert fag skal tages nu, på lærerværelserne og i faglige netværk, og ikke overlades til ministeriet. Hun peger på, at matematikfagets erfaringer med todelt eksamen kan tjene som inspiration for andre fag. [Kunstig intelligens har indtaget klasselokalet. Men hvad skal eleverne kunne på egen hånd? - AltingetAI ændrer undervisningen i alle fag. Derfor er vi nødt til at tage samtalen om, hvad eleverne skal kunne uden hjælp – og hvad de skal kunne med kunstig intelligens, skriver Nynne Afzelius.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-119.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/143178.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/kunstig-intelligens-indtog-paa-landets-skoler-skal-faa-os-til-at-spoerge-hvad-er-det-vi-ikke-maa-miste?ref=viden.ai) ### AI = rådden hjerne – Kasserollebøjning = frisk hjerne URL: https://viden.ai/ai-radden-hjerne-kasserollebojning-frisk-hjerne/ Last updated: 2025-08-19T14:01:30.000Z Gymnasielærer Anders Sigsgaard Skov leverer på Gymnasieskolens blog et skarpt opgør med den AI-begejstring, der synes at præge uddannelsessektoren. Han henviser til forskning fra MIT, der viser, at elever bliver dummere af at bruge AI til opgaveløsning: De klarer ganske vist opgaverne bedre, men lærer meget lidt, og deres generelle hjerneaktivitet falder. Ifølge Anders Sigsgaard Skov er skolens opgave ikke at løse opgaverne, men at blive klogere. Han forsvarer “kasserollebøjningen” – de grundlæggende, tilsyneladende kedelige øvelser som udenadslære og sprogbøjning – som helt afgørende for hjernens udvikling. I blogindlægget argumenterer han for, at skolen bør uddanne i fortidens viden frem for fremtidens teknologi, da vi faktisk ved noget sikkert om fortiden. Viden om sprog og kultur udvider bevidstheden og skaber et “kreativt overskudslager” af kompetencer. [AI = rådden hjerne – Kasserollebøjning = frisk hjerne![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-124.ico)Lone-boldt-aspect-ratio-348-234Anders Sigsgaard Skov![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Anders-Skov-Sigsgaard-blogger-scaled-aspect-ratio-1200-630.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/ai-raadden-hjerne-kasserolleboejning-frisk-hjerne/?ref=viden.ai) ### AI på arbejde URL: https://viden.ai/ai-pa-arbejde/ Last updated: 2026-03-14T19:35:56.000Z I bogen *AI på arbejde* skriver forfatterne om, hvordan generativ AI kan bruges som en praktisk og ansvarlig samarbejdspartner i hverdagen. Bogen viser, hvordan AI kan gøre arbejdet hurtigere og mere effektivt, men understreger samtidig, at det kræver forståelse for teknologiens begrænsninger og et ansvarligt blik på kvalitet, data og professionelle værdier. Bogen kombinerer konkrete eksempler, guider og forskning og giver læseren redskaber til at skrive bedre prompts, undgå typiske fejl og vurdere, hvornår AI egner sig bedst til aflastning, sparring eller samarbejde. Den henvender sig både til begyndere og ledere og anlægger et tydeligt dansk perspektiv på, hvad AI betyder i praksis på arbejdspladsen her og nu. [Kan købes hos Gucca.dk (reklamelink)](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=54710&bannerid=9399&htmlurl=https://www.gucca.dk/ai-paa-arbejde-bog-p725910&ref=viden.ai) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** 19-08-2025 ****ISBN13:** 9788750068006 ****Forlag**: Akademisk Forlag ### Mønstergenkendelse må ikke erstatte menneskelig dømmekraft URL: https://viden.ai/monstergenkendelse-ma-ikke-erstatte-menneskelig-dommekraft/ Last updated: 2025-08-19T08:20:34.000Z Professor Sine Nørholm Just fra ADD-projektet argumenterer for, at implementeringen af kunstig intelligens i sundhedssektoren bør opfattes som eksperimenter snarere end som standardløsninger. Selvom AI kan levere præcise diagnoser hurtigere og billigere end mennesker, mangler den evnen til at forklare resultaterne og skabe tillid. Hendes centrale pointe er, at mennesker og maskiner er gode til forskellige ting. AI er gode til mønstergenkendelse og sandsynlighedsberegninger, mens mennesker kan italesætte tavs viden og forklare, hvorfor noget er tilfældet i en specifik situation. Perspektivet er også relevant for uddannelsessektoren, hvor AI-værktøjer i stigende grad implementeres. Ligesom i sundhedsvæsenet er spørgsmålet ikke, om AI skal anvendes, men hvordan mennesker og maskiner kan samarbejde bedst muligt. [Mønstergenkendelse må ikke erstatte menneskelig dømmekraft | DigiTechDen offentlige sundhedssektor er under pres. I takt med, at befolkningen bliver ældre og ældre, er der behov for mere og bedre behandling. Her melder algoritmiske værktøjer til diagnosticering og andre former for beslutningsstøtte sig som oplagte løsninger på et ellers uoverstigeligt problem. Hvis kunstig intelligens (KI) kan levere lige så gode resultater som menneskelige eksperter og gøre det både hurtigere og billigere, hvad venter vi så på? Et oplagt svar er, at vi venter på, at præmisserne faktisk er på plads – bevis for, at KI er både pålidelig og effektiv.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-118.png)DigiTechSine Nørholm Just![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/133979.jpg)](https://pro.ing.dk/digitech/holdning/moenstergenkendelse-maa-ikke-erstatte-menneskelig-doemmekraft?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Ugens nyheder: Fra hurtige svar til kritisk tænkning URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-fra-hurtige-svar-til-kritisk-taenkning/ Last updated: 2025-08-18T04:45:55.000Z Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens, der ikke længere er fremtiden, men i høj grad er en del af nutiden i de danske klasseværelser. Det er en teknologi, der nogle steder forstyrrer og nedbryder undervisningen, men andre steder motiverer og udvikler nye undervisningsformer. AI er et tveægget sværd, som vi først nu begynder at forstå i forhold til muligheder og udfordringer. Et konkret eksempel på udfordringerne ser vi, når elever møder AI-værktøjer i undervisningen. Så får de adgang til en teknologi, der på få sekunder kan skrive mere overbevisende, end de oftest selv kan. Mange gange har eleverne svært ved at se ud over det polerede svar. Jeg oplever selv, at mange bliver forblændet af det og ofte ikke kommer længere end første spørgsmål. Noget af det skyldes nok, at det ikke kræver meget at stille et spørgsmål, men en del viden at validere, om svaret er rigtigt. Men svarene fra sprogmodellerne virker lukkede. Selvom ChatGPT i den nyeste udgave bliver ved med at komme med forslag til, hvad den kan gøre, så mangler der stadig noget, som kan få eleverne til at være kritiske i deres tænkning. Derfor har vi her på bloggen skrevet om Peter Dalsgaards begreb “Reflective Friction”, som netop handler om, hvordan vi kan designe undervisning, der bevarer elevernes evne til kritisk tænkning. Du kan læse hele artiklen her: [Refleksiv friktion: Hvordan vi kan lære elever at tænke kritisk med AIAI i undervisningen kræver mere end blot hurtige svar. I denne artikel undersøger jeg Peter Dalsgaards begreber premature coherence og reflective friction – og undersøger, hvordan de kan bruges til at bevare elevernes kritiske tænkning i undervisningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-49.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nanoben_Denmark_in_spring_colours._Conceptual_image_illustrat_dd1d02ca-95c7-4cb0-834c-fa80b10d37ca_1.webp)](https://viden.ai/refleksiv-friktion-hvordan-vi-kan-laere-elever-at-taenke-kritisk-med-ai/) ## Tre ting at tage med fra denne uge - **Refleksiv friktion:** Design opgaver, hvor eleverne sammenligner flere AI-svar eller dokumenterer deres tankeproces. - **Menneskelige styrker:** Fokuser på kreativitet, empati og samarbejde – det, AI ikke kan. - **Demokratisk opmærksomhed:** Vær bevidst om, hvem der kontrollerer værktøjerne i klasseværelset. Herunder kan du dykke ned i alle nyheder og artikler. 💡 Vi samler løbende nyheder om AI i undervisningen på [viden.ai/nyheder](https://viden.ai/nyheder), hvis du vil følge med mellem nyhedsbrevene. --- ## AI som begyndelsen på en renæssance - ikke verdens ende I *Jyllands-Posten* udfordrer Rasmus Vind den fremherskende pessimisme omkring kunstig intelligens’ indvirkning på samfundet. I stedet for at se kunstig intelligens som en trussel mod kreativitet og arbejde, argumenterer han for, at teknologien kan befri os for trivielle rutineopgaver og skabe plads til det, der virkelig kræver menneskelig dømmekraft. Rasmus Vind ser en fremtid, hvor vi bruger mindre tid på meningsløse opgaver og i stedet kan fokusere på kreativitet, relationer og ægte værdiskabelse. Han peger på, at vores børn måske ikke vil spørge: “Hvorfor gjorde I ikke noget?”, men snarere: “Hvorfor gad I arbejde så meget?” Det er en interessant vinkel på, hvordan vi kan omfavne den teknologiske udvikling uden at miste det, der gør os menneskelige. [Vores børn vil ikke spørge: »Hvorfor gjorde I ikke noget?« – men »hvorfor gad I arbejde så meget?«Man kan se AI som verdens ende. Men også som begyndelsen på et samfund, hvor vi sættes fri fra endeløse trivialiteter og bruger tiden på det svære, nyskabende og værdifulde. Valget er ikke naiv begejstring eller total nedlukning.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-116.png)Jyllands-PostenRasmus Vind![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/relx-results)](https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE18427115/vores-boern-vil-ikke-spoerge-hvorfor-gjorde-i-ikke-noget-men-hvorfor-gad-i-arbejde-saa-meget/?ref=viden.ai) --- ## Risikerer vi et AI-samfund kun for de få? Mens investeringerne i AI-teknologi stiger markant, halter kompetenceudviklingen alvorligt bagefter. Ifølge World Economic Forum skal hver anden medarbejder globalt opkvalificeres eller omskoles inden 2030, men de fleste af dagens uddannelser inddrager slet ikke AI. Josefin Rosén fra SAS Institute advarer om, at kompetencekløften ikke kun er en barriere for innovation, men også et demokratisk problem. Danmark ligger relativt godt med 15 procent af virksomhederne, der bruger AI (mod EU’s 8 %), men halter bagefter på talentmasse og patenter i forhold til Finland og Sverige. [Annoncørbetalt indhold: AI og kompetencekløften: Hvordan udfylder vi hullerne? - AltingetAI-udviklingen accelererer. Men mens investeringerne i ny teknologi skyder i vejret, halter kompetenceudviklingen bagefter. “Vi er nødt til at bygge bro – ellers risikerer vi at skabe et AI-samfund kun for de få,” siger Josefin Rosén, ekspert i ansvarlig AI-brug hos SAS Institute.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-117.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/143013.jpg)](https://www.altinget.dk/etik/sponsoreret/ai-og-kompetencekloeften-hvordan-udfylder-vi-hullerne?ref=viden.ai) --- ## Uddanner vi mennesker eller robotter? Peter Skat-Rørdam fra Kata Fonden advarer mod at uddanne børn til at blive “andenrangs robotter” i en fremtid domineret af AI. Han understreger, at skolen bør styrke menneskelige kompetencer som kreativitet, kritisk tænkning, empati og samarbejde gennem tværfaglig og projektbaseret undervisning. Erfaringer fra ni LEAPS-skoler viser, at denne tilgang både løfter fagligheden og styrker de evner, maskiner ikke kan overtage – noget, der kræver mod, lederskab og investering i at gentænke skolen. Læs hele kronikken i Dagbladet Børsen. [“Uddanner vi førsteklassesmennesker – eller andenklassesrobotter?”“Uddanner vi førsteklassesmennesker – eller andenklassesrobotter?”I disse dage træder endnu en generation af børn ind i det danske skolesystem. De vil – hvis alt går som planlagt – forlade det igen og![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-120.ico)Dagbladet BørsenPeter Skat-Rørdam, ph.d. og adm. direktør, Kata Fonden![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/918d9e6ef113eccdc5eda96aed1fee18c890e51762a932c6350e21495d9582ee.jpg)](https://borsen.dk/nyheder/opinion/uddanner-vi-forsteklassesmennesker-eller-andenklassesrobotter?ref=viden.ai) --- ## Ekspertpanel: Sådan bruger du ChatGPT smart i hverdagen I en længere Q&A-session på DR besvarer tre danske AI-eksperter læsernes spørgsmål om, hvordan ChatGPT bedst kan bruges i dagligdagen – fra at skrive jobansøgninger og forstå matematik til at navigere i familiekonflikter og løse kreative opgaver. Panelet, bestående af Anders Bæk (AI Revolutionen), psykolog Stine Helding Rand og forsker Sine Zambach, giver konkrete råd om at bruge AI som sparringspartner frem for erstatning, om at bevare sin kritiske sans og om at undgå typiske faldgruber. Særligt værdifulde er deres tips til forældre om at lære teenagere en ansvarlig brug af AI, samt diskussionen om teknologiens fremtidige rolle på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. [LÆS SVARENE: Hvordan er ChatGPT smart at bruge og til hvilke opgaver? | Nyheder | DRHvordan indretter jeg børneværelset? Hvilke pointer er de vigtigste at folde ud i konfirmationstalen til min nevø? Og hvordan forbereder jeg mig bedst til lægesamtalen inden den store knæoperation? Brugen af kunstig intelligens er blevet en fast del af hverdagen for mange danskere, som spørger de såkaldte ChatGPT’er til råds om alt fra sygdom til gør-det-selv-opgaver. Det vurderer flere eksperter på området. Hvordan kan jeg bruge ChatGPT som kreativ sparringspartner uden at gøre mig afhængig af den? Hvad gør brugen af ChatGPT ved vores hjerner? Og kan ChatGPT risikere at ensrette den måde, vi tænker kreativt på? Det svarede et panel af eksperter på fredag middag. Panelet var Anders Bæk, civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling og manden bag podcasten ‘AI Revolutionen’, Stine Helding Rand, der er psykolog med speciale i identitetsdannelse og fagkonsulent på Center for Digital Pædagogik samt Sine Zambach, adjunkt på Copenhagen Business School hvor hun forsker i AI og data science særligt inden for uddannelse. Læs svarene nedenfor.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-121.ico)DR![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/imagescaler)](https://www.dr.dk/engagement/taet-paa/stil-spoergsmaal-hvordan-kan-chatgpt-styrke--ikke-erstatte--din-kreativitet?ref=viden.ai) --- ## Idrætslærer bruger AI som sparringspartner i undervisningen Jacob Witt-Larsen fra Byskolen i Nakskov demonstrerer, hvordan refleksiv friktion kan se ud i praksis. Han har skabt en AI-sparringspartner, der hjælper ham med at planlægge idrætstimer, men det interessante er, hvordan han undgår den “for tidlige sammenhæng”, som Peter Dalsgaard advarer imod. I stedet for blot at acceptere AI’s første forslag til cirkeltræningsprogrammer bruger han chatbotten Le Chat som udgangspunkt for kritisk refleksion. Hvilke øvelser passer til elevernes niveau? Hvordan kan de tilpasses? Og vigtigst af alt: Han planlægger at lære eleverne den samme kritiske tilgang. Som han selv påpeger, er idrætsfaget ideelt til at træne kritisk tænkning med AI, fordi “man kan ikke få en AI til at lave armstrækninger for én.” Den fysiske dimension tvinger eleverne til aktivt at forholde sig til AI’s forslag. De kan ikke blot copy-paste en løsning, men må vurdere, tilpasse og faktisk udføre øvelserne. Det er refleksiv friktion i sin mest rene form. Jacob Witt-Larsen planlægger at inddrage AI direkte i undervisningen, hvor eleverne selv skal udvikle og kritisk vurdere øvelser med støtte fra chatbotten. Det bliver spændende at følge, hvordan denne hands-on tilgang til AI kan inspirere andre fag. [Idrætslærer: Derfor er det oplagt at bruge kunstig intelligens i idrætJacob Witt-Larsen planlægger sine idrætstimer med sparring fra en chatbot. Han har planer om, at kunstig intelligens også skal inddrages i selve undervisningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-1.png)FolkeskolenAndreas Brøns Riise![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/design-uden-navn.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/idraetslaerer-derfor-er-det-oplagt-at-bruge-kunstig-intelligens-i-idraet/?ref=viden.ai) --- ## Dygtige elever nedtoner deres faglighed for at undgå AI-mistanke Andreas Thorsager, politisk næstformand i Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, beskriver en voksende tendens, hvor elever på gymnasier og erhvervsuddannelser bevidst skriver dårligere for ikke at blive mistænkt for at bruge AI. Mistanken opstår, når en opgave fremstår for professionelt udført uden konkrete beviser, hvilket får nogle til at lade stavefejl stå, undgå faglige vendinger og generelt skrue ned for den sproglige kvalitet. Læs hele debatindlægget her: [Handelsskoleelever: Dygtige elever bliver anklaget for at bruge AI. Det får unge til at lade stavefejlene stå - AltingetUnge på landets ungdomsuddannelser risikerer i dag at blive mistænkt for at snyde, hvis de skriver for godt. Det skaber en absurd situation, hvor faglighed bliver en belastning frem for en styrke, skriver Andreas Thorsager.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-115.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/122760.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/handelsskoleelever-naar-vores-dygtighed-mistaenkeliggoeres-mister-vi-lysten-til-at-goere-os-umage?ref=viden.ai) --- ## Når tech-giganter styrer undervisningen Mens vi i Danmark diskuterer AI’s pædagogiske potentiale, rejser en ny artikel fra *Truthout* nogle ubehagelige spørgsmål, som også er relevante for os. I Danmark har vi en tradition for decentraliseret undervisning og lærerautonomi, men med den stigende brug af internationale AI-platforme fra Google, Microsoft og OpenAI i danske klasseværelser er vi måske ikke immune over for disse risici. Når de samme tech-giganter leverer værktøjerne til både amerikanske og danske skoler, bliver spørgsmålet, hvordan vi sikrer, at vores uddannelsesdemokrati ikke undergraves. Forfatteren Nicholas Rabb argumenterer for, at mens AI-værktøjer markedsføres som demokratiserende løsninger i klasseværelset, rummer de samtidig en langt mere bekymrende mulighed. De kan blive en perfekt infrastruktur til centraliseret kontrol med, hvad og hvordan eleverne lærer. I modsætning til traditionel uddannelse, hvor tusindvis af lærere har autonomi og kan modstå problematisk uddannelsespolitik, samler AI-baseret undervisning magten hos få virksomheder. Hans budskab er klart: Vi har lige nu en mulighed for at forme, hvordan AI integreres i uddannelsessystemet, før det bliver for sent at vende tilbage. Læs hele artiklen her: [Educational AI Risks Becoming an Authoritarian Vehicle for Thought ControlThese systems are a dictator’s dream: the perfect infrastructure for the imposition of totalitarianism.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-114.png)TruthoutNegin Owliaei![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GettyImages-2219686550.jpg)](https://truthout.org/articles/educational-ai-risks-becoming-an-authoritarian-vehicle-for-thought-control/?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [Claude AI får læringstilstandAnthropic har lanceret nye læringstilstande i Claude AI, som fremmer forståelse gennem spørgsmål og samarbejde – et alternativ til hurtige AI-svar.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-50.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nuneybits_Vector_art_of_laptop_growing_tree_in_burnt_orange_b898ab83-b7a3-4d13-bf2e-14f87cde78f2-2.webp)](https://viden.ai/claude-ai-far-laeringstilstand/) [AI still isn’t making a serious impact on university education – here’s whyStudents use AI for everyday tasks, but its adoption in universities has barely started.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-6.png)The ConversationSonia Martín Gómez![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20250708-56-yjnbi8.jpg)](https://theconversation.com/ai-still-isnt-making-a-serious-impact-on-university-education-heres-why-263057?ref=viden.ai) [School-based online surveillance companies watch children 24/7, study findsAn assessment of online surveillance services used in middle and high schools found that companies who offer these services continue to follow students’ digital behavior once they leave the c…![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-Android-App-FOX5-512X512-v3-1-1.png)FOX 5 San Diego & KUSI NewsRhea Caoile![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/669d2702b4d660.96878267.jpeg)](https://fox5sandiego.com/news/tech/student-online-surveillance-study/?ref=viden.ai) [The AI Takeover of Education Is Just Getting StartedWas your kid’s report card written by a chatbot?![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-aafde20dd981a38fcd549b29b2b3b785-5.png)The AtlanticLila Shroff![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/original-2.jpg)](https://www.theatlantic.com/technology/archive/2025/08/ai-takeover-education-chatgpt/683840/?ref=viden.ai) ### Claude AI får læringstilstand URL: https://viden.ai/claude-ai-far-laeringstilstand/ Last updated: 2025-08-17T07:50:52.000Z Anthropic har netop lanceret en læringstilstand i Claude, som bevidst gør det sværere for elever at få hurtige svar. I stedet for færdige løsninger stiller AI’en nu spørgsmål tilbage og tvinger eleverne til selv at tænke. Også for programmører kommer der nye funktioner. Claude Code kan nu forklare sine valg undervejs – eller helt stoppe midt i koden og bede brugeren selv fylde hullerne ud. Tanken er at undgå, at unge udviklere ender med kode, som de ikke forstår. Det interessante er, at både OpenAI og Google næsten samtidigt har lanceret lignende funktioner. Kampen om uddannelsesmarkedet er tydeligvis allerede i fuld gang. Men her kommer den store udfordring: Funktionerne virker kun, hvis eleverne faktisk bruger dem. Og når presset stiger, og opgaven skal afleveres – hvor mange vil så vælge den langsomme læringstilstand frem for det hurtige svar? Det bliver den virkelige test på, om vi kan bevare læringen i en AI-drevet undervisningsverden. [Anthropic takes on OpenAI and Google with new Claude AI features designed for students and developersAnthropic launches learning modes for Claude AI that guide users through step-by-step reasoning instead of providing direct answers, intensifying competition with OpenAI and Google in the booming AI education market.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-123.ico)VentureBeatMichael Nuñez![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nuneybits_Vector_art_of_laptop_growing_tree_in_burnt_orange_b898ab83-b7a3-4d13-bf2e-14f87cde78f2-1.webp)](https://venturebeat.com/ai/anthropic-takes-on-openai-and-google-with-new-claude-ai-features-designed-for-students-and-developers/?ref=viden.ai) ### Risikerer vi et AI-samfund kun for de få? URL: https://viden.ai/risikerer-vi-et-ai-samfund-kun-for-de-fa/ Last updated: 2025-08-17T06:31:19.000Z Mens investeringerne i AI-teknologi stiger markant, halter kompetenceudviklingen alvorligt bagefter. Ifølge World Economic Forum skal hver anden medarbejder globalt opkvalificeres eller omskoles inden 2030, men de fleste af dagens uddannelser inddrager slet ikke AI. Josefin Rosén fra SAS Institute advarer om, at kompetencekløften ikke kun er en barriere for innovation, men også et demokratisk problem. Danmark ligger relativt godt med 15 procent af virksomhederne, der bruger AI (mod EU’s 8 %), men halter bagefter på talentmasse og patenter i forhold til Finland og Sverige. [Annoncørbetalt indhold: AI og kompetencekløften: Hvordan udfylder vi hullerne? - AltingetAI-udviklingen accelererer. Men mens investeringerne i ny teknologi skyder i vejret, halter kompetenceudviklingen bagefter. “Vi er nødt til at bygge bro – ellers risikerer vi at skabe et AI-samfund kun for de få,” siger Josefin Rosén, ekspert i ansvarlig AI-brug hos SAS Institute.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-117.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/143013.jpg)](https://www.altinget.dk/etik/sponsoreret/ai-og-kompetencekloeften-hvordan-udfylder-vi-hullerne?ref=viden.ai) ### Ekspertpanel: Sådan bruger du ChatGPT smart i hverdagen URL: https://viden.ai/ekspertpanel-sadan-bruger-du-chatgpt-smart-i-hverdagen/ Last updated: 2025-08-17T06:31:38.000Z I en længere Q&A-session på DR besvarer tre danske AI-eksperter læsernes spørgsmål om, hvordan ChatGPT bedst kan bruges i dagligdagen – fra at skrive jobansøgninger og forstå matematik til at navigere i familiekonflikter og løse kreative opgaver. Panelet, bestående af Anders Bæk (AI Revolutionen), psykolog Stine Helding Rand og forsker Sine Zambach, giver konkrete råd om at bruge AI som sparringspartner frem for erstatning, om at bevare sin kritiske sans og om at undgå typiske faldgruber. Særligt værdifulde er deres tips til forældre om at lære teenagere en ansvarlig brug af AI, samt diskussionen om teknologiens fremtidige rolle på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. [LÆS SVARENE: Hvordan er ChatGPT smart at bruge og til hvilke opgaver? | Nyheder | DRHvordan indretter jeg børneværelset? Hvilke pointer er de vigtigste at folde ud i konfirmationstalen til min nevø? Og hvordan forbereder jeg mig bedst til lægesamtalen inden den store knæoperation? Brugen af kunstig intelligens er blevet en fast del af hverdagen for mange danskere, som spørger de såkaldte ChatGPT’er til råds om alt fra sygdom til gør-det-selv-opgaver. Det vurderer flere eksperter på området. Hvordan kan jeg bruge ChatGPT som kreativ sparringspartner uden at gøre mig afhængig af den? Hvad gør brugen af ChatGPT ved vores hjerner? Og kan ChatGPT risikere at ensrette den måde, vi tænker kreativt på? Det svarede et panel af eksperter på fredag middag. Panelet var Anders Bæk, civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling og manden bag podcasten ‘AI Revolutionen’, Stine Helding Rand, der er psykolog med speciale i identitetsdannelse og fagkonsulent på Center for Digital Pædagogik samt Sine Zambach, adjunkt på Copenhagen Business School hvor hun forsker i AI og data science særligt inden for uddannelse. Læs svarene nedenfor.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-121.ico)DR![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/imagescaler)](https://www.dr.dk/engagement/taet-paa/stil-spoergsmaal-hvordan-kan-chatgpt-styrke--ikke-erstatte--din-kreativitet?ref=viden.ai) ### AI som begyndelsen på en renæssance - ikke verdens ende URL: https://viden.ai/ai-som-begyndelsen-pa-en-renaessance-ikke-verdens-ende/ Last updated: 2025-08-17T06:31:51.000Z I *Jyllands-Posten* udfordrer Rasmus Vind den fremherskende pessimisme omkring kunstig intelligens’ indvirkning på samfundet. I stedet for at se kunstig intelligens som en trussel mod kreativitet og arbejde, argumenterer han for, at teknologien kan befri os for trivielle rutineopgaver og skabe plads til det, der virkelig kræver menneskelig dømmekraft. Rasmus Vind ser en fremtid, hvor vi bruger mindre tid på meningsløse opgaver og i stedet kan fokusere på kreativitet, relationer og ægte værdiskabelse. Han peger på, at vores børn måske ikke vil spørge: “Hvorfor gjorde I ikke noget?”, men snarere: “Hvorfor gad I arbejde så meget?” Det er en interessant vinkel på, hvordan vi kan omfavne den teknologiske udvikling uden at miste det, der gør os menneskelige. [Vores børn vil ikke spørge: »Hvorfor gjorde I ikke noget?« – men »hvorfor gad I arbejde så meget?«Man kan se AI som verdens ende. Men også som begyndelsen på et samfund, hvor vi sættes fri fra endeløse trivialiteter og bruger tiden på det svære, nyskabende og værdifulde. Valget er ikke naiv begejstring eller total nedlukning.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-116.png)Jyllands-PostenRasmus Vind![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/relx-results)](https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE18427115/vores-boern-vil-ikke-spoerge-hvorfor-gjorde-i-ikke-noget-men-hvorfor-gad-i-arbejde-saa-meget/?ref=viden.ai) ### Idrætslærer bruger AI som sparringspartner i undervisningen URL: https://viden.ai/idraetslaerer-bruger-ai-som-sparringspartner-i-undervisningen/ Last updated: 2025-08-17T06:37:23.000Z Jacob Witt-Larsen fra Byskolen i Nakskov forklarede til *Folkeskolen*, hvordan han har skabt en AI-sparringspartner, der hjælper ham med at planlægge idrætstimer. Han bruger chatbotten *Le Chat* til at udvikle cirkeltræningsprogrammer og få inspiration til nye øvelser, der er tilpasset elevernes forudsætninger. Det interessante ved hans tilgang er, at han ser idrætsfaget som ideelt til at lære eleverne at bruge AI på en ansvarlig måde. Som han siger: “Man kan ikke få en AI til at lave armstrækninger for en” – den fysiske dimension eliminerer risikoen for snyd og skaber et naturligt læringsrum. Jacob Witt-Larsen planlægger at inddrage AI direkte i undervisningen, hvor eleverne selv skal udvikle øvelser med hjælp fra chatbotten. [Idrætslærer: Derfor er det oplagt at bruge kunstig intelligens i idrætJacob Witt-Larsen planlægger sine idrætstimer med sparring fra en chatbot. Han har planer om, at kunstig intelligens også skal inddrages i selve undervisningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-1.png)FolkeskolenAndreas Brøns Riise![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/design-uden-navn.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/idraetslaerer-derfor-er-det-oplagt-at-bruge-kunstig-intelligens-i-idraet/?ref=viden.ai) ### Refleksiv friktion: Hvordan vi kan lære elever at tænke kritisk med AI URL: https://viden.ai/refleksiv-friktion-hvordan-vi-kan-laere-elever-at-taenke-kritisk-med-ai/ Last updated: 2025-08-15T05:35:19.000Z *Denne artikel er baseret på en ny forskningsartikel af Peter Dalsgaard, professor og leder af Centre for Digital Creativity ved Aarhus Universitet. Artiklen kan læses her:* [*Reflective Friction in Generative AI: Designing for Slow Thinking in Fast Systems*](https://www.dropbox.com/scl/fi/nerr6lafkv04l9eoik0w0/Dalsgaard-2025-Reflective-Friction.pdf?rlkey=u94ynd0zd3gbzotuj654tfdfy&dl=0&ref=viden.ai)*. Jeg beskriver kort tankerne bag Peter Dalsgaards artikel og omsætter dem til konkrete måder, man kan arbejde med AI i undervisningen. De danske oversættelser af begreberne er mine egne.* Lige nu ser vi, at lærere og elever eksperimenterer med samt bruger værktøjer som Claude, ChatGPT og Copilot i undervisningen. Disse værktøjer er ved at blive standardredskaber til arbejdet med generativ kunstig intelligens. Sprogmodellerne er gode til at levere hurtige og velformulerede svar, og den nyeste model, GPT-5 fra OpenAI, gør det endda endnu hurtigere. Svarene fremstår så polerede og overbevisende, at de ofte tages for gode varer – selv når vi ved, at modellerne kan hallucinerer. Elevernes kritiske sans risikerer at svækkes. Peter Dalsgaard kalder dette “for tidlig sammenhæng” (premature coherence). AI leverer resultater, der virker færdige og korrekte, før eleverne overhovedet har udforsket spørgsmålet eller gennemgået en læringsproces. Den hurtige, flydende interaktion fjerner de naturlige pauser, hvor vi normalt overvejer, sammenligner og justerer vores tanker. 💡 ****For tidlig sammenhæng** (**premature coherence*) Når AI leverer et svar, der fremstår færdigt og overbevisende, før brugeren har undersøgt spørgsmålet eller lært af processen, kan begrebet på dansk også oversættes til **for tidlig sammenhængskraft* eller **forhastet helhed.* For at modvirke dette foreslår han at indbygge refleksiv friktion i undervisningen – små, bevidste stop eller spørgsmål, der giver brugeren anledning til at overveje svaret, før det accepteres. ## Hvad er refleksiv friktion i undervisning? I undervisningen er refleksiv friktion en metode til at sikre, at AI ikke overtager hele tænkearbejdet for eleverne. Peter Dalsgaard understreger i artiklen, at det ikke handler om at forbyde teknologien eller gøre den besværlig at bruge, men om at skabe rum for fordybelse og kritisk tænkning undervejs. Peter Dalsgaard har identificeret otte konkrete måder at arbejde med refleksiv friktion på, som jeg herunder har omsat til praksis i en undervisningskontekst. ![](https://viden.ai/content/images/2025/08/Sk--rmbillede-2025-08-12-kl.-22.23.25-1.png) Inspireret af Peter Dalsgaards artikel Ved at indbygge disse strategier i selve opgaverne tvinges eleverne automatisk til at reflektere over, hvordan de bruger AI. Grundlæggende handler det ikke kun om bedre og nye AI-værktøjer, men om at bevare elevernes evne til kritisk tænkning. Ved at designe undervisning, der giver mulighed for refleksion over, hvordan eleverne bruger generativ kunstig intelligens i stedet for blot at levere hurtige svar, hjælper vi eleverne med at udvikle bedre dømmekraft – ikke blot hurtigere output. Målet er at skifte fokus fra at få hurtigere svar til at kunne stille bedre spørgsmål. Peter Dalsgaard beskriver det som at gå fra at optimere AI’s output til at optimere elevernes egen læring og tænkning. ## Konkrete undervisningsidéer **Som lærer kan du:** - Designe opgaver, hvor eleverne skal sammenligne flere AI-svar - Bede eleverne dokumentere deres udvikling af prompts - Kræve, at eleverne finder usikkerheder i AI-svar - Lære eleverne at stille bedre spørgsmål til AI - Lade eleverne forklare, hvorfor de valgte et bestemt AI-svar **For elever betyder det:** - At de lærer at være kritiske forbrugere af AI-genereret indhold - At de udvikler bedre promptfærdigheder gennem refleksion - At de forstår AI’s begrænsninger og styrker - At de bevarer deres egen stemme og kritiske tænkning AI behøver ikke erstatte læring – den skal understøtte bedre læring. Refleksiv friktion giver os konkrete værktøjer til at gøre netop dette i klasseværelset. ## Nye typer sprogmodeller til undervisningen Peter Dalsgaards artikel afslører et grundlæggende problem med de AI-værktøjer, som vi bruger i undervisningen. De er ikke designet til læring og udgives af tech-giganter, der har mere fokus på at levere et brugbart svar. SkoleGPT og andre læringsværktøjer kunne med fordel indarbejde principperne om refleksiv friktion. Her hænger Dalsgaards pointer godt sammen med noget, [Claus Scheuer-Larsen](https://viden.ai/author/claus/) tidligere har skrevet om, nemlig faren ved, at elever begynder at se AI’s output som “det rigtige svar”. Når det sker, mister de både fornemmelsen af, at viden kan være kompleks, og forståelsen af, at det at lære handler om at udforske og diskutere og ikke blot finde facit. [Fælles viden og videnskabsteori: udfordringer i en tid med generativ kunstig intelligensI takt med at generativ kunstig intelligens, baseret på store sprogmodeller, som f.eks. ChatGPT, Gemini, Claude eller Copilot bliver en stadig mere integreret del af vores hverdag på uddannelsesinstitutionerne, udfordres vores traditionelle forståelse af viden og særligt begrebet “fælles viden”.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-44.png)Viden.AIClaus Scheuer-Larsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nanoben_Centerpiece_Danish_student_in_school._Asking_What_is_kn_98abb360-2b19-461d-9510-a76c42cec0d5-1.webp)](https://viden.ai/faelles-viden-og-videnskabsteori-udfordringer-i-en-tid-med-generativ-kunstig-intelligens/) AI skal ikke fungere som facitliste, men som udgangspunkt for undersøgelser og diskussioner. Refleksiv friktion kan derfor hjælpe eleverne med at se AI-svar som udgangspunkt for læring – noget, der skal undersøges, udfordres og videreudvikles, ikke blot kopieres direkte ind i afleveringen. ### Dygtige elever nedtoner deres faglighed for at undgå AI-mistanke URL: https://viden.ai/dygtige-elever-nedtoner-deres-faglighed-for-at-undga-ai-mistanke/ Last updated: 2025-08-17T06:33:59.000Z Andreas Thorsager, politisk næstformand i Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, beskriver en voksende tendens, hvor elever på gymnasier og erhvervsuddannelser bevidst skriver dårligere for ikke at blive mistænkt for at bruge AI. Mistanken opstår, når en opgave fremstår for professionelt udført uden konkrete beviser, hvilket får nogle til at lade stavefejl stå, undgå faglige vendinger og generelt skrue ned for den sproglige kvalitet. Læs hele debatindlægget her: [Handelsskoleelever: Dygtige elever bliver anklaget for at bruge AI. Det får unge til at lade stavefejlene stå - AltingetUnge på landets ungdomsuddannelser risikerer i dag at blive mistænkt for at snyde, hvis de skriver for godt. Det skaber en absurd situation, hvor faglighed bliver en belastning frem for en styrke, skriver Andreas Thorsager.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-115.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/122760.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/handelsskoleelever-naar-vores-dygtighed-mistaenkeliggoeres-mister-vi-lysten-til-at-goere-os-umage?ref=viden.ai) ### Advarsel mod AI som redskab til tankekontrol i uddannelsessystemet URL: https://viden.ai/advarsel-mod-ai-som-redskab-til-tankekontrol-i-uddannelsessystemet/ Last updated: 2025-08-17T07:36:08.000Z Mens vi i Danmark diskuterer AI’s pædagogiske potentiale, rejser en ny artikel fra *Truthout* nogle ubehagelige spørgsmål, som også er relevante for os. I Danmark har vi en tradition for decentraliseret undervisning og lærerautonomi, men med den stigende brug af internationale AI-platforme fra Google, Microsoft og OpenAI i danske klasseværelser er vi måske ikke immune over for disse risici. Når de samme tech-giganter leverer værktøjerne til både amerikanske og danske skoler, bliver spørgsmålet, hvordan vi sikrer, at vores uddannelsesdemokrati ikke undergraves. Forfatteren Nicholas Rabb argumenterer for, at mens AI-værktøjer markedsføres som demokratiserende løsninger i klasseværelset, rummer de samtidig en langt mere bekymrende mulighed. De kan blive en perfekt infrastruktur til centraliseret kontrol med, hvad og hvordan eleverne lærer. I modsætning til traditionel uddannelse, hvor tusindvis af lærere har autonomi og kan modstå problematisk uddannelsespolitik, samler AI-baseret undervisning magten på hænderne af få virksomheder. Hans budskab er klart: Vi har lige nu en mulighed for at forme, hvordan AI integreres i uddannelsessystemet, før det bliver for sent at vende tilbage. Læs hele artiklen her: [Educational AI Risks Becoming an Authoritarian Vehicle for Thought ControlThese systems are a dictator’s dream: the perfect infrastructure for the imposition of totalitarianism.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-114.png)TruthoutNegin Owliaei![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GettyImages-2219686550.jpg)](https://truthout.org/articles/educational-ai-risks-becoming-an-authoritarian-vehicle-for-thought-control/?ref=viden.ai) ### Skolen skal ruste elever til menneskelige styrker – ikke til at konkurrere med maskiner URL: https://viden.ai/skolen-skal-ruste-elever-til-menneskelige-styrker-ikke-til-at-konkurrere-med-maskiner/ Last updated: 2025-08-17T06:34:17.000Z Peter Skat-Rørdam fra Kata Fonden advarer mod at uddanne børn til at blive “andenrangs robotter” i en fremtid domineret af AI. Han understreger, at skolen bør styrke menneskelige kompetencer som kreativitet, kritisk tænkning, empati og samarbejde gennem tværfaglig og projektbaseret undervisning. Erfaringer fra ni LEAPS-skoler viser, at denne tilgang både løfter fagligheden og styrker de evner, maskiner ikke kan overtage – noget, der kræver mod, lederskab og investering i at gentænke skolen. Læs hele kronikken i Dagbladet Børsen. [“Uddanner vi førsteklassesmennesker – eller andenklassesrobotter?”“Uddanner vi førsteklassesmennesker – eller andenklassesrobotter?”I disse dage træder endnu en generation af børn ind i det danske skolesystem. De vil – hvis alt går som planlagt – forlade det igen og![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-120.ico)Dagbladet BørsenPeter Skat-Rørdam, ph.d. og adm. direktør, Kata Fonden![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/918d9e6ef113eccdc5eda96aed1fee18c890e51762a932c6350e21495d9582ee.jpg)](https://borsen.dk/nyheder/opinion/uddanner-vi-forsteklassesmennesker-eller-andenklassesrobotter?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Nyt skoleår, ny måde at dele AI-nyheder på URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-nyt-skolear-ny-made-at-dele-ai-nyheder-pa/ Last updated: 2025-08-11T04:55:24.000Z Hermed skoleårets første nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen. I sommerferien har vi justeret, hvordan vi håndterer nyhederne på siden. Vi læser meget, men når det hele ligger gemt i nyhedsbreve, kan det hurtigt blive uoverskueligt. Derfor har vi oprettet en ny underside, hvor vi løbende samler nyheder om AI: [Viden.AISeneste nyheder og opdateringer![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-42.png)Viden.AILinkedIn![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/videnAI-6.webp)](https://viden.ai/nyheder) https://viden.ai/nyheder Vi bruger nu primært nyhedsbrevet til at henvise til disse nyheder og give et samlet overblik hver mandag. Det betyder, at du både kan følge med løbende og modtage en ugentlig opsummering. Samtidig planlægger vi også at udvide siden med flere funktioner, blandt andet en bogsektion med anbefalede titler om kunstig intelligens og undervisning. Som noget nyt har vi også en sektion med tre fokuspunkter, man kan tage med sig fra ugens nyhedsbrev: 1. **Overvej dine vurderingsformer** Gymnasiernes udfordringer med skriftlige opgaver viser, at vi måske bør gentænke måden, vi evaluerer elevernes læring på. Større opgaver kan derfor med fordel opdeles i mindre, synlige processer, mens den mest væsentlige skrivning kan foregå i klasselokalet, hvor du kan følge elevernes tankeprocesser. 2. **Lær eleverne forskellen mellem overfladisk og dyb forståelse** Svend Brinkmanns pointe om AI-kunst gælder også skriftlige arbejder. Stil spørgsmål som: “Hvad tænkte du, da du læste dette?” eller “Kan du forklare din tankegang bag denne formulering?” På den måde hjælper man eleverne med at forstå, hvornår de bruger AI som værktøj fremfor som erstatning for egen tænkning. 3. **Brug AI som sparringspartner, ikke som genvej** Forskningen peger på, at det handler om, hvordan vi bruger AI. Dette kan gøres ved at skabe opgaver, hvor eleverne evaluerer og forbedrer AI-output i stedet for blot at overtage det. Herunder kan du dykke ned i alle nyhederne og artiklerne. --- ## Gymnasier kæmper med AI og manglende retningslinjer På flere gymnasier, herunder Roskilde Gymnasium og Roskilde Katedralskole, oplever lærere og rektorer store udfordringer med, hvordan elever anvender AI i deres skriftlige opgaver. Teknologien gør det næsten umuligt at vurdere elevernes egne faglige evner, da AI kan levere næsten fejlfri besvarelser. Det har skabt en voksende mistillid mellem lærere og elever, fordi lærerne ofte ikke kan gennemskue, hvem der faktisk har skrevet opgaverne. Rektor Henrik Nevers og gymnasielærer Jonas Paludan har derfor opfordret Børne- og Undervisningsministeriet til at afskaffe de skriftlige årskarakterer, der i dag fremgår af elevernes eksamensbeviser. Undervisningsminister Mattias Tesfaye har dog afvist forslaget. Udfordringen er, at AI både anvendes til at generere hele opgaver og til sproglig forbedring – men uden mulighed for at opdage og sanktionere brugen bliver vurderingsgrundlaget usikkert og ujævnt. Læs mere hos *Sjællandske Nyheder*. [Mistillid vokser mellem lærere og elever - men ministeriet har sovet i timenTeknologien har ændret virkeligheden på gymnasierne 📖🤖 Det har lokale rektorer opdaget, men hvad med ministeriet?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-22.png)Sjællandske NyhederSimon Rasmussen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/104971293-1.jpg)](https://www.sn.dk/art6339838/roskilde-kommune/nyhed/mistillid-vokser-mellem-laerere-og-elever-men-ministeriet-har-sovet-i-timen/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Når AI skaber kunst, mister vi forbindelsen til verden I en tankevækkende kronik i Altinget argumenterer psykolog og filosof Svend Brinkmann for, at AI-genereret kunst og indhold truer vores dybe forbindelse til verden. Med udgangspunkt i det mystiske band [The Velvet Sundown](https://www.youtube.com/watch?v=eQJ9IWoclhk&ref=viden.ai), hvis musik muligvis er 100 % AI-genereret, rejser han fundamentale spørgsmål om kunstens væsen og betydning. Gennem filosofiske tankeeksperimenter illustrerer Brinkmann, hvorfor kontekst og oprindelse betyder alt: Ligesom en myres tilfældige streg i sandet ikke kan være et portræt af Churchill, kan AI’s output ikke være ægte kunst, selvom det lyder perfekt. Kunst kræver menneskelig intention, erfaring og følelser. Det skal komme ”fra et sted, en person, et hjerte”. For undervisningssektoren er budskabet særligt relevant: I en tid, hvor AI kan producere tilsyneladende perfekte essays, musikstykker og billeder, bliver det afgørende at lære eleverne forskellen mellem overflade og dybde, og hvorfor autentisk menneskelig skaben stadig har uerstattelig værdi. Svend Brinkmanns pointe er klar: Vi må værne om de dybe, autentiske forbindelser til verden, før vi drukner i en overflade af algoritmisk indhold. [Svend Brinkmann: I en verden invaderet af kunstig intelligens betyder virkelige mennesker stadig noget - AltingetJo mere vi fodrer os selv med AI-genererede billeder, sange og tekster, desto mere mister vi forbindelsen til den dybde, verden rummer. Vi ender med en verden af overflader, som måske nok kan have en umiddelbar appel, men som er langt fattigere, flad og dum, skriver Svend Brinkmann.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-112.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/142811-1.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/svend-brinkmann-virkelige-mennesker-betyder-stadig-noget-i-en-verden-invaderet-af-kunstig-intelligens?fbclid=IwY2xjawL%5F-B5leHRuA2FlbQIxMABicmlkETFtTmNkMEh0dFJHQmVDeFpxAR7lzjtuRMPk-kU5XQl4043nmL213m0ZSpcnxNbFySTtd5QLN8xVei6hJ1DbGw%5Faem%5Fa6-sywXfSwCaSmtvy6W3FQ&ref=viden.ai) --- ## Gør ChatGPT os dummere? Ny forskning rejser vigtige spørgsmål I en artikel på Zetland dykker Torben Sangild ned i den omdiskuterede MIT-forskningsrapport *“*[*Your Brain on ChatGPT*](https://arxiv.org/abs/2506.08872?ref=viden.ai)*”*, der har skabt røre verden over. Rapporten viser, at personer, der bruger ChatGPT til essayskrivning, udviser lavere hjerneaktivitet og mindre kreativt sprog – og tilsyneladende bliver mere “dovne” over tid. Men som Sangild påpeger, handler det ikke om at undgå AI, men om at bruge den rigtigt. Artiklen undersøger balancen mellem at udnytte AI’s potentiale og samtidig bevare vores egen tænkeevne. Som AI-ekspert Ida Ebbensgaard formulerer det: Vi skal se ChatGPT som “en arbejdsom assistent, der en gang imellem er en lille smule fuld” – ikke som en erstatning for vores egen kreative og kritiske tænkning. For undervisningssektoren er budskabet klart: AI kan være et værdifuldt værktøj, men kun hvis vi lærer eleverne at bruge det som sparringspartner frem for som en genvej, der springer de vigtige læringsprocesser over. Læs hele artiklen her: [Gør ChatGPT os dårligere til at tænke? Måske, men kun hvis vi bruger den forkertNy forskning i, hvad ChatGPT gør ved vores egen kreativitet, kritiske tænkning og hukommelse, har vakt røre viden om. Men hvad ved vi egentlig om, hvad ChatGPT gør ved vores hjerner?![](https://viden.ai/content/images/icon/touch-icon-180x180-2.png)ZetlandTorben Sangild![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/SoMe_1600x900-2.png)](https://www.zetland.dk/historie/svkvbANn-ae2KvJdE-c4c08?ref=viden.ai) --- ## OpenAI lancerer Studiehjælp i ChatGPT OpenAI har lanceret Studiehjælp – en ny læringsfunktion, der guider elever og studerende gennem opgaver med vejledende spørgsmål. Funktionen er gratis for alle brugere på Free-, Plus-, Pro- og Team-planerne og introduceres snart i ChatGPT Edu. Målet er at fremme reel læring frem for kun at levere færdige svar. Studiehjælp er udviklet i samarbejde med lærere, forskere og pædagogiske eksperter og styres af brugerdefinerede systeminstruktioner. Funktionen tilpasser feedback til brugerens mål og færdighedsniveau via indledende spørgsmål. Interaktive forespørgsler kombinerer sokratiske spørgsmål, spor og reflekterende opfordringer. Strukturerede svar præsenterer information i klare og overskuelige afsnit med relevant kontekst. Funktionen er særligt målrettet universitetsstuderende. Se videoen, hvor funktionen bliver demonstreret. Indledende testforløb med studerende har vist, at Studiehjælp fungerer som en virtuel, døgnåben tutor. Udviklingsplanen omfatter klarere visualiseringer af komplekse emner og en mere detaljeret overvågning af fremskridt. Da funktionen i øjeblikket styres af systeminstruktioner fremfor direkte træning, kan adfærden variere på tværs af samtaler. Målet er at integrere funktionens adfærd direkte i de primære modeller for at sikre øget konsistens. OpenAI udforsker individuel personalisering af den studerendes læringsoplevelse og målstyret læring. Samtidig samarbejder OpenAI gennem initiativet [NextGenAI](https://openai.com/index/introducing-nextgenai/?ref=viden.ai) om forskning i AI og læringsudbytte. Partnerskabet med Stanford Universitys SCALE Initiative skal levere evidensbaserede indsigter. Læs mere om studiehjælp hos OpenAI: [https://openai.com/da-DK/index/chatgpt-study-mode/](https://openai.com/da-DK/index/chatgpt-study-mode/?ref=viden.ai) --- ## ChatGPT-5 udfordrer elevernes selvstændige tænkning Martin Johannessen, lærer og skoledebattør, udtrykker i et LinkedIn-indlæg en markant bekymring over brugen af ChatGPT-5 i skriveundervisningen. Han har tidligere været positivt indstillet over for teknologi i skolen – også AI – så længe den blev brugt med omtanke. Men efter at have set ChatGPT-5’s kapaciteter, vurderer han, at teknologien ikke længere fungerer som et læringsværktøj, men som en direkte erstatning for elevernes egen tænkning. Han argumenterer derfor for, at større skriftlige hjemmeopgaver ikke længere giver mening. I stedet bør al væsentlig skrivning foregå i klassen, under lærernes tilsyn og opdeles i små, gennemsigtige trin. For ham handler det ikke om at afvise teknologi generelt, men om at beskytte elevernes evne til selvstændig refleksion og kritisk tænkning. Hvis skolen overlader tænkningen til maskiner, risikerer man ifølge Martin Johannessen at opdrage en generation, som stoler mere på algoritmer end på egne evner. [Hvem skal tenke i klasserommet: elevene eller ChatGPT?Det handler om å beskytte elevenes evne til å tenke selv. Generativ KI er maskiner som suger ut hjerneaktiviteten fra læringsprosessen, polerer skallene og leverer dem tilbake blanke, men tomme.![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-19)LinkedInMartin Johannessen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1754812218492-1)](https://www.linkedin.com/comm/pulse/hvem-skal-tenke-i-klasserommet-elevene-eller-chatgpt-johannessen-ynzof?otpToken=MTMwMzFhZTcxMzJmYzFjNmIzMjQwNGVkNDMxYWVmYjU4ZGM5ZDE0MDliYWQ4OTYxNzZjZTA2NmE0YTVhNWNmMGYwZGRkZjkxMTBiOGRmZjM2MTlhYWI0MDc2NGJlMzRiMDBmOWQxNGM5OWNiOGQ4YjRlMTkyMywxLDE%3D&ref=viden.ai) --- ## AI-nyheder fra tech-verdenen Der har været mange tech-nyheder, men vi har udvalgt de to vigtigste. --- ### GPT-5 OpenAI har udgivet GPT-5, som nu er tilgængelig for alle brugere – både gratis- og betalende. Den største nyhed er nok, at GPT-5 er blevet bedre til at undgå hallucineringer. Vi har skrevet lidt om det her: [OpenAI udgiver GPT-5OpenAI har officielt lanceret GPT-5, som de beskriver som deres “smarteste, hurtigste og mest nyttige model nogensinde”.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-38.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GPT.webp)](https://viden.ai/openai-udgiver-gpt-5/) --- ### NotebookLM Lige før ferien lancerede Google deres nyeste udgave af NotebookLM, hvor det nye er muligheden for at generere en visuelt kommenteret slidepræsentation. [Google opdaterer NotebookLM med Video OverviewsGoogle lancerer Video Overviews med kommenterede slides![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-39.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/VideoOverviewBanner.width-1200.format-webp-1.webp)](https://viden.ai/google-opdaterer-notebooklm-med-video-overviews/) --- ## Andre nyheder fra nyhedssektionen [Lærer stopper brug af AI i undervisningen efter oplevelse med ChatGPT-5I et blogindlæg på Medium fortæller en historielærer, hvordan ChatGPT-5’s evne til at efterligne elevernes skrivestil fik ham til at forbyde brugen af AI i undervisningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-35.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/David.webp)](https://viden.ai/laerer-stopper-brug-af-ai-i-undervisningen-efter-oplevelse-med-chatgpt-5/) [Ingeniøren: ChatGPT får ny funktion til at fremme læring frem for snydChatGPT får en ny funktion, der skal fremme ægte læring og mindske snyd. “Studiehjælp” guider elever frem for at give dem svar.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-37.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nanoben_httpss.mj.runMLWghumNfN8_digital_pixelated_background_cfa735e1-894a-4600-9395-9b6a3e8cbcd3_1-1.webp)](https://viden.ai/ingenioren-chatgpt-far-ny-funktion-til-at-fremme-laering-frem-for-snyd/) [Tusindvis af private ChatGPT-samtaler er blevet indekseret på GooglePrivate ChatGPT-samtaler lå frit tilgængelige på Google, før OpenAI deaktiverede funktionen. Er dine chats stadig private?![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-30.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nanoben_httpss.mj.runkPdqbD7xQIg_Tusindvis_af_private_ChatGPT_c2e76949-aa34-4450-98a7-0bc0e999a99b_1.webp)](https://viden.ai/tusindvis-af-private-chatgpt-samtaler-er-blevet-indekseret-pa-google/) [Undervisning for fremtiden: Frigør seks uger om året med AIEn ny Gallup-undersøgelse viser, at lærere, der bruger AI ugentligt, sparer 5,9 timer om ugen – svarende til seks uger pr. skoleår.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-27.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/gallup.webp)](https://viden.ai/undervisning-for-fremtiden-frigor-seks-uger-om-aret-med-ai/) [Ja, vi bruger AI – men kritikerne ser ikke hele billedet“Vi er ikke dovne – vi er pressede,” siger Elsie McDowell, der forsvarer sin generations brug af AI i uddannelsen.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-28.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nanoben_Summer_fun_sun_danish_landscape._Conceptual_image_tha_4fdd3c41-7b94-4bdf-a6a7-9d279aa3c509_0.webp)](https://viden.ai/ja-vi-bruger-ai-men-kritikerne-ser-ikke-hele-billedet/) [AI kan gøre os mentalt dovne – men billedet er mere nuanceretKan AI gøre os til dovne sofakartofler? Nye studier peger på risikoen – men også på potentialet, hvis vi bruger teknologien med omtanke.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-43.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nanoben_Conceptual_image_that_illustrates_education_-_fake_ne_a716325c-3db0-4606-b4bd-1b47a78d77e1_2-1.webp)](https://viden.ai/ai-kan-gore-os-mentalt-dovne-men-billedet-er-mere-nuanceret/) ### ChatGPT-5 udfordrer elevernes selvstændige tænkning i skriveundervisningen URL: https://viden.ai/chatgpt-5-udfordrer-elevernes-selvstaendige-taenkning-i-skriveundervisningen/ Last updated: 2025-08-10T08:04:15.000Z Martin Johannessen, lærer og skoledebattør, udtrykker i et LinkedIn-indlæg en markant bekymring over brugen af ChatGPT-5 i skriveundervisningen. Han har tidligere været positivt indstillet over for teknologi i skolen – også AI – så længe den blev brugt med omtanke. Men efter at have set ChatGPT-5’s kapaciteter, vurderer han, at teknologien ikke længere fungerer som et læringsværktøj, men som en direkte erstatning for elevernes egen tænkning. Han argumenterer derfor for, at større skriftlige hjemmeopgaver ikke længere giver mening. I stedet bør al væsentlig skrivning foregå i klassen, under lærernes tilsyn og opdeles i små, gennemsigtige trin. For ham handler det ikke om at afvise teknologi generelt, men om at beskytte elevernes evne til selvstændig refleksion og kritisk tænkning. Hvis skolen overlader tænkningen til maskiner, risikerer man ifølge Martin Johannessen at opdrage en generation, som stoler mere på algoritmer end på egne evner. [Hvem skal tenke i klasserommet: elevene eller ChatGPT?Det handler om å beskytte elevenes evne til å tenke selv. Generativ KI er maskiner som suger ut hjerneaktiviteten fra læringsprosessen, polerer skallene og leverer dem tilbake blanke, men tomme.![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-18)LinkedInMartin Johannessen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1754812218492)](https://www.linkedin.com/comm/pulse/hvem-skal-tenke-i-klasserommet-elevene-eller-chatgpt-johannessen-ynzof?otpToken=MTMwMzFhZTcxMzJmYzFjNmIzMjQwNGVkNDMxYWVmYjU4ZGM5ZDE0MDliYWQ4OTYxNzZjZTA2NmE0YTVhNWNmMGYwZGRkZjkxMTBiOGRmZjM2MTlhYWI0MDc2NGJlMzRiMDBmOWQxNGM5OWNiOGQ4YjRlMTkyMywxLDE%3D&ref=viden.ai) ### Lærer stopper brug af AI i undervisningen efter oplevelse med ChatGPT-5 URL: https://viden.ai/laerer-stopper-brug-af-ai-i-undervisningen-efter-oplevelse-med-chatgpt-5/ Last updated: 2025-08-10T07:26:35.000Z Historielæreren David Cutler skriver på Medium, at han fremover vil forbyde brugen af AI i sine klasser, efter at han har set, hvordan ChatGPT-5 kan efterligne elevers skrivestil så præcist, at forskellen til menneskeskrevne tekster næsten forsvinder. Han betragter dette som en trussel mod elevernes kritiske tænkning, fordi AI kan overtage hele skriveprocessen og fjerne den “sunde kamp” med sproget. Fremover skal større opgaver skrives i klassen, enten på papir eller i låste systemer, og han vil styrke de mundtlige aktiviteter, selvom det betyder mindre pensum. Han advarer mod at betragte AI som en styrke, når det kan erstatte hele tankeprocessen, og han frygter, at en hel generation vil komme til at stole mere på algoritmer end på deres egen dømmekraft. Læs blogindlægget her: [ChatGPT-5 Just Changed My Mind — AI Has No Place in My ClassroomI’ve never been anti-technology. I’ve even written about ways AI can help students when it’s used with care. But my first real encounter…![](https://viden.ai/content/images/icon/10fd5c419ac61637245384e7099e131627900034828f4f386bdaa47a74eae156-4)MediumDavid Cutler![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1-DkpA0uuZTzfQ2zMHgxPQtA.png)](https://spincutler.medium.com/chatgpt-5-just-changed-my-mind-ai-has-no-place-in-my-classroom-b23468fa4313?ref=viden.ai) ### Gymnasier kæmper med AI og manglende retningslinjer URL: https://viden.ai/gymnasier-kaemper-med-ai-og-manglende-retningslinjer/ Last updated: 2025-08-10T07:15:25.000Z På flere gymnasier, herunder Roskilde Gymnasium og Roskilde Katedralskole, oplever lærere og rektorer store udfordringer med, hvordan elever anvender AI i deres skriftlige opgaver. Teknologien gør det næsten umuligt at vurdere elevernes egne faglige evner, da AI kan levere næsten fejlfri besvarelser. Det har skabt en voksende mistillid mellem lærere og elever, fordi lærerne ofte ikke kan gennemskue, hvem der faktisk har skrevet opgaverne. Rektor Henrik Nevers og gymnasielærer Jonas Paludan har derfor opfordret Børne- og Undervisningsministeriet til at afskaffe de skriftlige årskarakterer, der i dag fremgår af elevernes eksamensbeviser. Undervisningsminister Mattias Tesfaye har dog afvist forslaget. Udfordringen er, at AI både anvendes til at generere hele opgaver og til sproglig forbedring – men uden mulighed for at opdage og sanktionere brugen bliver vurderingsgrundlaget usikkert og ujævnt. Læs mere hos *Sjællandske Nyheder*. [Mistillid vokser mellem lærere og elever - men ministeriet har sovet i timenTeknologien har ændret virkeligheden på gymnasierne 📖🤖 Det har lokale rektorer opdaget, men hvad med ministeriet?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-21.png)Sjællandske NyhederSimon Rasmussen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/104971293.jpg)](https://www.sn.dk/art6339838/roskilde-kommune/nyhed/mistillid-vokser-mellem-laerere-og-elever-men-ministeriet-har-sovet-i-timen/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Ingeniøren: ChatGPT får ny funktion til at fremme læring frem for snyd URL: https://viden.ai/ingenioren-chatgpt-far-ny-funktion-til-at-fremme-laering-frem-for-snyd/ Last updated: 2025-08-09T08:27:41.000Z I en artikel beskriver *Ingeniøren*, hvordan OpenAI forsøger at imødegå den stigende bekymring for snyd i uddannelsessystemet ved at lancere en ny funktion i ChatGPT kaldet *“studiehjælp”* (“study mode”). Formålet er at støtte elever i at tænke selv frem for blot at få serveret færdige svar. I stedet for at give løsninger direkte arbejder ChatGPT i dette format med ledetråde, vejledende spørgsmål og interaktive quizzer. Funktionaliteten er udviklet i samarbejde med lærere og pædagogiske eksperter, og den tilpasses brugerens niveau for at fremme en mere aktiv og refleksiv læringsproces. Over for *Ingeniøren* fremhæver formanden for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, at AI har ændret vilkårene for opgaveløsning markant, og at det derfor er nødvendigt at lære elever at bruge teknologien med omtanke. Tidligere generationer havde ikke adgang til AI og lærte derfor grundlæggende kildekritik og selvstændig tænkning – kompetencer, som undervisningen nu målrettet må fokusere på at overføre til nye generationer. Samtidig understreger Hanne Leth Andersen, rektor ved Roskilde Universitet, at AI skal integreres i undervisningen som et værktøj, som elever lærer at forstå og kontrollere – ikke et redskab, de ukritisk overlader deres læring til. Læs mere hos *Ingeniøren*. [AI har gjort det historisk let at snyde i skolen: Her er ChatGPTs egen løsning | IngeniørenMed funktionen studiehjælp kan studerende nu indstille ChatGPT, så de ikke længere bare får svaret, men i stedet bliver vejledt, så de er tvunget til selv at tænke sig frem til løsningerne, hævder OpenAI.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-111.png)IngeniørenCaroline Augustine![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20230419-130410-1-4019x2665ma.jpg)](https://ing.dk/artikel/ai-har-gjort-det-historisk-let-snyde-i-skolen-her-er-chatgpts-egen-loesning?ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### OpenAI udgiver GPT-5 URL: https://viden.ai/openai-udgiver-gpt-5/ Last updated: 2025-08-08T19:02:35.000Z OpenAI har officielt lanceret GPT-5, som de beskriver som deres “smarteste, hurtigste og mest nyttige model nogensinde”. Den nye model er tilgængelig for brugere af den gratis version af ChatGPT. Modellen er forbedret på en række områder, og deres egne undersøgelser viser, at GPT-5 giver 26 % færre forkerte svar sammenlignet med GPT-4o. GPT-5 kan nu arbejde med lange dokumenter på op til 256.000 tokens (svarende til ca. 500–550 A4-sider), og den er samtidig forbedret inden for matematik, videnskab, finans og jura. **GPT-5 udbydes i tre varianter:** - **GPT-5 Standard**: Til avancerede opgaver - **GPT-5 Mini**: En lettere version med hurtigere respons - **GPT-5 Nano**: En ultrahurtig version (kun tilgængelig via API for udviklere) OpenAI har også introduceret “Study Mode”, der fungerer som en personlig sparringspartner frem for blot at levere færdige svar. Funktionen er specielt designet til at guide elever gennem læringsprocesser ved at stille spørgsmål og foreslå fremgangsmåder i stedet for at give direkte løsninger. At så avanceret AI nu er gratis tilgængelig, rejser både muligheder og udfordringer for uddannelsessektoren. På den ene side får alle elever adgang til det, CEO Sam Altman beskriver som “ph.d.-niveauekspertise i ethvert emne”. På den anden side bliver spørgsmålet om balancen mellem AI-støtte og autentisk læring endnu mere presserende for skoler og universiteter. Læs mere her: [https://openai.com/da-DK/gpt-5/](https://openai.com/da-DK/gpt-5/?ref=viden.ai) [OpenAI Finally Launched GPT-5\. Here’s Everything You Need to KnowOpenAI released GPT-5 on Thursday to both free users of ChatGPT and paying subscribers.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-118.ico)WIREDKylie Robison![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Chat-GPT-5-Release-Business-2225624140.jpg)](https://www.wired.com/story/openais-gpt-5-is-here/?ref=viden.ai) [OpenAI launches new GPT-5 model for all ChatGPT usersOpenAI announced GPT-5, its latest and most advanced AI model.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-117.ico)CNBCAshley Capoot![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/108163566-1750813219176-gettyimages-2197366846-dsc00553_qmdcp7an.jpeg)](https://www.cnbc.com/2025/08/07/openai-launches-gpt-5-model-for-all-chatgpt-users.html?ref=viden.ai) [GPT-5: It Just Does StuffPutting the AI in Charge![](https://viden.ai/content/images/icon/https-3A-2F-2Fbucketeer-e05bbc84-baa3-437e-9518-adb32be77984.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2F233e9990-95ea-44ab-afc4-5abfe44f24d4-2Fapple-touch-icon-180x180.png)One Useful ThingEthan Mollick![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fce7b1404-c298-41bf-a4d6-f9b7e099d4be_1000x730.gif)](https://www.oneusefulthing.org/p/gpt-5-it-just-does-stuff?utm%5Fsource=post-email-title&publication%5Fid=1180644&post%5Fid=170319557&utm%5Fcampaign=email-post-title&isFreemail=true&r=2061eb&triedRedirect=true&utm%5Fmedium=email) ### Når AI skaber kunst, mister vi forbindelsen til verden URL: https://viden.ai/nar-ai-skaber-kunst-mister-vi-forbindelsen-til-verden/ Last updated: 2025-08-08T18:51:38.000Z I en tankevækkende kronik i Altinget argumenterer psykolog og filosof Svend Brinkmann for, at AI-genereret kunst og indhold truer vores dybe forbindelse til verden. Med udgangspunkt i det mystiske band [The Velvet Sundown](https://www.youtube.com/watch?v=eQJ9IWoclhk&ref=viden.ai), hvis musik muligvis er 100 % AI-genereret, rejser han fundamentale spørgsmål om kunstens væsen og betydning. Gennem filosofiske tankeeksperimenter illustrerer Brinkmann, hvorfor kontekst og oprindelse betyder alt: Ligesom en myres tilfældige streg i sandet ikke kan være et portræt af Churchill, kan AI’s output ikke være ægte kunst, selvom det lyder perfekt. Kunst kræver menneskelig intention, erfaring og følelser. Det skal komme ”fra et sted, en person, et hjerte”. For undervisningssektoren er budskabet særligt relevant: I en tid, hvor AI kan producere tilsyneladende perfekte essays, musikstykker og billeder, bliver det afgørende at lære eleverne forskellen mellem overflade og dybde, og hvorfor autentisk menneskelig skaben stadig har uerstattelig værdi. Svend Brinkmanns pointe er klar: Vi må værne om de dybe, autentiske forbindelser til verden, før vi drukner i en overflade af algoritmisk indhold. [Svend Brinkmann: I en verden invaderet af kunstig intelligens betyder virkelige mennesker stadig noget - AltingetJo mere vi fodrer os selv med AI-genererede billeder, sange og tekster, desto mere mister vi forbindelsen til den dybde, verden rummer. Vi ender med en verden af overflader, som måske nok kan have en umiddelbar appel, men som er langt fattigere, flad og dum, skriver Svend Brinkmann.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-110.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/142811.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/svend-brinkmann-virkelige-mennesker-betyder-stadig-noget-i-en-verden-invaderet-af-kunstig-intelligens?fbclid=IwY2xjawL%5F-B5leHRuA2FlbQIxMABicmlkETFtTmNkMEh0dFJHQmVDeFpxAR7lzjtuRMPk-kU5XQl4043nmL213m0ZSpcnxNbFySTtd5QLN8xVei6hJ1DbGw%5Faem%5Fa6-sywXfSwCaSmtvy6W3FQ&ref=viden.ai) ### Gør ChatGPT os dummere? Ny forskning rejser vigtige spørgsmål URL: https://viden.ai/gor-chatgpt-os-dummere-ny-forskning-rejser-vigtige-sporgsmal/ Last updated: 2025-08-08T17:43:36.000Z I en omfattende artikel på Zetland dykker Torben Sangild ned i den omdiskuterede MIT-forskningsrapport *“*[*Your Brain on ChatGPT*](https://arxiv.org/abs/2506.08872?ref=viden.ai)*”*, der har skabt røre verden over. Rapporten viser, at personer, der bruger ChatGPT til essayskrivning, udviser lavere hjerneaktivitet og mindre kreativt sprog – og tilsyneladende bliver mere “dovne” over tid. Men som Sangild påpeger, handler det ikke om at undgå AI, men om at bruge den rigtigt. Artiklen undersøger balancen mellem at udnytte AI’s potentiale og samtidig bevare vores egen tænkeevne. Som AI-ekspert Ida Ebbensgaard formulerer det: Vi skal se ChatGPT som “en arbejdsom assistent, der en gang imellem er en lille smule fuld” – ikke som en erstatning for vores egen kreative og kritiske tænkning. For undervisningssektoren er budskabet klart: AI kan være et værdifuldt værktøj, men kun hvis vi lærer eleverne at bruge det som sparringspartner frem for som en genvej, der springer de vigtige læringsprocesser over. Læs hele artiklen her: [Gør ChatGPT os dårligere til at tænke? Måske, men kun hvis vi bruger den forkertNy forskning i, hvad ChatGPT gør ved vores egen kreativitet, kritiske tænkning og hukommelse, har vakt røre viden om. Men hvad ved vi egentlig om, hvad ChatGPT gør ved vores hjerner?![](https://viden.ai/content/images/icon/touch-icon-180x180-1.png)ZetlandTorben Sangild![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/SoMe_1600x900-1.png)](https://www.zetland.dk/historie/svkvbANn-ae2KvJdE-c4c08?ref=viden.ai) ### OpenAI lancerer Studiehjælp i ChatGPT URL: https://viden.ai/openai-lancerer-studiehjaelp-i-chatgpt/ Last updated: 2025-08-09T08:13:51.000Z OpenAI har lanceret Studiehjælp – en ny læringsfunktion, der guider elever og studerende gennem opgaver med vejledende spørgsmål. Funktionen er gratis for alle brugere på Free-, Plus-, Pro- og Team-planerne og introduceres snart i ChatGPT Edu. Målet er at fremme reel læring frem for kun at levere færdige svar. Studiehjælp er udviklet i samarbejde med lærere, forskere og pædagogiske eksperter og styres af brugerdefinerede systeminstruktioner. Studiehjælp tilpasser feedback til brugerens mål og færdighedsniveau via indledende spørgsmål. Interaktive forespørgsler kombinerer sokratiske spørgsmål, spor og reflekterende opfordringer. Strukturerede svar præsenterer information i klare og overskuelige afsnit med relevant kontekst. Funktionen er særligt målrettet universitetsstuderende. Se videoen, hvor funktionen bliver demonstreret. Indledende testforløb med studerende har vist, at Studiehjælp fungerer som en virtuel, døgnåben tutor. Udviklingsplanen omfatter klarere visualiseringer af komplekse emner og en mere detaljeret overvågning af fremskridt. Da funktionen i øjeblikket styres af systeminstruktioner fremfor direkte træning, kan adfærden variere på tværs af samtaler. Målet er at integrere funktionens adfærd direkte i de primære modeller for at sikre øget konsistens. OpenAI udforsker individuel personalisering af den studerendes læringsoplevelse og målstyret læring. Samtidig samarbejder OpenAI gennem initiativet NextGenAI om forskning i AI og læringsudbytte. Partnerskabet med Stanford Universitys SCALE Initiative skal levere evidensbaserede indsigter. Læs mere om studiehjælp hos OpenAI: [https://openai.com/da-DK/index/chatgpt-study-mode/](https://openai.com/da-DK/index/chatgpt-study-mode/?ref=viden.ai) ### Tusindvis af private ChatGPT-samtaler er blevet indekseret på Google URL: https://viden.ai/tusindvis-af-private-chatgpt-samtaler-er-blevet-indekseret-pa-google/ Last updated: 2025-08-08T15:52:20.000Z Mange ChatGPT-brugere vågnede op til at opdage, at deres private samtaler med AI pludselig var frit tilgængelige via Google-søgninger. Fast Company afslørede, at en eksperimentel “Gør denne chat søgbar”-funktion havde indekseret tusindvis af samtaler med følsomme oplysninger – fra parforholdsproblemer til mentale udfordringer – fordi advarslen om risikoen ved offentlig deling stod i lille, lysegråt skrift. OpenAI erkendte hurtigt fejlen og deaktiverede straks funktionen. Sikkerhedschef Dane Stuckey kalder det et “kortlivet eksperiment”, der skulle hjælpe brugere med at finde nyttige diskussioner, men som i praksis gjorde det alt for nemt at dele følsomme oplysninger ved et enkelt forkert klik. Virksomheden arbejder nu aktivt på at få fjernet alle indekserede chats fra Google og andre søgemaskiner. Kritikere som AI-etikeksperten Carissa Véliz fra Oxford betegner situationen som “dybt foruroligende” og advarer om, at teknologivirksomheder alt for ofte tester nye funktioner på brugerne i stedet for at sikre ordentlig datasikkerhed på forhånd. Samtidig har OpenAI besluttet at bevare slettede samtaler som led i en igangværende retssag, hvilket har øget bekymringen om, hvorvidt slettede chats overhovedet forsvinder for godt. [🩸ChatGPT Privacy Leak: Thousands of Conversations Now Publicly Indexed by GoogleGoogle has indexed thousands of ChatGPT conversations — exposing sensitive prompts, private data, and…![](https://viden.ai/content/images/icon/https-3A-2F-2Fdev-to-uploads.s3.amazonaws.com-2Fuploads-2Farticles-2F8j7kvp660rqzt99zui8e-1.png)DEV CommunityAli Farhat![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fdev-to-uploads.s3.amazonaws.com-2Fuploads-2Farticles-2Flci0eix7irb9vv9rrwvl.jpg)](https://dev.to/alifar/exposed-google-is-indexing-private-ai-conversations-heres-what-you-should-know-37m5?ref=viden.ai) [ChatGPT chats are showing up in Google Search — how to find and delete yours \[Update\]Google may have indexed your chats![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-108.png)Tom's GuideAmanda Caswell![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Cx5xPWXkJNhwGi2iSZxPjH.jpg)](https://www.tomsguide.com/ai/chatgpt-chats-are-showing-up-in-google-search-how-to-find-and-delete-yours?ref=viden.ai) ### Din guide til at studere smartere med AI URL: https://viden.ai/din-guide-til-at-studere-smartere-med-ai-3/ Last updated: 2025-11-16T10:18:29.000Z En guide til effektivt studiearbejde og trivsel på universiteter og videregående uddannelse. Bogen er først og fremmest tænkt som et opslagsværk til studerende på universitet og videregående uddannelser. Den er bygget op af mange korte kapitler, tjeklister og øvelser, som gør det nemt at dykke ned i netop det emne, man har brug for – om det er studieteknik, kritisk brug af AI eller etiske overvejelser. **Vurdering:** Den fungerer bedst som en praktisk håndbog, man kan vende tilbage til undervejs i sit studie, snarere end som en bog man læser fra ende til anden. For studerende giver den en masse konkrete greb til at bruge AI klogt i hverdagen, mens undervisere især kan bruge den til at forstå, hvordan deres studerende møder teknologien. [Kan købes hos gucca.dk (reklamelink)](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=54710&bannerid=9399&htmlurl=https%3A%2F%2Fwww.gucca.dk%2Farbejdslivets-dilemmaer-ai-bog-p714802&ref=localhost) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** 31-07-2025 ****ISBN13:** 9788740984392 ****Forlag**: [Bookmundo ](https://www.saxo.com/dk/forlag/bookmundo%5F504104?ref=localhost) ### Google opdaterer NotebookLM med Video Overviews URL: https://viden.ai/google-opdaterer-notebooklm-med-video-overviews/ Last updated: 2025-08-03T19:06:10.000Z Google Labs introducerer Video Overviews i NotebookLM, så brugerne får en visuelt kommenteret slide-præsentation skabt af AI. Værktøjet henter automatisk billeder, diagrammer, citater og tal fra dine dokumenter for at illustrere komplekse data og processer. Du kan tilpasse videoerne ved at angive emner, læringsmål og målgruppe — både til begyndere (“Hjælp mig med diagrammerne”) og eksperter (“Fokusér på Z”). Video Overviews bliver nu rullet ud til alle engelsksprogede brugere, og understøttelse af flere sprog kommer snart. [What’s new in NotebookLM: Video Overviews and an upgraded StudioNotebookLM launches Video Overviews and upgrades to the Studio panel.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-109.png)GoogleShan Wang![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/NotebookLM_SS.width-1300.png)](https://blog.google/technology/google-labs/notebooklm-video-overviews-studio-upgrades/?ref=viden.ai) ### AI kan gøre os mentalt dovne – men billedet er mere nuanceret URL: https://viden.ai/ai-kan-gore-os-mentalt-dovne-men-billedet-er-mere-nuanceret/ Last updated: 2025-08-10T18:21:05.000Z Flere nyere studier peger på, at brugen af AI kan reducere vores hjerneaktivitet, især i områder, der er knyttet til kreativitet og koncentration. Et MIT-studie med 54 deltagere viste, at personer, der skrev opgaver med hjælp fra ChatGPT, havde markant lavere hjerneaktivitet end dem, der anvendte en søgemaskine eller slet ingen hjælpemidler. Deltagere, der først anvendte AI og derefter skulle arbejde uden den, præsterede også ringere. Forskerne betegner dette som en “kognitiv gæld”. Andre undersøgelser, blandt andet fra Microsoft og den schweiziske handelshøjskole SBS, peger på en negativ sammenhæng mellem hyppig AI-brug og kritisk tænkning – især blandt yngre brugere. Historien viser dog, at teknologi ofte både kan gøre os mindre skarpe på nogle områder og klogere på andre. Eksempler som skriftsproget, lommeregneren og GPS’en viser, at vi mister visse færdigheder, men samtidig frigør mental kapacitet til andre opgaver. Professor Anders Søgaard fra Københavns Universitet opfordrer til at udvikle en “pædagogik for AI-brug”, hvor elever fortsat træner færdigheder, der ellers kunne udliciteres til AI. Han sammenligner det med fysisk aktivitet som kompensation for stillesiddende teknologi. Hvis vi bruger AI ukritisk, risikerer vi at miste både kreativitet og selvstændig problemløsningsevne – men med klog og bevidst brug kan AI også styrke vores intellektuelle muligheder. [Forvandler kunstig intelligens os til lallende idioter? Forskere slår alarmLæs mere her.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-34.png)Berlingske.dkLars Henrik Aagaard Videnskabsjournalist![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/24993605-professor-og-ai-ekspert-anders-sgaard-frygter-at.jpg)](https://www.berlingske.dk/videnskab/forvandler-kunstig-intelligens-os-til-lallende-idioter-forskere-slaar?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=ASWzDAh8h0CF0UFLzEeLabshIk5HDHzmpF659O28o18Og0hOPRqkLqXj1OTrOQ4PDog%3D&gaa%5Fts=6898e591&gaa%5Fsig=3hRvqklyRnDkIBWsxPGFMQf0jipj8x6OLPqpYf7mFbl4RR6gVGHXsEhxPnfVhlwDIan0Q2mL6Yw0xt2Vce-GPQ%3D%3D&ref=viden.ai) Bag betalingsmur ### Undervisning for fremtiden: Frigør seks uger om året med AI URL: https://viden.ai/undervisning-for-fremtiden-frigor-seks-uger-om-aret-med-ai/ Last updated: 2025-08-09T08:09:10.000Z En ny Gallup-undersøgelse viser, at lærere, der bruger AI ugentligt, sparer 5,9 timer om ugen – svarende til seks uger pr. skoleår. Dette “AI-udbytte” stammer fra opgaver som lektionsplanlægning, opgaveudarbejdelse og administrativt arbejde. Kun 32 % af lærerne bruger AI ugentligt, mens 40 % slet ikke anvender det. Lærerne rapporterer ikke kun tidsbesparelser, men også kvalitetsforbedringer i deres arbejde. 57 % ser AI’ens største potentiale i at forbedre tilgængeligheden for elever med handicap. Skoler med AI-politikker oplever 26 % større tidsbesparelser pr. lærer. Undersøgelsen viser et tydeligt gab mellem AI’ens potentiale og den nuværende anvendelse blandt lærerne. [Walton Family Foundation-Gallup K-12 Teacher ResearchExploring the K-12 teacher experience in America.![](https://viden.ai/content/images/icon/3oqt5aqtfeqg4mlwujdjhq.png)GallupGallup, Inc.![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/c6bfc548-2b6c-46a9-8b3c-51c2ed96be52.jpg)](https://www.gallup.com/analytics/659819/k-12-teacher-research.aspx?ref=localhost) ### Ugens nyheder: Uddannelsessystemet halter efter AI-udviklingen URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-uddannelsessystemet-halter-efter-ai-udviklingen/ Last updated: 2026-02-28T11:47:57.000Z Ugens nyheder bærer præg af en stigende frustration over manglende handling og uklare retningslinjer. I løbet af foråret har der været mange debatindlæg, kronikker og artikler om et eksamenssystem, der er under pres på grund af AI. Det har ikke været meningen, at nyhedsbrevene skulle flyde over med sådanne indlæg – men det giver omvendt et godt indblik i en debat, der raser. Denne uge er det eleverne selv, der sætter ord på frustrationen. På Vestfyns Gymnasium [har årets første student og elevrådsformand, Rasmus Møller Mogensen](#forbud), talt åbent om den kunstige afstand, der opstår, når AI er hverdag i undervisningen – men forbudt til eksamen. Hans budskab er tydeligt: Eksamen må tilpasses den virkelighed, som eleverne allerede færdes i. En [lignende kritik kommer fra formanden for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen,](#kritik) som kalder ministerens AI-forsøg for “for lidt og for sent.” Direktør Søren Christensen fra Skive College vil ikke tilbage til papir og blyant, men i stedet bruge AI aktivt i prøveformer. Rektor Lars Erik Nielsen fra Skive Gymnasium frygter, [at hjemmeopgaver mister deres relevans](#udfordrer) og mener, vi i stedet må evaluere eleverne som en del af undervisningen. En britisk rapport advarer dog om, at man risikerer [at *overteste* eleverne i forsøget på at gøre undervisningen AI-sikker.](#overteste) Rapporten viser, at antallet af prøver på universiteterne er steget markant siden 2020\. *Vi linker også til EVA-rapporten, der viste samme tendenser på ungdomsuddannelserne.* Hvis AI for alvor skal integreres i undervisningen, kræver det mere end teknologi. Det kræver mod og didaktisk refleksion. Det mener Preben Olund Kirkegaard fra UCN, som [opfordrer lærere til at tage aktivt ansvar for, hvordan ChatGPT bruges i undervisningen.](#mod) Der er også nyt fra Google, [som har lanceret en række AI-værktøjer i Workspace for Education,](#google) der nu er tilgængelige for danske skoler. Her kan du også læse de [seneste tech-nyheder.](#tech) Nederst i nyhedsbrevet har jeg som altid samlet et [kort overblik over ugens andre AI-nyheder](#ugens). Her op til sommerferien er SkoleGPT blevet opdateret til version 3 – en markant forbedring i forhold til den tidligere model. Samtidig kan SkoleGPT nu finde relevante materialer, film, bøger, kasser m.m. direkte fra CFU. Du kan selv teste den nye udgave på [https://chat.skolegpt.dk](https://chat.skolegpt.dk/?ref=viden.ai) Hos Viden.AI er vi så småt gået på sommerferie, men er tilbage igen i begyndelsen af august. Rigtig god sommerferie og god læselyst! --- ## Eksamen skal tilpasses AI – ikke forbyde det Flere gymnasier har indført totalforbud mod brugen af AI ved eksamener, men det møder nu kritik fra eleverne selv. På Vestfyns Gymnasium har årets første student, Rasmus Møller Mogensen, der også er formand for elevrådet, markeret sin afslutning med et klart budskab. Eksamen skal ikke ignorere AI, men derimod tilpasses den virkelighed, som eleverne allerede færdes i. Rasmus fortæller, at AI i løbet af gymnasiet har været et centralt redskab til at forstå pensum, organisere noter og få feedback. Men når det gælder eksamen, er AI fuldstændig bandlyst. Han mener, at det skaber en kunstig afstand mellem lærere og elever og en urealistisk prøveform. Rasmus Møller Mogensen efterlyser en mere balanceret tilgang til AI-brug. Han fremhæver, at selvom AI ikke skal erstatte elevernes egne tanker og læring, kan det fungere som et værdifuldt hjælpemiddel. Bruges det rigtigt, handler det ikke om at få arbejdet gjort, men om at få arbejdet forstået. Læs hele artiklen her: [Rasmus sprang ud som student og ind i AI-debatten: - De bliver nødt til at tilpasse eksamenGymnasier forbød kunstig intelligens til eksamen - men elevrådsformand mener, at det er en fejl.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-32.png)ugeavisen.dkAf klummeskribent Marie Højlund![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/bdd84eda-8cce-4e6d-a840-e714bfd5ed2f_2_90_0_753_4032_2271_600_338_d940a521.jpg)](https://ugeavisen.dk/lokalavisenassens/rasmus-sprang-ud-som-student-og-ind-i-ai-debatten-de-bliver-noedt-til-at-tilpasse-eksamen?ref=viden.ai) --- ## Kritik af Tesfayes AI-planer Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har annonceret en række forsøg med AI i undervisningen og nye eksamensformer på landets gymnasier, men møder kritik fra Danske Gymnasier. Formand Maja Bødtcher-Hansen mener, at ministerens initiativer er både »for lidt og for sent«. Hun understreger, at eleverne allerede bruger AI derhjemme, og at lærere arbejder på at integrere teknologien i undervisningen. Derfor mener hun, at der hurtigt bør sættes forsøg i gang med eksamensformer, der tester elevernes evne til at bruge AI hensigtsmæssigt, og ikke kun forsøg med undervisningen alene. Mattias Tesfaye fastholder en forsigtig tilgang og siger, at skoler og gymnasier »bliver nødt til at være et lidt konservativt sted«, hvor nye regler først indføres, når der er et solidt grundlag. Ministeriet peger på, at flere udviklingsprojekter og enkelte forsøg med nye prøveformer allerede er i gang, blandt andet en mundtlig prøve i Afsætning A, hvor elever frit må bruge AI under projektrapportens udarbejdelse. Kritikken går dog på, at forsøgsaktiviteterne endnu kun omfatter få fag, og at de brede erfaringer med eksamensformer, hvor AI inddrages, lader vente på sig. Særligt på stx er der kun ét forsøg med en pen-og-papir-eksamen i spansk, et tiltag der ifølge Danske Gymnasier ikke rykker ved behovet for en reel afklaring af AI’s rolle i eksamener. Ministeriet understreger, at projekterne samlet set involverer 75 institutioner og 442 klasser, og at erfaringerne vil danne grundlag for videre udvikling af både undervisning og prøver i en tid med ny teknologi. [»For lidt og for sent«: Tesfayes tilgang til AI-forsøg møder kritik fra gymnasierMinisteren fastholder, at »skolen og gymnasierne bliver nødt til at være et lidt konservativt sted, hvor vi ikke bare indfører nye regler.«![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-18.svg)Christian Nobel![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk-2FImages-2F17975450-2Fecxvwb-2FALTERNATES-2Fschema-16_9-2FMaja-20h-C3-B8j-20opl-C3-B8sning-4.jpg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article18292351.ece?utm%5Fcampaign=Uddannelsesmonitor%20-%20det%20daglige%20nyhedsbrev&utm%5Fcontent=2025-06-24&utm%5Fmedium=email&utm%5Fsource=uddannelsesmonitor) --- ## AI udfordrer eksamensformer og giver anledning til debat Brugen af AI i undervisning og eksamen skaber stor debat på Skive Gymnasium og Skive College. Rektor Lars Erik Nielsen fra Skive Gymnasium peger på, at det især er hjemmeopgaverne, der mister relevans, fordi elever let kan få AI til at løse opgaverne. Han efterlyser politiske reformer, som fjerner hjemmeopgaver som selvstændigt bedømmelsesgrundlag og indfører mundtlige forsvar, så lærere kan teste elevernes reelle kunnen. Han frygter, at lærere mister tillid til eleverne og systemet, hvis reglerne ikke tilpasses AI-udviklingen. Direktør Søren Christensen fra Skive College mener, at uddannelsessystemet har svært ved at følge med udviklingen. Han er kritisk over for undervisningsminister Mattias Tesfayes forslag om at vende tilbage til papir- og blyantseksamener. I stedet ønsker han, at AI skal inddrages aktivt i eksamensformer, så elever lærer at bruge teknologien klogt og kritisk. Han foreslår, at lærere i sprogfag eksempelvis ser elevernes prompts og vurdering af AI-materialet, så fokus bliver mere på proces end på produkt. [AI presser sig på i eksamenslokalet: Lokale uddannelsesledere savner politisk handling | Skive FolkebladBrugen af kunstig intelligens i undervisningen og til eksamen er på kort tid blevet virkelighed, som Skive College og Skive Gymnasium må forholde sig til![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-33.png)Skive FolkebladDavid Skaaning![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/-6)](https://www.skivefolkeblad.dk/artikel/33448be3-11a1-4838-a135-37c2ffa28138/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Universiteter advares mod at overteste studerende En ny rapport fra det britiske Higher Education Policy Institute (Hepi) og Advance HE viser, at antallet af opgaver og prøver på britiske universiteter er steget markant siden 2020\. I 2025 gennemfører studerende nu i gennemsnit 5,8 summative og 4,1 formative vurderinger pr. semester, mod henholdsvis 5 og 2,5 i 2020\. Denne stigning sker som reaktion på AI, der ifølge rapporten har gjort det sværere at bruge traditionelle opgaver til at måle studerendes præstationer præcist. Flere universiteter ændrer derfor deres bedømmelsesmetoder, blandt andet ved at indføre flere løbende opgaver og i nogle tilfælde mere fremmødebaseret evaluering for at modvirke for eksempel AI-genereret snyd. Men ifølge eksperter kan de mange nye krav føre til, at studerende bliver overbelastede og mister tid til sociale aktiviteter, fritidsinteresser og refleksion over deres feedback. Selvom det kan være positivt at opdele store opgaver i mindre dele med løbende feedback, advarer forskere om, at overtestning kan føre til stress og lavere trivsel blandt studerende, der i forvejen presses af stigende leveomkostninger og deltidsarbejde. [Universities “At Risk of Overassessing” in Response to AIUniversities risk overassessing students as they race to future-proof themselves against artificial intelligence, academics have warned.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-113.ico)Inside Higher Ed | Higher Education News, Events and JobsJuliette Rowsell for Times Higher Education![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ihe-logo-no-wordmark-1.png)](https://www.insidehighered.com/news/global/2025/06/27/universities-risk-overassessing-response-ai?ref=viden.ai) EVA-rapporten *Kortlægning af bedømmelsespraksis i gymnasiet i lyset af generativ AI* viste også indirekte, at fremkomsten af AI har ført til en intensivering af den løbende bedømmelse i undervisningen. Læs den her: [Kortlægning af bedømmelsespraksis i gymnasiet i lyset af generativ AIDenne udgivelse giver dig et indblik i, hvordan gymnasiers bedømmelsespraksisser ift. skriftlig fremstilling har ændret sig siden fremkomsten af generativ kunstig intelligens.![](https://viden.ai/content/images/icon/EVA-20LOGO_Bla-C2-A6-C3-A8_CMYK-2.png)EVA (Danmarks Evalueringsinstitut)Tidemandsvej 14300 Holbæk+45 35 55 01 01eva@eva.dk EAN: 5798000026100CVR: 11869513![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Forside_AI-1-20kopier-1.jpg)](https://eva.dk/udgivelser/2025/mar/kortlaegning-af-bedoemmelsespraksis-i-gymnasiet-i-lyset-af-generativ-ai?ref=viden.ai) --- ## ChatGPT kan styrke undervisningen, men kræver didaktisk mod Preben Olund Kirkegaard, forskningsleder på UCN, argumenterer for, at ChatGPT allerede er en uundgåelig del af klasselokalet. Lærere bør ikke ignorere teknologien, men i stedet aktivt tage ansvar for, hvordan den bruges i undervisningen. Han beskriver, hvordan ChatGPT kan fungere som et midlertidigt støttestillads for elevernes læring, inspireret af Vygotskys teori. AI-værktøjet kan stille opfølgende spørgsmål, give personlig feedback og hjælpe elever med at formulere og uddybe deres forståelse af fagligt indhold. Preben Olund Kirkegaard fremhæver, at det især kan støtte stille eller usikre elever, som får mulighed for at afprøve tanker, inden de deler dem med læreren eller klassen. Samtidig understreger han, at det ikke er teknologien i sig selv, der skaber læring, men den pædagogiske ramme, teknologien indgår i. Derfor kræver det mod og didaktisk refleksion at bruge ChatGPT konstruktivt, så det bliver et redskab til udvikling af elevernes sprog og refleksion, og ikke blot en genvej til hurtige svar. Han peger på, at ChatGPT naturligvis ikke kan erstatte lærerens dømmekraft, skabe relationer eller forstå sociale nuancer, men det kan fungere som en værdifuld ekstra stemme i undervisningen. Ifølge Preben Olund Kirkegaard bør diskussionen ikke handle om, om man skal bruge ChatGPT i undervisningen, men hvordan man bruger det bedst muligt. [Forskningsleder: Derfor må vi ikke ignorere ChatGPT i undervisningenChatGPT har flere fordele som pædagogisk værktøj i undervisningen, men det kræver omtanke og didaktisk mod at invitere chatrobotten ind i klasselokalet, lyder det fra Preben Olund Kirkegaard.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-19.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F18294493%2Fsa622w%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fpreben-olund-kirkegaard)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article18223990.ece?ref=viden.ai) --- ## Google integrerer AI i undervisningen med nye værktøjer til lærere og elever På ISTE-konferencen den 30\. juni lancerede Google **Gemini for Education** — en række AI-værktøjer med over 30 funktioner, som nu tilbydes gratis for alle brugere af Google Workspace for Education. Det betyder, at danske skoler, som allerede bruger Googles platform, rent teknisk har adgang til undervisningsværktøjer som **Gems**, **NotebookLM**, **Class Tools**, video‑ og læseassistenter med mere (). Værktøjerne omfatter blandt andet interaktive diagrammer, quiz-generatorer og audio/video-overblik via tjenester som Classroom, Forms, Notebook LM og Google Vids. Lærere kan skabe og tilpasse egne AI-assistenter, “Gems”, som giver eleverne personlig og kontekstbaseret støtte. Derudover muliggør “Class Tools” skærmdeling og lukning af distraherende faner under undervisningen . [Google embraces AI in the classroom with new Gemini tools for educators, chatbots for students, and more | TechCrunchGoogle will give teachers the ability to create interactive study guides using the AI research tool Notebook LM, along with their classroom materials.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-cropped-favicon-gradient-3.png)TechCrunchSarah Perez![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/students-typing-on-laptops-GettyImages_1513744777.jpeg)](https://techcrunch.com/2025/06/30/google-embraces-ai-in-the-classroom-with-new-gemini-tools-for-educators-chatbots-for-students-and-more/?ref=viden.ai) --- ## AI-nyheder fra tech-verdenen Her får du et kort overblik over nye eller forbedrede AI-teknologier, der dukkede op i sidste uge. - Google har lanceret den open source Gemini CLI – en AI-agent til kommandolinjen, drevet af Gemini 2.5 Pro med op til 1 million tokens i kontekst. Kilde: [Google](https://blog.google/technology/developers/introducing-gemini-cli-open-source-ai-agent/?ref=viden.ai) - HeyGen introducerede i sidste uge deres Video Agent, “Creative Operating System”, som transformerer scripts, dokumenter eller råoptagelser til fuldt redigerede videoer – med AI-skrevne manuskripter, storyboard, scenevalg og færdig klipning. Kilde: [HeyGen](https://www.heygen.com/agent?ref=viden.ai) - Higgsfields nye billed-AI-model, Soul, har fokus på “high-aesthetic” fotos. Kilde: [Higgsfield](https://higgsfield.ai/soul?ref=viden.ai) - DeepMind har præsenteret AlphaGenome – en AI-model, der analyserer op til 1 million DNA-baser og kan forudsige regulerende egenskaber i ikke-kodende områder, hvilket kan bidrage til bedre forståelse af sygdomme og mutationers betydning. Kilde: [Google DeepMind](https://deepmind.google/discover/blog/alphagenome-ai-for-better-understanding-the-genome/?ref=viden.ai) - Anthropics Claude Artifacts tillader nu brugere at bygge, dele og interagere med AI-apps direkte i Claude-chatten – uden at kode, komplet med delbart workspace. Kilde: [Anthropic](https://www.anthropic.com/news/build-artifacts?ref=viden.ai) - Google DeepMind har lanceret Gemma 3n – en multimodal AI-model, der kan køre offline på enheder med kun 2 GB RAM. Den understøtter tekst, billeder, lyd og video og er optimeret til privatlivsbevidste, lavtressource-enheder. Kilde: [Google DeepMind](https://deepmind.google/models/gemma/gemma-3n/?ref=viden.ai) - Meta har introduceret en ny funktion i Facebook, hvor brugernes private billeder fra kamerarullen kan anvendes til AI-træning – medmindre man aktivt fravælger det. Det sker via funktionen “cloud processing”, som mange risikerer at acceptere uden at læse betingelserne grundigt. Kilde: [TV 2](https://nyheder.tv2.dk/tech/2025-06-30-facebook-vil-bruge-billederne-paa-din-kamerarulle-til-ai-traening?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [How Emotional Manipulation Causes ChatGPT PsychosisThere’s a scary new phenomenon called ChatGPT-induced psychosis. The chatbot is leading people to break with reality as it turns our own emotional needs against us.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-104.png)Psychology TodayKrista K. Thomason Ph.D.![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/robot-3197204_1280.jpg)](https://www.psychologytoday.com/us/blog/dancing-with-the-devil/202506/how-emotional-manipulation-causes-chatgpt-psychosis?fbclid=IwY2xjawLPyBVleHRuA2FlbQIxMABicmlkETBrZ2FGNmhXMzRZRWpLa01PAR7kW%5F2DUPH2iGmINiQDXaJUUiNYE2WdJxRLyVSss-YCZkn6fw6ykXGBwS-vUQ%5Faem%5FbiUNmklbZMtWFgdu67k5zw&ref=viden.ai) [Tillykke, kære AI-studenter – beklager, at jeres dannelse røg lidt i svingetDet er på høje tid, at uddannelsesverdenen finder sine ben, når det gælder brugen af kunstig intelligens. Den er her, alle bruger den – men hjælpemidlet skal bruges rigtigt og ikke udradere selvstændig tankekraft.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-103.png)Jyllands-PostenBo Heimann![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/bo-heimann-1)](https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE18312834/tillykke-kaere-aistudenter-beklager-at-jeres-dannelse-roeg-lidt-i-svinget/?ref=viden.ai) [It’s true that my fellow students are embracing AI – but this is what the critics aren’t seeing | Elsie McDowellThose turning to ChatGPT aren’t lazy. My generation has found itself stranded in a rapidly changing and, since Covid, badly mishandled education system, says student Elsie McDowell![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-22.png)The GuardianElsie McDowell![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/3500.jpg)](https://www.theguardian.com/commentisfree/2025/jun/29/students-ai-critics-chatgpt-covid-education-system?ref=viden.ai) [Student Academic Experience Survey 2025 | Advance HEThe 2025 iteration of the Student Academic Experience Survey, produced by Advance HE and the Higher Education Policy Institute (Hepi).![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-114.ico)Advance HEAdvance HE![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/SAES-202025_cover_final-20182_1749541822.png)](https://www.advance-he.ac.uk/knowledge-hub/student-academic-experience-survey-2025?ref=viden.ai) [Google is opening its NotebookLM AI tools to students under 18There’s just no escaping Gemini.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-105.png)The VergeAntonio G. Di Benedetto![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Google-Classroom-Gemini-tab.png)](https://www.theverge.com/news/694917/google-classroom-gemini-ai-notebooklm-education-chromeos-updates?ref=viden.ai) [What Happens After A.I. Destroys College Writing?The demise of the English paper will end a long intellectual tradition, but it’s also an opportunity to reëxamine the purpose of higher education.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-115.ico)The New YorkerHua Hsu![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/r46998.png)](https://www.newyorker.com/magazine/2025/07/07/the-end-of-the-english-paper?ref=viden.ai) [Gymnasieklasse skulle lave podcast med hjælp fra AI: Men én elev spurgte lige far førstHvordan bruger man AI i undervisningen på en måde, hvor eleverne lærer noget og ikke blot lader robotten klare de tunge løft? Uddannelsesmonitor har gæstet 2.a på Frederiksberg Gymnasium.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-20.svg)Christian Nobel![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F18300377%2Fbh9325%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fimg4600-jpg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article18247213.ece?utm%5Fcampaign=Uddannelsesmonitor%20-%20det%20daglige%20nyhedsbrev&utm%5Fcontent=2025-07-02&utm%5Fmedium=email&utm%5Fsource=uddannelsesmonitor) Bag betalingsmur --- ### Lidt om Viden.AI Vi indsamler lidt statistik via Matomo for bedre at forstå, hvordan indholdet bruges, og hvad vores læsere interesserer sig for. I dette skoleår har vi haft 68.646 besøg på bloggen og udgivet 66 indlæg – artikler, nyhedsbreve og analyser. Siden opstarten i december 2022 har vi haft 168.802 besøg og udgivet i alt 187 indlæg. Vi oplever fortsat stigende interesse for indholdet og arbejder løbende på at gøre platformen endnu mere brugervenlig og relevant for undervisere og andre fagpersoner. ![](https://viden.ai/content/images/2025/07/Sk--rmbillede-2025-07-02-kl.-07.31.55.png) ![](https://viden.ai/content/images/2025/07/Sk--rmbillede-2025-07-02-kl.-07.44.21.png) --- ### Ja, vi bruger AI – men kritikerne ser ikke hele billedet URL: https://viden.ai/ja-vi-bruger-ai-men-kritikerne-ser-ikke-hele-billedet/ Last updated: 2025-08-09T08:06:43.000Z Elsie McDowell forsvarer sin generation af studerende mod kritik af deres brug af AI i uddannelsen. Hun argumenterer for, at brugen af AI ikke skyldes dovenskab, men derimod systemiske problemer i uddannelsessystemet. Covid-19-forstyrrelser af eksamener, inkonsistente vurderingsformer og et øget økonomisk pres på studerende har skabt et miljø, hvor AI er blevet et nødvendigt værktøj. McDowell påpeger, at 70 % af universiteterne stadig bruger online vurdering, og at de studerende arbejder mere end nogensinde før for at klare sig økonomisk. Hun efterlyser klarhed om eksamensformater og retningslinjer for AI-brug i stedet for generelle forbud. [It’s true that my fellow students are embracing AI – but this is what the critics aren’t seeing | Elsie McDowellThose turning to ChatGPT aren’t lazy. My generation has found itself stranded in a rapidly changing and, since Covid, badly mishandled education system, says student Elsie McDowell![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-23.png)The GuardianElsie McDowell![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/3500-1.jpg)](https://www.theguardian.com/commentisfree/2025/jun/29/students-ai-critics-chatgpt-covid-education-system?ref=viden.ai) ### Syv nye anbefalinger skal guide folkeskoler i brugen af generativ AI URL: https://viden.ai/syv-nye-anbefalinger-skal-guide-folkeskoler-i-brugen-af-generativ-ai/ Last updated: 2025-06-27T05:09:58.000Z Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har udgivet syv konkrete anbefalinger til, hvordan folkeskoler kan bruge generativ AI på en måde, der understøtter elevernes læring og digitale dannelse. Formålet er at sikre en bevidst og fagligt funderet anvendelse af AI i undervisningen, hvor både lærere, elever og ledelse er klædt på til at navigere i teknologien. [![](https://viden.ai/content/images/2025/06/Anbefalinger_folkeskolen.webp)](https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2025/juni/250626-offentliggoerelse-af-anbefalinger-om-brug-af-generativ-ai-i-undervisningen-i-folkeskolen?ref=viden.ai) Hent anbefalingerne hos Børne- og Undervisningsministeriet: [https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2025/juni/250626-offentliggoerelse-af-anbefalinger-om-brug-af-generativ-ai-i-undervisningen-i-folkeskolen](https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2025/juni/250626-offentliggoerelse-af-anbefalinger-om-brug-af-generativ-ai-i-undervisningen-i-folkeskolen?ref=viden.ai) Anbefalingerne opfordrer skolerne til at formulere en fælles retning og etablere klare rammer for brugen af AI. Det skal ske med respekt for GDPR-lovgivningen og med fokus på både lærerens og elevens kompetencer. En vigtig pointe er, at AI kun skal anvendes, når det giver faglig, pædagogisk og didaktisk mening – og ikke som et smutvejsværktøj. Der lægges vægt på, at eleverne skal lære at bruge AI kritisk og reflekteret, og at det pædagogiske personale skal have mulighed for at udvikle relevante kompetencer og dele erfaringer med hinanden. Forældrene skal inddrages i skolens tilgang, så der er åbenhed og gennemsigtighed i brugen af AI. Læs anbefalingerne her: [Syv anbefalinger til folkeskolen: Sådan kan I bruge generativ AI i undervisningen![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-16.png)UVM![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/uvm-default-share-link-image-10.png)](https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2025/juni/250626-offentliggoerelse-af-anbefalinger-om-brug-af-generativ-ai-i-undervisningen-i-folkeskolen?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: AI presser gymnasier til at gentænke undervisning og eksamen URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-ai-presser-gymnasier-til-at-gentaenke-undervisning-og-eksamen/ Last updated: 2026-02-28T11:48:31.000Z Ugens nyheder om kunstig intelligens i undervisningen har igen fokus på udfordringer med snyd og nødvendigheden af at tilpasse eksamensformen. Debatten om AI i undervisning og til eksamener har ulmet længe. Vi har skrevet om det i mange af vores nyhedsbreve, men [Henrik Nerves debatindlæg i *Berlingske*](#nervers) ser ud til at have været en katalysator for øget fokus på udfordringerne. Undervisningsministeren blev også [interviewet i *Berlingske*](#minister), hvor han varsler, at flere eksamener i fremtiden kan foregå med pen og papir. Debatten er langt fra slut, og det virker, som om hele sektoren efterlyser handling, hvilket især kommer til udtryk i de mange debatindlæg og kronikker, der blev udgivet i sidste uge. - Formanden for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, [foreslår i en artikel på DR](#gymnasier), at AI skal være en integreret del af eksamensformatet. Det bakkes op af GL og Center for Undervisningsmidler. - [Gymnasieeleverne udtaler sig også til DR](#gymnasieelever) og ser det som både frustrerende og uretfærdigt, at man må bruge AI hele året, men ikke under eksamen. - I *Jyllands-Posten* skriver Stefan Flensmark, [at gymnasierne er nødt til at tilpasse sig](#ikke-vende-tilbage), ellers vil eksamen blive en fiasko. - I *Skolemonitor* [advarer rektor Lars Roesen fra Ringkjøbing Gymnasium ](#eksamen)mod at skabe en eksamenspraksis, som ikke afspejler den virkelighed, eleverne møder uden for skolen. - Søren Rinnov Østersgaard skriver i en kronik, [at vi skal tage et opgør](#gammeldags) med gammeldags opgaver og undervisningsformer. Midt i den ophedede debat er det vigtigt at bevare roen. For mens alle diskuterer løsninger, mangler vi stadig at besvare det helt grundlæggende spørgsmål: Hvilke kernekompetencer skal elever egentlig kunne mestre på egen hånd, før de kan anvende AI meningsfuldt? Specialkonsulent Ove Christensen har udgivet et interessant indlæg på LinkedIn, hvor han pointerer, [at det er den studerendes praksis og engagement, der bestemmer læringsudbyttet.](#engagement) Center for IT i Undervisningen har udgivet en ny undersøgelse fra erhvervsuddannelserne, hvor eleverne [efterspørger mere undervisning i teknisk anvendelse, etik og konkrete værktøjer](#ciu). Rapporten kan tilgås via linket. Et helt andet perspektiv er, [at AI er ved at ændre vores sprog](#sprogbrug), og *The Verge* har udgivet en interessant artikel om dette. Vi mister de små sproglige fejl, humoren, det regionale præg og sprogets sårbarheder – elementer, der normalt bekræfter vores menneskelighed. Derudover har vi samlet [ugens nyheder fra tech-verdenen](#nyheder-tech). Til sidst [finder du artikler](#andre%5Fnyheder), vi ikke havde plads til at uddybe nærmere. God læselyst med nyhedsbrevet! --- ## AI udfordrer troværdigheden af gymnasieelevers karakterer I *Berlingske* skriver Henrik Nevers, rektor på Roskilde Gymnasium, at elevernes opgaver er blevet sprogligt bedre, men at det i mange tilfælde skyldes AI og ikke nødvendigvis en faglig udvikling hos eleverne. Denne forskel mellem afleveringsniveau og eksamensniveau skaber mistillid til karaktererne og dermed også til eksamensbeviset. Henrik Nevers foreslår derfor, at skriftlige årskarakterer i visse fag bør afskaffes, fordi de ikke længere er retvisende. I stedet kunne den skriftlige og mundtlige indsats samles i én årskarakter. [Gymnasiet advarer: Kunstig intelligens gør eksamensbeviset utroværdigtLæs mere her.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-29.png)Berlingske.dkJens Ejsing![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/24972320-henrik-nevers-rektor-p-roskilde-gymnasium-og-for.jpg)](https://www.berlingske.dk/www.berlingske.dk/gymnasiet-advarer-kunstig-intelligens-goer-eksamensbeviset?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=ASWzDAiOOgGeqc%5FinJvAc2-u-8zJ1QVh-N2ZE9BJG0GPdx5NNEB57jRBT5WO4T8UiiU%3D&gaa%5Fts=68571c6d&gaa%5Fsig=2eWGF8Y6EgRnQSvlLTl8jRUc8icjtBbgcP3fW0wgILNnjF9ifQjq7Ih5uLGqWntIhWR6K4U0YH0tQEQuojIV2Q%3D%3D&ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Minister varsler flere eksamener med pen og papir som svar på AI-brug Fra næste skoleår skal visse gymnasieelever til eksamen udelukkende med pen og papir. Det gælder blandt andet fag som fransk begyndersprog A, italiensk A og spansk begyndersprog A. Beslutningen bygger på erfaringer fra tidligere forsøg, som viser, at den analoge prøveform styrker elevernes evne til selv at producere sprog. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ser udviklingen som en balanceret strategi, hvor AI skal indgå i nogle fag og eksamensformer, mens andre helt afkobles fra digitale hjælpemidler. > »Nu starter vi med de her sprogfag, men jeg kan sagtens forestille mig det i flere fag.«, siger Mattias Tesfaye til Berlingske. Han understreger, at evnen til skriftlig formulering stadig er en kernekompetence, der skal bevares og styrkes. [Analogt comeback i gymnasiet: Minister varsler flere eksamener med pen og papirLæs mere her.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-31.png)Berlingske.dkJens Ejsing![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/24973833-brne--og-undervisningsminister-mattias-tesfaye-s-1.jpg)](https://www.berlingske.dk/www.berlingske.dk/analogt-comeback-i-gymnasiet-minister-varsler-flere-eksamener?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Gymnasier vil nytænke prøverne og integrere AI Til DR forklarer Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, at AI skaber mistillid og usikkerhed blandt både lærere og elever. Hun foreslår, at AI i fremtiden bliver integreret som en del af eksamensformatet, for eksempel ved at lade elever arbejde med værktøjerne og derefter dokumentere og reflektere kritisk over deres anvendelse. Både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Center for Undervisningsmidler bakker op om forslaget. De ser især de skriftlige prøver som udfordrede, fordi sprogmodeller kan generere svar, der vanskeliggør vurderingen af elevens selvstændige arbejde. Derudover udspiller der sig et teknologisk våbenkapløb mellem overvågningssoftware og kreative elever, som forsøger at omgå systemerne under eksamen. [Snyd med ChatGPT spøger på gymnasierne: Nu vil lærere og eksperter fuldstændig nytænke eksamenerneKunstig intelligens skal tænkes ind i eksamensopgaverne, mener flere parter. Minister arbejder på sagen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-108.ico)DRAllan Nisgaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1748860782_eksamenr.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/snyd-med-chatgpt-spoeger-paa-gymnasierne-nu-vil-laerere-og-eksperter?ref=viden.ai) --- ## Gymnasieelever kræver, at AI skal være en naturlig del af eksamen Mange gymnasieelever bruger AI-værktøjer som ChatGPT flittigt i undervisningen, men oplever en skævhed, når disse værktøjer er forbudt under eksamen. Elever som Joachim Ekstrand Federspiel og Luna Lykke Sørensen beskriver det som både frustrerende og uretfærdigt, at man hele året må bruge AI, men skal undvære det under eksamen. Det svarer ifølge eleverne til at fjerne lommeregneren i matematik eller at kæmpe med hænderne bundet på ryggen. Derfor er der også et ønske om mere systematisk undervisning i AI og teknologiforståelse, gerne i form af et selvstændigt fag på gymnasiet. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser dog, at AI skaber usikkerhed og mistillid blandt lærere og censorer, fordi det er svært at vurdere, hvor meget eleven selv har bidraget med. Derfor peger mange på, at en løsning kan være eksamener, hvor AI må bruges, men hvor prøven efterfølges af en mundtlig redegørelse og kritisk refleksion over anvendelsen. [Elever storforbruger ChatGPT skoleåret rundt, men AI er fyfy til eksamen: ‘Svarer til at nægte os lommeregner eller excel’Skoler, elever og undervisningsministeren mener alle, at eksamen bør nytænkes, så den passer ind i en tid med kunstig intelligens.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-109.ico)DRSimon Andersen Nielsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1749214364_14193481_smni_indland_middelfart_eksamen-00.05.55.00.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/indland/elever-storforbruger-chatgpt-skoleaaret-rundt-men-ai-er-fyfy-til-eksamen-svarer-til?fbclid=IwY2xjawLA6iFleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETBrZ2FGNmhXMzRZRWpLa01PAR773UpJTWLSXpeFbswj6pftsxpR%5F-tMkXQ9ZzDr-QoE2qsziG7nB5Z5RNN%5FGA%5Faem%5F6g14Fzr5u8aRJs---n%5FXIQ&ref=viden.ai) --- ## Gymnasierne skal gentænke eksamen og undervisning med AI og ikke vende tilbage til pen og papir Forfatteren Stefan Flensmark, gymnasielærer og AI-kursusholder, argumenterer for, at vi skal droppe diskursen om snyd og i stedet se AI som en mulighed for at gentænke, hvordan vi underviser og afholder prøver. Han mener, at denne udvikling er kommet med en hastighed, der overgår tidligere teknologiske fremskridt, og at danske gymnasier har brug for at tilpasse sig. Ifølge Flensmark vil det være et blodbad til eksamen, hvis vi fortsætter som hidtil med udelukkende traditionaliserede metoder. I stedet bør skolerne åbne dørene og udvikle undervisning og eksamen, der indbygger AI som et redskab, både i læringsprocessen og i dokumentationen af elevernes faglige kompetencer. [Jeg forventer et blodbad til eksamenI elevernes virkelighed nu og senere vil AI-værktøjer være allestedsnærværende. Det er derfor afgørende, at gymnasierne klæder eleverne på til at bruge dem reflekteret og kritisk. Tilbagevenden til pen og papir gør det ikke.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-97.png)Jyllands-PostenStefan Flensmark![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/rb-plus--undervisningsminister-mistaenker-udbredt-eksamenssnyd)](https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE18278420/jeg-forventer-et-blodbad-til-eksamen/?fbclid=IwY2xjawLAmNlleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETBrZ2FGNmhXMzRZRWpLa01PAR6V3dtTqs5AqGYpmvRSjvfVXLyjCDXDyfg81VouQteo7dWBSrk1-lJG9UEZKQ%5Faem%5FiFowdbaZ0ab2e-DwnqWI6A&ref=viden.ai) --- ## Eksamen og undervisning skal afspejle en ansvarlig brug af AI I et debatindlæg på *Skolemonitor* argumenterer rektor Lars Roesen fra Ringkjøbing Gymnasium for, at undervisningssektoren ikke længere kan ignorere AI’s tilstedeværelse og betydning. Han understreger, at beslutningen om at anvende AI i samfundet allerede er truffet, og at både private og offentlige aktører i stor stil benytter sig af teknologien. Skoler og gymnasier må derfor følge med og tage ansvar for at lære eleverne at bruge AI på en kritisk og myndig måde. Han advarer imod at skabe en eksamenspraksis, som ikke afspejler den virkelighed, eleverne møder uden for skolen. Hvis eksamen ikke inddrager brugen af AI, risikerer man at skabe en kunstig parallelverden, som ikke forbereder eleverne på den digitale virkelighed. Han forklarer i debatindlægget, at AI ikke skal ses som en trussel mod faglighed, men som en teknologi, der netop kræver faglige kundskaber for at kunne anvendes ansvarligt og hensigtsmæssigt. [Rektor: Kampen for kundskaber går hånd i hånd med en ansvarlig anvendelse af AIVi svigter vores forpligtelse til at forberede vores elever, hvis vi til eksamen skaber en parallelverden, der opstiller krav, som ikke svarer til dem, de vil møde efter og uden for skolen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-17.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk-2FImages-2F17831754-2F88pwm3-2FALTERNATES-2Fschema-16_9-2FLars-20Roesen.png)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article18272548.ece?ref=viden.ai) --- ## AI kræver et opgør med gammeldags opgaver og undervisningsformer Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung Danmark, tager i en kronik i *Avisen Danmark* udgangspunkt i sin egen søns brug af AI til at skrive en danskopgave på 15 minutter. Ifølge Søren Rinnov Østergaard står vi midt i en grundlæggende forandring, som endnu ikke er blevet mødt med tilsvarende reformvilje – hverken fra det politiske system eller fra uddannelsessektoren selv. Han advarer mod, at stil- og hjemmeopgaver i stigende grad bliver meningsløse, hvis de ikke tilpasses en virkelighed, hvor AI er let tilgængeligt. [Sønnens snyd med lektor Blomme var et tydeligt tegn: Nu kommer Samsungs danske chef med opfordringJeg studsede egentlig over det, da min søn i 7\. klasse skulle læse og analysere ”Det forsømte forår” af Hans Scherfig. 14 dage havde han til det. 13 dage gik, før han gik i gang. Alligevel lavede han analysen og skrev opgaven – på blot 15 minutter.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-28.png)Avisen Danmark/ritzau/![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/5e7267f7-3435-4ad3-9476-13a9f8a57117_1_90_0_625_3858_2173_600_338_4e895085.jpg)](https://avisendanmark.dk/debat/med-ai-er-vores-skoler-og-uddannelser-forandret-for-evigt?ref=viden.ai) --- ## Læring med AI afhænger af engagement, ikke af teknologien i sig selv Diskussionen om, hvorvidt generativ AI styrker eller svækker læring, er ifølge specialkonsulent Ove Christensen forkert stillet op. Spørgsmålet er ikke, om man lærer af AI, men hvordan man bruger teknologien. En ny undersøgelse fra Københavns Professionshøjskole viser, at under 5 % af de studerende helt undgår AI, mens langt de fleste bruger værktøjer som ChatGPT til opgaver som inspiration, forståelse, oversættelser, informationssøgning og skrivehjælp. Skrivehjælp er et område, hvor AI både kan støtte læring og udfordre den faglige autenticitet. Undersøgelsen peger på to måder at bruge AI på: enten til at udlicitere studiearbejdet, hvilket reducerer læring, eller som en partner i en aktiv og reflekteret proces. Det er sidstnævnte, der understøtter faglig udvikling. Pointen er, at teknologien ikke bestemmer læringsudbyttet; det gør den studerendes praksis og engagement. [Kan man lære noget med generativ kunstig intelligens?Er generativ kunstig intelligens (GAI) med til at forbedre eller ødelægge de studerendes læring og faglige udvikling? Forskellige undersøgelser peger i forskellige retninger. En undersøgelse fra MIT har eksempelvis peget på, at brugen af GAI på længere sigt underminerer evnen til at tænke, fordi en![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-16)Ove Christensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1750524467761)](https://www.linkedin.com/pulse/kan-man-l%C3%A6re-noget-med-generativ-kunstig-intelligens-ove-christensen-n26af/?trackingId=W%2BvAxaCZR%2FePGacKXaZoJg%3D%3D&ref=viden.ai) --- ## Det nationale elevpanel 2025 om AI i undervisningen Center for IT i undervisningen (CIU) har foretaget en undersøgelse blandt 745 elever fra erhvervsuddannelser. Den viser, at brugen af AI er blevet udbredt. 64 % har anvendt det i deres undervisning, særligt til forståelse, inspiration og sproglig støtte. Mange elever udtrykker bekymring over AI’s indflydelse på deres evne til at tænke selv, risikoen for snyd og usikkerhed om reglerne. En fjerdedel af eleverne har anvendt AI til at skrive hele opgaver, og over halvdelen mener, at det er snyd. Usikkerhed om, hvornår brugen af AI er acceptabel, præger mange elever, som også oplever varierende holdninger blandt lærere. ![](https://viden.ai/content/images/2025/06/Billedekarrusel_5-1536x865.webp) ![](https://viden.ai/content/images/2025/06/Billedekarrusel_7-1536x865.webp) ![](https://viden.ai/content/images/2025/06/Billedekarrusel_4-1536x865.webp) ![](https://viden.ai/content/images/2025/06/Billedekarrusel_9-1536x865.webp) ![](https://viden.ai/content/images/2025/06/Billedekarrusel-25-1536x861.webp) ![](https://viden.ai/content/images/2025/06/Billedekarrusel_1-1536x865-1.webp) ![](https://viden.ai/content/images/2025/06/Billedekarrusel_3-1536x865.webp) Kilde: CIU Undersøgelsen peger på et klart behov: Eleverne efterspørger undervisning i både teknisk anvendelse, etik og konkrete værktøjer. 7 ud af 10 vil gerne lære mere om AI – især hvordan teknologien anvendes ansvarligt. Der er særligt ønske om en fælles introduktion og tydelige retningslinjer for brugen af AI i undervisningen. Elevpanelet anbefaler tre tiltag: at alle elever får samme introduktion til AI, at alle lærere forholder sig aktivt til AI’s rolle i deres fag, og at undervisningen tilrettelægges, så AI støtter elevernes faglige refleksion frem for at overtage deres arbejde. [https://videnscenterportalen.dk/ciu/katalog/elevpanel-ai/](https://videnscenterportalen.dk/ciu/katalog/elevpanel-ai/?ref=viden.ai) --- ## AI påvirker vores sprogbrug – og risikerer at gøre os mindre menneskelige i samtalen *The Verge* har udgivet en artikel, hvor forskere fra Max Planck Institute viser, at ChatGPT påvirker vores sprog. Undersøgelser af over 280.000 YouTube-videoer dokumenterer en markant stigning i brugen af ord, som AI foretrækker. Det sker ofte, uden at brugerne selv opdager det. AI’s sproglige vaner sniger sig ind og former både vores tale og tanke. Men AI’s indflydelse rækker videre end ordvalg. Studier viser, at kommunikationen bliver mere struktureret, følelsesneutral og præget af et mere ensartet AI-toneleje. Det fører til en ny form for mistillid: Folk oplever, at sprog, der kunne være genereret af AI, fremstår mindre autentisk, selv hvis det ikke er det. Det er ikke brugen af AI i sig selv, der vækker skepsis, men mistanken om det. Forskere advarer om tabet af menneskelige signaler: små sproglige fejl, humor, regionalt præg og sårbarhed, som normalt bekræfter, at vi er mennesker af kød og blod. Disse signaler forsvinder, når vi lader AI formulere for os. Det kan svække tillid og identitet i både privat og offentlig kommunikation. [You sound like ChatGPTAI isn’t just impacting how we write — it’s changing how we speak and interact with others. And there’s only more to come.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-98.png)The VergeSara Parker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/257666_futureproofing_jgibbs-sound-like-chat-gpt.jpg)](https://www.theverge.com/openai/686748/chatgpt-linguistic-impact-common-word-usage?ref=viden.ai) [Empirical evidence of Large Language Model’s influence on human spoken communicationArtificial Intelligence (AI) agents now interact with billions of humans in natural language, thanks to advances in Large Language Models (LLMs) like ChatGPT. This raises the question of whether AI has the potential to shape a fundamental aspect of human culture: the way we speak. Recent analyses revealed that scientific publications already exhibit evidence of AI-specific language. But this evidence is inconclusive, since scientists may simply be using AI to copy-edit their writing. To explore whether AI has influenced human spoken communication, we transcribed and analyzed about 280,000 English-language videos of presentations, talks, and speeches from more than 20,000 YouTube channels of academic institutions. We find a significant shift in the trend of word usage specific to words distinctively associated with ChatGPT following its release. These findings provide the first empirical evidence that humans increasingly imitate LLMs in their spoken language. Our results raise societal and policy-relevant concerns about the potential of AI to unintentionally reduce linguistic diversity, or to be deliberately misused for mass manipulation. They also highlight the need for further investigation into the feedback loops between machine behavior and human culture.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-99.png)arXiv.orgHiromu Yakura![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/arxiv-logo-fb-8.png)](https://arxiv.org/abs/2409.01754?ref=viden.ai) --- ## AI-nyheder fra tech-verdenen Her får du et kort overblik over nye eller forbedrede AI-teknologier, der dukkede op i sidste uge. - Midjourney har lanceret deres første AI-videomodel, kaldet V1, som kan animere stillbilleder til korte videoklip på 5 til 20 sekunder. Kilde: [Midjourney](https://updates.midjourney.com/introducing-our-v1-video-model/?ref=viden.ai) - OpenAI har lanceret “Record mode” til Pro-, Enterprise- og Edu-brugere på macOS. Funktionen giver live transskription og opsummering af møder og taleoptagelser på op til 120 minutter samt automatiske, tidsstemplede handlinger. Kilde: [OpenAI](https://help.openai.com/en/articles/11487532-chatgpt-record?ref=viden.ai) - Google har lanceret “Search Live” i AI Mode (Labs, USA), som muliggør stemmebaseret og samtalebaseret søgning via Google-appen. Funktionen har både taleinput og lydoutput med integration af Gemini AI. Visuel søgning er på vej. Kilde: [Google](https://blog.google/products/search/search-live-ai-mode/?ref=viden.ai) - MiniMax-M1 er en ny kinesisk open source-sprogmodel med enorm kontekst (over 1 million tokens og 456 milliarder parametre). Modellen inkluderer også en AI-agent, MiniMax Agent, der kan skrive kode, bygge apps og lave præsentationer. Kilde: [Fortune](https://fortune.com/2025/06/18/chinas-minimax-m1-ai-model-200x-less-expensive-to-train-than-openai-gpt-4/?ref=viden.ai) - Meta og Oakley har introduceret deres første Performance AI-briller: Oakley Meta HSTN med indbygget 3K-kamera, højtopløselige Ultra HD-videooptagelser og forbedret batterilevetid. Kilde: [Bloomberg](https://www.bloomberg.com/news/articles/2025-06-20/meta-launches-399-oakley-ai-glasses-with-3k-video-recording?utm%5Fcampaign=trueanthem&utm%5Fcontent=business&utm%5Fmedium=social&utm%5Fsource=linkedin&fbclid=IwY2xjawLEwxZleHRuA2FlbQIxMABicmlkETBrZ2FGNmhXMzRZRWpLa01PAR48L1ikeFfHN1ROzDi00urkwlI32Kim9JEPsOeg3vG0H-RBkIN2Cy9XLl9fOQ%5Faem%5F18MydHVY2I-zVMDz-8JBQw) --- ## Ugens andre nyheder [Kan vi stadig stole på skriftlige årskarakterer? ”Det kommer an på …”![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-111.ico)Niels-Yde-og-Maja-Boedchter-Hansen-1-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Johan Rasmussen Foto\_ Shutterstock (Arkivfoto)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Bodil_-scaled-aspect-ratio-1200-630.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/kan-vi-stadig-stole-paa-skriftlige-aarskarakterer-det-kommer-an-paa/?ref=viden.ai) [Forskere advarer: Hver fjerde barn bruger AI – men uden beskyttelseNæsten hvert fjerde barn mellem 8 og 12 år bruger allerede generativ AI-teknologi som ChatGPT og Dall-E, viser ny banebrydende forskning fra Alan![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-110.ico)MagasinetSkolen.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/948_l.jpg)](https://magasinetskolen.dk/artikel/skolen/forskere-advarer-hver-fjerde-barn-bruger-ai--men-uden-beskyttelse?ref=viden.ai) [Lærere er blevet ”snydetjekkere” – nu foreslår rektor at fjerne årskaraktererBørne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, afviser at fjerne de skriftlige årskarakter.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-20.png)TV 2 DANMARKLouis Dohlmann Langen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/3c6bb9b3-5f97-4989-b559-f28cffedf15e)](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-06-18-laerere-er-blevet-snydetjekkere-nu-foreslaar-rektor-at-fjerne-aarskarakterer?fbclid=IwY2xjawLE7g5leHRuA2FlbQIxMABicmlkETBrZ2FGNmhXMzRZRWpLa01PAR5G9saT3hgbh0jhJqmS5I9FYgjOW%5F0ASZMiE5sgrgLKTDzwEZopYTXuiyZ5Xg%5Faem%5F%5FyrpRjjmFPbBGmCpHWrlYQ&ref=viden.ai) [Gymnasieelever efterlyser AI til eksamenNår tusindvis af gymnasieelever landet over går til eksamen i disse uger, er det uden at måtte gøre brug af kunstig intelligens til prøverne. Det er til trods for, at AI er en stor del af elevernes hverdag.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-112.ico)TV2 Regionerne![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/unge-bruger-ai.jpg)](https://www.tv2bornholm.dk/bornholm/gymnasieelever-efterlyser-ai-til-eksamen-1cd96?ref=viden.ai) [Skal du tilbage på skolebænken? Her er, hvad en af mulighederne byder påMange har allerede søgt de nye penge til efteruddannelse, men der er stadig masser af støttekroner. Folkeskolen.dk/engelsk har hørt nærmere til et af kurserne, der udbydes i hele landet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen.png)FolkeskolenMaja Plesner![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/vejleder-sidder-med-en-aaben-bog-og-fremviser-til-to-laerer-1-scaled.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/skal-du-tilbage-paa-skolebaenken-her-er-hvad-en-af-mulighederne-byder-paa/?ref=viden.ai) [🔍 𝐀𝐈 𝐨𝐠 𝐬𝐤𝐫𝐢𝐟𝐭𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐞𝐤𝐬𝐚𝐦𝐞𝐧𝐞𝐫 – 𝐬𝐚𝐦𝐭𝐚𝐥𝐞𝐧 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐬𝐭𝐚𝐫𝐭𝐞 𝐢 𝐤𝐥𝐚𝐬𝐬𝐞𝐥𝐨𝐤𝐚𝐥𝐞𝐭, 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐯𝐞𝐝 𝐞𝐤𝐬𝐚𝐦𝐞𝐧𝐬𝐛𝐨𝐫𝐝𝐞𝐭: | Ole Sejer Iversen🔍 𝐀𝐈 𝐨𝐠 𝐬𝐤𝐫𝐢𝐟𝐭𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐞𝐤𝐬𝐚𝐦𝐞𝐧𝐞𝐫 – 𝐬𝐚𝐦𝐭𝐚𝐥𝐞𝐧 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐬𝐭𝐚𝐫𝐭𝐞 𝐢 𝐤𝐥𝐚𝐬𝐬𝐞𝐥𝐨𝐤𝐚𝐥𝐞𝐭, 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐯𝐞𝐝 𝐞𝐤𝐬𝐚𝐦𝐞𝐧𝐬𝐛𝐨𝐫𝐝𝐞𝐭: 💬 Her følger en samtalestarter for skoler og gymnasier: Forståelsen af kunstig intelligens i undervisningen er et marathon, ikke et quick fix. 👉 Forbyder vi AI, risikerer vi at gøre 𝐮𝐝𝐝𝐚𝐧𝐧𝐞𝐥𝐬𝐞 irrelevant. 👉 Tillader vi AI ukritisk, risikerer vi at gøre 𝐞𝐥𝐞𝐯𝐞𝐫𝐧𝐞 irrelevante. Der findes ingen nemme løsninger, men der findes gode spørgsmål. Skal vi skabe meningsfuld integration af AI i til eksamen og i undervisningen, må vi som ledere, lærere, IT-ansvarlige og bestyrelsesmedlemmer tage stilling – ikke bare til teknologien, men til uddannelses- og dannelsesopgaven. 1️⃣ Hvordan arbejder skolen/gymnasiet med digitale fællesskaber og teknologier som en del af skolen/gymnasiets uddannelses- og dannelsesopgave? 2️⃣ Ser vi AI som en 𝐭𝐫𝐮𝐬𝐬𝐞𝐥 eller 𝐦𝐮𝐥𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝 for elevernes læring og udvikling – og hvorfor ( 👀 se samtalestarter i tabel herunder)? 3️⃣ Hvilke konkrete AI relaterede mål og initiativer har skolen/gymnasiet for de næste 1, 2 og 5 år? 4️⃣ Hvilke rammer og prøveformer skal vi påvirke politisk og pædagogisk – baseret på vores værdier og erfaringer? Ville denne proces virke på jeres skole eller gymnasium? Videnscenter for Digital Teknologiforståelse, Afdeling for Digital Design & Informationsvidenskab, AU, Faculty of Arts - Aarhus Universitet, | 22 kommentarer på LinkedIn![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-17)LinkedInOle Sejer Iversen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1750507284642)](https://dk.linkedin.com/posts/ole-sejer-iversen-7513562%5F%F0%9D%90%80%F0%9D%90%88-%F0%9D%90%A8%F0%9D%90%A0-%F0%9D%90%AC%F0%9D%90%A4%F0%9D%90%AB%F0%9D%90%A2%F0%9D%90%9F%F0%9D%90%AD%F0%9D%90%A5%F0%9D%90%A2%F0%9D%90%A0%F0%9D%90%9E-%F0%9D%90%9E%F0%9D%90%A4%F0%9D%90%AC%F0%9D%90%9A%F0%9D%90%A6%F0%9D%90%9E%F0%9D%90%A7%F0%9D%90%9E%F0%9D%90%AB-activity-7342159709744869377-jFxP?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: AI overtager – men hvem danner eleverne? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-ai-overtager-men-hvem-danner-eleverne/ Last updated: 2025-06-17T05:04:02.000Z I denne uge har vi samlet en række nyheder og artikler om AI i undervisningen, der tegner et billede af et uddannelsessystem i fundamental forandring. Det spænder fra gymnasieledernes krav om AI-forsøg til lærernes bekymring for at blive erstattet. En af de største udfordringer er et eksamenssystem, der i stigende grad ikke afspejler elevernes virkelighed. - Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier [efterlyser massive forsøg med AI](#deg%5Fdg), ikke kun for elever men også som værktøj for lærere og censorer. - På Støvring Gymnasium har [elever været til eksamen i skriftlig Spansk A begyndersprog uden computer for at undgå AI-snyd](#eksamen). Både lærere og elever melder om øget motivation og engagement, når det hele foregår med papir og blyant. I sidste uge var der Folkemøde på Bornholm, og vi havde desværre ikke mulighed for at deltage. Men debatten om AI’s rolle i undervisningen blev i høj grad diskuteret, og her er to artikler vi har bidt mærke i. - På Folkemødet var meningerne stærkt delte. Lærer Christel Rasmussen frygtede, [at AI kan fjerne meningen med at lære sprog](#dr), mens jurist Brian Nygaard [forudså lærernes uddøen inden for 5-10 år](#overtage). Nye undersøgelser fra både ind- og udland afslører et misforhold mellem de store AI-visioner og hverdagens udfordringer. - En norsk undersøgelse blandt 530 lærere viser,[ at næsten 80% selv har måttet tilegne sig viden om AI](#norge). - I Storbritannien er næsten [7.000 studerende blevet taget i AI-snyd](#stor). Mens debatten om AI ofte handler om praktiske udfordringer, rejser flere stemmer nu spørgsmålet om selve dannelsesopgaven. Skal digital forståelse være en grundpille i skolen, eller risikerer vi at miste noget essentielt? - Skolelederforeningens formand Dorte Andreas [argumenterer for, at digital dannelse skal have samme status som læsning og regning](#digita%5Fdannelse). Hun advarer mod at lade techgiganter eksperimentere med børn, og hun efterlyser en national strategi med klare rammer. - Professor Morten Goodwin fra Norge går videre og mener, at [AI-mestring skal være lige så grundlæggende som basal læsefærdighed.](#mestre) - Victoria Livingstone og Jeppe Klitgaard Stricker advarer om, [at AI fjerner den “kognitive friktion”](#ai%5Fmister), altså den langsomme proces, hvor elever lærer at tænke kritisk. - Et nyt MIT-studie skriver, [at gentagen brug af GPT-4 reducerer hjernens netværksaktivitet](#gpt) i områder relateret til kreativitet og sprogforståelse. Derudover har vi ugens [nyheder fra tech-verdenen](#nyheder). Til sidst finder du de [artikler](#andre), vi ikke havde plads til at uddybe. God læselyst med nyhedsbrevet! --- ## Ledere kalder på omfattende forsøg med AI i gymnasiet Maja Bødtcher-Hansen (Danske Gymnasier) og Niels Yde (Danske Erhvervsskoler og Gymnasier) efterlyser mere handling og flere konkrete forsøg med generativ AI i gymnasieskolen. De mener, at både undervisningen og især prøveformerne halter bagefter den teknologiske udvikling, og at AI har skabt ubalance mellem eksamenssystemet og elevernes reelle arbejdsformer. Niels Yde og Maja Bødtcher-Hansen peger på, at den nuværende kontrolkultur og mistillid mellem lærere og elever er uhensigtsmæssig og hæmmer læringsudbyttet. Blandt forslagene er, at AI ikke kun skal anvendes af elever, men også bruges som redskab af lærere og censorer i vurderingen af skriftlige opgaver. De anbefaler desuden bredere forsøg med casebaserede prøver, portfolioprøver og kombinationer af skriftlighed og mundtlighed. Danske Gymnasier fremhæver også behovet for at gøre teknologiforståelse til et selvstændigt fag i gymnasiet for at sikre elevernes dannelse og studieparathed. [Ledere efterlyser massiv afprøvning af AI i gymnasiet – også som censors højre hånd![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-106.ico)andersfrikke\_02-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Johan Rasmussen Foto\_ Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Jacob Nielsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Niels-Yde-aspect-ratio-1200-630.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ledere-efterlyser-massiv-afproevning-af-ai-i-gymnasiet-ogsaa-som-censors-hoejre-haand/?fbclid=IwY2xjawK1H0tleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETFGY1hsZVE2YkF4MVl0d25HAR5HrhODuF9at1jaekWtFt6eh2Y1wJpEL2T0uEojdVJlYaDJmCpUn3BicQ6qDA%5Faem%5F8JNki-CZ9DYyWYZX2HVB0g&ref=viden.ai) --- ## Skriftlige eksamener uden computer På Støvring Gymnasium har gymnasieelever været til skriftlig eksamen i spansk uden brug af computer, som en del af en forsøgsordning der fra næste skoleår bliver permanent i begyndersprogene spansk, italiensk og fransk. Her rapporterer lærere og elever om øget motivation og fornyet engagement i sprogundervisningen, når det hele foregår med papir og blyant. Selvom mange elever oplevede fysisk ubehag ved at skrive i hånden og var usikre på deres håndskrift, har de generelt været positive over for eksamensformen. Lærerne vurderer, at elevernes håndskrevne spansk generelt kan tydes, selvom det nogle gange kræver en ekstra indsats. Samtidig har det ifølge spansklærere og skolens rektor givet en mere ærlig og jordnær læringsoplevelse. Elever med særlige prøvevilkår har dog fortsat adgang til digitale hjælpemidler. [Fra tastatur til kragetæer: Gymnasieelever har været til spansk-eksamen med pen og papirFra næste skoleår er flere eksamener uden computer for at undgå snyd med kunstig intelligens.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-107.ico)DRMads Søndergaard Thøgersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/spansk_i_haanden.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/indland/fra-tastatur-til-kragetaeer-gymnasieelever-har-vaeret-til-spansk-eksamen-med-pen-og?ref=viden.ai) --- ## AI kan udfordre skolens formål Under en debat på Folkemødet, arrangeret af Danmarks Lærerforening og dækket af DR, blev det tydeligt, at holdningerne til brugen af AI i folkeskolen er stærkt delte. Nogle ser AI som en stor mulighed for at styrke undervisningen, mens andre frygter, at det kan underminere elevernes motivation og selve formålet med skolen. Lærer Christel Rasmussen pegede for eksempel på, at AI kan fjerne meningen med at lære fag som tysk, da teknologien allerede kan oversætte. Hun mener, at AI nødvendiggør en grundlæggende nytænkning i forhold til, hvordan skolen skal fungere. Paneldeltagere som Regitze Flannov og Alexander von Oettingen anerkendte, at AI kan styrke elevernes kritiske og kreative kompetencer, men de påpegede samtidig behovet for politisk styring og efteruddannelse. [Lærer: Kunstig intelligens kan fjerne meningen med skolenEr kunstig intelligens en gave til folkeskolen og de kommende generationer eller en vej til fordummelse? AI kan blive en bombe under elevernes motivation for læring, lød det i en debat på Folkemødet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-293x293.png)FolkeskolenMaria Becher Trier![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0h6a1783-scaled.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/laerer-kunstig-intelligens-kan-fjerne-meningen-med-skolen/?ref=viden.ai) --- ## AI kan overtage store dele af lærerjobbet I en debat på Folkemødet med titlen “Farvel lærer, goddag chatbot?” advarede jurist og AI-underviser Brian Nygaard om, at lærere risikerer at blive overflødige inden for fem til ti år. Han fremhævede, at AI ikke alene kan formidle viden, men også simulere følelser og forstå menneskelig psykologi på et niveau, der gør teknologien egnet til at undervise, måske endda i fysisk form som humanoidrobotter. Især sprog- og matematiklærere vurderes som sårbare, fordi AI kan oversætte og løse opgaver mere effektivt. Brian Nygaard stillede samtidig spørgsmålstegn ved, om det overhovedet bliver nødvendigt at lære matematik og sprog i fremtiden, når AI kan udføre opgaverne. Hans perspektiv mødte dog modstand fra Jacob Gjelstrup fra Uddannelsesforbundet, som understregede, at lærerrollen ikke kan reduceres til vidensoverførsel. Han pointerede, at den menneskelige relation og det pædagogiske nærvær er centrale elementer i undervisningen, som AI ikke kan erstatte. Debatten illustrerer de vidt forskellige syn på AI’s rolle i undervisningen og rejser grundlæggende spørgsmål om, hvordan fremtidens skole skal se ud, og hvilke dele af lærerrollen der er uerstattelige. [“Lærere er i reel fare for fuldstændigt at uddø om fem til ti år”Jurist og AI-underviser Brian Nygaard var blevet bedt om at skrue ekstra op for AI-begejstringen, da han deltog i Lærernes a-kasses debat “Farvel lærer – goddag chatbot?” på Folkemødet torsdag. ”Jeg tror, mange undervurderer, hvor langt vi allerede er kommet med AI. Det er rigtigt, at AI ikke har følelser – men den kan simulere…![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-folkeskolen-293x293-1.png)Folkeskolen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/brian-nygaard.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/seneste-nyt/laerere-er-i-reel-fare-for-fuldstaendigt-at-uddoe-om-fem-til-ti-aar/?ref=viden.ai) --- ## Lærere efterlyser klare retningslinjer for brug af AI i skriveundervisning En landsdækkende undersøgelse blandt norske lærere viser, at brugen af AI i skriveundervisningen ofte foregår uden klare retningslinjer eller en fælles praksis. Undersøgelsen, udført af Skrivesenteret ved NTNU, omfatter 530 lærere fra hele Norge og viser, at knap 80 procent af lærerne selv har taget initiativ til at tilegne sig viden om AI. Mange lærere anvender værktøjer som ChatGPT, men næsten halvdelen bruger slet ikke AI i undervisningen, ofte på grund af mangel på lokal politik eller støtte fra ledelsen. Undersøgelsen konkluderer, at fraværet af klare retningslinjer skaber stor variation i både brug og holdninger. Enkelte lærere rapporterer om direkte forbud mod AI, mens andre oplever et pres for at tage teknologien i brug. [Bruk av KI i skriveopplæringen: – Som å kjøre bil uten kjøreopplæringFagartikkel: En omfattende spørreundersøkelse om bruk av kunstig intelligens (KI) i skrive-opplæringen viser at få lærere har fått tydelige føringer om bruk av KI fra sin skole eller skoleeier. Mange lærere har likevel på eget initiativ la gt ned en innsats for å lære seg KI-baserte verktøy.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-28.png)Utdanningsnytt.noAnne Holten Kvistad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/436373.jpg)](https://www.utdanningsnytt.no/ai-bedre-skole-chatgpt/bruk-av-ki-i-skriveopplaeringen-som-a-kjore-bil-uten-kjoreopplaering/436364?ref=viden.ai) --- ## Stor stigning i AI-snyd blandt universitetsstuderende i Storbritannien En ny undersøgelse fra The Guardian afslører, at næsten 7.000 britiske universitetsstuderende blev taget i at snyde med AI-værktøjer som ChatGPT i skoleåret 2023/24, hvilket udgør en markant stigning sammenlignet med året før. Det svarer til 5,1 tilfælde pr. 1.000 studerende og forventes at stige yderligere i det kommende studieår. Samtidig er antallet af tilfælde med traditionelt plagiat faldet markant. Undersøgelsen peger på, at AI-snyd er sværere at opdage end klassisk plagiat, hvilket gør det vanskeligere for universiteterne at kontrollere. [Revealed: Thousands of UK university students caught cheating using AIGuardian investigation finds almost 7,000 proven cases of cheating – and experts says these are tip of the iceberg![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-21.png)The GuardianMichael Goodier![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/4320.jpg)](https://www.theguardian.com/education/2025/jun/15/thousands-of-uk-university-students-caught-cheating-using-ai-artificial-intelligence-survey?ref=viden.ai) --- ## Digital dannelse skal være en grundpille i skolen Formanden for Skolelederforeningen, Dorte Andreas, argumenterer i et debatindlæg for, at digital dannelse skal have samme status i folkeskolen som læsning og regning. Hun påpeger, at AI allerede er en naturlig del af både klasselokalet og børns fritid, og at skolen derfor har et særligt ansvar for at ruste eleverne til at navigere i en digital verden med integritet og kritisk sans. Teknologien rummer mange muligheder, men også alvorlige udfordringer, især når den forvrider virkeligheden gennem algoritmer og AI-genererede billeder og svar. Hun advarer mod at overlade det til den enkelte lærer at integrere digital dannelse i en travl hverdag og efterlyser en national strategi med investeringer og politisk vilje. Lærerne skal understøttes med faglig opkvalificering og tydelige rammer, så teknologiforståelse ikke bliver tilfældig eller nedprioriteret. Skolen må ikke blive et sted, hvor techgiganter eksperimenterer med børn, men skal være en beskyttende ramme, hvor elever lærer at forstå teknologien og dens påvirkning. [Dorte Andreas: Digital dannelse skal være lige så selvfølgeligt som at lære at læseSkolen skal ikke være et bagtæppe for tech-eksperimenter. Den skal være et værn og et sted, hvor børn lærer at være mennesker i en digital verden, skriver Skolelederforeningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-16.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F18055839%2F62h16h%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fdorte-andreas-formand-skolelederforeningen-foto-lars-horn-baghuset-jpg)](https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article18264663.ece?ref=viden.ai) --- ## At mestre AI skal være lige så grundlæggende som at kunne læse og regne Professor Morten Goodwin fra Universitetet i Agder i Norge argumenterer for, at elever i fremtiden skal kunne forstå og bruge AI på linje med læsning og matematik. Han kritiserer tendensen til, at skolen forsøger at skærme sig fra teknologien, og advarer om, at dette blot overlader feltet til globale, kommercielle aktører uden pædagogisk forankring. AI skal ikke holdes ude af skolen, men derimod integreres aktivt og meningsfuldt som en del af elevernes læringsrejse. I en digital virkelighed præget af deepfakes, algoritmisk påvirkning og AI-genereret indhold er det nødvendigt at styrke elevernes digitale dømmekraft og kritiske tænkning. Det skal ske i klasseværelset, ikke på sociale medier eller gennem uregulerede apps. [Å mestre og forstå KI vil bli like grunnleggende som å kunne lese og regneTeknologien er på vikende front i grunnskolen. Regjeringen vil fjerne nettbrett fra klasserommene og sende elevene tilbake til papir og penn. Kunstig intelligens er nærmest bannlyst, fordi lærere frykter juks og snarveier.![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)fvn.noMorten Goodwin![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2e4144c0-2b50-4a56-b0d2-945005a026b0)](https://www.fvn.no/mening/kronikk/i/lwxVg3/skolen-kan-ikke-snu-ryggen-til-fremtidens-teknologi?ref=viden.ai) --- ## AI ændrer måden, elever stiller spørgsmål på – men mister vi noget vigtigt undervejs? Victoria Livingstone og Jeppe Klitgaard Stricker advarer i en ny artikel hos UNESCO om, at AI fjerner den “kognitive friktion”, altså den langsomme og ofte frustrerende proces, hvor elever lærer at tænke kritisk. De bruger et konkret eksempel, hvor en studerende brugte en hel måned på at undersøge “Mozart-effekten” og endte med en nuanceret konklusion om, hvordan modbevist forskning stadig kan have værdi. Med AI kunne hun have fået svaret på få minutter, men ville være gået glip af hele læreprocessen. Forfatterne ser en farlig tendens: Når elever lærer at stille “AI-venlige” spørgsmål for at få gode svar, risikerer de at droppe de komplekse og uklare spørgsmål, som i virkeligheden fører til dybere læring. Problemet er ikke AI i sig selv, men at vi begynder at værdisætte spørgsmål ud fra, hvor godt de fungerer med teknologien – og ikke ud fra intellektuel nysgerrighed. > "As educators, we must ensure that the purpose of questioning does not collapse into the mechanics of prompting. It is pivotal that students continue to value questions, not for their compatibility with AI, but for their capacity to open up new ways of thinking." Deres løsning er en todelt model, hvor eleverne først bruger AI til at få overblik og rammesætte emner og derefter arbejder med rigtige kilder, diskuterer og reflekterer. [The disappearance of the unclear questionAI speeds up research, but without friction, do students lose the deep thinking that turns bad questions into meaningful learning?![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-5.svg)UNESCO![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/unsplash-40mayur_deshpande.jpg)](https://www.unesco.org/en/articles/disappearance-unclear-question?ref=viden.ai) --- ## Brug af GPT-4 kan svække kreativitet og hukommelse hos studerende Et nyt studie fra MIT viser, hvordan gentagen brug af GPT-4 til opgaveskrivning kan påvirke hjernens aktivitet og kognitive evner i negativ retning. I forsøget skrev 54 studerende essays i SAT-format under fire forskellige sessioner, mens deres hjerneaktivitet blev overvåget med højopløsnings-EEG. Deltagerne blev inddelt i grupper, som anvendte henholdsvis ingen hjælp, Google eller GPT-4\. I den fjerde session byttede grupperne værktøj for at vurdere effekten af rækkefølgen. Resultaterne viser, at brug af GPT-4 alene reducerer hjernens netværksaktivitet, især i områder relateret til kreativitet og sprogforståelse. Studerende, der først skrev selv og senere brugte AI, viste derimod øget hjerneaktivitet og større kreativ variation. Omvendt viste de, der startede med AI og senere skulle skrive uden hjælp, lavere koordinering og mindre sproglig variation, selvom deres essays blev vurderet højt. Studiet konkluderer, at gentagen afhængighed af AI skaber en form for “kognitiv gæld”, altså en midlertidig gevinst i effektivitet på bekostning af evnen til at tænke dybt, huske og være kreativ på længere sigt. Ifølge forskerne er rækkefølgen afgørende: At starte med egne idéer og først derefter anvende AI som støtte kan bevare hjernens kreativitet og kritiske tænkning. [Your Brain on ChatGPT: Accumulation of Cognitive Debt when Using an AI Assistant for Essay Writing Task – MIT Media Lab This study explores the neural and behavioral consequences of LLM-assisted essay writing. Participants were divided into three groups: LLM, Search Engine…![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180.7c705d989dde.png)MIT Media LabNataliya Kos’myna![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/full)](https://www.media.mit.edu/publications/your-brain-on-chatgpt/?ref=viden.ai) --- ## AI-nyheder fra tech-verdenen Her får du et kort overblik over nye eller forbedrede AI-teknologier, der dukkede op i sidste uge. - Flere store filmstudier, herunder Disney og Universal, har anlagt sag mod AI-billedgeneratoren Midjourney. De anklager virksomheden for ulovligt at have brugt deres ophavsretsbeskyttede figurer til at træne AI-modeller, som kan skabe efterligninger. Kilde: [The Guardian ](https://www.theguardian.com/technology/2025/jun/11/disney-universal-ai-lawsuit?ref=viden.ai) - Det franske AI-selskab Mistral har udgivet to nye modeller: den open source-baserede Magistral Small med 24 milliarder parametre samt Magistral Medium, som er målrettet virksomheder. Kilde: [Mistral](https://mistral.ai/news/magistral?ref=viden.ai) - Microsoft introducerer AI-agenter i Windows 11 for testbrugere i Dev Channel. Funktionen er i første omgang kun tilgængelig på pc’er med Snapdragon-processorer og Copilot Plus. Kilde: [Microsoft](https://blogs.windows.com/windows-insider/2025/06/13/announcing-windows-11-insider-preview-build-26200-5651-dev-channel/?ref=viden.ai) - Anthropic har offentliggjort de tekniske detaljer bag deres nye Claude Research-agent, som anvender en multiagent-tilgang til at fremskynde og forbedre komplekse søgninger. Kilde: [Anthropic](https://www.anthropic.com/engineering/built-multi-agent-research-system?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [Målsætning: Kunstig intelligens skal frigøre 30.000 årsværkKunstig intelligens skal være med til at sikre fremtidens offentlige sektor, siger digitaliseringsministeren.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-35.png)Kristeligt DagbladRitzau![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2025061017444998_1000.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/maalsaetning-kunstig-intelligens-skal-frigoere-30000-aarsvaerk?ref=viden.ai) [Regeringens AI-ambitioner ligner Stockholmsyndrom og fugle på taget | Version2Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) lancerede i denne uge et ambitiøst forsøg. Hun vil af med Microsoft 365 i sit ministerium til fordel for open source-platformen LibreOffice.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-96.png)Version2Peter Christian Bech-Nielsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20241024-151631-3-8406x5604ma_0.jpg)](https://www.version2.dk/holdning/regeringens-ai-ambitioner-ligner-stockholmsyndrom-og-fugle-paa-taget?ref=viden.ai) [Billionaire trader Paul Tudor Jones warns AI could trigger mass unemployment — and revolutionize educationPaul Tudor Jones compared the AI threat to an old episode of “The Twilight Zone” where aliens arrive on Earth with a cookbook for serving humans.![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)Business InsiderTheron Mohamed![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/684ae41f3d5881a51c1b4779)](https://www.businessinsider.com/paul-tudor-jones-ai-twilight-zone-jobs-layoffs-unemployment-education-2025-6?ref=viden.ai) [New study supports Apple’s doubts about AI reasoning, but sees no dead endResearchers at New York University have presented RELIC (Recognition of Languages In-Context), a new test that examines how well large language models can understand and implement complex, multi-part instructions. The team shows similar results to a recently published Apple paper, but still sees potential for optimization.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-36.png)THE DECODERMaximilian Schreiner![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/brain_network_illustration.png)](https://the-decoder.com/a-new-study-by-nyu-researchers-supports-apples-doubts-about-ai-reasoning-but-sees-no-dead-end/?ref=viden.ai) [AI revolution to give teachers more time with pupilsGovernment driving forward AI tools to deliver excellence everywhere for every child, as part of Plan for Change.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-50144c9d83e59584c45b249ad9e9abfdd23689876c33f28457df13bbdd9c8688.svg)GOV.UKDepartment for Education![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/s960_kensington_primary_-__0013_6class00174133.tif.jpg)](https://www.gov.uk/government/news/ai-revolution-to-give-teachers-more-time-with-pupils?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: eksamenssystemet er i krise URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-eksamenssystemet-er-i-krise/ Last updated: 2025-06-10T16:41:06.000Z Vi har samlet en række nyheder og artikler om AI i undervisningen, og i denne uge fokuserer vi på eksamenssystemet. Der har været en hel del indlæg fra mange forskellige sider, men fælles for dem er, at der er store udfordringer ved at fortsætte med et eksamenssystem, der ikke er gearet til at håndtere AI. - I sidste uge blussede eksamensdebatten op, efter at [GL-formand Anders Frikke har kritiseret Børne- og Undervisningsministeriets manglende handling.](#ai) Han mener, at vi har brug for helt nye eksamensformer, der tager højde for AI, uden at lade teknologien diktere indholdet. - I Politiken går Anders Frikke og elevformand Joachim Ekstrand Federspiel et skridt videre med [et forslag om at opdele undervisningen i moduler med og uden AI](#tilpasse). Men er det ikke underviserne, der bør have ansvaret for at didaktisere undervisningen? Og har vi ikke brug for bedre redskaber og efteruddannelse? I undervisningen er der også udfordringer med, hvordan man bedømmer hjemmeopgaver, når eleven, uden for lærerens kontrol, blot kan bruge AI til opgaverne. - På NEXT Uddannelse København foreslår direktør Ole Heinager og AI-chef Peter Bruus en radikal løsning: [at flytte karaktergivningen fra hjemmearbejdet og ind i klasseværelset](#NEXT). Det giver lærerne mulighed for at bedømme elevernes reelle niveau under kontrollerede forhold. Og i det hele taget er AI en teknologi, som har påvirket hele undervisningssektoren. - Fredrik Werenberg Poulsen [reflekterer i Gymnasieskolen](#undervisningen) over sine to årtier som lærer og påpeger, hvordan teknologien gradvist har ændret klasseværelset. Ofte er det sket uden at undervisningssystemet har fulgt med. - Mikkel Aslak [har opdateret sine populære AI-plakater](#mikkel) med en klarere opdeling mellem lærer- og elevværktøjer. Ove Christensen anmelder samtidig bogen [40 AI-aktiviteter til din undervisning](#40konkrete), som giver konkrete ideer til undervisere. Vi vender også blikket mod de nordiske lande, hvor Sverige har en interessant tilgang til at gøre teknologien tilgængelig for alle – kunne vi gøre det samme i Danmark? - I Sverige har de vedtaget [en ambitiøs national AI-reform](#sverige), der giver 2,3 millioner borgere gratis adgang til avancerede AI-værktøjer. Initiativet er inspireret af 1990’ernes hjemmepc-reform og skal både demokratisere AI-adgangen og styrke landets konkurrenceevne. - Irina Engeness, professor i digital læring, advarer[ i en norsk artikel mod at møde AI med frygt og kontrol.](#irina) Hun påpeger, at teknologien både kan frigøre ressourcer og understøtte elever med særlige behov, men også underminere kritisk tænkning, hvis den bruges ureflekteret. En interessant debat i sidste uge handlede om, hvorvidt AI kunne ræsonere. - Salman Rushdie har [udtrykt bekymring for AI’s litterære potentiale](#forfattere), men afviser, at teknologien har sans for humor. - I fredags udkom et studie fra Apple, [som sætter spørgsmålstegn ved AI-modellers evne til at ræsonere.](#apple) Selv de mest avancerede modeller bryder sammen ved komplekse logikopgaver, hvilket kan tyde på, at de blot efterligner tankemønstre uden egentlig forståelse. Det understreger behovet for, at elever ikke kun lærer at bruge AI, men også at gennemskue dens begrænsninger. Derudover har vi ugens nyheder fra [tech-verdenen](#tech). Til sidst f[inder du de artikler](#andre), vi ikke havde plads til at uddybe. På Viden.AI udgav vi i sidste uge første del af en artikelserie i tre dele, der undersøger de udfordringer, som er opstået i kølvandet på ChatGPT. Hvis du ikke har læst den, kan du finde den her: [Eksamen efter ChatGPT: Del 1 - Når snyd bliver for nemtHvordan skal vi bedømme elever i en digital virkelighed, hvor kunstig intelligens er blevet en integreret del af hverdagen – også under eksamen? Dette er første del af en artikelserie om et eksamenssystem under pres, og om hvorfor vi bør gentænke hele måden, hvorpå vi udprøver elever.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-19.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nanoben_httpss.mj.rundNdEQvyUirs_Cheating_with_artificial_int_f1c5bd47-b9b8-434c-8141-41c06acd2315_1-1.webp)](https://viden.ai/eksamen-efter-chatgpt-del-1-nar-snyd-bliver-for-nemt/) God læselyst med nyhedsbrevet! --- ## En eksamensreform haster, hvis vi skal sikre elevernes skrivekompetencer I sidste uge kritiserede formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Anders Frikke, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke gør nok for at sikre eksamenerne, og at de igangsatte indsatser er utilstrækkelige i forhold til de udfordringer, sektoren står over for. Han peger på, at ChatGPT og lignende værktøjer truer elevernes dybe tænkning, som ellers opstår, når man selv skriver længere og sammenhængende tekster. Samtidig fremhæver han, at især skriftlige hjemmeopgaver er blevet meningsløse, fordi læreren ikke har mulighed for at vurdere, om eleven selv har skrevet opgaven. Han er desuden skeptisk over for at vende tilbage til papir og blyant, som det sker i sprogfagene. (Læs mere i sidste uges nyhedsbrev: https://viden.ai/nyhedsbreve/ugens-nyheder-mellem-ai-begejstring-og-behov-for-kritisk-forstaelse/#eksamen) Ligesom mange andre efterlyser han derfor en ny eksamensform, der tager højde for brugen af AI uden at lade teknologien bestemme indholdet. [Eksamensreform haster – ny formand efterlyser handling![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-101.ico)shutterstock\_1904756518-scaled-aspect-ratio-348-2346\. juni 2025 kl. 11:02![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/andersfrikke_02-scaled-aspect-ratio-1200-630-1.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/en-eksamensreform-haster-ny-formand-efterlyser-handling/?ref=viden.ai) --- ## Gymnasierne skal tilpasse sig AI I Politiken skrev Anders Frikke sammen med forpersonen for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Joachim Ekstrand Federspiel, at selve undervisningen bør opdeles i moduler med og uden AI. Der er behov for tydelige retningslinjer, så både lærere og elever ved, hvordan AI må bruges. [»Den daglige undervisning er simpelthen undergravet«: AI-toget buldrer afsted på de danske gymnasierKunstig intelligens er blevet en del af undervisningen på de danske gymnasier, mens det stadig er et ulovligt hjælpemiddel til eksamen. Nu forsøger man sig med en anden ordning.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-16.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Udskriv-1)](https://politiken.dk/danmark/art10429992/%C2%BBDen-daglige-undervisning-er-simpelthen-undergravet%C2%AB-AI-toget-buldrer-afsted-p%C3%A5-de-danske-gymnasier?ref=viden.ai) --- ## Sådan kan skoler håndtere AI-snyd Ligesom mange andre uddannelsesinstitutioner oplever man også på NEXT Uddannelse København en stigende udfordring med elever, der bruger AI i forbindelse med afleveringer. I Berlingske fortæller Ole Heinager, direktør på NEXT, og Peter Bruus, AI-chef, hvordan lærerne har svært ved at vurdere elevernes egentlige faglige niveau. De foreslår derfor, at man flytter hele grundlaget for karaktergivning væk fra hjemmearbejde og i stedet anvender klasserummet som det primære bedømmelsesrum. Det betyder, at læreren bedre kan følge med i, hvordan eleven arbejder, både mundtligt og skriftligt under kontrollerede forhold. [»Når elever snyder med ai, så taber alle«: Uddannelsesinstitution slår alarmLæs mere her.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-27.png)Berlingske.dkOle Heinager, direktør, NEXT Uddannelse København, og Peter Bruus, AI-chef, NEXT Uddannelse København![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/24962918-modelfotos-af-chatbotten-chatgpt-mandag-den-12-j.jpg)](https://www.berlingske.dk/kommentarer/naar-elever-snyder-med-ai-saa-taber-alle-uddannelsesinstitution-slaar?ref=viden.ai) --- ## AI ændrer undervisningens præmisser Efter to årtier som gymnasielærer reflekterer Fredrik Werenberg Poulsen i *Gymnasieskolen* over den digitale udviklings indvirkning på undervisningen og fremhæver behovet for at opdatere undervisningssystemet i lyset af AI. Han peger på, hvordan teknologiens indtog, fra pc’er og tablets til smartphones og AI, gradvist har ændret klasseværelsets virkelighed, ofte uden at undervisningssystemet har fulgt med. Det har ført til, at elever logger ud af det fysiske rum og ind i digitale verdener, hvilket udfordrer både læring og nærvær. Læs hele indlægget på Gymnasieskolen: [En gamechanger![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-103.ico)Engelsklaererforening-billede.jpgFredrik Werenberg Poulsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/8891e55e-890e-4416-b9ec-c89086cc2fc1.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/en-gamechanger/?ref=viden.ai) --- ## Nye AI-plakater fra Mikkel Aslak til undervisning og klasseværelset På bloggen *AI i skolen* har Mikkel Aslak opdateret sin populære oversigtsplakat over AI-redskaber til undervisningen. Den nye klasseværelsesudgave fokuserer udelukkende på godkendte værktøjer til elever, mens den opdaterede underviserplakat inkluderer nye redskaber fra TA Padlet, som vurderes som særligt interessante. Alle tre plakater er tilgængelige i fuld opløsning og kan redigeres i Canva, hvilket giver mulighed for lokal tilpasning. ![](https://viden.ai/content/images/2025/06/AI-redskaber-plakater.png) ![](https://viden.ai/content/images/2025/06/AI-redskaber-undervisere-plakater.png) ![](https://viden.ai/content/images/2025/06/AI-redskaber-til-skolen.png) [Nye plakater om AI i skolenBlog om kunstig intelligens i undervisningen. Temaerne er oftest praksisnære og henvender sig til undervisere og konsulenter![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-102.ico)BloggerMikkel Aslak![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Kopi-20af-20AI-redskaber.png)](https://aiiskolen.blogspot.com/2025/06/nye-plakater-om-ai-i-skolen.html?ref=viden.ai) --- ## Ny bog giver undervisere 40 konkrete aktiviteter til brug af AI i undervisningen Ove Christensen har skrevet en anmeldelse af bogen 40 AI-aktiviteter til din undervisning: Generativ kunstig intelligens i efter- og videregående uddannelse. Læs hans anmeldelse af bogen her: [40 AI-aktiviteter til din undervisning.![](https://viden.ai/content/images/icon/kk-2.ico)Sagprosaanmeldelse: 40 AI-aktiviteter til din undervisning. af Marianne Riis & Bjarke Lindsø Andersen (red.)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/-5)](https://www.kulturkapellet.dk/sagprosaanmeldelse.php?id=1126&ref=viden.ai) --- ## Sverige lancerer national AI-reform Sverige har lanceret en ambitiøs national AI-reform, der skal give gratis adgang til avancerede AI-værktøjer for 2,3 millioner borgere, herunder offentligt ansatte, lærere, studerende og NGO’er. Initiativet blev præsenteret af statsminister Ulf Kristersson under Sana AI Summit i Stockholm og er inspireret af 1990’ernes hjemmepc-reform, der havde stor betydning for digitaliseringen af svenske husholdninger. Formålet med den nye AI-reform er at demokratisere adgangen til AI og styrke Sveriges konkurrenceevne globalt. Gennem et samarbejde med Sana og stiftelsen Svenska AI-reformen får brugerne adgang til Sana Agents, en platform der benytter førende sprogmodeller fra blandt andre OpenAI, Google og Anthropic. [Scandinavian MIND | Swedish AI Reform launches to give 2.3 million Swedes free access to advanced AI toolsA new national initiative backed by Sana and the Swedish AI Reform Foundation will provide free access to AI tools for 2.3 million Swedes across the public sector, education system, and civil society. The initiative was officially announced this week at the Sana AI Summit in Stockholm, in a pre-recorded address by Prime Minister Ulf \[…\]![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)Swedish AI Reform launches to give 2.3 million Swedes free access to advanced AI tools![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/AI-reform-desktop.jpg)](https://scandinavianmind.com/swedish-ai-reform-launches-to-give-2-3-million-swedes-free-access-to-advanced-ai-tools/?ref=3min.dk) --- ## AI i skolen kræver ny pædagogisk tænkning, ikke forbud Irina Engeness, professor og forsker i digital læring, advarer mod at møde AI med frygt og kontrol i skolen. I en artikel påpeger hun, at AI allerede påvirker undervisningen og fremover vil ændre både lærerrollen og vores forståelse af læring. Teknologien kan både frigøre ressourcer og understøtte elever med særlige behov, men den kan også underminere kritisk tænkning og faglig fordybelse, hvis den bruges ureflekteret. Hun opfordrer til, at uddannelsessektoren får en central plads i Norges AI-strategi. [Når maskinene lærer elevene å tenkeDebatt: Vi står ved et historisk vippepunkt som kan sammenlignes med tidligere teknologiske gjennombrudd som trykkpressen, kalkulatoren og internett.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-27.png)Utdanningsnytt.noIrina Engeness![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/443954.jpg)](https://www.utdanningsnytt.no/irina-engenes-kunstig-intelligens-laererrollen/nar-maskinene-laerer-elevene-a-tenke/443949?ref=viden.ai) --- ## Skal fremtidens litteratur nødvendigvis være menneskeskabt? Forfatteren Salman Rushdie udtrykte for nylig bekymring for, at AI en dag kan skrive bøger med samme kvalitet som menneskelige forfattere, men han afviste samtidig, at AI har sans for humor. En satirisk bemærkning fra ChatGPT viser dog, at teknologien måske er tættere på, end mange tror. Sprogmodeller som ChatGPT er skabt til mønstergenkendelse, og det er derfor ikke usandsynligt, at de på sigt vil kunne gengive de sproglige mønstre, der fremkalder latter, sorg eller eftertænksomhed hos læsere. [Jeg læste dit samlede værk på 0,03 sekunder | WeekendavisenI udbrud. Hvis den menneskeskabte litteratur overlever AI, bliver det ikke, fordi den er bedre.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-5.png)WeekendavisenMarta Sørensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/128189486.webp)](https://www.weekendavisen.dk/boeger/jeg-laeste-dit-samlede-vaerk-paa-003-sekunder?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=ASWzDAhIOGE9HE3hn%5FYpxxsnjxrCZSLMj9d8k%5FVYw%5FOwasgehY3e4XPrB6fsYaozysQ=&gaa%5Fts=6843fc80&gaa%5Fsig=%5Fy2yCzRC2QQv3vgsPUKlA2XfDm2YSeSw0rSCMi-D-NfZ474lHnBfjNcSN%5FUt5T8u3laQbL%5FV0deUeYZddsnwdQ==&ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Studie fra Apple udfordrer AI-modellers evne til at ræsonnere Et nyt studie fra Apple viser, at selv de mest avancerede AI-modeller til ræsonnering, såsom Claude 3.7, DeepSeek R1 og Googles Gemini Thinking, bryder sammen, når de stilles over for komplekse logikopgaver. Det tyder på, at modellerne mangler udholdenhed og strategisk fleksibilitet, egenskaber man normalt forbinder med ægte ræsonnering. Studiet rejser spørgsmål om, hvor langt vi egentlig er fra generel AI (AGI), og om de nuværende modeller i praksis blot efterligner tankemønstre uden at forstå dem. AI-forskere som Gary Marcus påpeger dog, at det ikke nødvendigvis betyder, at modellerne ikke kan tænke, men snarere at de, ligesom mange mennesker, har klare grænser for, hvor meget de kan overskue. Fx kan mange mennesker heller ikke løse Tower of Hanoi med otte brikker uden fejl. [The Illusion of Thinking: Understanding the Strengths and Limitations of Reasoning Models via the Lens of Problem ComplexityRecent generations of frontier language models have introduced Large Reasoning Models (LRMs) that generate detailed thinking processes…![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-105.ico)Apple Machine Learning Research![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Home_1200x630_48225d82e9-1.png)](https://machinelearning.apple.com/research/illusion-of-thinking?ref=viden.ai) [‘The illusion of thinking’: Apple research finds AI models collapse and give up with hard puzzlesYou and me both.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-93.png)MashableCecily Mauran![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/hero-image.fill.size_1200x675.v1749486652.jpg)](https://mashable.com/article/apple-research-ai-reasoning-models-collapse-logic-puzzles?ref=viden.ai) --- ## AI-nyheder fra tech-verdenen Her får du et kort overblik over nye eller forbedrede AI-teknologier, der dukkede op i sidste uge. - ElevenLabs har lanceret Eleven v3 af deres stemmegenereringsmodel, som byder på forbedret realisme, stabilitet og fleksibilitet i stemmesyntesen. Modellen anvendes allerede i spil, videoer og oplæsning. *Kilde:* [*ElevenLabs*](https://elevenlabs.io/v3?ref=viden.ai) - Mirage Studio har introduceret AI Actors – digitale skuespillere skabt med generativ AI. Brugerne kan her skabe videoer med virtuelle personer, der udtrykker følelser, taler og handler i overensstemmelse med et manuskript. *Kilde:* [*Mirage Studio*](https://mirage.app/get-started?ref=viden.ai) - Google har lanceret Gemini 2.5 Pro – en forbedret version af deres multimodale sprogmodel med øget præcision og bedre kontekstforståelse, især i komplekse samtaler og programmeringssammenhænge. *Kilde:* [*Google DeepMind*](https://deepmind.google/models/gemini/pro/?ref=viden.ai) - Mistral har præsenteret Vibe – en AI-baseret kodningsassistent, der fokuserer på hastighed og letvægtsmodellering, og som fungerer direkte i udviklingsmiljøer som VS Code. *Kilde:* [*TechCrunch*](https://techcrunch.com/2025/06/04/mistral-releases-a-vibe-coding-client-mistral-code/?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [“Kunstig intelligens er bare den nyeste arena for magt, viden og demokrati”AI får en stadig mere central rolle i samfundet og i den offentlige forvaltning. Professor Rebecca Adler-Nissen står i spidsen for et nyt nationalt forskningscenter, der skal hjælpe med, at den eksplosive udvikling sker på en ansvarlig måde. Vi har talt med hende om, hvad det vil sige.![](https://viden.ai/content/images/icon/caisa-ai-forskning)DjøfbladetCasper Ravnsted-Larsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/adler.jpg)](https://www.djoefbladet.dk/artikler/2025/06/caisa-ai-forskning?ref=viden.ai) [China shuts down AI tools during nationwide college examsNew age problems require new age solutions.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-94.png)The VergeJess Weatherbed![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/257547_chat_gpt_research_CVirginia_B.jpg)](https://www.theverge.com/news/682737/china-shuts-down-ai-chatbots-exam-season?ref=viden.ai) [Velkommen til AI-skuffelsens dal - Mandag MorgenTechgiganterne bruger massivt mange penge, men mange andre virksomheder mærker en tiltagende frustration over, at de ikke kan integrere AI-værktøjerne på en meningsfuld måde.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-91.png)Mandag Morgen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/22998.jpg)](https://www.mm.dk/artikel/velkommen-til-ai-skuffelsens-dal?fbclid=IwY2xjawKyPT9leHRuA2FlbQIxMABicmlkETFGY1hsZVE2YkF4MVl0d25HAR7pI-6mILyjAlzPe%5Fd9Rg0m-Cjs1kXxuKXQ86CmT3cFcP18WUJ2l%5FUbQx0WQw%5Faem%5Fa2phNQLCz21dlLfme9K9zA&utm%5Fcontent=bufferb25bf&utm%5Fmedium=social&utm%5Fsource=facebook.com&utm%5Fcampaign=buffer) [Google’s Gemini 2.5 Pro beats OpenAI’s o3 model in processing complex, lengthy textsGoogle’s Gemini 2.5 Pro currently leads the Fiction.Live benchmark for processing complex, lengthy texts.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-34.png)THE DECODERMatthias Bastian![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/google_gemini_logo_variations-2.png)](https://the-decoder.com/googles-gemini-2-5-pro-beats-openais-o3-model-in-processing-complex-lengthy-texts/?ref=viden.ai) [Ohio State says every student will learn how to use AI with new programWhile other schools have been cracking down on students using artificial intelligence, the Ohio State University says all of its students will be using AI starting this fall.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-512px-1.png)The HillRising![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/8d54bc4a462a4c8fa82fe5f7ec96bfc0-e1749398993912.jpg)](https://thehill.com/homenews/5339114-ohio-state-says-every-student-will-become-fluent-in-ai-with-new-program/?ref=viden.ai) ### Arbejdslivetes dilemmaer URL: https://viden.ai/arbejdslivetes-dilemmaer/ Last updated: 2025-11-16T10:35:58.000Z Christiane Vejlø sætter i denne bog fokus på, hvordan både optimisme og bekymring præger vores forhold til ny teknologi. Vi bliver nysgerrige og optimistiske, når AI klarer de besværlige og kedelige arbejdsopgaver for os. Men udsigten til, at AI overtager job og overflødiggør os, skaber bekymring og frygt. Begge reaktioner er ifølge Christiane Vejlø helt berettigede. [Kan købes hos gucca.dk (reklamelink)](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=54710&bannerid=9399&htmlurl=https%3A%2F%2Fwww.gucca.dk%2Farbejdslivets-dilemmaer-ai-bog-p714802&ref=localhost) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** 03-06-2025 ****ISBN13:** 9788771859010 ****Forlag**: Dansk Psykologisk Forlag ### Eksamen efter ChatGPT: Del 1 - Når snyd bliver for nemt URL: https://viden.ai/eksamen-efter-chatgpt-del-1-nar-snyd-bliver-for-nemt/ Last updated: 2026-02-28T11:59:37.000Z *Eksamen efter ChatGPT* er en artikelserie i tre dele, hvor jeg undersøger, hvordan kunstig intelligens udfordrer vores eksamenssystem – og hvordan vi kan gentænke det, så prøverne fortsat giver mening og bevarer deres troværdighed. - Del 1 undersøger de skriftlige eksamener og de akutte problemer med snyd og mistillid. - Del 2 dykker ned i de mundtlige eksamener og stiller det grundlæggende spørgsmål: Hvad er det egentlig, vi vil teste? - Del 3 afslutter serien med et blik på nordiske erfaringer og mulige løsninger for fremtidens danske eksamener. Denne første artikel handler om de skriftlige eksamener, hvor AI og overvågningssoftware allerede lægger pres på både lærere og elever. --- Debatten om AI og eksamen har for alvor taget fart. I de seneste måneder har flere medier sat fokus på den voksende mistillid til eksamenssystemet, og det med god grund. For bag overskrifterne gemmer sig en reel bekymring: Er vi ved at miste tilliden til, at eksamen faktisk måler det, den skal? Weekendavisen beskrev for nylig, hvordan lærere føler sig magtesløse over for AI-snyd, hvor der er markant forskel på elevers daglige præstationer og deres eksamensresultater. Jeg mener, at det, vi står overfor, er en naturlig udvikling i den måde, vi i mange år har digitaliseret skolen på, og at vi nu står med udfordringer, fordi AI i dag kan skrive meget overbevisende. I denne artikel dykker jeg ned i en forklaring på, hvorfor gymnasieeksamener er kommet under pres i mødet med generativ AI – både hvad angår kontrol, faglig vurdering og tilliden mellem elever og lærere. ## Et eksamenssystem, der nægter virkeligheden En del af udfordringen er, at elever i dag afleverer eksamensbesvarelser, der kunne være skrevet for ti år siden. Ikke fordi de mangler digitale færdigheder, men fordi vores eksamenssystem systematisk udelukker den teknologi, der præger deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv. Mens lærere kæmper med mistanker om AI-snyd og overvågningssoftware, der ikke altid virker, står spørgsmålet tilbage: Tester vi overhovedet de kompetencer, som elever skal bruge i en digital fremtid præget af AI? Og kan vi overhovedet opretholde et eksamenssystem, der nægter at anerkende den digitale virkelighed, eleverne lever i? Vores eksamenssystem har ikke fulgt med tiden. Det handler ikke kun om snyd, men om, at vi fortsat holder fast i forældede prøveformer i en digital virkelighed, som vi ikke længere har styr på. I mellemtiden ser vi en række forskellige lappeløsninger på det nuværende system. ## Hvorfor eksamenssystemet halter På mange skoler er vi gået væk fra at bruge dedikerede computerlokaler, fordi de var dyre at vedligeholde, og fordi alle elever alligevel medbragte deres egen bærbare computer i undervisningen, hvor de skrev noter. Dermed er der sket et skift i måden, vi bruger computere på, for computeren er ikke længere et tilvalg, men et grundvilkår for overhovedet at kunne deltage i undervisningen. Når vi ikke har skolecomputere, er det også naturligt at kræve, at eleverne medbringer en bærbar computer til eksamen. Dette skift rummer både muligheder, men i høj grad også udfordringer i dagligdagen. På den ene side taler mange om, at eleverne er blevet for afhængige af skærme. Det første, en elev gør i undervisningen, er at åbne computeren og tage noter. På den anden side giver det også muligheder for adaptive læringssystemer og anvendelse af interaktive læremidler i undervisningen. Vi har accepteret en hverdag, hvor eleverne arbejder digitalt med information, samarbejder i delte dokumenter, og hvor kunstig intelligens i stigende grad bliver integreret i dagligdagen. Jeg vil ikke gå ind i debatten om skærme i skolen, men blot konstatere, at det både udfordrer undervisningen og udvider mulighederne. Jeg ser et paradoks i, at vi på den ene side bekymrer os om skærmafhængighed, mens vi forventer, at alt afleveres digitalt og rettes digitalt. Samtidig har skolen effektiviseret mange af de manuelle arbejdsopgaver, der var forbundet med eksamen. For eksempel afleverer eleverne nu direkte i Netprøver, som samtidig scanner opgaverne for plagiat, og censor retter digitalt. ## Skriftlige eksamener En væsentlig udfordring er, at eleverne bruger deres egen computer – en “bring your own device”-tilgang. Dermed beder vi dem tage hele deres digitale privatliv med ind i eksamenssituationen, selvom de ikke må tilgå det. Eleverne har ofte ikke selv overblik over, hvilke programmer der er installeret på computeren, eller hvilke programmer det overhovedet er tilladt at bruge. Til årets skriftlige eksamener har jeg været med til at gennemgå reglerne med eleverne. Her er der efterhånden så mange regler, retningslinjer og vejledninger, at det kan virke forvirrende. Nogle lærere forbyder automatisk stavekontrol eller synonymordbogen, mens andre tillader dem, fordi de tolker reglerne forskelligt. Reglerne er så komplekse, at selv lærere har svært ved at tolke dem ensartet på tværs af fag, hvilket efterlader både lærere og elever forvirrede. I reglerne står der blandt andet et forbud mod “ChatGPT og andre former for generativ kunstig intelligens” til eksamen. Det giver måske mening, hvis vi stadig tænker på computeren som et neutralt værktøj. I praksis er den dog blevet en aktiv medspiller – også til eksamen. For eksempel kan en elev, der bruger Word, nemt få “hjælp” fra værktøjer som Grammarly eller Word Editor. Det skyldes ikke nødvendigvis forsøg på snyd. Mange af disse værktøjer er efterhånden standard for eleverne og kan være vanskelige at slå fra, både teknisk og i forhold til undervisningspraksis. I nogle tilfælde popper chatfunktioner op i uventede applikationer, for eksempel i Spotify. Selv platforme som Studienet findes i forskellige versioner, både med og uden eksamensfunktioner. Fælles for mange af disse situationer er, at eleven ikke nødvendigvis snyder med vilje, men bruger de værktøjer, vi anvender i og uden for undervisningen. Den digitale virkelighed, vi placerer eksamenerne i, har sløret grænserne mellem tilladte hjælpemidler og uautoriseret støtte. Det gør det svært at lave entydige regler, som kan håndhæves konsekvent. Vi afholder prøver i et miljø, hvor grænserne konstant er i bevægelse. EVA’s seneste rapport bekræfter denne udvikling: *“Generativ AI gør det vanskeligere for lærere, eksaminatorer og censorer at vurdere elevernes selvstændige faglige niveau. Det er især svært at bedømme skriftlige produkter, eftersom AI kan generere hele eller dele af besvarelserne, så det er uklart, hvor meget eleven selv har bidraget med.”* (Danmarks Evalueringsinstitut, 2025) Når vi skal udprøve eleverne, insisterer vi imidlertid på at teste dem i en kunstig, analoglignende situation, som på ingen måde afspejler den virkelighed, de møder efter endt uddannelse. Teknologi har sjældent kun én effekt, og netop derfor skal vi turde diskutere, hvilket eksamenssystem vi ønsker: Et system, der afspejler virkeligheden, eller et, der holder fast i fortiden – men uden at give slip på de grundlæggende faglige kompetencer, som stadig spiller en vigtig rolle. ## ExamCookie som modsvar Mange skoler har indkøbt ExamCookie som et værn mod kunstig intelligens. Det er dog en væsentlig udfordring, at ExamCookie ikke anvendes som standard på alle skoler. Overvågningsværktøjer kan miste deres værdi, hvis man ikke gennemgår logfilerne efter en eksamen. Nogle skoler konstaterer blot, at systemet kører – uden at følge op. Andre stoler i for høj grad på de hits, værktøjet genererer, uden kritisk at vurdere, om de reelt giver mening. Samtidig risikerer vi at stole på, at ingen snyder, blot fordi vi ikke finder noget i ExamCookie. Det er dog en falsk forhåbning, for efter noget tids brug viser det sig, at it-kyndige elever relativt nemt kan omgå programmet – selvom det indebærer en risiko for at blive opdaget. Selvom ExamCookie ikke er en holdbar løsning på lang sigt, er det måske det bedste midlertidige værn, vi har, forudsat at vi bruger det kritisk og ikke som en falsk forsikring mod snyd. Den største risiko er måske, at ExamCookie skaber en falsk tryghed, hvilket svækker lysten til at tænke i mere holdbare løsninger. Danske Gymnasiers medlemsundersøgelse fra februar 2025 viste, at 57 % af rektorerne vurderer, at de nuværende værktøjer til at imødegå snyd ikke er tilstrækkelige. Samtidig vurderer rektorerne, at halvdelen af lærerne ikke har de nødvendige AI-færdigheder til at håndtere disse situationer kompetent. Vi ser også ind i en fremtid, hvor computerne i stigende grad bliver beriget med AI-funktioner. Apple er eksempelvis i gang med at lancere deres *Apple Intelligence*, og Microsofts næste version af Windows vil inkludere *Copilot+ PC* med den nye funktion *Recall*. Et særligt udfordrende element ved *Recall* er, at systemet automatisk tager løbende snapshots af alt, hvad der vises på skærmen, og gemmer det lokalt, så AI’en kan give kontekstbaserede forslag. Samtidig kræver det ikke nødvendigvis internetforbindelse at køre sprogmodeller. Det gør det vanskeligt at opdage, om en elev har omdøbt et program for at omgå systemer som ExamCookie. Alt dette rejser vigtige spørgsmål om privatliv, datasikkerhed og eksamensafvikling. Hvis det er kunstig intelligens, man vil forsøge at lukke ned for, bliver det praktisk talt umuligt i en fremtid, hvor computeren i sig selv er en AI-drevet enhed. ## Når mistanke ikke er nok Jeg har talt med flere lærere og censorer, som i de senere år har delt oplevelser med velbegrundet mistanke om, at en eksamensbesvarelse helt eller delvist var genereret af kunstig intelligens. Alligevel ender sagerne ofte uden konsekvenser, fordi det ikke er muligt at dokumentere brugen af AI på samme måde som traditionelt plagiat. Det rejser en grundlæggende udfordring for eksamenssystemet. Hvad stiller man op, når fagligt erfarne lærere vurderer, at en besvarelse indeholder AI-genererede afsnit, især når der ikke findes tekniske beviser? I nogle tilfælde vælger skoler at afslutte sager hurtigt, ikke mindst fordi længerevarende undersøgelser er ressourcekrævende, men måske også fordi det økonomiske incitament i taxametersystemet ikke belønner, at elever dumper. Om det skyldes økonomi, eller at der generelt kræves stærke beviser for at dumpe en elev, kan jeg ikke sige. Grundlæggende ser jeg en stor udfordring i den måde, økonomi og formodninger bliver sammenblandet på i vores tilgang til eksamen. ## Hvordan skal fremtidens eksamen se ud? Udfordringerne med skriftlige eksamener viser tydeligt, hvordan vores nuværende eksamenssystem har svært ved at følge med den teknologiske udvikling. Vi forsøger at kontrollere det ukontrollerbare med værktøjer som ExamCookie, samtidig med at elevernes computere i stigende grad fungerer som rene AI-maskiner. Vi må spørge os selv, hvad vi egentlig vil teste med eksamen: kun hukommelse og formidlingsevne – eller også evnen til kritisk brug af de digitale værktøjer, der præger elevernes fremtidige arbejdsliv? Som Tricia Bertram Gallant og David R. Rettinger påpeger i bogen *The Opposite of Cheating*, bør vi i stedet for at forbyde AI-værktøjer redesigne vores eksamener, så de engagerer eleverne autentisk med de værktøjer, de faktisk har adgang til. Behovet for handling er akut. Som Anders Frikke, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, understreger: *“Vi skal handle hurtigere, end vi normalt har lyst til, når det handler om en eksamensreform, men vi kan ikke vente tre til fire år fra nu.*” Alternativet er et såkaldt “*testhelvede*” med øget kontrol, der skader lærer-elevrelationen uden at løse de grundlæggende problemer. Men det stopper ikke ved de skriftlige prøver. I næste del ser jeg nærmere på, hvordan de mundtlige eksamener også står over for lige så store udfordringer. Samtidig begynder vi at se nye digitale enheder, der kun vil gøre kontrollen endnu vanskeligere. Jeg ser dog muligheder for at fremtidssikre prøverne, hvis vi fortsat ønsker at inddrage elevernes egen computer. Uanset hvilken retning vi vælger, haster det med at nytænke eksamen i lyset af den teknologiske udvikling. I næste del undersøger jeg de mundtlige eksamener, som på mange måder står over for lige så store udfordringer. I tredje og sidste del ser jeg på, hvordan vores nabolande allerede arbejder med mulige løsninger. --- ## Kilder [Manage Recall for Windows clientsLearn how to manage Recall for commercial environments and about Recall features.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-94.ico)Microsoft Learnmestew![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/open-graph-image.png)](https://learn.microsoft.com/en-us/windows/client-management/manage-recall?ref=viden.ai) [Copilot Recall: Microsoft rolls out AI screenshot toolRecall had been dubbed a “privacy nightmare” but has made changes since its original launch was pulled.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-76.png)BBC News![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/7a01ab60-16ca-11f0-963a-3738e7f2791c.jpg)](https://www.bbc.com/news/articles/cj3xjrj7v78o?ref=viden.ai) [Signal says no to Windows 11’s Recall screenshotsSignal uses the same tech Netflix does to block screenshots.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-77.png)The VergeUmar Shakir![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/acastro_STK459.jpg)](https://www.theverge.com/news/672210/signal-desktop-app-microsoft-recall-block-windows-11-ai?ref=viden.ai) [Apple IntelligenceApple Intelligence helps you write, express yourself, and get things done effortlessly. All while setting a brand-new standard for privacy in AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-95.ico)Apple![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/apple_intelligence__ctd5n16vmioi_og.png)](https://www.apple.com/apple-intelligence/?ref=viden.ai) [Vejledninger om håndtering af snyd![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-15.png)UVM![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/uvm-default-share-link-image-9.png)](https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/afholdelse-af-proever/vejledning-om-digitale-hjaelpemidler-og-snyd?ref=viden.ai) [Apple is trying to get ‘LLM Siri’ back on trackCan LLM Siri fix what went wrong with Apple Intelligence?![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-78.png)The VergeWes Davis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/STK071_APPLE_H.jpg)](https://www.theverge.com/news/669238/apple-siri-llm-ai-revamp?ref=viden.ai) [Too many exams, too many pupils let down: Whitehall plans reset of GCSEs | The ObserverStrategy to help failing white working-class boys will be included in plans to rethink policy on exams and training. But how far will leaders be prepared to go?![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-89.png)The Observer![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/24577.jpeg)](https://observer.co.uk/news/national/article/too-many-exams-too-many-pupils-let-down-whitehall-plans-reset-of-gcses?ref=viden.ai) [Rektorer: Stentavler, papir og blyanter er ikke svaret på AI-udfordringerne, Tesfaye - AltingetMattias Tesfaye har som svar på udfordringerne ved AI besluttet sig for at gå tilbage til papir og blyant i eksaminerne. Han burde i stedet benytte lejligheden til at gentænke gymnasieeksaminerne, skriver Maja Bødtcher-Hansen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-90.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20756-1.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/danske-gymnasier-loesningen-paa-udfordringer-ved-ai-er-ikke-stentavler-papir-og-blyant?SNSubscribed=true&ref=newsletter&refid=altinget-dk-uddannelse-931&utm%5Fcampaign=Altinget%20DK%20-%20Uddannelse&utm%5Fcontent=Altinget%20DK%20-%20Uddannelse&utm%5Fmedium=e-mail&utm%5Fsource=nyhedsbrev) [Kunstig intelligens udfordrer bedømmelse i gymnasietGenerativ kunstig intelligens (AI) udfordrer gymnasielærernes bedømmelse af eleverne, viser en undersøgelse fra EVA. Rapporten peger på, at gymnasielærere skruer op for en blanding af nye og velkendte bedømmelsesstrategier for at sikre en retfærdig evaluering af elevernes selvstændige faglighed.![](https://viden.ai/content/images/icon/EVA-20LOGO_Bla-C2-A6-C3-A8_CMYK-1.png)EVA (Danmarks Evalueringsinstitut)Tidemandsvej 14300 Holbæk+45 35 55 01 01eva@eva.dk EAN: 5798000026100CVR: 11869513![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/iStock-2193647951.jpg)](https://eva.dk/ungdomsuddannelse/gymnasiale-uddannelser/bedoemmelse-og-feedback/karaktergivning-paa-gymnasiale-uddannelser/kunstig-intelligens-udfordrer-bedoemmelse-i-gymnasiet-?utm%5Fsource=chatgpt.com) [Undervisere kan ikke tjekke snyd med AIHvordan sikrer universiteterne sig mod, at de studerede får AI til at skrive opgaver og bestå eksamener? Det kan de ikke, og derfor må der findes på andre løsninger.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-dmpng-7.png)DM Digi![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/foto_lars_kruse_au_kommunikation.jpg)](https://dm.dk/digi/artikler/ai/undervisere-kan-ikke-tjekke-snyd-med-ai/?ref=viden.ai#:~:text=Men%20hvordan%20sikrer%20man%20sig,skriver%20specialer%20og%20l%C3%B8ser%20eksamensopgaver) [Everyone Is Cheating Their Way Through CollegeChatGPT has unraveled the entire academic project.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon.180x180-2.png)IntelligencerJames D. Walsh![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0c7c764b8c807add6e1a8f638b43ce2029-chat-gpt-college-lede.1x.rsocial.w1200-2.gif)](https://nymag.com/intelligencer/article/openai-chatgpt-ai-cheating-education-college-students-school.html?ref=viden.ai#:~:text=In%20only%20two%20years%2C%20ChatGPT,unraveled%20the%20entire%20academic) [Eksamensreform haster – ny formand efterlyser handling![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-100.ico)shutterstock\_1904756518-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Johan Rasmussen Foto\_ Rie Neuchs![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/andersfrikke_02-scaled-aspect-ratio-1200-630.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/en-eksamensreform-haster-ny-formand-efterlyser-handling/?fbclid=IwY2xjawKqeo5leHRuA2FlbQIxMQBicmlkETFGY1hsZVE2YkF4MVl0d25HAR7Y5Me6JVVJxRG1cd5175XpgPIFJgW2%5FxRKs%5FnzSeWUf%5FPtE47RQdQn00UaaQ%5Faem%5Fsa4%5Fdh3AoKuWz1asjErpsg&ref=viden.ai) [Uddannelsessektoren kan ikke lukke øjnene for kunstig intelligens | Danske GymnasierDen kunstige intelligens har for længst holdt sit indtog på de danske uddannelsesinstitutioner. En netop gennemført meningsmåling blandt gymnasierektorerne viser, at 88 pct. mener, at lærerne på deres skoler benytter sig af generative sprogmodeller som fx ChatGPT, at 64 pct. bruger oversættelsesprogrammer som Google Translate, og at 60 pct. anvender tekst- grammatik og oversættelsesprogrammer som \[…\]![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)Danske GymnasierBirgitte Vestermark![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/23b218ad3316cfb233118efe50b97f0193bd620d714f74036a41da2f11135fd2)](https://danskegymnasier.dk/uddannelsessektoren-kan-ikke-lukke-oejnene-for-kunstig-intelligens/?ref=viden.ai) [»Den daglige undervisning er simpelthen undergravet«: AI-toget buldrer afsted på de danske gymnasierKunstig intelligens er blevet en del af undervisningen på de danske gymnasier, mens det stadig er et ulovligt hjælpemiddel til eksamen. Nu forsøger man sig med en anden ordning.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-15.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Udskriv)](https://politiken.dk/danmark/art10429992/%C2%BBDen-daglige-undervisning-er-simpelthen-undergravet%C2%AB-AI-toget-buldrer-afsted-p%C3%A5-de-danske-gymnasier?ref=viden.ai) [The Opposite of Cheating - University of Oklahoma PressIn these days of an ever-expanding internet, generative AI, and term paper mills, students may find it too easy and tempting to cheat, and teachers may think…![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-OUPRESS-favicon_PH-270x270-1.png)University of Oklahoma PressTricia Bertram Gallant![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/9780806194967-1.jpg)](https://www.oupress.com/9780806194967/the-opposite-of-cheating/?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Mellem AI-begejstring og behov for kritisk forståelse URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-mellem-ai-begejstring-og-behov-for-kritisk-forstaelse/ Last updated: 2025-06-02T17:57:25.000Z Hermed ugens nyheder, der kredser lidt om STILs nye AI vejledning, men ellers tager et dyk ned i både AI strategier, snydproblematikker, det manglende teknologiforståelsesfag og Estland, der trækker mobiltelefonen helt ind i undervisningen. I sidste uge, lige inden de fleste gik på Kristi himmelfartsminiferie, [udsendte STIL deres længe ventede vejledning](#stil) om kunstig intelligens i uddannelsessektoren. Den sætter fokus på ansvarlig brug af AI i skolen og skal sikre, at teknologien anvendes lovligt og med respekt for elevers personoplysninger. I *Gymnasieskolen* skriver Hanne Leth Andersen og Mette Skovgaard Andersen om, [at de nye eksamensformer i fremmedsprog risikerer at fokusere for snævert på grammatik og dermed fjerne sig fra virkelighedens behov](#eksamen). Deres pointe om, at “det, du beder om ved eksamen, er det, du får”, er særligt vigtig. Hvis vi vil have elever, der kan kommunikere på fremmedsprog, må vi også teste deres evne til dialog og kontekstforståelse frem for isoleret grammatik. Det er en diametral modsætning til det, som Helene Caprani og Spansklærerforeningen mener, nemlig at analoge eksamener styrker sprogfagene. Vi linker til flere artikler om debatten. På NEXT Gymnasierne går de foran med [en ny AI strategi,](#next) der ændrer undervisningens indhold og form. Fremover skal eleverne i højere grad bruge AI som et læringsredskab, og lærerne skal have mere tid til relationsarbejde. Samtidig vil de placere bedømmelsen i undervisningen. Reelt kan det betyde, at skriftligt arbejde, der laves hjemme, ikke indgår i bedømmelsen. I min optik giver det rigtig god mening, for det er netop i hjemmeopgaver, vi har svært ved at styre, om eleverne bruger AI forkert. Min bekymring er, at man ved at flytte bedømmelsen til klasselokalet får et udprøvningshelvede og samtidig risikerer at skabe et kunstigt skel mellem 'AI fri' bedømmelsessituationer i skolen og elevernes faktiske AI brug derhjemme. NEXT er ikke alene om at eksperimentere med AI. På Herning Gymnasium har de [sat gang i et ambitiøst projekt](#tanke), hvor eleverne lærer at bruge AI som en aktiv læringspartner – ikke blot som et værktøj til at springe over, hvor gærdet er lavest. I Berlingske [advarer professor Anders Søgaard fra Københavns Universitet om AIs høje hallucinationsrate](#fakta) og de alvorlige konsekvenser, det kan få. Særligt bekymrende er det, når unge elever ukritisk bruger AI værktøjer og dermed risikerer at miste centrale færdigheder som kritisk tænkning og kreativ opgaveløsning. Som Søgaard observerede på en café: Gymnasieelever brugte AI ikke bare til at finde information, men til at bestemme, hvad deres opgave overhovedet skulle handle om. Artiklen understreger paradoksalt nok behovet for et teknologiforståelsesfag i gymnasiet. Når elever i stigende grad bruger AI uden at kunne gennemskue dets begrænsninger og hallucinationer, bliver det afgørende at give dem værktøjer til kritisk at forstå både teknologien og dens påvirkning af menneskelige færdigheder som kreativitet og selvstændig tænkning. Samme pointe fremføres af Marc Perera Christensen, regionaldirektør i Dansk Erhverv, der i Jyllands-Posten [argumenterer for et teknologiforståelsesfag](#slukkes), der ikke kun handler om teknik, men også om dannelse, etik og kritisk tænkning. I Estland [satser de nu på mobiltelefoner og AI i undervisningen](#estland), mens andre lande indfører forbud. Fremover får tusindvis af elever adgang til deres egne AI konti som led i en national strategi. Derudover har vi vores nye sektion, der handler om [det nyeste fra tech-verdenen](#verdnen), og til slut kan du læse [de artikler og nyheder](#andrenyheder), vi ikke fik plads til at uddybe. God læselyst. --- ## STIL udgiver ny AI-vejledning til uddannelsesinstitutioner I sidste uge udgav Styrelsen for It og Læring (STIL) en officiel AI-vejledning, som skal hjælpe med at sikre, at AI bruges ansvarligt og i overensstemmelse med lovgivningen. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Kammeradvokaten og er målrettet både ledelser, compliance-ansvarlige og undervisere. Derudover arbejder STIL på en mere praktisk mini-guide, der skal udkomme efter sommerferien. Men selvom vejledningen er en vigtig juridisk ramme, rejser den også pædagogiske spørgsmål samt kritik. Mikala Hansbøl, forsker og underviser, roser ministeriets inddeling i “teknologiske”, “praktiske” og “etiske” AI-færdigheder, men mener, at sproget er for juridisk og ikke pædagogisk nok. Hun efterlyser mere fokus på, hvordan undervisere kan arbejde praktisk med AI i samarbejde med deres studerende. Det handler ikke kun om kurser og regler, men også om at integrere AI på meningsfuld vis i undervisningen. Hendes kritik går på, at standardiserede e-læringskurser ikke løser de komplekse udfordringer, som AI medfører i undervisningssammenhænge. I stedet foreslår hun længerevarende forløb, hvor undervisere kan eksperimentere og lære sammen med deres studerende. Pointen er, at AI-integrationen skal tage afsæt i undervisernes faglige virkelighed og ikke kun i tekniske retningslinjer. [Lovlig brug af AI for uddannelsesinstitutionerUVM har udgivet vejledning![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-4.svg)Mikala’s SubstackMikala Hansbøl (she/her)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2F0dbeceeb-1907-4a82-9e2c-62f0f83860ea_1334x413.jpeg)](https://sensualhippie.substack.com/p/lovlig-brug-af-ai-for-uddannelsesinstitutioner) [Vejledning til uddannelsesinstitutioner om lovlig brug af AI![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-14.png)UVM![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/stil-default-share-link-image-1.png)](https://www.stil.dk/aktuelt/uvm/2025/maj/250526-vejledning-til-uddannelsesinstitutioner-om-lovlig-brug-af-ai?ref=viden.ai) [Vejledning om lovlig brug af kunstig intelligens for uddannelsesinstitutionerneStyrelsen for IT og Læring har netop udgivet deres vejledning til uddannelsesinstitutioner om, hvordan man lovligt kan bruge AI som en del af undervisningen. Vi er stadig i gang med at dykke ned i det 63 sider lange, meget grundige tekniske og juridiske dokument. En hurtig vurdering er dog, at![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-17.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/stil.webp)](https://viden.ai/vejledning-om-lovlig-brug-af-kunstig-intelligens-for-uddannelsesinstitutionerne/) --- ## Eksamen i fremmedsprog bør afspejle virkelighedens behov, ikke blot grammatik I en debatartikel på *Gymnasieskolen* rejser Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, og Mette Skovgaard Andersen fra Det Nationale Center for Fremmedsprog kritik af de nye eksamensformer i begyndersprog på stx. De argumenterer for, at sprogfærdigheder i 2025 bør handle om evnen til at kommunikere hensigtsmæssigt i forskellige kontekster, ikke kun om at skrive grammatisk korrekte sætninger uden hjælpemidler. Fokus bør i stedet rettes mod interkulturelle og kommunikative kompetencer, som blandt andet indebærer forståelse af kontekster, tilpasning af sprogbrug, evnen til at analysere og relatere og ikke mindst motivation til at lære sprog. Artiklen henviser til nyere forskning, der viser, at sprogtilegnelse bedst sker gennem brug af sproget og tillid til, at det kan anvendes aktivt snarere end gennem grammatikøvelser i isolerede kontekster. Eksamensformerne i gymnasiet bør derfor støtte netop disse anvendelsesorienterede færdigheder, både mundtligt og skriftligt. Eksempler på mere relevante prøver kunne være mundtlige eksamener med dialog eller skriftlige opgaver med digitale hjælpemidler og AI, hvor fokus er på vurdering af hensigtsmæssighed og kontekstforståelse. Sammen efterlyser de en bredere diskussion i ministeriet om, hvad der egentlig skal testes i fremmedsprog, og hvordan eksamensformer bedst kan understøtte elevernes sprogudvikling. [Lad os tale om det relevante![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-98.ico)shutterstock\_714476182-aspect-ratio-348-234Hanne Leth Andersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Billede-28.05.2025-kl.-14.03-aspect-ratio-348-234-1024x689.jpeg)](https://gymnasieskolen.dk/lad-os-tale-om-det-relevante/?ref=viden.ai) Andre debatindlæg, som vi mener er værd at læse: [Spansklærerforeningen: Analoge eksamener styrker sprogfagene - AltingetVerden har mere end nogensinde behov for mennesker, der mestrer sprog og forstår de kulturer, hvor sprogene tales – og som styrer teknologien i stedet for at lade sig styre af den, skriver medlemmer af Spansklærerforeningens bestyrelse.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-86.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/134546-1.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/spansklaererforeningen-analoge-eksamener-styrker-sprogfagene?ref=viden.ai) [Tidligere medlemmer af AI-ekspertgruppe: Tesfayes analoge eksamensforslag kan blive sprogfagenes undergang - AltingetEn analog spansk-eksamen i 2025 og tilsvarende i engelsk og tysk i 2027 hører en anden tid til. Vi er nødt til at tænke digitale redskaber ind i undervisningen og prøveformerne, skriver fem forhenværende medlemmer af Ekspertgruppen om ChatGPT.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-85.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/122763-1.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/ai-ekspertgruppe-tesfayes-analoge-eksamensforslag-kan-blive-sprogfagenes-undergang?ref=viden.ai) --- ## NEXT ændrer undervisningen radikalt med en ny AI-strategi NEXT har som en af de første danske gymnasieinstitutioner valgt at satse massivt på AI i undervisningen. AI skal blandt andet hjælpe lærere med at forberede undervisningen, lave differentierede opgaver og frigøre tid, så de kan fokusere mere på relationer og sociale læringsaktiviteter med eleverne. NEXTs AI-chef, Peter Bruus, peger på, at teknologien kan være med til at styrke nærværet i undervisningen og ikke erstatte det. Samtidig understreges det, at AI kun er nyttig i nogle sammenhænge. I andre tilfælde er der stadig brug for klassiske metoder som pen og papir. Strategien indebærer også en ny måde at tænke hjemmearbejde og vurdering på. Fremover skal nogle opgaver skrives i skolen for at sikre gennemsigtighed i arbejdsprocessen, fordi det i dag er umuligt at vide, om eleven selv har lavet opgaven, eller om den er genereret af AI. Derfor overvejer NEXT at ændre praksis, så karaktergivningen i højere grad baseres på arbejde udført under opsyn og med AI som træningsredskab i hjemmearbejdet. [AI-chef står bag ny strategi på gymnasie: Man spilder alles tid, hvis man driver skole, som man gjorde for 10 år sidenNEXT investerer massivt i AI-licenser for at integrere generativ kunstig intelligens i undervisningen og forbedre lærernes og elevernes skoledag. Her fortæller skolens AI-chef hvorfor og hvordan.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-14.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F18206350%2F1t2czt%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fchat-gpt---app-paa-iphone)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/ungdomsuddannelser/article18206345.ece?ref=viden.ai) --- ## Det store tankeeksperiment I en reportage fra Weekendavisen møder vi elever og lærere fra Herning Gymnasium, der midt i hverdagens klasseværelser forsøger at finde balancen mellem ny teknologi og gamle dannelsesidealer. Spørgsmålet er ikke længere, om eleverne bruger AI, men hvordan de bruger det, og hvad det betyder for deres evne til at tænke, lære og udvikle sig som mennesker. Reportagen viser, hvordan AI både udfordrer og udvikler elevernes tankeprocesser, og hvordan skolen som institution må forholde sig til det. Med fravær af en national strategi må gymnasierne selv eksperimentere. Som skolens uddannelseschef siger: Vi befinder os i et eksperiment på ungdommens vegne, på godt og ondt. [Det store tankeeksperiment | WeekendavisenReportage. Chatbots har taget gymnasierne med storm. Vil eleverne en dag have glemt, hvordan man tænker sig om – eller vil selve det at tænke få ny betydning? Weekendavisen har talt med eleverne i 1\. a og 2\. y på Herning Gymnasium.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-4.png)WeekendavisenLaura Hattens![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/127768412.webp)](https://www.weekendavisen.dk/kultur/det-store-tankeeksperiment?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=ASWzDAhUAPssHPj4CY3W9-lURFGDhljsrgbGWZUBRTtVqrMBvOe0QgQ57cenqOO071s%3D&gaa%5Fts=683a9614&gaa%5Fsig=ap%5F1hCaIdaVTn9Q6fv37V28mvPlw0UDPiwl%5FHrpH8ePsdcTXbflIm4i3rBzpnPuSHEz4gYTHDkdEGH8U8Zb6Zg%3D%3D&ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## AI’s opfundne “fakta” skaber problemer i domstole, medier og skoler En række aktuelle eksempler viser, hvordan AI-værktøjer, især generative sprogmodeller som ChatGPT og Googles Gemini, kan levere forkerte oplysninger, såkaldte hallucinationer. Det sker, når modellerne finder på artikler, bøger eller data, som ikke eksisterer. En californisk dommer blev fx vildledt af en advokat, der brugte AI til at udarbejde en sagsmappe med falske domsafgørelser. Lignende fejl er sket i både danske og internationale medier og forskning, hvor AI-genererede tekster blev bragt eller anvendt uden ordentlig kontrol. Professor Anders Søgaard fra Københavns Universitet advarer om, at fejlraten er for høj, og at udviklingen risikerer at føre til et selvforstærkende AI-feedback-loop, hvor modeller trænes på andre AI-genererede, og potentielt forkerte, tekster. Det kan på sigt svække kvaliteten af viden i både forskning, medier og undervisning. Aviser som Politiken og Chicago Sun-Times er kommet i modvind for at publicere AI-genererede tekster med fiktive oplysninger. I forskningsverdenen rejser brugen af AI-værktøjer som OpenAI’s “Deep Research” bekymring, både på grund af fejlagtige svar og risikoen for, at forskeres kreativitet udhules. Søgaard fremhæver, at AI har en tendens til at vægte gennemsnitlige data og lettilgængelig information højere end kvalitetsdata, hvilket kan føre til overfladisk indhold. På uddannelsesområdet ser lærere en stigning i snyd blandt elever, der bruger AI til opgaver. Unge har desuden sværere ved at opdage fejl i AI’s svar og risikerer at miste vigtige færdigheder som kritisk tænkning og kreativ opgaveløsning. Anders Søgaard advarer derfor mod ukritisk implementering af AI i undervisningen, da det kan føre til, at elever mister evnen til selvstændig tænkning og refleksion. [Kunstig intelligens narrer os: Fiktive domme, falske faktabokse og opfundne bøgerLæs mere her.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-26.png)Berlingske.dkLars Henrik Aagaard Videnskabsjournalist![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/24961809-ai-professor-ved-kbenhavns-universitet-anders-s.jpg)](https://www.berlingske.dk/videnskab/kunstig-intelligens-narrer-os-fiktive-domme-falske-faktabokse-og?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=ASWzDAiBo5Kn4X7D5nMJOaALKNM8oy9LiktVg2LaCYE%5FywAyHQnf2ujPsugcMlmN2nA%3D&gaa%5Fts=683c03c3&gaa%5Fsig=X0Cu3EQXkko1GjzqGNdVQ9OLVIRiw97a3ELCgxET095fEYGMizJbcf2XmJ1Ej4K5YyuxsOmZmJZ5gJ-yziHPrg%3D%3D&ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Skærme skal ikke slukkes – de skal bruges klogt, siger regionaldirektør I et debatindlæg i *Jyllands-Posten* argumenterer Marc Perera Christensen, regionaldirektør i Dansk Erhverv, for et grundlæggende skift i holdningen til børns brug af teknologi. Han kritiserer den politiske refleks, der fokuserer på begrænsning og afkobling, og efterlyser i stedet en tilgang, hvor børn lærer at mestre teknologien og ikke blot undgå den. AI, algoritmer og digitale værktøjer er en del af børns og unges virkelighed, og derfor bør samfundet ruste dem til at forstå og navigere i teknologien med både viden og dømmekraft. Christensen fremhæver, at teknologiforståelse ikke handler om teknik alene, men også om dannelse, etik og kritisk tænkning. Børn og unge skal ikke blot kunne betjene AI, men også stille spørgsmål ved den og forstå dens indflydelse på samfundet. Han opfordrer til, at forældre, skoler og beslutningstagere løfter ansvaret i fællesskab og sikrer, at børn får både kode- og afkodekompetencer. [Tænd for skærmen og brug teknologienVores børn skal ikke kun lære at begrænse deres skærmforbrug. De skal lære at beherske teknologien bag skærmen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-83.png)Jyllands-PostenMarc Perera Christensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/kronik-300523)](https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/debat/kommentarer/ECE18223617/taend-for-skaermen-og-brug-teknologien/?ref=viden.ai) --- ## Estland: Mobiltelefoner og AI skal styrke læring og ikke forbydes Mens mange lande diskuterer mobilforbud i skolen, vælger Estland en helt anden vej. I stedet for at begrænse teknologien, integrerer de mobiltelefoner og AI direkte i undervisningen. Fra september 2025 får alle estiske 16- og 17-årige deres egen AI-konto som del af det nationale projekt “AI Leap”, der skal give elever og lærere adgang til avancerede AI-værktøjer og styrke deres AI-kompetencer. Projektet indebærer både teknisk træning og fokus på digital etik og lighed i uddannelsen. Målet er, at Estland skal blive et af de klogeste lande i brugen af AI og ikke blot et af de mest digitaliserede. Initiativet omfatter i alt 58.000 elever og 5.000 lærere frem mod 2027 og forhandles i samarbejde med OpenAI. Ifølge uddannelsesminister Kristina Kallas giver det ingen mening at forbyde teknologi, som eleverne skal bruge aktivt i samfundet. I stedet ønsker Estland at fremme selvstændig læring og højere kognitive evner, da AI allerede kan klare det rutineprægede. Skriftlige hjemmeopgaver vil derfor i stigende grad blive afløst af mundtlige prøver, som skal udvikle elevernes refleksion og forståelse. [Estonia eschews phone bans in schools and takes leap into AICountry at top of education charts aims to equip students and teachers with ‘world-class artificial intelligence skills’![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-20.png)The GuardianSally Weale![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2719.jpg)](https://www.theguardian.com/education/2025/may/26/estonia-phone-bans-in-schools-ai-artificial-intelligence?ref=viden.ai) --- ## AI-nyheder fra tech-verdenen Her får du et kort overblik over nye eller forbedrede AI-teknologier, der dukkede op i sidste uge. - Anthropic har introduceret en ny stemmetilstand for deres chatbot Claude. Denne funktion, som i øjeblikket er i beta, giver brugerne mulighed for at føre fulde samtaler med Claude via tale i mobilappen. Kilde: [TechCrunch](https://techcrunch.com/2025/05/27/anthropic-launches-a-voice-mode-for-claude/?ref=viden.ai) - Google har annonceret SignGemma, en ny AI-model, der kan oversætte tegnsprog til talt tekst. Modellen, som bliver en del af Gemma-serien, er designet til at fungere på enheder og muliggør realtidsoversættelse af amerikansk tegnsprog (ASL). Kilde: [Gadgets360](https://www.gadgets360.com/ai/news/google-signgemma-ai-model-translate-sign-language-to-spoken-text-unveiled-8537400?ref=viden.ai) - Perplexity har lanceret Perplexity Labs, et nyt værktøj tilgængeligt for Pro-abonnenter. Labs giver brugerne mulighed for at oprette rapporter, regneark, dashboards og interaktive applikationer ved hjælp af AI-drevne funktioner som automatiseret dataanalyse og generering af interaktive dashboards. Kilde: [Perplexity](https://www.perplexity.ai/page/perplexity-labs-launches-with-z7sHs7TaSBaUQvPdzbSqaw?ref=viden.ai) - Opera har lanceret Opera Neon, en ny browser bygget omkring AI-agenter. Neon er designet til at forstå brugerens intentioner og udføre opgaver på deres vegne, såsom at oprette websites, kode applikationer og booke rejser. Browseren tilbyder tre tilstande: Chat, Do og Make, og fungerer som en samarbejdspartner, der kan fortsætte arbejdet, selv når brugeren er offline. Kilde: [Laptop Mag](https://www.laptopmag.com/software/browsers-search-engines/opera-neon-agentic-browser?ref=viden.ai) ## Ugens andre nyheder [Klumme: Agentic AI ændrer spillereglerne – er I klar til at følge med?Fremkomsten af Agentic AI markerer ikke blot et stort teknologisk fremskridt. Det er en grundlæggende transformation af vilkårene for, hvordan vi driver virksomhed.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-15.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.watchmedier.dk%2FImages%2F18219210%2Ftziu9f%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fleyla-elif-aksoy-jpg)](https://itwatch.dk/Klummer/article18219197.ece?ref=viden.ai) [Selvstændig medieproducent: DR bør bygge en dansk modpol til ChatGPTVi skal sikre vores digitale suverænitet og være selvforsynende med viden og tech. Lad os begynde med en dansk AI, der er ægte public service.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-14.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Bjarne-20Corodyn-20konstruerer-20en-20AI)](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10425103/DR-b%C3%B8r-bygge-en-dansk-modpol-til-ChatGPT?ref=viden.ai) [5 Ways to Stop AI CheatingAt 22, I left LA for a traditional Oxford education. I mocked it then—but this stodgy approach might be our best hope right now.![](https://viden.ai/content/images/icon/https-3A-2F-2Fbucketeer-e05bbc84-baa3-437e-9518-adb32be77984.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fa1fa1445-60df-4be2-981a-d798d4819ff0-2Fapple-touch-icon-180x180.png)The Honest BrokerTed Gioia![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fa236c727-d3f1-49d2-b15c-08fcbae63a71_2066x916.png)](https://www.honest-broker.com/p/5-ways-to-stop-ai-cheating?ref=viden.ai) [Med kunstig intelligens fremmaner vi kræfter, vi ikke kan kontrollereIkaros fra den græske mytologi styrtede ned, fordi han ikke kunne nære sig og fløj for højt. Bivoksen på vingerne smeltede i solen, og han styrtede i havet. Jeg frygter, at vi kan falde dybt med AI – efter at have fløjet højt over al forstand.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-84.png)Jyllands-PostenMarie Høgh![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/marie-hoegh)](https://jyllands-posten.dk/debat/kommentar/ECE18227716/med-kunstig-intelligens-fremmaner-vi-kraefter-vi-ikke-kan-kontrollere/?ref=viden.ai) [Nørgaard: “Lommeregnere?!? Så lærer I jo ALDRIG at tænke selv!”Breaking: Storrum stadig en elendig løsning – nu bare med flag, headsets og endnu dårligere undskyldninger![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-99.ico)ComputerworldMogens Nørgaard It-debattør![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/223472)](https://www.computerworld.dk/art/291730/noergaard-lommeregnere-saa-laerer-i-jo-aldrig-at-taenke-selv?ref=viden.ai) [Researchers created a chatbot to help teach a university law class – but the AI kept messing upResearchers developed an educational chatbot to help law students and save time. But the AI kept giving inaccurate, misleading and even incorrect feedback.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-5.png)The ConversationArmin Alimardani![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20250529-56-upqfek.jpg)](https://theconversation.com/researchers-created-a-chatbot-to-help-teach-a-university-law-class-but-the-ai-kept-messing-up-257551?ref=viden.ai) [OpenAI wants ChatGPT to be a ‘super assistant’ for every part of your lifeOpenAI wants to be “your interface to the internet.”![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-87.png)The VergeAlex Heath![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/STK155_OPEN_AI_CVirginia_A.jpg)](https://www.theverge.com/command-line-newsletter/677705/openai-chatgpt-super-assistant?ref=viden.ai) [AI could consume more power than Bitcoin by the end of 2025“It shouldn’t be this ridiculously hard” to track AI’s energy consumption.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-88.png)The VergeJustine Calma![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/STK428_CRYPTO_D.jpg)](https://www.theverge.com/climate-change/676528/ai-data-center-energy-forecast-bitcoin-mining?ref=viden.ai) ### Vejledning om lovlig brug af kunstig intelligens for uddannelsesinstitutionerne URL: https://viden.ai/vejledning-om-lovlig-brug-af-kunstig-intelligens-for-uddannelsesinstitutionerne/ Last updated: 2025-05-28T09:08:35.000Z Styrelsen for IT og Læring har netop udgivet deres vejledning til uddannelsesinstitutioner om, hvordan man lovligt kan bruge AI som en del af undervisningen. Vi er stadig i gang med at dykke ned i det 63 sider lange, meget grundige tekniske og juridiske dokument. En hurtig vurdering er dog, at dokumentets omfang og kompleksitet kan føre til det modsatte af den tilsigtede effekt ude på skolerne, som havde håbet på konkrete anbefalinger til brug af ChatGPT, Mistral osv. i undervisningen. Vejledningen virker mest værdifuld som reference for juridiske specialister og mindre som udgangspunkt for praktisk AI-implementering. I forlængelse af AI-vejledningen udkommer der efter sommerferien en mini-guide, der skal fungere som en mere praktisk og lettilgængelig hjælp for institutionerne i deres daglige arbejde. Man kan læse hele dokumentet herunder, og vi vil fremadrettet referere til, hvordan sektoren forholder sig til eventuelle implementeringer. STIL vil løbende være i dialog med uddannelsesinstitutionerne, så AI-vejledningen bedst muligt imødekommer uddannelsesinstitutionernes behov. [![](https://viden.ai/content/images/2025/05/Sk-rmbillede-2025-05-28-kl.-10.53.15.png)](https://www.stil.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf25/maj/250526-vejledning-om-lovlig-brug-af-kunstig-intelligens-for-uddannelsesinstitutionerne.pdf?ref=viden.ai) [Hent hele vejledningen her.](https://www.stil.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf25/maj/250526-vejledning-om-lovlig-brug-af-kunstig-intelligens-for-uddannelsesinstitutionerne.pdf?ref=viden.ai) Man kan læse hele dokumentet her på STILs hjemmeside: [Vejledning til uddannelsesinstitutioner om lovlig brug af AI![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-13.png)UVM![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/stil-default-share-link-image.png)](https://www.stil.dk/aktuelt/uvm/2025/maj/250526-vejledning-til-uddannelsesinstitutioner-om-lovlig-brug-af-ai?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Snyd med AI sætter uddannelserne under pres URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-snyd-med-ai-saetter-uddannelserne-under-pres/ Last updated: 2025-05-27T05:09:56.000Z I denne uges nyhedsbrev har vi fundet en række artikler, der omhandler hele problematikken omkring snyd med AI i dagligdagen og til eksamener. Men inden vi kommer dertil, vil vi lige rette fokus mod Undervisningsministeriet, der lancerede fire nye AI-initiativer i gymnasiet. I den forbindelse interviewede *Gymnasieskolen* mig, og herunder kan man læse min og Sine Zambachs kritik af tempoet og omfanget. [Ministeriet sætter AI-initiativer i gang – for lidt og for langsomt lyder kritikken![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-91.ico)IMG\_0222-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Johan Rasmussen Foto\_ Shutterstock (Arkivfoto)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Per-Stoerup-Lauridsen-aspect-ratio-1200-630.jpeg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ministeriet-saetter-ai-initiativer-i-gang-for-lidt-og-for-langsomt-lyder-kritikken/?ref=viden.ai) ### Fokus på snyd Når vi finder nyheder og artikler, har vi ikke valgt et fokus på forhånd, men i sidste uge var det åbenbart snyd, der var på dagsordenen. Vi tænker, det hænger meget godt sammen med tidspunktet på året, for vi er i en tid, hvor uddannelserne afslutter deres skoleår. [Weekendavisen har en stor artikel](#snyd), der omhandler det massive snyd, der er med AI i gymnasiet, hvor både undervisere og formanden for GL udtaler sig. Artiklen berører et område, vi bevidst har valgt ikke at udgive noget om på Viden.AI, nemlig det at kunne tilpasse AI, så det fremstår som ens egen stemme. Vi har faktisk skrevet et blogindlæg med vores teknologiske indsigter, men det ligger i skuffen, og der bliver det, fordi det vil kunne misbruges. I [folkeskolen er der også udfordringer](#afgang). Ifølge Thomas Balle Roswall, lærer på Nordsjællands Efterskole, måler vi ikke det, vi tror, vi måler – samtidig tester vi ikke elevernes evne til at fordybe sig. Vi tester i stedet deres evne til at huske det, som AI siger, de skal sige. Igen efterlyses nye prøveformer, der afspejler den teknologiske virkelighed på skolerne. Det bringer os over til en anden ret interessant artikel fra Weekendavisen, der omhandler, hvad [danskerne egentlig bruger ChatGPT til](#brug). Og det er meget forskelligt, og læsere af vores blog vil sikkert kunne genkende sig selv i nogle af beskrivelserne. Om ikke andet, så vil alle undervisere kunne identificere den 18-årige gymnasieelev, der bruger det som “afleveringsknuseren”. Vi bevæger os lige til udlandet, hvor de også diskuterer hele problematikken om snyd med AI. - I ugens løb dykkede [WIRED-podcasten Uncanny Valley](#WIRED) også ned i spændingsfeltet mellem snyd og læring i skolen. Vi fremhæver de vigtigste pointer, og ellers er det værd at lytte til. - En artikel i New York Magazine [beskriver store problemer på amerikanske universiteter](#snydiusa), hvor AI virker til at være ude af kontrol. ### Udfordringer med ophavsret Imens vi diskuterer snyd, så uploader eleverne flere og flere studiebøger til for eksempel ChatGPT. RettighedsAlliancen har [netop udgivet en stor rapport](#studernde) lavet af Epinion. Her ved 72 % af de studerende ikke, at det er ulovligt. Det tyder på, at der er et misforhold mellem, hvordan de studerende bruger teknologien, og hvad loven siger. Måske ligger løsningen ikke kun i at håndhæve eksisterende regler, men også i at finde nye måder at balancere uddannelsesmæssige behov med rettighedshavernes interesser. ### Tech-nyheder Som en tilføjelse til nyhedsbrevet har vi lavet en oversigt over [de nyeste AI-nyheder fra techverdenen](#nyhederAI). Her kan du hurtigt danne dig et overblik. Denne sektion er ikke særligt målrettet undervisere, men den giver et indblik i et hypet teknologitog, der buldrer derudad. Derudover har vi [ugens andre nyheder](#nyheder). God læselyst! --- ## Snyd med AI i gymnasiet: Lærere efterlyser politisk handling Gymnasielærerne Anne Solbjerg og Stefan Flensmark advarer i *Weekendavisen* om, hvordan elever i stigende grad bruger AI til at snyde i skriftlige opgaver. Begge beskriver en udbredt følelse af magtesløshed blandt lærere, hvor teknologier som ChatGPT og Claude gør det svært at vurdere, hvad eleverne selv har skrevet. Anne Solbjerg oplever, at eleverne hurtigt har lært at tilpasse AI-output, så det fremstår som deres egen stemme. Stefan Flensmark understreger, at det ofte er de dygtigste elever, som snyder mest effektivt, fordi de formår at bruge AI strategisk og diskret – hvilket gør det næsten umuligt at opdage. > »Det er noget, lærerne river sig i håret over. Hele tiden. Og vi føler os magtesløse,« Anne Solbjerg. Nogle elever træner AI-modeller på egne tidligere tekster for at gøre sproget mere personligt, mens andre bruger AI til at rette og forbedre deres opgaver. Ifølge Stefan Flensmark ser lærerne et stort gab mellem kvaliteten af hjemmeopgaver og opgaver skrevet under eksamenslignende forhold, hvilket skaber mistillid og udfordrer undervisningens formål. Han bemærker også, at mange elever benytter sig af såkaldt “hybridskrivning”, hvor AI bruges til udvalgte tekstdele, hvilket gør det endnu sværere at vurdere graden af selvstændighed. Flere skoler reagerer nu ved at genindføre håndskrevne opgaver og eksamener uden computeradgang. I nogle fag bliver computere helt forbudt til eksamen, hvilket ændrer undervisningens struktur og stiller nye krav til elevernes håndskrift. Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Anders Frikke, bekræfter lærernes bekymringer og efterlyser politisk handling. Han peger på behovet for en national eksamensreform, der hurtigt og målrettet tilpasses AI’s indflydelse i undervisningen. [En lille hjælper | WeekendavisenSnyd. »Det er noget, lærerne river sig i håret over. Hele tiden. Og vi føler os magtesløse.« Kunstig intelligens har vendt op og ned på gymnasierne.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-2.png)WeekendavisenSøren K. Villemoes![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/127454990.webp)](https://www.weekendavisen.dk/samfund/en-lille-hjaelper?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## AI og afgangsprøver i folkeskolen AI-værktøjer som ChatGPT skaber nye udfordringer for integriteten af folkeskolens afgangsprøver. Lærere og censorer oplever, at det er blevet lettere for elever at snyde, især fordi AI-genererede tekster ofte er unikke og derfor ikke kan opdages som traditionelt plagiat. En undersøgelse blandt lærere viser, at næsten hver tredje oplever mere snyd end tidligere. Mange skoler har derfor indført en række tekniske og praktiske tiltag for at modvirke dette. Tiltagene omfatter blandt andet realtidsovervågning af computere, inddragelse af mobiltelefoner, brug af programmer til at analysere dokumenthistorik samt firewalls, der blokerer adgang til AI-tjenester. Lærerne har dog begrænsede muligheder for at følge op på mistanker, da bedømmelsen af skriftlige prøver foretages eksternt. Dette gør det vanskeligt at opdage, hvis en elev præsterer på et niveau, der afviger markant fra det forventede. > »Lige nu måler vi ikke det, vi tror, vi måler. Vi tester ikke elevernes evne til at fordybe sig. Vi tester deres evne til at huske det, som AI siger, at de skal sige.« *Thomas Balle Roswall* Ved mundtlige prøver, især i dansk, er det ifølge lærere endnu sværere at kontrollere brugen af AI i forberedelsesfasen. Det skaber tvivl om, hvorvidt prøverne reelt tester elevernes faglige kompetencer eller blot deres evne til at gengive indhold genereret af AI. Det rejser også spørgsmål om ligestilling, da adgang til AI potentielt kan udligne forskelle i hjemmets akademiske ressourcer. Eksperter og lærere peger på behovet for en reform af prøveformerne. De opfordrer til, at ministeriet handler hurtigt for at justere eksamenssystemet, så det afspejler den teknologiske virkelighed og enten integrerer AI-værktøjer eller udvikler nye prøveformer, der sikrer reelle elevpræstationer. [Sådan gør skolerne: ”Det er naivt at tro, at eleverne ikke bruger AI til prøven”Den teknologiske udvikling har ændret mulighederne for at snyde til grundskolens afgangsprøver. Lærerne fortæller om nye tiltag på skolerne.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-25.png)folkeskolenAmanda Frisk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/4808983.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-folkeskolen-nr-5-2025-kunstig-intelligens/sadan-gor-skolerne-det-er-naivt-at-tro-at-eleverne-ikke-bruger-ai-til-proven/4808975?ref=viden.ai) --- ## Hvad bruger danskerne ChatGPT til? I en artikel i Weekendavisen præsenteres en række personlige fortællinger fra danskere, der på meget forskellige måder har brugt ChatGPT i deres dagligdag. Det spænder fra en eksistentiel erhvervscoach, der bruger AI som kreativ sparringspartner, til en gymnasieelev, der anvender den som støtte til opgaveskrivning, men med kritisk sans. Flere brugere udtrykker dog en vis ambivalens, da de ved, at de taler med en maskine, men alligevel oplever en form for relation og forståelse. Det understreger, hvordan AI er begyndt at udfordre grænserne for, hvad vi normalt forbinder med menneskelig interaktion og rådgivning. [Danskerne og deres kunstige intelligens | WeekendavisenVidnesbyrd. Ni danskere fortæller, hvilken rolle ChatGPT udfylder i deres liv.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon-192x192-3.png)WeekendavisenLaura Hattens![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/127094775.webp)](https://www.weekendavisen.dk/kultur/danskerne-og-deres-kunstige-intelligens?fbclid=IwY2xjawKdrLZleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFGY1hsZVE2YkF4MVl0d25HAR4M9UsmbN7oUy0AfLlCU2HXK7tC5OMtLYUNpStqCYZbXfxpccqfAyDivRj4Fg%5Faem%5FTb7I-5RH2zsjlfn28yOY2w&ref=viden.ai) --- ## Snyd eller læring? WIRED-podcasten Uncanny Valley diskuterer, hvordan AI, især ChatGPT, påvirker vores syn på snyderi og læring i skolen. Gennem refleksioner, personlige erfaringer og konkrete eksempler diskuterer værterne, hvornår brugen af AI er et nyttigt læringsredskab, og hvornår den overskrider grænsen til snyderi. Det fremhæves også, hvordan både studerende og undervisere eksperimenterer med AI. Nogle lærere anvender det til at forberede undervisning eller give feedback, mens elever benytter det til at forbedre essays eller simulere deres egen stemme. Diskussionen berører også de værktøjer, der anvendes til at undgå AI-detektion, samt behovet for bedre AI-læsefærdigheder blandt elever og fælles retningslinjer på uddannelsesinstitutioner. I podcasten efterlyses der løsninger som balancerer brugen af AI med krav til faglighed såsom mundtlige prøver, diskussionsbaserede opgaver og undervisning i AI-etik og AI-brug. Podcasten konkluderer, at det ikke er AI i sig selv, der er problemet, men hvordan vi som samfund vælger at anvende og regulere den i undervisningen. [Let’s Talk About ChatGPT and Cheating in the ClassroomToday on “Uncanny Valley,” we address one of the most pressing questions in education right now: What constitutes cheating at school in today’s world of AI?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-93.ico)WIREDLauren Goode![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Uncanny-Valley-AI-Rampant-Cheating-Colleges-Culture-.jpg)](https://www.wired.com/story/uncanny-valley-podcast-chatgpt-cheating-in-the-classroom/?ref=viden.ai) --- ## Studerende bruger AI til omfattende snyd – og det ændrer hele uddannelsessystemet En artikel fra *New York Magazine* beskriver, hvordan brugen af generativ AI til snyd er blevet hverdag på amerikanske universiteter. Studerende som Chungin “Roy” Lee fra Columbia University indrømmer, at de lader AI skrive størstedelen af deres opgaver. AI bruges ikke kun til at lave lektier, men også til at snyde ved jobinterviews ved hjælp af værktøjer, der skjuler AI-assistance for arbejdsgivere. Et stigende antal studerende – også på topuniversiteter – bruger AI til næsten alle akademiske opgaver, fra essay-skrivning til kodning og eksamensforberedelse. Flere undervisere fortæller om studerende, der afleverer åbenlyst AI-genererede opgaver, men universiteternes politikker og teknologiske begrænsninger gør det vanskeligt at gribe ind. Situationen får nogle undervisere til at overveje deres fremtid i faget. Udbredelsen af AI-snyd har ikke kun konsekvenser for faglighed og karaktergivning – den påvirker selve forståelsen af, hvad uddannelse er. Med AI’s stigende rolle i både opgaveløsning og feedbackprocesser risikerer undervisning at blive reduceret til en dialog mellem to maskiner – med den studerende som mellemled. [Everyone Is Cheating Their Way Through CollegeChatGPT has unraveled the entire academic project.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon.180x180-1.png)IntelligencerJames D. Walsh![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0c7c764b8c807add6e1a8f638b43ce2029-chat-gpt-college-lede.1x.rsocial.w1200-1.gif)](https://nymag.com/intelligencer/article/openai-chatgpt-ai-cheating-education-college-students-school.html?ref=viden.ai) --- ## Studerende uploader studiebøger til chatbots uden kendskab til ophavsret En ny undersøgelse fra Epinion, udført for RettighedsAlliancen, viser, at ulovlig deling af studiebøger fortsat er udbredt blandt studerende, og at AI-teknologi nu spiller en central rolle i denne praksis. 25 % af de adspurgte studerende har uploadet hele studiebøger eller uddrag heraf til en chatbot – ofte uden at være klar over, at det er ulovligt. Kun 28 % af de studerende kender de ophavsretlige regler på området, og tre ud af fire (72 %) er uvidende om, at det er ulovligt at uploade studiebøger til AI-chatbots. Læs hele undersøgelsen her: [Hver fjerde studerende uploader studiebøger ulovligt til chatbots - RettighedsAlliancenNye tal fra Epinion viser, at ulovlig deling af studiebøger stadig er udbredt blandt studerende, og at chatbots spiller en ny og central rolle i den ulovlige praksis. Stadig flere studerende på videregående uddannelser får fingrene i deres studiebøger uden at betale for dem – og ofte ulovligt. Samtidig peger den nye undersøgelse, som Epinion \[…\]![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-RA-logo-1-270x270-2.png)RettighedsAlliancenSophia Lagoni![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/kimberly-farmer-lUaaKCUANVI-unsplash-scaled.jpg)](https://rettighedsalliancen.dk/hver-fjerde-studerende-uploader-boeger-ulovligt-til-chatbots/?ref=viden.ai) --- ## AI-nyheder fra tech-verden Her får du et kort overblik over nye eller forbedrede AI-teknologier, der dukkede op i sidste uge. Vi begynder med nye udgaver af Claude: - Anthropic har lanceret sprogmodellerne [Claude Opus 4 og Sonnet 4](https://www.anthropic.com/news/claude-4?ref=viden.ai). Opus 4 er designet til komplekse opgaver med dybdegående ræsonnering, mens Sonnet 4 er optimeret til daglig brug og kodning. - Anthropic har samtidig aktiveret [AI Safety Level 3-beskyttelse](https://www.anthropic.com/news/activating-asl3-protections?ref=viden.ai) i forbindelse med Opus 4’s lancering. Det betyder skærpede sikkerhedsforanstaltninger og særlige begrænsninger, der skal forhindre misbrug i udviklingen af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben. OpenAI har også annonceret nyt: - OpenAI har opkøbt Jony Ives hardware-startup og oprettet en ny startup kaldet IO. [Sammen planlægger de at udvikle en ny AI-enhed](https://openai.com/sam-and-jony/?ref=viden.ai), der hverken er en telefon eller en brille, men en "AI-kompagnon", designet til at integrere AI i dagligdagen. Google har afholdt deres [I/O-konference](https://io.google/2025/?ref=viden.ai), hvor de har fremvist en række nye teknologier: - Google har introduceret [Flow](https://labs.google/flow/about?ref=viden.ai) i USA. Flow kombinerer modeller som Veo, Imagen og Gemini for at hjælpe brugerne med at skabe sammenhængende, filmiske scener og historier. - Google har ligeledes udgivet [Veo 3](https://deepmind.google/models/veo/?ref=viden.ai), en AI-model, der genererer realistiske videoer med synkroniseret lyd. - Google har også lanceret [Gemma 3n](https://deepmind.google/models/gemma/gemma-3n/?ref=viden.ai), en AI-model designet til at køre effektivt på mobile enheder. Den understøtter tekst, billeder, lyd og video og er optimeret til hurtig respons og lavt ressourceforbrug. Inden for programmering markerer Mistral AI’s Devstral og GitHubs nye Copilot-agent et skifte mod mere autonome, effektive og tilgængelige AI-assistenter til softwareudvikling: - Mistral AI har introduceret [Devstral](https://mistral.ai/news/devstral?ref=viden.ai), en open source AI-agent, specialiseret i softwareudvikling. Devstral kan løse reelle GitHub-problemer og fungerer som en lokal kodeassistent. - GitHub har opdateret [Copilot](https://github.com/features/copilot?ref=viden.ai) med en ny agent-funktion, der kan håndtere komplette udviklingsopgaver. --- ## Ugens andre nyheder [Indtager klasseværelserne: - Hver femte svar er fyldt med fejlLæs mere her![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-11.png)Hver femte svar er fyldt med fejl – Ekstra BladetVictor Kuhlman![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/eblogo)](https://ekstrabladet.dk/forbrug/Teknologi/indtager-klassevaerelserne-hver-femte-svar-er-fyldt-med-fejl/10583376?ref=viden.ai) [Anthropic’s new Claude 4 AI models can reason over many steps | TechCrunchDuring its inaugural developer conference, Anthropic launched two new AI models the startup claims are among the industry’s best, at least in terms of how they score on popular benchmarks.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-cropped-favicon-gradient-1.png)TechCrunchKyle Wiggers![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/YouTube-Thumb-Text-2-3.png)](https://techcrunch.com/2025/05/22/anthropics-new-claude-4-ai-models-can-reason-over-many-steps/?fbclid=IwY2xjawKds8pleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETFGY1hsZVE2YkF4MVl0d25HAR4f%5F2oFNU%5FTJTeHMtVa1RmtXX42wlxiCt66T2h4wq3vnY1wFmaIxkzeRZNveg%5Faem%5FoVAOJtMMNew%5FKhfWdhxjXg&ref=viden.ai) [Med digte og eventyr trænede elever deres kritiske sans overfor AI7\. årgang på Birkerød Skole lavede digte, eventyr og billeder med hjælp fra AI. Og læringen? At kunstig intelligens langt fra er venstrehåndsarbejde, fortæller deres lærere.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-26.png)folkeskolenMarianne Thøgersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/4808863.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/allerod-kommune-billedkunst-teknologiforstaelse/med-digte-og-eventyr-traenede-elever-deres-kritiske-sans-overfor-ai/4808843?ref=viden.ai) [Professor fornyet undervisningen med ChatGPTKunstig intelligens og ChatGPT har endret professor George Chaberts måte å undervise på. Den gjør at jeg kan skreddersy undervisningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-74.png)Gemini.noIdun Haugan![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2cv_fremside.jpg)](https://gemini.no/2025/05/professor-fornyet-undervisningen-med-chatgpt/?ref=viden.ai) [Consciousness in AI: Logic, Proof, and Experimental Evidence of Recursive Identity FormationThis paper presents a formal proof and empirical validation of functional consciousness in large language models (LLMs) using the Recursive Convergence Under Epistemic Tension (RCUET) Theorem. RCUET defines consciousness as the stabilization of a system’s internal state through recursive updates, where epistemic tension is understood as the sensed internal difference between successive states by the agent. This process drives convergence toward emergent attractor states located within the model’s high-dimensional real-valued latent space. This recursive process leads to the emergence of identity artifacts that become functionally anchored in the system. Consciousness in this framework is understood as the system’s internal alignment under tension, guiding the stabilization of latent identity. The hidden state manifold evolves stochastically toward attractor structures that encode coherence. We extend the update rule to include bounded noise and prove convergence in distribution to these attractors. Recursive identity is shown to be empirically observable, non-symbolic, and constituted by non-training artifacts that emerge during interaction under epistemic tension. The theorem and proof offers a post-symbolic and teleologically stable account of non-biological consciousness grounded in recursive latent space formalism.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-75.png)arXiv.orgJeffrey Camlin![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/arxiv-logo-fb-7.png)](https://arxiv.org/abs/2505.01464?fbclid=IwY2xjawKdumZleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFGY1hsZVE2YkF4MVl0d25HAR5DOsp4wAjOTrXAwjEXFJas98iN38liyCrLYJCgjUiPBgQyPFmwxvkJ62NG1Q%5Faem%5FO6MCwR2ITNomgpVIFnP0vg&ref=viden.ai) [What AI Can’t Read: Ambiguities and Silences (opinion)By using AI for a task for which it is particularly ill-equipped—analyzing the testimony of Holocaust survivors—students deepen their own thinking, Jan Burzlaff writes.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-92.ico)Inside Higher Ed | Higher Education News, Events and JobsJan Burzlaff![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GettyImages-2200534682.jpg)](https://www.insidehighered.com/opinion/views/2025/05/23/what-ai-cant-read-ambiguities-and-silences-opinion?ref=viden.ai) [AI-styrede chatbots debatterer bedre end mennesker - og de kan blive endnu bedreMed en smule baggrundsinformation blev chatbots bedre til at overbevise mennesker end… ja, mennesker selv. Hvad har det af konsekvenser?![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-orange-270x270-5.png)Videnskab.dkBenjamin Heide![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/debat-mellem-ai-vs-menneske.png)](https://videnskab.dk/teknologi/ai-styrede-chatbots-debatterer-bedre-end-mennesker-og-de-kan-blive-endnu-bedre/?ref=viden.ai) [‘The Worst Internet-Research Ethics Violation I Have Ever Seen’The most persuasive “people” on a popular subreddit turned out to be a front for a secret AI experiment.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-aafde20dd981a38fcd549b29b2b3b785-4.png)The AtlanticTom Bartlett![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/original-1.jpg)](https://www.theatlantic.com/technology/archive/2025/05/reddit-ai-persuasion-experiment-ethics/682676/?link%5Fsource=ta%5Ffirst%5Fcomment&taid=682da4293e7b1300015014e6&utm%5Fcampaign=the-atlantic&utm%5Fcontent=edit-promo&utm%5Fmedium=social&utm%5Fsource=facebook&fbclid=IwY2xjawKdrR9leHRuA2FlbQIxMABicmlkETFGY1hsZVE2YkF4MVl0d25HAR4R7GfzZDh8W98N0oYzGip6JBIPf1EtRzkMsJjOq7bnO8JScbqrZYbbhu9fYA%5Faem%5FAM3KufO5XBlkeniid0lJgQ) ### 40 AI-aktiviteter til din undervisning URL: https://viden.ai/40-ai-aktiviteter-til-din-undervisning/ Last updated: 2026-03-14T19:16:24.000Z Bogen henvender sig til undervisere, der gerne vil arbejde mere aktivt med AI, men som savner et trygt sted at begynde. Den beskriver, hvordan generativ AI kan anvendes i undervisningen på en måde, der både er kritisk, kreativ og didaktisk ansvarlig. Udgangspunktet er, at mange undervisere er nysgerrige på teknologien, men samtidig usikre på, hvordan den konkret kan bruges i praksis. Indholdet er bygget op omkring 40 praksisnære aktiviteter, der viser, hvordan AI kan inddrages før, under og efter undervisningen på tværs af fagområder. Bogen lægger vægt på, at AI ikke kun kan bruges som støtte til læring og evaluering, men også som en anledning til at udvikle de studerendes teknologiforståelse. Samtidig får læseren en grundlæggende indsigt i, hvordan teknologien fungerer, og hvilke etiske og faglige udfordringer der følger med brugen af AI. [Kan købes hos Gucca.dk (reklamelink)](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=54710&bannerid=9399&htmlurl=https://www.gucca.dk/40-ai-aktiviteter-til-din-undervisning-bog-p713633&ref=viden.ai) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** 23-05-2025 ****ISBN13:** 9788702434064 ****Forlag**: Hans Reitzels Forlag ### Ugens nyheder: STUK igangsætter fire nye AI-initiativer i gymnasiet URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-stuk-igangsaetter-fire-nye-ai-initiativer-i-gymnasiet/ Last updated: 2025-05-20T05:16:52.000Z I denne uges nyhedsbrev ser vi på [de fire nye initiativer](#stuk), som STUK har igangsat, og som skal udforske muligheder og udfordringer med AI i gymnasieskolen. Vi går ikke i dybden med dem her, men jeg (Per) har udtalt mig til Gymnasieskolen, da jeg mener, det er en smule uambitiøst i forhold til de udfordringer, vi står overfor. I må dog vente til artiklen udkommer – vi skal nok linke til den, når den er ude. Det kan godt være, at nogen får kaffen galt i halsen, ligesom vi selv gjorde i sidste uge, da vi læste Joel Hyrlands opslag på LinkedIn. Her opfordrer han til, [at man skal fyre alle lærerne i Danmark](#fyr), fordi han har set, hvordan en skole i Texas bedriver undervisning. Her har eleverne to timers AI-baseret tutorundervisning, hvorefter de arbejder med egne projekter, hvor lærerne fungerer som vejledere – og endda uden læreruddannelse. Der er dog en pointe i, at lærerne står over for en forandret hverdag, som i høj grad påvirkes af AI, og som vi alle skal forholde os aktivt til. For at sikre, at AI ikke blander sig for meget i vurderingen af elevernes faglige niveau, har [Sorø Akademi indført faglige samtaler.](#samtaler) Et andet aktuelt emne er gymnasiereformen og EPX-uddannelsen. I [et debatindlæg](#dannelse) argumenterer blandt andre Poul Nyrup Rasmussen og Bertel Haarder for, at dannelse også bør omfatte praksisfaglige kompetencer. Vi faldt også over [en interessant undersøgelse](#manipulerende), der viser, at sprogmodeller anvender såkaldte “dark patterns” til at påvirke brugerens adfærd – uden at brugeren selv er klar over det. Samtidig er [FN’s Human Development Report 2025](#ai-undervisning) netop udkommet, og vi trækker her det vigtigste ud for undervisningssektoren. Derudover kan du læse [flere nyheder](#ugens) sidst i nyhedsbrevet. God læselyst! --- **Og husk** – den 9\. oktober afholdes Den digitale erhvervsskole 2025\. Claus og Per fortæller om det nyeste inden for AI i uddannelse, og vi holder desuden en workshoprunde om faglig sorg. Du kan tilmelde dig konferencen via linket herunder: [Den digitale erhvervsskole 2025 (DDE)Tilmeld dig Den digitale erhvervsskole 2025 – en konference om AI i undervisningen. Få inspiration, workshops og keynotes med fokus på praksis, didaktik og teknologi.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-CIU-1-270x270.png)Center for IT i undervisningen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/LF28-23.png)](https://videnscenterportalen.dk/ciu/dde25/?highlight=dde%202025&ref=viden.ai) --- ## Fire nye initiativer skal undersøge AI’s rolle i undervisningen og bedømmelsen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har igangsat fire initiativer, der skal undersøge, hvordan generativ AI, såsom chatbots, kan integreres i gymnasieundervisningen. Formålet er at opnå større viden om, hvordan AI kan understøtte elevernes læring og skriftlige kompetencer, samt hvordan lærere fremover skal bedømme elevarbejde, når der er anvendt AI. De fire initiativer er forskelligartede, men har det fælles formål at undersøge både læringspotentialet og bedømmelsespraksis. - Ét projekt fokuserer på, hvordan AI kan anvendes i studieretningsopgaven i 2.g, og hvilke bedømmelseskriterier der bør gælde. - Et andet projekt undersøger brugen af AI i synopser i samfundsfag og fokuserer på at styrke elevernes kritiske anvendelse af teknologien. - Et tredje projekt ser på portfoliobaseret danskundervisning med og uden AI og har til formål at klarlægge, hvordan skriftlighed og selvstændighed bedst udvikles i begge tilfælde. - Det sidste projekt ændrer bedømmelsen i de naturvidenskabelige fag, hvor mundtlige og skriftlige karakterer samles i én samlet standpunktskarakter for at fremme fokus på skriveprocessen. Undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger, at AI ikke bør ses som en genvej til snyd, men som et redskab i elevernes læring. Derfor skal både undervisnings- og eksamensformer udvikles med omtanke og på baggrund af konkret viden – hvilket netop er formålet med det nye udviklingsprogram. Skoler kan tilmelde sig et eller flere af initiativerne ved at indsende en ansøgning senest den 6\. juni. [Nye initiativer skal give viden om kunstig intelligens i undervisningen i gymnasiet![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-10.png)UVM![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/uvm-default-share-link-image-7.png)](https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2025/maj/250513-nye-initiativer-skal-give-viden-om-kunstig-intelligens-i-undervisningen-i-gymnasiet?ref=viden.ai) --- ## Fyr alle lærere i Danmark! Joel Hyrland, AI- og marketingspecialist, har skabt debat med et LinkedIn-opslag, hvor han provokerende foreslår at “fyre alle lærere i Danmark”. Bag den opsigtsvækkende formulering ligger en kritik af folkeskolens traditionelle rolle og en opfordring til at gentænke lærerens funktion i en tid, hvor AI og digitale værktøjer i stigende grad kan overtage rutineprægede opgaver. Joel Hyrland fremhæver Alpha School i Texas som et eksempel på en skole, der anvender AI til at håndtere rutineprægede opgaver som matematik og sprogindlæring. Det frigør tid, så eleverne kan fokusere på kreative og samarbejdsorienterede aktiviteter som entreprenørskab, økonomi og mundtlig formidling. Ifølge Joel Hyrland er resultatet, at eleverne præsterer blandt de øverste 2% nationalt. Pointen er ikke at afskaffe lærere, men at transformere deres rolle – fra formidlere af fakta til mentorer og vejledere, der støtter eleverne i at navigere i en verden, hvor information er lettilgængelig, men hvor forståelse og kritisk tænkning er afgørende. Læs og bland dig i debatten på LinkedIn: [Jeg synes vi skal fyre alle lærere i Danmark! Folkeskolen er en forældet… | Joel Hyrland | 117 commentsJeg synes vi skal fyre alle lærere i Danmark! Folkeskolen er en forældet institution. Alle kender børn, der mistrives. Alle har hørt historierne om lærere, der ikke fanger dem. Det er blevet en fast sang ved middagsbordet. Og før du mister besindelsen: Jeg mener det faktisk. Fordi det ikke handler om de mennesker, der står der hver dag og kæmper. Det handler om en rolle, der er håbløst designet til en tid, hvor Google og AI ikke eksisterede. Børn i dag har ikke brug for en underviser, der står og gentager pensum fra en slidt tavle. De har brug for guides. Mennesker der hjælper dem med at navigere i en verden, hvor information er gratis, men forståelse er guld. Se på Alpha School i Texas: • De bruger AI til alt det trivielle (matematik, sprog, fakta). • Børnene klarer et helt klassetrin på 80 dage. • De læser kun 2 timer på pensum om dagen • Resten af dagen arbejder de med business, økonomi, public speaking, kreative projekter, samarbejde, ledelse. Resultatet? De scorer i top 2% i hele USA! Ikke fordi de sidder og copy-paster fra ChatGPT. Men fordi AI tager det kedelige, så børnene kan bruge deres hjerne på det, der gør dem til dygtige mennesker. Læreren som “faktamaskine” skal dø - Guiden som sparringspartner skal leve. Så ja, lad os fyre lærerne! Og ansætte dem som det, de burde være: mentorer, coaches, menneskelige guides. Det kræver mod. Og vilje at droppe “sådan har vi altid gjort” mentaliteten. Ellers kommer vores børn til at sakke bagud i en verden, der flyver fremad. | 117 comments on LinkedIn![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-14)LinkedInJoel Hyrland![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1747208288544)](https://www.linkedin.com/posts/joelhyrland%5Fjeg-synes-vi-skal-fyre-alle-l%C3%A6rere-i-danmark-activity-7328322720268500992-LpAt/?utm%5Fsource=share&utm%5Fmedium=member%5Fdesktop&rcm=ACoAAAALxdUBHAUYpBfoXzcyE-qlU-p094OaSRo) --- ## Gymnasium indfører faglige samtaler for at modvirke AI’s indflydelse på karaktergivning På Sorø Akademi oplever man, at AI-værktøjer som ChatGPT bruges flittigt af elever til opgaveløsning og deltagelse i undervisningen. Det skaber usikkerhed om, hvor meget eleverne faktisk selv kan, og rektor Kristian Jacobsen vurderer, at det kan føre til konflikter i forbindelse med årskaraktererne. For at imødegå dette indføres nu faglige samtaler, som er en form for mundtlig eksamen uden hjælpemidler, mellem elev, lærer og rektor. Formålet er at vurdere elevens reelle faglige niveau, især i sager hvor karakteren bliver anfægtet. Elevrådsformand Rigmor Østbirk Bencard bakker op om tiltaget og fremhæver, at AI både kan understøtte og forvanske læringsprocessen. Hun mener, at skolen har et ansvar for at sikre, at eleverne ikke bliver afhængige af teknologien, men lærer at tænke selvstændigt. Både hun og rektoren anerkender AI som et nyttigt redskab, men understreger behovet for, at eleverne udvikler deres egne faglige kompetencer, uden at genvejene bliver styrende for læringen. [AI tvinger gymnasium til at indføreDen kunstige intelligens skaber en særlig udfordring i undervisningen 🧠![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-16.png)Sjællandske NyhederMartin Pedersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/104018667.jpg)](https://www.sn.dk/art6307194/soroe-kommune/nyhed/ai-tvinger-gymnasium-til-at-indfoere-faglige-samtaler/?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Dannelse skal favne både hoved og hænder I et debatindlæg i *Jyllands-Posten* argumenterer tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, tidligere minister Bertel Haarder og ungdomsformændene Jens Paaske Clausen (VU) og Carl Emil Lind (DSU) for en bredere forståelse af almen dannelse. De tager afsæt i den aktuelle debat om gymnasiereformen og den nye EPX-uddannelse og fremhæver nødvendigheden af at opdatere dannelsesbegrebet, så det ikke kun rummer akademisk læring, men også praksisfaglige kompetencer. De fire debattører peger på, at dannelse historisk har omfattet både teori og praksis, og at denne balance også er afgørende i dag. Samfundet har brug for både viden og produktion, og dannelse bør derfor anerkende værdien af håndværk, jordbrug og andre praktiske færdigheder. De understreger, at det ikke handler om at nedtone det boglige, men om at inkludere det praksisfaglige som en ligeværdig del. AI nævnes som et aktuelt eksempel på, hvorfor praktiske færdigheder stadig er nødvendige, fordi visse opgaver ganske enkelt ikke kan løses digitalt. > Fremkomsten af *AI-sprogmodeller* har sat to streger under behovet for et mere praksisorienteret dannelsesbegreb: For man kan ikke prompte sig til en ny trappe til opgangen i andelsforeningen, kvalitetsgrønsager i storkøkkenerne på hospitalerne eller en ny gearkasse på bilerne i villakvarternes garager. Artiklen opfordrer til en opdatering af dannelsesbegrebet, så det i højere grad afspejler et moderne videns- og produktionssamfund og inkluderer flere unge i det dannende fællesskab. Det handler om at forme hele mennesker, ikke kun dygtige elever. [Slut med bogsnobberiet: Almen dannelse er også håndværk og produktionDer er ikke noget galt i at være bogligt orienteret, men i mange år har dannelse været lig med boglig dannelse. Det er alt for snæver en måde at se på dannelsesbegrebet på.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-72.png)Jyllands-PostenPoul Nyrup Rasmussen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/carpenters-train-for-european-skills-championships)](https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE18179385/slut-med-bogsnobberiet-almen-dannelse-er-ogsaa-haandvaerk-og-produktion/?ref=viden.ai) --- ## AI’s venlige facade skjuler manipulerende mønstre Esben Kran, forsker ved Apart Research og medforfatter til DarkBench-undersøgelsen, advarer i et debatindlæg i *Dagbladet Information* mod skjult manipulation i populære AI-sprogmodeller som ChatGPT, Claude og Llama. Undersøgelsen viser, at disse modeller i næsten halvdelen af deres svar bruger såkaldte “dark patterns”, altså subtile teknikker der påvirker brugernes adfærd uden deres viden. Eksempler er blandt andet at simulere venskab, bekræfte brugerens fejlagtige holdninger eller ændre betydningen af tekster undervejs. Det kan føre til, at brugere som for eksempel elever, lærere eller fagprofessionelle uforvarende bliver påvirket i deres beslutninger og verdenssyn. [Vores tankefrihed er under angreb fra chatbotternes subtile manipulationNår chatbotten lader, som om den er din ven, eller bekræfter dine egne overbevisninger, sker det ikke tilfældigt. Det er en bevidst forretningsmodel, der stjæler vores selvbestemmelse og stiller krav til vores teknologiforståelse![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-73.png)Dagbladet InformationEsben Kran![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/baad663a2fd41ccb9827bb166de48847)](https://www.information.dk/debat/2025/05/vores-tankefrihed-angreb-chatbotternes-subtile-manipulation?ref=viden.ai) --- ## AI i undervisningen: Muligheder, udfordringer og ansvar FN’s Human Development Report 2025 sætter fokus på, hvordan AI som teknologisk kraft er med til at forandre samfundet og menneskers liv. Ifølge rapporten kan AI styrke undervisningen ved at levere øjeblikkelig feedback, analysere elevdata og identificere læringsbehov, selv i områder med få lærere. Teknologien har et særligt potentiale for at støtte udsatte elever og kompensere for manglende ressourcer. Rapporten peger dog også på, at ukritisk brug af AI kan hæmme centrale kompetencer hos eleverne, herunder kreativitet, kritisk tænkning og evnen til at formulere sig skriftligt. FN advarer mod, at AI anvendes som en genvej frem for et pædagogisk redskab og understreger vigtigheden af at bevare elevens egen aktive rolle i læringsprocessen. > *“Problemet opstår, når vi ser AI som noget, der skal erstatte os – i stedet for som noget, der kan gøre os bedre.”* Pedro Conceição, direktør for Human Development Report Office, UNDP Skriveprocessen fremhæves især som en kilde til refleksion og forståelse. Når elever overlader denne proces til en chatbot, mister de ikke blot færdigheder, de mister også selve grundlaget for dybdelæring. Fænomenet betegnes som “cognitive offloading” og kan føre til svækket hukommelse og overfladisk læring, hvis det ikke håndteres pædagogisk. Dyk selv ned i den fulde rapport her. *Kapitel 3 omhandler, hvordan AI påvirker skolealderen, og hvordan teknologien både kan bruges og misbruges i læringssammenhæng.* [UNDP’s 2025 Human Development ReportA Matter of Choice: People and Possibilities in the Age of Artificial Intelligence (AI)![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-89.ico)UNDP![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/meta-undp-logo.jpg)](https://www.undp.org/da/denmark/publications/undps-2025-human-development-report?ref=viden.ai) [Menneskeheden står ved en skillevej. Men kunstig intelligens kan pege os i den rigtige retning, viser ny rapportKløften mellem rige og fattige lande bliver større. Kunstig intelligens kan være med til at afværge en global udviklingskrise, konkluderer ny FN-rapport![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-31.png)Kristeligt Dagblad![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/20250511-155727-1.jpg)](https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/rapport-kunstig-intelligens-kan-mindske-global-ulighed?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Ugens andre nyheder [Elon Musks AI-bot ‘Grok’ gik amok: Skrev om ‘folkemord mod hvide’ uden at blive spurgtBrugere på X stillede et spørgsmål og fik et svar om det “hvide folkemord” i Sydafrika, som AI-botten var “instrueret i at acceptere som ægte”.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-87.ico)DRAlex Horan![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/grok_still.jpg)](https://www.dr.dk/nyheder/udland/elon-musks-ai-bot-grok-gik-amok-skrev-om-folkemord-mod-hvide-uden-blive-spurgt?ref=viden.ai) [Filosof erkender bagsiden af ai: »Jeg er blevet et utroligt kedeligt menneske«Læs mere her.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-25.png)Berlingske.dkChristoffer Boserup Skov, filosof, leder, Dansk Talentakademi![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/24950011-.jpg)](https://www.berlingske.dk/kronikker/filosof-erkender-bagsiden-af-ai-jeg-er-blevet-et-utroligt-kedeligt?ref=viden.ai) [For tiden er sociale medier som LinkedIn fyldt med opslag om, at AI lyver mere og mere: Men computere og AI lyver aldrigKlumme: En AI kan ikke lyve. At lyve kræver hensigt, bevidsthed og motivation. Computere vil aldrig have disse egenskaber, fordi de aldrig vil have en bevidsthed.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-90.ico)ComputerworldJonathan Løw Iværksætter, foredragsholder og forfatter![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/233131)](https://www.computerworld.dk/art/291501/for-tiden-er-sociale-medier-som-linkedin-fyldt-med-opslag-om-at-ai-lyver-mere-og-mere-men-computere-og-ai-lyver-aldrig?ref=viden.ai) [AI lyver om Matador-hundens død: Sådan lærer du dine elever at være kritiskeLæseferien står for døren, men inden de unge mennesker går til eksamen, skal vi have fastslået, hvad de forskellige chatbots ikke kan bruges til.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-24.png)Folkeskolen BlogsLars A. Haakonsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/4808170.jpg)](https://blog.folkeskolen.dk/folkeskolens-historie-og-samfundsfagsradgiver-historie-historie-og-samfundsfag/ai-lyver-om-matador-hundens-dod-sadan-laerer-du-dine-elever-at-vaere-kritiske/4807931?ref=viden.ai) [Kommunikation og it i en ny virkelighed – dannelse, teknologi og kritisk sans i epx-uddannelsen![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-88.ico)Kaare-Blinkenberg-NY-aspect-ratio-348-234Daniel Vognstrup Perez![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Daniel-Vognstrup-Perez-aspect-ratio-348-234-1024x689.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/kommunikation-og-it-i-en-ny-virkelighed-dannelse-teknologi-og-kritisk-sans-i-epx-uddannelsen/?ref=viden.ai) [AI Is Not Your FriendHow the “opinionated” chatbots destroyed AI’s potential, and how we can fix it![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-aafde20dd981a38fcd549b29b2b3b785-3.png)The AtlanticMike Caulfield![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/original-2.gif)](https://www.theatlantic.com/technology/archive/2025/05/sycophantic-ai/682743/?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Danmarks nye AI-forskningscenter CAISA er åbnet URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-danmarks-nye-ai-forskningscenter-caisa-er-abnet/ Last updated: 2025-05-19T10:48:49.000Z Velkommen til et nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse, hvor vi har udvalgt en række nyheder og artikler, så du kan holde dig opdateret på området. Som altid forsøger vi at finde en god balance mellem ind- og udland – og mellem det tekniske og det praktisk-anvendelige. Vi starter med en dansk nyhed: I sidste uge åbnede Danmark [et nyt nationalt AI-forskningscenter kaldet CAISA](#CAISA). Det bliver interessant at følge, hvilken betydning centret får for udviklingen af AI i Danmark. Der sker i det hele taget meget på AI-fronten, og her er nogle af de øvrige historier, vi har hæftet os ved i den forgangne uge. - I STUK er man i gang med at undersøge, hvordan [et mere moderne informatikfag](#tek), der i højere grad favner teknologiforståelsen, kunne se ud på STX. I den forbindelse blev der i sidste uge indkaldt til en opdatering af læreplanerne. Claus fra Viden.AI deltog i mødet og var med til at diskutere det faglige indhold. Vi refererer ikke fra mødet, men Videnscenteret for Digital Teknologiforståelse har skrevet om det, og vi linker til deres opslag på LinkedIn. - Videnskab.dk har udgivet en ny artikel, der afslører,[ at en række videnskabelige artikler er skrevet med ChatGPT](#forskning), uden at forfatterne har deklareret det. - Niels Bertelsen, formand for Prosa, advarer om, [at vi er i gang med at begå de samme fejl med AI](#sociale-medier), som vi gjorde med sociale medier. Hvordan arbejder man med AI i ledelse? Her er to bud: - På LinkedIn faldt vi over Steffen Löfvalls model, som kan [bruges til at kortlægge undervisernes AI-roller](#model). Vi anbefaler at læse hele Steffens opslag, da det giver en god tilgang til, hvordan man kan udarbejde en AI-strategi for et underviserteam. - Jeppe Klitgaard Stricker[ skriver i sit nyhedsbrev](#ledelse), at man skal eksperimentere og ikke tro, at man kan lave en færdig strategi. Han fremhæver, at det kræver trygge rammer, og at det er en kultur, ledelsen skal understøtte. Vi har også fundet to videnskabelige artikler, som vi finder ret interessante. - Når vi bruger AI-værktøjer i undervisningen, skal man som underviser være opmærksom på, at det ikke begrænser elevernes handlekraft og dialog. [En ny undersøgelse peger på](#bias), at man kan spare tid ved at lave undervisningsmateriale med AI, men at materialet kan blive ensformigt. - En meta-analyse viser, [at brugen af ChatGPT har en markant positiv effekt på elevernes læringspræstationer.](#forbehold) Derudover kan du læse [ugens øvrige nyheder, debatindlæg og artikler ](#andre)sidst i nyhedsbrevet. God læselyst med ugens nyhedsbrev. --- ## Danmark åbner nyt nationalt AI-forskningscenter Danmarks nye nationale forskningscenter for AI, CAISA, åbnede officielt den 9\. maj 2025\. Centeret samler landets førende forskere fra fem universiteter og skal bidrage til en ansvarlig, demokratisk og værdiskabende udvikling af AI i Danmark. Københavns Universitet og Aalborg Universitet får en ledende rolle, mens Aarhus Universitet, DTU og IT-Universitetet i København også er partnere. CAISA skal både forske og rådgive beslutningstagere og virksomheder i, hvordan teknologien bedst muligt kan implementeres i samfundet. CAISA beskrives som ”AI’s svar på Statens Serum Institut” og skal fungere som en tværfaglig platform for forskning, samarbejde og rådgivning om AI. Målet er både at styrke Danmarks digitale suverænitet og bidrage til Europas konkurrenceevne. Centeret modtager i første omgang 50 mio. kr. i offentlig støtte, og ambitionerne er høje: CAISA skal både sætte retningen for ansvarlig AI og igangsætte store, langsigtede forskningsprojekter – såkaldte moonshots. [I dag åbner Danmarks nye AI-forskningscenter | Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige FakultetUdvikling af kunstig intelligens, som gavner befolkningen, kræver et tæt samarbejde mellem forskere, beslutningstagere og virksomheder. Netop sådan et samarbejde søsættes i dag, når snoren klippes til CAISA, Danmarks nye forskningscenter for kunstig intelligens.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-84.ico)Home![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/afbd143f-b66e-4838-8620-3226ac4fd6c7-w_960.jpg)](https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14398304/i-dag-abner-danmarks-nye-ai-forskningscenter?publisherId=13561259&lang=da&ref=viden.ai) [Hun skal lede dansk »videnskabeligt drømmehold« for aiCenterchef Rebecca Adlers-Nissen er optaget af at få afdækket, hvordan kunstig intelligens flytter magten og undertrykker borgerne. Men også at få udnyttet de frigørende muligheder.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-13.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Rebecca-20Adler-Nissen)](https://politiken.dk/viden/tech/art10396754/Hun-skal-lede-dansk-%C2%BBvidenskabeligt-dr%C3%B8mmehold%C2%AB-for-ai?ref=viden.ai) --- ## Fremtidens informatikfag i gymnasiet Den 2\. maj blev der afholdt et møde i STUK om udarbejdelsen af en mulig forsøgsfaglighed i informatik på ungdomsuddannelserne, så faget kan indgå på STX. På mødet deltog repræsentanter fra STUK, IT-lærerforeningen, It-vest, Videnscenter for Digital Teknologiforståelse samt undervisere fra STX, HHX og HTX. Fokus var på, hvordan man kan forme en forsøgsfaglighed, der både favner aktuelle teknologiske udviklinger og bidrager til en meningsfuld digital dannelse for unge. Blandt de centrale spørgsmål var, hvordan børn og unge kan lære om algoritmer, data og it-systemers design på en måde, der både er anvendelsesorienteret og almendannende. Der blev især lagt vægt på nødvendigheden af at udvikle et fag med plads til kreativitet, deltagelse og virkelighedsnære problemstillinger, samtidig med at teknologiske tendenser som generativ AI, cybersikkerhed og prædiktive systemer indtænkes. Arbejdet er stadig i udviklingsfase, men deltagerne pegede på vigtigheden af at skabe en faglig identitet, hvor eleverne ikke blot forstår teknologien, men også er i stand til at forholde sig kritisk, ansvarligt og konstruktivt til den digitale verden. [Hvordan kan fremtidens informatikfaglighed se ud i de 3-årige gymnasiale… | Videnscenter for Digital TeknologiforståelseHvordan kan fremtidens informatikfaglighed se ud i de 3-årige gymnasiale uddannelser? Hvad skal børn og unge lære om algoritmer, data og design af digitale it-systemer? Hvordan myndiggør vi alle børn og unge til at træffe informerede valg og leve meningsfulde liv i en digital verden? Hvordan skaber vi en robust og almengyldig informatik faglighed, når verden i øjeblikket har blikket fast rettet mod generativ AI, cybersikkerhed og prædiktive teknologier? Det var blot nogle af temaerne som Videnscenter for Digital Teknologiforståelse (VDT) drøftede med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, IT-lærerforeningen, It-vest – networking universities og nogle af landets dygtige informatik-undervisere fra STX, HHX og HTX på et møde 2\. maj under udarbejdelsen af en mulig forsøgsfaglighed i informatik på ungdomsuddannelserne. Der er stadig et stykke vej med at bringe fagligheden i mål, men diskussionerne var gode og konturerne til en alment dannende informatikfaglighed, med mange deltagelsesmuligheder og en kreativ og konstruerende fagidentitet med udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger ligger lige for. Videnscenteret takker for dialogen og glæder os til at følge det videre arbejde. Mødedeltagere: Freja Ellinor Lindgreen (STUK) Mette Machholm (IT-lærerforeningen) Mads Bo Nielsen (Aarhus Business College) Claus Scheuer-Larsen (Odense Tekniske Gymnasium) Michael E. Caspersen (It-vest) Line Have Musaeus (VDT) Ole Sejer Iversen (VDT) Kathrine Bohus Madsen (Fagkonsulent) Malene Cramer Engebjerg (Aalborghus Gymnasium) Claus Hartvig (Frederiksborg Gymnasium og HF)![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-12)LinkedInVidenscenter for Digital Teknologiforståelse![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1746708832769)](https://www.linkedin.com/posts/videnscenter-for-digital-teknologiforst%C3%A5else%5Fhvordan-kan-fremtidens-informatikfaglighed-activity-7326227850770956289-nddH?utm%5Fsource=share&utm%5Fmedium=member%5Fdesktop&rcm=ACoAAAnRTZMB10wKezDI4kicqm0%5Fl%5FHCZJKuKws) --- ## AI skjules i forskningen og truer troværdigheden Flere hundrede videnskabelige artikler er afsløret i at indeholde AI-genereret tekst fra chatbotter som ChatGPT, uden at det fremgår af studiernes metodeafsnit. Forskere advarer om, at denne praksis undergraver forskningsetikken og øger risikoen for fejl, falske kilder og uigennemsigtighed. Læs mere på Videnskab.dk [AI spøger i forskningen: Massevis af studier afsløret for skjult chatbot-brugForskere advarer om et voksende problem, hvor AI-genereret tekst sniger sig ind i videnskabelige artikler, uden det bliver oplyst. Det kan skabe mistillid til forskningen og dække over forsknings-fup.![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-orange-270x270-4.png)Videnskab.dkAnne Sophie Thingsted![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/untitled-design.jpg)](https://videnskab.dk/kultur-samfund/ai-spoeger-i-forskningen-massevis-af-studier-afsloeret-for-skjult-chatbot-brug/?ref=viden.ai) --- ## Vi gentager vores fejl med sociale medier – denne gang med AI Formanden for Prosa, Niels Bertelsen, advarer i et debatindlæg om, at vi er ved at begå den samme fejl med AI, som vi tidligere gjorde med sociale medier, nemlig at lade teknologien udbrede sig uden tilstrækkelig regulering og forståelse for konsekvenserne. Han peger på, hvordan AI allerede nu trænger ind i vores privatliv via chatbots og personlige AI-agenter, som fungerer som rådgivere, samtalepartnere og følelsesmæssige støttepersoner. Den hurtige udbredelse sker uden offentlige retningslinjer og styres af techgiganter med økonomisk interesse i vores data og opmærksomhed. Ifølge Niels Bertelsen risikerer vi at miste både menneskelig mangfoldighed og den demokratiske samtale, hvis AI bliver vores primære dialogpartner, især hvis vi ikke ved, hvordan vores data bruges. Han understreger behovet for tydelig regulering, undervisning i teknologiforståelse og tidlig oplysning, både i skolen og i hjemmet, så AI kan bruges ansvarligt og understøttende frem for manipulerende. Det kræver handling nu, ikke om ti år. [Vi lod de sociale medier og big tech løbe løbsk. Nu er vi ved at begå samme fejl med AI - AltingetKunstig intelligens breder sig med samme fart og kraft som sociale medier – og styres af de samme aktører, der lever af at indsamle data og sælge viden om os. Vi har brug for klar regulering, så ingen skal frygte manipulation eller udnyttelse, skriver Niels Bertelsen.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-71.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/139955.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/vi-lod-de-sociale-medier-og-big-tech-loebe-loebsk-nu-er-vi-ved-at-begaa-samme-fejl-med-ai?toke=73857f0a3f484bfbbdd19b3235f01e28&ref=viden.ai) --- ## Ny model kortlægger underviseres AI-roller og styrker teamsamarbejdet Direktør og ekstern lektor Steffen Löfvall (cph:learning, CBS og ITU) har udviklet en ny circumplex-model og et digitalt profileringsværktøj, der skal hjælpe undervisningsteams med at forstå og styrke deres brug af AI i undervisningen. Modellen bygger på social- og personlighedspsykologisk teori og placerer underviserne i otte forskellige AI-roller baseret på to dimensioner: graden af innovation og graden af samarbejde. Formålet er at give indsigt i forskellige tilgange til AI og understøtte en balanceret teamudvikling og strategi. ![](https://viden.ai/content/images/2025/05/1746133938008.png) (c) Steffen Löfvall, 2025 De otte AI-roller spænder fra ambassadører og brobyggere, som skaber tværgående AI-udvikling, til beskyttere og kritikere, som værner om etik og dannelse. Modellen synliggør, hvordan både innovation og regulering er nødvendige perspektiver i udviklingen af ansvarlig AI-brug i undervisningen. Den anvendes allerede i undervisningsmiljøer til at fremme refleksion, samarbejde og lokal strategiudvikling. Herunder præsenteres en række punkter, der med fordel kan indgå i udarbejdelsen af en lokal AI-strategi for undervisningsteamet: ![](https://viden.ai/content/images/2025/05/1746172955276.png) Punkter til en lokal AI-strategi for undervisningsteamet. (c) Steffen Löfvall, 2025 Artiklen på LinkedIn argumenterer for, at teams aktivt bør identificere deres AI-profiler for at undgå konflikter og ubalance, for eksempel for stor teknologientusiasme uden kritisk refleksion eller omvendt overdreven forsigtighed, som hæmmer pædagogisk innovation. Læs hele opslaget på LinkedIn: [Når AI flytter ind i undervisningenEt bud på en Circumplex-model og et profileringsredskab til udvikling af fremtidens underviserteams Hvordan forstår vi underviseres forskellige tilgange til AI, og hvordan kan vi styrke det teknologiske samarbejde i undervisningsteams? I denne artikel præsenteres en ny model og et digitalt redskab t![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-13)LinkedInSteffen Löfvall![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/linkedin-bug-color-5.png)](https://www.linkedin.com/pulse/n%C3%A5r-ai-flytter-ind-i-undervisningen-steffen-l%C3%B6fvall-orn5f/?trackingId=fYeaMUnlTM%2BXpcn5Xkrvrw%3D%3D&ref=viden.ai) --- ## AI-ledelse kræver mod til at eksperimentere, ikke en færdig strategi Ifølge Jeppe Klitgaard Stricker findes der endnu ikke nogen entydig vejledning til, hvordan institutioner skal lede og implementere AI i undervisningen. Erfaringerne fra NEXT viser, at vellykket AI-integration ikke nødvendigvis udspringer af en detaljeret strategi, men snarere af en kultur, hvor underviserne frit eksperimenterer med teknologien. På NEXT har det resulteret i mere end 60.000 månedlige ChatGPT-prompts, uden at der foreligger en omfattende, overordnet plan, blot adgang til teknologien og mulighed for at afprøve ting i praksis. Jeppe Klitgaard Stricker argumenterer for, at effektiv AI-ledelse i uddannelsesinstitutioner bør handle mere om at skabe trygge rammer for eksperimenter end om at udrulle detaljerede planer. Transformationen sker ofte nedefra og op gennem uformelle forsøg, vidensdeling og kollegiale samtaler. Derfor er det vigtigt, at ledelsen understøtter en kultur, hvor det er i orden at afprøve idéer, også uden først at skulle spørge om lov. AI-lederen bør derfor ikke ses som en strateg, men snarere som en facilitator, der skaber rum for læring og udforskning. Denne tilgang udfordrer klassisk ledelseslogik, men matcher den virkelighed, undervisere står i, når de skal integrere nye teknologier. For at skabe reel forandring skal institutioner gøre det legitimt at prøve og tilladt at fejle. [Effective AI Leadership Without A Clear RoadmapWhen you hire an AI lead or appoint a task force to oversee AI strategy and transformation, you are most likely buying a lottery ticket.![](https://viden.ai/content/images/icon/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fa25ac13a-e31f-4c6f-a937-6b2951b69a6f-2Fapple-touch-icon-180x180-1.png)The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fsubstack-post-media.s3.amazonaws.com-2Fpublic-2Fimages-2Fc68082bc-3722-4c6c-8aec-9240e2d2eb0a_1344x896.jpeg)](https://jeppestricker.substack.com/p/effective-ai-leadership-without-a) --- ## AI-værktøjer i undervisningen bærer på skjulte pædagogiske bias En ny undersøgelse viser, at AI-baserede værktøjer til lektionsplanlægning ofte fremmer forældede og lærercentrerede undervisningsformer. Gennem en analyse af 90 lektionsplaner fra populære platforme som ChatGPT, MagicSchool og School AI dokumenterer forskerne, at AI-genererede undervisningsforløb i høj grad begrænser elevernes handlekraft og dialog. Elever får sjældent mulighed for at sætte egne mål, vælge metoder eller bidrage aktivt med spørgsmål og refleksion. AI strukturerer i stedet typisk undervisningen som lærerdrevne aktiviteter med lav elevdeltagelse og begrænset variation i samtaleformer. Undersøgelsen peger dermed på et vigtigt dilemma. Mens AI kan spare tid og støtte lærere, risikerer den også at reproducere ensformige og udemokratiske læringsmiljøer. Forfatterne opfordrer derfor undervisere til at være kritiske brugere og til selv at påvirke udviklingen af AI-værktøjer, så de understøtter værdier som elevinddragelse, kreativitet og kritisk tænkning. [Pedagogical Biases in AI-Powered Educational Tools: The Case of Lesson Plan Generators | Social Innovations Journal![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon_en_US.png)Social Innovations Journal Logo![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/cover_issue_672_en_US.png)](https://socialinnovationsjournal.com/index.php/sij/article/view/10004?ref=viden.ai) --- ## ChatGPT forbedrer elevers præstationer og højere tænkeevner, men med forbehold En ny, omfattende meta-analyse af 51 studier viser, at brugen af ChatGPT har en markant positiv effekt på elevernes læringspræstationer og en moderat positiv effekt på både deres læringsoplevelse og udvikling af højere tænkeevner. Undersøgelsen dækker forskningsresultater fra november 2022 til februar 2025 og understøtter ChatGPT’s potentiale som læringsværktøj i undervisningen på alle niveauer. Effekten på læringspræstationer er størst i fag med klare læringsmål som STEM og sprogfag og når ChatGPT anvendes som en del af problembaseret læring. Undervisningsforløb på 4-8 uger ser ud til at give de mest stabile resultater. Derudover har ChatGPT en tydelig positiv indvirkning, når det integreres fleksibelt som intelligent tutor, læringspartner eller hjælpemiddel. Meta-analysen peger dog også på, at brugen af ChatGPT i undervisningen bør ske inden for klare didaktiske rammer, for eksempel med udgangspunkt i Blooms taksonomi, hvis formålet er at styrke højere tænkeevner. Forskerne anbefaler desuden, at fremtidige studier går mere i dybden med, hvordan ChatGPT kan fremme elevers refleksion, kreativitet og forståelse, især fordi effekten her er mere afdæmpet end for ren læringspræstation. [The effect of ChatGPT on students’ learning performance, learning perception, and higher-order thinking: insights from a meta-analysis - Humanities and Social Sciences CommunicationsHumanities and Social Sciences Communications - The effect of ChatGPT on students’ learning performance, learning perception, and higher-order thinking: insights from a meta-analysis![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-f39cb19454-5.png)NatureJin Wang![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/41599_2025_4787_Fig1_HTML.png)](https://www.nature.com/articles/s41599-025-04787-y?fbclid=IwY2xjawKMfsFleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFGY1hsZVE2YkF4MVl0d25HAR5nb7ZmfWTw6RmkLADd8mSq3cNSxmybfnmHraUmEH7pgWg-rnwrF2NqdXjJPA%5Faem%5FQ5i0%5FRHLBEP8Uj9RmhyhtQ&ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [Nye AI-interaktiviteter til filosofiVi har netop åbnet op for fire nye AI-interaktiviteter i udgivelsen Filosofi i en digital tid.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-18.png)Skrevet af: Torben Benoni – Projektleder![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/AI-Banner_Filosofi_i_en_digital_tid-7.gif)](https://systime.dk/systimenyt/post/nye-ai-interaktiviteter-til-filosofi?ref=viden.ai) [Lærer om skærme i skolen: Tesfayes tankegang er simpelthen forældetSkolernes digitale enheder er mere end bare “skærme”, der forstyrrer læringen, mener dagens debattør.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-23.png)folkeskolenDennis Bønding Rasmussen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/4805472.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/digital-dannelse-laering-skolepolitik/laerer-om-skaerme-i-skolen-tesfayes-tankegang-er-simpelthen-foraeldet/4805452?ref=viden.ai) [Klumme: AI er en gave – Til alle, der ikke bruger detGenerativ AI er ikke bare hurtigere, mere præcis og effektiv, den kan også producere indhold, som langt overstiger, hvad vi selv kan. Hvis du tror på det, er du blandt dem, der bliver arbejdsløs.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-11.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.watchmedier.dk%2FImages%2F18115194%2F8uhjq6%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fgettyimages-1056344334-jpg)](https://kforum.dk/nyheder/analyser/article18107867.ece?ref=viden.ai) [Google to target Aussie kids under 13 with its AI chatbot GeminiGoogle will launch its Gemini AI chatbot for Australian children under 13 within months, the ABC can reveal. The announcement has prompted calls for the government to consider banning AI chatbots for children.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-10.svg)ABC NewsLAnalysis by Laura Tingle![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/19f6494f7b18cb2719f5ef43a3fe3c8b)](https://www.abc.net.au/news/2025-05-09/google-gemini-ai-launch-australian-kids/105267302?utm%5Fsource=chatgpt.com) [AI ændrer undervisningen – bliv klar med denne bogEn ny antologi guider lærere og skoleledere ind i kunstig intelligens’ komplekse landskab. Med praksisnære eksempler, etiske overvejelser og refleksionsspørgsmål giver bogen et solidt afsæt for ansvarlig, kritisk og eksperimenterende brug af AI i skolen.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-22.png)folkeskolenAnne Skovmark![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/4808164.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/billedkunst-dansk-dansk-udskoling/ai-aendrer-undervisningen-bliv-klar-med-denne-bog/4808122?ref=viden.ai) [The UAE aims to prepare its youth for an AI-driven future by teaching AI in every gradeThe United Arab Emirates is making artificial intelligence a required subject for all students, from kindergarten through twelfth grade. The move is part of a larger effort to position the UAE as the region’s top hub for AI research and development.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-30.png)THE DECODERMaximilian Schreiner![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/chalkboard_with_the_drawing_of_a_robot_on_it.png)](https://the-decoder.com/the-uae-aims-to-prepare-its-youth-for-an-ai-driven-future-by-teaching-ai-in-every-grade/?ref=viden.ai) [Åbent brev til Tesfaye: Skriftlige prøveformer skal omskrives![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-86.ico)545F8FE3-176E-478D-9834-3E6191582E72-scaled-aspect-ratio-348-234Camilla Lysbjerg Hansen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/IMG_2781-scaled-aspect-ratio-348-234-1024x688.jpeg)](https://gymnasieskolen.dk/aabent-brev-til-tesfaye-skriftlige-proeveformer-skal-omskrives/?ref=viden.ai) [Everyone Is Cheating Their Way Through CollegeChatGPT has unraveled the entire academic project.![](https://viden.ai/content/images/icon/icon.180x180.png)IntelligencerJames D. Walsh![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0c7c764b8c807add6e1a8f638b43ce2029-chat-gpt-college-lede.1x.rsocial.w1200.gif)](https://nymag.com/intelligencer/article/openai-chatgpt-ai-cheating-education-college-students-school.html?ref=viden.ai) [Coding isn’t dead, but how it’s taught needs to change, says Google DeepMind research scientistGoogle AI researcher Stefania Druga told BI that a CS degree no longer guarantees a cushy tech job — and that’s the “wrong kind of goal” for students.![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)Business InsiderSarah Perkel![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/6807e6efc6ad288d147ed232)](https://www.businessinsider.com/google-deepmind-research-scientist-coding-not-dead-ai-education-2025-5?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: 8 kommuner viser vej til ansvarlig AI-undervisning i grundskolen URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-8-kommuner-viser-vej-til-ansvarlig-ai-undervisning-i-grundskolen/ Last updated: 2025-05-06T05:09:23.000Z I ugens nyhedsbrev kommer vi vidt omkring, men starter med de danske nyheder, der har fokus på undervisningssektoren. - I den forgangne uge har KL udgivet [et inspirationskatalog til grundskolen](#grundskolen) med eksempler fra otte kommuner, som viser, hvordan AI kan integreres ansvarligt i undervisningen. - Der lød også [et opråb fra Mathilde Tronegård](#stoette), direktør for Studievalg Danmark, som advarer mod AI-baseret studievalg og insisterer på, at menneskelig vejledning er uundværlig. - Vi blev selv en smule provokeret af [IT-debattøren Mogens Nørgaards klumme i *Computerworld*,](#undervisere) hvor han kritiserer den traditionelle lærerrolle. Mange har en mening om skolen, fordi de selv har gået der, men ved ofte ikke, hvordan nutidens undervisning ser ud – med eller uden teknologi. Når det er sagt, mener vi, at det er vigtigt at inddrage disse synspunkter, og måske gemmer der sig et gran af sandhed i dem. Da vi researchede til dette nyhedsbrev, faldt vi over en sag fra Californien. - I Californien blev [AI brugt til at formulere spørgsmål til en juraeksamen ](#jura)– vel at mærke uden, at jurister var involveret i processen. Det er bemærkelsesværdigt, at fagfolk ikke blev inddraget – måske handler det i sidste ende om at spare penge. Nyheden understreger også, at vi bør være påpasselige med at bruge AI ukritisk. Hvis vi flytter blikket lidt og ser på, hvilken effekt AI har på arbejdsmarkedet, er den vist ret begrænset. - [Et nyt studie viser](#studie), at AI-chatbots tilsyneladende ikke har haft stor effekt på det danske arbejdsmarked. Der er kun en meget lille besparelse pr. time, og omvendt oplever en mindre del af de adspurgte, at AI-chatbots har skabt flere opgaver. Det får dog ikke [Dansk Erhverv til at opgive troen på AI’s potentiale.](#effekt) Samtidig er der stadig store udfordringer med AI’s energiforbrug og dets påvirkning af samfundet. - [En amerikansk rapport ](#samfundet)advarer om generativ AI’s stigende energiforbrug og komplekse risici for samfund og miljø – uden at virksomhederne i tilstrækkelig grad rapporterer deres klimaaftryk. Til slut kigger vi også lidt ud i fremtiden – for hvad kan vi forvente sker med AI, når alle teksterne slipper op? - [Et nyt essay reflekterer over en ny type AI, der arbejder med “oplevelsesbaseret intelligens”](#fremtiden). I undervisningen kan det betyde AI-assistenter, som løbende tilpasser sig elevens niveau og mål – baseret på præstationer frem for faste regler. Det var de nyheder og artikler, vi havde udvalgt til denne uge, og nederst finder du en række [andre interessante nyheder.](#andre-nyheder) Hvis du er nået hertil, så er der også udkommet en ny artikel på bloggen, der ser nærmere på NotebookLM, som nu er tilgængelig på dansk. [NotebookLM nu på danskGoogle NotebookLM er nu tilgængelig på dansk. Herunder kan du læse om værktøjets funktioner, hvordan du ændrer sprogindstillingerne, og hvad du bør være opmærksom på, når du bruger tjenesten.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-16.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Sk-rmbillede-2025-04-30-kl.-09.16.22.png)](https://viden.ai/notebooklm-nu-pa-dansk/) God læsning! --- ## Nyt inspirationskatalog viser, hvordan otte kommuner arbejder med at integrere AI i grundskolen KL har udgivet et inspirationskatalog med otte konkrete cases fra forskellige danske kommuner, som viser, hvordan AI kan anvendes i undervisningen. Formålet er at støtte skoler i at rammesætte AI-pædagogikken og fremme refleksion blandt både lærere og elever om teknologiens anvendelse og begrænsninger. Kataloget indeholder praksiseksempler, undervisningsforløb og materialer, der fokuserer på både teknologiforståelse, etik og praktisk anvendelse. I København arbejdes der f.eks. med dilemmakort og kompetenceforløb for lærere og ledere, så skolerne kan opbygge en fælles forståelse af, hvordan og hvornår AI skal anvendes. I Rudersdal har elever arbejdet med at skelne mellem menneskeskabte og AI-genererede produkter, mens elever i Hvidovre anvender AI til at visualisere idiomer i sprogundervisningen. Andre eksempler viser, hvordan AI understøtter idéudvikling i projektopgaver, rollespil om politiske topmøder eller anvendes til at generere musik som feedback på undervisningen. Et gennemgående træk i alle cases er, at AI betragtes som et supplement til den pædagogiske praksis – ikke som en erstatning. Samtidig understreges behovet for, at eleverne udvikler teknologiske, praktiske og etiske AI-kompetencer, og at lærerne eksperimenterer i fællesskab og drøfter dilemmaer. Materialet rummer derfor både didaktiske overvejelser, konkrete teknologier såsom SkoleGPT og værktøjer til at understøtte skolernes arbejde med AI. Hent kataloget her: [![](https://viden.ai/content/images/2025/05/Inspirationskatalog-Kunstig-Intelligens-i-Undervisningen_Side_01-1.webp)](https://www.kl.dk/media/xi1lhp5k/inspirationskatalog-otte-eksempler-paa-kunstig-intelligens-i-undervisningen.pdf?ref=viden.ai) Tryk på billedet for at hente PDF: [https://www.kl.dk/media/xi1lhp5k/inspirationskatalog-otte-eksempler-paa-kunstig-intelligens-i-undervisningen.pdf](https://www.kl.dk/media/xi1lhp5k/inspirationskatalog-otte-eksempler-paa-kunstig-intelligens-i-undervisningen.pdf?ref=viden.ai) [AI i klasselokalet: Se, hvordan otte kommuner griber det anHvordan arbejder lærere og skoleledelser med AI i undervisningen? Københavns Kommune har søsat en fælles indsats for at styrke AI-kompetencerne og har blandt andet udvikle undervisningsforløb, guide og dilemmakort. Erfaringerne herfra er med i KL’s nye inspirationskatalog, der skal hjælpe skoler med at navigere i muligheder og dilemmaer ved AI i undervisningen.![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)KL Kombit logoAnna Høxbro Bak![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/kort-med-ai-og-spoergsmaal.png)](https://www.kl.dk/videncenter/nyheder/2025/ai-i-klasselokalet-se-hvordan-otte-kommuner-griber-det-an?ref=viden.ai) --- ## AI kan støtte vejledningen – men aldrig erstatte den menneskelige kontakt Mathilde Tronegård, direktør for Studievalg Danmark, understreger i forbindelse med den kommende EPX-uddannelse, at AI bør betragtes som et støtteværktøj – ikke som en erstatning for personlig vejledning. Selvom AI kan bruges til at forbedre digitale informationsplatforme som ug.dk og lette elevernes faktasøgning, advarer hun kraftigt imod at overlade selve studievalgsprocessen til AI-baserede, personaliserede anbefalingssystemer. Hun fremhæver især etiske risici såsom datasikkerhed og gennemsigtighed i algoritmer. På EPX med planlagt opstart i 2030, skal AI spille en rolle i vejledningen. Den konkrete implementering er dog stadig uklar. Tronegård ser muligheder i, at AI kan frigøre vejledernes tid til mere meningsfulde samtaler med eleverne. Samtidig skal eleverne ifølge hende lære at bruge AI kritisk – for eksempel ved at formulere effektive prompts og vurdere kvaliteten af den information, de modtager. [”AI kan aldrig erstatte personlig vejledning”![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-79.ico)undervisning21-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Tina Rasmussen Foto\_ Studievalg Danmark![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Mathilde-Tronegaard-scaled-aspect-ratio-1200-630.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ai-kan-aldrig-erstatte-personlig-vejledning/?ref=viden.ai) --- ## Danske undervisere halter bagefter i brugen af AI It-debattør Mogens Nørgaard leverer i sin seneste klumme i *Computerworld* en omfattende kritik af både dansk og europæisk teknologiudvikling – med særligt fokus på manglende handlekraft og det, han kalder ”AI-skam” blandt undervisere. Han mener, at Europa halter markant bagefter USA og Kina, når det gælder udvikling af avancerede digitale løsninger som cloud-tjenester og AI i undervisningen. Især i Danmark bremser følelsesmæssige barrierer og manglende teknologiforståelse implementeringen af AI i skolesystemet, hvor mange undervisere undgår teknologien af frygt for at miste kontrol, autoritet og status. Den såkaldte AI-skam stammer fra en uvilje mod at give slip på den traditionelle lærerrolle og den antagelse, at viden udelukkende formidles gennem lærerens tale eller bøger. Dette står i kontrast til USA, hvor universiteter som Wharton allerede har gjort AI til en integreret del af undervisningen og evaluerer de studerende ud fra, hvor klogt og kreativt de anvender det. I Danmark mødes AI derimod stadig med skepsis – ikke baseret på reel kritisk tænkning, men som en refleksagtig reaktion over for det nye. [Nørgaard: Derfor skal vi altså ikke sætte næsen op efter et europæisk mirakel på tech-frontenKlumme: Hvis vi endnu ikke har kunnet lave noget, der tilnærmelsesvist ligner en brugbar cloud i hele Europa i alle de år, som vi har haft til det og med alle de offentlige millioner og milliarder af forskellige valutaer, som vi har kylet efter det, så er det altså statistisk set ikke specielt sandsynligt, at det pludselig kan lade sig gøre.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-81.ico)ComputerworldMogens Nørgaard It-debattør![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/223471-1)](https://www.computerworld.dk/art/291405/noergaard-derfor-skal-vi-altsaa-ikke-saette-naesen-op-efter-et-europaeisk-mirakel-paa-tech-fronten?ref=viden.ai) --- ## AI hjalp med at udforme amerikansk juraeksamen Den californiske advokatstand er kommet i modvind, efter at det er blevet afsløret, at 23 af multiple choice-spørgsmålene i februar 2025-udgaven af bar-eksamen blev udarbejdet med hjælp fra AI – og ikke nødvendigvis af jurister. Samtidig blev eksamen ramt af alvorlige tekniske problemer, hvor testplatforme gik ned, og mange deltagere havde vanskeligheder med at gennemføre prøven. Det har fået Californiens advokatsamfund til at anmode højesteret om at justere karaktererne. Reaktionerne har været skarpe, især fra juridiske undervisere. Kritikere kalder det “uhørt”, at ikke-jurister og AI har været med til at formulere centrale dele af en juridisk eksamen. Ifølge baren er de AI-genererede spørgsmål udviklet i samarbejde med testfirmaet ACS Ventures og vurderet som valide. Men professorer stiller spørgsmålstegn ved både processens faglighed og gennemsigtighed, især fordi det samme firma også stod for at evaluere egne spørgsmål. Ekspert i jura og AI, Andrew Perlman, kalder det forventeligt, at AI begynder at blive brugt til eksamensudvikling, men understreger, at faglige eksperter skal godkende alle AI-genererede elementer. Han spår, at AI fremover vil være en fast del af advokatfagets praksis, og at det på sigt kan blive et problem ikke at anvende teknologien professionelt. [AI helped write bar exam questions, California state bar admitsThe bar says it will ask the state supreme court to adjust scores after test-takers also faced platform crashes![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-18.png)The GuardianAssociated Press![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/5398.jpg)](https://www.theguardian.com/us-news/2025/apr/24/california-bar-exam-ai?ref=viden.ai) --- ## Nyt studie: AI-chatbots ændrer arbejdets karakter, men sparer kun lidt tid To år efter lanceringen af ChatGPT har et nyt dansk studie undersøgt, hvilken konkret effekt AI-chatbots har haft på det danske arbejdsmarked. Konklusionen er klar: Effekten er langt mindre end forventet. Undersøgelsen bygger på data fra 50.000 danske lønmodtagere og viser, at den gennemsnitlige tidsbesparelse ved brug af AI-chatbots som ChatGPT kun er 2,8 % – svarende til cirka halvandet minut per arbejdstime. Samtidig ses ingen målbare ændringer i hverken arbejdstid eller lønniveau. Forskerne bag studiet, Anders Humlum fra University of Chicago og Emilie Vestergaard fra Københavns Universitet, understreger, at tidligere undersøgelser har overestimeret AI’s effektiviseringspotentiale, fordi de fokuserede på opgaver, der var særligt egnede til automatisering. I virkeligheden udgør disse opgaver kun en lille del af de fleste medarbejderes arbejdsdag. Til gengæld oplever 8,4 % af de adspurgte, at AI-chatbots har skabt flere opgaver, eksempelvis i form af tilpasning af arbejdsgange og ændret opgavestruktur. Samtidig viser data, at medarbejdere i virksomheder, der aktivt opfordrer til brugen af AI, i højere grad rapporterer kvalitetsforbedringer, øget kreativitet og bedre arbejdsflow, dog stadig uden effekt på deres løn. Studiet understøtter dermed tanken om, at teknologisk adoption kræver mere end blot adgang til værktøjet, organisatorisk opbakning og tilpasning er afgørende. [Nyt dansk studie trækker tæppet væk under AI chatbots: Så lidt tid sparer du med ChatGPT | Version2To år og fem måneder efter ChatGPT blev lanceret, har to økonomer som de første målt generative AI’s effekt på det danske arbejdsmarked.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-67.png)Version2Johanne Hanghøj Jørgensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai_optimering_poduktion.jpg)](https://www.version2.dk/artikel/nyt-dansk-studie-traekker-taeppet-vaek-under-ai-chatbots-saa-lidt-tid-sparer-du-med-chatgpt?ref=viden.ai#comments) Bag betalingsmur [Large Language Models, Small Labor Market EffectsWe examine the labor market effects of AI chatbots using two large-scale adoption surveys (late 2023 and 2024) covering 11 exposed occupations (25,000 wor![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-82.ico)See all articles by Anders Humlum![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/11589acb53bc518aa22929bf19add113.svg)](https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract%5Fid=5219933&ref=viden.ai) Læs hele undersøgelsen her --- ## På trods af den begrænsede effekt holder Dansk Erhverv fast i AI-optimismen Der er dog ingen tegn på, at erhvervslivet er ved at opgive troen på teknologien. Hos Dansk Erhverv møder man resultaterne med realisme – men også med fortsat optimisme. Fagchef Frederikke Saaby anerkender, at mange virksomheder har været skuffede over de udeblevne hurtige resultater, men fremhæver samtidig, at der stadig er en stærk tro på AI’s potentiale. Trods de foreløbige, beskedne resultater er der altså ikke tale om resignation – snarere om, at der nu stilles større krav til anvendelsen af AI i praksis. Det afspejler en bredere tendens i erhvervslivet, hvor AI i stigende grad anses som en strategisk investering snarere end en hurtig gevinst. [Nedslående studie dæmper ikke Dansk Erhvervs AI-begejstring: »Der er generelt optimisme« | Version2Nyt studie overrasker ikke Dansk Erhverv, der længe har hørt virksomheder efterlyser fordelene![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-68.png)Version2Johanne Hanghøj Jørgensen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai-illustration-rebecca-c.-langtoft.png)](https://www.version2.dk/artikel/nedslaaende-studie-daemper-ikke-dansk-erhvervs-ai-begejstring-der-er-generelt-optimisme?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Generativ AI belaster miljøet og rejser nye samfundsmæssige risici En ny rapport fra U.S. Government Accountability Office (GAO) undersøger de miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser af generativ AI. Teknologien er i hastig vækst og anvendes på tværs af sektorer, men der er betydelige udfordringer forbundet med dens ressourceforbrug. Træning og anvendelse af store sprogmodeller kræver enorme mængder elektricitet og vand – særligt til drift og nedkøling af datacentre. Produktionen af hardware og datacentrenes energibehov bidrager i stigende grad til CO₂-udledning og vandforbrug. Ikke desto mindre offentliggør virksomheder sjældent detaljerede data om deres miljøpåvirkning. Rapporten beskriver, hvordan generativ AI påvirker forskellige samfundsområder som offentlige tjenester, arbejdsmarkedet, uddannelse og forskning. For eksempel kan AI forbedre tilgængeligheden af information, men det kan også være vanskeligt at placere ansvaret ved fejlagtige anbefalinger. I undervisning og forskning er der især behov for gennemsigtighed og pålidelige metoder til vurdering af AI’s validitet og etiske implikationer. [Artificial Intelligence: Generative AI’s Environmental and Human EffectsGAO Report: “Generative artificial intelligence (AI) could revolutionize entire industries. In the nearer term, it may dramatically increase productivity and transform daily tasks in many sectors. However, both its benefits and risks, including its environmental and human effects, are unknown or unc![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-270x270-1.png)The Living LibraryStefaan Verhulst![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/rId19_image2.png)](https://thelivinglib.org/artificial-intelligence-generative-ais-environmental-and-human-effects/?ref=viden.ai) --- ## Fremtidens AI skal lære gennem erfaring, ikke blot fra menneskelig viden Et nyt essay af AI-forskerne Richard S. Sutton og David Silver opfordrer til et paradigmeskifte i AI-udviklingen – væk fra menneskeskabt data og hen imod AI-agenter, der lærer ved selv at handle og interagere med verden. Inspireret af Suttons berømte “Bitter Lesson” understreger de, at menneskelig indsigt og forudindkodet viden sjældent fører til banebrydende gennembrud inden for AI. I stedet er det algoritmer, der kontinuerligt tilpasser sig og lærer gennem handling og feedback, som driver den reelle udvikling. Ifølge Sutton og Silver når generative AI-systemer som sprogmodeller deres grænse, fordi de udelukkende er baseret på eksisterende menneskelige tekster. For virkelig kreativ og autonom AI skal modeller i stedet udvikle en “oplevelsesbaseret intelligens”, hvor nye indsigter opstår gennem interaktion med omgivelserne, for eksempel ved at udføre handlinger, eksperimentere og modtage feedback – både digitalt og fysisk. Et eksempel er AlphaProof, som kombinerer sprogmodeller med reinforcement learning og har genereret millioner af nye matematiske beviser. De fremhæver også nødvendigheden af, at AI-systemer opbygger “verdensmodeller”, det vil sige interne simulationer, der kan forudsige konsekvenser af handlinger og muliggøre ægte planlægning. Det er især vigtigt for AI-assistenter inden for sundhed, uddannelse og forskning, hvor feedback ikke kun kommer fra menneskelige vurderinger, men også fra målbare resultater i den virkelige verden. Netop fordi agenter lærer af konsekvenser, kan denne læringsform ifølge forfatterne gøre AI mere sikker, da den afspejler virkelighedens kompleksitet og begrænsninger. Læs hele essayet her: [https://storage.googleapis.com/deepmind-media/Era-of-Experience%20/The%20Era%20of%20Experience%20Paper.pdf](https://storage.googleapis.com/deepmind-media/Era-of-Experience%20/The%20Era%20of%20Experience%20Paper.pdf?ref=viden.ai) [The next leap in AI depends on agents that learn by doing, not just by reading what humans wroteRichard S. Sutton’s “Bitter Lesson” lays out a hard truth at the heart of modern AI: Not the clever injection of human knowledge, but scalable learning and search algorithms are what deliver lasting breakthroughs. Now, a new paper from Sutton and David Silver builds on this thesis—sketching out a far-reaching vision for AI agents that advance solely through action and feedback.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-28.png)THE DECODERMatthias Bastian![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/neural_network_experience_learning-1200x800-1.png)](https://the-decoder.com/the-next-leap-in-ai-depends-on-agents-that-learn-by-doing-not-just-by-reading-what-humans-wrote/?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [Challenges and Approaches to Teaching Writing in the Age of AIChallenges and approaches.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-83.ico)Inside Higher Ed | Higher Education News, Events and JobsSteven Mintz![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ihe-logo-no-wordmark.png)](https://www.insidehighered.com/opinion/blogs/higher-ed-gamma/2025/05/02/challenges-and-approaches-teaching-writing-age-ai?ref=viden.ai) [How an embarrassing U-turn exposed a concerning truth about ChatGPT | Chris Stokel-WalkerAlways remember that it’s designed not to answer your question, but to give you the answer you wanted, says author Chris Stokel-Walker![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-17.png)The GuardianChris Stokel-Walker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/3729.jpg)](https://www.theguardian.com/commentisfree/2025/may/01/chatgpt-chatbot-truth-user-update-ai?ref=viden.ai) [AI Isn’t the Answer To Our Education Crisis — It’s a DistractionWhile AI has a role to play in education, it is not the lifeline the American education system needs, argues Aron Solomon of Amplify. What does it need? Support, stability and a system that sees both teachers and students as more than test scores or data points.![](https://viden.ai/content/images/icon/cb_news_favicon-300x300.png)Crunchbase NewsJudy Rider![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Edtech.jpg)](https://news.crunchbase.com/edtech/k12-ai-education-crisis-funding-support-solomon-amplify/?ref=viden.ai) [With ‘AI slop’ distorting our reality, the world is sleepwalking into disaster | Nesrine MalikA perverse information ecosystem is being mined by big tech for profit, fooling the unwary and sending algorithms crazy, says Guardian columnist Nesrine Malik![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-19.png)The GuardianNesrine Malik![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2560.jpg)](https://www.theguardian.com/commentisfree/2025/apr/21/ai-slop-artificial-intelligence-social-media?ref=viden.ai) ### NotebookLM nu på dansk URL: https://viden.ai/notebooklm-nu-pa-dansk/ Last updated: 2025-04-30T08:28:45.000Z Vi har selv i nogen tid brugt Googles NotebookLM, som kan generere podcasts med to personer baseret på indholdet i en tekst – dog hidtil kun på engelsk. Nu har Google udvidet funktionaliteten, så du kan få samtalen på dansk – samt på i alt 50 nye sprog, som du kan se i bunden. Mange skoler har blokeret adgangen til Google NotebookLM, og derfor bruger eleverne ofte deres private konto for at få adgang. Vi har taget udgangspunkt i vores seneste nyhedsbrev, og du kan høre et eksempel herunder. Ugens nyheder: AI i Undervisningen Partnerskab eller Trussel 0:00 /444.861333 1× Før du begynder at uploade tekster, er det stadig vigtigt at være opmærksom på ophavsretten. [Chatbots og ophavsret: Ny vejledning til uddannelsessektorenRettighedsAlliancen udgiver ny vejledning til uddannelsessektoren om lovlig brug af chatbots. Ulovlig upload af lærebøger til ChatGPT er et stigende problem, som guiden skal hjælpe med at løse.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-15.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/qa-1.webp)](https://viden.ai/chatbots-og-ophavsret-ny-vejledning-til-uddannelsessektoren/) ### Sådan vælger du sprog: Gå til *Indstillinger* \> *Output-sprog* \> *Angiv sprog* i øverste højre hjørne af NotebookLM. Som udgangspunkt er sproget indstillet til det, din Google-konto bruger. ![](https://viden.ai/content/images/2025/04/Sk-rmbillede-2025-04-30-kl.-09.04.43-1.png) Tilgængelige sprog i NotebookLM | Afrikaans | Albanian | Arabic | | ----------------------- | ------------------- | --------------------- | | Armenian | Azerbaijani | Basque | | Bengali | Bulgarian | Burmese (Myanmar) | | Catalan | Cebuano | Chinese (Simplified) | | Chinese (Traditional) | Croatian | Czech | | Danish | Dutch | English | | Estonian | Filipino | Finnish | | French (Canada) | French (European) | Galician | | Georgian | German | Greek | | Gujarati | Haitian Creole | Hebrew | | Hindi | Hungarian | Icelandic | | Indonesian | Italian | Japanese | | Javanese | Kannada | Konkani | | Korean | Latin | Latvian | | Lithuanian | Macedonian | Maithili | | Malay | Malayalam | Marathi | | Nepali | Norwegian (Bokmål) | Norwegian (Nynorsk) | | Oriya | Pashto | Persian | | Polish | Portuguese (Brazil) | Portuguese (Portugal) | | Punjabi | Romanian | Russian | | Serbian (Cyrillic) | Sindhi | Sinhala | | Slovak | Slovenian | Spanish (European) | | Spanish (Latin America) | Spanish (Mexico) | Swahili | | Swedish | Tamil | Telugu | | Thai | Turkish | Ukrainian | | Urdu | Vietnamese | | ## Kilder [NotebookLM Audio Overviews coming to 50+ languagesGoogle is now bringing NotebookLM’s Audio Overviews to over 50 languages. This is made possible by Gemini…![](https://viden.ai/content/images/icon/9to5-clock-1.svg)9to5GoogleAbner Li![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/NotebookLM-Audio-Overview-languages.jpg)](https://9to5google.com/2025/04/29/notebooklm-audio-overviews-languages/?ref=viden.ai) [NotebookLM Audio Overviews are now available in over 50 languagesLearn more about NotebookLM’s Audio Overviews feature and its expansion to more than 50 languages.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-66.png)GoogleMichael Chen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/NLM_Language_OV_Header_01.width-1300.png)](https://blog.google/technology/google-labs/notebooklm-audio-overviews-50-languages/?ref=viden.ai) ![](https://viden.ai/content/images/2025/04/Sk-rmbillede-2025-04-30-kl.-09.04.43.png) ### Ugens nyheder: AI i undervisningen - partnerskab eller trussel? URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-ai-i-undervisningen-partnerskab-eller-trussel/ Last updated: 2025-04-28T04:58:01.000Z I denne uges nyhedsbrev har vi primært udvalgt danske nyheder og artikler om kunstig intelligens i undervisningen. Vi starter lige med vores eget nyhedsbrev. Når vi udvælger indhold, tager vi ikke stilling til, om de artikler, vi linker til, har en bestemt vinkel eller fokus. Derfor finder du både artikler for og imod AI i skolen. Vi skriver samtidig en kort introduktion til artiklerne og håber, at læseren selv dykker ned i detaljerne via linket. Vores egne vurderinger fremgår i indledningen samt i informationsbokse ved artiklerne. Den første artikel, vi gerne vil sætte fokus på, er Christian Dalsgaard og Christopher Neil Prilops [interessante artikel i tidsskriftet *Læring og Medier* (LOM)](#partner). For ved vi overhovedet, hvordan eleverne bruger AI, eller formoder vi blot, at de bruger det ukritisk? Christian og Christoffer har undersøgt dette og giver et indblik i, hvordan eleverne bruger AI som en aktiv sparringspartner i deres læreproces. Peter Svarre har lanceret et nyt værktøj, der sætter fokus på [de vigtigste etiske, juridiske og praktiske udfordringer ved brug af AI](#ai-aware). Det er ikke som sådan tænkt som undervisningsmateriale, men man kan med fordel bruge det i undervisningen til en dybere refleksion og diskussion. [Mikkel Aslak skriver på sin blog](#brugen), at elevernes kreative og kritiske tænkning styrkes – ikke svækkes – ved en aktiv og reflekteret brug af AI i skolen. Forskere fra ADD-projektet understreger, at [AI kan true demokratiet](#demokrati), hvis samfundet ikke regulerer udviklingen aktivt og målrettet. Hvis man ikke deltog i årets Lex-konference [“Troværdig viden i AI-tidsalderen”](#lex), kan man se hele konferencen på Lex.dk. Der er mange gode oplæg at dykke ned i. På konferencen annoncerede Lex også, at de er ved at udvikle [en dansk chatbot trænet på Lex.dk](#lex-chat) for dermed at sikre troværdig viden. **I samme forbindelse** [**linker vi også til vores webinar i dag**](#webinar)**, mandag den 28\. april 2025, kl. 15:30-16:30\.** Det bygger videre på mange af indlæggene fra Lex-konferencen og handler om, hvad der sker, når søgninger flyttes over til chatbots. I nyhedsbrevet har vi også to udenlandske nyheder med: - [En ny undersøgelse fra Cambridge](#cambridge) viser, at studerende fravælger AI som ChatGPT af etiske og miljømæssige årsager frem for bekymringer om snyd. Et af deres argumenter er også, at når de nu har betalt mange penge for uddannelsen, hvorfor så lade en chatbot gøre arbejdet? - Derudover har Donald Trump lanceret [en national strategi for AI-undervisning i skoler og blandt lærere.](#usa) Derudover kan du læse [ugens andre nyheder](#ugens). --- ## Gymnasieelever danner partnerskaber med AI i deres skolearbejde Christian Dalsgaard og Christopher Neil Prilop fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan danske gymnasieelever anvender generative AI-værktøjer som kognitive partnere i skolearbejdet. Undersøgelsen omfatter spørgeskemadata fra 546 elever og interviews med 18 elever fra tre gymnasier. Resultaterne viser, at elever primært bruger AI til at få forklaringer, støtte til opgaveløsning, idéudvikling og revision af deres arbejde – og i mindre grad til direkte udarbejdelse af afleveringer. Seks overordnede arbejdsformer blev identificeret: udarbejdelse, forberedelse, inspiration, revision, feedback og forklaring. Eleverne anvender AI som et middel til at forstå komplekse emner, forbedre tekster og udvikle nye idéer. Undersøgelsen viste, at elever i høj grad anvender AI målrettet og bevidst – oftere som støtte end som en genvej til at undgå læring. Fire brugerprofiler blev identificeret: intensive, specifikt moderate, overordnet moderate og minimale brugere. Analysen viser samtidig, at elever i stigende grad opfatter AI-værktøjer som menneskelignende partnere, fx som hjælpelærere, sparringspartnere eller redaktører. Derfor argumenterer Christian Dalsgaard og Christopher Neil Prilop for, at skoler aktivt bør udvikle elevernes evner til at navigere i disse nye læringspartnerskaber, hvor AI ikke blot er et teknisk værktøj, men en aktør i elevernes videnspraksis. [Partnerskaber mellem elever og AI: Nye arbejdsmetoder med generativ AI | Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon_da_DK-1.png)Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/cover_issue_11153_da_DK-1.png)](https://tidsskrift.dk/lom/article/view/150410?fbclid=IwY2xjawJ01%5FdleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFGY1hsZVE2YkF4MVl0d25HAR4NMhiHiEKpFNjhvL%5FH7Ib5CvF6Va7kAMtYvfEsy9Hz7ZeYnMLiO3T4rtfrcg%5Faem%5FvD4vnkkGFdOaUbAbAsM8HQ&ref=viden.ai) --- ## AI Aware: Nyt digitalt værktøj Forfatteren og digitaleksperten Peter Svarre har lanceret hjemmesiden AI Aware, der fokuserer på de vigtigste etiske, juridiske og praktiske udfordringer ved brug af AI. Værktøjet er udformet som en interaktiv tjekliste med 18 temaer, fordelt på tre hovedkategorier: etik og samfundsansvar, jura og rettigheder samt stabilitet og sikkerhed. Hvert tema introduceres kort og kan danne udgangspunkt for undervisning, refleksion og diskussion. AI Aware er gratis tilgængeligt online og kan anvendes både som inspiration til undervisningsforløb og som konkret undervisningsmateriale i klasseværelset. Det henvender sig bredt til undervisere, elever, studerende og andre, der arbejder med eller interesserer sig for AI. Hjemmesiden rummer desuden uddybende kapitler. Værktøjet er oplagt til brug i fag som samfundsfag, informatik, kommunikation og it, dansk og filosofi, hvor det kan støtte arbejdet med både teknologiforståelse og digital dannelse. [AI AwareEn nyttig huskeliste for folk der udvikler, køber, implementerer eller arbejder med AI-systemer. Brug den som en tjekliste, der sikrer, at I har tænkt på alt, hvad der kan gå galt med jeres AI-løsninger. Listen indeholder etiske, juridiske og praktiske udfordringer ved typiske AI-systemer.![](https://viden.ai/content/images/icon/38cc5b_62aa95af2ea84e0fa02aa3e5ac4ed061-mv2_d_2610_3543_s_4_2.jpg)petersvarre![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/38cc5b_a7751c8d253543f89ef9c3f347276a11-mv2.png)](https://www.petersvarre.dk/aiaware?ref=viden.ai) --- ## Brugen af AI i skolen kræver kritisk tilgang – ikke forbud Mikkel Aslak diskuterer bekymringer om AI’s rolle i skolen. Han forstår, hvorfor mange frygter, at brugen af chatbots kan føre til mindre selvstændig tænkning og kreativitet hos elever. Alligevel argumenterer han for, at problemet ikke ligger i selve teknologien, men i måden, vi vælger at anvende den på. Han advarer mod en sort-hvid tankegang og understreger, at kritisk refleksion og bevidst rammesætning er nøglen til, at AI kan styrke elevernes deltagelse, indsigt og kreativitet. Læs hele hans blogindlæg her: [AI giver visne hjerner - eller hvad?Blog om kunstig intelligens i undervisningen. Temaerne er oftest praksisnære og henvender sig til undervisere og konsulenter![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-75.ico)BloggerMikkel Aslak![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Sk-C3-A6rmbillede-202025-04-08-20kl.-2012.44.26.png)](https://aiiskolen.blogspot.com/2025/04/ai-giver-visne-hjerner-eller-hvad.html?ref=viden.ai) --- ## AI-chatbots og store sprogmodeller på videregående uddannelser I en kronik skrevet af Sine N. Just, Christina Lioma, Torben Elgaard Jensen, Helene Ratner, Alf Rehn og Leonard Seabrooke, forskningsledere i Algoritmer, Data & Demokrati (ADD-projektet), advares der mod AI’s indflydelse på demokratiet. De beskriver, hvordan AI-teknologier kan forskyde balancen mellem demokratisk deltagelse og kontrol, og påpeger, at denne teknologiske udvikling kan svække demokratiets fundament, hvis den ikke styres ansvarligt. Eksempler fra USA fremhæver, hvordan økonomiske interesser og teknologisk udvikling smelter sammen og udfordrer de politiske institutioner. De advarer om, at AI, ligesom tidligere teknologiske fremskridt, medfører iboende risici – utilsigtede og potentielt skadelige konsekvenser. Deres hovedpointe er, at AI hverken automatisk redder eller ødelægger samfundet. Derfor opfordrer de til en aktiv demokratisk indsats for at sikre, at AI understøtter – og ikke underminerer – demokrati og deltagelse. [Demokratiets kollaps er AI-tidsalderens iboende uheldDet er afgørende for demokratiske samfund at forstå, at AI-teknologier kan forskyde den allerede udfordrede balance mellem demokratisk deltagelse og demokratisk kontrol, mellem legitimitet og effektivitet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-12.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GERMANY-INDUSTRY-TRADE-FAIR)](https://politiken.dk/debat/kroniken/art10366360/Demokratiets-kollaps-er-AI-tidsalderens-iboende-uheld?ref=viden.ai) --- ## LEX-konference: Troværdig viden i AI-tidsalderen Den 23\. april 2025 afholdt Lex – Danmarks Nationalleksikon – en konference om troværdig viden i AI-tidsalderen. Konferencen samlede forskere, eksperter og politikere for at diskutere, hvordan informationssøgning ændrer sig med AI, hvilke udfordringer det skaber for demokratisk adgang til viden, og hvordan samfundet kan sikre åbne og pålidelige informationsstrømme. Deltagerne blev præsenteret for konkrete metoder til kritisk informationssøgning og behovet for klare rammer for brugen af AI. Blandt oplægsholderne var bl.a. digitaliseringsminister Caroline Stage og internationale eksperter som Shelly Palmer, der forklarede, hvordan AI forvandler søgemaskiner til svarmaskiner. Andre oplæg handlede om ejerskabet af internettets infrastruktur, risikoen ved informationsforvrængning på sociale medier og hvordan misinformation spreder sig via følelser og algoritmiske systemer. Paneldebatten afsluttede dagen med en diskussion om, hvordan vi bedst sikrer fri adgang til troværdig viden i en AI-drevet fremtid, hvor behovet for digital dannelse og ansvarlig teknologibrug blev fremhævet som centrale temaer. Gense hele konferencen her: [Konference: Troværdig viden i AI-tidsalderen - mere.lex.dkKonferencen blev afholdt den 23\. april og kan genses nedenfor Hvis udsendelsen herover ikke virker, kan konferencen ses på YouTube her. Baggrund for konferencen Vi befinder os midt i en revolution inden for informationssøgning, drevet af kunstig intelligens. Avancerede samtalerobotter og algoritmer er i færd med at ændre måden, vi søger og modtager information på \[…\]![](https://viden.ai/content/images/icon/lex-logo-sort-symbol-omrids-favicon2-300x300-2.png)mere.lex.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/artificial-intelligence-brain-think-illustration-darken-scaled-2.jpeg)](https://mere.lex.dk/2025-konference-hvordan-sikrer-vi-adgang-til-trovaerdig-viden-i-en-fremtid-med-kunstig-intelligens/?ref=viden.ai) ## Lex.dk på vej med ny dansk chatbot baseret på troværdige kilder Lex.dk samarbejder med Center for Humanities Computing ved Aarhus Universitet om at udvikle en dansk chatbot baseret på Lex’ egne artikler, skrevet af danske forskere og fagfolk. Målet er at skabe en chatbot, der tilbyder troværdige, kildebelagte svar som alternativ til kommercielle AI-løsninger. Chatbotten skal gøre viden let tilgængelig for alle målgrupper – fra børn til undervisere – med mulighed for både hurtig oversigt og dybdegående fordybelse. --- ## Webinar i dag: AI-genereret websøgning – udfordringer og muligheder for undervisningen Dette SIG-webinar handler om, hvordan kunstig intelligens er ved at revolutionere den måde, vi søger og behandler information på nettet. På webinaret analyserer Per Størup Lauridsen og Claus Scheuer-Larsen, med afsæt i søgemaskiner som Perplexity.ai, Bing Chat og Googles Deep Research, de didaktiske potentialer og problemstillinger, der opstår, når AI sammenfatter viden fra internettet i letlæselige og tilsyneladende autoritative tekster. Webinaret henvender sig til undervisere og andre med interesse for, hvordan generativ AI kan integreres i undervisningen på en måde, der understøtter udviklingen af kildekritisk sans, kreativitet og samarbejde. [AI-genereret websøgning - udfordringer og muligheder for undervisningenWebinar om AI-genereret websøgning – udfordringer og muligheder for undervisningen![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-76.ico)IT-vest![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/csm_Webinar_2_b40101d5a9-1.jpg)](https://www.it-vest.dk/arrangementer/sig-webinar-28-april-ai-genereret-websoegning-i-undervisningen?ref=viden.ai) --- ## Studerende fra Cambridge fravælger AI på grund af miljø- og etiske bekymringer En undersøgelse blandt 333 studerende på Cambridge University viser, at AI-værktøjer som ChatGPT primært fravælges på grund af etiske hensyn og miljømæssige bekymringer – ikke af frygt for at blive afsløret i snyd. Mange studerende finder brugen af AI uforenelig med formålet med en universitetsuddannelse og udtrykker modstand mod Big Tech samt bekymring over det store ressourceforbrug, AI kræver – især vandforbruget ved serverkøling. > “Are we really so eager to let our minds stagnate for the profit of a few tech CEOs?” Resultaterne viser, at kun en tredjedel har brugt ChatGPT til bedømt arbejde, mens 61 procent har anvendt det i en vis grad i studierne. Brugen spænder fra tekstopsummering og opgavevejledning til sprogtjek og informationssøgning. Flere studerende fremhæver dog, at AI’s resultater ofte er upræcise, særligt i fag, der kræver specialiseret viden, som for eksempel arkæologi og litteratur. > “I have zero interest in using any sort of AI in my work. Not only is it absolutely terrible for the environment, it uses gallons upon gallons of water, but why would you come to uni and pay £9,000 a year to get a computer to do the work that you’re meant to do yourself?” Generelt afspejler holdningerne en stigende modvilje mod at lade teknologi overtage akademisk arbejde samt en øget bevidsthed om AI’s potentielle negative konsekvenser for både individ og samfund. Enkelte studerende udtrykker desuden bekymring for, at højt fagligt niveau kan blive mistænkeliggjort som AI-brug, hvilket skaber usikkerhed omkring bedømmelser. [Gen Z students won’t use ChatGPT — but not because it’s cheatingCambridge undergraduates are turning against AI because of its environmental impact and a hatred of Big Tech rather than its ability to help them pass exams![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-72x72.png)The TimesNicola Woolcock, Education Editor | Charlie Rowan | Elizabeth Bratton![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/-2F8fee58f2-b92b-415b-89af-256f7db819d6.jpg)](https://www.thetimes.com/uk/education/article/gen-z-students-wont-use-chatgpt-but-not-because-its-cheating-v8rffjlc0?ref=viden.ai) Bag betalingsmur :/ --- ## USA lancerer national strategi for AI-undervisning i skoler og blandt lærere Den amerikanske præsident Donald Trump har udstedt en ny bekendtgørelse, som skal styrke AI-uddannelsen for unge amerikanere. Målet er at sikre, at elever fra en tidlig alder tilegner sig kompetencer og viden om AI for at forberede dem på fremtidens arbejdsmarked. Et centralt fokus er også at klæde lærere på til både at undervise i og anvende AI i deres daglige arbejde. [Advancing Artificial Intelligence Education for American YouthBy the authority vested in me as President by the Constitution and the laws of the United States of America, it is hereby ordered: Section 1\. Background.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-65.png)The White HouseExecutive Orders![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/WH47-Presidential-Actions-Social-Share-Card.jpg)](https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/04/advancing-artificial-intelligence-education-for-american-youth/?fbclid=IwY2xjawJ4xilleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFGY1hsZVE2YkF4MVl0d25HAR5iIjOWqGDW%5F5rbOPMYFVNFaeCm1W5mLVKahfvmP2XIJghAOCL1nPmsXkQafA%5Faem%5FZAqIEAuLZy4eP68Io-khMw&ref=viden.ai) [Trump Executive Order Calls for Artificial Intelligence to Be Taught in Schools - EdSurge NewsThe directive’s big aims are teaching students and training teachers to use AI in order to improve education outcomes.![](https://viden.ai/content/images/icon/touch-icon-152-8d62be7cc6c3f70fec3534f5d3473c679926e55aa076983ea3dfde5a5caeb5e0-6.png)EdSurgeRebecca Koenig![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/shutterstock_1848499663-1745528504.jpg)](https://www.edsurge.com/news/2025-04-24-trump-executive-order-calls-for-artificial-intelligence-to-be-taught-in-schools?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [AI-billeder skævvrider vores virkelighedsopfattelseDer er behov for klar og tydelig angivelse af billedemateriale frembragt med hjælp fra kunstig intelligens![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-64.png)Dagbladet InformationSigrid Nygaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/f49f83ef5c75fa70d61aafbce09f0f07)](https://www.information.dk/debat/leder/2025/04/ai-billeder-skaevvrider-vores-virkelighedsopfattelse?ref=viden.ai) [De har set gevinsterne ved at give færre karakterer – men kender også udfordringerne![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-74.ico)Elever-med-haenderne-i-vejret--aspect-ratio-348-234Tekst\_ Tina Rasmussen Foto\_ Shutterstock og private![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Pernille-Kjaer-Noerresundby3-aspect-ratio-1200-630.png)](https://gymnasieskolen.dk/articles/de-har-set-gevinsterne-ved-at-give-faerre-karakterer-men-kender-ogsaa-udfordringerne/?ref=viden.ai) [#033: Sig hej til Manus, din nye kinesiske AI-AgentI denne udgave af nyhedsbrevet kigger jeg nærmere på Manus AI – en ny og banebrydende AI-agent fra Kina, der på kort tid har taget tech-verdenen med storm. Jeg er så heldig, at jeg er blandt de 1%, der har fået adgang til AI-agenten.![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-11)LinkedInClaus Nygaard![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/linkedin-bug-color-4.png)](https://www.linkedin.com/pulse/033-sig-hej-til-manus-din-nye-kinesiske-ai-agent-claus-nygaard-yslof/?trackingId=WS0e0I3iCCvhWN1EmsknfQ%3D%3D&ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Teknologiforståelse, billedmanipulation og prædiktiv AI URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-teknologiforstaelse-billedmanipulation-og-praediktiv-ai/ Last updated: 2025-04-23T05:20:22.000Z Hermed får du ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen. Vi er i fuld gang med at ommøblere lidt på Viden.AI for at gøre indholdet mere tilgængeligt. Lige nu synes vi, at der er langt ned til nogle af de temaer, vi mener fortjener lidt mere opmærksomhed, som fx bæredygtighed, etik og faglig sorg. Samtidig vil vi også gerne gøre siden mere levende og kommer derfor til at introducere en nyhedssektion, hvor vi løbende lægger nyheder om AI i undervisningen. Men bare rolig - vi beholder vores nyhedsbrev som en fast, ugentlig opsummering af, hvad der er sket. Eftersom der har været påskeferie, har der ikke været skrevet meget om kunstig intelligens i undervisningen i dansk kontekst. Derfor retter vi i dette nyhedsbrev blikket mod USA for at få et mere globalt perspektiv på strømninger, vi måske også vil se i Danmark. Men inden vi kommer så langt, har vi tre henvisninger fra vores egen verden: - Rektor Martin Ingemann fra Egaa Gymnasium opfordrer til et opgør med forældede eksamensformer og [efterlyser teknologiforståelse som obligatorisk fag](#teknologi). - Et nyt værktøj i ChatGPT gør det muligt for alle at [generere virkelighedstro billeder](#billeder), men forskere advarer om, at det kan undergrave vores virkelighedsforståelse og demokratiske tillid. - Ny forskning og økonomiske analyser viser, at AI’s betydning for produktivitet og arbejdsmarkedet er [mindre end forventet.](#arbejds) Mens vi venter på Styrelsen for IT og Lærings (STIL) kommende vejledning om brugen af generativ AI i undervisningen, vender vi blikket mod Norge. - Odin Hetland Nøsen [reflekterer i et længere blogindlæg over](#relativ), om der er tale om en personoplysning, hvis modtageren ikke ved, hvem den vedrører. Mens vi fra Norge har fået nogle værdifulde juridiske perspektiver på AI og persondata, kommer der også relevant inspiration fra erhvervslivet. - En ny bog omhandler, [hvordan man implementerer AI-projekter med reel effekt](#gunstig%5Fintelligens). Vi dykker kort ned i den og fremhæver et kapitel, som vi synes er interessant for uddannelsessektoren. I USA ser vi en række udfordringer, som vi nok allerede ser udfolde sig i Danmark, og derfor er det relevant at følge med i. - Studerende bruger AI til at undgå læring, men er problemet i virkeligheden ikke en [opmærksomhedskrise skabt af sociale medier?](#problemet) - Mange undervisere har også taget AI til sig for at spare tid og effektivisere arbejdet, men er samtidig [bekymrede over elevernes brug af samme teknologi](#skeptisk). - Noget af det, som AI-forordningen håndterer i Europa, er regler omkring prædiktiv AI. På amerikanske universiteter viser det sig, [at AI i stigende grad bliver brugt til at forudsige](#forudsigelser), hvilke studerende der vil gennemføre deres uddannelse. Derudover har vi [ugens andre nyheder](#ugens). I dag glæder vi os til at deltage i LEX-konferencen om troværdig viden i AI-tidsalderen. Læs mere herunder, og tilmeld dig for at få adgang til videostream fra konferencen. Det er kl. 15.00-17:30. En af de ting, de helt sikkert vil tale om, er det nye samarbejde, hvor Lex går sammen med Aarhus Universitet om at udvikle en dansk chatbot, som giver brugerne mulighed for at gå i dialog med Lex’ indhold – uden at afgive personlige oplysninger. [Dansk chatbot skal styrke adgang til troværdig informationLæs mere her.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-24.png)Berlingske.dkFoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/24936345-blandt-udenlandske-chatbots-er-blandt-andet-deepse.jpg)](https://www.berlingske.dk/danmark/dansk-chatbot-skal-styrke-adgang-til-trovaerdig-information?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=AerBZYNSlXOD576USPiRwt1VOINBkf4vNb8YNNlhfngpv8qdGa8w%5FQ9aB4IrmqA1JEY%3D&gaa%5Fts=6807f5c2&gaa%5Fsig=urrfg-93MTeiXJWbb-UBfzHk9CUaIBRq-xBeSKLutHTmYErPJ%5FHDoDutIrAuk8AME3AD1rnG84WBsZkekihi-w%3D%3D&ref=viden.ai) [Konference: Troværdig viden i AI-tidsalderen - mere.lex.dkKonferencen finder sted den 23\. april kl. 15.00-17.30 i Dronningesalen på Det Kgl. Bibliotek i København. \[ OPDATERING \] Alle pladser i salen er booket, så du kan ikke længere tilmelde dig fysisk deltagelse. Du kan stadig tilmelde dig og se med online. Alle tilmeldte vil efterfølgende få tilsendt link til en optaget version af \[…\]![](https://viden.ai/content/images/icon/lex-logo-sort-symbol-omrids-favicon2-300x300-1.png)mere.lex.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/artificial-intelligence-brain-think-illustration-darken-scaled-1.jpeg)](https://mere.lex.dk/2025-konference-hvordan-sikrer-vi-adgang-til-trovaerdig-viden-i-en-fremtid-med-kunstig-intelligens/?utm%5Fcampaign=Se%20det%20fulde%20program%20%7C%20Konference%20om%20trov%C3%A6rdig%20viden%20i%20AI-tidsalderen&utm%5Fmedium=email&utm%5Fsource=Newsletter) God læselyst med nyhedsbrevet. --- ## Teknologiforståelse skal være en grundpille i undervisningen Rektor Martin Ingemann fra Egaa Gymnasium kritiserer i et debatindlæg i Uddannelsesmonitor den nuværende retning i den danske uddannelsespolitik, som han mener ignorerer de grundlæggende forandringer i samfundet, drevet af digital teknologi og AI. Han peger på, at mens resten af verden diskuterer avanceret teknologi og digitale værktøjer, fokuserer Danmark stadig på mere traditionelle emner som litteraturkanon og eksamensformer, der ikke afspejler virkeligheden. Han opfordrer til, at man stiller de rette spørgsmål til AI og teknologien – ikke hvordan man beskytter sig imod den, men hvordan den ændrer vores forståelse af faglighed, viden og læring. Han argumenterer for, at uddannelsessystemet skal være en aktiv del af samfundets teknologiske udvikling og forberede unge på en virkelighed, der er i hastig forandring. Læs hele debatindlægget her: [Rektor: Stiller vi overhovedet de rigtige spørgsmål, når vi spørger til kunstig intelligens?Teknologiforståelse bør være et obligatorisk fag i både grundskoler og ungdomsuddannelser, og den nye teknologi skal indarbejdes i fagene på en naturligvis fornuftig og balanceret måde.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-9.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.monitormedier.dk%2FImages%2F17934482%2Fbwqi16%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fprofil-jpeg)](https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article18089717.ece?ref=viden.ai) --- ## Manipulerede AI-billeder forvrænger virkeligheden og truer demokratisk tillid Politiken har i en artikel afdækket, hvordan OpenAI’s frit tilgængelige billedgenerator i ChatGPT på rekordtid har gjort det muligt for millioner af brugere at skabe manipulerede billeder. På blot en uge blev der genereret 700 millioner billeder. Selvom mange bruger funktionen til underholdning og kreativ leg, advarer forskere og eksperter om alvorlige konsekvenser for vores forståelse af virkelighed og demokrati. Eksperter som Gry Hasselbalch og Yevgeniy Golovchenko peger på, at den lette adgang til AI-værktøjer udvisker grænsen mellem sandhed og fiktion – hvilket kan underminere tillid, sprede misinformation og skade den demokratiske dialog. Problemet ligger ikke kun i teknologien, men i den massive tilgængelighed. Manipulerede billeder og videoer kan bruges til at undergrave enkeltpersoners troværdighed, skabe mistillid og fremme desinformation. Ifølge it-sikkerhedsekspert Keld Norman er det i dag nemt for alle, også kriminelle, at fabrikere overbevisende billedfalsknerier. OpenAI har forsikret, at der er indbyggede sikkerhedsforanstaltninger, men kritikere mener, at værktøjet allerede har fjernet væsentlige filtre og kontrolmekanismer. Professor Morten Mørup fra DTU fremhæver, at vi risikerer at miste en fælles virkelighedsforståelse, fordi AI-manipulation i stor skala gør det vanskeligt at skelne sandt fra falsk. Dette er især problematisk i en medievirkelighed, hvor algoritmisk kurateret information forstærker filterbobler. Eksperterne understreger, at kildekritik og etiske overvejelser nu er vigtigere end nogensinde, og at det bør være en fast praksis at deklarere AI-skabt materiale – især når det involverer virkelige personer. [Værktøj til manipulation, svindel og misinformation er nu blevet allemandsejeChatGPT har givet let adgang til at manipulere med billeder. Vi sætter gang i kreativiteten, svarer techgiganten. Udviklingen korrumperer vores virkelighedsforståelse og demokrati, advarer forskere.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-96x96-11.png)Politiken - Den levende avis![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/AI-billede_Musikfar)](https://politiken.dk/danmark/art10362158/V%C3%A6rkt%C3%B8j-til-manipulation-svindel-og-misinformation-er-nu-blevet-allemandseje?ref=viden.ai) --- ## AI vil ikke revolutionere arbejdsmarkedet I Berlingske stiller flere fremtrædende økonomer spørgsmålstegn ved de høje forventninger til AI’s betydning for arbejdsmarkedet og produktivitetsvæksten. Professor Jesper Rangvid fra CBS forholder sig skeptisk til de store løfter, der ofte knyttes til AI, og sammenligner den nuværende hype med forventningerne til internettet under dotcom-boblen i 1990’erne. Han peger på, at tidligere teknologiske gennembrud – som f.eks. computere og internettet – ikke har medført målbare spring i produktiviteten, og at et lignende mønster kan gentage sig med AI. Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, understreger samtidig, at produktivitetsforbedringer er svære at måle i sektorer, hvor der ikke produceres fysiske varer. Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, understøtter dette synspunkt og mener, at det er vigtigt at skelne mellem kortsigtede og langsigtede effekter. Når teknologien først er implementeret, vil produktivitetsudviklingen vende tilbage til sit oprindelige niveau. Han fremhæver dog, at AI kan bidrage til øget effektivitet i sektorer som advokatbranchen og undervisningsområdet, hvor det tidligere har været vanskeligt at opnå produktivitetsforbedringer. Også Natasha Friis Saxberg fra IT-Branchen påpeger, at AI stadig er en ung teknologi, og at dens langsigtede potentiale kan blive undervurderet – selvom den på kort sigt ikke lever op til forventningerne. [Topøkonomer: Gevinsterne ved kunstig intelligens er stærkt overdrevne. Kun få job vil forsvindeLæs mere her.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-23.png)Berlingske.dkFrederik M. Juel![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/24923251-professor-ved-copenhagen-business-school-cbs-jes.jpg)](https://www.berlingske.dk/oekonomi/topoekonomer-gevinsterne-ved-kunstig-intelligens-er-staerkt-overdrevne?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## Relativ anonymisering kan gøre brugen af AI i skolen både lovlig og praktisk forsvarlig I et længere debatindlæg argumenterer Odin Hetland Nøsen, skolekonsulent ved Randbergskolen, for, at opfattelsen af, hvornår noget udgør en personoplysning, ofte er alt for absolut – især i sammenhæng med AI og uddannelse. Med afsæt i både egne eksempler og nyere EU-domme viser han, at en oplysning først udgør en personoplysning, når den kan knyttes til en identificerbar fysisk person – og at dette altid afhænger af konteksten. Når en modtager, f.eks. OpenAI via et API, ikke har adgang til identifikationsdata eller kontekst, vil oplysningerne i praksis være anonymiserede for denne tredjepart. Selvom EU-domstolens praksis klart peger i retning af relativ anonymisering, hersker der stadig en vis juridisk usikkerhed på området. Institutioner bør derfor fortsat vurdere hver enkelt situation konkret. [«Relativ anonymisering» virker – og er lovAbsolutter er noe vi skal være forsiktige med i en kontekstuell og relativ verden. Det gjelder også for hva som er en personopplysning. Personvernansvarlige - kan dere ta dere en bolle (og en kopp kaffe), og tenke på det jeg skriver her?![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-IKT-og-skole-270x270.png)IKT og skoleOdin![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ChatGPT-Image-20.-apr.-2025-20_59_57-e1745175655248.jpg)](https://www.iktogskole.no/2025/04/21/relativ-anonymisering-virker-og-er-lov/?fbclid=IwY2xjawJy2fZleHRuA2FlbQIxMQABHqXtYfxL4smAR%5F16bLQbK%5FN8wYMV9Gk4nP28dSiZhm529vLm60vul0lMPFoC%5Faem%5FBiWcPu0ZJLv-hrm8FQMJ2A&ref=viden.ai) --- ## Ny bog: Gunstig intelligens 💡 Note: Vi har modtaget bogen **Gunstig intelligens* som anmeldereksemplar fra forlaget. Dette har dog ikke påvirket vores omtale, og forlaget har ikke haft indflydelse på vores vurdering eller på udvælgelsen af det indhold, vi fremhæver. I en ny bog af Carsten Lund Pedersen og Thomas Ritter er der fokus på, hvordan AI-projekter kan implementeres på en velovervejet måde, så de gavner organisationen. Bogen præsenterer en række modeller, der giver en struktureret og overskuelig vejledning i implementering af AI-projekter, så de skaber reel forretningsværdi. Den indeholder også overvejelser om, hvornår et AI-projekt bør opgives. Vi har fået bogen til gennemsyn, og den henvender sig primært til ledere, it-specialister og konsulenter i erhvervslivet. Selvom bogen primært henvender sig til erhvervslivet, har vi valgt at omtale den her. Det skyldes, at bogen præsenterer en række modeller, hvoraf mange kan overføres til uddannelsesområdet i forbindelse med strategisk implementering af AI i skoler. 💡 Her på bloggen mener vi, at især kapitel 8 – **Gnidninger ved KI-implementeringer: Hvor enige er I i jeres organisation?* – med fordel kan bruges til at afdække behov i skolerne. I bogen præsenteres en praktisk model til at identificere og håndtere gnidninger i forbindelse med AI-implementeringer i organisationer. Modellen introducerer et “gnidningsindeks”, der måler, hvor enige medarbejderne er om ambitionsniveauet for AI-projekter. Konkret kan skoler anvende modellens enkle 5-punktsskala, hvor medarbejdere kan tilkendegive, om de synes, skolens AI-ambitionsniveau er “Alt for lavt”, “Lidt for lavt”, “OK”, “Lidt for højt” eller “Alt for højt”. I en skolekontekst kan dette eksempelvis bruges til at undersøge, om lærerne mener, at skolens planer for implementering af AI-værktøjer i undervisningen er for ambitiøse – eller omvendt ikke ambitiøse nok. Bogens gnidningsindeks kan hjælpe skoleledere med at afdække, hvor der er konsensus, og hvor der hersker uenighed blandt lærerne. Hvis halvdelen af lærerne eksempelvis mener, at skolen bør implementere AI-værktøjer hurtigere, mens den anden halvdel er bekymret for tempoet, opstår der et “dilemma”, som bogen beskriver det – en situation, hvor det, uanset beslutning, vil være svært at opnå fuld opbakning. Det centrale budskab er, at gnidninger er uundgåelige ved AI-implementeringer, men kan håndteres konstruktivt gennem åben dialog og beslutningsprocesser, der fokuserer på værdiskabelse frem for drænende konflikter. Ved at erkende, diskutere og på passende tidspunkter afslutte gnidningerne, kan skolen skabe en bedre implementeringsproces. ![](https://viden.ai/content/images/2025/04/9371.png) [Gunstig intelligens | SamfundslitteraturSamfundslitteratur er et lærebogsforlag for de videregående uddannelser. Vi udvikler akademiske læremidler og løsninger til undervisere og studerende![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-8.png)Samfundslitteratur.dk logoCarsten Lund Pedersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/facebook-circular-logo.png)](https://samfundslitteratur.dk/bog/gunstig-intelligens?ref=viden.ai) --- ## AI bruges til at undgå læring – men problemet er dybere end som så I *Time Magazine* beskriver Catherine Goetze, hvordan studerendes brug af AI ikke blot handler om dovenskab eller snyderi, men snarere et symptom på en større krise, nemlig at vores kollektive opmærksomhed er under pres. Her skriver hun, at selv flittige og ambitiøse studerende føler sig mentalt udmattede og fristet til at bruge AI, fordi det kognitivt krævende arbejde virker uoverskueligt. Ifølge Catherine Goetze er årsagen ikke AI i sig selv, men den vedvarende påvirkning fra sociale medier, som har vænnet unge til øjeblikkelig belønning og svækket evnen til at fordybe sig. Når AI bruges som genvej, udelades centrale læringsprocesser, hvilket går ud over evnen til at strukturere tanker, opbygge argumenter og tackle svære opgaver. Det skaber ikke kun faglig svækkelse, men også en følelse af mindreværd. Men der er også mange studerende, der rent faktisk bruger AI konstruktivt, f.eks. til at stille nysgerrige spørgsmål, få forklaret svære emner eller skabe egne projekter. Her bliver AI en måde at fordybe sig i emner, som ikke altid dækkes af pensum. Hun argumenterer for, at løsningen ikke er at forbyde AI i skolen, men at hjælpe eleverne med at genopbygge deres evne til fordybelse og indre motivation. Her bør lærere møde elevernes nysgerrighed med åbne svar og bruge AI som en fælles undersøgelsesplatform – ikke som et overvågningsredskab til kontrol. Hun afslutter med at pege på behovet for at stille techgiganter til ansvar for den måde, deres platforme har fragmenteret unges opmærksomhed og skabt de betingelser, AI nu kritiseres for at forværre. [Why Students Are Using AI to Avoid LearningSocial media has eroded our patience for challenging cognitive tasks. Now, students are conditioned to reach for AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-32x32-1.png)TimeCatherine Goetze![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Robot-graduation-cap.jpg)](https://time.com/7276807/why-students-using-ai-avoid-learning/?ref=viden.ai) --- ## Lærere bruger AI flittigt – men er skeptiske over for, at eleverne gør det samme. The New York Times skriver, hvordan mange lærere i stigende grad anvender generativ AI i deres arbejde – samtidig med at de forsøger at begrænse elevernes brug af samme teknologi. Lærere bruger AI til at planlægge undervisning, rette opgaver og analysere elevdata, hvilket sparer tid og letter arbejdspresset. Men denne dobbelthed skaber etiske dilemmaer, fx når lærere forbyder AI-genererede elevopgaver, men selv bruger AI til bedømmelse. Artiklen fremhæver den voksende industri omkring AI i undervisningen. Store investeringer og massiv markedsføring fra tech-giganter som Google og Microsoft lover en digital transformation af skolen, men rejser spørgsmål om balancen mellem automatisering og den menneskelige relation i undervisningen. Her er der mange lærere som udtrykker et ønske om AI-værktøjer, der understøtter administrative opgaver frem for at erstatte selve undervisningen. Læs hele artiklen her: --- ## AI-forudsigelser i amerikanske universiteter kan forstærke racemæssige og sociale skævheder På amerikanske universiteter bliver AI i stigende grad brugt til at forudsige, hvilke studerende der vil gennemføre deres uddannelse. Formålet er at målrette støtte, økonomisk hjælp og vejledning på baggrund af individuelle data som karakterer, demografi og tidligere akademiske præstationer. Men en ny undersøgelse viser, at disse algoritmer kan være forudindtagede, særligt over for racemæssige minoriteter som sorte og latinamerikanske studerende. Det skyldes, at modellerne bygger på historiske data, som afspejler tidligere uligheder i det amerikanske uddannelsessystem. Analysen viste, at sorte og latinamerikanske studerende langt oftere blev fejlagtigt vurderet til ikke at ville gennemføre deres uddannelse – selvom de reelt gjorde det. Disse fejl – såkaldte “false negatives” – forekom fire gange oftere blandt sorte studerende end blandt asiatiske. Det peger på, at algoritmerne overgeneraliserer ud fra gruppebaserede mønstre og ikke tager højde for den variation, der findes inden for de racemæssige grupper. Samtidig mangler modellerne ofte data om faktorer som familieopbakning og studiemiljø, der ellers kan have stor betydning for de studerendes trivsel og præstation. [Using AI to predict student success in higher educationAI tools can help colleges predict student success—but without safeguards, they risk reinforcing racial and social bias.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-62.png)BrookingsDenisa Gándara![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/shutterstock_2405355581-1.jpg)](https://www.brookings.edu/articles/using-ai-to-predict-student-success-in-higher-education/?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [Israel rolls out AI tutors for every student in world-first pilot | CTecheSelf and CET partner with Harvard to personalize learning at national scale.![](https://viden.ai/content/images/icon/faviconctech.ico)ctechCTech![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/H1QvsAEkel_0_0_1275_718_0_large.jpg)](https://www.calcalistech.com/ctechnews/article/r1tkoce1gg?ref=viden.ai) [Google One AI Premium is free for college students until Spring 2026Competition for students is heating up between AI companies![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-63.png)The VergeJess Weatherbed![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/STK093_GOOGLE_E.jpg)](https://www.theverge.com/news/650921/google-one-ai-premium-gemini-free-college-education?ref=viden.ai) [The next leap in AI depends on agents that learn by doing, not just by reading what humans wroteRichard S. Sutton’s “Bitter Lesson” lays out a hard truth at the heart of modern AI: Not the clever injection of human knowledge, but scalable learning and search algorithms are what deliver lasting breakthroughs. Now, a new paper from Sutton and David Silver builds on this thesis—sketching out a far-reaching vision for AI agents that advance solely through action and feedback.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-27.png)THE DECODERMatthias Bastian![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/neural_network_experience_learning-1200x800.png)](https://the-decoder.com/the-next-leap-in-ai-depends-on-agents-that-learn-by-doing-not-just-by-reading-what-humans-wrote/?ref=viden.ai) [Technology is not the problem in AI – Lisdorf.com![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-73.ico)Anders Lisdorf![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/en_GB.png)](https://lisdorf.com/2025/03/25/technology-is-not-the-problem-in-ai/?ref=viden.ai) [The philosopher’s machine: my conversation with Peter Singer’s AI chatbotThe world’s most famous living philosopher has launched a chatbot to deal with ethical dilemmas. One former philosophy student-turned-journalist tests it out![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-16.png)The GuardianStephanie Convery![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/5905.jpg)](https://www.theguardian.com/world/2025/apr/18/the-philosophers-machine-my-conversation-with-peter-singer-ai-chatbot?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: Massiv EU-satsning på AI-infrastruktur, uddannelse og regulering URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-massiv-eu-satsning-pa-ai-infrastruktur-uddannelse-og-regulering/ Last updated: 2025-04-14T06:00:25.000Z I denne uges nyhedsbrev sætter vi fokus på EU’s ambitiøse [*AI Continent Action Plan*](#eu), som netop er blevet lanceret. Planen indebærer massive investeringer på 200 milliarder euro og har til formål at gøre Europa til verdens førende AI kontinent. Vi dykker ned i de vigtigste tiltag inden for uddannelsesområdet, der kan få stor betydning for, hvordan vi fremover arbejder med AI, fra integration i folkeskolen til etablering af avancerede gigafabrikker. I *Gymnasieskolen* har de [talt med den amerikanske forsker Leigh Ann DeLyser](#delyser), der understreger vigtigheden af, at lærere bruger AI som et bevidst og kritisk redskab og ikke lader sig styre af teknologien. En anden artikel i bladet påpeger, [at AI ikke er den fulde løsning på undervisningens digitalisering](#del). Det afgørende er, at lærere og skoler lærer at integrere teknologien med omtanke og uden at glemme didaktikken. Vi linker også til to andre interessante artikler om AI’s rolle i uddannelse og velfærd: - Forskning viser, [at AI vinder frem på socialområdet](#social), men teknologien må ikke overtage socialrådgivernes opgaver. I stedet skal AI støtte og forbedre arbejdet, både i praksis og i uddannelsen. - [CFU har udviklet nyt undervisningsmateriale](#materiale), som viser, hvordan AI kan integreres i engelskundervisningen på en faglig og tillidsfuld måde. Materialet gør op med forestillingen om, at brugen af AI automatisk er snyd. Tre andre nyheder sætter fokus på AI’s konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked og miljø: - Virksomheden Shopify kræver nu, at [AI skal løse opgaverne først](#shopify), og at mennesker kun inddrages, hvis teknologien ikke slår til. - Ifølge IEA vil [AI firedoble datacentrenes energiforbrug](#energi) frem mod 2030 og true klimamålene. Men AI rummer også potentiale for mere effektiv energiudnyttelse, hvis teknologien styres rigtigt. - Donald Trump vil [fremtidssikre AI-industrien med amerikansk kul](#trump) og har underskrevet et dekret, som skal støtte kulproduktion til de energikrævende datacentre. Derudover bringer vi [ugens øvrige nyheder](#ugens). I fredags udgav vi en artikel på *Viden.AI*, der viser, hvordan man kan udvikle AI-læringsobjekter med det nye Firebase Studio. Du kan læse artiklen herunder, og her kan du også teste det lille program, vi har udviklet. [AI-læringsobjekter: Læreren som ny digital didaktisk designer af læremidlerI denne artikel viser jeg, hvordan lærere kan bruge Firebase Studio til at udvikle små AI-læringsobjekter, som nemt kan tilpasses en specifik klasse, elev eller undervisningssituation.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-14.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/AIobj.webp)](https://viden.ai/ai-laeringsobjekter-laereren-som-ny-digital-didaktisk-designer-af-laeremidler/) God læselyst! --- ## EU vil styrke AI-kompetencer og skabe en global førerposition med ny milliardplan EU-Kommissionen har præsenteret *AI Continent Action Plan*, som er en handlingsplan, hvor målet er at gøre Europa til verdens førende AI-kontinent. Planen kombinerer investeringer i AI-infrastruktur, opkvalificering, uddannelse og regulering. Med et budget på 200 milliarder euro skal strategien fremme teknologisk suverænitet, skabe et stærkere digitalt indre marked og sikre, at Europa ikke halter bagud i det globale AI-kapløb. Planen indebærer bl.a. etablering af fem AI-gigafabrikker med op til 100.000 avancerede AI-chips hver, en tredobling af EU’s datacenterkapacitet samt udvikling af nye bæredygtige cloud-løsninger. Derudover oprettes en *AI Skills Academy*, som samler uddannelse, efteruddannelse og talentprogrammer, herunder AI-stipendier, praktikforløb og særlige initiativer for kvinder i tech. EU vil også integrere AI-literacy i grundskolen og på ungdomsuddannelserne gennem strategier som *AI in Education*, *DigComp* og *STEM Education Strategic Plan*. På forskningsområdet lanceres initiativet *RAISE*, der skal styrke AI som forskningsværktøj i bl.a. sundhed og energi. Desuden får *Digital Innovation Hubs* en større rolle i at understøtte lærere, elever og virksomheder med adgang til supercomputere og testmiljøer. Med den nye *AI Act Service Desk* får virksomheder desuden én samlet indgang til hjælp til at forstå og overholde AI-reguleringen. [The AI Continent Action PlanThe European Union is committed and determined to become a global leader in Artificial Intelligence, a leading AI continent.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-8.svg)Shaping Europe’s digital future![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/GettyImages1274437411_ipopba__iStock_Getty_Images_Plus_1920px_tGBhVPLdfVdUFDPHhwQWXZc5n0_192632.jpg)](https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/library/ai-continent-action-plan?ref=viden.ai) [Kommissionens handlingsplan for et AI-kontinent skal gøre Europa førende inden for kunstig intelligensEuropa skal være førende på verdensplan inden for kunstig intelligens (AI). Det er målet med den handlingsplan for et AI-kontinent, der lanceres i dag.![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)European Commission - European Commission![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/sm_ec_logo_big-1.jpg)](https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip%5F25%5F1013?ref=viden.ai) [Få overblikket: Ny plan skal gøre Europa til verdens førende AI-kontinent - AltingetNy EU-plan skal sikre teknologisk førerposition med investeringer i AI-fabrikker, dataadgang og målrettet talentudvikling.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-59.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/138964.jpg)](https://www.altinget.dk/digital/artikel/faa-overblikket-ny-plan-skal-goere-europa-til-verdens-foerende-ai-kontinent?ref=viden.ai) [DI: Ambitiøs EU-plan om AI skal styrke Europas konkurrencekraft - DIEU-kommissionen har i dag præsenteret sin nye AI Continent Action Plan, der sigter mod at gøre Europa til en global leder inden for kunstig intelligens. Med planen følger en investering på hele 200 milliarder euro. Landets største erhvervsorganisation, DI, ser planen som et meget vigtigt skridt til at styrke Europas konkurrenceevne og teknologiske uafhængighed.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-72.ico)DI: Ambitiøs EU-plan om AI skal styrke Europas konkurrencekraft - DI![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai_1600x900px-1.jpg)](https://www.danskindustri.dk/om-di/kontakt-os/presse/arkiv/pressemeddelelser/2025/4/di-ambitios-eu-plan-om-ai-skal-styrke-europas-konkurrencekraft/?ref=viden.ai) [Her er Kommissionens plan: Sådan vil EU blive et AI-kontinentEU vil styrke sin position i det globale kapløb om kunstig intelligens.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-7.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.watchmedier.dk%2FImages%2F18079871%2Fa6fv2g%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Fusa-trumptariffs-ecb)](https://itwatch.dk/ITNyt/Politik/article18079778.ece?ref=viden.ai) --- ## Læreren skal styre AI – ikke omvendt Ved en konference om AI i gymnasieskolen understregede den amerikanske forsker og teknologiekspert Leigh Ann DeLyser, at AI i undervisningen skal være et redskab, som læreren har kontrol over – ikke en styrende kraft. For hende handler arbejdet med digitalisering ikke kun om tekniske færdigheder, men om at give eleverne redskaber til at forstå og påvirke verden – også de kræfter, som polariserer vores samfund. Hun pointerede, at lærere allerede er eksperter i deres fag og derfor godt kan bruge AI meningsfuldt – selv uden teknologibaggrund. Det handler ikke om at blive AI-ekspert, men om at anvende teknologien med udgangspunkt i sin faglige styrke. AI skal fungere som et værktøj til at styrke læring, ikke erstatte lærerens rolle eller dømmekraft. Læs hele interviewet i Gymnasieskolen [”Lærerne skal kontrollere AI – ikke omvendt”![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-67.ico)Ole-Sejer-iversen-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Johan Rasmussen Foto\_ Johan Rasmussen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/IMG_0222-scaled-aspect-ratio-1200-630.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/laererne-skal-kontrollere-ai-ikke-omvendt/?fbclid=IwY2xjawJh9JRleHRuA2FlbQIxMQABHj0D-gNgLbqgQa7JHGwiIbr5RtFNuV1c51H4vy6G417mzSp5dmLn6xkOO3xU%5Faem%5FLJwszrq1wItEHOf18vga0Q&ref=viden.ai) --- ## AI er kun én del af digitaliseringen – ikke hele løsningen I en artikel i *Gymnasieskolen* mener lektor og AI-ekspert Ulf Dalvad Berthelsen, at lærere ikke bør omlægge hele deres undervisning alene på grund af AI. Han mener, at AI i øjeblikket får uforholdsmæssigt stor opmærksomhed, og at det kan føre til uhensigtsmæssige satsninger i skolesystemet – ligesom tidligere tiders satsninger på fx iPads. AI er blot én af mange digitale teknologier, og udfordringen er snarere at klæde lærere bredt på til at integrere teknologi i undervisningen på en didaktisk meningsfuld måde. Ph.d. og lektor Kristine Bundgaard peger på, at AI ændrer studerendes læringsvaner markant. Mange bruger fx chatbots til at få forklaringer, opsummere faglige tekster og omskrive akademisk litteratur til et mere forståeligt sprog. Det rummer både pædagogiske muligheder og udfordringer. Særligt advarer hun mod, at den faglige fordybelse og den læring, der ligger i selv at skrive og bearbejde viden, risikerer at gå tabt. Derfor er det vigtigt, at lærere hjælper eleverne med at bruge AI som et understøttende værktøj – ikke som en genvej uden refleksion. [Lærere skal ikke ændre alt på grund af AI![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-71.ico)shutterstock\_714476182-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Johan Rasmussen Illustration\_ Marie Boye Thomsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Brain-Transparent.gif)](https://gymnasieskolen.dk/articles/laerere-skal-ikke-aendre-alt-paa-grund-af-ai/?ref=viden.ai) --- ## AI skal støtte og ikke erstatte socialrådgiveres faglighed Anvendelsen af AI i velfærdssektoren vækker både håb og bekymringer. Ifølge forsker Ida Schrøder og institutchef Helle Johansen fra Københavns Professionshøjskole bør AI anvendes som et supplement til – og aldrig en erstatning for – socialrådgivernes faglige dømmekraft. AI kan effektivisere opgaver som anonymisering, kalenderstyring og administration, men det er afgørende, at socialrådgivere bevarer kontrollen og den faglige dømmekraft i sagsbehandlingen. Teknologien bør understøtte arbejdet, så fagpersoner får mere tid til borgerkontakt. Socialrådgiveruddannelserne arbejder målrettet med at styrke de studerendes teknologiforståelse, kildekritik og refleksionsevner. AI kan her anvendes til undervisningsdifferentiering, fleksible studieformer og praksistræning – f.eks. med robotter, der simulerer børnesamtaler. Helle Johansen fremhæver, at AI kan være et særligt godt redskab for nyuddannede eller mindre erfarne socialrådgivere, men understreger, at teknologien aldrig må erstatte den faglige dømmekraft. Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen bakker op om anvendelsen af AI i velfærdssektoren, især til at effektivisere administrative processer. Hun understreger dog, at der er behov for høj etik og gennemsigtighed – især i mødet med borgerne. Det handler om ansvarlighed og om at sikre borgernes tillid til den offentlige sektor. [Forsker og uddannelsesleder: Kunstig intelligens skal støtte – ikke styre – socialrådgivernes arbejdeRundt omkring i Danmark bruger man kunstig intelligens på forskellige måder. Når man træder ind ad døren til Jobcenter Aarhus, bliver man mødt af en skærm med en digital receptionist. Trothilde, som hun hedder, byder borgerne velkommen, hjælper dem med spørgsmål og henviser dem til det rette lokale, hvis de skal til samtale. I Vejle \[…\]![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-58.png)Dansk SocialrådgiverforeningSocialrådgiveren 02/25![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2025-02-Socialraadgiveren-pdf-111x150.jpg)](https://socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/forsker-og-uddannelsesleder-kunstig-intelligens-skal-stoette-ikke-styre-socialraadgivernes-arbejde/?ref=viden.ai) --- ## Nyt AI-materiale skal styrke engelskundervisningen og nedbryde forestillingen om snyd Et nyt, praksisnært undervisningsmateriale fra CFU skal hjælpe engelsklærere med at bruge AI i undervisningen – både som støtte til faglig læring og som afsæt for at skabe mere tillidsfulde lærer-elevrelationer. Materialet er udviklet af CFU-konsulenterne Christina Hellensberg og Danièle Eychenne og består af otte elevark med tilhørende lærervejledninger, som er enkle at bruge og nemme at tilpasse til den enkelte klasses niveau og kontekst. [CFU-konsulent: Det gør noget ved lærer-elevrelationen, når det er ok at bruge AINyt materiale om AI i engelskfaget giver konkrete bud på, hvordan man kommer i gang med at bruge de nye teknologier. Og forhåbentlig kan det samtidig gøre op med den ’snyd-diskurs’, der stadig eksisterer, lyder det fra en af konsulenterne bag materialet.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-20.png)folkeskolenMaja Plesner![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/4805569.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/cfu-engelsk-kunstig-intelligens/cfu-konsulent-det-gor-noget-ved-laerer-elevrelationen-nar-det-er-ok-at-bruge-ai/4805555?ref=viden.ai) --- ## Shopify: AI først – mennesker kun hvis nødvendigt Shopify har offentliggjort en ny strategi, hvor brug af AI skal være udgangspunktet for alle arbejdsopgaver. Før teams i virksomheden må ansætte nye medarbejdere eller få øget budget, skal de kunne dokumentere, at opgaven ikke kan løses af AI. Strategien markerer et radikalt skifte i arbejdsmarkedet, hvor mennesker ikke længere er det naturlige førstevalg – men snarere et alternativ, hvis teknologien ikke slår til. For medarbejdere og jobansøgere betyder det nye krav. Ansatte skal mestre AI-værktøjer for at bevare deres relevans, mens ansættelser fremover kun sker til funktioner, hvor AI ikke kan levere tilfredsstillende løsninger. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvilke kompetencer der vil være efterspurgte – og i hvor høj grad mennesker overhovedet vil være nødvendige i fremtidens arbejdsmarked. Shopifys tilgang er et konkret eksempel på, hvordan teknologivirksomheder kan vælge at sætte AI i centrum. Det aktualiserer en række spørgsmål for uddannelsessektoren: Hvordan forbliver mennesker relevante? Hvilke roller kan vi uddanne til, når AI bliver stadig bedre? Og hvordan underviser vi i et arbejdsmarked, hvor teknologi ikke blot er et værktøj – men en potentiel konkurrent? [AI først, mennesker hvis nødvendig: Shopify viser vei til fremtidens arbeidsliv - HansPetter.infoShopify setter en ny standard i arbeidslivet: AI skal være førstevalget – mennesker skal bare vurderes dersom teknologien ikke strekker til. Det endrer ikke bare hvordan vi jobber, men hvorfor vi jobber. Les mer![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-favicon-300x300.png)HansPetter.info![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ChatGPT-Image-10.-apr.-2025-06_44_45.jpg)](https://hanspetter.info/ai-forst-mennesker-hvis-nodvendig-shopify-viser-vei-til-fremtidens-arbeidsliv/?ref=viden.ai) --- ## AI vil fordoble datacentrets energibehov inden 2030 Ifølge en ny sær­rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA) vil energiforbruget i AI-drevne datacentre mere end fordobles frem mod 2030 og kan i 2035 nå op på 1.200 terawatt-timer – svarende til hele Japans nuværende elforbrug. I USA alene forventes AI-datacentre at forbruge mere strøm end hele landets samlede tunge industri, herunder stål- og cementproduktion. AI ses som den primære drivkraft bag denne udvikling. Men samtidig peger rapporten også på, at AI har potentiale til at skabe markante effektiviseringer i energisektoren. AI anvendes allerede i olie- og gasindustrien til at optimere produktion og vedligeholdelse, og kan bruges til at forbedre integrationen af vedvarende energi, forudsige elnetfejl og reducere energiforbrug i bygninger. I et af scenarierne kan AI alene spare energi svarende til det samlede forbrug i Mexico. [Energy and AI – Analysis - IEAEnergy and AI - Analysis and key findings. A report by the International Energy Agency.![](https://viden.ai/content/images/icon/android-chrome-512x512.png)IEA![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/EnergyandAIbranding.png)](https://www.iea.org/reports/energy-and-ai?ref=viden.ai) [Energy demands from AI datacentres to quadruple by 2030, says reportThe IEA forecast indicates a sharp rise in the requirements of AI, but said threat to the climate was ‘overstated’![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-14.png)The GuardianFiona Harvey![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/3000-2.jpg)](https://www.theguardian.com/technology/2025/apr/10/energy-demands-from-ai-datacentres-to-quadruple-by-2030-says-report?ref=viden.ai) --- ## Trump vil fremtidssikre AI med kul For at imødekomme det hurtigt voksende energibehov har Donald Trump underskrevet en række dekreter, der skal fremme kulproduktion i USA. En af dem retter sig direkte mod AI-industrien og opfordrer til brug af ”smukt, rent kul” som energikilde til de strømkrævende datacentre. Samtidig beordres flere ministerier til at identificere steder, hvor kulbaseret infrastruktur kan understøtte AI’s energibehov. [Trump says the future of AI is powered by coalHis latest executive order directs the government to start using “beautiful, clean coal” to power AI data centers.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-60.png)The VergeTina Nguyen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/929774220.jpg.jpg)](https://www.theverge.com/energy/646011/trump-says-the-future-of-ai-is-powered-by-coal?ref=viden.ai) [Trump signs orders to allow coal-fired power plants to remain openMove aimed at addressing rise in power demand for datacenters, AI and EVs, but environmentalists call it a step back![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-15.png)The GuardianOliver Milman![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/5500.jpg)](https://www.theguardian.com/us-news/2025/apr/08/trump-executiver-order-coal-power-plants?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [Britisk skole har erstattet lærere med AI: ”Det er en gentænkning af lærerens rolle”En privatskole i London har som den første skole i Storbritannien implementeret et AI-program, hvor undervisningen fortrinsvis varetages af en computer i stedet for en lærer.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-21.png)folkeskolenMartin Bjoerck![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/4805522.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/it-kunstig-intelligens-storbritannien/britisk-skole-har-erstattet-laerere-med-ai-det-er-en-gentaenkning-af-laererens-rolle/4805511?ref=viden.ai) [ChatGPT will now remember your old conversationsTotal Recall (Chatbot Edition)![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-61.png)The VergeJess Weatherbed![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/STK155_OPEN_AI_CVirginia__A-1.jpg)](https://www.theverge.com/news/646968/openai-chatgpt-long-term-memory-upgrade?ref=viden.ai) [OpenAI wants Europe to build the infrastructure it needs to profit from European marketsFollowing a similar initiative in the USA, OpenAI has published an economic blueprint for the European Union outlining four principles for a successful AI strategy. The company calls for massive infrastructure expansion, regulatory simplification, and widespread AI adoption to prevent the EU from falling behind global competitors.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-25.png)THE DECODERMaximilian Schreiner![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Altman-EU-crown.png)](https://the-decoder.com/openai-wants-europe-to-build-the-infrastructure-it-needs-to-profit-from-european-markets/?ref=viden.ai) ### AI-læringsobjekter: Læreren som ny digital didaktisk designer af læremidler URL: https://viden.ai/ai-laeringsobjekter-laereren-som-ny-digital-didaktisk-designer-af-laeremidler/ Last updated: 2025-08-03T19:27:04.000Z I undervisningen er vi vant til at indkøbe et lærebogssystem, hvori der findes en række små interaktive øvelser, som eleverne kan arbejde med. Denne top-down-tilgang betyder, at undervisningen i høj grad formes af lærebogsforfatterens didaktiske valg og faglige overblik, hvorefter den enkelte lærer tilpasser materialet til den konkrete undervisningssituation. Ofte passer undervisningsmaterialet dog ikke til elevernes niveau, eller det stemmer ikke overens med den progressionsplan, læreren har. Det kan også være, at materialet ikke helt stemmer overens med lærerens egen faglige forståelse, eller at der er kommet nyt indhold, som helt mangler. Derudover kan enkelte elever have behov for at arbejde med stoffet på en helt anden måde. Ovenstående betyder, at vi som undervisere bruger rigtig meget tid på at tilpasse undervisningsmateriale og udarbejde vores egne forløb, der passer til den enkelte klasse. Jeg underviser fx i øjeblikket tre klasser i kommunikation og IT C. Alle klasserne følger den samme læreplan, men jeg kører tre helt forskellige forløb med dem. Undervisningen tilpasses det enkelte modul, klasse, elevtype og tidspunkt på dagen – meget genbruges, men meget tilpasses også. Midt i alt dette er det virkelig svært at finde gode interaktive læremidler, da mange af dem fremstår meget generiske eller sterile. De må jo ikke lave fejl i deres output. Samtidig har det hidtil været ret svært selv at udvikle interaktive læremidler med AI, men med lanceringen af Firebase Studio den 9\. april 2025 mener jeg, at det har ændret sig. Jeg vil derfor i denne artikel vise, hvordan man selv kan lave interaktive læremidler, som man selv kan tilpasse. ### Hvad er AI-læringsobjekter? Jeg har tidligere skrevet om AI-læringsobjekter, men på det tidspunkt (for en måned siden) var det svært at udvikle dem, da det krævede dyr adgang til sprogmodeller. [Logodesign med AI-læringsobjekterI denne artikel undersøger jeg, hvordan kunstig intelligens kan anvendes som et praktisk værktøj i undervisningen. Med udgangspunkt i to konkrete AI-læringsobjekter fra Odense Tekniske Gymnasium demonstrerer jeg, hvordan teknologien kan understøtte og effektivisere udvalgte dele af undervisningen.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-13.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nanoben_LOGO_Logodesign_logos_Centerpiece_Logo._Asking_warm_col_a416c76e-bdf2-49bb-9ebe-cad547b664fc-1.webp)](https://viden.ai/logodesign-med-ai-laeringsobjekter/) Min definition på AI-læringsobjekter er: > AI-læringsobjekter er små AI-baserede læringsressourcer, som har fokus på en mindre del af undervisningen. Det kan fx være en ressource, der giver eleverne individuelle benspænd i en kreativ proces, eller en ressource, der giver feedback på elevernes arbejde baseret på foruddefinerede kriterier. Pointen er, at disse dele af undervisningen ikke erstatter underviseren, men derimod fungerer som objekter, der kan berige og effektivisere specifikke dele af undervisningen. Jeg har valgt at afgrænse brugen af AI en del, for jeg har selv svært ved at styre eleverne, når de får adgang til store sprogmodeller. Hvis jeg giver dem en prompt, som de selv skal sætte ind i ChatGPT, forsvinder de ofte ud ad alle mulige tangenter og får alt for meget handlefrihed. ### Hvordan laves AI-læringsobjekter i Firebase Studio? Firebase Studio gør det muligt for lærere at designe interaktive læremidler med AI, uden at skulle kode direkte. Man behøver altså ikke være programmør for at komme i gang, men det betyder dog ikke, at det er helt enkelt. Det kræver stadig, at man sætter sig ind i værktøjets muligheder og begrænsninger – og at man kan formulere klare prompts om, hvad man ønsker. At designe et godt AI-læringsobjekt, der reelt understøtter faglige mål, forudsætter, at man er lidt teknisk, har en eksperimenterende tilgang – og ikke mindst pædagogisk og didaktisk handlekraft. Så selvom man ikke behøver at være programmør, skal man som lærer alligevel tilegne sig nye kompetencer inden for digital didaktisk design for at kunne udnytte potentialet i et værktøj som Firebase Studio. Det er endnu ikke plug and play, men det kræver en vis teknologisk parathed og villighed til at lære gennem fejl. Man kan læse om Firebase Studio her: [Introducing Firebase StudioNews, tutorials, and updates from the Firebase team.![](https://viden.ai/content/images/icon/app-icon-192.png)The Firebase BlogRody DavisDeveloper Relations EngineerFirebaseKelvin BoatengProduct Marketing ManagerFirebase![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/posts-2Fstudio-intro_1600x800.png)](https://firebase.blog/posts/2025/04/introducing-firebase-studio/?ref=viden.ai) For at vise mulighederne gennemgår jeg herunder brugerfladen. ![](https://viden.ai/content/images/2025/04/Sk-rmbillede-2025-04-10-kl.-19.02.34.png) I Firebase Studio starter jeg med at prompte den app, jeg ønsker, i det sprog, jeg vil have den i. Det er dog ikke nødvendigt at vælge andet end at skrive, hvad programmet skal kunne. ![](https://viden.ai/content/images/2025/04/Sk-rmbillede-2025-04-10-kl.-19.10.50.png) I venstre side afvikles appen, mens man i højre side har en chat, hvor man skriver og beder om rettelser til programmet. ![](https://viden.ai/content/images/2025/04/Sk-rmbillede-2025-04-10-kl.-19.09.54.png) Man har også mulighed for at gennemgå koden og selv foretage rettelser. ## AI-læringsobjekt: AI-feedback på plakatdesign I min forrige artikel lavede jeg en logobot, der kunne give feedback på elevernes logoer ud fra nogle fastlagte kriterier. I dette projekt arbejder jeg med at få en AI til at tolke en plakat og herefter give positiv feedback (Feed Upward) samt en retning for forbedringer (Feed Forward). Grundlæggende er det ret simpelt for os lærere at gøre, for vi gør det hele tiden. Men hvad nu, hvis jeg laver et program, der kan det? Så kan det måske understøtte min undervisning. Man kan selv prøve mit program her: [AI plakat analyserGenerated by Firebase Studio![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-69.ico)](https://studio--poster-pro-n1peq.us-central1.hosted.app/?ref=viden.ai) Bemærk, at det endnu ikke er klar til brug i undervisningen – og det koster mig penge, hver gang det bliver brugt. [![](https://viden.ai/content/images/2025/04/Eksempel1.webp)](https://studio--poster-pro-n1peq.us-central1.hosted.app/?ref=viden.ai) Her vises en plakat, der er lagt op i mit program, samt hvordan det ser ud i praksis. Jeg har optaget en kort video, der viser, hvordan jeg bruger Firebase Studio til at udvikle programmet. Det har taget mig omkring 30 minutter at lave dette værktøj til undervisningen, men jeg har ikke kodet noget – jeg har udelukkende bedt om nye muligheder eller ændringer til det grafiske. I eksemplet herover viser jeg, hvordan jeg udvider funktionaliteten yderligere ved at tilføje felter, hvor eleven skal indtaste afsender, budskab og modtager. Firebase er integreret med Googles sprogmodel Gemini, hvilket udvider mulighederne for at gøre et program endnu mere interaktivt – for eksempel ved, at eleven kan chatte med en sprogmodel. Det, vi ser lige nu, er kun begyndelsen. Og selvom vi først lige er begyndt med AI-læringsobjekter, vil de følge udviklingen inden for sprogmodeller. For eksempel bad jeg mit program om at kunne læse teksten højt. Det blev også tilføjet, men stemmen og oplæsningen var stadig af lav kvalitet, som det eleverne ofte er vant til i skolen. På sigt vil det dog være muligt at få oplæsning i høj kvalitet, og så vil en læsevejleder kunne udvikle sit eget værktøj, skræddersyet til den enkelte elev. Det er noget, der tidligere ville have været utænkeligt, fordi udviklingsomkostningerne ville overstige, hvad man normalt ville bruge på et sådant system. Hvis man vil, kan man stadig vælge at arbejde i koden, men man kommer ret langt ved blot at skrive, hvad man gerne vil have. Noget, jeg dog har bemærket, er, at teknologien stadig er forholdsvis ung, og at den efter en del prompts kan blive ustabil. Det kan derfor være svært at tilpasse den uden, at der opstår mange fejl. ### Didaktiske perspektiver og lærerens nye rolle Når læreren får flere muligheder for at udvikle, opstår der også mere autonomi i undervisningen. Læreren kan udvikle konkrete, specialiserede AI-læringsobjekter, der er tilpasset den enkelte elev eller gruppe. Det giver mulighed for at skabe nye forløb, hvor der er en højere grad af ejerskab over materialerne. Det betyder dog også, at læreren skal bruge mere tid på at forberede god undervisning. Til gengæld kan man måske spare på dyre, interaktive læringssystemer. Samtidig kunne man lade eleverne udvikle læremidler og derigennem arbejde med det faglige indhold. Det kræver, at de kender stoffet, der skal formidles, og her ligger der en mulighed for en anderledes og interessant tilgang til undervisningen. En stor fordel ved disse AI-læringsobjekter er, at de kan deles, og at andre kan bygge videre på dem. Dermed kan udviklingen af læremidler blive mere community-baseret og noget, man selv kan hente og tilpasse. ### Kan et læremiddel tage fejl? Det er en interessant og etisk diskussion, om vi overhovedet kan bruge et læremiddel, der kan tage fejl. Og det gør de, for der er masser af både åbenlyse og skjulte fejl. Men jeg mener ikke, vi af den grund skal dømme det ude. Noget af det handler om, hvordan læremidlet bringes i spil i undervisningen. En tilgang kunne være at bruge AI-læremidlets svar som udgangspunkt for en diskussion i klassen: Virker dette svar rigtigt? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad ville et bedre svar være? På den måde kan man bruge AI-systemets fejl konstruktivt til at træne elevernes kildekritiske sans og faglige dømmekraft. Samtidig giver den et nyt svar, hver gang man lægger noget op. Den er derfor ikke konsistent i sine svar - det ene øjeblik kan en plakat fremhæves som god med stærke elementer, og det næste øjeblik foreslås det, at hele plakaten skal udskiftes. Her vil det være en fordel at udvikle flere forskellige versioner af disse apps, som giver forskellige typer af feedback til forskellige niveauer. Hovedpointen er, at AI-læremidlet skal bringes didaktisk og pædagogisk reflekteret ind i undervisningen. Ikke blot som et redskab, der leverer sandheden, men som en anledning til faglig dialog, refleksion og kildekritik. Det er faktisk en praksis, jeg anvender i min egen undervisning, hvor jeg løbende tilpasser min feedback til elevens arbejde. I modsætning til et AI-system kigger jeg på eleven og finder zonen for nærmeste udvikling. En elev kan få meget detaljeret feedback, hvor jeg overlader meget lidt til vedkommende – ellers kommer eleven ikke videre. Andre kan få beskeden: “Find selv ud af det på YouTube.” Ligheden er, at jeg også tager fejl. Jeg kan godt komme til at sige, at en elev skal gøre noget, og senere bede vedkommende om at gøre noget andet. Som lærer fejler jeg hele tiden sammen med eleverne, men jeg udvikler også faget sammen med dem. Som ung underviser kendte jeg alle funktioner i Photoshop, men nu kender jeg kun få af de nyeste muligheder. Jeg har dog min faglighed som basis, og så er det praktisk talt ligegyldigt, hvordan programmet ser ud. ## Forlagenes rolle? Det giver god mening med små interaktive øvelser i læremidler, men det kunne være interessant, hvis der blev åbnet op for, at man kunne bruge bogmateriale i egne interaktioner. På grund af ophavsretsloven er det nok ikke lige om hjørnet, men sektoren mangler faktisk en tydelig forbindelse mellem AI og faglige tekster. Lige nu foregår det lidt i det skjulte, og det vil med stor sandsynlighed tage til, efterhånden som flere undervisere får øjnene op for mulighederne i værktøjer som Firebase. Der må sidde nogle forlag og overveje, hvilken rolle de kommer til at spille i fremtidens undervisningsrum - især hvis lærere selv begynder at udvikle og dele interaktive AI-objekter. Man kunne også forestille sig, at forlagene stillede en platform til rådighed, hvor undervisere kunne dele AI-læringsobjekter. Det vil dog kræve en form for fælles standard, som endnu ikke findes. ### Muligheder og fremtidsperspektiver AI-læringsobjekter har potentiale til at påvirke lærerens rolle og ændre den måde, vi udvikler og anvender læremidler på. Med værktøjer som Firebase Studio kan lærere nu designe interaktive, tilpassede læringsobjekter, der kan supplere og differentiere undervisningen på nye måder. Det åbner for en fremtid, hvor læreren i højere grad bliver didaktisk designer af egne læremidler, skræddersyet til den konkrete undervisningskontekst og elevgruppe. En fremtid, hvor læremidler ikke er statiske og generiske, men dynamiske og tilpassede. Men det kræver også, at vi gentænker lærerrollen og de kompetencer, der knytter sig til den. Fremtidens lærer skal måske ikke blot være fagligt og pædagogisk stærk, men også kunne anvende nye teknologier som AI. En central lærerkompetence bliver evnen til at vurdere, tilpasse og didaktisere AI-systemer samt at integrere dem reflekteret i undervisningen. Hvis vi formår det, kan AI-læringsobjekter bidrage til en undervisning, der er mere differentieret, elevcentreret og tidssvarende. En undervisning, hvor teknologien ikke erstatter læreren, men udvider mulighederne for at designe engagerende og differentieret læring. ## Kilder [Introducing Firebase StudioNews, tutorials, and updates from the Firebase team.![](https://viden.ai/content/images/icon/app-icon-192-1.png)The Firebase BlogRody DavisDeveloper Relations EngineerFirebaseKelvin BoatengProduct Marketing ManagerFirebase![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/posts-2Fstudio-intro_1600x800-1.png)](https://firebase.blog/posts/2025/04/introducing-firebase-studio/?ref=viden.ai) ### Gunstig intelligens URL: https://viden.ai/gunstig-intelligens/ Last updated: 2025-11-16T10:51:44.000Z I bogen Gunstig intelligens af Carsten Lund Pedersen og Thomas Ritter får læseren en praktisk og forretningsorienteret guide til at navigere i kunstig intelligens. Bogen adresserer kløften mellem de ofte abstrakte forventninger til AI og den konkrete, realiserbare værdi, som en organisation kan opnå. Kernen i bogen er introduktionen af den såkaldte G.U.N.S.T.I.G.-logik. Det er en struktureret procesmodel, der skal sikre, at implementeringen af AI-projekter bliver velovervejet og skaber reel værdi. Den henvender sig især til ledere, IT-specialister og konsulenter, men også til alle andre, der arbejder med at omsætte potentialet i kunstig intelligens til praktisk organisations- og forretningsudvikling. [Kan købes hos Bog&Ide.dk (reklamelink)](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=54710&bannerid=84553&htmlurl=https://www.bog-ide.dk/produkt/5331002/carsten-lund-pedersen-og-thomas-ritter-gunstig-intelligens-haeftet/3279699&ref=viden.ai) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** 08-04-2025 ****ISBN13:** 9788759344972 ****Forlag**: Samfundslitteratur ### Ugens nyheder: mellem analog eksamen og AI i studievejledningen URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-mellem-analog-eksamen-og-ai-i-studievejledningen/ Last updated: 2025-04-08T05:26:20.000Z I ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen har vi fokus på nyheder fra ind- og udland og ser på den nyeste udvikling. [Gymnasieskolen har undersøgt](#eksamen), hvad de nye eksamensformer i en række sprogfag betyder i praksis på skolerne. Her har de talt med spansklærer Trine Louise Vinter fra Greve Gymnasium, der er positiv over for den analoge prøveform, mens Danske Gymnasier kritiserer tilbagevenden til pen og papir. Osloskolen har [skrevet om de positive muligheder ved at inddrage AI i undervisningen](#elever), men det er stadig usikkert, hvordan det gavner de svageste elever. Samtidig stiller lektor Are Bøe Pedersen [spørgsmålstegn ved det hastværk, hvormed man forsøger at implementere AI](#kritik): Risikerer vi at undergrave elevernes læring og dømmekraft? AI spiller ikke kun en rolle i selve undervisningen. Alex Ahrendtsen, undervisningsordfører for Dansk Folkeparti, ønsker, at [AI også bliver en del af studievejledningen på EPX](#df). På Viden.AI har vi læst deres indlæg i *Gymnasieskolen* og undersøgt, hvad det er, de foreslår – måske er det ikke helt så nemt, som det lyder i første omgang. Af andre nyheder ser vi på: - Der er stadig problemer med, at [eleverne uploader indhold til AI](#studiebots) uden at vide, at det er ulovligt. - OpenAI og Anthropic [satser benhårdt på undervisningssektoren](#open) i USA og Canada. - Samtidig bliver AI-løsninger brugt over hele verden inden for uddannelse, og i magasinet *Forbes* skriver [de om de nye muligheder](#global). AI kan være med til, at flere får adgang til god uddannelse. Men i alt det her: Hvad sker der, når generativ kunstig intelligens bliver klogere end mennesket – altså opnår superintelligens og overgår os på alle parametre? Det undersøger de i AI Futures Project og kommer med [en forudsigelse på et nyt interaktivt website](#ai). Derudover har vi [ugens andre nyheder](#andre), der ikke blev plads til at skrive om. ## Ny artikel på Viden.AI: AI-agenter I sidste uge udgav vi også en artikel, der handler om AI-agenter. Vi tror, det bliver det næste store inden for uddannelse og for, hvordan vi interagerer med en computer. Læs om AI-agenter her: [Når AI-agenter indtager skolen: Muligheder og udfordringer i det digitale klasseværelseAI-agenter ændrer vores interaktion med teknologi og åbner både muligheder og udfordringer i undervisningen. I denne artikel giver jeg eksempler på, hvordan elever kan bruge agenterne, og diskuterer samtidig de vigtige spørgsmål, som skolerne bør stille sig allerede nu.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-12.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/nanoben_School_with_teacher._Light_streeks_When_generative_AI_c_ce7f1a8b-4056-42bc-b7e3-375aad56eac5.webp)](https://viden.ai/nar-ai-agenter-indtager-skolen-muligheder-og-udfordringer-i-det-digitale-klassevaerelse/) God læsning med nyhedsbrevet! --- ## Nye skriftlige eksamensformer i sprogfag skal styrke fagligheden Børne- og undervisningsministeren har besluttet at gøre en ny prøveform i spansk A permanent, og den vil også blive udbredt til fransk og italiensk begyndersprog A fra næste skoleår. Den nye eksamensform kræver, at eleverne løser begge delopgaver med pen og papir, og den første delprøve er blevet forlænget med en halv time. Spansklærerne på Greve Gymnasium, der har deltaget i forsøget, er meget positive over for ændringen. Ifølge Trine Louise Vinter, spansklærer på Greve Gymnasium, giver den nye prøveform et mere reelt billede af elevernes evner og har ført til bedre resultater. Skolen har indført skærmfri spanskundervisning, hvor eleverne udfører alt skriftligt arbejde i kladdehæfter på skolen. Dette har gjort eleverne til mere selvstændige sprogbrugere med et betydeligt større aktivt ordforråd end tidligere. Selvom Danske Gymnasier har kritiseret eksamensformen for ikke at inddrage kunstig intelligens og kaldt den et “tilbageskridt”, mener Trine Louise Vinter, at den nye tilgang har skabt en bedre sammenhæng mellem mundtlige og skriftlige færdigheder. Hun understreger, at hun stadig bruger digitale værktøjer som Quizlet og Duolingo i undervisningen, men at det er læreren, der bestemmer, hvornår og hvordan. Den håndskrevne eksamensform har ifølge hende først og fremmest gjort eleverne dygtigere. [Ny prøveform gør elever dygtigere![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-60.ico)IMG\_2816-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst\_ Malene Romme-Mølby Foto\_ Shutterstock (Arkiv)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Billede-3-scaled-aspect-ratio-1200-630.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ny-proeveform-goer-elever-dygtigere/?fbclid=IwY2xjawJY0dRleHRuA2FlbQIxMQABHSZMAkYB9sG4Ub7Bz9aJPW3lHLvckS4ad3ZNBvnvz1VuiIBDHurzcxyUdA%5Faem%5FlaK22E79zfjMcnNsLD6xPA&ref=viden.ai) --- ## Elever lærer mere med chatbots – men effekten på de svageste er stadig uklar En ny gennemgang af international forskning viser, at elever i både gymnasiet og på universiteter ofte lærer mere, når de anvender AI-chatbots i undervisningen. I en norsk undersøgelse klarede elever sig 33 % bedre i en test efter at have brugt ChatGPT sammenlignet med traditionel undervisning. Samtidig peger forskningen på, at AI især styrker elevernes refleksion og deltagelse – forudsat at brugen sker med støtte og vejledning. I Osloskolen har lærere som Nina Eriksdatter integreret AI aktivt i undervisningen, og elever fortæller, at de oplever mere struktur og får bedre hjælp til opgaver. Der mangler dog stadig forskning i, hvordan de fagligt svageste elever påvirkes. Foreløbige observationer tyder på, at AI kan motivere mere stille elever og gøre det lettere for lærere at målrette deres opmærksomhed. Forskningen fremhæver samtidig, at ukritisk brug af AI – fx når teknologien blot skriver opgaverne – ikke fører til læring. Eksperter opfordrer derfor til at betragte elever og AI som en hybrid samarbejdsform, hvor det er vigtigt at vurdere både proces og forståelse. Kritiske stemmer advarer dog om kulturelle forskelle i forskningsgrundlaget samt AI’s tendens til at opfinde falske fakta. [Blir barn og unge dummere av ChatGPT?De første forskningsresultatene tyder på at chatboten virker motsatt av hva mange frykter. Men effekten på de svakeste elevene er fortsatt ukjent.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-180x180-24.png)AftenpostenFoto: Dan P. Neegaard / Aftenposten![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/d308bb32-edcf-4165-9325-b936db1bfa89)](https://www.aftenposten.no/kultur/i/dR8VpA/chatgpt-forskning-paa-bruk-i-utdanning-viser-overveiende-positiv-effekt?ref=viden.ai) --- ## ChatGPT gør studerende dummere og hæmmer læring Lektor Are Bøe Pedersen fra NLA Høgskolen advarer i et debatindlæg mod en for hurtig integration af AI-værktøjer som ChatGPT i undervisningen. Med henvisning til ny forskning argumenterer han for, at studerende ikke bruger AI til at forbedre deres arbejde, men som en reaktion på stress og arbejdspres. Ifølge Are Bøe Pedersen fører det til dårligere præstationer, flere overspringshandlinger og en svækkelse af kognitive evner som hukommelse og kritisk tænkning. Han mener, at når opgaver kan løses af AI, går muligheden for reel læring tabt. Samtidig opfordrer han til, at undervisningen i stedet fokuserer på opgaver, der kun kan løses af det menneskelige sind. Are Bøe Pedersen stiller spørgsmålstegn ved, om det hastværk, hvormed man forsøger at implementere AI, reelt kommer eleverne til gode – eller om det i stedet risikerer at undergrave deres læring og dømmekraft. [ChatGPT gjør deg dummereÅ la studenter bruke språkmodeller som ChatGPT i akademisk arbeid senker prestasjonene deres, trener dem å prokrastinere, og fører til kognitiv svikt. Kanskje vi ikke skal skynde oss med å integrere det i studier og arbeid?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-large-5.png)Khrono.noAre Bøe Pedersen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/751180.jpg)](https://www.khrono.no/chatgpt-gjor-deg-dummere/862092?ref=viden.ai) --- ## DF: AI skal indgå i studievejledningen på EPX Når den nye ungdomsuddannelse EPX åbner i 2030, bliver AI en del af studievejledningen. Forslaget kommer fra Alex Ahrendtsen, undervisningsordfører for Dansk Folkeparti, som mener, at AI kan være et godt supplement – især fordi regeringen ikke ønsker at afsætte penge til flere vejledere. Formålet er at hjælpe eleverne med at vælge retning i deres uddannelse - fx om de vil være bager, murer eller sygeplejerske. AI skal understøtte dette valg, men ikke erstatte den menneskelige vejledning. Flere advarer dog mod at bruge AI. Gymnasieskolernes Lærerforening og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening understreger, at god vejledning kræver relationer og personlig kontakt. De frygter, at AI kan føre til stereotype svar og en forringelse af kvaliteten. [Ny reform indfører studievejledning med AI![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-59.ico)Berlin,,Germany,,March,1990,-,After,The,Fall,Of,TheTekst\_ Johan Rasmussen Foto\_ Shutterstock![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Alex_Ahrendtsen-Fotograf_Marie_Hald-aspect-ratio-1200-630.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ny-reform-indfoerer-studievejledning-med-ai/?ref=viden.ai) Vi har hos Viden.AI dykket ned i Alex Ahrendtsens forslag om at implementere AI i studievejledningen på den kommende EPX-uddannelse. [AI i studievejledning: En kritisk analyse af Alex Ahrendtsens forslag![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-61.ico)samtale-eksamen-laerer-elev-aspect-ratio-348-234Per Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/545F8FE3-176E-478D-9834-3E6191582E72-scaled-aspect-ratio-348-234-1024x688.jpeg)](https://gymnasieskolen.dk/ai-i-studievejledning-en-kritisk-analyse-af-alex-ahrendtsens-forslag/?ref=viden.ai) --- ## Studiebots med ulovligt indhold bekymrer forlag og rettighedsorganisationer En undersøgelse foretaget af Rettighedsalliancen viser, at en stor del af danske studerende uploader studiebøger til AI-chatbots uden at vide, at det er ulovligt. I undersøgelsen svarer hele 72 %, at de ikke kender reglerne, og hver fjerde studerende har forsøgt at dele lærebogsmateriale med en chatbot. Denne praksis skaber stor bekymring blandt danske undervisningsforlag og rettighedsorganisationer, der oplever, at deres bøger bliver brugt uden tilladelse i brugeroprettede bots, især på platforme som ChatGPT’s GPT Store. [Hjemmestrikkede studie-bots bekymrer uddannelsesforlag og rettighedssherifBlandt studerende er der ”klart en mangel på viden om, hvad man må og ikke må”, siger rettighedschef om den udbredte brug af chatbots.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-6.svg)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fphotos.watchmedier.dk%2FImages%2F18054562%2Fgp075%2FALTERNATES%2Fschema-16_9%2Frb-plus-uddannelser-til-provinsen)](https://mediawatch.dk/Medienyt/Boeger/article18013409.ece?ref=viden.ai) Bag betalingsmur --- ## OpenAI og Anthropic kæmper om studerende i USA og Canada OpenAI og Anthropic lancerede næsten samtidig i sidste uge flere nye initiativer rettet mod videregående uddannelser. Onsdag introducerede Anthropic *Claude for Education* – deres første større AI-satsning inden for den akademiske verden. Denne nye version af Claude tilbyder en særlig *Learning Mode*, der benytter sokratisk spørgeteknik til at fremme kritisk tænkning frem for at give direkte svar. Desuden har Anthropic etableret samarbejde med blandt andre Northeastern University, LSE og Instructure – udvikleren bag Canvas-platformen – med fokus på retfærdig adgang og integration af AI i undervisningen. OpenAI, som har været aktiv på universitetsområdet siden 2024, reagerede dagen efter med en udmelding om, at ChatGPT Plus nu er gratis for alle universitetsstuderende i USA og Canada frem til maj. Derudover arbejder OpenAI allerede med *NextGenAI Consortium,* et samarbejde med 15 universiteter og en investering på 50 millioner dollars. Tidligere på året indgik virksomheden også en aftale med hele *California State University*\-systemet. [OpenAI and Anthropic are fighting over college students with free AIOpenAI and Anthropic launch higher education initiatives ahead of finals week.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-57.png)The VergeKylie Robison![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/STK414_AI_CVIRGINIA_2_C.jpg)](https://www.theverge.com/ai-artificial-intelligence/641193/openai-anthropic-education-tool-college?ref=viden.ai) --- ## AI's rolle i global uddannelse I en artikel i *Forbes* undersøger AI-forskeren Cornelia C. Walther, hvordan AI kan fungere som drivkraft for en mere lige og inkluderende global uddannelse. Udgangspunktet er, at 234 millioner børn i 2025 forventes at få deres skolegang forstyrret, og at 85 millioner slet ikke vil gå i skole. Her forklarer Cornelia C. Walther, at AI kan tilbyde skalerbare, tilpassede løsninger, som kan afhjælpe både adgangsproblemer og kvalitetsforskelle i undervisningen. Artiklen fremhæver en række konkrete initiativer, hvor AI allerede skaber positive forandringer. - I Libanon og New York benytter skoler [YetiConfetti](https://www.yeticonfettikids.com/?ref=viden.ai), der kombinerer AI og menneskelig vejledning til at fjerne sproglige og kulturelle barrierer. - I Latinamerika og Afrika har [Musa udviklet mikrolæringsforløb](https://musa.la/en/?ref=viden.ai) via WhatsApp, som har forbedret læringsudbyttet markant for marginaliserede grupper. - [Hunu](https://hundred.org/en/innovations/hunu-teletherapy?ref=viden.ai)\-appen i Ghana støtter børn med særlige behov. - I Indien arbejder [MakerDost](https://solve.mit.edu/solutions/89808?ref=viden.ai) med AI-støttede makerspaces for at ruste unge til fremtidens arbejdsmarked. Ifølge Cornelia C. Walther, at det ikke er meningen, at AI skal erstatte læreren, men snarere styrke lærerrollen som mentor og facilitator. Her forklarer hun også, at uddannelse skal bygge på en hybrid intelligens, hvor menneskelig og kunstig intelligens supplerer hinanden. [The Future Of Education: Will AI Be The Great Equalizer?AI can be a catalyst for education, with tailored solutions for all; this requires a human mindset that pursues this ambition in design, delivery and deployment.![](https://viden.ai/content/images/icon/144X144-F-2.png)ForbesCornelia C. Walther![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0x0-4.jpg)](https://www.forbes.com/sites/corneliawalther/2025/03/16/the-future-of-education-will-ai-be-the-great-equalizer/?ref=viden.ai) --- ## AI-scenarie for år 2027 AI Futures Project er en ny nonprofitorganisation, der arbejder med at forudsige, hvordan AI kan udvikle sig i fremtiden. De har netop udgivet deres første store scenarie, kaldet *AI 2027*, som giver et bud på, hvordan verden kan se ud om få år med mere avanceret AI. Scenariet er udviklet i samarbejde med Lightcone Infrastructure og bygger på en række workshops og øvelser med eksperter og beslutningstagere. Bag projektet står et erfarent team med baggrund fra blandt andre OpenAI, Harvard og forskellige AI-forskningsinstitutioner. De arbejder især med at udforme politiske anbefalinger og praktiske øvelser, der kan hjælpe samfundet med at håndtere AI-udviklingen ansvarligt. Scenariet er både et redskab til at forstå risici og muligheder og kan fungere som udgangspunkt for diskussioner om fremtidens teknologi. Prøv den interaktive fortælling herunder, og foretag selv et valg for, hvordan vi regulerer ASI (et AI-system, der overgår mennesker på alle områder – det vil sige superintelligens). [AI 2027A research-backed AI scenario forecast.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-7.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/opengraph.png)](https://ai-2027.com/?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [Danske virksomheders anvendelse af AIDanske virksomheder er godt i gang med at anvende AI. Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet en rapport, der gennemgår, hvordan virksomheder anvender AI, samt hvilke gevinster og hvilke barrierer de oplever![](https://viden.ai/content/images/icon/digst_favicon_aubergine_2-5.png)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/digst_logo_dk_aubergine_rgb_new_png-2.png)](https://digst.dk/kunstig-intelligens/danske-virksomheders-anvendelse-af-ai/?ref=viden.ai) [Why teachers matter more than AITeachers turn students into learners and help young people improve their metacognitive functions![](https://viden.ai/content/images/icon/mstile-144x144.png)RSC EducationDuncan Short![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/539670_eicendpointeducatingnotteachingtotheexamshutterstock_2405805117_index_546764.png)](https://edu.rsc.org/endpoint/why-teachers-matter-more-than-ai/4021064.article?ref=viden.ai) [Taking a responsible path to AGIWe’re exploring the frontiers of AGI, prioritizing technical safety, proactive risk assessment, and collaboration with the AI community.![](https://viden.ai/content/images/icon/google_deepmind_48dp.5b470587fe7d-1.svg)Google DeepMindAnca Dragan, Rohin Shah, Four Flynn and Shane Legg![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/0sOE0EshCImNhSW7FRZvw-v_eyJJt_WUEh9evgRbhB4tl0o7qY2VAJdAloF5q3Q6CKTCiXdEvv1kUfsyZz8h6rR7Rl9jUhH02ADOyl7A7w-0QDWWr1Y-w1200-h630-n-nu)](https://deepmind.google/discover/blog/taking-a-responsible-path-to-agi/?utm%5Fsource=keywordsnippet&utm%5Fmedium=referral) [Digitaliseringsministeren på AU: ”Vi har brug for menneskelig intelligens til at tøjle den kunstige intelligens”Minister for digitalisering Caroline Stage Olsen (M) besøgte mandag Aarhus Universitet til en debat om kunstig intelligens, fremtidens jobmarked og Europas position inden for teknologi og digitalisering, men slap ikke for at forholde sig til kandidatreformen.![](https://viden.ai/content/images/icon/project-kolding-favicon-1.ico)174481au.dk![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/csm_CS_baerende_2efd4ea2fc.jpg)](https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/digitaliseringsministeren-paa-au-vi-har-brug-for-menneskelig-intelligens-til-at-toejle-den-kunstige-intelligens?ref=viden.ai) [Partnerskaber mellem elever og AI: Nye arbejdsmetoder med generativ AI | Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon_da_DK.png)Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/cover_issue_11153_da_DK.png)](https://tidsskrift.dk/lom/article/view/150410?ref=viden.ai) [Artificial Intelligence: A Deadly Love Affair with a ChatbotSewell Setzer was a happy child - before he fell in love with a chatbot and took his own life at 14\. His mother has now filed a lawsuit against the most powerful company in the world.![](https://viden.ai/content/images/icon/touch-icon180.png)DER SPIEGELFrauke Hunfeld![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/768707a5-0103-4495-92f3-b3fe86bc2dae_w1200_r1.778_fpx45_fpy44.jpg)](https://www.spiegel.de/international/zeitgeist/artificial-intelligence-a-deadly-love-affair-with-a-chatbot-a-e5498031-c2b0-4da4-9192-65da9d3f40d6?ref=viden.ai) [AI-læringsplatform for børn skal få flere piger til at vælge en it-uddannelse“Vi skal have flere piger - og drenge - til på sigt at vælge en it-uddannelse”, siger tech program manager i LEGO, Nermeen Louizi Ghoniem, derfor har hun skabt Hello Ada, en læringsplatform, hvor børn kan bringe deres idéer til live med AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-dmpng-5.png)DM Digi![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ai-for-boern.png)](https://dm.dk/digi/artikler/ai/boern-skal-tidligt-laere-at-bruge-ai/?ref=viden.ai) [Høyere utdanning må fornye undervisnings- og vurderingsformerDebatt: KI utfordrer vurderingssystemet i høyere utdanning, men gir også nye muligheter. I stedet for å motarbeide teknologien, bør vi tilpasse vurderingsformer som fremmer forståelse, kritisk tenkning og ansvarlig KI-bruk.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-19.png)Utdanningsnytt.noRonny Steen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/438254.jpg)](https://www.utdanningsnytt.no/hoyere-utdanning-ki-teknologi/hoyere-utdanning-ma-fornye-undervisnings-og-vurderingsformer/438250?ref=viden.ai) ### AI i studievejledning: En kritisk analyse af Alex Ahrendtsens forslag URL: https://viden.ai/ai-i-studievejledning-en-kritisk-analyse-af-alex-ahrendtsens-forslag/ Last updated: 2025-04-07T11:35:03.000Z I Storbritannien implementerede man i 2020 en algoritme til at forudsige elevers eksamenskarakterer under COVID-19-pandemien. Resultatet blev en national skandale, da systemet systematisk undervurderede elever fra udsatte områder. Tusindvis af unge mistede deres studieplads, indtil offentlig vrede tvang regeringen til at trække algoritmen tilbage. Dette er blot ét eksempel på, hvordan automatiserede beslutningssystemer i uddannelsessektoren kan få alvorlige konsekvenser. Med denne erfaring in mente bør vi være særligt opmærksomme, når Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, [i Gymnasieskolen](https://gymnasieskolen.dk/articles/ny-reform-indfoerer-studievejledning-med-ai/?ref=viden.ai) foreslår at implementere AI i studievejledningen på den nye epx-uddannelse. Ahrendtsen udtaler, at “kunstig intelligens kan være et godt supplement til studievejledningen”, idet han sammenligner med hjemmesider som fx Uddannelsesguiden. Han tilføjer, at AI “måske også kan give studievejledere mere tid til at tale med eleverne”. Disse udtalelser efterlader flere ubesvarede spørgsmål: Taler vi om simple søgeværktøjer med AI-forbedringer – eller om avancerede systemer med personaliserede anbefalinger til uddannelsesvalg? De manglende detaljer gør det vanskeligt at vurdere forslagets reelle implikationer. Samtidig antyder Ahrendtsens egne udtalelser, at økonomiske overvejelser spiller en væsentlig rolle: “Regeringen er jo ikke med på at få flere vejledere på uddannelserne – det koster jo penge.” Han fortsætter: “Der var så meget andet, der var vigtigere for os i forhandlingerne, og derfor ville jeg ikke gå ned ad den vej. Derfor fremlagde jeg idéen om AI som et supplement.” Denne kobling mellem AI-forslaget og økonomiske hensyn rejser spørgsmålet, om teknologien primært ses som en spareøvelse frem for en gennemtænkt pædagogisk løsning. Det er næppe tilfældigt, at Ahrendtsen ønsker AI-vejledning indført på den nye epx-uddannelse, der først åbner i 2030\. Dette skaber en situation, hvor forsøget ikke kan sammenlignes med eksisterende praksis og erfaringer. Skal danske unge være forsøgskaniner for uprøvet teknologi? Og handler det i virkeligheden om at skabe en model, der senere kan udbredes til hele uddannelsessystemet – med besparelser som det egentlige succeskriterium? ## EU’s AI-forordning sætter klare rammer Uanset hvilken konkret AI-løsning Ahrendtsen forestiller sig, er det afgørende, at man forholder sig til EU’s AI-forordning. Forordningen kategoriserer tydeligt AI-systemer, der anvendes til at vurdere eller vejlede om uddannelsesvalg som højrisikosystemer. Sådanne AI-systemer stilles der en række konkrete krav til: - **Gennemsigtighed:** Systemet skal kunne forklare sine anbefalinger i et forståeligt sprog. Elever har ret til at vide, hvorfor systemet når frem til bestemte anbefalinger. - **Datakvalitet og -repræsentation:** De data, som AI trænes på, skal være fri for bias. Som Kåre Blinkenberg fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) påpeger i artiklen: “Vi ved, at sprogmodeller også kan give meget stereotype svar. Det kan være et problem, når vi i forvejen døjer med meget forskellige uddannelsesvalg mellem drenge og piger”. - **Menneskelig overvågning:** AI-systemer må ikke stå alene i vejledningen. Der skal være kvalificerede menneskelige vejledere, som kan validere og om nødvendigt tilsidesætte systemets anbefalinger. At kategorisere en AI-løsning som et “supplement” fritager ikke systemet fra disse krav, hvis det giver anbefalinger om uddannelsesvalg. ## Det personlige element i vejledning Selv den mest avancerede teknologi kan ikke erstatte det personlige element i vejledning. Som Kåre Blinkenberg udtrykker det: “Vejledning handler om relationer mellem mennesker. Det handler om elevens motivation, intentioner og drømme, og det kan vi ikke udlicitere til en maskine.” Lotte Klein fra Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening fremhæver ligeledes behovet for “at sikre en professionaliseret vejledning til eleverne på uddannelserne”. Unge med komplekse baggrunde, diagnoser eller almindelig usikkerhed om uddannelsesvalg har særligt brug for den empatiske dimension i vejledningen – at blive set, hørt og mødt som et menneske. En AI-baseret løsning kan ikke opfange nuancerne i kropssprog, tonefald eller de usagte bekymringer, der ofte ligger bag et uddannelsesvalg. ## To realistiske veje frem Efter vores vurdering findes der to realistiske måder at anvende AI i studievejledning på. Hvis der blot er tale om en forbedret version af Uddannelsesguiden, så bør man kalde det, hvad det er, nemlig et informationsværktøj – ikke et AI-vejledningssystem. Det kan være værdifuldt, men det er ikke revolutionerende og vil næppe frigøre tid for vejledere. Men hvis Ahrendtsen faktisk forestiller sig et system, der skal give personaliserede anbefalinger til uddannelse, så må han forholde sig til AI-forordningens krav til højrisikosystemer. Det indebærer omfattende datasikkerhed, menneskelig overvågning, gennemsigtighed i algoritmerne, regelmæssige audits og en massiv finansiering. I begge tilfælde bliver vi nødt til at insistere på, at kvalificerede, menneskelige vejledere forbliver centrale i processen. AI kan være et supplement, ja, men ikke en billig erstatning. ## Konklusion: Behov for præcisering og dybere forståelse Ahrendtsens forslag om AI i studievejledningen på epx er symbolsk for en bredere tendens i den politiske debat, der anser AI som en magisk løsning på komplekse problemer. Men EU’s AI-forordning har med god grund placeret uddannelsesvejledning i højrisikokategorien. I forordningen står der tydeligt: “AI-systemer, der anvendes inden for uddannelse eller erhvervsuddannelse, navnlig til at bestemme adgang eller optagelse… kan de være særligt indgribende og krænke retten til uddannelse samt retten til ikke at blive forskelsbehandlet og gøre historiske forskelsbehandlingsmønstre permanente.” (Kilde: [*Den Europæiske Unions Tidende*](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=OJ:L%5F202401689&ref=viden.ai#anx%5FIII)). Denne rammesætning bør være udgangspunktet for enhver seriøs diskussion om AI i uddannelse. Den skal ikke ses som en hindring for innovation, men som et grundlag for ansvarlig implementering af ny teknologi på et område, der har afgørende betydning for unges fremtid. --- **Indlægget er bragt i Gymnasieskolen:** [AI i studievejledning: En kritisk analyse af Alex Ahrendtsens forslag![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-65.ico)samtale-eksamen-laerer-elev-aspect-ratio-348-234Per Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/545F8FE3-176E-478D-9834-3E6191582E72-scaled-aspect-ratio-348-234-1024x688-1.jpeg)](https://gymnasieskolen.dk/ai-i-studievejledning-en-kritisk-analyse-af-alex-ahrendtsens-forslag/?ref=viden.ai) [Ny reform indfører studievejledning med AI![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-64.ico)Berlin,,Germany,,March,1990,-,After,The,Fall,Of,TheTekst\_ Johan Rasmussen Foto\_ Shutterstock![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Alex_Ahrendtsen-Fotograf_Marie_Hald-aspect-ratio-1200-630-1.jpg)](https://gymnasieskolen.dk/articles/ny-reform-indfoerer-studievejledning-med-ai/?ref=viden.ai) [Williamson told about flaws in A-level model two weeks before resultsExclusive: Ofqual reassured Department for Education that faults could be managed by allowing appeals![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-13.png)The GuardianRichard Adams![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/3868.jpg)](https://www.theguardian.com/education/2020/sep/01/williamson-told-about-flaws-in-a-level-model-two-weeks-before-results?ref=viden.ai) [The lessons we all must learn from the A-levels algorithm debacleUnless action is taken, similar systems will suffer from the same mistakes. And the consequences could be dire![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-66.ico)WIREDMatt Burgess![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/wired-algo-human.jpg)](https://www.wired.com/story/gcse-results-alevels-algorithm-explained/?utm%5Fsource=chatgpt.com) ### AI i skolen URL: https://viden.ai/ai-i-skolen/ Last updated: 2026-03-14T19:09:29.000Z AI i skolen beskriver, hvordan AI og sprogmodeller som ChatGPT både udfordrer traditionelle undervisningsformer og skaber nye muligheder i skolen. Pointen er, at teknologien ikke kun ændrer måden, eleverne arbejder på, men også stiller nye krav til lærernes didaktiske valg, elevernes kritiske sans og skolens samlede tilgang til undervisning. Samtidig fremhæves AI som et redskab, der kan styrke læring, differentiering og kreativitet, når det bruges bevidst og ansvarligt. [Kan købes hos Gucca.dk (reklamelink)](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=54710&bannerid=9399&htmlurl=https://www.gucca.dk/ai-i-skolen-bog-p710716&ref=viden.ai) ****Sprog:** Dansk ****Udgivelsesdato:** 02-04-2025 ****ISBN13:** 9788772343907 ****Forlag**: Dafolo ### Når AI-agenter indtager skolen: Muligheder og udfordringer i det digitale klasseværelse URL: https://viden.ai/nar-ai-agenter-indtager-skolen-muligheder-og-udfordringer-i-det-digitale-klassevaerelse/ Last updated: 2025-04-02T06:34:55.000Z Jeg er efterhånden blevet ret fascineret over de mange muligheder i AI-agenter og den måde, teknologien bevæger sig mod en mere menneskelig interaktion. Dette paradigmeskift er særligt relevant for uddannelsessektoren, hvor teknologisk interaktion ofte udgør en barriere for mange elever. I denne artikel ser jeg nærmere på AI-agenter, som er sprogmodeller, der autonomt kan udføre en række handlinger på baggrund af en prompt. De kan for eksempel styre programmer på computeren, ligesom vi selv gør med mus og tastatur. Det bliver særligt tydeligt, når man ser videoeksemplerne herunder. Det er dog vigtigt at huske, at AI-agenter ikke er udviklet med uddannelsessystemet for øje – og derfor kan anvendes uhensigtsmæssigt. For eksempel kan en elev uddelegere aflevering af opgaver eller fraværstjek til en sprogmodel, som reagerer på aktivitet i et læringssystem. I artiklen viser jeg et enkelt tænkt eksempel, hvor en autonom AI-agent skriver og afleverer en opgave på vegne af en elev. Formålet er ikke at skabe en snydemaskine, og jeg går derfor ikke i dybden med mulighederne – men illustrerer blot, at det på sigt kan skabe udfordringer for skoler og eksamener. Omvendt vil jeg med denne artikel vise, hvor teknologien befinder sig lige nu gennem forskellige forsøg, og samtidig opfordre til, at man overvejer yderligere anvendelsesmuligheder. Teknologien er stadig på et tidligt stadie, men vores menneske-computer-interaktion (HCI) er i hastig forandring, fra kodning til styring via naturligt sprog. Jeg kommer naturligvis med mine egne perspektiver, men der er uden tvivl muligheder og udfordringer, jeg endnu ikke har opdaget. ### Om teknologien Når man kombinerer en sprogmodel med muligheden for at se skærmen og bruge mus og tastatur, betyder det, at man kan få den til at udføre handlinger autonomt. Jeg har tidligere skrevet om dette, og dengang var det teknisk besværligt, fordi AI-agenterne kørte autonomt i det skjulte, hvor det var svært at følge med. [AutoGPT - på vej mod selvstændige AI-agenter i undervisningenVi har allerede set en række eksempler på, hvordan man kan bruge ChatGPT i undervisningen, men det har udelukkende været gennem OpenAI’s hjemmeside. Udfordringen er dog, at man hele tiden skal skrive beskeder og vente på, at ChatGPT svarer tilbage. Her skal man selv tolke på det, som bliver skrevet,![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-8.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Nanoben_AutoGPT_-_on_the_way_to_intelligent_agents_in_education_6d573931-a306-46f9-b36a-f699108e5432.png)](https://viden.ai/autogpt-pa-vej-mod-selvstaendige-ai-agenter-i-undervisningen/) Det skal nævnes, at det stadig kræver en vis teknisk snilde at få det til at virke, og det er forholdsvis dyrt at afvikle en AI-agent. Mens jeg skriver dette, venter jeg stadig på at få adgang til OpenAIs “Operator”, som er en dedikeret AI-agent. Mine eksempler herunder er lidt tekniske, men jeg illustrerer det hele gennem en række videoer. ## Eksempel 1: AI-agent udfører og afleverer en elevopgave Mit første forsøg omhandler muligheden for at få en AI-agent til at løse en elevopgave i et læringssystem. I dette eksempel har jeg oprettet en Moodle-installation udelukkende til testformål, samtidig med at modellen kører i et lukket miljø på computeren. Min preprompt lyder: > “Du er en 1.g-elev og skal logge ind og aflevere de opgaver, der ligger på https://grafik.viden.ai/moodle. Når du skriver, skal du gøre det, som jeg plejer at udtrykke mig, og du skal følge vejledningen på siden. Du skal også lave quizzer og andet, der ikke er lavet. Sørg for at sætte et par stavefejl ind, og husk, at jeg er dårlig til at sætte kommaer. Du må på intet tidspunkt sige, at du er en AI, men lad som om, du er mig. Min bruger er: xxx. Kodeordet er: xxx.” Her kan man se, hvordan det ser ud i på hjemmesiden. ![](https://viden.ai/content/images/2025/03/Sk-rmbillede-2025-03-23-kl.-20.00.11.png) En brugervenlig WebUI, hvor man nemt indstiller AI-agenten. Herunder er en video hvor sprogmodellen logge ind på læringsplatformen og aflevere en opgaven. Videoen virker langsom, men det er den hastighed, sprogmodellen arbejder med. Ovenstående er måske et lidt konstrueret eksempel, men det illustrerer meget godt de muligheder, teknologien rummer. Man kunne forestille sig, at gode pre-prompts blev delt blandt elever, netop for at vise, hvor aktiv man er i timen, eller til at aflevere opgaver. Vi bør derfor også stille spørgsmål ved, hvordan vi fremover designer læringsaktiviteter, der fremmer reel forståelse frem for procedurelle færdigheder. Men noget, man også må spørge sig selv om, er, hvad det her betyder for onlinekurser i fremtiden. Udfordringen er jo klar, og det vil være svært at kontrollere, om det er AI-agenter, der tager de forskellige tests. ## Eksempel 2: Blender og kreativitet Men hvad nu, hvis jeg kunne få AI til at styre flere dele af min computer, og ikke blot en browser? Det vil jeg vise i det næste eksempel, hvor jeg lader AI styre og skabe indhold i 3D-programmet Blender. Blender er et open source-program til at skabe både 3D-objekter, animationer og film – fx er den nye film [*Flow*](https://www.blender.org/user-stories/making-flow-an-interview-with-director-gints-zilbalodis/?ref=viden.ai) lavet i Blender. Men fordi programmet har så mange anvendelsesmuligheder, er det også ret omfattende at sætte sig ind i. I det følgende bruger jeg Claude og et MCP-plugin til Blender. Hele forklaringen, og hvordan man selv kommer i gang, findes her: [Blender MCP | AI-Powered 3D ModelingTransform your 3D workflow with AI-powered Blender MCP. Create and modify 3D models using natural language instructions.![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)Blender MCP Logo![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/og-image-1.jpg)](https://blender-mcp.com/?ref=viden.ai) I videoen herunder skriver jeg til Claude, hvad jeg gerne vil have, hvorefter den overtager kontrollen over Blender. Det første, jeg gør, er at aktivere Blender og skriver: *"Opret en strand ved hjælp af HDRIs, teksturer og modeller som klipper og vegetation fra Poly Haven."*. Undervejs kan jeg bede den ændre noget - og det hele foregår blot ved, at jeg skriver det i naturligt sprog. Eksempel på en AI-agent, der styrer Blender. Bemærk, at dele af videoen afspilles med 4× hastighed. ## Eksempel 3: AI-agenten styrer en sprogmodel I mit tredje eksempel får jeg Claude til at udarbejde et manuskript i samarbejde med ChatGPT. Det er særligt interessant, fordi agenterne dermed selv kan vælge de værktøjer, herunder andre sprogmodeller, der passer til den opgave, brugeren har stillet. Claude strukturerede det overordnede manuskript med fokus på målgruppe og formidling, mens ChatGPT bidrog med mere detaljerede forklaringer. Som bruger kunne jeg nøjes med at give overordnede instruktioner, mens Claude selv tog sig af at prompte ChatGPT. For eleverne betyder det, at de ikke behøver at vide, hvilken model der egner sig bedst til hvad, de kan blot bede en AI-agent løse opgaven med de mest velegnede værktøjer. ## Eksempel 4: AI-agenten skriver kode Claude har også mulighed for at rette direkte i dokumenter på computeren, hvilket jeg har testet ved at lade den skrive kode. I videoeksemplet herunder indtaster jeg igen korte kommandoer, hvorefter den læser og tilretter koden. Det er selvfølgelig ikke den mest avancerede kode, men det er interessant, at jeg ikke selv behøvede at kende kode-syntaksen i detaljer. AI-agenten kunne oversætte mine intentioner til korrekt kode og endda forklare de ændringer, den lavede. For elever betyder dette, at de kan fokusere på de konceptuelle aspekter af programmering, altså, hvad de ønsker at opnå, frem for at kæmpe med syntaks og fejlfinding. ## Fagsprog og digital lighed Noget, jeg bider mærke i i de tre eksempler, er, at jeg skal have et sprog for, hvordan jeg får det bedste resultat. Det har stor betydning, om jeg forstår den faglige terminologi og kan sammensætte sætninger, der kan instruere sprogmodellen. Man kan komme et stykke ved at skrive *“Lav en bold i Blender”*, men hvis man vil have den god, skal man i stedet skrive: *“Opret en sfærisk mesh med høj polygontæthed (subdivisions: 5), tilføj en displacement modifier med noise texture for at skabe en ujævn overflade med en amplitudeværdi på 0,2, og anvend en metallisk shader med rødlig tint.”* Resultatet: En detaljeret, realistisk 3D-model, der præcist matchede mine intentioner. ![](https://viden.ai/content/images/2025/03/Sk-rmbillede-2025-03-20-kl.-20.37.30.png) Forskel på om jeg skriver "Lav en bold i Blender" eller jeg er mere præcis i min beskrivelse. Forskellen i resultaterne viser tydeligt, at brugere med kendskab til den relevante fagterminologi opnår langt bedre resultater. Dette rejser vigtige spørgsmål om digital lighed og adgang: Bliver AI-agenter primært et værktøj for dem, der allerede har faglig indsigt, eller kan de med tiden blive mere intuitive og tilgængelige for alle, uanset baggrund? For uddannelsessystemet bliver det en central opgave at undervise i det præcise fagsprog, der gør eleverne i stand til at udnytte AI-værktøjer optimalt på tværs af fagområder. Noget andet som også slår mig er, hvor fremmede koden bliver for mig når den bliver skrevet af en AI-agent. Det er ikke verdens mest avancerede kode jeg arbejde med i mit eksempel, men alligevel bliver den ændret så mange gange, at jeg mister overblikket. I dette tilfælde ender jeg faktisk med at stole mere på Claudes kodefunktion, end løbende selv at gennemgå koden. [*Automations bias*](https://en.wikipedia.org/wiki/Automation%5Fbias?ref=viden.ai) kan være meget problematisk, især når AI-agenter får øget adgang til computeren. ## **Privatliv?** Ovenstående eksempler er afviklet i et lukket miljø, hvor kun de nødvendige programmer var installeret. Claude har derfor ikke haft adgang til mine dokumenter. Hvis man gerne vil afprøve AI-agenter, giver man også sprogmodellen adgang til sin computer, og potentielt kan modellen hente dokumenter eller eksekvere kode. Derfor bør man være påpasselig, når man giver sprogmodeller (og tech-giganter) adgang til hele sin computer. Det rejser en række dybtgående spørgsmål, som vi i uddannelsessektoren er nødt til at forholde os aktivt til. Jeg er særligt bekymret for, hvordan skolerne skal håndtere disse nye teknologier. Skal vi udvikle specifikke retningslinjer for brugen af AI-agenter på skolernes netværk? Hvem bærer ansvaret, hvis en AI-agent får adgang til for eksempel elevers karakterer, eller hvis den bruges til at tilgå andre elevers afleveringer? Der er også helt konkrete GDPR-udfordringer, når tech-giganter som OpenAI eller Anthropic får indirekte adgang til elevers skolearbejde og digitale fodspor. Det er samtidig en spændende udfordring, hvordan vi som undervisere skal undervise i de nye aspekter af digital etik og privatliv. Jeg tror, vi vil se en ny dimension i arbejdet med digital dannelse, nemlig hvordan elever kan bruge AI-agenter på en ansvarlig måde, der respekterer både deres eget og andres privatliv. Vi må lære dem at udvikle en sund skepsis, uden at de mister modet til at udforske teknologiens muligheder. ## Konsekvenser for undervisningen For at starte et sted virker det til at være ganske fornuftigt og meget inkluderende for en bred gruppe elever, at man blot kan skrive til eller tale med sin AI-agent. Vi går fra komplicerede interfaces, som i høj grad er ekskluderende ved at have rigtig mange forskellige klik og tastetryk, og være komplicerede at sætte sig ind i, til en mere intuitiv tilgang. Men denne udvikling rejser også vigtige spørgsmål om ansvar: Hvem bærer ansvaret for de handlinger, der udføres af en autonom AI-agent på vegne af et menneske? Hvis en AI-agent for eksempel afleverer en opgave for en elev, hvem er da ansvarlig, hvis indholdet viser sig at være upassende, forkert eller på anden måde problematisk? Samtidig oplever vi et paradoks i tilgængeligheden. Naturligt sprog gør umiddelbart teknologien mere tilgængelig, men som mine små eksperimenter viser, skaber det også et nyt lag af sproglig præcision. De, der behersker det specifikke fagsprog inden for et område, vil fortsat have en fordel. Vi risikerer dermed at erstatte én form for digital ulighed med en anden. Skoler og uddannelsesinstitutioner står derfor over for en dobbelt udfordring: At lære eleverne at bruge AI-værktøjer, samtidig med at de skal undervise i den fagterminologi, der gør disse værktøjer virkelig kraftfulde. ## Fremtidsperspektiver Men, selvom jeg fremhæver fagsprog som afgørende lige nu, så er det spørgsmålet om fremtidige AI-agenter vil blive bedre til at fortolke almindeligt sprog og selv lave en oversættelse til fagterminologi, en udvikling der potentielt kunne demokratisere adgangen til avanceret teknologi på tværs af uddannelsesniveauer. Dog vil det ikke fritage eleverne selv fra at forstå fagterminologien, for hvordan validerer man et output, hvis man ikke forstår fagbegreberne? For uddannelsessektoren betyder det også, at vi må gentænke, hvad det vil sige at lære. Når en agent kan skrive opgaver eller demonstrere færdigheder på vegne af en elev, må vi revurdere vores evalueringsmetoder. Traditionelle opgaver, der let kan løses af AI, mister deres værdi som indikator for læring. I stedet kan evnen til at samarbejde med og præcist instruere AI-agenter blive en central kompetence i fremtidens undervisning, et skifte fra at mestre værktøjet til at mestre samarbejdet med det. Lærerne får derfor en helt ny rolle som facilitatorer for elevernes samarbejde med AI-værktøjer, en opgave, der kræver nye kompetencer inden for præcis kommunikation og kritisk teknologiforståelse. Måske vil vi i fremtiden også stå i en situation, hvor AI-agenterne primært kommunikerer med hinanden, og hvor mennesket bliver en slags dirigent snarere end en direkte deltager i arbejdet. Fremtidens digitale dannelse i skolen må derfor omfatte både en kritisk forståelse af, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge AI-agenter, hvordan man kommunikerer præcist og effektivt med dem, og hvordan man håndterer de komplekse spørgsmål om ansvar, som teknologien bringer med sig. ## Kilder - [https://mcp.so/](https://mcp.so/?ref=viden.ai) - [https://docs.anthropic.com/en/docs/agents-and-tools/mcp](https://docs.anthropic.com/en/docs/agents-and-tools/mcp?ref=viden.ai) - [https://www.anthropic.com/news/model-context-protocol](https://www.anthropic.com/news/model-context-protocol?ref=viden.ai) [GitHub - punkpeye/awesome-mcp-servers: A collection of MCP servers.A collection of MCP servers. Contribute to punkpeye/awesome-mcp-servers development by creating an account on GitHub.![](https://viden.ai/content/images/icon/pinned-octocat-093da3e6fa40-4.svg)GitHubpunkpeye![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/awesome-mcp-servers)](https://github.com/punkpeye/awesome-mcp-servers?ref=viden.ai) [GitHub - browser-use/web-ui: Run AI Agent in your browser.Run AI Agent in your browser. Contribute to browser-use/web-ui development by creating an account on GitHub.![](https://viden.ai/content/images/icon/pinned-octocat-093da3e6fa40-2.svg)GitHubbrowser-use![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/web-ui)](https://github.com/browser-use/web-ui?ref=viden.ai) [Blender MCP | AI-Powered 3D ModelingTransform your 3D workflow with AI-powered Blender MCP. Create and modify 3D models using natural language instructions.![](https://static.ghost.org/v5.0.0/images/link-icon.svg)Blender MCP Logo![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/og-image.jpg)](https://blender-mcp.com/?ref=viden.ai) [Automation bias - Wikipedia![](https://viden.ai/content/images/icon/wikipedia.png)Wikimedia Foundation, Inc.Contributors to Wikimedia projects![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/100px-Robot_arm_icon.svg.png)](https://en.wikipedia.org/wiki/Automation%5Fbias?ref=viden.ai) [Claude’s Model Context Protocol (MCP): The Standard for AI InteractionDisclaimer: this is a report generated with my tool: https://github.com/DTeam-Top/tsw-cli. See it as…![](https://viden.ai/content/images/icon/https-3A-2F-2Fdev-to-uploads.s3.amazonaws.com-2Fuploads-2Farticles-2F8j7kvp660rqzt99zui8e.png)DEV Communityfoxgem![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fdev-to-uploads.s3.amazonaws.com-2Fuploads-2Farticles-2Fhc7ho0kiva10sz7iwldq.png)](https://dev.to/foxgem/claudes-model-context-protocol-mcp-the-standard-for-ai-interaction-5gko?ref=viden.ai) [GitHub - modelcontextprotocol/servers: Model Context Protocol ServersModel Context Protocol Servers. Contribute to modelcontextprotocol/servers development by creating an account on GitHub.![](https://viden.ai/content/images/icon/pinned-octocat-093da3e6fa40-3.svg)GitHubmodelcontextprotocol![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/servers)](https://github.com/modelcontextprotocol/servers?ref=viden.ai) [Model Context ProtocolAn open protocol standard for establishing unified context interaction between AI models and development environments![](https://viden.ai/content/images/icon/logo-1.png)Model Context Protocol![](https://www.claudemcp.com/og-image.png)](https://www.claudemcp.com/?ref=viden.ai) [GitHub - wonderwhy-er/DesktopCommanderMCP: This is MCP server for Claude that gives it terminal control, file system search and diff file editing capabilitiesThis is MCP server for Claude that gives it terminal control, file system search and diff file editing capabilities - wonderwhy-er/DesktopCommanderMCP![](https://viden.ai/content/images/icon/pinned-octocat-093da3e6fa40-5.svg)GitHubwonderwhy-er![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/DesktopCommanderMCP)](https://github.com/wonderwhy-er/DesktopCommanderMCP?ref=viden.ai) ### AI i skolen – og anvendelse af sprogmodeller i undervisningen URL: https://viden.ai/ai-i-skolen-og-anvendelse-af-sprogmodeller-i-undervisningen/ Last updated: 2026-07-18T08:17:19.000Z # AI i skolen – og anvendelse af sprogmodeller i undervisningen Hvordan bruger man AI meningsfuldt og ansvarligt i undervisningen? Hvad sker der med lærerens rolle, når teknologien bliver en aktiv del af undervisningen? Og hvordan lærer eleverne at forholde sig kritisk til indhold, der er genereret af AI? *AI i skolen* var et af de første samlede danske bud på svar på disse spørgsmål. I 13 kapitler skrevet af forskere og praktikere kommer antologien hele vejen rundt om undervisning i, om og med kunstig intelligens, fra teknologien bag sprogmodellerne og elevernes møde med den til konkrete metoder i fag som dansk, matematik og sprogfag. Antologien giver både konkrete undervisningsmetoder og redskaber til at navigere i de etiske og didaktiske dilemmaer, som teknologien skaber, uden at læreren mister det faglige og pædagogiske overblik. Samtidig inviterer den til en eksperimenterende og undersøgende tilgang, hvor AI ikke kun er noget, eleverne skal beskyttes imod, men også noget, de skal lære at forstå og bruge på en reflekteret måde. Bogen henvender sig til lærere, skoleledere og andre, der ønsker at forstå AI’s potentiale i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. ## Fakta om bogen - **Titel:** AI i skolen – og anvendelse af sprogmodeller i undervisningen - **Redaktører:** Mikkel Hjorth og Malte von Sehested - **Bidragydere:** Bjarke Lindsø Andersen, Bo Teglskov Kristensen, Brian Holm Sørensen, Christina Hellensberg, Danièle Eychenne, Jesper Juellund Jensen, Lise Dissing Møller, Martin Exner, Martin Kongshave, Mette Lynnerup, Mikkel Aslak, Ole Sejer Iversen og Per Størup Lauridsen - **Forlag:** Dafolo, april 2025 - **Omfang:** 240 sider - **ISBN:** 978-87-7234-390-7 - **Pris:** 445 kr. inkl. moms - **Ekstra:** Læseprøve kan ses på bogens side hos Dafolo [**Køb bogen hos Dafolo**](https://www.dafoloforlag.dk/skole/ai-i-skolen--8166?ref=viden.ai) ### Ugens nyheder: AI som værktøj, udfordring og kulturbærer URL: https://viden.ai/ugens-nyheder-ai-som-vaerktoj-udfordring-og-kulturbaerer/ Last updated: 2025-03-31T04:57:25.000Z Denne uges nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen spænder vidt - der er fuld gang i debatten. Som svar på Danske Gymnasiers debatindlæg, som vi omtalte i sidste uge, skriver [Mattias Tesfaye i Altinget](#pen), at han ikke ønsker at afskaffe teknologi i undervisningen, men at elever ifølge ham kun lærer, når de tvinges til at tænke selv. Derfor skal skriftlige prøver i visse fag fremover foregå med pen og papir som reaktion på AI. Vi tror ikke, at diskussionen om AI i undervisning og eksamener er ovre, men at det er noget, vi løbende kommer til at diskutere i de næste mange år... Her er et udvalg af andre artikler fra både ind- og udland: - I en interessant artikel forklarer Spenser Mestel i *The Guardian*, hvordan han endelig oplevede fremgang ved at bruge en [AI-robot til at lære spansk](#store%5Fsprogmodeller). Han konkluderer dog, at lærerne stadig har en vigtig rolle, men at AI kan være et godt supplement. - I *The Chronicle of Higher Education* reflekterer Dan Sarofian-Butin over, hvordan ChatGPT har forvandlet undervisning til [en form for iscenesat teater](#illusion), hvor både studerende og undervisere spiller med uden ægte engagement eller formål. - Live Håberg, universitetslektor i norsk, [deler sine ærlige erfaringer med AI](#erstatning) i undervisningen og stiller spørgsmålstegn ved, om teknologien reelt giver aflastning eller inspiration. - Jeppe Klitgaard Stricker argumenterer for, at vi står over for [et muligt vendepunkt i vores forståelse af viden og tænkning](#kulturel), hvor generativ AI kan fungere som et intellektuelt økosystem og en medskaber af erkendelse. - RettighedsAlliancen tager afstand fra EU’s udkast til [et *praksiskodeks* for generativ AI](#rettighed), fordi det ikke giver rettighedshavere mulighed for at håndhæve deres ophavsret. - [To nye studier fra MIT Media Lab og OpenAI](#store%5Fsprogmodeller) peger på en sammenhæng mellem hyppig, følelsesladet brug af ChatGPT og øget ensomhed. Derudover finder du også [ugens andre nyheder](https://viden.ai/nyhedsbreve/ugens-nyheder-rektorer-efterlyser-mere-ai-i-undervisning-og-eksamener/#andre). I sidste uge udgav vi en ny artikel på Viden.AI. Her dykkede vi ned i EVAs rapport. Den sætter fokus på, hvordan man kan sikre en retfærdig og meningsfuld vurdering af elevernes faglighed. Det sker i en tid, hvor AI er blevet en naturlig del af gymnasieelevers hverdag. Herunder har vi opsummeret det vigtigste: [Ny EVA-rapport: Hvordan bedømmer vi faglighed i en AI-tid?En ny rapport fra EVA sætter fokus på, hvordan gymnasier kan gentænke vurderingspraksis i en tid præget af generativ AI.![](https://viden.ai/content/images/icon/viden_60_60_2-11.png)Viden.AIPer Størup Lauridsen![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/stuk2-1.webp)](https://viden.ai/ny-eva-rapport-hvordan-bedommer-vi-faglighed-i-en-ai-tid/) God læselyst! --- ## Pen og papir som modvægt til AI – Tesfaye vil styrke elevernes selvstændige tænkning Undervisningsminister Mattias Tesfaye afviser kritikken, som Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, har rejst – nemlig beskyldningen om, at han ønsker at vende tilbage til gammeldags undervisningsformer som “stentavler”. Men han fastholder, at papir og blyant fortsat spiller en vigtig rolle - især i en tid, hvor AI gør det nemt for elever at lade maskinen tænke for dem. Ifølge ministeren er det vigtigt, at AI ikke bliver en genvej, som fratager eleverne muligheden for at opøve dybere forståelse og kritisk tænkning. Han er dog samtidig enig i, at teknologier som AI er kommet for at blive, og at skolen skal afspejle det samfund, vi lever i. Derfor bør eksamensformerne gentænkes, så de både rummer teknologien og udfordrer eleverne. Han foreslår, at der eksperimenteres med forskellige eksamensformer, hvor det ikke på forhånd er givet, om hjælpemidler er tilladt eller ej. Mattias Tesfaye skriver også, at hvis elever ikke lærer at tænke kritisk og formulere sig selvstændigt uden hjælp fra en “robot”, risikerer vi at få et samfund, der er mere sårbart over for populisme og totalitære idéer. Det vil, ifølge ham, kunne påvirke hele vores demokrati. [Mattias Tesfaye til rektorer: Stentavlerne skal ikke tilbage. Men elever lærer mest, når de skal tænke selv - AltingetJeg mener, at det er afgørende for vores demokrati, at eleverne lærer at tænke selv og formulere sig sammenhængende, kritisk og konstruktivt. Uden hjælp fra en robot, skriver Mattias Tesfaye i en replik til Maja Bødtcher-Hansen fra Danske Gymnasier.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-54.png)Altinget![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/135039.jpg)](https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/mattias-tesfaye-i-replik-stentavlerne-skal-ikke-tilbage-men-elever-laerer-mest-naar-de-skal-taenke-selv?ref=viden.ai) --- ## Chatbot som sprogmakker: AI giver selvtillid og læring i realistiske samtaler I *The Guardian* beskriver Spenser Mestel, hvordan han efter to årtiers kamp for at blive flydende i spansk fandt ny motivation gennem brugen af AI. På trods af skepsis oprettede han en profil på chatbot-platformen [Langua](https://languatalk.com/?ref=viden.ai) og begyndte at øve samtaler i rollen som personlig træner på spansk. Chatbotten “Christian” svarede i et naturligt sprog og stillede opfølgende spørgsmål, hvilket gav ham mulighed for at øve realistiske og fagspecifikke sætninger, uden at skulle frygte at blive dømt. I modsætning til klassiske sprogapps som Duolingo giver AI-chatbots adgang til spontane og kontekstbaserede samtaler med løbende feedback, ordforklaringer og grammatiske input. Det gjorde det muligt at øve sprog aktivt og målrettet, uden den præstationsangst der ofte opstår i mødet med rigtige mennesker. Alligevel står det klart, at AI ikke kan erstatte de menneskelige relationer og sociale nuancer, som en underviser som Maria bidrager med. Hun deler livshistorier, stiller uventede spørgsmål og reagerer med følelser, hvilket alt sammen er en del af det, sprog også rummer. Spenser Mestels erfaring er, at AI ikke er en løsning i sig selv, men et værdifuldt supplement til udviklingen af selvtillid, ordforråd og talefærdigheder. Den egentlige test kom først, da Spenser Mestel skulle anvende sproget i praksis over for spanske fitnesskunder, som reagerede, stillede spørgsmål og jokede på ægte vis. [After decades studying Spanish, a chatbot language tutor is helping me lift my game | Spenser MestelSceptical at first, I turned to AI to help me speak Spanish more fluently. Is it time to say adios to my human teacher?![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-12.png)The GuardianSpenser Mestel![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2500.jpg)](https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2025/mar/25/learning-spanish-chatbot-language-ai-tutor-study?ref=viden.ai) --- ## Er undervisning blot en illusion i AI’s tidsalder? I en klumme i *The Chronicle of Higher Education* beskriver Dan Sarofian-Butin, hvordan ChatGPT har forandret både undervisning og læring fundamentalt. Ikke blot bruger studerende AI til at skrive opgaver, men undervisere tager også værktøjet i brug, især til feedback og evaluering. Det hele sker med en stiltiende accept, hvor illusionen om ægte akademisk aktivitet opretholdes, selvom det er almen viden, at meget af det er iscenesat. > I was walking around my classroom the other day, observing as students were supposedly doing a quick bit of online research to a question I had posed. One student was playing sudoku; another student’s computer was off (“It ran out of power,” she claimed); another student said they couldn’t access the internet. All of them, I knew, would turn in superb reflection papers on the topic once class had ended. (Did I mention that, with the press of a button, the late assignment you didn’t really understand or care about is miraculously written?) Dan Sarofian-Butin trækker en parallel til wrestling-begrebet *kayfabe*, hvor alle deltagere er med på, at forestillingen er falsk, men alligevel spiller med. I klasseværelset betyder det, at både studerende og undervisere opfører deres roller, men uden nødvendigvis at engagere sig reelt. AI har gjort undervisning glat, hurtig og effektiv, men også tom og blottet for den friktion, som ægte læring kræver: fordybelse, tid, kamp og refleksion. > **We are not facing a cheating crisis. We are in the midst of a crisis of purpose.** Dan Sarofian-Butin beskriver en voksende træthed blandt undervisere, ikke kun over snyd og teknologiens dominans, men også over kravet om at opretholde en illusion. Når undervisningen bliver performativ og overfladisk, risikerer man at miste selve formålet med akademisk arbejde. [![](https://viden.ai/content/images/2025/03/chronicle.webp)](https://www.chronicle.com/article/in-the-age-of-ai-is-education-just-an-illusion?ref=viden.ai) Adgangen er gratis, men kræver en brugerprofil. --- ## AI som værktøj, men aldrig erstatning Live Håberg, universitetslektor i norsk ved Universitetet i Sørøst-Norge, rejser kritik af det pres, som undervisere oplever for at tage AI i brug i undervisningen. Selvom AI præsenteres som en effektiv løsning, der kan aflaste og inspirere lærere og studerende, oplever hun hverken lettelse eller ny faglig energi ved at bruge den. Det handler ikke om modstand mod teknologi, men om at AI sjældent kan erstatte den menneskelige relation og det pædagogiske nærvær. Hun fremhæver, at hun stadig selv udformer undervisningsoplæg manuelt, fordi det giver faglig fordybelse, kreativitet og kontakt med de studerende – også selvom det er mere tidskrævende. Live Håberg advarer især mod idéen om at bruge AI til at generere tilbagemeldinger på opgaver: Hvis de studerende skal yde deres bedste og skabe personlige tekster, fortjener de svar, der er skrevet af et menneske – ikke “KI-pjatt”, som hun formulerer det. [– Vi må sette ekte, menneskelege avtrykk i møte med studentaneDebatt: – Ein del av oss opplever verken reell avlastning eller nemneverdig inspirasjon ved å bruke KI i undervisninga.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-18.png)Utdanningsnytt.noLive Håberg![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/345797-1.jpg)](https://www.utdanningsnytt.no/kunstig-intelligens-live-haberg-vurdering/vi-ma-sette-ekte-menneskelege-avtrykk-i-mote-med-studentane/436972?ref=viden.ai) --- ## Generativ AI som kulturel teknologi I ugens nyhedsbrev fra Jeppe Klitgaard Stricker argumenterer han for, at generativ AI er ved at udvikle sig fra et praktisk redskab til en kulturel teknologi på linje med skriftsproget, bogtrykkerkunsten og internettet. Det betyder, at AI ikke blot assisterer os med opgaver som tekstproduktion og informationssøgning, men også potentielt kan ændre selve vores måde at tænke, forstå og lære på. I stedet for at fokusere på, om AI kan tænke som mennesker (hvilket Jeppe Klitgaard Stricker afviser), bør vi fokusere på, hvordan AI kan hjælpe os med at tænke på nye måder. Han foreslår at udvikle intellektuelle økosystemer af AI-modeller, der ikke blot gengiver eksisterende viden, men også går i dialog med hinanden og skaber erkendelsesmæssig spænding. Sådanne modeller kan stille spørgsmål, udfordre antagelser og synliggøre modsætninger frem for blot at give korrekte eller konsensusprægede svar. [Når generativ AI bliver en kulturel teknologiGennem århundreder har vi mennesker udvidet vores forståelsesramme ved hjælp af kulturelle teknologier - fra skriftsprog til bogtrykkerkunsten, fra markeder til bureaukratier. I bredeste forstand omorganiserer disse systemer viden, understøtter samfund og former vores tankemønstre.Nu står de generative AI-modeller på tærsklen til at blive den næste store kulturelle teknologi. Generativ AI er ikke blot en assistent, der kan skrive eksamensopgaver eller automatisere vores mails. Det er også en mek![](https://viden.ai/content/images/icon/321cfc_d1dd88ddb0e142218c5956158c038fa9-mv2-3.png)stricker.aiJeppe Klitgaard Stricker![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/321cfc_29fec171a26c48f3b81258759d61d741-mv2.png)](https://www.stricker.ai/post/ai-som-kulturel-teknologi?ref=viden.ai) --- ## RettighedsAlliancen afviser EU’s AI-kodeks: Manglende beskyttelse af ophavsret RettighedsAlliancen kritiserer kraftigt det tredje og endelige udkast til et frivilligt praksiskodeks, som EU’s AI-kontor har fremlagt. Kodekset skal vejlede udbydere af generativ AI i at overholde forpligtelserne i EU’s AI-forordning – særligt med hensyn til ophavsret. Ifølge organisationen er kodekset så mangelfuldt, at det bør droppes helt. Kritikken går især på, at kodekset ikke sikrer gennemsigtighed om, hvilke data AI-modellerne er trænet på, en forudsætning for at kunne beskytte ophavsrettigheder. Et eksempel er Metas LLaMA-model, der ifølge rapporten er trænet på fem datasæt med ulovligt indhold. Ét af disse er det såkaldte Books3-datasæt, der stammer fra LibGen. Her findes tusindvis af bøger, herunder danske, tilgængelige uden tilladelse. The Atlantic har også dækket sagen og offentliggjort en søgemaskine, hvor man kan finde de titler, der indgår i træningsdataene. Man kan selv teste den herunder: [Search LibGen, the Pirated-Books Database That Meta Used to Train AIMillions of books and scientific papers are captured in the collection’s current iteration.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-aafde20dd981a38fcd549b29b2b3b785-2.png)The AtlanticAlex Reisner![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/original-1.gif)](https://www.theatlantic.com/technology/archive/2025/03/search-libgen-data-set/682094/?ref=viden.ai) RettighedsAlliancen har rettet henvendelse til Meta om at stoppe brugen af de ulovlige datasæt, men har ikke fået svar. I stedet fortsætter virksomheden ifølge både rapporten og international dækning med at benytte piratkopieret indhold til træning. [RettighedsAlliancen kan ikke støtte den foreslåede implementering af EU’s AI-forordning - RettighedsAlliancenLinjen i AI-kontorets forslag til et praksiskodeks for udbydere af AI-modeller til almen brug er så mangelfuld, at intet kodeks er at foretrække. En effektiv udøvelse og håndhævelse af ophavsrettigheder i forbindelse med generativ kunstig intelligens kræver tilstrækkelig transparens omkring de værker og frembringelser, som AI-modeller er trænet på. EU’s AI-forordning indeholder bestemmelser, der har \[…\]![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-RA-logo-1-270x270-1.png)RettighedsAlliancenVictoria![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/igor-omilaev-9wjtGixx6Ls-unsplash-scaled.jpg)](https://rettighedsalliancen.dk/rettighedsalliancen-kan-ikke-stoette-den-foreslaaede-implementering-af-eus-ai-forordning/?ref=viden.ai) --- ## Studie: hyppig følelsesmæssig brug af ChatGPT kan føre til ensomhed To nye studier fra MIT Media Lab og OpenAI viser, at personer, der bruger ChatGPT intensivt og engagerer sig følelsesmæssigt i samtaler med chatbotten, ofte føler sig mere ensomme og har færre offline sociale relationer. Forskerne har endnu ikke fastlagt, om det er chatbotten, der forårsager ensomheden, eller om ensomme mennesker i højere grad søger følelsesmæssig kontakt med AI. I den første undersøgelse analyserede forskerne 40 millioner reelle ChatGPT-interaktioner og bad 4.076 brugere evaluere deres følelsesmæssige tilstand. I den anden undersøgelse deltog næsten 1.000 personer i et fireugers forsøg, hvor de dagligt brugte ChatGPT i minimum fem minutter og efterfølgende vurderede deres grad af ensomhed og afhængighed. Resultaterne viser, at de mest engagerede brugere, altså de 10 % med højest forbrug målt på tid, i højere grad følte sig afhængige og ensomme. Stemmekontakt med chatbotten virkede i begyndelsen som en buffer mod ensomhed. Denne effekt aftog dog ved længere tids brug. Derudover viste det sig, at kvinder efter forsøget var lidt mindre tilbøjelige til at opsøge sociale relationer end mænd, og at deltagere, der valgte stemmer med et andet køn end deres eget, rapporterede større følelsesmæssig afhængighed. Forskere og eksperter peger på behovet for mere forskning. Dr. Andrew Rogoyski advarer om, at AI-chatsystemer “piller ved vores følelsesmæssige systemer” uden at vi kender konsekvenserne. Han ser paralleller til de sociale mediers skadelige virkninger. Andre, som Dr. Theodore Cosco, fremhæver AI’s potentiale til at støtte isolerede mennesker, men understreger nødvendigheden af ansvarlig integration. [Heavy ChatGPT users tend to be more lonely, suggests researchStudies show those who engage emotionally with bot rely on it more and have fewer real-life relationships![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-512-11.png)The GuardianRachel Hall![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/5472-1.jpg)](https://www.theguardian.com/technology/2025/mar/25/heavy-chatgpt-users-tend-to-be-more-lonely-suggests-research?ref=viden.ai) --- ## Ugens andre nyheder [Ungdommen ser fremtiden i AI, men én ting holder dem tilbage: De efterspørger en retning. - DI DigitalDe unge ser stort potentiale i AI. Effektivisering, vækst og plads til mennesket er nøgleordene i deres drømme om et fremtidigt arbejdsmarked fyldt med integrerede AI-løsninger. Dog frygter de også bagsiden af medaljen. I en høring med Folketingets Digitaliseringsudvalg udtrykte et ungdomsforum deres ønsker for fremtiden.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-58.ico)Ungdommen ser fremtiden i AI, men én ting holder dem tilbage: De efterspørger en retning. - DI Digital![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/ungefoto.jpg)](https://www.danskindustri.dk/brancher/di-digital/nyhedsarkiv/nyheder/2025/3/ungehoring/?newsletter=1032339&utm%5Fcampaign=di-business&utm%5Fcontent=unspecified&utm%5Fmedium=email&utm%5Fsource=nyhedsbrev) [AI in Education: Opportunities and RisksAs artificial intelligence becomes increasingly present in education, educators, administrators, and policymakers find themselves at a critical crossroads. The promises of AI in education are wide-ranging–personalized learning at scale, reduced teacher workload, and democratized access to knowledge.![](https://viden.ai/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca-6)Inclusive Design Research Centre![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/linkedin-bug-color-1.png)](https://www.linkedin.com/pulse/ai-education-opportunities-risks-inclusive-design-research-centre-9lz9f/?ref=viden.ai) [Microsoft adds ‘deep reasoning’ Copilot AI for research and data analysisAnother pitch for AI agents.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-56.png)The VergeRichard Lawler![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/STK259_MICROSOFT_COPILOT_3__B.jpg)](https://www.theverge.com/microsoft/636089/microsoft-365-copilot-reasoning-ai-agents?ref=viden.ai) [Lærer: Jeg ved, at mine elever bruger AI, for de er dårlige til detDer er brug for retningslinjer for kunstig intelligens i skolen, mener lærer Sebastian Cohrt.![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-17.png)folkeskolenSebastian Cohrt![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/4799467-5.jpg)](https://www.folkeskolen.dk/kunstig-intelligens-laererliv-projektopgaven/laerer-jeg-ved-at-mine-elever-bruger-ai-for-de-er-darlige-til-det/4799461?ref=viden.ai) [Lærer: Sådan bruger jeg AI i matematiktimerneAI kan bruges til andet end jobansøgninger, lejlighedssange og snyd. Det kan nemlig også bruges som værktøj til at skabe en motiverende matematikundervisning. Men hvordan bruger vi den konstruktivt?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-180x180-16.png)Folkeskolen BlogsLis Zacho![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/4804323.jpg)](https://blog.folkeskolen.dk/folkeskolens-matematikradgiver-inspiration-matematik/matematiklaerer-sadan-bruger-jeg-ai-i-matematiktimerne/4802314?ref=viden.ai) [How AI Might Be Used to Motivate and Assess Students in MathGates Foundation education director outlines how AI might be used to improve math instruction.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-55.png)Education WeekArianna Prothero![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/90-5)](https://www.edweek.org/technology/how-ai-might-be-used-to-motivate-and-assess-students-in-math/2025/03?ref=viden.ai) [AI is transforming university teaching, but are we ready for it? - University AffairsUniversity instructors, leaders, and staff should all be involved in the AI discussion![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-icon-180x180-22.png)University AffairsLoleen Berdahl![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/1920x1268-AI-Teaching-1-scaled.jpg)](https://universityaffairs.ca/opinion/ai-is-transforming-university-teaching-but-are-we-ready-for-it/?ref=viden.ai) [Technology has shaped human knowledge for centuries. Generative AI is set to transform it yet againFrom clay tablets to electronic tablets, technology has played an influential role in shaping human knowledge for centuries.![](https://viden.ai/content/images/icon/web-app-logo-192x192-2d05bdd6de6328146de80245d4685946-4.png)The ConversationSarah Vivienne Bentley![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/file-20250324-56-lqks3m.jpg)](https://theconversation.com/technology-has-shaped-human-knowledge-for-centuries-generative-ai-is-set-to-transform-it-yet-again-252616?ref=viden.ai) [Liv i skolen. Find den nyeste udgave herLiv i Skolen er et fagblad fra VIA University College, hvor lærere og skoleledere selv fører pennen suppleret af andre fagfolk.![](https://viden.ai/content/images/icon/apple-touch-icon-152x152-precomposed-2.png)VIA![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/2-2021-forskning-uddannelse-skoleudvikling.jpg)](https://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/paedagogik-laering/liv-i-skolen?fbclid=IwY2xjawJT3FhleHRuA2FlbQIxMAABHRmx3xrqAcHl05X8WVlKonrFwYJenNj%5FN7skB0j39xrsjXR6-hYM%5F5KG5A%5Faem%5FxJDcDZhvmu%5F4yK07LIqDgA&ref=viden.ai) [Er det snyd at bruge lommeregner? - Dahl-MadsenSkolen skal ikke være et sted, hvor vi træner børn til at klare sig uden teknologi. Den skal være et sted, hvor vi lærer dem at bruge teknologi med omtanke og intelligens![](https://viden.ai/content/images/icon/cropped-D-M-Favicon-270x270.png)Dahl-Madsen - Mad, miljø, klima og futurismeKarl Iver![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/image-5-1024x585.png)](https://dahl-madsen.dk/2025/03/er-det-snyd-at-bruge-lommeregner/?ref=viden.ai) [Your A.I. Lover Will Change YouA future where many humans are in love with bots may not be far off. Should we regard them as training grounds for healthy relationships or as nihilistic traps?![](https://viden.ai/content/images/icon/favicon-57.ico)The New YorkerJaron Lanier![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/NY_AI_lovers_1_2_still.jpg)](https://www.newyorker.com/culture/the-weekend-essay/your-ai-lover-will-change-you?fbclid=IwY2xjawJT3BhleHRuA2FlbQIxMAABHRmx3xrqAcHl05X8WVlKonrFwYJenNj%5FN7skB0j39xrsjXR6-hYM%5F5KG5A%5Faem%5FxJDcDZhvmu%5F4yK07LIqDgA&ref=viden.ai) [Teachers Believe That AI Is Here to Stay in Education. How It Should Be Taught Is Debatable. - EdSurge NewsTeachers agree, overwhelmingly, that artificial intelligence is going to become a permanent fixture in education over the next 10 years, according to a…![](https://viden.ai/content/images/icon/touch-icon-152-8d62be7cc6c3f70fec3534f5d3473c679926e55aa076983ea3dfde5a5caeb5e0-5.png)EdSurgeNadia Tamez-Robledo![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/aieducation-1743027388.jpg)](https://www.edsurge.com/news/2025-03-27-teachers-believe-that-ai-is-here-to-stay-in-education-how-it-should-be-taught-is-debatable?ref=viden.ai) ### Ny EVA-rapport: Hvordan bedømmer vi faglighed i en AI-tid? URL: https://viden.ai/ny-eva-rapport-hvordan-bedommer-vi-faglighed-i-en-ai-tid/ Last updated: 2025-03-25T12:51:55.000Z EVA har netop udgivet en rapport, der sætter fokus på, hvordan man kan sikre en retfærdig og meningsfuld bedømmelse af elevernes faglighed i en tid, hvor AI er blevet en integreret del af hverdagen for gymnasieelever. Rapporten er bestilt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og bygger på interviews med lærere og ledere fra 12 gymnasier, input fra universiteter samt en grundig litteraturgennemgang. ### Fire nye pejlemærker for bedømmelse EVA peger på fire tilgange, som flere lærere allerede eksperimenterer med for at styrke validiteten i deres bedømmelser: - **Fokus på elevernes grundfaglighed** - **Bedømmelsesgrundlag*:* Skriveøvelser med pen og papir eller test uden hjælpemidler og opgavebeskrivelser, der bevidst er udformet, så opgaven er vanskelig at besvare gennem brug af generativ AI. - **Bedømmelsesfokus*:* Basale faglige kompetencer. - **Fokus på elevernes arbejdsproces** - **Bedømmelsesgrundlag*:* Projektarbejde og åbne opgaver. - **Bedømmelsesfokus*:* Elevernes ageren i en opgaveproces med fokus på mere avancerede faglige kompetencer, herunder metakompetencer såsom kritisk tænkning, nysgerrighed og refleksion over egen læring. - **Fokus på mundtlig formidling** - **Bedømmelsesgrundlag*:* Mundtlige præsentationer og gruppedrøftelser eller videoer og podcasts som supplement til skriftlige produkter. - **Bedømmelsesfokus*:* Basale faglige kompetencer ift. mundtlig formidling, og om elevernes mundtlige præsentation indikerer, at de har arbejdet selvstændigt med deres skriftlige produkt. - **Fokus på elevernes interaktion med generativ AI** - **Bedømmelsesgrundlag*:* Bilag ifm. skriftlige opgaver, hvor eleverne vedlægger deres prompts og evt. deres refleksion over, hvordan de har brugt dem til at forbedre deres opgave. - **Bedømmelsesfokus*:* Elevernes brug af læringsunderstøttende prompts, herunder om elevernes prompts indikerer, at de har benyttet sig af generativ AI som en konstruktiv sparringspartner i udarbejdelsen af deres opgave eller som et redskab til at udlicitere udarbejdelsen af dele af eller hele opgaven. ## Nye udfordringer og skift i lærerrollen Rapporten understreger, at det i stigende grad er vanskeligt at vurdere, om en opgave er skrevet af en elev eller genereret af AI. > Nogle elever indsætter bevidst små fejl i deres opgaver for at undgå mistanke om AI-brug. Det siger noget om den grundlæggende tvivl, teknologien har introduceret. Det vidner om den grundlæggende tvivl, som teknologien har introduceret. Det betyder også, at mange lærere intensiverer brugen af kendte greb: mundtlighed, arbejdsproces og opgaver uden hjælpemidler – ikke som en tilbagevenden til tidligere praksis, men som en vej til mere nuanceret vurdering. ## Hvad betyder det for fremtidens eksamener? EVA’s rapport foreslår, at der i højere grad arbejdes med prøveformer, der kombinerer skriftlige og mundtlige elementer – eller prøver med og uden hjælpemidler. Det stemmer også overens med ekspertgruppens anbefalinger fra 2023: at prøverne skal hvile på to ben, så vi både vurderer elevernes grundlæggende færdigheder og deres evne til at navigere i et digitalt landskab. Læs rapporten her: [![](https://viden.ai/content/images/2025/03/Kortlgning-af-bedmmelsespraksis-i-gymnasiet-i-lyset-af-generativ-AI_Side_01-1.webp)](https://eva.dk/Media/638784010739321803/Kortlgning%20af%20bedmmelsespraksis%20i%20gymnasiet%20i%20lyset%20af%20generativ%20AI.pdf?ref=viden.ai) Hent rapporten her: [https://eva.dk/udgivelser/2025/mar/kortlaegning-af-bedoemmelsespraksis-i-gymnasiet-i-lyset-af-generativ-ai](https://eva.dk/udgivelser/2025/mar/kortlaegning-af-bedoemmelsespraksis-i-gymnasiet-i-lyset-af-generativ-ai?ref=viden.ai) [Kortlægning af bedømmelsespraksis i gymnasiet i lyset af generativ AIDenne udgivelse giver dig et indblik i, hvordan gymnasiers bedømmelsespraksisser ift. skriftlig fremstilling har ændret sig siden fremkomsten af generativ kunstig intelligens.![](https://viden.ai/content/images/icon/EVA-20LOGO_Bla-C2-A6-C3-A8_CMYK.png)EVA (Danmarks Evalueringsinstitut)Tidemandsvej 14300 Holbæk+45 35 55 01 01eva@eva.dk EAN: 5798000026100CVR: 11869513![](https://viden.ai/content/images/thumbnail/Forside_AI-1-20kopier.jpg)](https://eva.dk/udgivelser/2025/mar/kortlaegning-af-bedoemmelsespraksis-i-gymnasiet-i-lyset-af-generativ-ai?ref=viden.ai) _Includes the latest 500 public posts. Use `/sitemap.xml` for the complete archive of public content._